ANN | nå et Å tg iQ 3 1 3 FR » ” ) | OR Midi, D 4 VU p ROG : 3 X i SLV ee k Å % KE 1 gå ” i Å y k N G | Me p ( / N > Å EN ' k, | i i j pe n ' k Å på | , , Pa k ; Å Mn ' 4 p Å * * I er n F y * % ' 1 N å , å E Y i a gå bi , å Å i å V Fu Å i Å ' d P n 3 e 4 f i i p : i i ' p så EG 4 " N i tin | Å å Å y på v lat Å ard ) å . b $ *a dd i X å id a d hå EM % % på N "sp % r p *a fn K fn å i JE: da fu å 2 pe å kJ fi vb HiÅ Av så G ag " + == ae å - N å hare? Ar db Pu ret ; pen be LG ET rad = i Pen i i ve JG TE TS NE KG "Beda er AL E AG på FORHANDLINGER dv I [LIBRARY ØP ser N GÅ - VIDENSKABS- SELSKABET I CHRISTIANIA MAR 1874 MED 8 PLANCHER. —————=—="=———=>->— "Christiania 1875. — I Commission hos Jac. Dybwad. Trykt i A, W. Brøggers Bogtrykkeri. | — vo G ” e— Å By tk * Få kl * | Pot Å Sale å 9 ne Dave 1 Indhold, Foredrag og Afhandlinger. Side. Om Hummerens postembryonale Udvikling, af G.O. Sars. . +. 2 2 L Luftens Temperatur i og udenfor Christiania samt dens Forandring med Høiden sammesteds, af H. Mohn. . .. peer Lee el å 88, Bidrag til Øst-Ishavets Klimatologie og Medssratisie sfH. Mobø:.- 1-74. Guldmynten fra Aak. Om dens Forbillede, af C. A. Holmboe. Med en lithographeret Planche . . . . . & 04: Geodætisk Bestemmelse nf Bergens kne EN Heleset bed, sf J. 3. Agtrand . . å... TE ea ti Die Lehre des Ammonius Sakkas, von G. v. pr: Gode 3 134. Bemerkninger om Tilregnelighed (Strafskyld) og Sindssygdom, af F. C. F7å aye 138. Bidrag til Kundskaben om Norges Gobier, af R. Collett. . . + ++ 15047 Profil gjennem Vest-Finmarken fra Sørø-Sund mod Vest til Porsanger mod Øst, af K. Pettersen .. em dn OG Om en gammel Strandlinie i fast Klippe, af 8. ve HØRE IN TARA BD, Om Advocat Sandons Affaire, af 0. Sandberg . . . . 189. Allgemeine Theorie partieller Differential-Gleichungen 1.0., von So Gå us Fr e 198. Om ,,Blaahvalen* (Balænoptera Sibbaldii, Gray) med Bemerkninger om nogle andre ved Finmarkens Kyster forekommende Havdyr, af G. O. Sars . 227. Zur Theorie des Integrabilitåtsfactors, von Sophus Lie . . . ++. 242 Verallgemeinerung und neue Verwerthung der Jacobischen Multiplicator- Theorie, von Sophus Lie . .. 255. En Hule paa Gaarden Njøs, Leganger Paidstisgjoli: Ben Stift, af H. H Reusch (med to autographerede Plancher) . . . . 4 2 2 4» 9275. En Notits til Kundskab om Strandlinier, af H. H. Reusch . . . . . 285. Om Tonefaldet (Tonelaget) i de skandinaviske Sprog, af J. Storm . . 286: Oversigt over Selskabets Møder, m. m. Fs eendahon til Lucret. V, 112920 0 Ga Teve 301. Fre Ge kopi Doement 2. 2e 2 da 0908. Discussion angaaende Sandons Affaire . . . . . «2 4 2 0 2 eo + 808. IV L. K. Daa, om Kannibalismen AR Monrad, om en bellmansk Sangs Vandringer Caspari, om en ,,altercatio* mellem Katholiker og Arianere Caspari, om tre utrykte Documenter vedkommende Symbolets Historie Lieblein, om en ægyptisk Liigkiste . . S. Bugge, om en Runeindskrivt i Helsinglønd Esmark, Bidrag til Finmarkens Fiske-Fauna . Nye Medlemmer . + ++» 2 209 Valg paa Bestyrelse Gaver til Bibliotheket . BE Fortegnelse over Selskabets Medlemmer * - 302. 315. send EE Om Hummerens postembryonale Udvikling. Af G. 0. Sars. (Meddelt i Mødet den 6te Februar.) Vor almindelige Hummer (Homarus vulgaris, Edw.) hører som bekjendt til de Crustaceer, der i anatomisk-physiologisk Henseende oftest og grundigst er bleven studeret, og hvis Naturhistorie saa- ledes er bedst kjendt. Baade dens betydelige Størrelse og almin- delige Forekomst ved Europas Kyster har ganske naturligt havt til Følge, at man fortrinsvis til sine Undersøgelser har udvalgt sig denne anselige Form og betragtet den som Typus for de høiere Crustaceer. Bekjendte nok ere saaledes de alsidige af Milne-Edwards over denne Krebs anstillede Undersøgelser, der endnu den Dag i Dag staa som Mønster for lignende Undersøgelser og ikke blot i høi Grad have udvidet vor Kundskab om denne Dyrclasse, men ogsaa har spredt meget Lys over Arthropodernes Morphologi ial- mindelighed. Skjønt saaledes Hummeren maa siges at høre til de Crustaceer, hvis Naturhistorie er bedst udredet, er der dog et vigtigt Punkt, som mærkelig nok hidtil saagodtsom ganske har været hyllet i Mørke, og som det derfor maa være af Interesse at faa nærmere Rede paa. Det er nemlig dens Udviklingshistorie. Vistnok har man mere end en Gang undersøgt den af Hummer- hunnen under Bagkroppen baarne Rogn (Udrogn) lige til det sidste Stadium, da Embryonet ligger fuldt færdigt indsluttet af den tynde Æggehinde, ligesom man ogsaa paa kunstig Vis har faaet Fosteret udpræpareret og tildels dissekeret samt herved kunnet paavise, at Hummeren ligesom de fleste øvrige høiere Crustaceer fødes meget ulig de voxne eller med andre Ord maa gjennemgaa en Metamor- Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 1 2 phose eller et saakaldt Larveliv." Men hvilke Forandringer den af Ægget udslupne Larve har at gjennemgaa, inden den opnaar det for de voxne characteristiske Udseende, og hvilken Levevis disse Larver føre, er endnu ganske ubekjendt. Hummerunger, af 3—4 Tommers Længde er saavidt mig bekjendt de mindste, man har kunnet faa fat paa, og disse have da allerede forlængst fuldkom- men 'antaget de voxnes Udseende og Levevis. Paa min sidste Reise ved Vestkysten af vort Land har jeg været saa heldig at faa undersøgt de3 første Phaser af Hummerens post- embryonale Udvikling og skal i det følgende nærmere omtale disse 3 Larvestadier, hvoraf jeg paa de medfølgende 2 Plancher har ved Hjælp af Camera fremstillet forstørrede Figurer saavel af den ydre Kropsform som af de finere Detailler. Med Hensyn til Hummerens Forplantning, saa synes denne ikke, som man ialmindelighed synes at mene, at være indskrænket til nogen bestemt Tid af Aaret. Skjønt vel Sommermaanederne maa betragtes som de, hvori den meste Hummeryngel bliver ud- klækket, hører det dog ingenlunde til Sjeldenhederne ogsaa til andre Tider at træffe Hummere med Udrogn. Jeg har saaledes i November forrige Aar fra Hr. Kjøbmand Groom i Stavanger erholdt tilsendt 2 levende Hummere af forskjellig Størrelse, begge med stærkt udviklet Udrogn, hvori ved nøiere Undersøgelse Fosterdan- nelsen allerede var vidt fremskreden, ligesom jeg ogsaa af paalide- lige Mænd har erfaret, at man den hele Vinter igjennem ofte træf- fer paa lignende Maade udrustede Hunhummere. Hvorvidt Hum- meren forplanter sig flere Gange om Aaret, har jeg ikke kunnet bringe i Erfaring. Idet Embryonet kommer ud af Ægget, er det endnu omgivet af den Hud, der allerede fra først af har dannet sig omkring Krop- pen og de forskjellige Vedhæng, og hvori alle senere optrædende Kropsfortsatser: Pandehorn, Rygtorne etc. ligge indbyllede. Em- bryonet har da det af Rathke og Krøyer (1. c.) fremstillede Ud- ! H. Rathke: Zur Entwickelungsgeschichte der Decapoden. Neueste Sebriften der naturforsehenden Gesellschaft in Danzig, Ba. 3, Heft 4, pg. 23, Tab, IL, fig. 11-21. H. Krøyer: Monographisk Fremstilling af Slægten Hippolyte's nordiske Arter, med Bidrag til Decapodernes Udviklingshistorie, p. 43, Tab. VI, fig. 139-144, 3 seende: en næsten kugleformig Forkrop og en tynd cylindrisk i en noget bredere Haleplade udgaaende Bagkrop. Forkroppens Lem- mer ere vel alle tilstede, men vise endnu kun en utydelig Leddeling. og Svømmepalperne have kun korte, ufuldstændigt udviklede Bør- ster, hvorfor Embryonets Bevægelser væsentlig kun indskrænker sig til en ofte gjentagen Bøining og Støækning af Bagkroppen. Det varer imidlertid ikke længe herefter, inden den første Hudskiftning foregaar, og Larven optræder nu under et helt forskjelligt Udseende som et lidet muntert omkring i Vandskorpen sig tumlende Dyr. Da- den omtalte Embryonalhud egentlig tilhører Æglivet, er det først, naar denne er afstreifet, at man kan tale om det egentlige Larveliv. Af dette første Larvestadium erholdt jeg ved Fiskeværet Espe- vær en hel Del Exemplarer ombord i en engelsk Hummerkutter. Ved at undersøge Brønden eller Hummerbeholderen, hvori allerede siden flere Dage Rognhummere vare indslupne, fik jeg nemlig se en ganske egen Bevægelse i Overfladen af Vandet, der vakte min Opmærksomhed. Jeg forsynede mig derfor med en fin Haav, hvor- med jeg skummede Vandet, og erholdt paa denne Maade en Del Smaadyr, der slupne op i et Glas med friskt Søvand muntert be- vægede sig om i dette og ved Lupen let erkjendtes som den nyligt udklækkede Hummeryngel. | Nogen Tid derefter traf jeg enkelte Exemplarer af det samme Stadium frit i Overfladen af Søen og sammen med dem ogsaa 2? andre videre komne Udviklingstrin. Jeg har nøie undersøgt alle disse 3 Larvestadier og sammenlignet dem med hverandre, saavel hvad den ydre Kropsform som de finere Detailler angaar, og da disse 3 Stadier synes at være umiddelbart paa hinanden følgende, har jeg saaledes kunnet forfølge selv den mindste Forandring, som under denne fremskridende Udvikling er foregaaet. Det viser sig nu herved, at vi vel have her en virkelig Metamorphose, saaledes som jo Regelen er med alle høiere Crustaceer, men af en simplere eller mindre skarpt udpræget Form end hos de fleste øvrige Deca- poder, idet Hummerlarverne strax ved sin Udklækning allerede have samtlige Kropsvedhæng alene med Undtagelse af Bagkroppens Lemmer, der først senere udvikle sig. Hvad der imidlertid strax 1* 4 characteriserer Udviklingen som en Metamorphose, er Tilstedevæ- relsen af de stærkt udviklede provisoriske Svømmeredskaber, som selv i det sidste af de her omtalte Stadier findes ved Basis af samtlige Fødder, og som udgjør Larvens hovedsageligste Bevægel- sesorganer, medens disse hos det voxne Dyr som bekjendt ganske mangle og Svømningen derimod udføres ved de hos Larverne endnu uudviklede Bagkropsiemmer. Hummerlarverne ligne derimod i denne Herseende ganske den laveste Gruppe af Decapodernes Orden, de saakaldte Skizopoder. Ogsaa hos de øvrige Decapodérs Larver findes ofte et lignende saakaldt Skizopodestadium; men umiddel- bart foran dette gaar i Regelen et andet endnu ufuldkomnere Larve- stadium, det saakaldte Zoéastadium, hvori alene Antenner og Mund- dele ere udviklede, medens der af de egentlige Fødder kun findes ubetydelige knopformige Anlæg. Dette saakaldte Zoéastadium mangler altsaa ganske hos Hummeren eller rettere gjennemgaaes i selve Ægget. Af stor Interesse for mig var det kort derefter at faa Anled- ning til at undersøge et tilsvarende Stadium af den vor Hummer saa særdeles nærstaaende americanske Hummer (Homarus ameri- canus, Edw.). Iblandt en mig nylig fra Prof. Sidney Smith i New Haven tilsendt særdeles smuk og værdifuld Samling af americanske Crustaceer, som nu er indlemmet i vort zoologiske Museum, fandtes nemlig ogsaa nogle Exemplarer af det iste Larvestadium af denne Hummerform, og jeg har saaledes kunnet anstille en nøie Sam- menligning mellem begge ogsaa i Larvelivet, hvorved disse to Formers Artsforskjel end sikrere kan constateres, end dette er muligt med det voxne Dyr. Vi kunne rimeligvis med det første fra Prof. Sidney Smith's Haand vente en udførlig Beskrivelse af dette Stadium af den americanske Hummer, da allerede en Notits herom, ledsaget af et Par Træsnit, har været at læse i et mig vel- villigt tilsendt Numer af ,The New-York Tribune, scientific series 1873". Jeg har derfor til Sammenligning med vor Hummer troet at burde indskrænke mig til de 3 Tab. 1 fig. 18—20 givne Figu- rer, hvoraf de 2 forestille Larven seet fra Siden og ovenfra, den 3die Halepladen stærkere forstørret ovenfra seet. 5 Jeg gaar nu over til at omtale nøiere ethvert af de anførte 3 af mig iagttagne Larvestadier af vor almindelige Hummer. Iste Larvestadium. (Tab. I, Fig. 1—17). Legemets Længde er i dette Stadøim, der indtræder efterat den første Hudskiftning har fundet Sted, 10»m. Den temmelig plumpe Forkrop er (se Fig 1 0g2) tydeligt adskilt fra den meget smalere Bagkrop og begge omtrent af ens Længde. Rygskjoldet, som fuldstændig dækker den hele Forkrop og med sine afrundede Sidelober delvis skyder sig ud over lste Bagkrops- segment, har oventil i sin forreste Del en tydelig Længdekjøl og gaar fortil ud i et tilspidset, svagt opadkrummet Pandehorn af mere end Rygskjoldets halve Længde. Dette Pandehorn er endnu ganske glat, uden Spor af Sidetorner, ved Roden temmelig bredt og noget pladeformigt, hvælvende sig her over Roden af Øimene; i Midten er det svagt concav og viser langs sin nedre Side en tydelig Kjøl. Det nederste-forreste Hjørne af Rygskjoldet er under Øiet udtrukken jen temmelig lang spids Torn, der til Siderne dækker Roden af de ydre Antenners Basaldel; de nedre Kanter ere jevnt bueformigt bøiede og overgaa umærkeligt i den bagre Rand, der oventil i Mid- ten kun viser en meget svag Indbugtning. Ovenfra seet (Fig. 2) har Rygskjoldet sin største Brede, der er noget større end Høiden, bag Midten: i sin allerbageste Del er det derimod hos det levende Dyr pludselig stærkt indknebet og tæt sluttende om Kroppen. Paa Rygskjoldet, der ligesom de øvrige Integumenter er tyndt og gjen- nemsigtigt, chitinagtigt, uden Spor af Kalkdele, bemærkes svage Spor af de hos de voxne skarpt optrædende Regioner. En svag tværgaaende Indbugtning over Midten af Rygskjoldet, den senere saa skarpt markerede sulcus cervicalis, antyder den bageste Grændse for regio gastrica, der indtager den øverste-forreste Del og er no- get mere hvælvet end den øvrige Del af Rygskjoldet samt af ellip- tisk Form. En endnu svagere markeret, næsten umærkelig Linie strækker sig med et noget bugtet Forløb diagonalt paa hver Side fra Egnen om Munddelene (Mandiblerne) opad mod den bagre Rand, 6 hvor den forbinder sig med den tilsvarende paa den anden Side. Denne Linie omslutter oventil den temmelig brede regio cardiaea og danner den øvre Begrændsning for de 2 regiones branchiales samt betegner, hvorlangt Rygskjoldet er forvoxen med Kroppen og hvor dets frie, Gjellehulen dækkende Sidelober begynde. Borttager man disse sidste, viser sig (se Fig. 3) under dem paa Siderne af Kroppen et allerede fuldstændigt udviklet Gjelleapparat, bestaaende af talrige opadkrummede fjærformige eller rettere pyramidale Gjelle- stammer. De nederste af disse Gjellestummer ere hver fæstede til Roden af en halvmaaneformig membranøs, ligeledes opadkrummet Plade, der udgaar fra Basis af sidste Kjævefodpar og de 4 første Fodpar. Disse Plader forestille de saakaldte Vifter (flabella, epig- nathi), der ogsaa ere tilstede paa de 2 første Kjævefodpar, men her ere uden særskilte Gjellestammer. Bagkroppen er af eylindrisk Form og delt i 6 tydelige Seg- menter foruden Halepladen. Det første af disse er det mindst ud- viklede og dækkes for en Del af Rygskjoldet; det er simpelt eylin- drisk, meget kort og uden nogensomhelst Fortsatser. De 4 føl- gende Segmenter have allerede tydelige Epimerer, der gaa ud i en skraat bagud og nedad rettet spids Torn, og 3die—5te Segment have desforuden oventil i Midten nær den bagre Rand en enkelt bagudbøiet Rygtorn, som dog paa det første af disse Segmenter kun er meget lidet udviklet, paa 5te Segment derimod temmelig lang. 6te Segment, som er kjendeligt smalere end de øvrige og noget længere, mangler endnu tydelige Epimerer, men har paa den øvre Side bagtil 2 korte jevnsides stillede Rygtorner. Halepladen (Fig. 17) er noget længere end bred, omtrent saa lang som de 3 foregaaende Segmenter tilsammen og af spadedannet Form, bredere mod Enden, oventil svagt concaveret og med jevnt og svagt buede Siderande; bagtil er den halvmaaneformigt udrandet med Sidehjør- nerne gaaende ud i skarpe bagudrettede Torner; den bagre Rand har i Midten en Torn af samme Beskaffenhed og desforuden en tæt Rad af betydelig mindre Torner eller Børster, der alle i begge Kanter ere cilierede. Paa den nedre Side af Halepladen nær Basis på findes. Analaabningen, dækket af 2 tæt mod hinanden liggende og noget fremspringende Klapper (se Fig. 17). Øinene ere (se Fig. 2) særdeles store og tykke, fæstede tæt sammen under Pandehornets Basis og ragende til hver Side ikke saa ubetydeligt udover Rygskjoldets Sider. De ere endnu, som det synes, fuldstændig ubevægelige, da de ædtid bibeholde den samme Stilling til hinanden. Deres ydre Halvpart indtages af Pigmentet og de talrige fra dette radierende Krystalkegler, der danne en tem- melig bred klar Bræmme omkring det halvkugleformige Pigment. Midt imellem Roden af Øinene bemærkes paa den nedre Side det enkle saakaldte Entomostraceøie i Form af en liden, men meget iøinefaldende kulsort Plet, hvori mere eller mindre tydeligt kan skjelnes en liden klar lysbrydende Lindse. De indre Antenner (Fig. 4) bestaa hver endnu blot af en enkelt udleddet, fra Siden seet svagt S-formigt bøiet Stamme omtrent af Øinenes Længde. Mod Enden viser den sig noget opsvulmet og her fyldt med et kornet opakt Indhold, hvoraf senere de 2 Svøber danne sig. Enden er stump konisk og forsynet med 4 børsteag- tige Vedhæng, hvoraf imidlertid de to udmærke sig ved sin eien- dommelige tandre Bygning og baanddannede Form, i hvilken Hen- seende de fuldkommen svare til de senere paa den ydre Svøbe optrædende Knipper af specifiske Vedhæng (Lugtepapiller). Den ene af disse baanddannede Lugtepapiller er næsten af Antennens halve Længde, hvorimod den anden neppe er halvt saa lang. For- uden disse terminale Vedhæng bemærkes endnu en noget stærkere cilieret Børste, der er fæstet til en særegen Afsats i den indre Kant i nogen Afstand fra Spidsen. I den basale Del af Antennen bemærkes kun yderst svage Tegn til Muskelknipper, hvorfor disse Antenner vel endnu ere fuldstændig ubevægelige; derimod lader en stærk Nervestamme sig uden Vanskelighed paavise, der gjennem- sætter den hele Antenne og mod Enden synes at dele sig i to Grene, hvoraf den ene gaar lige ud til Spidsen og træder her i Forbin- delse med de to baandformige Lugtepapiller. De ydre Antenner (Fig. 5), der ere fæstede betydelig længere tilbage end de indre, bestaa af tre Dele: Basaldelen, det blad- 8 formige Vedhæng og Svøben. Basaldelen er tyk og stærk, utyde- ligt 2-leddet og i det ydre Hjørne forsynet med en skarp fortilrettet Torn. I dens Indre bemærkes foruden et Par tydelige Muskelbundter, der væsentlig tjene til at bevæge det bladformige Vedhæng, et slyngeformigt bugtet Kjertelapparat, der munder paa en liden ko- nisk Tuberkel omtrent i Midten af den nedre Side. Det er det hos den voxne Hummer bekjendte complicerede Apparat, som tid- ligere er bleven holdt for et Sandseorgan (Høreapparat). Det blad- formige Vedhæng, der som bekjendt hos den voxne Hummer er ganske rudimentært, er her vel udviklet og af samme Bygning som hos de lavere Decapoder. Det har Formen af en aflang gjennem- sigtig, noget udadbøiet Plade, omtrent af Basaldelens dobbelte Længde; dets ydre Rand er ganske glat og gaar i Enden ud i en lang tornformig Fortsats, dets indre jevnt buede Rand er ligesom den afrundede Spids besat med en tæt Rad af stærke Fjærbørster. Svøben, der udgaar fra det indre Hjørne af Basaldelen, er kun ube- tydeligt længere end det bladformige Vedhæng og bestaar kun af to Led, et kortere og tykkere Rodled, der svarer til Skaftet, og et langstrakt koniskt med 3 ligelange Fjærbørster endende ydre Led, der svarer til den egentlige Svøbe; nogen Leddeling er endnu ikke at bemærke paa denne Del, heller ikke Muskler; men det indre er ligesom paa de indre Antenner fyldt med et opakt kornet Indhoild. Qverlæben, som rager frem nedenfor Rygskjoldets forreste Del, umiddelbart bag og tildels mellem Roden af de ydre Antenners Basaldel (se Fig. 3), er hjelmformig med en nedre noget tilskjær- pet Kant, der hvælver sig udover Kindbakkernes indre Ende (pars ineisiva). (Se Fig. 6). Underlæben (ibidem) bestaar af to lige til Basis adskilte hud- agtige, i Enden noget udvidede og med indadrettede stive Haar kantede Lappe. Til hver Side af Forkroppen mellem OQver- og Underlæbe ere de kraftige Kindbakker (mandibulæ) (Fig. 7) fæstede. De bestaa af det 3-sidige indad hule Corpus, den øxeformigt udvidede pars incisiva og Palpen. Corpus er endnu for en stor Del membranøst og udfyldes næsten ganske af de stærke Adductormuskler, der indad 9 i Midten forene sig med en fælles af Underlæben dækket Senehud. Med sin øvre spidst udløbende Ende articulerer Corpus (se Fig. 3) med en skraatgaaende Chitinliste, der betegner den forreste Be- grændsning af Gjellehulen. Flere lange og tynde Muskelbundter sees at strække sig paa skraat nedad Siderne af Forkroppen fra den øvre Del af Rygskjoldet i Egnen af'Cervicalfuren og convergere mod Kindbakkerne:; de forestille Kindbakkernes Rotationsmuskler, hvoraf en fæster sig med en stærk Chitinsene til en fra den øvre frie Rand af Corpus tydeligt afsat tungeformig Fortsats (se Fig. 7). Kindbakkernes nedre stærkt chitiniserede Del (pars incisiva, endo- gnathus) er (se Fig. 6) stærkt, næsten vinkelformigt indbøiet og øxeformigt udvidet samt langs sin tilskjærpede Rand bevæbnet med en Rad af spidse Tænder, der længere bagtil antage Formen af tynde Torner: det bageste Hjørne (processus molaris) er noget udtrukket og besat med fine Haar, medens det forreste Hjørne dannes af flere stærkere tandformige tildels hinanden dækkende Fortsatser, hvis Form og Anordning er noget ulig paa høire og venstre Kindbakke. Palpen, der ganske bestemt svarer til den Del, vi paa de øv- rige Munddele benævne Mesognathb, bestaar endnu kun af et aflangt overalt udleddet med 3 korte Børster endende Vedhæng, der er fæstet til Kindbakkernes forreste Side, paa det Sted, hvor disse have sin stærkeste Krumning, og viser sig, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 3), ragende frem til hver Side af Overlæben. 1ste Par Kjæver (Fig. S) bestaa af en noget sammentrykt Basal- del, hvorfra udgaa 3 uligedannede Grene eller Lober. Den mid- terste og stærkeste af disse danner den umiddelbare Fortsættelse af Basaldelen og forestiller den egentlige incisive Del (Endognath). Den er overalt omtrent af ens Brede, stærkt sammentrykt og paa sin skraat afskaarne Ende bevæbnet med en dobbelt Rad af stærke Tænder; paa den ydre Side af denne Gren bemærkes nær Spidsen en kort Børste og i den indre Rand længere bagtil 3 lignende. Den inderste Gren (Paragnath), der er bevægeligt forbunden med Basaldelen, har Formen af et kort lancetformigt Blad, der i Spid- sen og langs den indre Kant er forsynet med omkring 10 Børster, hvoraf nogle ere temmelig stærke, næsten tornformige og tæt cilie- 10 rede. Den ydre Gren, der er fæstet noget høiere oppe til Basal- delens ydre Rand og ligeledes bevægeligt forbunden med samme, forestiller et lidet gjennemsigtigt smalt konisk Vedhæng besat med 4 simple Børster, hvoraf de 3 udgaa fra Spidsen, den 4de fra en særskilt Afsats i den indre Kant. Denne Gren, der aabenbart svarer til Kindbakkernes Palper, forestiller den saakaldte Mesognath, som vi ogsaa ville finde igjen under en meget lignende Form paa de 2 følgende Par Munddele, og som paa de ? bageste Par Kjævefødder samt de egentlige Fødder opnaar en saa overordentlig stærk Ud- vikling, dannende her den hovedsageligste Del Den saakaldte Exognath mangler derimod ganske paa disse Kjæver, ligesom paa Kindbakkerne. 2det Par Kjæver (Fig. 9) ere som hos det voxne Dyr ganske pladeformige og stærkt fligede. Indad udgaar fra Basaldelen 4 med tætte og stærke Børster i Enden besatte tungeformige Lappe, hvoraf den forreste er størst og forestiller den egentlige Endognath. Lige- overfor dem er til den ydre Side af Basaldelen fæstet en stor hyalin Plade, der saavel fortil som bagtil forlænger sig langt udover Basaldelen. Den forreste Lap, der nærmest forestiller Exognathen, er tungeformig, den bageste, der maaske er at betragte som Viften (flabellum, epignathus), næsten øxeformigt udvidet i Enden. Langs Kanterne af denne Plades saavel forreste som bageste Lap er fæstet en Rad af korte cilierede Børster. Fra den forreste Del af Basal- delen udgaar endnu midt imellem Exognath og Endognath et lidet smalt koniskt Vedhæng, der forestiller Mesognathen og ialt paa det nøieste stemmer overens med det med samme Benævnelse beteg- nede Vedhæng paa 1ste Par Kjæver. iste Par Kjævefødder (Fig. 10) er neppe større end 2det Par Kjæver og ligesom disse fuldkommen membranøse og hyaline. Vi have paa dem at adskille de samme Hoveddele og desforuden en tydeligt adskilt stærkt udviklet Vifte (epignath). Endognathen dan- ner den umiddelbare Fortsættelse af Basaldelen indad og er ved et ikke meget dybt smalt Indsnit delt i ? Lappe, hvoraf den for- reste er størst; begge disse Lappe, og især den forreste, ere i den indre Kant forsynede med talrige lange og tynde Børster. Xxognathen 11 har ogsaa her Formen af en tynd, hyalin, udleddet Plade, men er langtfra af den Udvikling som paa 2det Kjævepar; den er af smal lancetdannet Form og mangler ganske den paa 2det Kjævepar saa stærkt udviklede bagre Lob; dens indre Rand er glat, hvorimod der langs den bueformigt bøiede ydre Rand er fæstet til særegne Afsatser 16—18 stærke Fjærbørster. Mesognafhen, der udgaar fortil mellem Exognath og Endognath, svarer fuldkommen i sit Udseende til den tilsvarende Del paa de 2 Kjævepar, alene med den Forskjel, at den enkelte Børste i den indre Kant er fæstet noget længere tilbage. Den særdeles stærkt udviklede Vifte udgaar fra den ydre Side af Basaldelen bag Exognathen og forlænger sig i en kort forreste og en 3 Gange saa lang bageste Lob. Den er af en eientommelig spongiøs Structur, der tydeligt nok stempler den som et virkeligt Respirationsorgan, skjønt den hos det voxne Dyr kun indirecte staar i Respirationens Tjeneste, som regulerende den Vandstrøm, der bader de egentlige Gjeller. 2det Par Kjævefødder (Fig. 11) have allerede ved den stærke Udvikling af den paa de øvrige Munddele kun som et ubetydeligt Vedhæng sig visende Mesognath antaget en fodformig Bygning. Dog kunne vi ogsaa her endnu adskille de samme Hoveddele som paa disse. Basaldelen er temmelig stor og tydeligt pladedannet samt viser indad 3 ved utydelige Furer (begyndende Leddeling) adskilte sparsomt børsebesatte lobi incisivi, der altsaa forestille Endognathen. Den fortsættes af en stærk 4-leddet paa Midten knæformigt bøiet Stamme, der forestiller den stærkt udviklede Me- sognath. Denne Stammes lste Led er størst og ligesaa langt som de 3 øvrige tilsammen og i den indre Kant forsynet med 6 stærke Børster; de 3 øvrige Led ere i begge Kanter børstebesatte, og det kort koniske sidste Led ender desuden med et Par stærke Torner. Fra den ydre Side af Basaldelen udgaar fortil en smalt-konisk fortilrettet Fortsats (Exognathen), svarende til den paa det følgende Par Kjævefødder og paa de egentlige Fødder stærkt udviklede Svømmepalpe. Endnu er imidlertid paa den hverken nogen Led- deling eller Spor af Børster at se. Bag Exognathen er endelig ligeledes til den ydre Side af Basaldelen fæstet et lidet lancetfor- 12 migt bagudrettet Blad, der forestiller Viften (epignath), og paa hvis ydre Side ved Basis bemærkes en kort vorteformig Fortsats som et Rudiment af en virkelig Gjellestamme. 3die Par Kjævefødder (Fig. 12) ere fuldstændig fodformige og sammenlignet med de øvrige Munddele af en meget betydelig Stør- relse, idet de fortilstrakte række lige til Spidsen af Pandehomnet (se Fig. 1). Basaldelen viser sig ikke længere skarpt afsat fra den egentlige Stamme (Mesognath); men, idet den selv ligesom Stam- men har delt sig i tydelige Led, forestiller den kun Stammens Be- gyndelse. Iberegnet de 3 oprindelig til Basaldelen hørende Led bestaa disse Kjævefødder af 7 Led, hvoraf det 4de er længst. Dette ligesom det foregaaende Led er endnu kun lidet udvidet og viser kun i den indre Kant en Rad åf simple Børster, ikke derimod Spor af Tænder. De 3 yderste Led, der ere besatte i begge Kan- ter med talrige tildels meget lange Børster, danne i Regelen med den øvrige Del en knæformig Bøining. Sidste Led er af konisk Form og ender med 3—4 lange Børster. Svømmepalpen eller Exognathen, der omtrent er '/; saa lang som hele Kjævefoden og - fortil strakt rækker noget udover 4de Led, er ved en særdeles bevægelig Artikulation forbunden med en særegen fra 2det Led udgaaende stor cylindrisk eller mammilleformig Udvidning. Den bestaar af en tykkere muskuløs Basaldel og en noget længere lan- cetformig sammentrykt Endedel, der langs Kanterne og i Spidsen - er forsynet med lange og stærke Fjærbørster og damer saaledes et meget kraftigt vifteformigt Svømmeredskab. Den bevæges ved ? stærke Muskelbundter, der strække sig paaskraat igjennem 2det Led af Kjævefoden og fæste sig med bred Basis langs dettes indre Kant bagtil. Ved Basis af disse Kjævefødder bemærkes endnu en til Ydersiden af l1ste Led fæstet oval eller noget halvmaaneformig membranøs Vifte (flabellum), som delvis dækkes af en med den ved Roden sammenvoxet pyramidal Gjellestamme. Ovenfor denne igjen, men egentlig paa selve Kropssiderne sidde % lignende opad- krummede Gjellestammer. De 5 Fodpar ere alle ligesom sidste Par Kjævefødder forsy- nede med vel udviklede Svømmepalper af nøiagtig den samme Byg- 13 ning -0g, naar undtages det sidste Par, ogsaa med lignende mem- branøse med en enkelt Gjellestamme forsynede Vifter. Iste Fodpar (Fig. 13) er vel af alle det kraftigst byggede og viser allerede den for de voxne characteristiske cheliforme Bygning, men dets Udvikling er dog, sammenlignet med de voxne, endnu forholdsvis meget ringe, idet det ikk& synderligt overgaar sidste Par Kjævefødder i Længde. Saxen eller Chelaen, der dannes af de 2 sidste Led, er omtrent saa lang som de 3 foregaaende Led tilsammen og fuldkommen af ens Udseende paa høire og venstre Fod; den er endnu ganske glat uden Randtorner. I dens Indre sees tydeligt de stærke bagtil straaleformigt divergerende og til en stærk median Chitinsene fæstede Muskelbundter, der bevæge sidste Led eller den bevægelige Finger (dactylus). Det foregaaende Led (tibia) er kort og tykt og gaar i Enden paa den ydre Side ud i en tandiformig Fortsats. De 2 følgende Fodpar (Fig. 14), der ere noget, skjønt ikke meget kortere, men betydelig svagere, vise ligeledes allerede en tydelig cheliform Anordning af de? sidste Led, idet det indre Hjørne af det noget udvidede næstsidste Led gaar ud i en fortilrettet ko- nisk med en spids Torn endende Fortsats, mod hvilken det betydelig længere ligeledes med en lang spids Torn endende sidste Led (dactylus) kan bøies ind. | De 2 bageste Fodpar (Fig. 15) have en endnu spinklere Form, og navnlig er næstsidste Led her meget smalere og simpelt cylin- driskt uden nogen indre Udvidning. Det sidste Led er smalt-koniskt og ender med en lang lige Torn. Paa alle Fødder ere de 2 Basalled og navnlig det 2det sær- deles stærkt udviklet for at kunne optage de stærke Svømmepalpen bevægende Muskler. Af Bagkropslemmer er, som allerede anført, endnu intet Spor at se. Langs Midten af den ventrale Flade bemærkes imidlertid paa hvert af de 4 midterste Segmenter (se Fig. 16) 2 parvis stil- lede knudeformige Forhøininger fyldt med et opakt celluløst Indhold. De betegne det Sted, hvor de senere fremtrædende Bagkropslemmer holde paa at dannes under Larvehuden. Heller ikke af Halens 14 Sidevedheng (uropoda) findes endnu noget Spor. Ved nøiere Under- søgelse af Halepladen bemærkes dog (se Fig. 17) paa hver Side i Basis af denne et med et lignende opakt Indhold fyldt trianguiært Feldt, som ogsaa af den videre Udvikling sees at være det Sted, hvor disse Lemmer anlægges. Integumenterne ere som anført meget tynde og gjennemsigtige, saa at de hovedsageligste indre Organer mere eller mindre tydeligt kunne skimtes igjennem de ydre Bedækninger (se Fig. 3). Meget jøinefaldende er saaledes den i den forreste Del af Forkroppen beliggende store kugleformige ofte med mørkt Contentum fyldte Tyggemave, ligeledes bag og til Siderne af denne den af store klare Celler bestaaende Lever, videre den smale skraat opad mod Rygsiden stigende Tarm, der derpaa følger langs ad Bagkroppens Rygside og aabner sig under Basis af Halepladen. Indenfor den dorsale Del af Rygskjoldet bemærkes bagtil det livligt pulserende Hjerte, hvorfra forskjellige Arteriestammer lade sig forfølge saavel fra den bageste som forreste Ende. Langs Ventralsiden af Bag- kroppen sees ligeledes med stor Tydelighed Gangliekjæden, hvis sidste ved Basis af Halepladen beliggende Ganglion er mærkeligt 'større end de foregaaende (se Fig. 17). Farven er blegt gulagtigt, gaaende paa visse Steder af Legemet mere eller mindre tydeligt over til et lyst blaagrønt. Men Legemet synes ialmindelighed mere intensivt farvet paa Grund af de talrige stjerneformigt forgrenede rødbrune Pigmentpletter, der saavel be- mærkes paa Rygskjoldet som Bagkroppens Rygside og navnlig paa Halepladen ere tæt sammentrængte. Ogsaa paa de indre Antenner og paa lste Fodpars Chela bemærkes lignende, men mindre Pig- mentpletter. Øinenes Pigment er brunsort med blaagrønt Skjær. Larven er, som anført, i dette Udviklingsstadium temmelig be- vægelig. Ved Hjælp af de stærkt udviklede Svømmepalper tumler den sig muntert om i Vandskorpen og ved hurtige Bøininger af Bagkroppen formaar den med Lethed at snu sig rundt eller ,slaa Kuldbøtter* i Vandet. Senere blive Larvens Bevægelser derimod langt mindre livlige, idet Svømmepalperne ikke udvikles i samme 15 Forhold som de øvrige Dele, men tvertimod gjennemgaa en tilbage- skridende Udvikling, for tilsidst ganske at forsvinde. Det ovenomtalte Iste Larvestadium af den americanske Hum- mer er fremstillet Tab. I, Fig. 18--20. Som man ved en Sammen- ligning med det tilsvarende Stadium af vor Hummer (Fig. 1,2 etc.) vil se, er den almindelige Habitus meget lignende hos begge; men der findes dog enkelte meget characteristiske Afvigelser, som tyde- ligt nok vise, at vi her har 2 distincte Arter for os. Rygskjoldet er kortere i Forhold til Høiden og noget mere sammentrykt samt har Pandehornet næsten lige uden nogen bemærkelig Krumning opad. Den tornformige Fortsats, hvori det nedre-forreste Hjørne gaar ud, er kjendeligt længere, og 1ste Fodpar forholdsvis betyde- ligt mindre udviklet, neppe længere end sidste Kjævefodpar. Hvad der imidlertid væsentligst skiller begge Former fra hinanden, er Forholdet af Bagkroppens Rygtorner og Halepladens Form. Medens hos vor Hummer kun 3 af Bagkroppens Segmenter ere bevæbnede med Rygtorner og den forreste af disse kun er vderst svagt ud- . viklet, findes her paa alle Bagkroppens Segmenter, med Undtagelse af det første og sidste, stærkt udviklede bagudbøiede Rygtorner, hvoraf især den bageste er af en særdeles betydelig Længde. Epi- mererne gaa ligesom hos vor Hummer ud i spidse Torner, men disse ere her mere udstaaende til Siderne, saa at de, naar Dyret sees ovenfra (Fig. 19), i Forbindelse med Rygtornerne give Bag- kroppen et eget tornet Udseende. Halepladen (Fig. 20) er af en fra samme hos vor Hummer temmelig afvigende Farve. Den er betydelig stærkere udvidet mod Enden og her fuldkommen lige saa bred som lang, med næsten lige Siderande og med Sidehjørnerne gaaende ud i lange, stærkt divergerende Torner. Den bagre Ind- bugtning er dybere, i Midten næsten vinkelformig, og den mediane Torn forholdsvis længere. 2det Larvestadium. (Tab. II, Fig. 1—6.) . Legemets Længde er 14mm. fra Spidsen af Pandehornet til Halepladens Ende. Kropsformen er (se Fig. 1 og 2) idethele tem- 16 melig overensstemmende med lIste Stadium, skjønt noget mere langstrakt. Rygskjoldet er saaledes ikke saa ubetydeligt længere i Forhold til Høiden og Pandehornet stærkere udviklet. Langs dettes Side- rande har der (se Fig. 3) udviklet sig tandformige Fortsatser, som ganske mangle hos lste Stadium. En af disse Fortsatser er bety- delig større end de øvrige og har sin Plads paa hver Side lige over Øinene. De øvrige, hvis Tal og Anordning synes at være un- derkastet nogen Variation, ere derimod meget smaa og ofte stillede i forskjellig Høide paa hver Side af Pandehornet. Bagkroppens Segmenter ere stærkere udviklede og navnlig Epi- mererne betydelig større end hos lste Stadium. OQgsaa paa sidste Segment bemærkes nu tydelige Epimerer, skjønt endnu af ringe Størrelse; derimod er lste Segment endnu fremdeles uden Spor af saadanne. Den væsentligste Forskjel mellem disse 2 Stadier viser sig imidlertid i enkelte af Kroppens Vedhæng. ) Øinene ere forhoidsvis betydelig mindre med smalere Pedunkler og ogsaa videre skilte fra hinanden, ligesom de nu ogsaa synes at have erholdt en vis Grad af Bevægelighed. De indre Antenner (Fig. 4) ere af alle Vedhæng de, der have undergaaet den betydeligste Forandring. Istedetfor en simpel ud- leddet Stamme finde vi nu allerede alle de Dele, der adskilles hos den voxne Hummer, skjønt vistnok endnu kun lidet udviklede. Vi have nemlig et i 3 tydelige Led delt Skaft, der paa sin Ende bærer 2 endnu vistnok yderst lidet udviklede Svøber. Af Skaftets Led er det 1ste mere end dobbelt saa stort som de 2 øvrige til- sammen, ved Roden temmelig bredt og fladtrykt med en tilskjærpet ydre Rand, hvortil er fæstet en Del særdeles korte Fjærbørster: i dets Indre bemærkes allerede flere tydelige Muskelbundter, hvor- for vistnok disse Antenner nu kunne til en vis Grad bevæges. Det sidste Led bærer ved Enden i sin indre Kant en lang cilieret Bør- ste, der svarer til den hos Iste Stadium i den indre Rand fæstede Børste. Af Svøberne er den ydre den største og af samme Længde som Skaftets 2 første Led tilsammen. Den er af en plump og tyk 17 noget sammentrykt Form og viser Spor af en begyndende Led- deling. Ved Enden og langs den indre Kant er den forsynet med 9 Knipper af klare baandformige Vedhæng (Lugtepapiller), foruden et Par fra Enden udgaaende korte simple Børster. Den gjennem hele Antennen gaaende Nervestamme er meget tydelig i det indre af denne Svøbe og udsender til hvert af de 'ovenomtalte Knipper af ydre Vedhæng en stærk Sidegren. Den indre Svøbe er neppe halvt saa lang som den ydre og mange Gange tyndere, af smalt- konisk Form, uden Spor af Leddeling og i Enden forsynet med en kort og en lang Børste. Paa de ydre Antenner er det væsentlig kun Svøben, der har udviklet sig videre. Dens oprindelig enkle Rodled har nu (sml. denne Del hos det følgende Stadium Fig. 10) delt sig i 2 distincte Led, der tilsammen danne et kort Skaft, hvortil den nu mere for- længede Endedel er fæstet; denne sidste har mistet de 3 termi- nale Børster, hvorimod en utydelig Leddeling har begyndt at komme tilsyne i Form af tætte Tverfolder. Kindbakkerne (Fig. 5) ligne i alt væsentligt fuldkommen samme hos lste Stadium. Kun bemærkes paa Palpen 2 svage Indsnørin- ger som det første Tegn til Leddeling, ligesom der fra Enden har spiret frem 2 nye Børster, hvorved deres Tal bliver 5. De øvrige Munddele stemme i alt væsentligt saa nøie overens med samme hos lste Stadium, at jeg kan spare mig for at omtale dem nøiere. og skal blot bemærke, at der paa 2det Kjævefodpars Exognath har begyndt at vise sig en svag Leddeling, og at der paa sidste Kjævefodpar allerede viser sig i den indre Kant af 3die Led Spor af Tænder mellem Børsterne; noget, som i det følgende Stadium end tydeligere sees (Fig. 17). Af Fødderne har (se Fig. 2) det Iste Par skredet betydeligt hurtigere frem i sin Væxt end de øvrige, saa at det nu næsten er 1 Gang til saa langt som disse. Svømmepalperne paa dette og de følgende Par have derimod standset ganske i sin Væxt, hvorfor de ogsaa synes mindre end hos lste Stadium. Paa Bagkroppen har allerede 4 Par smaa Lemmer, de senere Svømmefødder (pleopoda) udviklet sig. Disse tilhøre la Fig. 2) Vidensk. Selsk. Forh. 1874. 18 de 4 midterste Segmenter; lste og sidste Segment ere derimod frem- deles lemmeløse. Ethvert af disse Lemmer (Fig. 6) bestaar af en Basaldel og ? korte bladformige Grene (Aarer) uden Spor af Led- deling eller Randbørster. Halepladen er (se Fig. 1) endnu enkelt og af samme Udseende som hos lste Stadium, skjønt noget mere langstrakt; men de opake Feldt i dens Basis havé nu naaet en betydeligere Udstræk- ning, og man kan allerede i dem med Bestemthed adskille de sig indenfor Huden dannende 2 Sideplader, der fuldstændiggjøre den saakaldte Halevifte og forestille sidste Segments Lemmer (uropoda). Af dette Stadium, der vistnok umiddelbart har fulgt paa det i det foregaaende beskrevne lste Stadium, tog jeg et enkelt Ex- emplar i Overfladen af Søen sammen med det følgende Stadium. Farven var omtrent som hos hint, skjønt noget mørkere og min- dre gjennemsigtig. 3die Larvestadium. (Tab. II. Fig. 7—23). Dette Stadium, hvoraf jeg fangede nogle faa Exemplarer i Over- fladen af Søen sammen med de 2 foregaaende, er betydeligt videre udviklet og nærmer sig i sin Habitus allerede adskilligt til de voxne. Legemets Længde er 17—18mm. Kropsformen er (se Fig. 7 og 8) forholdsvis endnu mere langstrakt end hos foregaaende Stadium, med hvilket det i Rygskjoldets Form og Pandehornets Bevæbning viser stor Lighed. Bagkroppen er derimod betydeligt stærkere udviklet og Epimererne større og tydeligere afsatte fra Segmenterne. Istedetfor den enkle Haleplade have vi nu en fuld- stændig Halevifte bestaaende af 5 adskilte Plader, en større me- dian og 2 mindre laterale paa hver Side af denne. I Kroppens forskjellige Vedhæng bemærkes ogsaa en videre Udvikling. De indre Antenner (Fig. 9) bestaa ligesom hos foregaaende Stadium af et tydeligt 3-leddet Skaft og 2 korte Svøber; men en- hver af disse sidste har allerede delt sig i flere tydelige Led og have ogsaa forlænget sig adskilligt. Den ydre er omtrent af hele 19 Skaftets .Længde og bestaar af 12 Led, hvoraf ethvert i sin indre Kant bærer et Knippe af de ovenomtalte baandformige Lugtepa- piller. Den indre Svøbe er næsten af samme Længde som Skaftets Iste Led, meget smal, og delt i 6 distincte Led. Paa de ydre Antenner (Fig. 10) er Basaldelen og det bladfor- mige Vedhæng forblevet uforandret. Derimod har Svøbens Udvik- ling skredet adskilligt videre frem end hos 2det Stadium, saa at den nu er "/, Gang til saa lang som det bladformige Vedhæng. Skaftets 2 Led have end tydeligere skilt sig fra hinanden, og fra deres indre Kant ere smaa Børster begyndt at spire frem. Ende- delen har betydeligt forlænget sig og viser nu en meget tydelig Deling i talrige korte Led, ligesom ogsaa korte Børster have be- gyndt at vise sig i Kanterne. Kindbakkerne (Fig. 11—12) ere nu helt igjennem haarde og chitinøse, og Palpen har delt sigi3 distincte Led, hvoraf det sidste har Formen af en oval Skive forsynet i Enden med 5 Børster. De 2 Par Maxiller (Fig. 13 og 14) have i det væsentlige bi- beholdt sit Udseende uforandret. Iste Par Kjævefødder (Fig. 15) har heller ikke undergaaet no- gen betydelig Forandring. Kun er Exognathen noget mere for- længet og forsynet med et større Antal Fjærbørster, og Mesogna- then har delt sig i 2 tydelige Led. Paa 2det Par Kjævefødder (Fig. 16) er Exognathen tydeligere afsat fra Basaldelen og har allerede delt sig i et Skaft og en man- geleddet Svøbe, fra hvilken korte Børster ere begyndt at spire frem ikke blot i Spidsen, men ogsaa i Kanterne. 3die Par Kjævefødder (Fig. 17) har bibeholdt sin tynde stærkt forlængede Form uforandret; men 3die Led viser nu i sin indre Kant foruden de sædvanlige Børster ogsaa en Rad af stærke chi- tiniserede Tænder. Svømmepalpen er bleven staaende i sin Udvik- ling, hvorfor den ogsaa synes forholdsvis mindre end hos de tid- ligere Stadier; dens Bygning forøvrigt er den samme, og den fun- gerer fremdeles ligesom Svømmepalperne paa Fødderne som Svøm- meredskab. Af Fødderne har det iste Par (Fig. 18) opnaaet en endnu langt p 20 betydeligere Udvikling end hos foregaaende Stadium. Det er nu næsten dobbelt saa langt som de øvrige Fødder og særdeles kraf- tigt bygget samt rækker fortilstrakt langt udenfor Spidsen af Pan- dehornet. Saxen er næsten af samme Længde som hele den øv- rige Del af Foden. Svømmepalpen er saavel paa dette som de øvrige Fodpar ganske hemmet i sin Væxt og viser sig derfor nu kun som et ubetydeligt Appendix, skjønt den endnu fremdeles fungerer som Svømmeorgan. P Paa de 2 følgende Fodpar (Fig. 19) have de 2 sidste Led sam- men. antaget en mere udpræget cheliform Bygning. De 2 sidste Fodpar (Fig. 20)* ere i det væsentlige forblevne uforandrede, alene med den Forskjel, at Svømmepalperne synes forholdsvis mindre. | Paa Bagkroppen have de 4 Par Buglemmer (pleopoda), der allerede i foregaaende Stadium vare spirede frem fra de midterste Segmenter, udviklet sig videre (se Fig. 7). De ere nu (se Fig. 21 og 22) betydelig større, idet saavel Basaldelen som Aarerne have forlænget sig adskilligt; paa Spidsen af de sidste begynde allerede korte Børster at spire frem, ligesom en begyndende Leddeling af og til kan skimtes. Det første Bagkropssegment er fremdeles uden Spor af Lemmer, ligesom heller ikke nogen tydelige Epimerer ere udviklede paa det. Derimod har sidste Segment nu erholdt et Par stærkt udviklede Lemmer, hvoraf der tidligere intet Spor var at se udvendigt. Disse Lemmer ere (se Fig. 23) rettede bagud til hver Side af Halepladen og danne sammen med denne Haleviften. De bestaa hvert af en kort Basaldel, hvortil 2 hinanden tildels dækkende ovale Plader ere fæstede. Disse Plader, der endnu paa langt nær ikke række til Enden af den midterste Haleplade, have begge en glat ydre Rand, hvorimod den afrundede Spids og den indre Rand ere besatte med en tæt Rad af Fjærbørster. Anlægget til disse Lemmer, de saakaldte Uropoda, have vi, som anført, alle- rede før observeret indenfor Basis af den enkle Haleplade, der alt- saa nu paa en Maade har opløst sig i ikke mindre end 5 enkelte Plader. Den tiloversblevne Del af den oprindelige Haleplade, der nu forestiller den midterste Haleplade (telson),.er forholdsvis 21 mindre og ogsaa noget forskjelligt formet. Dens Længde er om- trent lig med de % foregaaende Segmenter tilsammen og Breden betydelig mindre. Ligesom før er den spadeformig og udvidet i Enden, men med næsten fuldkommen lige, ikke buede, Sidekanter. Sidehjørnerne gaa ligesom før» ud i stærke bagudrettede Torner, ligesom ogsaa den fra Midten af den bære Rand udgaaende Torn fremdeles er tilstede. Da den bagre Rand i Midten er tydeligt ud- bugtet, viser Halepladen bagtil ikke en enkelt halvmaaneformig Udrandning, men 2 saadanne, begrændsede af de 3 omtalte Torner; imellem disse findes som før talrige korte cilierede Torner. Farven er som hos de øvrige Stadier en Blanding af gulrødt eller brunt og blaagrønt, men synes mere intensiv og mørk, idet Pigmentstjernerne have udviklet sig i langt større Mængde overalt paa Kroppen. Integumenterne have nu ogsaa opnaaet en betydelig større Grad af Fasthed og ere derfor kun lidet gjennemsigtige, hvor- for heller ikke de indre Organer skinne med den Tydelighed igjen- nem de ydre Bedækninger som hos de tidligere Stadier. I sine Bevægelser ere Hummerlarverne paa dette Stadium langt fra saa livlige som tidligere, da Svømmepalperne ikke have holdt Skridt med det øvrige Legees Væxt, men omvendt have lidt en betydelig Grad af Reduction. Ved Hjælp af disse Organer kommer Hummerlarven derfor kun ganske langsomt frem, og de tjene væ- sentlig kun til at holde den svævende ved Overfladen af Vandet. Vil den undgaa en eller anden Fare, betjener den sig altid af Bag- kroppen. Ved en kraftig Bøining af denne Kropsdel kan den gjøre et temmelig hurtigt Sprang baglængs, om den end herved ikke kommer synderligt langt bort. Derimod er Bagkroppens Lemmer, de saakaldte Pleopoda, endnu fuldstændig uskikkede til Svømning. Det er derfor ogsaa en meget let Sag at fange dem. Med en liden Haav af fint Gaze, et Spand i Diameter, har jeg i største Ro og Mag kunnet fiske op alle dem, jeg fra Baaden har faaet Øie paa, uden at en eneste har undsluppet mig. Senere Stadier end de 3 ovenfor beskrevne har det ikke lyk- kets mig at faa fat paa. Men det er let at tænke sig, hvorledes den videre Udvikling vil gaa for sig. Det sidst beskrevne er vist- 22 nok et af de allersidste virkelige Larvestadier. Ved den videre Udvikling ville Bagkroppens Lemmer hurtigt uddanne sig til virke- lige Svømmeorganer, idet de allerede i hint Stadium fremspirende Svømmebørster ville fuldstændigt udvikle sig paa de 2 Aarer. De provisoriske til Basis af Fødderne fæstede Svømmepalper, der allerede i det sidste af de 3 omtalte Stadier ere meget redu- cerede i sin Størrelse, ville da tabe sin Betydning som saa- danne og derfor ganske forsvinde, medens den paa de bageste Kjævefødder fæstede Svømmepalpe vil træde i Respirationens Tje- neste. Hummerungen, som dermed har afsluttet sit omflakkende Larveliv, vil da søge ned til Bunden og lidt efter lidt antage de voxnes Levevis. Antennernes, Føddernes, Haleviftens Udvikling vil samtidigt skride jevnt frem og disse Dele mere og mere antage den Form, der er characteristisk for den voxne Hummer, ligesom ogsaa Rygtornerne ville forsvinde og Pandehornet formindskes samt erholde sin characteristiske Tornbevæbning. Naar det lste Par Bagkropslemmer vil udvikle sig, er vanskeligt at sige. Rimeligvis vil dette først ske længe efterat Ungen forøvrigt har antaget de voxnes Udseende, da selv paa det sidste af de ovenomtalte Sta- dier end ikke det mindste Spor af disse Lemmer var at bemærke. Som den mest kritiske Periode af Hummerens Liv maa vistnok Larvetilstanden ansees og da især det Tidspunkt, da Ungen skal ombytte denne Tilstand med den vanlige. Hummerungen er, som anført, i denne Tid kun lidet bevægelig og holder sig ved de lidet udviklede Svømmepalper suspenderet i Søen nær Vandskorpen uden at kunne i nogen væsentlig Grad undfly sine Forfølgere. Tusinder af Hummerunger blive vistnok derfor i denne Periode ødelagte som et let Bytte for forskjellige Fiske og Svømmefugle, ligesom de vistnok heller ikke formaa at modstaa de forskjellige ofte heftige Strømninger, der fra Havet til enkelte Tider pleie at sætte ind mellem Skjærgaarden, og som let kunne føre dem hen paa Steder, der ere i høi Grad ugunstige for deres videre Udvikling. Det var 23 ogsaa under saadanne Forhold, at jeg i en grund Vig ved Fiske- været Espevær blev opmærksom paa de ovenfor beskrevne Hum- merlarver, som vare her stuvede sammen med enorme Masser af Calanider (Sildeaat) og forskjellige andre.pelagiske Dyr, hvori igjen Sildestimer og Fugl fraadsede af Hjertens Lyst. Hvis det virkelig forholder sig saa, som man paastaar, at Hum- mermængden ved vore Kyster i de senere Aar er betydeligt aftaget, maa dette vistnok for en væsentlig Del skyldes den Omstændighed, at Betingelserne for Yngelens Udvikling maaske have været mindre gunstige, i mindre Grad derimod efter min Mening et overdrevent Fiskeri af den voxne Hummer. Naar man betænker, hvilken enorm Mængde befrugtet Rogn en enkelt Rognhummer kan bære under sin Bagkrop, og at ethvert Rognkorn i Regelen indeholder en sig udviklende Hummerunge, vil det let indsees, at de Indgreb, vi Mennesker kunne gjøre ved at opfiske en Del af den voxne Hum- mer, meget let vil kunne erstattes af Naturen, især om vi selv — komme denne tilhjælp og paa kunstig Vis søge at sikre Yngelens Udvikling. En Del Forsøg i denne Retning har allerede været gjort paa Stavangerkanten af en foretagsom Mand, og det har her- ved vist sig, at Sagen ingenlunde er forbunden med svnderlig Van- skelighed eller Bekostning. Der skal ikke mange Rognhummere til, for at man paa den letteste Maade af Verden kan skaffe sig saamegen Yngel, man vil, og da Yngelen, strax den er udklækket, søger op mod OQverfladen af Vandet, medens den voxne Hummer holder sig ved Bunden, resikerer man intet ved at lade den for det første udvikle sig i den samme Beholder, hvori man har de voxne Hummere gaaende. Det gjælder egentlig kun her at hjælpe Yngelen over den første kritiske Periode af dens Liv, Larvetil- standen. Senere, naar den er saavidt udviklet, at den søger til- bunds, er den langtfra saa udsat for Farer, og de allerfleste Individer ville da kunne klare sig selv og opnaa fuld Modenhed. Paa denne Vis maatte det vistnok kunne lade sig gjøre paa kunstig Vis at forøge Hummermængden i en væsentlig Grad paa saadanne Punk- ter af Kysten, der ere beqvemme for Hummerens Trivsel, uden at man behøvede at tage sin Tilflugt til de Hummerfiskeriet i høi 24 Grad hemmende og. allerede nu i en betænkelig Grad udvidede Fredningsbestemmelser. Det er specielt med Hensyn paa denne kunstige Hummeravl, der maaske med Tiden vil kunne blive af en lignende Betydning for Hummerfiskeriet, som den kunstige Fiskeavl er for vore Fersk- vandsfiskerier, at jeg har troet at burde nærmere omtale mine lagt- tagelser over Hummerens Udvikling, ligesom jeg ogsaa tror, at disse Iagttagelser ville være af videnskabelig Interesse som udfyldende et væsentligt Hul i denne forøvrigt særdeles omhyggeligt studerede Ørustacees Naturhistorie. — Explicatio tabularum. Tab, I Fig. 1—17. lmum Homari vulgaris larvæ stadium. Animal å latere sinistro exhibitum, 11ies circiter auctum. Idem supra visum. Corpus anticum a latere sinistro exhibitum fortius auc- tum, parte laterali carapacis remota, branchias et partes masticationis denudatas, tractum intestinale hepar et cor per integumenta discernenda ostendens. Antenna interna X 21. Antenna externa. Labrum, mandibulæ et labium in situ exhibita, inferne visa. Mandibula dextra a facie exteriore visa. Maxilla anterior. Maxilla posterior. Maxillipes lmi paris. Maxillipes 2di paris. Maxillipes 3tii paris X 14. Pes l1mi paris. Pes 24di paris. Pes 4ti paris. 25 Fig. 16. Segmenta tria corporis postici inferne visa eminentias ventrales ostendentia. s 17. Segmentum 'ultimum cum lamina caudali inferne visum, partem posteriorem catenæ Wångliorum, orificrium anale et ad latera ejusdem spatia triangularia in qvibus uro- poda formantur, ostendens. Fig. 18—20. lwum Homart americani larvæ stadium. Fig. 18. Animal a latere sinistro exhibitum, 11lies auctum. » 19. Idem supra visum. , 20. Segmentum ultimum cum lamina caudali supra visum, fortius auctum. Tab. II. Homarus vulgaris. Fig. 1—6. 2dum larvæ stadium. Animal supra visum 8ies eirciter auctum. Idem a latere sinistro exhibitum. Rostrum frontale supra visum. X 11. Antenna interna. X 14. Mandibula dextra a facie exteriore exhibita. Appendix una ventralis corporis postici. ae D Å Fig. 7—23. 3tium larvæ stadium. Fig. 7. Animal a latere sinistro exhibitum, 7ies circiter auctum. % 8. Idem supra visum. % 9. Antenna interna. X 11. » 10. Antenna externa. » 11. Mandibula dextra a facie exteriore exhibita. » 12. FEadem a latere anteriore visa. » 13. Maxilla anterior. » 14. Maxilla posterior. » 15. Maxillipes lmi paris. » 16. Maxillipes 2di paris. » 17. Maxillipes 3ti paris. 26 Fig. 18. Pes 1mi paris. » 19. Pes'2di pars. 5 +20. Pes 44 paris. y 21—22. Pleopoda duo (2di et 4ti paris). » 23. Segmentum ultimum cum telsone et uropodis, supra visum. Senere Tillæg. Efterat nærværende Afhandling allerede var skrevet og ind- sendt til Trykken, erholdt jeg velvilligt tilsendt fra Forfatteren følgende Skrift: , Early stages of the american lobster, with 5 plates, by Sidney J. Smith (from the Transactions of the Connec- ticut Academy, Vol. II.)*. Professor Sidney Smith i New-Haven, fra hvis Haand allerede flere værdifulde Afhandlinger over ameri- canske Decapoder foreligge, har saaledes her netop behandlet det samme Emne som jeg selv, nemlig Hummerens postembryonale Ud- vikling. Det er mig en Tilfredsstillelse at se, at de lagttagelser, som vi begge uafhængige af hinanden have anstillet over dette Emne, i alt væsentligt stemme overens, naar afsees fra en noget forskjellig Tydning af Lemmernes forskjellige Dele samt de mindre væsentlige Afvigelser i Detaillerne, som ere ganske naturligt be- grundede deri, at vi ikke have havt samme Art, men 2 forskjellige Arter for os. Skjønt mine lagttagelser ved det ovennævnte Skrift vistnok for en stor Del tabe Nyhedens Interesse, tror jeg dog, at det fra et videnskabeligt Standpunkt maa betragtes som et heldigt Træf, at vi begge saagodtsom samtidigt have rettet vore Undersø- gelser mod et lignende Maal og i Detaillerne studeret Udviklingen af 2 til samme Slægtsform hørende Arter. Dette hidtil ganske i Mørke hyllede Punkt ved Hummerens Naturhistorie vil herved kun saa meget bedre blive oplyst, og man vil ved Siden deraf ikke blot endyderligere kunne constatere begge disse Formers Artsforskjel, men ogsaa faa et Begreb om, hvorvidt og paa hvilken Maade denne Forskjel er udtrykt selv i de tidligste Udviklingsstadier, noget, der 27 er af saameget større Interesse, som vi her have at gjøre med 2 Former, der staa hinanden ganske overordentlig nær. Prof. Smith har ligesom jeg observeret 3 Larvestadier, der fuldkommen svare til de 3 af mig ovenfor beskrevne, og*Ua vi begge have studeret disse Stadier meget nøie, ikke blot hvad den ydre Form angaar, men ogsaa i de finere Detailler, bliver det altsaa muligt her at an- stille en meget nøie Sammenligning. Foruden disse 3 Udviklingsstadier har det endnu lykkets Prof. Smith at iagttage et 4de Stadium i den americanskeé Hummers Ud- vikling, men som ikke længere hører Larvelivet til og derfor ogsaa af Smith betegnes som et tidligt Stadium af den udviklede Form (early stage of the adult form). Den ringe Størrelse synes dog at. tale for, at der ikke kan ligge nogen synderlig lang Tid mellem dette og det 3die Larvestadium, og at maaske endog begge disse Stadier have fulgt umiddelbart paa hinanden, i hvilket Tilfælde - altsaa dette 3die Larvestadium, saaledes som jeg ogsaa har an- taget, virkelig er det sidste i Hummerens Larveliv. Luftens Temperatur i og udenfor Christiania samt dens Forandring med Højden sammesteds. Af H. Mohn. (Foredraget i Videnskabs-Selskabets alm. Møde 20de Febr. 1874.) Fra Begyndelsen af December 1866 til Midten af Octbr. 1872 havde det meteorologiske Institut sit Locale inde i selve Christia- nia By paa Hjørnet af Carl-Johans Gade og Kirkegaden. I denne Tid gjordes her daglig Observationer af Luftens Temperatur. Det benyttede Thermometer var anbragt udenfor et Vindue, der vendte mod NNO. Det var skjærmet mod Sol og Nedbør af et Hus, hvis Vægge bestod af Persienner, og som var forsynet med Tag. Ther- mometret stod i 4de Etage, og foran den Væg, udenfor hvilket det stod, var den frie Plads mellem Vor Frélsers Kirke og Carl-Johans Gade. Observationerne gjordes hver Dag Kl. 8 Morgen, Kl. 2 Et- termiddag og Kl. 8 Aften. Ved Observationstiderne var den Væg, udenfor hvilken Thermometret stod, i Regelen i Skyggen, undtagen Kl. 8 Morgen omkring Midsommertid. Foruden disse Observationer observeredes ogsaa Maximum- og Minimum-Thermometre, der vare anbragte udenfor den samme Væg og beskjærmede paa Lenentg Maade som det ovennævnte Thermometer. Beregningen af den maanedlige Middeltemperatur efter disse Observationer er gjort paa den Maade, at der er taget Middeltal af Maanedsmedierne for Kl. 8 Morgen og K1.8 Aften, og hertil føjet en Correction, hvis Størrelse ifølge de ved det astronomiske Ob- servatorium gjorte timevise Observationer er? i Celsius-Grader: ! Méteorologiske Iagttagelser paa fem Telegrafstationer ved Norges Kyst. Udg. ved C. Fearnley. Pag. XVII. 29 Januar + 0.96 April +0.97 Juli —0.%3 October + 0.048. Febr. +0.76 Maj '— 0.20 August +0.11 Novbr. + 0.40. Marts + 0.86 Juni — 0.30 Septbr. + 0.51 Decbr. + 0.18. Samtidig med disse Observationer Har Bestyreren af det astro- nomiske og magnetiske Observatorium i Christiania, Prof. Fearnley, ladet fortsætte paa uforandret Maade den lange Observationsrække fra dette Sted, der tog sin Begyndelse i 1837. Det Thermometer, der i Almindelighed benyttes, staar udenfor et Vindue i nederste Etage, der vender lige mod Nord, og hvor Omgivelserne ere meget frie. Thermometret er ikke skjærmet mod Sol og Nedbør. Naar Solen skinner paa Observatoriets Nord-Væg, aflæses andre Ther- mometre, opstillede mod Vest og mod Øst, om hvis Opstilling og Omgivelser der gjælder det samme, som bemerket om Thermome- tret mod Nord. Da Observatoriet ligger inde i en betydelig Park, og udenfor den egentlige By, er Localiteten her meget fri. De maanedlige Middeltal ere beregnede af Observatoriet efter den hertil stadig anvendte Formel, hvorved der er taget Hensyn til samtlige 5 Observationsklokkeslet: Kl. 7 og 9 Morgen, Kl. 2 og 4 Fftermiddag og Kl. 10 Aften.! Den følgende Tabel indeholder de paa ovennævnte Maader be- regnede Maaneds-Middeltal udtrykte i Celsius-Grader, for Obser- toriet (0) og for det meteorologiske Institut (I), for Tidsrummet fra December 1866 til October 1872, samt Forskjellen (0—I) mel- lem begge Steders Middeltemperaturer for de enkelte Maaneder. Det sex- (eller fem-) aarige Middeltal af disse Forskjeller findes ved Foden af Tabellen, samt disse Middeltals sandsynlige Usikker- hed (S. U.) beregnet paa samme Maade som den saakaldte sand- synlige Fejl af Middeltallet. ! Meteorologische Beobachtungen an der k. Universitåts-Sternwarte zu Christiania. Herausgegeben von C. Fearnley. Pag. VI u. VII. 30 Middeltemperatur for Maaneden. C. Tab. L s|looeamele? J|orsS-a-lss | EE LA (EH 2 DO GE ri ed | NDAOD = ER i z QORIRA- —— EE | KE ——1-—7coamsae —- | ao et —- —r— = eg gr SE fee un Ge 200 cd EE nie oe ofre Haa] D Ge AR TTARR AIR E rikt je 12 ]E. fs 919 9 ra 9 s|eESeosoHA|sS på ae OE | | | 4 G oro*00 å MEG er gje fed QAR GW Ep] ee ee nm ODOAR 35 588RRE Å er =% — 0.6 — 0.3 — 0.6 — 02 «016 — 0.5 0.04 E 10.6 9.9 11.1 10.7| 11.0 3 OG 107 134 17503 8.7 | 0.4 i rn bi 0d 9 De til dette Klokkeslet gjorte Ob- Kl. 2 Fftermiddag er et fælles Observationsklokkeslet for In- stitutet og for Observatoriet. 31 servationer kunne derfor ligefrem sammenlignes, saaledes som den følgende Tabel viser. Tab. IT. Maanedsmiddel for Temperaturen Kl. 2 Efterm. C. Januar. V Februar=- | Marts. GN Od Fru O 0 | 2] OG 167 b90098 —0601-—010-+ 0:3| — 0:4 J—0.7|— 03) —0.4 68 |-4.6—4.1| —0.5 | 0.4 0.7 —0.3 | 3.0| 3.0| 0.0 69 |- 9.7983) —041%4 02 06 —04| 11) 1.3 —0:3 70 |--3.1—2.2| — 0.9 |—6.5—6.0 —0.5 | 2.0) 2.0| 0.0 71 |—6.3|—5.5| --0:8 |- 8.51—8.11 -0.4 | 3.5) 3.9 — 0.4 72| 0.0 0.8 —0.8 0-7 —0.4 dl id Å de Midd. | | — 0,2 S.U. | 0.05 | | Juni FER O. I. O-I 1867 | 5.3 16.2| 16.7 | — 0.5 68 7.2 | 19.2| 19.6| — 0.4 69 | 8.8 116.4| 16.4| 0.0 70 | 8.8 18.6 | 18.7 | — 0.1 71 | 5.6 9 |118.0| 18.4| —0.4 72| 8.2 4 | 18.41 19.0| — 0.6 Midd. +03 S.U.! | + 0.06 | September. O. Q. I. O-I. 1867 | 19.1 — 0.5 1/14.1| 14.3 | — 0.2 68 | 23.3 3 | 13.3 | 13.5 | —0.2 69 | 20.7 1 14.11 14.2 | — 0.1 70 | 21.2 | 13.4| 13.6 | —0.2 71 | 18.9 8 113.3| 13.5| --0.2 72 | 22.7 —0:3 |13.6 | 13.5 0.1 Midd. de FN S.U. | +0.03 : December. NE røk 1.0 1 1-1. O-r | Osho] 207] Ten NER PET 67 | 8.0 | 8.6 | —0.6 KANTS VE OT VEGNE OG NN TØNTS |1=0211" 39) 36 bå0A Vg 2ks0et 606 NT 021500 GO 0500-36 =310—05 mm 65166 — 0.3 OG =73—650r— 08 1 v2|77|—05 |-03| 04|—07 |--3.5| 2.4 D6$ 1 si FEY — 0.6 | 007 S.U. | + 0.05 |0.04| | | 0.07 | For hele Aaret 0 -I. = —09.38. 32 Af Tabel I ser man, at de beregnede Middeltemperaturer for enhver af Aarets Maaneder er højere paa Institutet end paa Ob- servatoriet. Dette Forhold finder Sted ikke alene i Gjennemsnits- værdierne, men ogsaa i hver enkelt Maaned gjennem den hele Aar- række: OI er stadig negativ. For hver enkelt Maaned varierer denne Forskjel meget lidet i de forskjellige Aar, hvorom ogsaa den ringe Værdi af den sandsynlige Usikkerhed i alle Maaneder vidner: inden samme Maaned er altsaa Forskjellen næsten constant. Sam- menlignes de forskjellige Maaneder, findes heller ingen stor Varia- tion; den gaar fra — 19,3 (i Juli) til — 095 (i September) og er gjennemsnitlig for hele Aaret — 07.825. Af Tabel II ser man, at ganske lignende Forhold finder Sted mellem Temperaturen Kl. 2 Eftermiddag paa begge Observations- steder. I alle Maaneder er Luftens Temperatur paa Institutet højere end paa Observatoriet. Forskjellen er dog gjennemgaaende mindre end ved Middeltemperaturerne i Tab. I. I enkelte Maaneder, navn- lig i April, har Forskjellen O—I det omvendte, positive, Fortegn. Variationen af Forskjellen gaar fra — 09.7 (i Januar og December) til 090 (i April). For hele Aaret i Gjennemsnit er Forskjellen O—-I — 09,38. Denne Forskjel mellem Luftens Temperatur paa det meteoro- logiske Institut og det astronomiske Observatorium er det samme Fænomen, som gjentager sig overalt ved Temperaturmaalinger inde i en By og paa et frit Sted udenfor samme. Som de væsentligste Aarsager dertil kunne nævnes følgende. Inde i Byen virke flere fremmede Varmekilder paa Thermo- metret, saasom Husenes kunstige Opvarmning om Vinteren, deres sterkere Ophedning af Solen om Sommeren, og varm Luft fra en Mængde Skorstene. Inde i Byen er Varmens Udstraaling meget mere hemmet end udenfor samme. Hertil virke de høje Bygninger, de trange Gader og den Røgsky, som man sjelden ser mangle over Byen. Inde i Byen er Luftvexlingen meget mere hindret og wufuld- kommen end paa et frit Sted, saaledes at den der indeklemte varme Luft har vanskelig for at fjerne Sig, paa samme Tid som 33 kold Luft har vanskelig for at trænge ind eller for at frembringes under de hindrende Forhold for Udstraalingen. Institutets Thermometer var skjærmet mod Væde og Udstraa- ling, Observatoriets ikke. Dette kan ogSaa forklare en Del af den højere Temperatur paa Institutet. Maanedsmiddeltemperaturerne vise en større Forkjel mellem Institutet og Observatoriet end Middeltemperaturerne for Kl. 2 Fftermiddag. Grunden hertil kan for en Del vistnok ligge i den forskjellige Maade, hvorpaa begge Steders Middeltemperatur er be- regnet, hvilket ikke har kunnet undgaaes, da de fleste Observa- tionsklokkeslet ikke ere de samme paa begge Steder. Hertil kom- mer den sterkere Natteudstraaling, for hvilken Observatoriets ube- skyttede Thermometer er udsat, og som paa dette Sted maa nedtrykke Døgnets Middeltemperatur. I de to følgende Tabeller findes de paa Observatoriet og paa - Institutet noterede laveste og højeste Temperaturer, corrigerede for Instrumenternes Fejl. For Observatoriet ere disse tagne ud af de regulære, til de bestemte daglige Observationsklokkeslet note- sede Observationer, medens de for Institutet ere observerede med Minimum- og Maximum-Thermometer. De for Observatoriet an- givne Minima og Maxima naa saaledes i Regelen ikke de maaned- lige Extremer i Temperaturen, men Minima ere lidt for høje og Maxima lidt for lave. Institutets Maxima og Minima ere derimod virkelige Extremer. Tabellerne ere ordnede i Lighed med Tabb. I og II. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 3 s 34 Maanedlige Minima C. Tab. III. —å * * | | OR ls ee EG ii [7 Bat Seom-|- G | 01 se | = — rd "ri [rs EE GEN Gi ufdyn ST kuksbelsler ö OD Å I OD MM et | H ri ret tr — | 1 EE -;|oQINODADAAE | SORHASNROVN si væ eld gd ad = oa Qu|mMmMmMmonsomsn [«b)] rm — —- ON ret | 4 EE EE NG JG & 1 et 00 SVEN å OD 2 Oo rd ARNO re ret I L L ' ' L] L | LDAQRUER | |[GSHOQO FE GE $a SS |-9eoreae ar L1MD DR ag Hi | - — rv —r— TA KaQAQ r Å 1 -—EN re KO pe I nr ONIODQ ODD [0 0) r— Midd.|- 16.4 - 15.6' — 0.8 Mai. I 8 3 7 ig å 9 5 2.0 1.0—1.0 April. ] 0 1 2 1 1 0.7 I. 1867 |- 4.0i— 5.8 3.7 — 4.4 - 2.0—3.3 —2.8|— 3.5 69 |— 3.6—5.2 71 |-4.1—5.2 p 10 |—55|—3:5 Midd. 68 O. | K «VOR an ee Te GRE GENE Mesdaseo Na Ho oe GIES 1 så | Q ris ld ør dn = ne Evt gg |SSA40Q0 jo Sa oOmORNMAANIO. F4|0ornoms l65 NM | | | jp) ri Qt SR re — D V pe Pr Ar AE 10 D x= ODAIA — HD "0 OD ri — oOMORARQIO o|RØRADOD r | pt Nr — gg SIE L] ! ! 1 L] 3 i utd —- 2 3 | ee | | 435009: |6 * DD I +2 mg a n-3 E BQOAQ = &p rede ker ME 0 Mg ee EG gm MORD |O ær port he < ee EN je 2 kork Oo ODNR ON |o O DUN ao 2 TET = m—— ee | JE | |] å så MORMOR på ge Å ea | ssoe83 15 5: | 4 | pa E ; &Ö OD mm OI B. SE GE FG kg Få ep 1 5or*oo — 00 > — r— på ri Å 35 Tab. IV. Maanedlige Maxima C. Januar. — Februar. Marts. EN | O. O-1. — 0.3 — 1.5 0.3 — 0.1 — 0.6 0.3 — 0. | ger , 29.8 | — 1.8 24.4 | — 1.6 127.3 128.3 | — 1.0 17.1 | — 1.2 24.0 24.6 | — 0.6 21.7 | —0.7 24.8 | 25.5 | — 0.7 25.3 | — 1.9 |25.5 127.014 — 1.5 23.0 | — 0.7 | 24.8 | 25.4 | — 0.6 På en Å dl 257 02008: 1 10 August. | September. I | ar E Adohbdne fade rdt fort 4 Gilun 25.6 1.0 | 18.0 Ta 0.0 29.2 0.1 |21.5 23.3 | — 1.8 245 1.0 120.4- 20.1 0.3 28.2 OS 119. 119041 — 03 24.8 | — 0.3 1|20.1 |20.2 | — 0.1 | E 8 |23.4 |24.8 | — 1.4 |21.0 |21.2 | —0.2 Midd.| 27.7 |28.3 | — 0.6 | 25.5 126.2 | — 0.7 |20.0 120.4 | —0.4 October. November. December. 1+0. Å O-1. å Ørk å DO O-I 18661 ++ il — - di or Gr 0.2 67 |12.4 |13.8 | —1.4| 7.9| 9.0| —1.1| 3.0| 40 | —1.0 68 |12.3 | 12.1 0.2 | 9.4 | 10.1 EG | 5.91 6.0 | —0.1 69 |16.9 |17.9 | — LO | 7.3 | 8.9 | -—1.6 | 6.3 6.8 | — 0.5 70 |114.9 |15.2 | —0.3 | 9.0 | 9.0 0.0 | 2.4| 4.0 |-— 1.6 71 111.4 1122 | — 0.8 | 5.4| 5.7 | —0.3 | 5.9 | 6.9| — 10 | | Midd.| 13.6 1142 | —0.6 | 7.8 I 851 —07| 5.5 | 62| —0.7 Af Tab. III ser man, at Observatoriets Minimumstemperaturer i Vintermaanederne gjennemsnitlig ere lavere, end Institutets, uagtet de første ikke ere extreme Temperaturer, saaledes som de sidste. i 3* 36 Heri sees tydeligt Virkningen af den friere Opstilling af Observa- — toriets Thermometer og af dets Mangel paa Skjærm mod Udstraa- ling. I Sommermaanederne falde derimod Institutets Minima lavere end Observatoriets, en naturlig Følge deraf, at Dagen paa denne Tid af Aaret allerede er langt fremskreden og Temperaturen steget betragteligt paa det Klokkeslet om Morgenen, Kl. 7, der af Obser- vatoriets 5 Observationstider ligger Minimumstiden nærmest. Ob- servatoriets absolute Minimum i Aarrækken 1866—72 er —9279.9, *medens Institutets kun er — 25.1, altsaa 2,8 højere. Af Tab. IV ser man, at Observatoriets Temperatur-Maxima i Regelen holde sig lavere end Institutets. Da Temperaturens Maxi- mum i Regelen falder ved Kl. 2 eller senere, og Observatoriet har Observationer Kl. 2 og Kl. 4, samt da Størrelsen af Maximum-Tem- peraturen i Regelen ikke afviger meget fra Temperaturen ved disse Klokkeslet, lade de i Tab. IV for Observatoriet og Institutet an- førte Tal sig meget vel sammenligne. Den større Maximum-Tem- peratur paa Institutet staar i Samklang med dette Steds sterkere Varme i det Hele taget. Aarsmiddelet for begge Steders Forskjel Kl. 2 er — 09,38, for deres Maximum-Temperaturers er det — 09.71. Forskjellen mellem disse Tal, 09.33, erikke større, end at den kan tilskrives Observatoriets virkelige Maximums Overskud over Tem- peraturen Kl. 2 eller Kl. 4. Observatoriets absolute Maximum i Aarrækken 1866—72, der tillige er det absolute Maximum for hele Aarrækken fra 1837 af, er 3190, i Juli 1872. Denne Maximum- Temperatur er større end Institutets tilsvarende, der kun gaar op til 3092. De normale Værdier for Temperaturens Maanedsmiddel for de forskjellige Maaneder og for de 3 Observationsklokkeslet paa In- stitutet er udledet paa følgende Maade i Tab. V. I Iste Rubrik staa de normale Maanedsmedier for Observa- toriet, udledet af Aarrækken 1837 til 1870. I 2den Rubrik: de i Tab. I fundne Forskjeller mellem Qbservatoriets og Institutets Maa- nedsmedier. Anbringes disse, med modsat Fortegn, til Tallene i Iste Rubrik, saa faar man Tallene i 10de Rubrik, der ere Institu- tets normale Maanedsmiddeltemperaturer, reducerede til 24 Timers N 37 Medium og Aarrækken 1837—70. 3die Rubrik og 4de Rubrik inde- holde Reductionerne fra Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften til Dags- mediet (Observatoriets Værdier) med modsat Tegn. Anbringes disse til Tallene i 10de Rubrik, faar man, i Rubfikkerne 7 og 9, de nor- male Værdier for Institutet for Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften. I Ste Rubrik staar Observatoriets Normalværdier for Kl. 2 Efterm. Anbringes til disse Tallene i 6te Rubrik (Tab. II), faaes 1 8de Ru- brik Institutets Normalværdier for Kl. 2 Eftermiddag. kr Sa døde $ 2. 3. 4. 4 6. | 7, | bi | 10. Observ. = Kl. 8 Mg. Kl 8 Aft.| Observ. I . Å j ' » Hermel Ser EE Ter Van så | Institutets Normal-T.p.ratur. Maaneds- middel | ”285- Dags- Ki 2 så ” | KLB KI. 2 KI. 8 | Dags- middel. middel middel. | Ffirm. TM: || Morgen. | Eftrm. Aften | middel. Januar |-51| 0.8 |-0.5| 0.0|—4.0| 0.7 |-- 4.8|— 3.4—4.3|—4.3 Febr. |—35.0| 1.1 |-15| 0.0—2.4| 0.4 |—5.4—2.0|—3.9—3.9 Marts |—1.8| 0.9 |-1.7| 0.0| 1.61 0.2 |—2.6| 1.8|-—0.9—0.9 April 3.8! 0.6 |—0.8| 0.1| 7.4 0.0| 3.6 74 4.5| 4.4 Maj | 9.91 0.7|—0.4| 06) 13.8 05 | 10.2 14.3| 11.2 10.6 Juni | 14.8| 1.1 |—0.3| 0.9| 18.5 0.3 | 15.6| 18.9| 16.8| 15.9 Juli 16.5| 1.3 |—0.3| 0.41 20.2 0.4| 17.5| 20.6| 18.2| 17.8 August | 15.3 1.0 |—0.3| 0.1| 19.11 0.4| 16.0| 19.5| 16.4 16.3 Septbr. | 11.3 0.5 |-0.7-0.3| 14.6 0.1| 11.1| 14.8| 11.5) 11.8 October | 5.5| 0.6 |-0.8—0.2| 7.7 04| 5.3 8.1 5.9 6.1 Novbr. |--0.1/ 0.6 |-0.5—0.3| 1.10 0.6| 0.0 1.7 0.2 0.5 Decbr. |-3.5| 0.8 |-0.4 0.0|-- 2.7 0:7|—3:2|--2.0|-—2:7|—2:7 Aar 5.2| 0:8 | 0.4 6.0 Disse Normalværdier for Institutet ere at anvende ved Alle de Observationer for Christiania, som ere trykte i ,Norsk meteo- -rologisk Aarbog* for 1867, 1868, 1869, 1870, 1871 og 1872 indtil den 19de October Kl. 10 Formiddag. Paa den søndre Skraaning af Voxen-Aasen, 7450 Meter i NNV. fra Observatoriet, ligner Frognersæter i en Højde af 408 Meter over Havet. Ved Ejeren, Consul Th. J. Heftye's Foranstaltning observeres paa dette Sted Temperaturen tre Gange daglig med et - Thermometer af samme Construction som de paa Institutet benyt- 38 tede. Der foreligger en fuldstændig Observationsrække for Aarene 1870, 1871 og 1872. Observationerne ere gjorte Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften samt i nogle Maaneder Kl. 2 Eftermiddag, i andre Kl. 12 Middag. Under den i det Følgende meddelte Undersøgelse over Tempe- raturens Forandring med Højden fik jeg Formodning om, at Ther- mometret paa Frognersæter i den største Del af Aaret om Morge- nen Kl. 8 var udsat for Solens Paavirkning. Det viste sig nemlig, at Antallet af Gange, da Temperaturen paa Frognesæter var højere end ved Institutet, var paafaldende større Kl. 8 Morgen end Kl. 8 Aften, at Antallet af Gange, da Temperaturen var mere end et vist Antal Grader lavere paa Frognersæter end ved Institutet, var paa- faldende lidet om Morgenen Kl. 8 og paafaldende stort om Aftenen Kl. 8, og fremdeles at i de fleste Maaneder Temperaturen paa Frognersæter Kl. 8 Morgen var højere end Kl. 8 Aften, tvertimod hvad der finder Sted saavel paa Observatoriet og paa Institutet som paa den 636 Meter over Havet liggende Station Dovre. Ved nærmere Undersøgelse fandtes-det, at Thermometret, der ikke er beskjærmet, var opstillet udenfor en Væg. der vender mod Øst. I Christiania staar Solen op Kl. 8 Morgen den 15de November og den 7de Februar. Det er saaledes Maanederne December og Januar, 1 hvilke Thermometret paa Frognersæter har været upaa- virket af Solen Kl. 8 Morgen. Til Beregning af Frognersæters Middeltemperatur har jeg derfor kun for disse to Maaneder an- vendt Observationerne Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften, men for alle de øvrige Maaneder kun Kl. 8 Aften, med Tilføjelse af de Obser- vatoriet tilhørende Correctioner til Dagsmediet, som findes — med modsat Tegn — i Tabel V Rubrikkerne 3 og 4. I Tabel VI ere de saaledes beregnede Maanedsmedier sammenstillede med Obser- vatoriets tilsvarende og Forskjellen mellem begge pek O= Observatoriet, F = Frognersæter. 39 Tabel VL. Middeltemperatur for re” | ves0EK | pr er Mart O. [O—F. F. F. |0-F. F. 1870 yy 0 Jie år ig 0.8 71 — 7.3 |— 6.9/— 0.4 - 10.4|- 11.4 =1.0 0.4—0.5 0.9 72 |-05—2.4 1.9 —2.2— 3.7 1.5|—1.1|— 3.9) an Midd|—401—43! 02-73 —78! o0550.9-2.4 | April. | Maj. Juni. LO F. /0-F|| 0. | F. [0O-F.| 0. | F. |0-F. 1870 | 44| 92.3 2.1| 10.1| 5.4 LT 14.4 9.91 45 71 | 22 |-1.0| 32! 8.7 4.8| 3.91 14.1| 10.1! 4.0 72| 5.0| 19 3.1| 10.8 6.6| 42| 15.3 11.5) 3.8 Midd.! 3.91 1.11 2.8| 9.91 5.6 7 4.3 I 14.61 10.51 4.1 Juli. | August. September. O. F. |F—0.| 0. F. |[0—F | 0. | F. |F-0. 1870 * 17.5! 14.2| 3.3 ! 15.91 12.6! 3.3 | 10.0| 8.4 | 1.6 71 | 15.8! 12.4 34 | 155 12.6! 2.91 9,5! 7.2| 23 72 | 18.4 14.9| 3.5 | 14.2 11.6| 2.6 | 10.5| 7.7 | 2.8 Midd.| 17.2! 43.8! 3.4 | 15.21 12.31 2.91 10.0! 7.8 | 22 October. November. December. O-F.| 0. TF: —|O+P. ————————== | —T====—= | ——————= | —Æ—Z—— | | —— | mm 1870 | 3.9 | 1.9 | 2.0 0.7Y—0.7 1.4 |—7.7— 7.3 —0.4 11471 2871-19 ve sd EI Frøen 0.5 72 | 7.5 7.5) 5:0 DÅ Aa 0 od EE —4:91—5.5 0.6 Midd| 5.4 | 3.2 | 2.1 10 16|-57—35.6—0.1 Anbringes O—F (med modsat Fortegn) til Observatoriets Nor- mal-Temperatur (Tab. V. 1) saa faar man følgende Værdier for Tab. VIL. Frognersæters Normal-Temperatur. Januar —59%3. April 19%0. Juli 139%.1. October 3.3. Februar — 5.5. Maj 5.6. August 12.3. Novbr. —1.8. Marts —3.4. Juni 10.7. Septbr. 9.1. Decbr. —3.4. Aar 39.0. 3 Construerer man Curverne for Temperaturens aarlige Gang paa Observatoriet og paa Frognersæter efter Maanedernes normale Middeltemperatur, saa finder man: Tab. VIII. Koldeste Dag. Varmeste Dag.! Aarlig. er under 0? Temp. | Dag. | Temp. | Dag. Var. fra til Dage. Observat. | — 59.4 Jan. 31 169%.4 Juli 16| 2198 Nov. 14 Mrs. 25| 131: Frogners. |— 5.8|Feb. 4 13.3 |Juli 22| 19.1 INov. 2 Apr. 8| 157 POL or dkvde Gii0207 | 18014096 40 De af Observationerne ved de bestemte Observationsklokkeslet udtagne laveste og højeste Temperaturer i de forskjellige Maane- der for Observatoriet og Frognersæter findes i de følgende to Ta- beller, tilligemed Forskjellerne mellem begge Steders Minima og Maxima. 4 Tab, IX. Minima (C. | Januar. Februar. 0. | F. |0—F| 0. | F. |0.—F] 0. | F. |10—F. 1870 - 13.8- 11.4—29.4|- 23.4- 20.0—3.4!- 16.5|- 11.2 —5.3 71 |- 21.4|- 15.0—6.4|- 27.9|- 22.0-—5.9|- 13.1l— 7.6 —5.5 73 |- 12.9|- 13.4 0.5|- 10.4|- 10.0|—0.4|- 11:0|- 14.0 3.0 ——wmeer | ommm—===m——— | ———————| |sn——n—.| ———————— | Ä—— Marts. | April. Maj. Juni. O. | F. o-i 1870 |- 5.5 —2.4—3.1 71 |-4.1—48! 0.7—1.1 3 9 72 |-2.0—24| 0.41 48 20 28 | 3120 4.3 Midd.|- 3.9—3.21—0.7| 1.9—0.3 23 | 58 | 111 47 August. September. o-r. O. | F. |0.—F.] 0. | F. |0.—F. ra 0.0 2.1 1870 | 98 | 5.8 | 4.0 | 7.6 | 6.0 | 1.6 | 24 5.8—3.4 71 110.5 |10.0 | 0.5 110.1 | 7.0 | 3.1 —2.8|—0.6|—2.2 721 9.8 | 6.0 | 3.8 | 6170 LOST GULEN Midd.'10.0 I 7.3 | 2.8 | 8.41 6.7 1.8 | 0.61 2.3—1.8 | October. November. | December. Ok E- 0-2 O. F. |0.—F| 0. | F. 10 —F. 1870 —4.11—2.6j— 15- Då de 0.5 |- 20.8- 21.8| 1.0 71 |-—4.6—4.0|-—0.6—8.8/—9.2| 0.4 - 17.4|- 14.0 — 3.4 72| 1.0 001 1.0—5.3—9:8| 4.5 Midd|-2.6—221—041-8.1—99I 18 |- 17.4-17.3—02 mm - 17 1650-45 41 X. Maxima C. Tab. Januar. Februar. Marts. 0. | F. |0-F.| 0. | F. 10-Fi| 0. | F. |0.-F. 1870 | 2.3 | 2.4 |-0.1| 3.4 | 3.0 | OÆ-| 9.3 | 8.6 | 0.7 711 191|0.8| 1.11 7.9| 5.0 2.9 110.0 | 9.0 | 1.0 72| 46 | 1.6 30 3.01 1.4| 1.6 | 7.3 | 9.4 |-2.1 Midd.| 2.91 1.6 I 131 48! 3.1 I 1.6 | 8.9 I 9.0 0.1 April. Maj. Juni 1 0. | FE. |0.—F| 0. | F. 0.—F| 0. | F. |0.-F. 1870 | 14.5| 10.2| 4,3 | 21.0| 19.4 1.6 | 24.8| 24.4 0.4 71 | 11.0] 6.0| 5.0 | 23.4 23.0| 0.4 | 25.5| 24.2| 1.3 72| 13.6| 11.6| 2.0 | 22.3! 19.6! 2.7 | 24.8| 23.0| 1.8 Midd.| 13.0 9.31 381 3222" 207 16 | 25.0 239 12 : Juli. August. | September. 0 F 0.—F Di F. 10.—F 9 Qi) Fo 19481 1870 | 28.5| 27.4 1.1| 28.0| 26.2| 1.8 | 19.1| 16.6| 2.5 71 | 23.5| 24.0—0.5| 24.5| 23.2| 1.3 | 20.1| 17.6) 2.5 79 | 31.0| 27.2| 3.8| 23.4 23:2| 0.2 | 21.0| 19.0| 2.0 Midd.| 27.7! 26.2l 1.5) 25.31 242l LI | 20.1 17.71 23 | October. November. z| December. O pØMO—P0. | FJ40-—FI 0. 1 F. OF. 0 1870 | 14.9| 14.0| 0.9 | 9.0 | 6.2 | 2.8 | 2.4 | 5.4 |—3.0 71 | 11.4 * 9.4 20 | 5.4 | 4.0 | 1.4 | 5.9 | 3.0 | 2.9 72 | 14.0| 10.4 3.6 |10.1 | 7.4 | 2.7 |. 4.6 | 3.4 | 12 Midad. 13.4 113 22821591 9231 43 I 39 | 04 Paa Grund af den Maade, hvorpaa ovenstaaende Tal ere ud- ledede, lade Minimum- og Maximum-Værdierne af Temperaturen for Observatoriet og Frognersæter sig ikke ligefrem sammenligne. Den ringere Udstrækning af Observationstiden over den koldere Del af Døgnet paa Frognersæter, og den Omstændighed, at her i lang Tid er observeret ved Middag istedetfor Kl. 2 Fftermiddag, ville fjerne Frognersæters laveste og højeste noterede Temperaturer noget mere fra de extreme virkelige Minima og Maxima end Ob- servatoriets. 'I det store taget vise dog Tabellerne for Minima og Maxima de samme indbyrdes Forhold mellem de to Steder, som Middeltemperaturerne gjøre. I Vintermaanederne gaar Tempera- turen lavere ned paa det lavere liggende Observatorium end paa det højere liggende Frognersæter. I Sommermaanederne derimod ere Minimumtemperaturerne lavest paa det højere liggende Sted. 42 Gjennem hele Aaret er, naar undtages en ganske ringe Afvigelse i Marts, Maximumtemperaturerne højere paa Observatoriet end paa Frognersæter. Det laveste Minimum er paa Observatoriet — 27*.9, paa Frognersæter — 2200, altsaa hele 59,9 varmere paa det højere liggende Sted. Det højeste Maximum er paa Observatoriet 31.0, paa Frognersæter 27.4, altsaa 3%.6 lavere paa det højest liggende Sted. Temperaturens Forandring med Højden. Den følgende Tabel viser den midlere maanedlige Forskjel mellem Temperaturen paa Observatoriet og paa Frognersæter, ud- ledet af de 3 Aar 1870—72, samt Temperaturens Forandring pr. 100 Meter og den Højdeforskjel, der svarer til en Forandring af 19 C. Frognersæter ligger 384 Meter højere end Observatoriet. Tab. XI. Temp.- Temp.- Højde- Forskjel Forskjel Forskjel O.-F/ 10 pr. for 19 C. 384m. 100m. Meter. Januar 0923. 09.06. 1669. Februar 0.47. 0.12. 817. Marts 1.50. 0.31. 256. April 2.80. LER 137. Maj 4.27. 1 ER 90. Juni 4.10. BO 94. Juli 3.40. 089 > Ji August 2:93. 0.76. 131; Septbr. 2.23. * 0.58. 172. OØetober,- 2.13. 0.55. 180. Novbr. 1.63. 0.42. 235; Decbr. — 0.10. — 0.08. 3840. Aar ÆRE 0.55. 180. Efter den mekaniske Varmetheori har man følgende Formler for Temperaturens Forandring med Højden i en opstigende Luft- strøm, naar ingen Varme tilføres eller bortføres”. " Peslin. Bulletin hebdomadaire de Iassociation scientifigne de France 1868, pag. 301 og 302. 43 (a.) Naar Luften ikke er mættet med Vanddampe: pet Ab 3 ET 101m (1 + 1.023. q) b.) Naar Luften er mættet med Vanddæmpe: PN Miko bd) 101m. SÆ EE rap hvor AN t er Temperaturforskjellen i Celsiusgrader, / h Højdefor- skjellen, regnet i Meter, t Temperaturen i Celsiusgrader, Å = 0.0046 og VN g 0.62195, hvor f er Vanddampenes Tryk, p Luftens Tryk. Beregnes efter disse Formler, i (a) med de Værdier af Vand- dampenes Tryk, der ere udledede af Psychrometerobservationerne ved Institutet 1870—72 Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften (Middel af begge) samt det midlere aarlige Lufttryk 7545, i (b) med Middel af Temperaturen og af Lufttrykket paa Observatoriet og paa Frogner- sæter. saa faar man Værdierne i Tabel XII: Tabel XII Temperatur —Forskjel. At At O-—F. 0—F. minus. minus. 1870—72. O. F. O—F. f. (a) (b) (a) (b) Januar ——49,0. —499. 002. 3.4. 30.80. 29.68.— 30.6. —20,5 Februar — 7.3. — 7.8. 0.5. 2.5. 3.80. 2.83. — 3.3. —2.3 Marts — 09. — 2.4. 1.5. 3.6. 3.80. 2.55. — 2.3. — 1.0 April 3.9. 1.1. 98. 4.1. 3.80. 2.35. —10. +05 Maj 9.9. 56. 43. 5.4. 3.80. 92.10. +05. +22 Juni 14.6. 10.5. 4.1. 7.7. 3.79. 1.90. +03. +22 Juli duo d3AnnoAsddn 78 159:—045--116 August 15:5+123, AG 89:018.78: 185: — 0.9 + LI September 10.0. 7.8. KA FÅ 13.04 12.05: — 16: +0.1 October 5.4. 3.2. 21 58.13.79. 226: — 14 —02 November 0.7. — 1.0. K6.14.2508:802 02,48. — 2.2 —0.9 December —5.7. — 5.6. — 0.1. 2.9. 3.80. 2.75. — 3.9. — 2.8 41 Heraf ser man, at den virkelige, observerede Temperatur-For- skjel mellem Observatoriet og Frognersæter hverken svarer til den der vilde følge af opstigende Luftstrømme med mere eller mindre tør Luft eller den, der svarer til nedstigende Luftstrømme. De op- og nedstigende Luftstrømme give en større Temperaturforskjel end den observerede i Vinterhalvaaret. I Sommertiden overskrider den observerede Temperaturforskjel tildels den af de op- og ned- stigende Strømme, ikke alene for mættet Luft, men ogsaa for tør Luft beregnede. De op- og nedstigende Strømme give et Minimum i Juli, da Vanddampenes Mængde er størst og et Maximum i Fe- bruar, da disses Mængde er mindst. Den observerede Temperatur- Forskjel er derimod størst i Maj og mindst i Vintermaanederne; i December bliver den endog negativ, det er det højere liggende Sted er varmere end det lavere liggende. For at finde de Aarsager, der bidrage til at gjøre Tempera- turforskjellen mellem Christiania og Frognersæter mindre eller større end den efter Lovene for de op- og nedstigende Luft- Strømme skulde være, har jeg særskilt undersøgt de Tilfælder, i hvilke å) Temperaturen paa Frognersæter er højere end Tempe- raturen paa det meteorologiske Institut, b) Temperaturen paa Frog- nersæter lavere end den efter Formelen for tør Luft skulde være i Forhold til Temperaturen i Christiania, og c) Temperaturens For- andring med Højden under Nedbør. Da Observatoriets Observa- tionstider ere forskjellige fra Frognersæters, har jeg ikke kunnet udføre en Sammenligning mellem disse Steder, men har maattet sammenligne Frognersæter med Institutet, der begge have samme Observationsklokkeslet. Af Observationsrækkerne paa begge Steder ere alle de Observationer Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften udtagne der komme ind under de 3 nævnte Tilfælder. Den samtidige Til- stand af flere af de øvrige meteorologiske Elementer er noteret ved Siden og det hele samlet i maanedlige Middeltal. a) Temperaturen paa Frognersæter højere end paa Institutet. Da Temperaturen paa Institutet er henimod 1 Grad højere i alle Maaneder end paa Observatoriet, saa vil, naar Frognersæter er varmere end Institutet, Temperaturforskjellen mellem Observatoriet 45 og Frognersæter være henimod 1 Grad større end mellem Frogner- sæter og Institutet. Paa den anden Side viser Thermometret om Morgenen paa Frognersæter for højt, undtagen i Maanederne om- kring Vintersolhverv, hvilket, naar Morgenobservationerne medtages, saaledes som jeg har gjort, bidrager til at give en for liden For- skjel mellem Temperaturen paa det højere og det lavere liggende Sted. Idet jeg i de følgende Tabeller medtager Morgenobserva- tionerne, har jeg udelukket de Maaneder, i hvilke Temperaturen om Aftenen ikke eller kun 1 Gang har vist sig højere paa Frog- - nersæter end paa Institutet. I de følgende Tabeller betegner I. Institutets, F. Frognersæters Temperatur. -Tabel XHI Frognersæter varmere end Institutet. | | oe enerne otis KE NE NE ee 27 20 | —96-| — 63,1 —3,3 Februar 30 Øke FLG | — 7.8 | ov å Mars mlt. 9 130,10] —31 October | 17 | 2 | | 3.5 |—18 November| 9 | 8 |—3.4 | —1.6 | —1.8 December | 37 | 35 |—8.6 | —5.5 | — 3.1 I Vinterhalvaaret hender det saaledes ikke sjælden, at den højere liggende Station har en højere Temperatur end den lavere, og Forskjellen mellem begge beløber sig gjennemsnitlig til flere Grader. | For at undersøge Temperaturens Fordeling over Landet i saa- danne Tilfælder har jeg udtaget de samtidige Observationer fra følgende Steder: Bredde. Længde. —Højde. Øst Paris. Meter. Elverum 60953" 9913" 190. Eidsvold 60 18 8 56 130. Kløften 60 4 8 46 177. Chr.nia I. 59 55 8 25 23. Sandøsund 59 5 AA 13. å6 Tabel XIV. Frognersæter varmere end Institutet. Temperatur-Middel. Elverum. | Eidsvold. Kløften. | Chr.nia. | Aønd: Fr.sæter. Januar |—16.9 |—12.1 |-—12.4 4 —39.6 | —5.7 | —6.3 Februar — 19.8 |-15.6 |—15.0 |-11.3 | — 7.1 | — 78 Marts <%= VAD October — LP 0.1 0.6 1.7 NG Norember |-7 1LL2 | —546- —78 1-3 10 December —17.1 |—10.6 |--11.4 | —8.6 | —46. | —3.1 Naar Frognersæter er varmere end Institutet, er det i Regelen Kuldegrader paa Østlandet; Temperaturen er lavest inde i Landet og tiltager sydover henimod Kysten. Medens Frognersæter gjen- nemsnitlig i saadanne Tilfælder er 3 Grader varmere end Christia- nia, er det kun omtrent 1 Grad koldere end Sandøsund, som ligger ved Havet 13 Mil fra Christiania. Den følgende Tabel viser de midlere Afvigelser fra- Normal- Temperaturen; Hensyn er taget til de forskjellige Klokkeslet og den forskjellige Hyppighed af Tilfælder, der falder paa disse. Tabel XV. Frognersæter varmere end Institutet. Afvigelse fra Normal-Temperatur. Elverum. | Chr.nia. NE Januar —6.2 | —5.0 | —3.5 Februar | —8.0 | —6.5 | —3.9 Marts 2 7 de October —3.2 | —3.7 | —2.0 November | —4.5 | —3.5 | —2.5 December | —8.8 | — 5.7 | —4.4 . Med en Undtagelse ere samtlige Afvigelser negative. Det er altsaa, naar der er en Kulde- Pertode, at Frognersæter er varmere end Christiania. a7 Tabel XVI. Frognersæter varmere end Institutet. Vindenes Ede bom Januar |2/4 7 Å 1 ed |] 21 IN. 5300= NO. Februar|1 4 |515/9| |2| |1 2 13 N. 580 = ONO. Marts 1|214|5 1 111 3|1 13 N. 740 = ONO. October! |1 4122 1 21 6 IN.500 = NO. Novbr. 213 |7|1 1 3 IN.840=0. Decbr. |3/10117204| |1 1 11.15-N. 520 == NQ. Den midlere Vindretning er beregnet efter den Lambertske Formel uden Hensyn til Styrke. Man ser at de nordostlige Vinde ere de fremherskende, især i de egentlige Vintermaaneder. Vaar og Høst ere de fremherskende Vinde mere østlige. Tabel XVII. Frognersæter varmere end Institutet. Vindens Styrke. Antal Gange Vindstyrken = pr ddel- Norm, Forskjel. Mødre 100. 2. oe PEITee Januar | 21 14 12 0 | 03 | 0.9 | —0.6 Februar) 13 22 1-15 2 04 | 08 | —0.4 Marts 13 6 0 OG 10:8|—0:6 October 6 4 9 0 0.5 0.9 | —0.4 Novbr. | 38 9 0 0.6 0.9 | —0:3 Decbr. 15 32 2 0.5 1.0 | — 0.5 Sum) 71 82" 83 4 Mid. 0.4| 0.9 | —0.5 Procent. 30 34 34 2 Vindstyrkerne 0 og 1 (svag) ere de hyppigste og ganske Stille næsten ligesaa hyppig som disse. Meget sjælden er Vindstyrken 2 (frisk Bris). Vindstyrken er gjennemsnitlig meget mindre end den af 7 Aars Observationer (1867—73) udledede normale. Det er altsaa i Regelen meget roligt og stille Vejr og aldrig sterk Vind, naar Frognersæter er varmere end Christiania. Tabel XVIII | 0 Skydækket. (0= klart, 10 = overskyet). Antal Gange med Skydækket: 3.4. Vs Januar |15 3) 2 Februar 21| 3| 4 Marts 112! 2) 5 October 8; 1 2 Novbr. |10 2 1 Decbr. |23| 4: 2 Sum 89/15 16 Procent. 37| 6| 7 Hyppigst er ganske klar Himmel, dernæst ganske overskyet. Den gjennemsnitlige Størrelse af Skydækket er betydelig mindre end den normale. Det er altsaa især ved klart Vejr at Frogner- 48 Frognersæter varmere end Institutet. 5.16. HUI 12 1 11 11 0 0 0 310 0 0 30 1100 1 321 4 6/10| 3 2 24929 | | Middel- | Normal- 7.18. |9. (10, Skydække. Skydække. Forskjel 1 4 314 5.0 FT 1 9 17 4.5 ge Pa 0245. 18 kote 2 0 03 3.3 68! | — 35 0002 1.8 pl 0900 3 3 426| 5.3 &r LAN 71112/67|Mid.3.6| 6.6 | —3.0 3 45/28 sæter er varmere end Christiania. - Ved ganske overskyet Himmel kan sondres tre Tilfælder: Overskyet uden noget Slags Nedbør, overskyet med Taage og overskyet med Regn eller Sne. Antallet at disse Tilfælder findes i den følgende Tabel. Tabel XIX. Frognersæter varmere end Institutet. | Overskyet med eller uden Nedbør. Januar Februar Marts October Novbr. - | Procent. Antal Gange Overskyet med | pegn ell.) den | Sum Taage. Sne. Nedbør. | 12 1 1 | 14 ar 4 3 17 4 | 0 GÅ 3 0 0 3 på 0 0 9 12 på 12 96 43 8 16 67 64 12 24 49 Af de Tilfælder, da det er ganske overskyet, ere de fleste (64 0) overskyet med Taage og kun en ganske ringe Del (12%) over- skyet med Regn eller Sne. Naar Taagen ligger over Christiania- dalen, er det jevnligt Tilfældet, at Frognersæter ligger over Taagen i klart Solskin. Vi kunne saaledes flytte os til Standpunktet paa Frognersæter, idet vi regne , overskyet med Taage* ,,til ganske klart * og faar da følgende Sammenstilling: Tabel XX. Antal Gange Skydække: | 10 med | 10 uden tg G Fa Regn, Sne.: Nedbør. Januar | 97 2 Kr al Februar, 31 7 re — Marts gamer metrdprl > Eg October 11 0 0 0 Novbr. OE 0 0 Decbr. | 35+ | 14 2 12 Sum| 132 | 24 | 38 16 Prerent] 505. | "16 | 9 3 v I over Halvparten af alle de Tilfælder, hvori Frognersæter er varmere end. Christiania, bliver saaledes Vejret (over Taagen) alde- les klart. Ganske overskyet Himmel med tæt Skylag forekommer kun i en Tiendedel af alle Tilfælder, og kommer saaledes i Klasse med de øvrige Skydække-Graders Hyppighed (Tab. XVIII). Nedbør- Tilfælder ere yderst sjældne, de udgjøre kun 3 Procent af det Hele. Tabel XXI. Frognersæter varmere end Institutet. Taage. Gange Procent. Fonn O durra 33 70. Febrmarscansrd 1 33:4 63, Marte»: ØRotusdoy 7 36. Oetsøberé 9 satregin 1654 84. November 46259100: 7 December . . . 44. 61. Sum og Middel . 150. 62.5 %. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 50 I næsten to Trediedele af de Tilfælder, hvori Frognersæter er varmere end Christiania, er der Taage, mere eller mindre tæt, over Christianiadalen. Ifølge Tab. XVIII og XIX sammenholdt er der 18 af 100 Tilfælder, i hvilke Taagen er saa tæt at den skjuler Him- melen for lagttageren i Christiania. Resten, 441/, Procent, af Taa- gerne ere lette og lave. : Lufttrykkets Fordeling i de Tilfælder, hvilke Frognersæter er varmere end Christiania, sees af Tab. XXII. Barometerhøjderne ere reducerede til Havets Overflade, idet der er taget Hensyn til Luf- tens Temperatur og til Lufttrykkets Størrelse. De respective Baro- metre ere jevnlig blevne verificerede og Barometerhøjderne kunne ansees sikkre paa 0.140.2 Millimeter. Tabel XXIL Frognersæter varmere end Institutet. Lufttryk ved Havets Overflade. — Millimeter. 2 Elverum. | Chr.nia. Sandø- då. Bergen. Januar | 767.9 | 766.6 | 766.6 | 764.5 Februar! 63.2 | 616 | 6141 59.6 Marts | 66.4 65.8 | 65.6 | 647 October 640 63.2 | 63.0 | 62.4 Novbr. 66.8 |- 65.7 | 65.8 | 65.6 Decbt. 1 63.7 | 16k7.4, ALENE Middel 765.3 | 764.1 | 764.0 -762.9 | Lufttrykket er højest i Elverum, lavest i Bergen. Det er gan- ske lidt højere i Christiania end ved Christianiafjordens Munding, i Sandøsund. Med andre Ord, der er et Maximum af Lufttryk inde i det Indre af Landet. Den gjennemsnitlige aarlige Barometerhøjde ved Havets Overflade er i Elverum 758"", i Christiania 757", i - Sandøsund 757"". og i Bergen 756"", Gjennemsnitlig er saaledes Lufttrykket temmelig højt, omkring 7 Millimeter over den normale Stand for Aaret, naar Frognersæter er varmere end Christiania. Ofte forekommer dog lavere og tildels temmelig lave Lufttryk, dog med den Fordeling, at der er et Maximum inde i Landet. 51 For at faa en OQversigt over Lufttrykkets Fordeling ved Chri- stiania har jeg gaaet frem paa følgende Maade: Kaldes Barome- terhøjden, reduceret til Havets Overflade, for Christiania b,, og for et andet, i Nærheden liggende, Sted b, "Stedets Afstand fra Chri- b-—bpo stiania d, saa er disse to Stedersindbyrdes barometriske Gra- dient. For at faa bekvemme Tal at regne med, regner jeg Af- standen d i Grader af Storcirkelen, altsaa med en Enhed paa 15 geografiske Mile. De saaledes beregnede Gradienter med Hensyn til Christiania findes i Tab. XXII. Tabel XXI. Barometrisk Gradient m. H. t. Christiania. Elverum. Saudøsund. Bergen. hr KOMA 09.847 20738 Januar 1.30 0.07 — 0.7 Februar 157. — 0.20 ..,-40.70 Marts 057 —0.24 —0.42 October 0.74 —0.21 —0.29 November 1.06 0.14 — 0.02 December 1.94 0.02 — 0.50 Tænker man sig slaaet omkring Christiania en Cirkel med Ra- dius 1 Grad (= 15 g. Mile) og i Periferien af denne lodrette Li- nier, hvis Længde er proportional med Gradienterne, oprejste i de til de andre omliggende Stationer svarende Åzimuther, saa vil det Plan, der lægges gjennem disse Liniers andet Endepunkt (over Ho- rizonten naar b>b,, under naar b122"14" L - Sandøsund as == 190 22 » - Bergen ap =— 280 10 og Endeligningene faa følgende Form, i hvilken Klammerne betegne Summationstegn: | x= 0.570 [g. cosa] — 0.176 [g. sina] y = —0.176 [g. cosa] 40.923 [g. sina]. Resultatet af Regningen bliver det i Tabel XXIV opstillede. Ved Siden af Å er stillet Vindens Retning efter Tab. XVI. Tab. XXIV. Barometrisk Gradient. — Vind. I Me GA. 05 Vind 1 Dil Januar | 1.01 | 699 | 539 | —16 Februar, 1.15 56 68, | + 9 :Marts | 0.57 | 61 | 74 | +13 October 0.55 | 48 | 50 | +2 Novbr. | 0.46 | 25 | 84 | +59, Decbr. | 0.92 | 65 | 52 | —13 | Middel | 0.78 | 54" | 620 | + 8 Gradienten er størst i Vintermaanederne, mindre Høst og Vaar, i Gjennemsnit 0.78 Millimeter pr. 15 geogr. Mile. Dette er en temmelig ringe Ulighed i Lufttrykket, der gjenspejler sig i de svage Vinde, som derved foraarsages (Tab. XVII). Gradientens Retning falder i første Kvadrant, mellem Nord og Øst. I Vintermaanederne er den nærmere Nordost, i Vaar- og Høstmaanederne nærmere Øst, ganske som Vindens Retning (Tab. XVI). Vindens Retning er i det Store taget saadan, at den afviger til Højre for Gradientens Ret- ning, men denne Afvigelse er ringe, saaledes som jevnlig er Til- 54 fældet med de Vinde, der tilhøre baromestriske Maxima. ' - For en stor Del er ogsaa Vindens Retning reguleret af Terrænforholdene. Den Overensstemmelse, som her,er fundet mellem Vindens Retning og den barometriske Gradient, maa jeg anse for tilfredsstillende. Til en nøjagtig Undersøgelse af Loven for Forholdet mellem disse udfordres andre Methoder, i hvilke de forskjellige Retninger af Gradienten og Vinden sondres langt skarpere ud fra hverandre end det her er blevet gjort. b. Temperaturen paa Frognersæter for lav. Efter Theorien for Varmeforandringen i op- og nedstigende Strømme skulde Tempe- raturforskjellen mellem Observatoriet og Frognersæter i det højeste være 39.81, nemlig naar Luften var aldeles tør. Da Institutets Temperaturer gjennemsnitlig ere 0983 højere end Observatoriets, har jeg som Grændse for de Temperaturforskjeller, der have Med- hold i den nævnte Theori, sat 49.6 og af Observationstabellerne udtaget alle de Tilfælder, i hvilke Temperaturforskjellen mellem In- stitutet og Frognersæter er større. De forskjellige Forhold, under hvilke saadanne excessive Forskjeller forekomme, ere fremstillede i de følgende Tabeller. | Tab. XXV. L—F.> 496. Antal Gange Temperatur | Forskjel der å ” La I-F. Januar | 3 2 0.3 må 4.8 1 Februar 1 2 1—10.6,— 16.3 Jf Marts | - 2 5 0.8: 5.bylp 5-9 April | 10 24 5.6 04 | 5.2 Maj 098 EG 11.1 B.J 1958 Juni | 8 60 16.5 10.4 6.1 Juli 10 48 | 194 | 135 | 60 August | 7 31 | 16.8 | 10.9 | 5.9 Septbr. 3 1 | 106| 53 | 5.3 October 6 10 | 6.9 1.1 5.8 Novbr. | 5 4 20 f21lgø0) 05 g Decbr. 4 3 |- 46 |-- 11.8 7.2 " Om Vind og Vejr S. 189 og 191. 55 De fleste Tilfælder findes i Maj, de færreste i Februar. I Vintermaanederne ere disse Tilfælder ligesaa hyppige om Morgenen som om Aftenen. I Sommertiden derimod falde de fleste Tilfælder om Aftenen og kun forholdsvis faa om Morgenen, en naturlig Følge deraf, at Frognersæters Thermometer har været udsat for Morgen- solens directe Paavirkning. Den gjennemsnitlige Temperatur-For- skjel mellem Institutet og Frognersæter er ikke saa ganske lidet over Grændseværdien 496. I Vintermaanederne December og Fe- bruar er denne Grændseværdi overskredet ved Kuldegrader i Chri- stiania. Forøvrigt findes Varmegrader paa Institutet i disse Til- fælder, i Marts og November med tilsvarende Kuldegrader paa Frognersæter. | Tab. XXVI. I.—F. > 406. Temperatur—Middel. - Elverum. Christiania. —Sandøsund. Januar — 39,9 0.3 1.2 Februar —14.0 — 10.6 —9.2 Marts -— 20 0.8 1.5 - April 2.0 5.6 5.0 Maj 72 I1:1 9.6 Juni 13.7 16.5 14.6 Juli FS: 3 19.4 14.6 August 14.0 16.8 16.2 September 6.8 10.6 11.2 October 3.8 6.9 7.2 November — 1.2 2.0 8.7 December — 10.5 — 46 — 2.4 Temperaturens Fordeling er meget nær den normale: Om Vin- teren koldest inde i Landet (Elverum), mildest ved Kysten (Sand- øsund), om Sommeren varmest i Christiania. 56 Tab. XXVIL. 1.—F. > 4"6. Afvigelser fra Normal-Temperatur. Elverum, * Christiania. Sandøsund. Januar 60.8 490910 si1984 Februar —32.6 -— 6.2 — 6.4 Marts 3:3 2.2 28 April 0.5 1.4 1.1 Maj — LY 0.1 10,4 Juni — 1.0 0.1 — 0.3 Juli —2.1 1.4 — 1.8 August 0.9 ; 0.5 0.3 September —0.9 — 0.8 — 1.1 October 2.2 18: 0.2 November 5.5 1.9 1.4 December —22 — 1.6 — 2.2 I Elverum og Sandøsund forekomme positive og negative Af- vigelser lige hyppigt. I Christiania derimod ere de positive Afvi- gelser overvejende. Det synes saaledes som om der i nogen Grad finder en særegen Opvarmning Sted i Christiania, naar Tempera- -— turen aftager usædvanligt raskt med Højden. Tab. XXVIIL. 1.—F.>4"6. Vindenes Hyppighed. : ep Å 1 EN STG EE SG SEE z ZI1G | elg MI I9IE Januar | 0| 0| 01 110] O[ 1] 0] 21 01 0| 01 01 0] 11041 0 Februar 0101 2000 00 00000010) 0 Marts 101 101r0:0-0 2 1 NG OD L0ØT OE April EE Maj 5110| 3 5101 214! 7155 7514 221212 Juni 41 8 5 5121 3/1/| 3 914 5 4 2 011/012 Juli 3 4 03/11 010| 711112| 5 2 1 40|1)| 4 August | 4| 4 1 2111/01 5 3 4 3 3 111012 3 Septbr. 12 13001 091090 October| 1| 1 2 4011/1114 1/0 0 0:0/010|0 Novbr. | 0 2| 112/01 010] 0| 1] 11 11 1-0 001010 Decbr. 11401101 0101 01 01.01 01 00) 1/010| 0 21/30 4 9 28/16110110| 4 | 7 |13 Sum 24 39 Le D jr ov jm Od O 57 Naar Temperaturen aftager usædvanligt raskt med Højden, ere de sydlige Vinde mest fremherskende, dernæst komme de nordost- lige. Sjeldnest ere de østlige og nordvestlige Vinde. Tab, XXIX. 1L—F.> 46. Vindens Styrke. (0—$6). | - Hyppighed — i Procenter — | Midd.-| Norm.| py,. | af Vindstyrke: Vind- | Vind- å |Stille.||-0. | 1. | 2 BE Styrke. Styrke. skjel: Januar | 0 40 | 40 201 0 0.9 0.91 00 Februar! 01.33 | 33 | 33 0 121 0.8 0.4 Marts: | 14 |200-1- 14411 72 |: :0 18| 0.8 |- 1.0 April 3 1:29-| 415. 20 6 U2h+1.1:1-:0.1 Maj 2| 18 | 51| 28 | 1 ua 11| 01 Juni Jaga 16103 10 1,1:|--03 Juli 71 171521 20 | 3 Li 100 031 August | 8.| 18 | 42 | 23 8 12| 0.8| 0.4 Septbr. | o 64 | 21 | 14 17| 0.9| 0.8 October! 0 | 6 19 | 50 | 25 AA mov. 07 07183 11 156 241 0.9| 1.5 Decbr. 0 | 14 | 29 | 29 | 29 AP På P940 Aar.| 4 | 20 | 46 | 24 | 6 |Midd.] 1.5 | 09| 0.5 Hyppigst forekommer Vindstyrken 1, dernæst 2. Vindstyrken 3 (frisk), der aldeles ikke forekom, naar I—F. var negativ, optræder med en Hyppighed af 6 Procent, naar I—F. er større end 4%.6. Ganske stille, der i hint Tilfælde var særdeles hyppig, er i dette her meget sjælden. I nærværende Tilfælde er den gjennemsnitlige Vindstyrke (paa en Undtagelse nær, nemlig i Juni) større end den normale, navnlig i Høstmaanederne. Det fremgaar heraf, at en større Vind- styrke ledsager en usædvanlig sterk Aftagen af Temperaturen med Højden. I Vintermaanederne er Skydækket større end det normale, ellers er det i alle Maaneder, med Undtagelse af October, mindre. 3 Vintermaaneder ledsages saaledes den raskeste Aftagen af Tem- peraturen med Højden af et stort Skydække, men i den øvrige Tid af Aaret af temmelig klart Vejr. Januar - Februar Marts April Maj Juni Juli August | Septbr. | October Novbr. Decbr. Middel | 58 Tab. XXX. L—F. > 4%. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septbr. Octbr. Novbr. Decbr. Middel | Tab. XXXI. L—F. > 4%. Luftens Fugtighed. Skydækket. Middel. | Normal. | Forskjel. 100 | 75 2.5 9.7 D.Å 3.9 5.0 DA — 0,9 3.9 6.0 — 2.1 3.1 53 | —22 MG 5.0 — 1.9 3.6 Dig — 2.1 8,3 |: 5,00 59.4 BI Nagel ST HÅ 6.8 0.3 5.9 7.2 — 1.3 7.1 | 6.8 0.3 5.6 6.2 — 0.6 Fugtighed. Middel. | Normal. | Forskjel. Vanddampenes Tryk. Relativ Millimeter. Procent. Middel. | Normal. | Forskjel. 4.1 3.2 0.9 86.8 88.3 Li 3.0 | — 1.3 84.3 82.9 3:N Bill Å 0.2 Kan 78.4 30 | 4.1 | — 021 547 65.1 4.9 52 | —0.3 48.6 56.5 7.3 7.6 | — 0.3 52.3 57.6 9.6 | 96 0.0 | 56.7 | 615 0.1 9,3 0.8 59.6 67.5 6.3 1.3 — 1.0 63.4 76.8 6.2 5.6 0.6 81.1 81.1 å: 39 | —02 68.8 81.5 2.3 Je ned Aa | 64.1 85.5 b.I 5.4 | — 0.1 | 66.2 73.6 59 Vanddampenes Tryk er i det Hele taget ikke ret meget for- skjelligt fra det normale. Derimod viser den relative Fugtighed sig gjennemgaaende mindre end den normale, tildels betydelig min- dre. Kun Februar (1 enkelt Tilfælde) gjør heri en Undtagelse. Vi slutte heraf, at tør Luft er en fremtrædende Betingelse for Tem- peraturens raske Aftagen med Højden. c. Nedbør af Regn eller Sne. I disse Tilfælder lader Tempe- raturen paa Frognersæter sig bedst sammenligne med den i Chri- stiania, da Virkningen af Solskin og Udstraaling bortfalder, omend Thermometret paa Frognersæter ved at blive vaadt muligens viser noget for lavt, naar Luften ikke er ganske mættet med Vanddamp. Ved Frognersæter er den dog nærmere sit Mætningspunkt end i Christiania. I de følgende Tabeller findes Resultaterne af Sammen- ligningerne mellem Temperatur-Aflæsningerne paa Frognersæter og paa Institutet Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften. Tab. XXXII. Nedbør. Antal Gange i 3 Aar. | Temperatur. | Forskjel. | 8 | 8a | Sum. | I. | F. | L—F. Januar | 15 | 22 Å 37 | —003| —208| +205 Februar | * 14 19 38 |— 6.3| — 8.5 2.2 Marts | 16 18 | 34 | 0.0| — 2.8 2.8 April — 6 11 i 3.0| — 0.1 1 Maj 10 6 | 16 8.0 4.2 3.8 Juni 11 12 23 13.5 9.9 3.6 EG ee 8 23 15.6) 12.1 3.5 August 9 16 25 14.1| 10.1 4.0 Septbr. 11 9 20 10:71 78) 29 October 16 | 18 | 34 Tebophatk +85 Novbr. | 12 1944 31 27 6.3 2.4 Decbr. | 13 713 3014 Holst 45] 33 Aar, 148 | 175 Nedbørens Hyppighed er større i Vintermaanederne end i Som- mermaanederne. Den er størst i Januar og mindst i April og Maj. 8 Y 60 I det Hele taget er den større om Aftenen end om Morgenen. Undtagelse herfra gjør Maj, Juli og September. Temperaturfor- skjellen, under Nedbør, mellem Institutet og Frognersæter er i saa- godtsom ethvert Tilfælde saaledes, at det højere liggende Sted har den laveste Temperatur: De faa Tilfælder, hvori under Nedbør Frognersæter har en højere Temperatur end Institutet, ere saadanne, der indtræffe naar en Kuldeperiode slutter. Nedbøren hører da til et Luft-Cirkulations-System, hvori Luften i Christiania ikke del- tager, men som udelukkende tilhører de højere liggende Luftlag, i hvilke Temperaturen aftager med Højden. I Gjennemsnit af alle Tilfælder vise disse særegne Tilfælder (der ovenfor ere omtalte un- der Bemerkningerne til Tab. XX) kun en yderst ringe Betydning. Den sidste Rubrik i Tab. XXXII viser, at Temperaturforskjellen mel- JE EN lem Institutet og Frognersæter ved Nedbør ligger imellem de i de to ovenfor under åa) og b) omhandlede Tilfælder forekommende Værdier. Nedbør stræber saaledes at forringe Temperaturens Af- tagen med Højden uden dog paa langt nær at bringe den til at forsvinde eller til at gaa over til en Tilvæxt. Tab. XXXIII. Nedbør. Afvigelse fra Normal-Værdierne. Temperatur. I.—F. Januar 492 ET 19,5 Februar — 1.8 |— 2.4 0.6 Marts +47 1349. 03 April — 12 |—038 | —90.4 Maj vøre 460 140142 Juni — 24 1— 08 | — 16 Juli vile 3146 09 pg August |— 2.1 |— 2.1 0.0 Septbr. |—0.6 |- 08 |, 02 October 1.6 0,9 | +07 Novbr. | 28 | 24-04 Decbr. 1.1 |—:09 2.0 61 Man ser heraf, at Nedbør i det Hele taget i Sommerhalvaaret bevirker saavel i Christiania som paa Frognersæter en Afkjøling, og i Vinterhalvaaret en Opvarmning af Luften. XXXIII viser. Tab. XXXIV. Nedbør. Vindenes Hyppighed. Denne Afkjøling om Sommeren og Qpvarmniug om Vinteren er sterkere i Christia- nia end paa Frognersæter. Qm Sommeren bliver derved Tempe- raturforskjellen mellem begge Steder formindsket, medens den om Vinteren bliver forøget, saaledes som Rubrikken I.—F. i Tabel hetset: tal latte Jøbolel: le |å KM 919999 Januar 0| 2 185 24 3 4 21/01010|010| 5 ae 4 414 500 01 01/000|0/0| 4 Marts 0 14713 10961001/000 April 112 33 1 101280000/0/0 0 Maj 02291712 2 1 00|1 011/00 Juni 01 3 8 140 0 1 11|1/0000 2 Juli 131049 12 24200 100/01 August 3] 53511032 01 00000 1 Septbr. (03 0 5 2 1 11013 10101100 2 October o 5 4| 8 1 2 2 2 3 20|0 01/10 3 Novbr. |0| 311 7 40 2) 1 1 00/00,00/0 2 Decbr. |0|5 9 6 1 1033 00100000 2 Vinter o hadet 1346 8 220100:0/0 11 Vaar |1| 5 op alsasnmørnjolait ao Sommer|6 | 7 617 46 2| 5 , 3 211110 010 4 Høst. 01111520 v å 3) 3 7 18001112 11017 Aar. I 22421022 I alle Aarstider er ONO. den mest fremherskende Nedbør-Vind. Dernæst kommer Syd. Sjeldnest ere de nordvestlige Vinde ned- børbringende. 62 Tab. XXXV. Nedbør. Vindens Styrke. Middel. | Normal. | Forskjel. Januar 0.9 0.9 0,0 Februar 1.2 0.8 0.4 Marts 1.4 0.8 0.6 Aprik 1 15N GJ 41 0,4 Maj 1.4 vi 0.3 Juni k å LAnr00 Juli LS "0 0.3 August 1.4 | 0.8 0.6 Septbr. | 12 0.9 0.3 Octbr. 1.6 0.9 | 0.7 Novbr. | 1L7 | 09 | 08 Decbr. | 1.5 1.0 | 0.5 Under Nedbør er Vindstyrken gjennemsnitlig større end den. den normale. Vindstille er forholdsvis sjælden. Se Tab. XXXIV. I den følgende Tabel findes beregnet, hvor stor Forskjellen mellem Temperaturen paa Frognersæter og i Christiania skulde være, naar Luften i en opstigende Luftstrøm var mættet med Vand- damp ved de i Tab. XXXII givne Temperaturforhold under Nedbør. Ved Siden deraf er stillet den af Observationerne under Nedbør fundne Temperaturforskjel med Udelukkelse af de Tilfælder, i hvilke Frognersæter har været varmere end Institutet. I 3die Rubrik er sat Forskjellen mellem disse to Værdier af Temperaturforskjellen. I sidste Rubrik er anført den midlere relative Fugtighed i Nedbør-' Tilfælderne. / 63 Tab. XXXVIL Nedbør. | En Januar 20.6 30 |—0%41 905 Februar!) 28 | 28 0.0 | 88.4 Marts 2.6 28 |— 02 88.8 , April 2.4 31 -|— 07| 845 Maj ol de hc ok EN Juni 1.9 5 by Juli 1.9 eo TG 808 August 1.9 Kon" ST 88 Septbr. 2.0 29 |- 039 88.4 Octbr. 2.2 3.5 |— 1.3 | 88.6 Novbr. 2.4 24 |— 00 90.0 Decbr. 96 11 98 1- 021 90.6 Den under Nedbør observerede Temperaturaftagelse med Høj- den er altid større end den skulde være, om Luften var mættet med Vanddamp. Afvigelserne ere størst i Sommermaanederne. I disse er ogsaa den relative Fugtighed under Nedbør mindst, altsaa Luften længst, fra sit Mætningspunkt, hvorimod den nærmer sig til dette om Vinteren, paa hvilken Tid ogsaa de beregnede Tempera- turforskjeller nærme sig til de observerede. Om Sommeren vil Vanddampenes Condensation først finde Sted i en større Højde og Frognersæter vil ikke blive paavirket af den ved Condensationen udviklede Varme. Temperaturens Aftagen bliver da mere i Over- ensstemmelse med den der finder Sted ved tør Luft, det er større, som ogsaa Observationerne vise. Temperaturens Forandring med Højden er en Størrelse, der er afhængig af en Flerhed af Aarsager. Den Aftagen af Tempera- turen med Højden, der er en Følge af op- og nedstigende Bevæ- gelser af Luften modificeres paa mange Maader ved locale Aarsager, 64 der saavel i Højden som i de lavere liggende Egne snart kunne forøge, snart forringe de locale Temperaturer. Enhver Forøgelse. af Temperaturen paa de højere liggende Steder eller Forringelse af Temperaturen paa de lavere liggende Steder vil bevirke en For- mindskelse af Temperaturens Aftagen med Højden, ja i saadanne Tilfælder kan endog den modsatte Tilstand indtræde, nemlig at de højere liggende Steder blive varmere end de lavere liggende: Tem- peraturen voxer med Højden. Enhver Forringelse af Temperaturen i Højden eller en Forøgelse af samme paa de lavere liggende Ste- der vil bevirke en sterkere Aftagen af Temperaturen med Højden, der endog kan komme til at overskride den, som vilde følge af oppstigende eller nedstigende Bevægelser af Luften uden Forandring i dennes Varmemængde. En sterkere Forøgelse eller en svagere — Formindskelse af Temperaturen i Højden end paa de lavere Steder vil bevirke en langsommere Aftagen af Temperaturen med Højden. En svagere Forøgelse eller en sterkere Formindskelse af Tempe- raturen i Højden end paa de lavere Steder vil derimod bevirke en raskere Aftagen af Temperaturen med Højden. Efter den mekaniske Varmetheori skulde en Luftmasse, der hæver sig fra Observatoriets til Frognersæters Højde, uden at mod- tage eller afgive Varme, afkjøle sig ved Udvidelse saa meget som 3981 C., naar Luften var ganske tør. Indeholder Luften Vand- dampe (hvis Varmecapacitet er større end Luftens) i saadant For- hold, at der ingen Condensation af Vanddampe finder Sted under den ved Opstigningen frembragte Afkjøling, bliver Temperaturens Aftagen noget langsommere. Den er svagest om Sommeren (39.78) da Luften indeholder mest Vanddamp, og sterkest om Vinteren (39.80) da Vanddampenes Mængde er mindst. Dens Variation er, som man ser, yderst ringe fra Sommer til Vinter og dens Værdi er praktisk talt den samme som ved ganske tør Luft. Fr Luften alle- rede nede i Christiania mættet med Vanddamp, vil dens Opstigen og den dermed følgende Udvidelse og Afkjøling fremkalde en Con- densation af endel af dens Vanddampe, og den derved friblevne latente Varme vil opvarme Luften, saaledes at Temperaturens For- mindskelse med Højden bliver langsommere. Langsomst vil den i 65 dette Tilfælde blive i Sommermaanederne (19.8 i Juli) da Tempe- raturen er højest og Luftens Evne til at opløse Vanddampe er størst. Den bliver størst i Vintermaangderne (2%.7), da Luftens lave Temperatur giver den en ringe Evne til at opløse Vand- dampe. Imellem de to sidstnævnte Tilfælder ligger det, at Luf- ten i Christiania ikke er mættet med Vanddampe, men at Dug- punktet naaes under Opstigningen førend Luften har naaet Frog- nersæters Højde. I dette Tilfælde, hvori altsaa den relative Fug- tighed i Christiania er lidt under 100 Procent, og naar denne Værdi imellem Christiania og Frognersæters Højde, vil Luften i de øvre Lag faa noget af Vanddampenes Condensationsvarme og saaledes Temperaturens Aftagen blive større end om Luften var mættet med Vanddamp allerede ved Christiania, men mindre end om den var ganske tør eller saa tør, at ingen Condensation fandt Sted neden- for Frognersæter. Saadanne Tilfælder er der jevnlig Anledning til at iagttage, idet Skyernes nedre Rand ligger lavere end Frogner- sæter, i en Højde, der svarer meget vel til den af Temperaturen og Vanddampenes Tryk ved Institutet beregnede Højde af det Lag, i hvilket Dugpunktet naaes. Flyttes en Luftmasse, uden at modtage eller afgive Varme, fra Frognersæters Niveau ned til Observatoriets, vil den opvarmes 30.81 C., om Luften var tør og indtil et Par Hundredel Grad min- dre om Luften indeholder Vanddampe. Da Temperaturen under Nedsynkningen er stigende, er her ikke Tale om Condensation af Vanddampe, men Luftens relative Fugtighed bliver mindre og min- dre, eftersom den kommer lavere ned. Forholdet bliver i ethvert Tilfælde meget nær som ved tør Luft. En Flytning af Luftmasser fra et lavere til et højere Niveau eller omvendt finder lettest Sted, naar Luften er i en sterkere Be- vægelse henover Jordens OQverflade, hvis Ujevnheder den er nødt til at følge. Med andre Ord, de op- og nedstigende Bevægelser af Luften følge med de sterkere Vinde. Den Aftagen af Tempe- raturen med Højden, der er en Følge af Luftens Flytning opad eller nedad, kommer lettest i Stand, naar det blæser Vinde af no- gen Styrke. Ved ganske rolig Luft kunne de ka Luftlag Vidensk-Selsk. Forh. 1874. 66 ordne sig paa en Maade, der ikke altid svarer til deres forskjellige Temperatur og Tæthed. Ved de friskere Vinde kunne vi saaledes vente at finde en Aftagen af Temperaturen med Højden, der i det Tilfælde at Luften ikke er mættet med Vanddamp, nærmer sig til den for dette Til- fælde theoretisk gjældende og i det Tilfælde, at der falder Nedbør, i Gjennemsnit bliver noget mindre, idet Vanddampenes Condensa- tion tildels finder Sted i et lavere Niveau end Frognersæter. Det er ovenfor vist, at saavel den raskeste Aftagen af Temperaturen med Højden (I—F.>4".6) som Nedbør (med en" ringere Aftagen) finder Sted ved Vindstyrker, der ere større end de tilsvarende normale. Aarsagen til Nedbør er i Regelen en opstigende Luft- strøm med mange Vanddampe. I Sommermaanederne er Luften relativ tør og Temperaturaftagelsen med Højden nærmer sig under Nedbør til den, der gjælder for tør Luft, er altsaa forholdsvis sterk; men om Vinteren, da den relative Fugtighed er stor og Skyerne under Nedbør svæve lavt, bliver Temperaturaftagelsen i dette Til- fælde mindre og nærmer sig til den, der gjælder for mættet Luft. Flere Omstændigheder kunne paapeges, som bevirke Afvigelser i den ene eller den anden Retning fra den af de opstigende eller nedstigende Luftstrømme følgende Temperaturforandring med Høj- den. Temperaturaftagelsen øges, naar Luften er meget tør. I dette Tilfælde bliver Varmens Udstraaling i det hele sterkere og sterkest paa det øverste Sted, hvor Luften er tyndere og Vanddampenes Mængde mindre. - I saadanne Tilfælder gaar Temperaturaftagelsen med Højden paa Grund af det øverste Steds sterkere Afkjøling over til at blive excessiv, det er større end den i en op- eller nedstigende tør Luftstrøm vilde være. Ved Nedbør øges Tempe- . raturaftagelsen med Højden om Vinteren derved, at de nederste Luftlag opvarmes sterkere ved Condensationsprocessen end de øvre (Tab. XXXII). Om Vaaren ligger Sneen længere i Højden end nede i Dalen og dens Smeltning gjør Luften koldere paa Frognersæter end den ellers vilde være. Temperaturens Aftagen med Højden formindskes paa klare og varme Sommerdage derved, at Insolationen paa det i den tyndere 67 og tørrere Luft liggende Frognersæter bliver kraftigere end nede i Dalen og saaledes meddeler Luften paa Frognersæter et Tilskud af Varme, som den i den frie Atmosfæræikke vilde faa. De Luft- strømme, som fra Dalbunden stige op langs Voxenaasens Sider, modtage stadig Varme fra disse og Temperaturens Aftagen med Højden bliver langsommere end i den frie Atmosfære. Det kan vel og stundom hænde, at Luften paa Frognersæter under saadanne Forhold og roligt Vejr kan blive ligesaa varm eller endog varmere end i Christiania. Dette antydes af de Tilfælder, i hvilke Ther- mometret paa Frognersæter om Sommeren har vist højere end paa Institutet. Disse Tilfælder har jeg ikke medtaget i Oversigten Tab. XI og følgende, fordi de fleste falde paa Morgenen, da Solen har kunnet virke paa Frognersæters ubeskyttede Thermometer. Men saadanne Tilfælder have fundet Sted om Aftenen en Gang i Juli og en Gang i September og alle have de, Morgen som Aften, fun- det Sted ved svage barometriske Gradienter, svage Vinde fra Øst- og Sydkanten, klart og varmt Vejr. Ved Nedbør forringes Temperaturens Aftagen med Bpidds om Sommeren derved, at den ved Regnet fremkaldte Afkjøling af Luften er sterkere i Christiania end paa Frognersæter (Tab. XXXIID). Temperaturens Aftagen med Højden formindskes eller gaar . over til en Tilvæxt i den kolde Tid af Aaret under følgende For- hold. Naar Temperaturen synker under den normale og Lufttrykket stiger i det Indre af Landet sterkere end ved Kysten, opstaar der en Kuldeperiode. Den sterke Kulde inde i Landet bringer Luften til at trække sig sterkt sammen i de Jordoverfladen nærmeste Lag, hvorved Luftens Tryk øges. Det forøgede Lufttryk driver Luften fra det Indre udad mod Kysten, Vindene blive Landvinde. Denne Tilstand indeholder i sig flere Betingelser for at blive stadig i læn- gere Tid. Den sterke Udstraaling af Varmen inde i Landet, der begunstiges af klar Himmel under den lange Vinternat, søger sta- dig at forøge Kulden og Luftens Tæthed og Tryk. Den mod Ky- sten udad glidende Luftstrøm forsyner sig, saalænge det den frem- kaldende barometriske Maximum i det Indre holder sig, med ny Luft fra oven, altsaa med Luft, der øger sin Tørhed med Nedstig- B* 68 ningen og som saaledes giver klar Himmel, faa Vanddampe og derved gunstige Betingelser for fortsat Udstraaling med dens vi- dere Følger. Den kolde Luft, der strømmer ud fra det barome- triske Maximum i det Indre af Landet, søger paa Grund af sin større Tyngde Dalbundene, over hvilke den flyder.med langsom Fart som en Elv ud mod Havet. Det er denne Strøm, vi kalde Sno og som vi kjende paa kolde Vinterdage paa dens bitre Kulde netop i Terrænets Fordybninger; langs Elvene er den især frem- trædende. Flere Steder i vort Land bygger Bonden sine Huse oppe i Lien istedetfor nede i Dalens Bund for at være fri for Snoens Virkninger. Medens Kulden stiger og Kuldeperioden udvikler sig er Jordens Overflade endnu ikke afkjølet til den lave Temperatur som den kolde Luftstrøm fra Indlandet medbringer. De fra - den varmere Jordoverflade udviklede Dampe kunne ikke opløses i den kolde Luft: der danner sig Taage over Dalbunden, medens Høj- derne nyde et klart Solskin. Stryger den kolde Luftstrøm udover en Fjord, hvis Vand, saaledes som oftest er Tilfældet med de norske Fjorde, ikke fryser om Vinteren, da udvikler sig paa denne Maade Frostrøgen over Fjorden; den begynder netop ved Stranden og fø- res af Vinden ud over Fjorden. Saadanne Forhold give Dalbunden en streng Kulde, medens Dalsidernes højere Skraaninger ligge over den kolde Strøm og beholde en højere Varmegrad, der om Dagen under det klare Vejr øges af Solens directe Virkning. Mere end en Gang har Frognersæters Ejer rejst fra bidende Kulde og tæt Taage hernede til blankt Solskin og mildt Vejr oppe paa det høje Frognersæter. Under saadanne Forhold have Fjeldsidernes øvre Skraaninger en Temperatur, der nærmest er betinget af Stedets egen Evne til at modtage Solstraalerne og til at udstraale Var- men. Dalbunden derimod har en Luft, der oprindelig er den fremmed. Den er tilført ved Luftstrømme, og er kommet fra Egne, hvor Betingelserne for dens Afkjøling have været langt gunstigere end nærmere Havet. Højdernes Kulde er Stedets naturlige; Dal- bundens Kulde er den tilført fra Kuldens Hoved-Produktionssted: Kuldepolen, det barometriske Maximum og Vindenes Udgangspunkt i det Indre af Landet. Vel opvarmes den kolde Luftstrøm efter- 69 som den nærmer sig Kysterne og synker ned til Havet, men selv her er den dog endnu koldere end Stedets naturlige Forhold under de givne Omstændigheder kunde gjöre de: Dalbundens Luftstrøm er en ganske anden Luft end Højdernes. Der finder ingen Ud- bytning Sted mellem dem. Vi ere her i dette Tilfælde ganske udenfor de op- og nedstigende Luftstrømmes Temperaturforandring med Højden. | Det her beskrevne Forhold gjentinde vi ganske i Tabellerne XI til XXIII, der give de Forhold, under hvilke Frognersæter er varmere end Christiania, nemlig: den kolde Aarstid, betydelig højere Temperatur paa Frognersæter end i Christiania, Kuldemaximum i Indlandet (Elverum) og Kuldens Aftagen sydover mod Christiania- fjorden og Skagerak, Kuldeperiode med sterke negative Anomalier, nordostlige Vinde, liden Vindstyrke og mange Vindstiller, klart Vejr, Taage over Dalbunden og barometrisk Maximum i det Indre af Landet. Frognersæter ligger højere end den kolde Strøm i Dal- bunden og er kun lidt over en Grad koldere end det ved Havet over 12 geografiske Mil søndenfor Christiania liggende Sandøsund. For et saadant Berglands Kiimatologi, som Norges, vil det her udviklede Forhold være af meget stor Betydning. Det vil tjene til at forklare mange lavt liggende Steders kolde og mange højere liggende Steders milde Vintre.. Det er dog kun i Forbindelse med Studier af de topografiske Forhold, at saadanne tilsyneladeude Ano- malier kunne finde sin Forklaring. For Christianias Vedkommende er det ikke min Mening, at dets Kuldeperioder skulde skrive sig fra den kolde Luft, som flyder ned fra Elverum; denne gaar anden Vej, nedad Glommendalen, hvor f. Ex. Kongsvinger er bekjendt for sin Kulde. Der findes nordenfor og østenfor Christiania Dalfører nok, gjennem hvilke saadanne kolde Strømme kunne komme ned fra Indlandets centrale Kulderegion. Efterat have forudskikket disse Bemerkninger, skaljeg forsøge at forklare den aarlige Forandring af Temperaturforskjellen mellem Christiania og Frognersæter efter de deri opstillede Principer. Om Vinteren ere Kuldeperioderne i Christiania temmelig hyp- pige og gjøre Christiania koldere end Frognersæter. I enkelte Aar 70 med meget milde Vintre kunne de mangle, som f. Ex. i Januar 1872 —- da er Christiania altid varmere end Frognersæter. Naar en Kuldeperiode ender, sker Overgangen til mildere Vejr først i de øvre Luftlag. Den kolde Luftstrøm fra det Indre fortsætter en kort Tid under den varme fra Sønden kommende. Dette kaldes af Bon- den i enkelte Dale ,Hej- Tøe*. Det hender da jevnlig, at Dovre har faaet Varmegrader en Dag tidligere end Christiania, og medens Christiania har nordostlig Vind, er Vinden i Højden og ved Kysten allerede fra Sydkanten. I denne varme OQverstrøm kunne opsti- gende Luftstrømme frembringe Nedbør eller saadan muligens frem- kaldes ved den øvre varme Strøms Berøring med den lavere kolde: det er da at Frognersæter er varmere end Christiania ved Nedbør. Sterke Vinde tilintetgjøre den kolde Luftstrøms Virkninger til at gjøre Christiania. koldere end Frognersæter, selv ved meget lave Temperaturer, hvorpaa flere Exempler haves, især fra Februar 1871. Saadanne sterke Vinde ere forbundne med op- eller nedstigende Luftstrømme og fremkalde en Aftagen af Temperaturen med Høj- den. De ere imidlertid i Regelen om Vinteren af større relativ Fugtighed, ofte ledsagede af Nedbør og bringe Temperaturaftagel- sen sjelden op til nogen betydelig Størrelse. Er Temperaturen lav, kan det under saadanne Forhold være meget,koldt paa Frogner- sæter. Som Resultat fremgaar, at strenge Vintre, med roligt Vejr, gjøre Christiania koldere end Frognersæter, men milde Vintre, med uroligt Vejr gjøre Frognersæter koldest. Perioden 1870—72 har havt en koldere Vinter end den normale er, og Temperaturen kan saaledes antages i Gjennemsnit at være lidt lavere paa Frogner- sæter end i Christiania om Vinteren. Om Vaaren ere Forholdene i Begyndelsen lig dem om Vinte- ren. Naar Sneen er, forsvundet fra Christianiadalen og Isen fra Fjorden, ligger Sneen endnu i Skoven omkring Frognersæter og nedtrykker Temperaturen ved sin Smeltning. Temperaturaftagelsen med Højden tiltager. I Slutningen af Vaaren bliver Luften meget tør paa samme Tid som Vindstyrken voxer. I Maj har den relative Fugtighed sit Minimum, Nedbørens Hyppighed er ogsaa mindst, og "1 Vindens Middelstyrke naar sit aarlige Maximum. I Maj bliver der- for Temperaturens Aftagen med Højden sterkest, og endog større end efter Theorien for de op- og nedstigende Luftstrømme. Om Sommeren ere Forholdene i Begyndelsen lig dem i Maj. Senere aftager den midlere Vindstyrke, Fugtigheden tiltager og med den Nedbørens Hyppighed og Mængde. Paa samme Tid kan Frognersæter paa varme og rolige Dage faa en i Forhold til Høj- den usædvanlig høj Varmegrad. Alt dette bidrager til at gjøre Temperaturens gjennemsnitlige Aftagen med Højden mindre end om Vaaren. Om Høsten er den midlere Vindstyrke fremdeles aftagende, Vindstiller blive hyppigere. Den relative Fugtighed voxer og Ned- bør bliver hyppigere. Endelig indfinde sig Kuldeperioder, især mod Slutningen, og gjøre Christiania koldere end Frognefsæter. Temperaturens midlere Aftagen med Højden er meget formindsket. De Elementer, der synes at have størst Indflydelse paa Tempe- raturens Forandring med Højden, ere Vindstyrken og den relative Fugtighed. Den voxer med den første og aftager med den sidste. Til dette Forhold slutter sig Virkningen af Nedbør, forsaavidt denne, der ledsages af en større relativ Fugtighed, bidrager til at formindke Temperaturens Aftagen med Højden. Ogsaa Virkningen af Kulde- perioderne slutter sig paa lignende Maade hertil. Disse ere nemlig ledsagede af en stor relativ Fugtighed og liden Vindstyrke, hvilke begge bidrage :til at gjøre Temperaturens Aftagen med Højden mindre. Jeg har forsøgt at udtrykke Forskjellen mellem Tempe- raturens Maanedsmedier paa Observatoriet og paa Frognersæter ved en Formel af Formen Q—F.=a+b. å hvor O—F. er Temperaturforskjellen, a og b Constanter, v Vind- styrken og r den relative Fugtighed. Constanterne ere bestemte efter de mindste Kvadraters Methode. I Formel Å ere alle Maa- neder medtagne, altsaa ogsaa Vinterens Kuldeperioder, der egent- lig ikke kunne komme ind under nogen rationel Formel for Tempe- raturens Aftagelse med Højden. I Formel B ere de 3 Vintermaa- neder udeladte. Den følgende Tabel viser Resultaterne, 1 72 Tab. XXXVIL O--F. | Obs. | A. | Forskjel. | B.- Forskjel. « ————————70——=— i ——————————>=200———4 0000 —— Januar | 0923 | 0921 | 00.02 Februar 0.47 | 0.19 0.28 Marts 1:50 | 1.22 | 028| 1.65 |- 0.15 April | 280 | 3.03 |-- 023 | 3.06 |— 0.26 Maj 427 | 450 — 023 | 438. | 0.11 Juni | 4.10 378. 1 AS Aa Juli | 3.40 |. 2.77 | 0.63 | 291 | 0.49 Anemst, | 2.93 271 | * 0.22 |-- 2.86 | 0.07 Septbr. | 2.23 165 | 0.58| 1.94 0.29 October 2.13 | 157 | 056| 1:87 | 0.26 Novbr. | 1.63 2.35 | 0.72 | 2.55 |— 0.92 Decbr. |-0.10 | 1.37 |— 1.47 | | A... 0-F. = — 29.18 + 30.022" rå O—F. = — 1.%7 + 29.600 — Man ser, at Formel B giver merkelig mindre Differentser mel- lem de observerede og beregnede Værdier end Formel Å. —Afvi- gelserne fra Formel B ere, med Undtagelse af November, ikke me- get store og synes at retfærdiggjøre den Vægt som er tillagt Vind- styrken og den relative Fugtighed som virksomme Factorer ved den aarlige Forandring af Temperaturens Forandring med Højden. At udstrække Formelen til at gjælde for alle enkelte Tilfælder til- lader dens empiriske Natur ikke. Den kan kun gjælde for de Grændser af Vindstyrke og relativ Fugtighed som findes i Rubrik- kerne for de normale maanedlige Værdier af disse Elementer i Tab. XXIX og XXXI. Det Materiale, hvorpaa den ovenstaaende Undersøgelse af Tem- peraturens Forandring med Højden hviler, er noget mangelfuldt. Fra lste Januar 1874 af vil ved Consul Heftyes Foranstaltning Temperaturen blive observeret paa Frognersæter til de samme Klok- 73 keslet som paa Institutet med et Thermometer, hvis Opstilling er ganske overensstemmende med den som Thermometerne have i Institutets nye Locale, hvor Temperatureff, efter et Aars Erfaring, stemmer meget vel overens med den paa Observatoriet observerede. Herved vil vindes et fuldstændig paalideligt Materiale til en frem- tidig Undersøgelse af dette interessante Emne. Bidrag til Øst-Ishavets Klimatologi og Meteorologi. Af H. Mohn. (Foredraget i Vid. Selsk. alm. Møde 20de Februar 1874). Tobiesens Observationer paa Nordvestsiden af Novaja Semlja October 1872 til Maj 1873 — Hollændernes Overvintring paa Østsiden af Novaja Semlja September 1596 til Maj 1597 — De 17 Nordmænds Observationer i Isfjorden paa Spidsbergen October 1872 til April1873 — Tobiesens Observationer paa Bjørneøen August 1865 til Juni 1866. — Klimatologisk Oversigt over Vinteren i de Øst-Ishavet omgivende Lande. — De meteorologiske Forhold i Østishavet i Vinterhalvaaret 1872—73. Den bekjendte Fangstskipper Sivert Tobiesen fra Tromsø, der tilbragte Vinteren 1865—66 paa Bjørne-Øen (Beeren-Eiland), hvor han udførte en Række meteorologiske Iagttagelser! og som fra flere af sine Fangstrejser har ydet væsentlige Bidrag til de arktiske Egnes Geografi og til Kundskaben om deres Naturforhold forøvrigt, sejlede om Vaaren 1872 fra Tromsø til Novaja Semlja paa Fangst- tur.- Efterat have besøgt Vestkysten af Novaja Semlja og trængt et lidet Stykke ind i det kariske Hav, sejlede han nordover langs Vestkysten af Novaja Semlja, hvor hans Fartøj i Midten af Septbr. frøs inde paa et Sted, der efter Tobiesens Opgave ligger under 7555" nordlig Bredde og 599 østlig Længde fra Greenwich. Da det viste sig umuligt at faa Fartøjet ud i aabent Vande, drog 7 af Mandskabét med Baad sydover og vare saa heldige at kunne til- bringe Vinteren i den sydlige Del af Novaja Semlja hos nogle Samojeder, hos hvem et Par Stykker bleve tilbage, medens de øvrige næste Sommer over Arkhangelsk vendte tilbage til Norge. Tobiesen og hans Søn Jacob samt Bedstemanden og Kokken * Kgl. Svenska Vetenskaps Academiens Handlingar 1869. No. 11. Petermanns Geographische Mittheilungen 1870. Heft VII. Pag. 249. 75 bleve tilbage ved Fartøjet, da de ikke vovede at foretage Rej- sen langs Novaja Semljas Kyst paa aaben Baad saa sent paa Aaret. De indrettede sig til Overvintrin8” ombord i Fartøjet og Tiden gik raskt for dem indtil Februar, da S. Tobiesen begyndte at blive syg. De skjøde jevnlig Bjørn og Ræv, saa at de al- drig vare i Mangel paa Proviant. 'Tobiesens Sygdom forværredes imidlertid efterhaanden, saa at han døde den 29de April. Den 25de Maj maatte man flytte i Land forat bo i Telt, da Fartøjet var blevet saa lækt, at det ikke længere kunde benyttes som Bolig. Imidlertid var ogsaa Jakob Tobiesen bleven angreben af Skjør- bug, og efter et smertefuldt Sygeleje døde han den 5te Juli. Først den 9de August kunde de to tiloversblevne forlade Stedet med Fangstbaaden, som de trak over Isen ud i aabent Vand og efter - en yderst besværlig Sejlads, der ofte blev hindret af sydlige Storme, vare de saa heldige at komme ombord i et russisk Fartøj, med hvilket de den 15de September sejlede til Arkhangelsk, hvor de an- kom den lste October. Herfra vendte de senere hjem til Norge. Tobiesen havde med sig paa denne Rejse de samme Instru- menter som han benyttede paa tidligere Rejser, nemlig et Aneroid- | barometer og to Celsius-Thermometre, hvilke vare sendte fra det meteorologiske Institut. Paa hele Rejsen gjorde han og hans Søn regelmæssig meteorologiske Iagttagelser efter de fra Institutet sendte Schemata med Vejledning til Observationernes Udførelse. Under Vinter-Opholdet paa Novaja Semlja fortsattes Observationerne med -megen Flid og Nøjagtighed af Jakob Tobiesen. I October obser- . veredes hver Middag, i November og December Kl. 8 Morgen og Kl. 8 Aften, og fra Begyndelsen af 1873 Kl. 8 Morgen, Kl. 2 Efter- middag og Kl. 8 Aften. Der noteredes Barometerstand, Luftens Temperatur, Vindens Retning og Styrke, Skydækket, Nedbør, samt Bemerkninger om Nordlys, m. m. I Maj maatte Jacob Tobiesen slutte denne Observationsrække, da hans Sygdom forhindrede ham fra denne Beskjæftigelse, og ingen af de Andre fortsatte hans Verk. De Observationer, som J. Tobiesen har leveret fra dette Vinter- Ophold, ere saa vel udførte, som de instrumentelle Midler, han havde til sin Raadighed, tillode. Som et Bevis paa hans Omhyg- %6 gelighed og Sands for Nøjagtighed tjener blandt Andet, at han to Gange undersøgte sine Thermometres Nulpunkter, en Undersøgelse, hvis. Resultat stemmer ganske nøjagtigt overens med det paa Insti- tutet før Thermometrenes Afsendelse til Tromsø fundne. Barome- trets Fejl er der ingen Anledning til at faa bestemt. Dets Tempe- raturvariation har været ringe, da Kahytten, hvori det hang, holdtes jevnt opvarmet hele Døgnet. At dømme efter de observerede højeste og laveste Barometerhøjder samt efter den Regelmæssighed som isobariske Linier, trukne ved Hjelp af Tobiesens Observationer, have, er det sandsynligt at Barometrets Fejl har været temmelig liden. I de følgende Tabeller skal jeg fremsætte Resultaterne af mine Beregninger af Tobiesens Observationer. Lufttryk—Millimeter. Middel. Max. Dag. Min. Dag. 1872 October | 761.9 | 773.4 29 | %39.4 5 — November | "66.2 | 781.3 10 7244. 16 — December | 764.5 | 781.0 3 736.1 1873 Januar "67:31 781.5 25 746.5 — Februar 75101. (69.4 27 724.9 10 — Marts 757.9 | 776.2 5 733:3 29 — April 7692.1 779.8 6 744.5 16 Luftens Temperatur—Celsius. Middel. Max. Dag. Min. Dag. 1872 October |— 12.4 32.0 1 |—-27"0 25 — November |-- 21.5 |- 15 13 |— 36.0 17 — December |— 25.7 |— 13.5 23 |— 37.5 17 1873 Januar :|—19.4|— 3.5 31 |-405 14 — Februar | 25.7 |- 25 1 1-3900 26% — Marts — 93.8 |- 7.5 1 |— 39.5 21 — April — 17.3 |— 6.5 30 |— 83.0 2 — Maj (1-13) — 9.6 00: 0 holt MGE 10 | en IStorm- Skydsskke | Klare | Sne- | Taage pl | | ae Dage. | 0—10. | Dage. | Dage. | Dage. Foer 1872 October | 20 | 0 | 49%—|10]| 010 — November | 16 | 3 | 34 | 7| 81 0|2 — December | 1.6 | 3 | 32 |10 | v| 0 | 17 1873 Januar | 24 | 8 BELT BG 40540 8 — Februar | 19 | 4| 44 151101 019 øk 4 osase 1 40111400<0040 1 — April AE BÅL BIE hd EG 5 Quaid O — Maj | 09 ØL 39 Pi ed +deda 0 Vindenes RLE — Froeent. Stille. | N. No. | 0. | 80. | 8. | Sv. | V. | NV. 1872 Oct. | 12.9 Fiat 6.4| 11.3 | 11.3| 12.9] 1.6 — Nov. |35.0| 0.0 19.2| 15.8| 92. 5.5) 66 75 0.9 — Dec. 43.5 0.0 12.1 16.1 11.3 80 49| 40 00 1873 Jan. | 16.1 1.1 |11,8| 13.4 65 194 30.1| 8.6 0.0 — Feb. |22.6| 3.6 18.7 | 13.1 77| 8.9|12.5| 10.1| 7.7 — Mar. |27.9| 7.0| 9.7] 8.1| 9.1| 9:1|14.5| 10.8| 3.8 — Åpril| 211 9.4|18.3| 10.6 18.3| 5.5 | 7.8| 7.2| L7 f | — Maj 1583 5.8 | 6,9, 41 28 28 83 8.3| 2.8 Middel | 27.7 | 3.9 13.9 | 12.4, 9.7) 82 13.2! 85| 25 Barisk Vindrose. — Millimeter. Stille. N. | NO. ] 0. |S0.] 5 gå EET 1872 Qet. 763.4 756.7 765.2 768.2 757.6 754.3 757.9 758.3 756.7 — Nov.| 69.7| — | 64.3 | 58.9 63.0. 65.9 66.4 69.1 — Dec. 688 — |659 64.3 56.9 54.3 55.8 B7.4| — 1873 Jan. | 69.0, 56.6 då 56.7 65.3| 69.9 72.1 65.0) — — Feb. 56.8) 45.7| 52.0| 51.2 468! 51.0 52.8 49.6. 47.2 — Mar. | 64.5 58.4 57.5. 57.5| 53.3| 54.7 53.1 52.6| 62.1 — April 67.4 54.9 62.6 62.8 56.6| 57.1 71.5 62.7 50.2 — Maj | 65.9 58.8 61.8. 60.9| 61.2| 54.1 528 522) 557 Middel |765.1 755. 2 756.3 757.5 1762. 4 756.5 753. p 760.9 780. 1 78 Thermisk Vindrose. C. | | Stille N.-2N0.1 00 18008 SETT | | 1872 Oct. - 8%.9-22%.0-179.5 -16%.7-12%.1|- 69.2- 498-102-227.0 — Nov. - 27.0 — |- 23.8- 23.2- 15.4- 15.7- 9.4- 10.3- 17.0 = Dec; |- 28.2| -=|- 25:9- 25.2- 24.0- 25.8-- 148j- 17.11 — 1873 Jan. |- 25.7|- 27:5|- 28.0- 25.7- 18.11-16.8|- 12.94 13.3 — — Feb. |- 32,3- 28.1|- 33.4- 29.2- 20.0- 16.1|- 21.2|- 19.9- 22.4 -- Mar. |- 25:5- 29.5- 28.3|- 27.7- 21.6- 17.7|- 20.3|- 21.6|- 24.7 at Aprdt» Heme 14.9 18.6. 19.1 14.9- 13.7- 20.6- 18.0- 22.3 — Maj - 95- 9.8 10.0- 10.8- 6.0- 6.0- 5.8- 5.8- 10.0 Middel |- 23.4 - 21.4- 24.0|- 24.0- 17.9- 16.1- 15.4- 15.9- 21.9 Dynamisk Vindrose (0—6). I | PEDD 1872 Oct. 304 30116198 | 29 | 271 SA 180 — Nov. SKL | 15 Lg 20 FEE ME DAG EE EA ES 1873 Jan. 20 20 LT Be SNE — Febr. 71. 26115 55 Sr — Mar. | LS LU LS VA SØ EN — Apr. 291 18| 9.1) 26| 34| 25| 24| 2,3 — Maj 15 11.61 101 1.01"201 34 | 991 1.5 Middel 41190 LO JS0N] Sag29 | OT | 26 Nefisk Vindrose (0—10). Stille: -N. |-NOF- 000080. 8 SV VE 1872 Oct. | 3.7 | 5.0 42| 3.8 | 5.0 | 47| 751.6.9| 50 ==, SNor 1 221, 4 414241 091 SEE — Det. | 23|, —1. 291 281 3.7| 40| 75| 70| — 1873 Jan:| 25|. 2.51 35 391 231 401 67 83 — me (Feb. 3,3 1.371.833 1.251 56 LL EDIT TN — Mar. 32| 29 | 33| 5.0| 45| 45| 7.6 | 74| 49 | | — Apr. | 2.7 | 7.9| 42 4.7| 6.6| 451 521 75| 5.0 — Maj | 4.5 | 8.1 | 5.5 | 67|10.0 | 10.0| 7.5 | 7.5 | 10.0 Middel | 3.9| 5.5 | 3.5 | 3.5 | 5.2| '48| 65| 72| 62 79 Sne-Sandsynlighed. | | 'Stille| N. | NO. 10. | 80. LS. |SV. | V. |NV. | 1872 Oct. | 0.25 1.00. 0.23 | 0.08 | 0.25 | 0.33 | 0.86 | 0.62 | 1.00 — Nov. 0.00| — 0.041 0.05 | 0.03 0.02 | 0.50 | 0.55 | 1.00 — Dec. | 0.04 — 0.13 | 0.20 | 0:07 | 0.10 | 0.50 0.60| — 1873 Jan. 0.07 0.00 0.14| 0.20 | 0.09 | 0.08 | 0.09 0.25 | — — Feb. 0.00 0.17 | 0.00| 0.05 0.09. 0.40| 0.33 0.41 | 0.08 — Mar. | 0.08 0.15 | 006] 0.20 | 0.38 . 0.28 | 0.43 | 0.70 | 0.57 — Apr. 0.05 |0.30 0.12 0.05 0.28 0.00 021 0.15 |0.33 | | | | | — Maj | 0.10. 0.50 0:00 0.00 | 0.00 0.00 0.00 | 0.00 | 1.00 | Å | p SPAR SR Ji Middel 0.05 | 0.26 0.09 0.12 0.15 0.19 | 0.31 | 0.42 | 0.37 Ved Beregningen af Vindroserne ere de observerende misvi- sende Vindretninger reducerede til retvisende og til et Antal af 8 Streger. Misvisningen er regnet 2 Streger østlig. Vindrosernes nederste Horizontalrække (Middel) er beregnet efter Originalsum- merne for de enkelte Maaneder. Lufttrykket har i November, December og Januar steget over 780mm. Det var højest, nemlig 781.8 den 25de Januar, efter en Storm af Sydvest, med svag SSO.lig Vind og 209.5 Graders Kulde. Den næste Dag paafulgte en ny Storm af VSV med mildere Tem- peratur. Lufttrykket sank til sit Laveste den 16de November om Natten, da det blæste en orkanagtig østlig Storm og Barometret viste 724.4. Den 10de Februar 1873 sank det til 7249 med Svag østlig Vind. Middelbarometerstanden for de forskjellige Maaneder er idetheletaget høj, undtagen i Februar, da den hele Maaneden igjennem holder sig lav, og den højeste Barometerstand kun gaar op til 769..4. Luftens Temperatur forandrer sig fra Maaned til Maaned paa en med Aarstiderne nogenlunde følgende Maade; dog gjør Januar heri en merkelig sterk Undtagelse ved sin Mildhed. Middeltempe- raturerne ere idetheletaget lave, og lavest i December og Februar, 80 da de gaa ned til — 25%.7. I October og Maj er observeret Varme- grader, ellers kun Kuldegrader. I December naaede den højeste Temperatur kun — 1395. De laveste Temperaturer gaa ned til henimod — 40". Denne Temperatur er kun engang overskredet, nemlig den 14de Januar med ONO. laber Vind og klart Vejr, da Thermometrets corrigerede Stand var — 40%.5 og Kviksølvet saa- ledes maa antages at være frosset. Ved Beregningen af Maaneds- middeltemperaturerne er anvendt de Correctioner til Dagsmediet, som ere udledede af de russiske Observationer fra Matotschkin- Strædet under 73% Bredde. Af meteorologiske Stationer, fra hvilke der haves en lang Række af Temperaturobservationer, til hvilken man kunde reducere Tobiesens Observationer, for at finde de nor- male Maanedstemperaturer for hans Observationssted, er Vardø det nærmeste. (Correctionerne til Normal-Temperaturen for Vardø fin- des i den følgende Tabel. Disse har jeg multipliceret med 3, som er Forholdet mellem Temperaturens aarlige Amplitude paa Novaja Semlja"! og i Vardø, og lagt de saaledes fundne Værdier til de af Tobiesens Observationer udledede. Saaledes fremkommer den sidste Rubrik i Tabellen. Temp. Vardø-Corr. Y, Temp. Observeret. | til Normal. Corr. isn. Dei | JA PD SE == Nøv die — Dec. | — 25.7 + 20 + 3.0 | — 22,7 1893. Jem EE 1 øp, Psgglget Golggads Logg ME spå 6 Mag gå gre gig oe rmieglg — 94.1 — Apr. — 173 | +28 | +38 | — 140 Temperaturens Gang er i den sidste Rubrik noget jevnere end i den første, dog staar endnu betydelige Ujevnheder tilbage. Maaske man ved en Sammenligning med Arkhangelsk kunde opnaa en større ! A. Wojeikoff. Températures moyennes de la Russie d'Europe, de la Sibérie et du Caucase. (Russisk Text) Pag. 17. 81 Tilnærmelse til den normale Temperatur. De store Ujevnheder i Temperaturens Gang, der ere karakteristiske for de arktiske Egne og navnlig for et Grændsedistrikt som Novaja Semlja, der ligger mellem Nordatlanterhavets lave Lufttryk og milde Temperatur og den Sibiriske Kuldepols høje Lufttryk og sterke Kulde, gjøre fler- aarige Observationer end mere nødvendige i disse Egne, naar man skal bestemme Temperaturens normale Gang og Størrelse, end i Egne paa lavere Bredder og med mere regelmæssige Vejrforhold. Afstanden til Vardø og til Arkhangelsk er ogsaa temmelig stor fra Novaja Semljas Nordvestkyst. De hyppigste Vinde ere ONO. og SV., de mindst hyppige VNV. og SSO0. til 5. Paa det Sted, hvor Tobiesen laa indefrosset, stryger Novaja Semljas Kyst i det store taget fra VSV. til ONO. De Vinde, der ere de hyppigste, blæse saaledes — ligesom paa Norges Kyst er Tilfældet — langs Kysten, og de Vinde, der ere de sjeldneste, blæse lodret paa Kysten. I de enkelte Maaneder fremtræde de to Maxima af Vindenes Hyppighed med forskjellig Størrelse. I Octo- ber, November og December ere de nordostlige Vinde ganske over- vejende, i Januar derimod de sydvestlige i hø) Grad, hvilket giver os den første Forklaring paa den høje Temperatur, som udmerker denne Maaned, I Februar ere de sydvestlige Vinde kun lidet min- dre hyppige end de ostnordostlige, i Marts derimod ere de de her- skende, hvorimod Vindene fra Østkanten, NO. og SO., dominere i April. : Den gjennemsnitlige Vind-Styrke er ikke meget stor, idet den ikke gaar højere end til en laber Bris. Dette er væsentlig en Følge af, at Vindstillerne ere forholdsvis hyppige, nemlig 28 af 100 Til- fælder. Vindstyrken er størst i October og Januar, da den over- skrider Scalaens 2. I disse Maaneder er ogsaa Vindstillernes Hyp- pighed mindst. Fraregnet Maj, der kun tæller 13 Observations- dage, er Vindstyrken mindst (1.6) i November og December, hvilke Maaneder ogsaa udvise det største Antal Gange med Stille. Paa den anden Side udvise de Maaneder, der have den største gjen- nemsnitlige Vindstyrke og de færreste Vindstiller, de fleste Dage med Storm. Navnlig gjælder dette Januar, der til sin høje Tempe- Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 6 N 82 ratur føjer som Særmerke faa Tilfælde med Stille, stor gjennem- snitlig Vindstyrke og hele 8 Dage med Storm. November og De- cember ere de roligste Maaneder; de have hver kun 3 Stormdage. Skydækket er ringe, idet det kun i en Maaned, April, gaar op over 5 eller halvklart. Det er mindst i November og December, da gjennemsnitlig kun en Trediedel af Himmelen er dækket med Skyer. Antallet af ganske klare Dage, det er saadanne, paa hvilke alle Observationsklokkeslet have Skydækket 0, følger det gjennem- snitlige Skydække. December med det mindste Skydække (3.2) har hele 10 ganske klare Dage. I denne Maaned ere de østlige Vinde absolut fremherskende, altsaa Landvinde. Nedbør er hele Tiden, hvori der er observeret af Tobiesen, faldt i Form af Sne. Senere paa Sommeren faldt der ofte rigelig Regn. De fleste Snedage falde i Marts, de færreste (Maj fraregnet) i December. Taage er noteret kun en eneste Gang, nemlig i Maj med ganske stille Luft. Hagel forekommer en eneste Gang den Iste Februar om Morgenen under en orkanagtig Storm af VSV., der slog om til NV. med et Fald af Temperaturen fra — 2%5 til — 2009,0. . Nordlys er observeret fra November til Marts. De ere hyp- pigst sete i December, i hvilken Maaned er noteret Nordlys 16 Gange. Alle Nordlys, undtagen et, ere sete om Aftenen. Beregner man, efter Forholdet mellem de virkelig sete Nordlys og det Antal Gange det ikke var overskyet om Aftenen KI. 8, Sandsynligheden af at se Nordlys, saa faar man følgende Tal: Nov. Dec. Jan. Febr. Marts. 0.07 0.58 0.42 047 0.04 altsaa er den størst i December. I Marts gjør allerede Nattens Korthed sig gjældende. Gaa vi nu over til Betragtning af Vindroserne, saa finde vi følgende Resultater. Barometret staar gjennemsnitlig højest ved ONO. til NO. og ved SV., lavest ved SO. og NV. De herskende Vinde ere saaledes ledsagede af højt Lufttryk, de sjeldneste Vinde af lavt Lufttryk. Ved Vindstille staar Barometret gjennemsnitlig betydeligt højere 83 end naar det blæser. Den store Mængde Vindstiller og det høje Lufttryk, som ledsager de hyppigste Vinde, bevirke Barometrets gjennemsnitlige høje Stand. ”- Temperaturen er gjennemsnitlig højest med SV. og lavest ved ONO. I de forskjellige Maaneder har man følgende Værdier for Temperatur og Retning af den varmeste og koldeste Vind samt for disses Temperatur-Forskjel og Temperaturen ved Vindstille. Heine | Betaling. | sk | Stille. 1872 Oct. | 8. |—692| NNV. |-22%0 | 1508 |— 87.9 — Nov.| SV. |— 9.4| NO. |—238| 14.4 |— 27.0 — Dec.| VSV. |- 142! NO. |—925.9| 11.7 |— 28.0 1873 Jan. | VSV. |-129| NO. —280| 151 | 95.7 —'Feb.| 8. |—161| NO. |-- 38.4| 17.3 |— 328. — Mar. | 8. |-17:7| N. |-—295| 118 |— 25,5 — Apr. 8. |1—13.7| NV. pr 22.3 8.6 | — 18.0 — Maj | VSV. |-— 5.8| ONO. - 108! 5.0 |— 95 Middel | SV. |—15.4| ONO. |—24.0| 8.6 | 23.4 Vindstillerne ere saaledes ledsagede af en lav Temperatur, der gaar næsten lige saa langt ned som den koldeste Vinds Temperatur. Den koldeste Vinds Temperatur har en efter de arktiske Aarstider med Minimum i Februar temmelig jevnt følgende Gang, hvorimod den varmeste Vinds Temperatur vandrer mere uregelmæssigt, idet den i Januar er højere end i December og Februar. Dette bidrager meget til den høje Middeltemperatur i Januar, da de varmeste Vinde ere meget fremherskende. De nordlige og østlige Vinde ere koldest omkring Februar, hvorimod de sydvestlige, vestlige og nordvestlige Vinde ere koldest omkring Marts Maaned. Søndenvinden og for en Del Sydosten ere ganske merkelig kolde i December, da deres Temperatur har sit absolute Minimum. Vindstyrken er gjennemsnitlig størst med Syd, da den er = 3.1, og mindst med Ost, da den er = 1.7. Den nende 84 Retning af Stormene er S0., og den sjeldneste V., som den føl- gende Tabel viser. Den er beregnet for hele Tidsrummet October til Maj. Stormenes Hyppighed. — Procent. N. NO. O. SO. S. SV. V. NV. 3.2 7.4 74.- 415 160 213 - 1.1 2.1. Skydækket er gjennemsnitlig størst med Vest, og mindst med ONO. De Vinde, som bringe det største Skydække, komme fra den Kant, hvor det nærmeste aabne Hav og den højeste Varmegrad er at finde; de Vinde, der bringe den klareste Luft, komme fra de kolde og isdækkede Egne nordenfor Asiens Kuldepol. Sne-Sandsynligheden, det er Antallet af Gange med Sne, ved en vis Vind, divideret med Antallet af Gange, i hvilke denne Vind har blæst i samme Tidsrum, følger meget nøje Skydækket. Den er gjennemsnitlig størst ved de vestlige Vinde og mindst ved de nordostlige. Saavel Skydækket som Sne-Sandsynligheden ere smaa og be- tydeligt mindre ved Vindstille end ved Vind. De forskjellige Vindes Character paa Nordvestsiden af Novaja Semlja om Vinteren bliver altsaa følgende: | Nordenvind er sjelden, har lavt Lufttryk, lav Temperatur, er noget frisk og bringer en Del Skyer samt Nedbør. Nordost er meget hyppig, har højt Lufttryk, meget lav Tem- peratur, ringe Styrke, meget klart Vejr og sjelden Nedbør. Ost er meget hyppig, har højt Lufttryk, meget lav Temperatur, er meget svag, bringer meget Klarvejr og lidet Nedbør. | Sydost er middels hyppig, har lavt Lufttryk, temmelig høj Temperatur, er en frisk Vind, ofte stormende, bringer adskilligt skyet Vejr, men ringe Nedbør. | Syd er lidt mindre hyppig end Sydost, har en Middels Baro- meterhøjde, høj Temperatur, en betydelig Styrke, noget Skydække og noget Nedbør. Sydvest er meget hyppig, er ledsaget af højt Lufttryk, er den 85 varmeste Vind, temmelig frisk, temmelig skyfuld og nedbørbrin- gende. pe Vest er middels hyppig, har et middels Lufttryk, er meget varm og noget frisk, fører det største Skydække og den meste Nedbør. Nordvest er sjelden, blæser ved meget lav Barometerstand, er en temmelig kold Vind, af nogen Styrke, bringer en hel Del Skyer og Nedbør. å Å Vindstille er meget hyppig, har meget højt Lufttryk, meget lav Temperatur, meget klart Vejr og meget sjelden noget Nedbør. Foruden de ovenfor meddelte Vindroser har jeg beregnet en saadan for Barometrets Forandring. For Maanederne Januar til Maj, for hvilke der foreligger Observationer for Kl. 8 Morgen og Aften samt Kl. 2 Fftermiddag, har jeg taget ud Barometrets For- andring i de 12 Timer fra Kl. 8 Morgen til Kl. 8 Aften og sam- .menstillet med Vinden Kl. 2 Eftermiddag. Man faar saaledes en tilnærmet Værdi for Barometerhøjdens Bevægelse ved de forskjel- lige Vinde. Tillige har jeg beregnet disse Vindes gjennemsnitlige Temperatur, Styrke, Skydække og Nedbør-Sandsynlighed. Minus- tegn betyder at Barometret synker. Stigning har intet Fortegn. Barometrets Forandring. Stille. Av: N. 0 O. 50. Bar.-Var. i 12, | | Timer. Mm.| 1.67| 0.33 1.54 0.04-2.03-2.13| 0.30 1.49| 6.43 Temperatur C.|- 24.1|-22.9 - 25.11-25.1|- 15.31-15.6|-16.1/- 17.6,-21.1 Vindstyrke 0-6 0.0 å] Dr 200030. 29 2328-2429 Skydække0-10| 2.4 5.4 3.6 3.31 5.9 4.4 5.6 6.7 5.3 Sne - Sandsyn- | | Hened ...... 0.03 He 0.07 ME 0.26 0.18 0.20 0.33 0.38 | Barometret stiger altsaa gjennemsnitligt ved stille, koldt og klart Vejr. Det stiger ved nordlige til østlige Vinde under lignende Forhold som ved Stille. Det stiger ved sydvestlige til nordvest- lige Vinde, der ere af nogen Styrke og bringe et større Skydække 86 samt hyppigere Nedbør. Disse Vinde udgjøre den vestlige Side af barometriske Depressionscentra, mod hvilke især Nordvesten styrter sig med stor Hastighed og bringer Barometret til at stige raskt, idet den udfylder Depressionens Luftfortynding. Barometret falder ved de Vinde, som komme fra Stregerne mellem Øst og Sydvest, især ved SSO. Disse Vinde udmerke sig ved, at de have en høj Temperatur og en betydelig Hastighed, samt for Sydostens Vedkommende tillige et større Skydække og rigeli- gere Nedbør. Tobiesens Observationer fra Novaja Semlja bekræfte saaledes de Anskuelser om Aarsagerne til Barometrets Forandringer, som jeg tidligere har fremsat i mit ,Storm-Atlas* og i min Bog ,0m Vind og Vejr*. I Petermann's ,Geographische Mittheilungen* for 1872, 5te Hefte Pag. 187 og følgende findes meddelt Vind- og Vejr-lagtta- gelser fra Barents's Overvintring paa Østsiden af Novaja Semlja under 76 Graders nordlig Bredde, altsaa næsten paa samme Bredde som Tobiesens. For Maanederne September til Maj 1596—97 har jeg af disse Observationer beregnet følgende Vindroser: | N 200 DSO SJ ERE Vindenes Hyppighed 12.0 16.8 16.4 8.0 3.9 11.0 17.7 142 Stormenes p 148 1020 40! 23.17.01. 119.8(4014.2-182. Paa Østsiden af Novaja Semlja vare altsaa de vestlige og de nordostlige Vinde de hyppigste, medens de sydlige vare de sjeld- neste. Af Storme kom de fleste fra Sydvest, men næsten ligesaa- mange fra Nordvest, medens Storme fra Sydost vare sjeldne. Der er saaledes flere betydelige Uligheder mellem begge Sider af No- vaja Semlja i Vindenes Forhold, forsaavidt man efter en Vinters Observationer i forskjellige Aar kan dømme. 87 De 17 Nordmænd, som i Midten af October 1872 sloge sig ned ved Midterhukken eller Cap Thordsen i Isfjorden paa Spidsbergen, og som Capt. Tellefsen, Fører af Dampåskibet ,Elida* af Bergen i Juni 1873 fandt alle døde, havde efterladt en Dagbog, hvori var noteret Temperatur, Vind og Vejr fra Midten af October til Be- øyndelsen af April. Af denne Dagbog tog Capt. F. Mack, der fulgte med Capt. Tellefsen ind til Midterhukken, en Afskrift, af hvilken jeg under mit Ophold i Alten i Juli ifjor tog en Copi. Tempera- tur-Observationerne ere noterede for Kl. 4 og 8 Morgen, Middag, K.. 4' og 8 Eftermiddag, efter et Celsius-Thermometer, der var med- givet, fra Prof. Nordenskiøld, efter hvis Opfordring Observationerne bleve gjorte. Vind og Vejr ere noterede mere lejlighedsvis, dog saaledes at Observationen Kl. 4 Morgen altid er fuldstændig. Fra den 14de Marts af er der kun noteret en eneste Temperatur for hele Døgnet. Samtlige Temperaturer ere ellers noterede i hele Grader. Resuitatet af mine Beregninger af disse Observationer indeholdes i de følgende Tabeller. Luftens Temperatur. UC. Kl. Å Midd. 4 p. m. 8 p. m. Middel is a. m. 1872. Octbr. 15—31.|- 99,3-10%.0- 9%51- 994- 9.3 » Novbr. 1—10.|- 2.51- 97|- 96- 2.5|- 2.7- 2.6 k == 11901. 99 -960-9.1-.9.0- 8.9 — 21—30.|-10.2|-- 10.0|- 10.0|- 10.0|-- 10.9|- 10.2 » -Decbr. 1-10.-13.0|- 13.0|- 12.8 - 12.8 |-12.8|- 12.9 å — 11—20.1-14.0|- 14.0|-13.7|-13.2|-13.2|- 13.6 I — 21—31.1-15.3|- 15.5|- 15.3 |- 15.5|- 15.6|- 15.4 1873. Januar 1—10.-12.8- 12.8|-11.8-11.4-12.9|-12.3 : — —11—20.|-15:5|-- 16.1|- 15.0|- 14.8|- 13.9|-- 15.1 4 SJELA 25-25 3.51 332259 på Febr.i rd 000 90- 88-134- 81- 84-86 k, oå 11—20.|- 24.8|- 24.6|- 25.1- 24.3|- 25,2|- 24.8 ”» »” 21—28.1-25.2|- 25.2|- 24.1|- 25.11-24.5)- 24.8 E å Marts 1—13.1- 9.0- 9.8- 8.9- 8.7- 9.2|- 9.1 » EEE, F -19.5 Nrembep tu I JDE ET BLU ART I ØL BSES December . . . .-14.1|- 14.2|-14.0|-13.9|-13.9|- 14.0 MJØEN 95 97 9.8|- 9.8 Februar 9040 99£9981519.11218.9- 18.80- 19.0|- 19.0 eks Lur vgdletnkk | |- 14.3 88 Maximum. Dag. Minimum.| Dag. 1872. Octbr. 0%0 ” Å —1990 21 — Novbr. 2.0 8 |— 22.0 16 DNL TER 15 så 22.0. 19 1873. Januar 0.0 24 | —31.0| 12 ei VG 93 |-320| 14 Es 6 å 30.0| 21 Vindenes Hyppighed. Procent. Stille. N. NO. 0. GJE JUR å Plelin FAP hs Octbr.—Mars SLIT BLE TNS TTS ET EE NE SEE | Klare Antal D gud print mig ped ap: | Tage. | Storm. October å (7) (4) (0) Novbr. 5.8 7 9 8 6 6 - Decbr. | 4.1 14 7 7 1 2 Januar 6.3 7 14 14 4 5 Februar. 3.7 15 10 10 0- 1 Vindroser. October—hMarts. | | sek! N. | NO. OQ. 50 8 -|- BV. | V. Ny | [3 Temperatur C.-16.8-16.2|-15.5|- 11.8 - 8.3 - 4.1|- 4.1- 4.6|-128 Storme pCt. | — | 0.00. 0.00. 32.1 35.7 7.11 14.3. 10.7 0.00 Nedbør - Sand- | synlighed. . | 0.13 0:33 0.29 027 0.24 0.19 0.37 0.59 0.58 Taage- Do... 0.02 0.04 0.04 0.05 0.17 026 0.21 0.21 0.00 Resultaterne af de af den Svenske Expedition under Professor Nordenskiøld udførte Temperaturiagttagelser i Mosselbay paa Nord- siden af Spidsbergen findes meddelt i Petermanns Mittheilungen . for 1873 IX Hefte Pag. 359. Stilles disse sammen med-de fra Is- fjorden, faar man følgende Tabel. (M. = Moselbay; I. = Isfjorden. 89 Middeltemperatur. Maximum. | Minimum. E M. — | k October |—120%2 (— 9.5) — 0%2 (0.0) —28%2 (—19.0) November |- 8.2 — 7.3 2.5 2.0 |— 19.5 —22.0 December |— 14.5 —14.0|— 3.4 — 5.0) — 26.6 —22.0 - Januar — 99 — 9.8 3.6 0.0|— 32.4 —31.0 Februar |— 22.7 —19.0 1.6 — 1.0|— 38.2 —32.0 Marts EGG 143 Did 12:01 — 380. —30.0 April — 18.1 - 0.2 — 32.6 Maj — 82 3.6 "es 9. Temperaturen i Isfjorden viser meget nær den samme Gang fra Maaned til Maaned som ved Mosselbay. Det er kun lidt kol- dere paa det sidste Sted. Begge Steder vise en meget uregelmæs- sig Gang i Temperaturen. November er mildere end October og December, -0g Januar er meget varmere end December og Februar. Jeg har forgjæves forsøgt at reducere disse Maanedsmedier til nor- male ved Sammenligning med Observationerne fra det - nordlige Norge. De store Sprang blive staaende. Den milde Januar har Spidsbergen fælles med Novaja Semlja, derimod ikke den milde November og Marts, hvilke paa Novaja Semlja ere meget kolde Maaneder. Forøvrigt sees, at Spidsbergens Vinter er. betydelig mildere end Novaja Semljas. Den hyppigste Vind i Isfjorden er Sydost og Ost, altsaa Land- vinde, der sætte ud af Sassen-Bay. Havvindene fra Vestkanten ere de sjeldneste. - | Skydækket er størst og Antallet af klare Dage er mindst i de -mildere Maaneder November og Januar; Skydækyet er mindst og Antallet af klare Dage størst i de koldere Maaneder December og . Februar, i hvilke næsten den halve Tid er ganske klar. Nedbør er hyppigst i den milde Januar. Den meste Nedbør falder som Sne. Tåage forekommer oftere. Storme have raset især i November og i Januar. Temperaturen er ee med Vind af SSV. og lavest med ide 90 lig Vind. Forskjellen mellem disse Vindes Temperatur er (1692 — 49.1) 1291. Ved Vindstille er Temperaturen lavere end ved den koldeste Vind. / | Storme komme især fra SO., og meget hyppig fra Ost, altsaa fra de samme Kanter som de hyppigste Vinde. Nordvestlige, nord- lige og nordostlige Storme forekomme ikke. Søndenstorme ere sjeldne. Nedbør, hovedsagelig i Form af Sne, falder lettest med Hav- vindene fra Vest og Nordvest, vanskeligst med sydlige Vinde. Taage derimod optræder lettest med sydlige Vinde, og desuden med vest- -lige, men fremkaldes ikke med nordvestlige Vinde. Nordenvinden er middels hyppig, kold, ikke stormende, giver en Del Nedbør, men næsten ikke Taage. Nordosten er middels hyppig, temmelig kold, ikke stormende, tørrere end Nordenvinden og giver lidet Taage. Østenvinden er temmelig hyppig, ikke meget kold, tildels stor- mende, og taalelig tør. Sydosten er den hyppigste Vind, middels varm, meget stor- mende, lidet snefuld, men tilbøielig til at give Taage. Søndenvinden er middels hyppig, varm, giver lidet Nedbør, men meget Taage. . | Sydvesten er sjelden, meget varm, og temmelig fugtig. Vestenvinden er sjelden, temmelig varm og meget rig paa Ned- bør samt ogsaa Taage. Nordvesten er sjelden, koldere, meget nedbørrig, men fri for Taage. | - Vindstille er ledsaget af sterk Kulde og lidet Nedbør og Taage. Tobiesens Temperaturobservationer fra Bjørneøen Vinteren 1865 —66 ere beregnede af Dr. Julius Hann i Zeitschrift der Oesterrei- chischen Gesellschaft fir Meteorologie V Band (1870) Side 343, hvor Temperaturens aarlige Vandring er beregnet. Til Sammen- ligning med Spidsbergens og Novaja Semljas Klima har jeg videre 91 benyttet Observationerne paa lignende Maade som de ovenfor fra de nævnte Steder meddelte. — 1865—66. Skydække. Klart. | se gr Pr | Hagel. - Januar 7.0 5 19 19 > SR) Februar gd D 18 18 ed eng Marts 8.2 0 16 16 5 0 April 8.3 1 14 14 10 0 Maj 8.9 1 15 14 7 0 Juni(19Dage) 7.6 1 5 3 vi 0 Juli — En — — — August 6.2 3 0 16- 0 September 8.7 2 15 9 16 0 October 77 i UR TA Al 16 V November 9.0 0 KVER 15 0 December Pr 2 22 17 | 10 0 Vindenes Hyppighed. — Procent. V Stilla | MN. NO. O. | SO. | 8. SV v. NY. Januar L1 eda 29.6| 9.7| 3.8| 05 od 11 Februar | 0.0| 3.6 35.7 | 32.11 14.9| 10.1) 1.2| 2.41 0.0 - Marts 3.2|16.7|41.9| 140) 38| 65| 43| 16 81 April 5.6 11.1| 25.51 8:3| 6.2| 7.21|10.0|13.3 | 12.8 Maj 54 15.11 31.7 | 17.7| 48| 43! 27 651118 Juni 12.3| 1.8|15.0| 21.1 11.4|13.2| 8.8| 8.8| 7.9 Juli GE EE SE GT AE KE ME August |15.4|23.1| 5.1| 1.9| 45| 6.41 10.91 14.1 | 18.6 September | 4.4 122| 3.3| 6.1|11.7|16.7| 6.7 13.9 25.0 October 1.1 | 26.9| 32.3 14.0| 3.8| 3.8| 6:5| 3.2| 8.6 November | 0.0|144|13.9| 7.2| 6.1 December | 1.1| 10.2. 8.6| 9.7| 9.7 — Ov Oo 15.0 | 10.0 | 18.3 14.0 | 18.3 | 14.5 | 14.0 92 Vindenes Hyppighed. — Procent. sus) mime Do ser | V. av. Vinter. . | 0.7110.4| 29.4| 21.1 | 11.3) 9.3| 6.9| 5.7| 5.2 Vaar. . . 1 4.71 14.3| 33.51 13.4| 49) 60| 5.6| 70| 108 Sommer . 14.1 14.1 | 9.3| 10.0 |- 7.4 9.3|10.0| 11.8| 14.1 Høst. TS MEST 16.0 198) 7.1 11.7 9.4 9.0|17.2 Temperatur. CC. Stille. NO NO 00 9 ov. | V. | NV. Januar |-15.1-17.1|-16.5+14.6|-. 9.1|- 8.5.- 4,9 — |- 15.8 Februar — |-11.4|-13.0|- 6.8|- 6.3|- 3.8- 8.0-- 7.1 — Marts |-16.1|-20.3|-16.8-10.4- 5.0|- 1.8|- 1.5|- 8.5|- 18.1 April |-11.8|-15.3-12.5-12.3|- 7.0-- 5.3|- 2.8|- 7.1|-11.9 Maj —|- 46|- 5.8 55- 5.4- 3.11 2.1-0.6- 29-65 Juni af 15. 19 009945 73 19 010915 Juli — — == — —- — ap gå Pye August'| 25| 04 1.0 3.6 40 40 44 3.1 13 Septbr. | 0:9- 1.6 0.11 05 925 3.1| 1.5- 0.1--10 October |- 2.1|- 2:7|- 2.5|- 4.4- 5.6 03|- 06|-, 1.3|- 2.6 Novbr. | —' |- 8:3|- 8:0|- 3.6|- 4.4|- 1.8|- 2.3|-- 6.3--70 Decbr. |-20.3|-20.0-15:5|- 9.6- 6.4|- 2.8|- 1.6- 6.0|- 12.6 Vinter |-17.7|-17.5|-15.1|-10.1- 6.6|- 3.8- 2.0|- 6.2|- 12.9 Vaar |-10.0|-13.9-12.0|- 8.5|- 5.2|- 2.2|- 2.1 5.9|- 11.4 Sommer 23 03- 1.0 05 24 3.0 3.4 22 06 Høst 0.6|-10.7|-10.6|- 8.5- 2.6 0.2- 2.6|- 6.9- 9.1 ! Juni og August. 93 Nedbør-Sandsynlighed. sit. N. NO. | O. (50. Ls. Se EE Vinter . . .| 0.50 | 0.34 0.43 | 0.42 | 0.23 | 0.28 | 0.32 0.50 | 0.36 Vaar. . . . 0.15 | 0.19 0.27 | 0.33 050025 050 0.36 0.33 Sommer. .| 0.05 0.00 0.16 0.11 0.05 0.04 0.00 0.00 0.00 Høst. . .. 0.00 024 097 026|0.34 0:44 0.26 0.16 0.20 , | Taage-Sandsynlighed. — Vinter. . .| 0.00 0.09 0.09 0.03 | 0.11 | 0.30 0.33 010 0.00 Vaar....0.07 0.06 0.13 0.07 0.15 0.18 025 0.26. 0.08 Sommer . .| 0.32 | 0.24 0.20 0.50 0:20 0.24 0.70. 0.62 0.13 Høst. . . . 0.20 0.40 0.31 026 0.30 025 0.24 0.18 0.15 | Paa Bjørneøen er hele Aaret igjennem Skydækket temmelig stort (i Middel over 8) og Antallet af klare Dage lidet. Nedbør falder meget hyppigt, især som Sne. Taage er meget hyppig især fra Slutningen af-Sommeren til Aarets Udgang. Hagel er yderst sjelden. Om Vinteren og Vaaren ere de nordostlige Vinde alde- Jes fremherskende, de sydlige »g vestlige ere sjeldne. Om Sommeren er der næsten Ligevægt i de forskjellige Vindes Hyp- pighed, dog have de nordvestlige og nordlige en Qvervægt. Om Høsten ere de nordlige Vinde fremherskende, dernæst de sydlige, medens de ost-syd-ostlige og vest-syd-vestlige ere sjeldnest. Vindroserne for Temperaturen for Aarstiderne udvise en sær- deles regelmæssig Gang. De sydvestlige Vinde ere de varmeste om Vinteren, Vaaren og Sommeren, de sydlige om Høsten. De koldeste Vinde ere Vinter og Vaar de nordlige, Sommeren de nord- ostlige, Høsten de nord-nord-ostlige. Den følgende Tabel viser Forholdet i de forskjellige Maaneder og Aarstider. 94 | ; | G å Temp.- Temp. | Varmeste Vind, | Koldeste Vind. | Forskjel. Stille. Januar | SV. | -49| N.V 17.1) 1999 | 15.1 Februar S. —3.8| NO. | — 13.0 9.2 — Marts | SV J=a2510M "4 203| 180 Pte April SV. 128 MN 10) TS Maj S. 9.1 NV. Yes bd GR TE Juni S. 2.3! NO. |— 19! 42 2.1 Juli — — — F- 2 — August | SV. 441: N, 0.4 4.0 2.5 Septbr. S. 0 — 1.6 4.7 0.9 October S. VS RO, TESS Ko Novbr. S. — 18| N. — 8.3 6.5 — Decbr. SV. — 1.6 N. — 20.0| 18.4 | — 20.3 Vinter SV. —32.0| N. —17.5| 15.5 | — 17.7 Vaar SSV. | —2.1| N. |—139|- 11.8 | —10.0 Sommer| SV. 3.41! NO. |— 1.0 4.4 2.3 Høst S. 021: NNO. |—==104% 10.9 0.6 Vindstillerne have en Temperatur, der om Vinteren er lavere end den koldeste Vinds, men ellers noget højere. De faa Vindstil- ler om Høsten ere gjennemsnitlig varmere end den varmeste Vind. Nedbør er om Vinteren hyppigst med ONO. og V., sjeldnest ved SO. og N., om Vaaren hyppigst med SO. og NV., sjeldnest med - N. Om Sommeren hyppigst med NO., men overhovedet sjelden. Om Høsten hyppigst med S., sjeldnest med N. til V. Taage er om Vinteren hyppigst med SV. og S., sjelden med nordlige Vinde. Om Vaaren hyppigst med V. og SV., sjeldnest med N. Om Sommeren hyppigst med SV., V.0g0., sjeldnest med NO. og NV. Om Høsten hyppigst med N., sjeldnest med NV. Ved Vindstille er Nedbør meget hyppig om Vinteren og Taage temmelig hyppig Sommer og Høst. å Nordenvind er om Vinteren ikke hyppig, meget kold, temmelig nedbørbringende, men fører lidet Taage. Om Vaaren er den lidt 95 hyppigere, meget kold og bringer lidet Nedbør og Taage. Om - Sommeren er den omtrent af samme Hyppighed som om Vaaren, noget kold, uden Nedbør, men har en Det Taage. Nordosten er om Vinteren meget hyppig, temmelig kold, tem- melig nedbørbringende, men fører lidet Taage. Om Vaaren meget hyppig, temmelig kold, fører noget Nedbør, men lidet Taage. Om Sommeren lidet hyppig, kold, lidet nedbør- og taagebringende. Om Høsten temmelig hyppig, kold, og bringer adskilligt Nedbør og Taage. Østenvind. Om Vinteren temmelig hyppig, middels kold, temmelig nedbør- men lidet taagebringende. Om Vaaren sjeldnere, middels kold, giver adskilligt Nedbør og lidet Taage. Om Somme- ren ikke hyppig, noget kold, giver lidet Nedbør men temmelig me- get Taage. Om Høsten sjelden, temmelig kold, giver noget Nedbør og Taage. | Sydosten. Om Vinteren ikke hyppig, noget mild, giver noget Nedbør, men lidet Taage. Om Vaaren sjelden, noget mild, meget rig paa Nedbør, men ikke paa Taage. Om Sommeren ikke hyppig, forholdsvis varm, fattig paa Nedbør og paa Taage. Om Høsten sjeldnere, mild, giver en hel Del Nedbør og Taage. Søndenvmd. Om Vinteren ikke hyppig, mild, med en Del Nedbør og Taage. Om Vaaren sjelden, mild, noget Nedbør og Taage. Om Sommeren ikke hyppig, varm, ubetydeligt Nedbør, lidt Taage. Om Høsten noget hyppig, den varmeste og nedbør- rigeste Vind med en Del Taage. Sydvesten. Om Vinteren sjelden, den varmeste Vind, noget Nedbør og meget Taage. Om Vaaren sjelden, den varmeste Vind, - rig paa Nedbør og forholdsvis rig paa Taage. Om Sommeren ikke hyppig, den varmeste Vind, uden Nedbør, men særdeles taagebrin- . gende. Om Høsten sjeldnere, mild, middels rig paa Nedbør og Taage. X Vestenvind. Om Vinteren sjelden, temmelig mild, adskilligt Nedbør, lidet Taage. Om Vaaren sjelden, ikke synderlig mild, temmelig rig paa Nedbør og Taage. Om Sommeren noget hyp- pigere, noget varm, uden Nedbør, men med megen Taage. Om på % | a Høsten forholdsvis sjelden, noget kold, ikke meget Nedbør og Taage. 4 Nordvesten. Om Vinteren sjelden, kold, rig paa Nedbør, men uden Taage. Om Vaaren hyppigere, kold, en Del Nedbør, lidet Taage. Cm Sommeren temmelig hyppig, kjølig, uden Nedbør, lidet Taage. Om Høsten hyppig, kold, en Del Nedbør og Taage. Vindstille. Om Vinteren meget sjelden, meget kold, megen Nedbør, uden Taage. "Om Vaaren sjelden, kold, liden Nedbør og Taage. Om Sommeren meget hyppig, varm, liden Nedbør, megen Taage. Om Høsten sjelden, mild, uden Nedbør, temmelig megen Taage. Til Fuldstændiggjørelse af den følgende klimatologiske Over- sigt har jeg beregnet følgende Vindrose for Vinteren (Decbr.—Febr.) for Tobiesens Vinterkvarter paa Novaja Semlja. Sele” NE NOE TOTSO SR Vind-Hyppigh. 25.5 1.7 12.6 14.0 8.1 100 17.4. 7.9 28 Temperatur -280%.9 -270.9 -28.4 -269,7 -209.,8-17.9 -150.3 -169%,7 -229,4. ME Oversigt over Vinteren i de Ost-Ishavet omgivende Lande. Luftens Temperatur. Ved Vinteren forstaar jeg Maanederne December, Januar og Februar. Da de normale Værdier for disse Maaneders Middeltem- peratur hidtil ikke har ladet sig bestemme for Spidsbergen og — Novaja Semlja, har jeg i denne Oversigt taget Middeltallet af de tre Maaneders Temperatur saaledes som den ovenfor er anført. 97 Længde et Mosselbay . . . .1 79950" | 1690 |—15.%7 |-3802 Isfjord. .. .. 478 30 | 16 0-|-— 143 |— 32.0 Bjørneøen . . . . 74 39 | 14 48 |— 11.3 | — 28.4 Novaja Semlja . . .| 75 55 | 59 0. |— 23.3 | — 40.5 Do. Melkaja Guba . .| 74 0 | 54 56 |— 14.4 Do. Matotschkin Schar' 73 18 | 53 50 |— 19.0 Do. Guba Kamenka | 70 36 | 57 44 |— 15.8 Arkhangelsk. . . .| 64 33 | 40 32 |— 12.1 Kem . . . . . 4. 64 54 | 34 38 |— 10.4 Vardø . . . . . 17022 |31%7 |— 55|—218 Prihøkge 48004 7156 23 59 |— 3.1|— 170 Hammerfest. . . . 7040 | 23 40 |— 45 "Alten . . . ++ 1 69 58 | 23 17 |— 7.5|— 35.0 Tromsø . . . . .1 69 39 då 58. |— 38!1— 17.0 | Afsættes disse Tal paa et Kart, finder man, at den nordlige Del af Novaja Semlja har en Vinterkulde, der svarer til Vest-Si- biriens. Mosselbay paa Nordsiden af Spidsbergen under næsten 80 Graders Bredde har samme Vintertemperatur som Guba Ka- menka ved den kariske Port over 9 Grader sydligere og 42 Grader østligere. Isfjordens Indre er kun lidt over en Grad varmere end Mosselbay. Isochimenen for — 15" C. gaar saaledes fra Nord mod Syd over Spidsbergen, bøjer i Nordost for Bjørneøen mod OSO. og gaar i denne Retning hen til Gaas-Landet paa Novaja Semlja og vestenfor den kariske Port, hvor den bøjer af mod Syd og lidt mod Vest ind i Rusland. Isochimenen for — 12" C. stryger sandsyn- ligvis langs Vestkysten af Spidsbergen, hvor Havet om Vinteren for en stor Del er aabent, ned mod Bjørneøen, hvor den bøjer mod OSO. og gaar henimod Øen Kalgulef. Omtrent paa disse Kanter svinger den mod Syd og derpaa mod Sydvest over Arkhan- gelsk og derfra igjen mod Syd og lidt mod Øst ind i Rusland. Isochimenen for — 10? passerer vestenom og søndenom Bjørneøen henimod Mundingen af Hvidesøen, hvor den bøjer mod Sydvest hen Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 7 98 til Kem og derfra videre ned i Rusland. Paa samme Tid finde vi Isochimenen for — 15" omsluttende et Parti inde i Lapland og Isochimenen for —10" i det Indre af Finmarken, Kolahalvøen, den nordligste Del af den Botniske Bugt og den centrale Del af det nordlige Sverige. Isochimenen for — 59 gaar søndenom Bjørne- øen, omtrent ved 73" nordl. Bredde og 20* østlig Længde mod OSO - henimod den murmanske Kyst, udenfor hvilken den bøjer brat om mod Syd og Vest, forat passere udenom Fiskerøen, nordenom Vardø, over Finmarkens Fjorde, lidt søndenom Hammerfest og videre mod Sydvest mellem Lyngen og Tromsø. Naar vi betænke, at denne Isochimene findes nordenom Island, se vi, at den strækker sig op som en Tunge vestenfor Bjørneøen mod Spidsbergens Vestkyst og desuden som en anden Tunge udenfor Finmarkens Kyst, hvor Fru- holm har kun —3*" og længere Syd Andenes en Vintertemperatur af kun — 29. Man sammenligne denne Isochimenes Løb med Isother- merne for Havets Overflade om Vinteren, saaledes som de bleve bestemte ved ,Alberts* Rejse til Spidsbergen, og man har Forkla- ringen over Lufttemperaturens Fordeling i den varme Havstrøm, som fra Atlanterhavet sætter mod Nord over Bankerne paa Norges Vestkyst og deler sig i tvende Arme, den ene gaaende til Spids- bergens Vestkyst, den anden til den murmanske Kyst. De samme Forskjeller i Vinterklimatet, som vise sig i Middeltemperaturerne, fremtræde paa en særdeles tydelig Maade ogsaa i de absolute Minima. Lufttrykket,. Til Bestemmelsen af Lufttrykkets Fordeling om Vinteren ere Observationerne endnu ikke tilstrækkelige. Det synes at fremgaa af de forhaandenværende lagttagelser i Forbindelse med Tempe- raturens Fordeling og Vindforholdene, at Nordatlanterhavets baro- metriske Vinterminimum udstrækker sig over Øst-Ishavet paa den Maade, at det danner 2de Grene, en udenfor Spidsbergens Vest- kyst og en anden udenfor Finmarkens og den murmanske Kyst. | Bjørneøen danner paa en vis Maade Spidsen af den Kile med højere Lufttryk, som adskiller disse to Grene. Spidsbergens Beliggenhed 99 paa Nord- og Nordostsiden af. et barometrisk Minimum og Fin- markens paa Sydsiden af samme betinger Saa forskjellige Vindfor- hold paa begge Steder, at Vejrets og navnlig Temperaturens Gang paa begge Steder maa blive temmelig forskjellig. Deraf Vanske- ligheden ved at reducere Spidsbergenstemperaturerne til normale ved Sammenligning med de fra Finmarken. Vindene. Hyppigste. | Sjeldneste. KS RE EN ITS PBOS SV: NV. MST ET SPE EST BO. 0. NV. Bjørneøen peer 2 SST NGE NV. Novaja Semlja. Østside . . .| V., NO. S. Novaja Semlja. (Tob.). . . .| SV., 0. N. meeksegelsk 2 000800 000 SVSV. SONNNV.; NO. ee dn BG evas (lng! Frol LAT SØLVI NO) Sv mL STL NG NO. | | De fremherskende sydostlige Vinde paa Spidsbergens Nord- og Vestkyst og ved Fruholmen og Hammerfest ere Landvinde, der blæse fra et koldt Indland med højere Lufttryk ud af Fjordene mod det varmere Hav med lavere Lufttryk. De fremherskende nord- ostlige Vinde paa Bjørneøen tyde ogsaa paa et højere Lufttryk over Spidsbergen og et lavere Lufttryk mellem Norge og Bjørneøen, hvor den varme Tunge skyder sig udenfor Finmarkens Kyst. Mod denne varme Tunges lavere Lufttryk blæse ogsaa Vardøs i høj Grad fremherskende sydvestlige Vinde. Isothermernes Gang stemme ogsaa i Arkhangelsk med de fremherskende Vinde. Det varmeste Strøg ligger her imod Nordvest. At Sydvesten paa Tobiesens Vin- terkvarter paa Novaja Semlja er hyppigere end Østenvinden, anser . jeg for en Tilfældighed, foraarsaget ved Januars hyppige sydvest- lige Vinde. De sjeldneste Vinde komme gjennemsnitligt fra de Retninger, hvor isothermerne betegne en højere Varmegrad. 7* 100 Varmeste Koldeste Temp.- Temp. Vind. Vind, Forskjel. ved Stille. Isfjorden . . . . .|SSV —4”1N —169%2 121 — 16.8 Bjørneøen- . . .+ .1SV --20N — 17.5 15.5 — 17.7 Novaja Semlja (Tob.) |SV — 15.3 NO — 28.4 13.1 — 28.9 Arkhangelsk! . . .|VSV —3.90NO —6.6 10.5 — 15.4 Hammerfest! . ...|VSV 6.5080 —2.5 9.0 De varmeste Vinde ere de sydvestlige, saaledes, at de paa Spidsbergen ere mere sydlige, paa Europas Nordkyst mere vest- lige. De koldeste Vinde ere i Nordvestranden af Østishavet nord- lige, men blive længere Syd mere østlige, og paa Norges Kyst faa de en sydlig Component, en Følge af at det kolde Land har det varme Hav nordenfor sig. Den varmeste Vinds Temperatur aftager fra Finmarken af østover og nordover. Den er paa Continentet endnu flere Grader over Nul, men synker under Frysepunktet paa Øerne og navnlig paa Novaja Semlja. EnLinie, der skulde betegne det Strøg, hvor den varmeste Vinds Temperatur om Vinteren var 0 Grader, vilde formentlig falde omtrent sammen med Isochimenen for —10*. Den koldeste Vinds Temperatur aftager paa lignende Maade fra Nordkap af mod Nord, mod Øst og mod Sydost. Den er overalt under Nul, i Hammerfest dog kun 2'/, Grad. Den er kun lidet forskjellig, —16 til —17 Grader, paa Spidsbergens Vestkyst og paa Bjørneøen, men synker til henimod — 30 Grader paa Nord- — vestsiden af Novaja Semlja. Forskjellen mellem den varmeste Vinds og den koldeste Vinds Temperatur er mindst i Hammerfest, større østover og nordover. Bjørneøen, der ligger paa Grændsen mellem en mod Syd og Vest aaben og en mod Nord og Ost jevnlig til- frossen Del af Ishavet, har den største Forskjel. Vindstillernes Temperatur, der er lavere end den koldeste Vinds, aftage ogsaa mod Nord og mod Øst paa lignende Maade som de koldeste Vindes. I Arkhangelsk ere Vindstillerne betydelig koldere end den koldeste Vind, paa Øerne derimod kun ganske lidt koldere. " J. Hann. Untersuchungen tuber die Winde der nördlichen Hemisphåre und ihre klimatologische Bedeutung-—Winter. 101 Sterkeste Hyppigste! Svageste Vind- |Dage med Vind. | Storme. | Vind. Styrke. | Storm. Isfjorden . . . ga) ol 4. | 8 Nov. Semlja (Østside) SV, NV 22 Nov. Semlja (Tob.) | S SV o 2.0 15 Witdø: i 20 6LNPA, SV 3.2 13 Fruholm . . ... , SO,VNV 3.3 25 Hammerfest. . . 1 V OSO NT Vindens største Styrke falder paa de sydlige Streger, i Fjor- dene paa Spidsbergen og i Finmarken staar den sterkeste Vind ud af Fjordene. Novaja Semlja og Vardø have mest sydvestlige Storme. Det ufuldstændige Materiale tillader ingen Slutning om Stormecen- trernes Gang i disse Egne. Paa Novaja Semlja synes Vindstyrken liden, mod hvad den er paa Fastlandets nordlige Kyster. Ved Nordkap ere Stormene hyp- pigere end paa andre Steder. Sky- | Klare | Dage med goren pene Nedbør! Sne | Taage | Hagel Infjørden .* «08 < 41 47 | 36 | 31 | 31 5 Bjørneøen . . . .1 8.0 45 59: |- 154: 1-90 1 Novaja Semlja (Tob.) 4.1 | 22 | 25 | 25 0 0 Arkhangelsk? . . . 6.3 Vard 90 0 2 OPYS OG PORTS LANE 00 0 Fruholm . .. | 6.9 or OG 427 0 0 Nordvestkysten af Novaja Semlja og Isfjorden paa Spidsbergen have det klareste Vejr, gjennemsnitligt endog mindre end halv- klart. Skydækkets Størrelse tiltager i Arkhangelsk og paa Fin- markens Kyst, hvor to Trediedele til henimod tre Fjerdedele af Himmelen gjennemsnitlig er dækket af Skyer. Særdeles meget overskyet er Himmelen ved Bjørneøen. Der er en stor Modsætning mellem Antallet af klare Dage paa Novaja Semlja og i Isfjorden og paa de tre andre Steder; de første have omkring 10 ganske klare Dage pr. Maaned, de sidste ikke mere end to. ) H. Wild, Bewölkung Russlands, 102 Nedbør falder mest som Sne. Fruholmen har de fleste Dage med Regn om Vinteren, dernæst har Vardø og Bjørneøen nogle faa Regndage. Nedbøren er hyppigst ved Fruholmen og Bjørneøen. Nordenfor og østenfor aftager dens Hyppighed til det halve. Taage er et særdeles fremtrædende Træk i Bjørneøens Vinterklima. Ellers er Taage et sjeldent Fænomen, paa Novaja Semlja og ved Fruhol- men er det ikke iagttaget. De yderst faa Tilfælde fra Vardø maa antagelig henregnes til den ud af Varangerfjorden fra det kolde Indland over det varme Fjordvand strygende Frosttaage. Hagel er yderlig sjelden, kun observeret paa Bjørneøen en Gang. De Vinde, som bringe det største og mindste Skydække samt hyppigst og sjeldnest Nedbør og Taage, ere: Skydække | Nedbør Taage - størst — | mindst mest | mindst mest | mindst Isfjorden . . . | YNY. [18 RS Bjørneøen .. V SO | SV, S | NV Novaja Semlja | V ONO V NO in gen Vardø 22%, NO SV S forskjellig Andenes . . N - 80 ingen Skydækkets og Nedbørens Gang følges ad. De Vinde, der bringe lettest Nedbør, komme i Isfjorden, paa Bjørneøen og paa Novaja Semljas Vestkyst fra Vesten, det er fra de varmere Strøg med det aabne Hav. Det er den samme Lov, som aabenbarer sig paa Finmarkens Kyst, hvor de fugtigste Vinde ere de nordlige til nordostlige. De klareste og tørreste Vinde komme i Finmarken fra Landsiden, fra Sydost i den vestlige Del og fra NV.i Vardø. Paa Novaja Semlja og i Isfjorden komme de ogsaa fra Land som NO. og Syd. Paa Bjørneøen er Sydosten den tørreste Vind; den er dog saa fugtig, at dens Nedbør-Sandsynlighed er 23 af Hun- drede. EE Taage tilhører de sydlige og sydvestlige Vinde, altsaa de var- meste og fugtigste Vinde, paa Spidsbergen og Bjørneøen. 108 De meteorologiske Forhold i Øst-Ishavet Vinterhalvaaret 182—7%. Til Studiet af Vejrforholdene er Betragtningen af Lufttrykkets Fordeling det vigtigste Moment. I Petermanns Mittheilungen for 1873 Heft. IX Side 359 findes meddelt Middellufttryk og herskende Vinde ved Mosselbay for October til Maj. Tobiesen har observeret paa Nordvestsiden af Novaja Semlja fra October til Midten af Maj. Af Meteorolog. Bulletin des physik. Centr. Observatoriums in St. Petersburg har jeg taget Lufttryk og Vind for Arkhangelsk for de samme Maaneder. Maj er dog saa ufuldstændig, at jeg ikke har taget den med. Af de norske Stationers Observationer ere med- tagne de fra Vardø, Fruholmen og Alten. Den følgende Tabel giver en Oversigt over Barometrets Middelstand, reduceret til Havfladen, og de hyppigste Vinde, med deres Hyppighed i Procenter. Lufttryk—Millimeter. Arkhan- gelsk. Novaja Semlja. | Vardø. | Alten. Mosselbay — Novw.| 756.1 | 766.2 | 759.4 | 756.3 | 755.0 759.5 | 753.2 | 753.5 100.9- 1 457.901 796.1 758.3 | 751.2 | 752.4 756.6 | 757.9 | 759.1 TOLS T F59K 0089 — - Dec.| 7573 | 764.5 1873. Jan.| 750.6 | 767.3 — Feb.| 753.0 | 7510 — Mar.l 756.7 | 757.9 - 762.4 | 762.1 1872. Oct. 758.0 | 761.9 763.2 | 756.0 755.3 — Maj | 770.8 763.7 | 762,0 Hyppigste Vind—Procent. Mosselbay. Isfjord. Je Arkhangelsk. | Vardø. |Fruholm. | Alten. Semlja. | 1872. Octbr. SS0.70 NO.31- 80.31 ONO.21 8.43 SV.ar SV.ar 80.49 Nov. 80.73 V.93. S.20 NO.19 0.25 SV.ng- O 22 SOQ.,9- N.us S0.a7 Decbr.| 80.5 |S0O.3. NO.20| 0416 S.ar SV.ar | 80.39 | 50.4 1873. Jan. SO, SV.s1 S0.20- O.,3 SV.30 O.40 SV.33 80.47 S0.44- S.a6. Feb. SO, SV. NO .n- NV.s N014:SV13 SV.30 SV.33 V.o5 V.og S0.51 Mar. SSO, NV.s2 80.20 SV, 5 SV.ay. NV.oo SVa1 NVo»9 V.oa 50.48 Apr, SSV, NV.ag N098. 8078 O22SQ1sN Vis NV.3s $022.S20:NV20 Maj NV, SS0.45 SS025- N23 104 Afsætter man Barometerhøjderne paa et Kart og trækker de isobariske Linier, og sammenholder man med disse de hyppigste Vindes Retning, saa vil man finde følgende Forhold. I October er Lufttrykket lavest vestenfor Finmarken og Spids- bergen og bliver højere mod Nordost, mod Øst og mod Sydost. De herskende Vinde ere sydvestlige paa Kysten af Finmarken, syd- lige i Arkhangelsk, ostnordostlige paa Novaja Semljas Nordvestkyst og nordostlige til sydostlige paa Spidsbergen. De gaa efter Vin- dens almindelige Lov, saaledes at de have det laveste Lufttryk foran sig og til Venstre. I Alten staar Vinden hele Vinteren som Sydost nedad Dalen og ud Fjorden. Finmarkens Kyst har en Tem- peratur, der er lidt over den normale, som man kunde vente efter de sydvestlige Vinde. I November ligger Lufttrykkets Minimum temmelig nær som i October. Paa Nordvestkysten af Novaja Semlja krumme Isobarerne sig omkring et Maximum af Lufttryk. Fra dette strømmer der ud en kold ostnordostlig Vind, der gjør Temperaturen her temmelig lav. Paa Spidsbergen derimod gjøre de hyppige sydostlige, sydlige og tildels vestlige Vinde Temperaturen meget høj. I Finmarken er der en hel Del nordlige og østlige Vinde, som bidrage til at nedtrykke Temperaturen lidt under den normale. De allerhyppigste Vinde følge den vamlige Lov og ere sydostlige i Rusland, Finmar- ken og paa Spidsbergen. I December ligger det laveste Lufttryk mod VSV., det højeste mod ONO. Sydostlige Vinde fremherskende paa Spidsbergen og i Vestfinmarken, sydvestlige i Vardø, sydlige i Arkhangelsk, østlige paa Novaja Semlja. De sydlige og sydostlige Vinde ere paa Novaja Semlja paafaldende kolde i December, en Kulde, hvis Udspring vi ikke kunne se af Karterne over den Strækning, vi her betragte. Det samme synes at være Tilfælde paa de andre Steder, thi ogsaa paa dem er December paafaldende kold. I Januar ligger det laveste Lufttryk i Nordvest for Spidsber- gen, og der er et Maximum af Lufttryk i Sydost for Novaja Semlja, fra hvilket Arkhangel henter sine fremherskende østlige Vinde. Paa Spidsbergen og Novaja Semlja ere de varme Sydvestvinde sterkt 105 fremtrædende og gjøre Temperaturen paafaldende høj. I Vest- Finmarken ere de sædvanlige kolde Sydost-Vinde de herskende; her er Temperaturen noget lav. I Vardø”derimod er den lidt højere end den normale med de herskende Sydvest-Vinde. I Februar ligger det laveste Lufttryk mellem Spidsbergen, Norge og Novaja Semlja, hvor Maanedens Middelbarometerstand er omtrent 750mm. Der er en Tilnærmelse til de hyppigste Vindes Rotation om dette Parti: Fruholm Vest, Vardø Vest og Sydvest, Arkhangelsk Sydvest, Novaja Semlja Sydvest og Nordost, Isfjorden Nordost. I Mosselbay og i Alten staa Vindene ud af Fjordene. Februar har en mildere Temperatur end den normale paa Finmar- kens Kyster, der ligge søndenfor det barometriske Minimum, men er temmelig kold paa dettes Østside i Novaja Semlja og meget kold paa Spidsbergen paa dets Nordvestside. Sml. Side 99 øverst. I Marts ligger et Strøg med det laveste Lufttryk mellem Spids- bergen og Novaja Semlja og sydover mod Arkhangelsk. De hyp- pige Vesten- og Nordvestvinde i Mosselbay, ved Fruholmen, i Vardø og Arkhangelsk tilhøre dette Minimums Vestside, de fremherskende Sydvest-Vinde paa Novaja Semlja dets Østside. Marts er med disse og de hyppige Sydvestvinde forholdsvis mild i Finmarken og ved Mosselbay, derimod endnu kold paa Novaja Semlja, hvor Sydvestens Hyppighed ikke er stor, og hvor dens Middeltemperatur er — 209, I April ligger det laveste Lufttryk i Nordrusland. Nordvest- lige Vinde ere hyppige paa Spidsbergen og i Finmarken; i Arkhan- gelsk er ingen Vind af udpræget Hyppighed; paa Novaja Semlja herske Nordost og Sydost. April er forholdsvis temmelig kold i Finmarken og paa Spidsbergen, men betydelig mildere end Marts paa Novaja Semlja. I Maj aftager Lufttrykket fra Nord mod Syd, det er meget højt paa Spidsbergen. Saavel her som i Alten ere nordvestlige og nordlige Vinde fremherskende. Altens Temperatur er et Par Gra- der under den normale. Paa Spidsbergen er en hel Del SSO. Vinde, der temperere Kulden. Det viser sig saaledes, at Forbindelsen mellem Lufttrykkets Fordeling, Vindene og Temperaturen i det Store lader sig paavise 106 i Vintermaanederne 1872—73 i Landene omkring Øst - Ishavets Bækken. | Naar Observationerne fra den Amerikanske Polar-Expedition, fra de Grønlandske meteorologiske Stationer, fra Island, fra den Svenske Polar-Expedition, fra den Østerrigsk-Ungarske Polar-Ex- pedition, fra Rusland og Sibirien samt fra hele Nordeuropa ere publicerede, da vil det være interessant, i Forbindelse med de Norske Sælfangeres Observationer fra Grønlandshavet, at studere denne Vinters meteorologiske Forhold i Detajerne, og navnlig at undersøge Stormenes Forhold i disse Egne. En saadan Undersø- gelse vil sikker!lig kaste et betydeligt Lys over Europas Vejrfor- hold i det Hele taget. Guldmynten fra Aak. Om dens Forbillede. Af C. A. Holmboe. Med en lithographeret Planche. I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1872 S.344 flg. har Hr. Prof. Rygh beskrevet et Gravfund fra Gaarden Aak i Grytens . Præstegjeld, Romsdals Amt, og blandt de der fundne Oldsager sær- skilt udhævet en med Hempe forsynet Guldmynt med barbariske Legender. Han har som Prototyp for denne Mynt fundet Myntpræg fra Keiser Magnentius og dennes Broder Decentius (Aar 350—353 efter Chr. F.), hvilke have megen Lighed med Aaks-Mynten. Der er eet Punct i Hr. Rygh's Beskrivelse, hvori jeg er af afvigende Mening, og har deraf taget Anledning til følgende Bemærkninger. Jeg har paa vedføiede Plade ladet den omtalte Mynt tilligemed flere Myntpræg, hvortil jeg kommer til at henvise, afbilde, for at lette Opfattelsen af mine Bemærkninger. Paa Myntens Advers (Pl. fig. 1) sees bag Brystbilledet en fra Nakken oprakt Hals, der ender sig i et Neb. Om denne yttrer Rygh: ,den paa Originalen forekommende opstaaende Flig af Kap- pen bagtil er bleven forvandlet til et Fuglehoved*. Det, som han kalder en Flig af Kappen, er efter min Anskuelse paa et Par af de sammenlignede Mynter en fremragende Fold, paa et Par andre Enden af en Sløife, der er dannet om den Knap eller Knude, som sammenhefter Kappen over Skulderen. Men, hvordan det end hermed forholder sig, anseer jeg det usandsynligt, at en Graveur kunde i den Grad misforstaa sit Forbillede, at han af en «Kappeflig skulde danne en Fuglehals med Hoved. Jeg troer at 108 kunne paavise en rimeligere Anledning til denne Eiendommeligheds Anbringelse. Der opbevares i Stockholm i-Statens historiske Museum en af to sammenloddede Bracteater med Hempe forsynet Amulet af Guld, paa hvis Advers sees et Brystbillede af en Mand, fra hvis ene Skulder en Slange kryber frem.* Slangens Hoved er i Conferents- raad Thomsens Beskrivelse angivet som et Fuglehoved.” Men dets Form er afvigende fra de paa andre Bracteater hyppigen forekom- mende Fuglehoveder, der have et meget krumt Neb, hvorimod paa Bracteaten Hoved og Snude gaa ud i en næsten ret Linie. I en saa lidet kunstmæssig Tegning kunde man vel ogsaa tænke sig, at Graveuren havde villet tegne et Fuglehoved, naar man kun kunde gjøre sig Rede for, hvad et saadant Hoved havde at bestille paa dette Sted. Antager man det derimod for et Slangehoved, da fin- des der en rimelig Grund til dets Anbringelse. Jeg har i Vid.-Selsk.s Forhandlinger for 1858, S. 187 flg., med- delt Beskrivelse og Afbildning af den nysnævnte Bracteat, og jeg haaber at have godtgjort, at den er af indisk eller indopersisk Op- rindelse. Jeg har nemlig paaviist, at den Brystbilledet omgivende Legende er affattet i det oldindiske Sprog og er udtrykt i det ældste indiske Alphabet,3 som var i Brug i det 3die Aarhundrede * Blandt Afbildninger af den er den kedste i Atlas for nord. Archæologie, PI. 1 No. 17. Efter denne er Afbildningen her. PI. fig. 2. > Amal. f. nord. Oldkyndighed for 1855, S. 286. Den her nævnte Bracteat har været afbildet og forklaret mange Gange, men enhver Commentator har leveret sin fra enhver af de øvrige forskjellige Udtydning. F.Magnusen antager alt det, som er under Hovedet, for en Fugl, som bøier Hovedet opad. Thomsen mener, at det er et Skjold, prydet i Randen med et Fuglehoved. ? Da min Auctoritet i denne Henseende er ringe, skal jeg til Bestyrkelse af min Forklarings Rigtighed anføre, at jeg, strax efterat have bemærket, at Legenden var affattet med indiske Bogstaver, i et Brev til den berømte Sanskritist Pro- fessor H. H. Wilson i London meddeelte ham min Opdagelse; hvorpaa han kort efter sendte mig et af en Avis udklippet Stykke, som indeholdt Beretning om et Møde i det asiatiske Selskab, hvori blandt Andet følgende forekommer: ,A letter was read from Professor Holmboe of Christiania, mentioning the disco- very of an amulet of gold, bearing a device very much of an Indo-Sassanian 109 før Chr. Fødsel, og som synes at have beholdt samme Form ind i de første Aarhundreder efter Christus, hvorimod det senere efter- haanden forandredes. Der er saaledes” neppe nogen Grund til at betvivle, at Bracteaten er af indisk eller indopersisk eller maaskee indobaktrisk Oprindelse, og at den maa skrive sig fra et af de nærmeste Aarhundreder før eller efter Chr. F. At en saa tydelig Legende skulde være graveret i noget Land, hvor det indiske Al- phabet var ukjendt, er ikke tænkeligt, og Kjendskabet dertil kan i Vest ei have naaet længere end til Persien og i Nord ei længere end til Mellemasien. Jeg har i min ovennævnte Afhandling meddeelt og oversat Legenden. Den lyder saaledes: | foran Hovedet: Indisk: Yam adhayam nam djayaka tu sa oversat: Qvem servabam salvum, victor sane is (erat), bag Hovedet: Indisk: Maka tam ranarane tha Una, oversat: OQrnari hoc (ornamento), in anxietate pavor minor (erit).* Legenden angiver saaledes tydeligt dens Bestemmelse til at bruges som Amulet, i hvilken Hensigt den ogsaa er forsynet med Hempe, for paa en Snor at bæres om Halsen. Men Brystbilledet? Jeg har i min førnævnte Afhandling ved et Citat af Firdusis Schahnameh (Kongebog) søgt at gjøre det sand- synligt, at det skal forestille den grusomme Konge Zohåk,*” som ifølge Sagnet i en fjern Oldtid skal have hersket over Persien og character being that of a helmeted head, apparently that of a King, wilk the peculiarity of a serpent rising out of one of the shoulders, as if it was intended to represent the tyrant Zohawk of Persian legends. Å still more remarkable circum- stance is the presence of an inscription in front of the head on the oldest from of the Indian alphabet, the letters of the monuments of Priyadasi at Delhi and Girna of the third century before our era. There is no doubt whatever of their identity *. Da jeg foredrog min Afhandling i Vidensk.-Selsk., havde jeg endnu ikke ud- fundet Legendens Indhold, men ved fortsat Studium fandt jeg det et Par Maa- neder senere. Der er et lignende brahmansk Sagn om denne grusomme Fyrste, som der kaldes Azi dåhaka åa. e. brændende Slange. Journ. Asiat., V. Sér. XV. p. 995. V 110 omliggende Lande. Om ham heder det nemlig, at Satan under Forklædning havde skaffet sig Adgang til Tjeneste som Kok hos Kongen, og at han havde vidst at vinde Zohåks Yndesti den Grad, at denne endog tillod ham at kysse hans Skuldre. Heraf var Føl- gen, siger Sagnet, at der paa hver af Z.s Skuldre voxede op en Slange. Ingen Læge vidste at give ham andet Raad, end at afskjære Slangerne; men dette var til ingen Nytte, eftersom de strax voxede op igjen. Saa kom Satan igjen under en anden Forklædning og udgav sig for Læge. Han raadede Kongen til at afholde Slangerne fra at søge Næring af hans Kjød, ved at ernære dem med Menne- skehjerner, til hvis Anskaffelse Mennesker daglig bleve dræbte. Nu fortælles videre, at Zohåk tillige var en Troldmand og som saadan i Besiddelse af mystiske Kræfter, der satte ham istand til ogsaa uden ydre Vold at kunne skade eller gavne hvem det behagede ham. Denne Egenskab har skaffet ham Plads paa en Amulet, ifølge den i Asien meget udbredte Anskuelse, at det fornemmelig er de onde Dæmoner, man bør dyrke, for at afholde dem fra at tilføie Skade, medens de gode uden at dyrkes ere Menneskene gunstige." Zohåks Billede, anbragt paa Brystet, har man derfor . anseet for et kraftigt Værn mod andre onde Dæmoner. Her har man en rimelig Grund til Anbringelsen af Slangen paa Brystbilledets ene Skulder, medens det hidtil ikke er lykkets Nogen at angive Grund til Anbringelse af et Fuglehoved. Til Zohåk-Sagnene synes ogsaa den i Atlas f. nord. Oldkyn- dighed under No. 81 (her afbildet som fig. 3) tegnede Bracteat at sigte. Man seer her under Hovedet en Figur, som Thomsen an- tager for et Skjold. Men blandt den store Mængde af Skjolde fra alle Lande og alle Tider, hvoraf man har Afbildninger, findes ikke et eneste, der har saadan Form. Mig synes det meget mere at ligne et Pantser. Ved hver Side af dette seer man en Slange krybe frem og rette sin Braad mod Personens Hals. Her have vi begge * Hos Pallas i hans Sammlungen hist. Nachricht. ber die Mongolischen Völker- schaften, B. 11, er en Mængde af de Guder og Dæmoner, som dyrkes af Kal- myker og Mongoler, afbildede med allehaande Marter- og Mordredskaber i deres Hænder. 111 de Slanger, som Sagnet omtaler. Det seer ud, som man har villet antyde, at Zohåk som et Middel til at blive af med Slangerne har efter Afskjæringen anbragt Pantserplader paa Skuldrene for at hindre deres Opvæxt, men at Slangerne ikkedestomindre have fun- det Vei under Pladerne og ere trængte frem. Man kunde maaskee indvende, at hvad jeg anseer som Slange- snuder, ligner mere Fugleneb; men hertil svares, at paa andre Bracteater afbildes Slangebraaddene krumme som her, f. Ex. 1 oft- nævnte Atlas No. 188, hvorefter Afbildningen fig. 5 paa Pladen er tegnet. * De mange paa Pladen under Hovedet anbragte Knapper an- tager jeg for Nagler, hvormed de enkelte Dele af Pantseret ere sammennittede, ligesom lignende Stykker sees anbragte imellem de store Hoveder og Ryggene paa de fireføddede Dyr, der ere Præg paa en Mængde bekjendte Bracteater. Jeg har paa Planchen af- bildet flere saadanne efter Antiqvarisk Atlas, saasom: Fig. 4 efter No. 233 Lands boti,23198 gig 198 BK øbtøsusi 198 JH aridsor bjurtag Udvidelsen nedenfor mod Høire og Venstre betegner da Skul- drene, ligesom paa Bracteaten fig. 2, hvor de som her gaa ud i en Spids paa hver Side. De paa Hals og Bryst anbragte Perler kunde maaskee ellers tyde paa, at Personen bærer et prægtigt Klædnings- stykke. En Perlerad om Brystet, som her, sees ogsaa paa Mynten fra Aak, hvor Brystet tillige ligesom paa fig. 1 og 2 gaar ud i en - Spids til hver Side.? 1 I Thomsens Beskrivelse kaldes vel ogsaa saadanne Hoveder Fuglehoveder; men i et Præg, som alene bestaaer af Slanger eller Stykker af Slanger, er man be- rettiget til hellere at søge Slangehoveder end Fuglehoveder, som der ikke kunne hjemle sin Tilstedeværelse. Man sammenligne ogsaa Atlas No. 190, 191. 226. ? Til Zobåks-Mynten sigter maaskee ogsaa No. 130 i Atlas Archæologique, hvor et Hoved sees omgivet af to Slanger, hvis Haler ere afskaarne, uden at Stumperne findes hos. | 112 | Vende vi os nu til Mynten fra Aak (fig. 1), saa vil Enhver finde megen Lighed imellem dennes Advers og den nysbeskrevne Brac- teat (fig. 2). Har Graveuren, som Hr. Rygh af gode Grunde an- tager, havt en Mynt af Magnentius eller Decentius som Forbillede, men tillige havt den Hensigt at gjøre sit Fabricat skikket til at bruges som Amulet, har han rimeligviis i en saadan Bracteat, der brugtes som Amulet, meent at finde den beskyttende Kraft i Ho- vedet bag Brystbilledet* og har i sit Stempel efterlignet dette, hvad enten han har været sig bevidst, at det skulde være et Slange- hoved, eller han har meent deri at see et Fuglehoved.” I ethvert Tilfælde lader Dyrehovedets Anbringelse sig lettest forklare som en Ffterligning af Amuletten; og man kan derhos lettere forklare sig, at en romersk Mynt kan være kommen en baktrisk eller in- disk Kunstner ihænde, end at en Amulet fra hine Egne skulde have naaet det romerske Rige. Man har nemlig i flere af de af- ghaniske og indiske Gravmonumenter, de saakaldte Toper, fundet adskillige romerske Mynter, f. Ex. af Trajan og Hadrian, og sildi- gere romerske Mynter maatte med samme Lethed kunne finde Veien til Baktrien eller Indien. Uden at ville bestride Rigtigheden af Hr. Prof. Ryghs Sam- menligning med de ovennævnte romerske Mynter, kan jeg dog ikke * Slanger og Drager — Begreber, som jævnlig flyde over i hinanden — spille en meget betydelig Rolle i østerlandske Sagn. De fremstilles vel oftest som Men- neskenes Fiender, men ikke sjelden som disses Venner og Beskyttere; ja der tales om velgjørende Drager — Hiouen-Thsang, Mémoires sur les contrées occidentales, Tome 1. p. 133 flg. 479 — og om fromme Drager — dæ. p. 100. 169. 241. 526. Exempelviis kan anføres: Medens Buddha i 7 Dage sad i Betragtninger, vaagede en Drage-Konge for hans Sikkerhed, slyngede 7 Gange sine Bugter om Buddhas Legeme og skabte sig i Hast mange Hoveder, der ved at bøie sig dan- nede en Parasol over ham — 0. p. 472. Slangernes Viisdom og lægende Kraft er derhos legendarisk hos mange Folkeslag. Uagtet man maa indrømme, at Dyrehovedet paa Mynten ligner meest et Fugle- hoved, idet Puncterne over samme kunne betegne en Kam, saa er denne Om- stændighed ikke afgjørende, da ogsaa i det mindste een Slangeart har nogle Fremragninger over Hovedet, som i Oldtiden sammenlignedes med en Krone, hvorfor man kaldte Slangen Bagrhoxog, Regulus. 113 undlade at bemærke, at Aaks-Mynten ogsaa ide sidstnævnte Lande kunde have fundet Forbilleder saavel med Hensyn til, Adversens Brystbillede, som til Reversen. Thi Kongerne i Baktrien, saavel de græske, som deres Efterfølgere, de indoskytiske, lode præge en Mængde Mynter med et Hoved eller et Brystbillede paa Adversen; og blandt deres Reverspræg sees ogsaa to Personer med et Banner imellem sig, paa hvis Top sees en Fugl. Det forekommer mig, at Stangen paa Aaks-Mynten snarere har en Fugl paa Toppen end en Trophæ. I alle Fald har Figuren paa Stangens Top megen Lighed med Fuglen paa Toppen af Fanen paa gamle Mynter fra Indien. Man sammenligne PI. fig. 10, tegnet efter Prinsep's Pl. XXIII f. 24, cfr. hos Wilson Pl. XVIII, hvor mange Mynter med lignende Faner ere afbildede.! Men, hvordan det end forholder sig hermed, saa maa jeg in- sistere paa Sandsynlighehen af, at Slangen paa Aaks-Mynten har havt sit Forbillede i en indisk eller baktrisk Amulet som den her under fig. 2 afbildede. * Essay's on Indian Antiquities of James Prinsep, edit. by Edward Thomas. Lon- don 1858. Vol. I. Ariana antiqua by H. H. Wilson. London 1841. De oven nævnte Mynter skrive sig fra Fyrster af et Gupta-Dynasti, som alene af Myn- terne ere bekjendte. W. slutter fra de Gjenstande, i Forening med hvilke de ere fundne, at dette Dynasti maa have regjeret i det vestlige eller nordvestlige Indien i faa Aarhundreder efter Chr. F., ikke senere end det 7de Aarh. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 8 vor MAA Geodætisk Bestemmelse af Bergens Observatoriums geografiske Beliggenhed. Af J. J. Åstrand. Dels for Bergens Observatoriums Tilslutning til den Triangel- række, som i 1852—53 førtes fra Kristiania til Bergen, samt for en paa nogle af denne Triangulerings Resultater grundet Bestemmelse . af Observatoriets geografiske Beliggenhed, og dels til Grundlag for en under Arbeide værende Triangulering samt trigonometrisk Ni- vellering af Bergens By og Omegn, har jeg udført de Observationer og Beregninger, som jeg herved har den Ære i Sammendrag at meddele, tillige med et Par derved benyttede, ligeledes af mig be- regnede Hjælpetabeller. Det Instrument, hvormed de i det følgende anførte Vinkel- maalinger ere blevne anstillede, er et Norges geografiske Opmaa- ling tilhørende Repsoldsk Universalinstrument. Dets Horizontal- cirkel, af 3%; Tommes Radius, er inddelt i sjettedels Grader og forsynet med to diametralt placerede Mikroskoper, hvert med bevægeligt Filament og en Mikrometertrommel, der er inddelt 160 Dele, hver svarende til 10 Sekunder. Vertikalcirkelen har 3'/s Tommes Radius og er, ligesom Horizontalcirkelen, inddelt i sjette- dels Grader samt forsynet med to, de fornævnte lignende Mikro- skoper og Mikrometertromler. Kikkerten er central over Instru- mentets vertikale Axe, brækket, (,gebrochen*), af 15 Tommers Brændevidde og med omtr. 17, Tom. Apertur. | De nævnte, af Opmaalingskontoret i Kristiania velvilligt mig meddelte Trianguleringsresultater, der i det følgende ere blevne: anvendte som Data, ere: 115 1) Kristiania Observatoriums retvinklede Koordinater, x, = 99335,4 u. Fod Syd for Kongsvinger, og y:=2830630,3 n. F. Vest for Kongsvingers Meridian. 2) Bergens Domkirkes retvinklede Koordinater, xi= 128904,3 n. F. Nord for Kongsvinger, og yi=1172060,0 n. F. Vest for Kongsvingers Meridian. 3) Triangelsiden fra Bergens Domkirke til den, omtr. i StO. fra Ber- gens Observatorium beliggende Fjeldtop Løvstakken = 11716,5 n. Fod. Breden af Koordinaternes Origo, Kongsvinger, er 9, = 60" 11" 53",695, og dens Længde », = 1" 17" 36",825 Øst for Kristiania Obser- vatoriums Meridiancirkel. De sidstnævnte Data har jeg beregnet efter den nedenfor fremstillede Methode, ved de i 1) angivne Koordinater, (x, = 0916" 47",151, y,= 0938" 54",445,) samt den af daværende Observator, nuværende Direktør ved Kristiania Observatorium, Hr. Professor C. Fearnley bestemte Polhøide af Kristiania Observato- riums Meridiancirkel: 0, == 59054" 43", 702.1) Efter at Instrumentet, kort før hver Observation, var blevet op- stillet og verificeret paa den sædvanlige Maade, bleve Maalingerne af Horizontalvinklerne udførte med Okularet ad venstre og ad høire, for Elimination af Kollimationsfeilen, samt symmetrisk anordnede, for Elimination af Limbens og Mikrometertromlernes Delingsfeil, ved ekvidistante Begyndelsespunkter paa Limbus, samt nærved saa- danne paa Mikroskoptromlerne. Hver Gyrus indeholder, for hvert pointeret Objekt, 12 Aflæsninger af Limbus og 24 af Mikroskop- tromlerne. Af hvert sammenhørende Par Aflæsninger af de sidst- nævnte er noteret Middeltallet. For Bestemmelse af Observatoriets Afstande, fra Domkirken og fra Løvstakken, maaltes: 1) Paa Observatoriets sydlige Transitfundament, Vinklerne | | ") Beschreibung und Lage der Universitåts-Stermwarte in Uhristianin, von Chr. Han- | steen und Carl Fearnley. Auf Veranlassung des academischen Collegiums heraus- | gegeben von Christopher Hansteen. Pag. 32. | 8* 116 MOD, DOT, mellem Observatoriets provisoriske Meridianmærke, i Nord, M, Domkirkens Taarntop, D og Løvstakkens Vardespids L. Fig. 1. No 7d Da Domkirken ikke er synlig fra Transitfundamentets Centrum 0, (Fig. 1, Grundplan af Observatoriets Transitværelse), men alle tre Objekter fra Punktet O' paa Transitfundamentet, nemlig Meri- dianmærket gjennem det nordlige, Domkirken gjennem det syd- østlige, og Løvstakken gjennem det sydlige Vindue, bleve Vinklerne mellem disse Objekter maalte i det sidstnævnte Punkt, samt derfra reducerede til 0. | 2) Paa den nordvestlige Side af Løvstakkens Varde, i Punktet L' (Fig. 2), Vinkelen OL'D mellem det nævnte Transitfundaments tydeligt markerede Centrum 0 og Domkirken D, samt reduceredes til L. , 117 Fig. 2. LU GE TY Lo AO OG å Gr 19 SOL Ly 6G SGG aa SG 8 OS N 4G GL 19 öG LI 0OGG I 66 16 SOI LG 86 800 da p 86 9 OGL WW v SL 19 | 6PpP-OL 093 I 96 [IG SOL| G'07 LG S6I Aa gn SME 90306 | IN — «mL EL 19097946" >088 I 97 IG SOL| Gå 9G SIL gi DEV as 09 N 6 SI 19 | 994 8008 dl G'6 OG SOL| GLE OG SEI da PG & Og NW 98 BI 191 LL 9 OLI 4 I 6,97 ,16 980. G'9 EG SOL gi Vedl 00 NW *TPNULA Surusæepy | 940090 'Qx1ØY PU IR[NYO G'1G. 1G GL SL 19 GG. 9 69 I 19 165,97 , IS 9801 | "TAULA G*6G 8[ 078 gr 4 662 G'yg 8 OSI c*'07 OL 063 185 LG 935 7 B-. 061 g'8£ 6 097 638 9G S6I GLE P 06 øya 2 "087 G'LG €G S91 Let Gå OG | sg” v0G OG GG SEI 66 0 08. or p- Or 66 OG SOL EG, 19 0 90 — 'Fuiusepvy | | | | 14940 'Q1JSUIA PL IVINYQ "LOG 50 GON s9urepyuIA JE SUNERN (I Sag SEAuQG FAKS |[SAH SAKN SAN Elementerne for disse Vinklers Reduktion til O, (Fig. 2)! ere: 00'M = 158"0' SE DD —— mms OO'L OL" =14109"—=: ') I Fig. 2 ere 00' og L'L for Tydeligheds Skyld optrukne efter en større Maa- lestok, end de øvrige Linier. 118 Reduktion af Vinkelen MOD. MOD = MO0'D — OMO' — 0DO"-. MOD . . 2.4. .=108051"52"92 1924 0 ER ep — OMO' =— 9-8 OM, — 19,47 ro Q0.sn00 ka: pe OD.sin1* <> 46,07 MOD» FA TTTS100" 00 5 SE NE Reduktion af Vinkelen DO'L. DOL = DO'L + 0ODO' — OLO,, DRESS EØS ODO! == + 46,07 Mø de LL. 6 Feie Ted OLO' = Sar pers 8,27 DOL 1 Sv 4 SSR AO AE 2) Maaling af Vinkelen OLD. Okular ad venstre. Har Okular ad høire. Objekt. | Aflæsning. | Vinkel. | Objekt. | Aflæsning. Vinkel. O — 0? 0411" O 09 0' 35",5 Dr Ah esBjsT 199 32' 48" D 19 33 34,5 | 199 32'59",0 (0) 30 0 40 O 30 1 30 D 49 33 13,5 | 19 32 38,5! D 49 34 9,5 | 19 32 39,5 (0) | 60 1 56 | 0) 60 2 4 D | 79349295 | 19 82 385| | D 79 34 56,5 | 19 32 59,5 (0) | 90 3 40,5 O 90 4 29,5 DP: 14 10936 52011893 1151 10D 109 37 39 | 19 33 9,5 O 120 5 21,5 (0) 120 619 D 139 98. 7 +| 19 92 45,5! D 189. 38 56 | 19 32 87 > (0) 150 7 27,5 O 150 8 13,5 D 169 40 32 | 1985 45) D 169 41 6,5 | 19 32 53 Elementerne for denne Vihkels Reduktion til L (Fig. 2) ere: ØL => 179944 DEL == 153411 LL s=220 Mur LO .=13199, LD =11716,5, I | p re ERE PRE PER 119 Reduktion af Vinkelen OL'D. OLD = OL'D — L'DL + L'OL. OLD . . . 2... .=19033' 50" 60 2",62") mr — LELsin DLL Kdrå ap ull —LDL=—7"% := —1 5,52 su BØ OL eie våg L'OL= adlg .= +0 16,31 Øen DAA LEE SD Observatoriets Afstande, OD, fra Domkirken, og OL, fra Løv- stakken, ere altsaa: LDsin OLD 0 == 3 DOL — = 4470,2 n. F. LDsin (OLD + DOL) — , OL = On — 13199,5 n. F. Mellem den 23 Sept. og 10 Okt. 1870 anstilledes med det ovennævnte Instrument en Række af 18 Observationer for Bestem- melse af Azimuthsforskjellerne mellem Observatoriets provisionelle Meridianmærke og x Ursæ Min. i ulige Timevinkler, der bestemtes ved parvis konsekutive Observationer af sydlige Stjerners Passager gjennem Polarstjernens Vertikal. Disse Azimuthsobservationer ere alle-udførte over det sydlige Transitfundaments Centrum O, samt i QOverensstemmelse med en af Hr. Professor Fearnley velvilligt mig meddelt symmetrisk Anordning af de Azimuthsobservationer, der, efter hans Anmodning, skulde udføres paa Toppen af det omtr. 1 Mil nordenfor Bergen beliggende Horvikfjeld. De sidstnævnte Observa- tioner kunde, uagtet mange, Dag efter Dag gjentagne, Opstillinger af Instrumentet og flere Nætters Ophold paa Fjeldet, for Indvent- ning af gunstigere Veirforhold, dog desværre ikke tilendebringes, paa Grund af den da næsten uafladeligt vedvarende Blæst og Regn, hvorhos Hyppigheden af Skyer og Taage i høi Grad formindskede Synligheden saavel af Stjernerne som af de terrestriske Objekter. Resultatet af Beregningerne af de i Observatoriet anstillede ') At den sandsynlige Feil af Vinkelen OLD er større, end den af Vinklerne MOD og DOL, har sin Grund væsentlig deri, at den førstnævnte Vinkel maaltes paa et Træstativ og de sidstnævnte paa et isoleret Stenfundament. 120 astronomiske Azimuthsobservationer, hvilke Beregninger ere udførte efter et Par af mig forhen meddelte Methoder,') er, i Middeltal: Meridianmærkets Azimuth =2",57 fra Nord ad Øst. Denne Azimuth overensstemmer nærved med Middeltallet af de Azimuther, der ere blevne beregnede ved tidligere anstillede Tidsbestemmelser med Observatoriets Transitinstrument, i de en- kelte Tilfælde, naar dette kort før var indstillet paa Meridianmærket. Domkirkens Azimuth, fra Nordsiden af Observatoriets Meri- dian, er altsaa —= 108" 50' 56",95, og Løvstakkens Azimuth, ligeledes fra Nordsiden af Observatoriets Meridian, = 170" 3'95" 25. Fig. 3. MM Betegner, i Fig. 3, ODp'p den sphæroidiske Firkant, der begrænd- ses af Observatoriets og Domkirkens Perpendikulærer paa Kongs- vingers Meridian, nemlig Op=y, Dp'= ya, af Meridianstykket pp'= 4 mellem disse Perpendikulærers Fodpunkter, og af Af- standslinien OD mellem Observatoriet og Domkirken; og er Dm' parallel med p'p, saa kan, med tilstrækkelig Tilnærmelse, antages, at pm' =p'"D = yg, og at 1) Ein Paar Beitråge «ur praktischen Astronomie. I Astronomische Nachrichten, No. 1901. ; Gr SP PN "Er å 121 pin PP sn DØR) sin OD cos ya eller ko OG yt sin OD sin DOm' å €0S Yd og altsaa, uden mærkelig Feil: Ax OP: sin Dom, €OS yd Er videre OM et Stykke af Observatoriets Meridian, OM' parallel med Kongsvingers Meridian, og altsaa Vinkelen MOM' = Konver- gentsvinkelen, k, eller Forskjellen mellem Azimutherne i 0, hen- førte til Observatoriets og til Kongsvingers Meridian, saa er Vin- kelen DOm' = MOD + k — 90". I dette Tilfælde maa k, saaledes som nedenfor skal vises, bestemmes ved Hjælp af Observatoriets, gjennem en første Approximation, fundne Brede 9 og Ordinat y, aldenstund det, ved Triangelrækkens sukcessive Beregning, tilsidst fundne geodætiske Azimuth af Siden LD, relativt til Kongsvingers Meridian, her er ubekjendt. Er endvidere Dm et Stykke af Domkirkens Meridian, saa er Vinkelen m'Dm = Konvergentsvinkelen k' mellem Domkirkens og Kongsvingers Meridian. I Triangelen ODm', der kan betragtes som en plan Triangel, hvori Vinkelen Om'D = 909 + k — k' = 909 1 Ak, og Vinkelen ODm' = 180" — (MOD +k + Ak), er: OD sin OD m' m'0 = dy= cos Ak Sættes OD sin DOm' = (4), og OD sin ODm' = (y), saa er AX = (43) + 2 sin”å y (Z3) —... Ay = (Ay) +2 sin? Ak (dy) —... Indføres her Perpendikulærens Krumningsradius, N, saa faaes: Åx = (4 TLAER (49) 422 Paa Grund af den ringe Størrelse af Øk kan, uden mærkelig Feil, antages dy = (4y).") 1) En anden, ubetydeligt nøiagtigere Methode findes i Bauernfeinds ,Elementé der Vermessungskunde*, 3te Auflage, Pag. 589, ligesom i Diengers , Theor.-prakt. Handbuch der ebenen und sphårischen Trigonometrie*, Pag. 334—339. 122 Paa en Kugle, hvis Radius er Normalen i p = Perpendikulæ- rens Krumningsradius, og som gives fælleds Polaraxe med Jord- sphæroiden, i det at den oskulerer denne, langs med Parallelkredsen gjennem p, vil den elliptiske Bue, pO, være meget nærved lige stor med den til Korden pO svarende Bue paa Krumningscirkelen gjen- nem p, og denne Bues Endepunkt, ligeledes meget nærved, koin- cidere med Endepunktet 0 af den elliptiske Bue. Storcirkelbuen pO paa denne Kugle danner med Normalsnittene af de for Kuglen og Sphæroiden fælleds Meridianplaner, det retvinkledes phæriske Triangel pOP. (Fig. 4). Ved dette Triangel kan alt- Fig. 4. saa, særdeles let og med en næsten fuld- p- kommen Nøiagtighed, bestemmes den rela- tive Beliggenhed af Punkterne p og 0, eller saavel deres Brede- og Længdeforskjel, som deres Azimuthsdifferents. ') Differentsen mellem Azimutherne af pO ip og i O, eller Konvergentsvinkelen ki0, mellem Observatoriets og Kongsvingers Me- ridian er tydeligen lige stor med Komple- mentet af Vinkelen POp og findes ved: eller, naar sin k = tang y tang 9,7) (k)= ytangp, e ved: ') Vide Hr. Geheimc-Etatsraad Andræ's Afhandling ,0Om Beregningen af Brede, *) Længde og Azimuth paa Sphæroiden*. Oversigt over det kongl. danske Vidensk.- Selskabs Forhandlinger i Aaret 1858. Pag. 247. Denne Expression paa den sphæriske Azimuthsdifferents er, med lige Nøiagtighed, som det s. k. ,Dalbyske Theorem*, (der ikke er andet, end en af de Neperske Analogier, hvori Endepunkternes Breder og Længdedifferents indgaar), ogsaa gjældende for Sphæroiden. I Følge Capt. Yollands G'eodesy, (London 1853, Pag. 464), har Lieut. Clarke bevist, i en Afhandling i The Royal Astronomical So- cietys Memoirs, at Summen af de to sphæroidiske Azimuther overstiger Summen af de to tilsvarende sphæriske, med kun 0",000012m”?n, hvor m= Brededifferent- sen og n = Længdedifferentsen, begge i Grader. Forskjellen er altsaa stedse langt mindre, end de sandsynlige Observationsfeil. 123 k= (k) + 8 (1 + 2cotg?o) (k)? sin? 1" +- 145 (9 + 20 cotgie + 16 cotg*o) (k)* sin* ra hvor 9 er Observatoriets approximativt beregnede Brede = 60" 23, 51,5 og y= dets ligeledes approximativt beregnede Perpendikulær paa Kongsvingers Meridian = 11904",3. Altsaa er k = 21012",9 = 59 50' 12",9 og Vinkelen DOm' = 24041" 7",3. Konvergentsvinkelen øk, mellem Observatoriets og Domkir- kens Meridian, findes, med tilstrækkelig Nøiagtighed, ved at antage ÆÅdy = OD cos DOm' Åy tang og Ak == - ? å Nsin1 Følgelig øk =0"1"5",9, og Vinkelen ODm' = 659 17' 46",6. Nu erholdes Ty nøiagtigere ved: dy = OD sin ODm' = 4061,1 n. F. Altsaa er Længden af Observatoriets Perpendikulær paa Kongs- vingers Meridian: y = ya + dy = 1172060,0 + 4061,1 = 1176121,1 n. F. Videre findes (Zx) = OD å DOm' = 1866,9 n. F. og : = (4) EE N? (49) = 1866,9 + 3,1 n. F. = 1870,0 n. F. Altsaa er Observatoriets Abscisse paa Kongsvingers Meridian: x = xy +' dx = 128904,3 + 1870,0 n. F. =130774,3 n. F. For nu, af disse saaledes fundne Koordinater, at beregne Ob- servatoriets geografiske Brede og Længde, har jeg anvendt den følgende Fremgangsmaade, der væsentlig overensstemmer med den af Hr. Geheime-Etatsraad Andræ, i hans Afhandling ,0Om Række- udviklingen af de Formler, som tjene til Bestemmelsen af geodætiske Positioner paa den sphæroidiske Jordoverflade*,') fremsatte Methode ") Oversigt over det kgl. danske Videnskabs-Selskabs Forhandlinger i Aarct 1859. Pag. 59, 60. 124 : k for retvinklede Koordinater, med kun den Modifikation, at ved Bredebestemmelsen er benyttet den hosfølgende Tab. I, over Meri- dianbuernes Længder X i norske Fod, fra $ = 58" indtil $ = 64, samt tilføiet et ikke ubetydeligt Led til Hr. Andræ's Rækkeformel (76) for Længdedifferentsen. Den nævnte Tabel er først bleven direkte beregnet for hvert tiende Minut af 9, og til nærmeste tiendedels Fod, ved Hjælp af Enckes ,Tafel II, Långe des Bogens vom Eqvator bis zum Parallel &, in par. Tois.*'), nemlig ved Mul- tiplikation af ,Långe fir 4* minus ,Långe får 58%, med den Brøk, der angiver Forholdet mellem 1 par. Toise og 1 norsk Fod, —= 2 — 19%, og derefter, for hvert Minut af &, ved Inter- polation med to Differentsrækker. Endelig er Tabellen bleven veri- ficeret efter den bekjendte Rektifikationsformel: X =x"M, sint "+21 e*cos 29 Ds td hvor x" = Brededifferentsen i Sekunder, e = Jordsphæroidens Excentricitet og M,= Meridianens Krumningsradius, tilsvarende Middelbreden. Denne Tabel er altsaa lige nøiagtig som Enckes og turde, med nogen Fordel, kunne benyttes ogsaa ved andre geodætiske Posi- tionsbestemmelser mellem den 58de og 64de Grads Bredeparallel. Til Kongsvingers Brede, 9, = 60"11"53",695, findes, ved Tab. I, 9, —589=780413,5 n. F. Hertil adderet Observatoriets Ab- scisse paa Kongsvingers Meridian, x=130774,3 n. F., erholdes 9, — 589=911187,8 n. F., hvoraf, ved Tab. 1, Breden af Perpendi- kulærens Fodpunkt, p, paa Kongsvingers Meridian, 9, =60"33"59",537. Ved Tab. II findes Log. for Perpendikulærens Krumningsradius + log sin 1", = 1,9947470, som subtraheret fra Log. for Observa- toriets Ordinat, y = 6,0704520, giver Log. for samme, udtrykt i Sekunder, = 4,0757050. Altsaa y = 11904",33 = 3018" 24",33. I det retvinklede sphæriske Triangel POp, Fig. 4, findes Vinke- len ved Polen, ) = Observatoriets Længde fra Kongsvingers Meri- dian, ved: ” v 1) Berliner Astron. Jahrbuch. Anhang: Uber die Dimensionen des Erdkörpers. Nest Tafeln nach Bessels Bestimmungen. Pag. 378, 379. 125 tang Å = tang y sec 9, eller, naar (1) = y sec 9,, ved: »=() —1 sin? 9, sin? 1! (1)? + 2 sin? 9 (4 + sin? 9) sint 1" H)s—... Altsaa )= 24294" ,72 — 84",48 + 0",59 = 24140",83 — 6942/20" ,83 Vest Kongsvinger = 5924" 44%,01 Vest Kristiania Observatorium. Brededifferentsen, I, mellem Observatoriet og dets Perpendi- kulærs Fodpunkt, erholdes, i det samme Triangel, approximativt, ved: sin (9, —l1)=cosysino,, eller, naar (D=2y"tango sin1", 1= (1) —3 (0)? (tang p +4c0tg q) sn1"+...*) Altsaa 1= 608",83 — 1",76 = 607",07 = 0910" 7",07. Denne Brededifferents er gjældende for den ovennævnte Kugle, -paa hvilken y og X ere blevne bestemte, og hvis Radius er N. For at reduceres til den Kugle, paa hvilken Brededifferentsen 9, — 99; mellem Perpendikulærens Fodpunkt og Kongsvinger, er bleven an- givet, og hvilken Kugles Radius er lige med Meridianens Krum- ved: ningsradius, M, bør I multipliceres med hvis Log. findes, ved Tab. II, =0,000710. Derved erholdes den rette Brededifferents = 608,06. Altsaa er Bergens Observatoriums Brede, 0 = 609 33" 59",54 — 09 10' 8",06 = 60923" 51", 48. Til denne lille Afhandling vil senere slutte sig en ,astronomisk Bestemmelse af Bergens Observatoriums geografiske Beliggenhed*, grundet paa dels ældre, dels nyere Observationer, blandt hvilke en Række af Iagttagelser af Zenithalstjerners Passager gjennem den ') En anden Expression paa 1 erholdes ved, i Fig. 4, at tage Pq=Pp, drage Storcirkelbuen pq og halvere Vinkelen P. Betegnes Vinkelen Ppq= Pqp med Y, saa er Vinkelen Opqg = 90" — p og Oq = 1, sa mt,cotg p = sin Pp ae og sin I =sin y cotg Y=siny tang ke sin QP, eller I = sin y tang Å sin Pp :sin 1". 126 første Vertikal. Resultatet af disse Observationer vil, rimeligvis, ingenlunde gjøre Fordring paa at være en definitiv, skarpt astro- nomisk Positionsbestemmelse, — isærdeleshed hvad Observatoriets Længde betræffer, — da de anvendte Instrumenter, nemlig det oven- nævnte Universalinstrument og Observatoriets Transitinstrument, ere af altfor smaa Dimensioner og for ringe optisk Kraft, — og saameget desto mindre, som Norges celebre Astronom, Hr. Pro- fessor Fearnley, agter ad telegrafisk Vei at udføre en nøiagtig og formentlig fornøden Bestemmelse af Bergens Observatoriums Tids- forskjel med Kristiania Universitets-Observatorium. Tabel I. De elliptiske Meridianbuers Længder, X, i norske Fod, fra den 58de indtil den 64de Grads Bredeparallel, beregnede til de Besselske Konstanter: Jordens Ædqvators Radius, åa = 3272077,14 Toiser = 20326850,6 n. F., den halve Axe, b =. a ( 1 — ss) og Excentricitetens Qvadrat, e*”= 1 (2): | X=x"M, sin1" +4e"co0s293*M, sin? 1" +.-.. Tabell HH. Log. M sin 1", Log. N sin 1" og Log %. KE LA JE (1 — e?sin? o)” (1 — e? sin? Q) ha Log. åa = 7,3080701. Log.e? = 7,8244104-—10. 127 oa Tab. I. | p==58), ) |X=9—589| 4 , |X=Q9—580) 4 0 0,0 30 | 177484,6 | 5916,38 1 | 5915,9| 5915,93 | 31 | 183401,0 | 5916,40 3 | 118319| 5915,95 | 32 | 189317,4 | 5916,41 3 | 177478 | 591596 | 33 | 195233,8 | 5916.43 4| 236638 | 5915,98 | 34 | 201150,2 | 5916,44 | 5 I 929579,8 | 5915,99 | 35 207066,7 | 5916,46 6 | 354958 | 5916,01 | 36 | 212983.2 | 5916,47 7| 414118 | 5916,02 | 37 | 218899.7 | 5916.48 8 | 473978 | 591604 | 38 | 224816,2 | 5916.49 9 | 53243,9| 5916,05 | 39 | 230732,7 | 5916,50 10 | 59160,0 | 5916,07 | 40 | 236649,2 | 5916,52 11 | 65076,1 | 5916,08 | 41 | 242565,8 | 591653 12 | 709922 | 5916,09 | 42 | 248482:3 | 5916,55 13 | 769083 | 591611 | 43 | 254398,9 | 5916,57 14 | 82824.4 | 5916,13 | 44 | 260315,5 | 5916,58 15 | 887405 | 5916.14 | 45 | 266332,1 | 5916,60 16 |-. 94656,7 | 5916.16 | 46 | 972148,7 | 5916,61 17 11005729 | 591617 | 47 | 278065,4 | 5916,63 18 | 106489,1 | 5916,19 | 48 | 283982.0 | 591664 19 | 112405,3 | 591621 | 49 | 289898,7 | 5916,66 90.| 118391,5 | 5916,22 | 50 | 295815,4 | 5916,68 1 | 124937,7 | 591624 | 51 | 3017321 | 5916.70 29 | 130154,0 | 5916,26 |- 52 | 307648:8 | 5916.72 23 | 136070,3 | 591627 | 53 | 313565.6 | 5916,73 24 | 141986,6 | 591629 | 54 | 3194823 | 5916.75 25 | 147902,9 | 591630 | 55 | 325399,1 | 5916,76 26 | 153819,2 | 5916,32 | 56 | 331315,8 | 5916.78 27 | 159735,5 | 591633 | 57 | 337232,6 | 5916.79 98 | 165651,9 | 5916,35 | 58 | 343149,4 | 591681 171568,2 | 5916,36 | 59 | 349066,3 | 5916,82 177484,6 | 5916,38 | 60 ds 591684 up X=9—5 X=p—589| ) | 354983,1 360899,9 366816. 8 372733,7 378650,6 384567,5 390484,4 396401,4 402318,3 408235,3 414152,3 420069,3 425986,3 431903,4 437820,4 443737,5 449654,6 455571,7 - 461488,8 467406,0 | - 473323,1 479240,3 485157,4 491074,6 -496991,8 502909,1 508886,3 514743,6 520660,8 526578,1 532495,4 | | 128 Tab. I. Å 5916,84 5916,85 5916,86 5916,88 5916,90 5916,91 5916,93 5916,94 5916,96 5916,98 5916,99 5917,01 5917,03 5917,04 5917,06 5917,07 5917,09 591710 5917,12 5917,13 5917,15 5917,16 5917,18 5917,19 5917,21 5917,22 5917,24 5917,25 5917,27 5917,28 5917,30 I H I p) | X=0—3580 532495,4 538412,7 544330,0 550247,4 556164,7 562082,1 567999,5 573916,9 579834,3 | 585751,8 591669,2 597586. 7 603504, 1 609421,6 615339, 1 621256, 7 627174, 2 633091 8 | 639009, 3 | 644926, og € | | | | | | Si 650844,5 656762,1 662679,7 668597,4 674515,0 680482,7 686350,4 692268,1 698185,8 704103,6 710021,3 vm ig im Å 5917,30 5917,31 5917,33 5917,34 5917,86 591738 5917,39 5917,41 5917,42 5917,44 591745 5917,46 5917,48 5917,49 591751 5917,52 5917,54 5917,55 591757 5917,58 5917,60 5917,61 5917,63 5917,64 5917,66 5917,67 5917,69 5917,70 5917,72 5917,73 BOLT, 75 PN EEE NEMNT NE VENT TR AVIS AE VP VEE EN Aa. OE: I RPR ETG. ANE EG END TE, EN. 7 TM KNE mer PEN | dd fl ford od få od fl od ond PD) 1 NUNWNWVNIWL oODADRID Vid.-Selsk. Forh. 1874. 129 ol Tab. I o= 609 | | JU |X=9—589—04. | , |X=09589| "4 710021,3 | 5917,75 | 30 | 887560,7 | 5918,20 715939,1 | 5917,76 | 31 | 893478,9 | 5918,21 721856,8 | 5917,78 | 32 | 899397,1 | 5918,22 727774,6 | 5917,79 | 33 | 905315,3 | 5918,23 733692,4 | 591781 | 34 | 911233,6 | 5918,24 739610,3 | 5917,82 | 35 | 917151,8 | 5918,26 74559281 | 5917,84 | 36 | 923070,1 | 5918,27 751446,0 | 5917,85 | 37 | 928988,4 | 5918,29 757363,8 | 5917,87 | 38 | 934906,7 | 5918,30 763287 5917,88 | 39 | 940825,1 | 5918,32 769199,6 | 5917,90 | 40 | 946743,4 | 5918,34 775117,5 | 5917,91 | 41 | 952661,8 | 5918,36 781035,4 | 5917,93 | 42 | 958580,1 | 5918,38 786953,4 | 5917,94 | 43 | 964498,5 | 5918,40 792871,3 | 5917,96 | 44 | 970416,9 | 5818,41 798789,3 | 591797 | 45 | 976385,4 | 5918,42 | 804707,3 | 5917,99 | 46 | 982253,8 | 5918,44 810625,3 | 5918,00 | 47 | 988172,3| 5918,46 816543,3 | 5918,02 | 48 | 994090,7 | 5918,47 822461,4 | 5918,03 49 |1000009,2 | 5918,48 828379,4 | 5918,05 | 50 |1005927,7 | 5918,50 834297,5 | 5918,06 | 51 |1011846,2 | 5918,51 840215,5 | 5918,08 | 52 |11017764,7 | 5918,52 846133,6 | 5918,09 | 53 |1023683,3 | 5918,53 85205L,7 | 5918,11 | 54 |1029601,8 | 5918,55 857969,9 | 5918,12 | 55 |1035520,4| 5918,56 So 5918,14 | 56 |1041438,9 | 5918,58 869806,2 | 5918,15 | 57 |1047357,5 | 5918,59 875724,3 | 5918,17 | 58 |1053276,1 | 5918,61 881642,5 | 5918,18 | 59 |1059194,8 | 5918,62 887560,7 | 5918,20 | 60 |1065113,4 | 5918,64 130 ) X=9—589| Å 0 |1065113,4 — 5918,64 I 111071032,1 | 5918,65 I 211076950,7| 5918,67 3 11082869,4 | 5918,68 4 11088788,1 | 5918,70 5 11094706,8 | 5918,71 6 |1100625,5 | 5918,73 7 11106544,3 | 5918,74 8 |1112463,0 | 5918,76 9 |11183818| 591877 | 10 |1124300,6 | 5918,79 11 |1130219,4 | 5918,81 12 |1136138,2 | 5918,82 13 |1142057,1 | 5918,84 14 11147975,9 | 5918,85 15 |1153894;8 | 5918,86 16 |1159813,7 | 5918,88 17 |1165732,5 | 5918,89 18 1171651,4| 5918,90 19 1177570,4 | 5918,92 20 |1183489,3 5918,93 21 |1189408,2 5918,94 29 11195327,2 5018,96 23 |1201246,2 | 5918,97 24 11207165,2 | 5918,99 25 |1213084,2 | 5919,00 26 |1219003,2 | 5919,02 27 |1224922,2| 5919,03 | 28 11230841,3 | 5919,05 29 11236760,3 | 5919,06 | 30 11242679,4 5919,08 | X=0—589 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 11355144,6 1242679,4 1248598,5 1254517,6 1260436,7 1266355,9 -1272275,0 1278194,2 1284113,4 1290032,6 1295951,8 1301871,0 1307790,2 1313709,5 1319628,7 1325548,0 1331467,3 | 1337386,6 | 1343305,9 | 1349225,3 | 1361064,0 | 1366983,4 1372902,8 1378822,2 1384741,6 1390661,1 1396580,5 | 1402500,0 | 1408419,5 | 1414339,0 | 1420258,5 5919,51 - 5919,10 5919,11 5919,13 5919,14 5919,15 5919,17 5919,18 5919,20 5919,21 A 5919,08 i 5919,22 5919,23 5919,25 5919,26 5919,28 5919,29 5919,31 | 5919,32 | 5919,34 5919,35 5919,37 5919,39 5919,40 5519,42 591943 | 5919,44 5919,46 5919,47 5919,49 5919,52 Rå 151 Tab. I. == TE | p= 62" , |X=9-—584| 4 | , [X=p—589 4 | 1420258,5 | 5919,52 | 30 |1597850,4 5919,94 | | | | | | 1426178,0 | 5919,53 | 31 |1603770,4 | 5919,96 | 1432097, G | 5919,54 | 32 | 1609690,3 | 5919,97 1438017, L 5919,56 33 -1615610, 3| 5919,99 | 0 1 2 3 | 4 11443936,7 | 5919,57 | 34 |1621530,3 | 5920,00 | 5 6 7 8 9 | 11449856,3 | 5919,58 | 35 1627450,3 5920,01 1455775,9 | 5919,60 | 36 1633370,4 592003 | 11461695,5 | 5919,61 | 37 1639290,4 5920,04 11467615,1 | 5919,62 | 1473534. 7. 5919,64 38 |1645210,5 | 5920,06 39 1651130,5 5920,07 10 |1479454,4 | 5919,65 | 40 |1657050,6 | 5920,08 11 11485374,1 5919,67 | 41 |1662970,7 | 5920,10 12 1491293,7 5919,68 | 42 |1668890,8 | 5920,11 13 |1497213,4| 5919,70 | 43 |1674810,9| 5920,13 14 11503133,2 | 5919,71 | 44 1680731,1 i 15 | 1509052,9 | 5919,72 | 45 1686651, 2 5920,15 16 1514972,6 | 5919,74 | 46 |1692571 4! 5920,17 17 11520892,4 | 5919,75 | 47 | 1698491,6 | 5920,18 18 |1526812,1 5919,77 | 48 1704411.8 5920,20 19 |1532731,9 | 5919,78 | 49 |1710332,0 | 5920,21 20 |1538651,7 591979 | 50 (17162522 5920,22 91 |1544571,5 | 5919,80 | 51 |17 5920,24 22 1550491,3 5919,82 | 52 |1728092,7 | 5920,26 23 |1556411,2| 5919,83 | 53 1734013,0| 5920,27 24 |1562331,0 | 5919,85 | 54 1739933,2| 5920,28 25 |1568250,9 | 5919,86 | 55 1745853,5| 5920,29 26 |1574170,7 | 5919,88 | 56 |1751773,8 | 5920,31 27 |1580090,6 5919,89 | 57 17576942 | 5920,32 28 |1586010,5 | 5919,91 | 58 |1763614,5 | 5920,34 29 |1591930,5 | 5919,92 | 59 |1769534,8 | 5920,35 | 30 |1597850,4| 5919,94 | 60 at 5920,36 | al 9%* 132 Tab. I. g==6M X=9—589 4 1X=0—589 4 1775455,2 | 5920,36 | 30 |1953072,6 | 5920,78 1781375,6 | 5920,38 | 31 |1958993,4 | 59920,80 1787296,0 | 5920,39 | 32 |1964914,2 | 5920,81 1793216,4 | 5920,41 | 33 |1970835,0 | 5920,83 1799136,8 | 5920,42 | 34 |1976755,9 | 5920,84 1805057,2 | 5920,43 | 35 |1982676,7 | 5920,85 1810977,7 | 5920,45 | 36 11988597,6 | 5920,87 1816898,1 | 5920,46 | 37 |1994518,5 | 5920,88 1822818,6 | 5920,48 | 38 |2000439,4 | 5920,90 1828739,1 | 5920,49 | 39 |2006360,3 | 5920,91 | 1834659,6 | 5920,50 | 40 |2012281,2 | 5920,92 1840580,1 | 5920,52 | 41 |2018202,1 | 5920,94 1846500,6 | 5920,53 | 42 |2024123,1 | 5920,95 1852421,2 | 5920,55 | 43 192030044,1 | 5920,97 1858341,8 | 5920,56 | 44 |2035965,0 | 5920,98 1864262,3 | 5920,57 | 45 |2041886,0 | 5920,99 1870182,9 | 5920,59 | 46 12047807,0 | 5921,01 1876103,5 HE 47 |,2053728,1 | 5921,02 1882024,1 | 5920,62 | 48 |2059649,1 | -5921,04 1887944,8 | 5920,63 | 49 |2065570,2 5921,05 1893865,4 | 5920,64 | 50 |2071491,2 | 5921,06 1899786,1 5920,66 | 51 |2077412,3 | 5921,08 1905706,7 | 5920,67 | 52 |2083333,4 | 5921,09 1911627,4 | 5920,69 | 53 |2089254,5 | 5921,11 1917548,1 | 5920,70 | 54 |2095175,6 | 5921,12 1923468;8 5920,71 | 55 21010967 5921,13 1929389,6 | 5920,73 | 56 |2107017,9 | 5921,15 1935310,3 | 5920,74 | 57 |2112939,0 | 5921,16 1941231,0 | 5920,76 | 58 |2118860,2 | 5921,18 1947151,8| 5920,77 | 59 |2124781,4 | 5921,19 1953072,6 | 5920,78 | 60 |2130702,6 502120 | | Log.Msin 1". | Log.N sin 1". 60 61 63 1,9938711 38825 38938 39051 39165 39277 1,9939390 39502 39613 39725 39836 39946 1,9940056 40166 40275 40385 40494 40603 1,9940712 40820 40927 41033 41140 41246 1,9941351 41456 41561 41665 41769 41872 1,9941975 42077 42179 42281 42383 1,9946897 0,0008186 46935 | 8110 46973 | 8035 47011 7960 47049 7884 47086 7809 1,9947124 | 0,0007734 A716L. | 7659 47198 | 7585 47236 7511 47273 7437 47309 7363 1,9947346 | 0,0007290 47383 | 7217 47419 7144 47456 7071 47492 6998 47528 6925 1,9947564 0,0006852 47600 6780 47636 6709 47671 6638 47707 6567 47742 6496 1,9947777 0,0006426 47812 6356 47847 | 6286 47882 | 6217 47917 6148 47951 6079 1,9947986 | 0,0006011 48020 5943 48054 5875 48088 5807 | 5739 5672 0,0005605 | så RE] Die Lehre des Ammonius Sakkas Dr. G. V. Lyng. Die einzigen Quellen, woraus man Nachricht iiber den eigen- thiimlichen Inhalt der Lehre des Ammonius Sakkas schöpfen kann, sind bekanntlich zwei Berichte bei Nemesius (de natura hominis) II, 70 und III 1929 (ed. Mathaei). Wegen der Zweifel, die Zeller gegen die Zuverlåssigkeit dieser Berichte erhebt, kann ich im All- gemeinen auf die Gegenbemerkungen Vacherots verweisen, beson- ders aber auf den Umstand, der uns aus Porphyrii vita Plotimi bekannt ist, dass Plotin besondere Vortråge iiber die Lehre des Ammonius gehalten hat, wonach man es doch wohl nicht fir ganz unwahbrscheinlich halten kann, dass sich in der Schule eine zuver- låssige Tradition dariiber bis zu den Zeiten des Nemesius habe bewahren können. Eine andere Frage dagegen ist die iber den eigentlichen Inhalt und Bedeutung dieser Berichte, und in dieser Beziehung scheinen mir die bisherigen Auslegungen såmmtlich we- sentlich verfehlt, weswegen ich es nicht fir iberfliissig gehalten habe die Frage wieder aufzunehmen, umsomehr als, wie man hof- fentlich ersehen wird, ihre Beantwortung entscheidend ist fir die Auffassung der Entstehungsgeschichte und der Bedeutung des Neu- platonismus selbst. Im Ganzen scheinen mir, wie gesagt, die Ausleger das eigent- lich Charakteristische verfehlt zu haben, indem sie injenen Berich- ten entweder zu viel gefunden haben, oder zu wenig, und zwar 80, dass dies Wenige dazu noch zu viel ist, d. h. etwas, was gerade nicht darin liegt. Das Erste hat ohne Zweifel Déhaut gethan, meines Wissens der Einzige, der eine Monographie ber Ammonius verfasst 135 hat, und der Erste, der auf jene Berichte iber ihn aufmerksam gemacht hat, wenn er darin die ganze Plotinische Theologie oder seine Lehre von den kosmischen Hypostasen findet, denn die durch- gingige Uneinigkeit dariiber unter seinen unmittelbaren Schilern (siehe Zeller) macht es ja doch wenigstens höchst unwahrscheinlich, dass ausser der in dieser Periode gewöhnlichen Lehre von einem iiber allem Irdischen absolut erhabenem Gotte schon von Ammo- nius etwas Bestimmtes festgestellt wåre. Dagegen haben ohne Zweifel die Uebrigen zu wenig in jenen Berichten gefunden, we- sentlich nur Allgemeines ohne Eigenthiimlichkeit, so Vacherot — Einheit von Platon und Aristoteles, iiberlegene Kritik und Plato- nische Psychologie —, so Kirchner — Erneuerung der Platonischen Dialektik — und so Richter — religiöse Zuriickfihrung alles Da- seyns auf das Unendliche, Göttliche — welches alles, wie gesagt. entweder nur etwas Allgemeines, wenig Charakteristisches besagt, oder, wenn man damit etwas Besonderes meint, ohne Zweifel, wie wir sehen werden, das Entgegensetzte der Wahrheit enthalten wird. In der wahren Richtung geht eigentlich nur die Auslegung Bran- dis's, wenn er darin die Lehre von der Substantialitåt des Geistes, - aber, wie wir sehen werden, das wesentlich Charakteristische und Neue ist damit nicht aufgezeigt — es ist in dieser Beziehung ganz richtig, was Brandis selbst bemerkt, dass eine solche Lehre nichts Neues enthalten wiirde. Was die Berichte in Wahrheit enthalten, ist freilich die Lehre von der Substantialitåt des Geistes, aber dies nicht so einfach und unbestimmt — die Substantialitåt des Geistes lehren ja doch ei- gentlich Alle; worauf es bei der Charakterisirung der verschiedenen Philosophen ankommt, ist die Beantwortung der Frage, worin der Geist seine Substantialitåt hat, und das ist eben das Interessante an diesen Berichten, dass sie die nåhere Bestimmung enthalten, dass die Seele ihre Substantialitåt und Ursåehliehkeit oder nach aussen wirkende Kraft gerade in ihrer Ideealitåt oder ideellen Natur hat — es ist eben durch oder nach ihrer reinen iiber Raum und Zeit erhabenen Einheit, dass sie den Leib zusammenhålt, in wel- chem Wirken sie ihr Seyn, auch gewissermassen råumlich hat, so 136 dass nicht eigentlich sie im Körper, sondern der Körper in ihr ist (siehe Nemes.). Was diese Bestinmung so bedeutungsvoll macht, ist, dass sie das Princip der spiritualistischen Weltansicht entbålt im Gegensatz sowohl zu dem Idealismus der Platonisch-Aristoteli- schen Periode, wie zu dem Materialismus der vorsokratischen und der nacharistotelischen. Wåhrend nåmlich einerseits bei Platon die Ideen nur unwirksamen Formen sind, weshalb er der Seele nur dadurch Realitåt und Kraft verschaffen kann, dass er sie durch eine Mischung des Ideellen und Materiellen entstehen låsst (S. Timaeus) und selbst der vovg des Aristoteles nur in sich $vepystæ ist als vonar voss, weshalb die Seele auch hier zusammen gesetzt ist, wihrend andererseits die Stoiker und die Epikuråer dem Ideellen als solchem alle Realitåt absprechen und so dadurch der Seele Rea- litåt und Kraft verschaffen, dass sie sie zu etwas rein Materiellen machen, findet, wie gesagt, Ammonius und nach ihm die iibrigen Neu- platoniker die Realitåt und, was eigentlich dasselbe ist, die Kraft auf das Andere zu wirken, in ihrer ideellen Natur selbst, mit wel- cher psychologischen Lehre zugleich, wie gesagt, das Princip der neuen Weltanschaung ausgesprochen ist, nåmlich dass das Ideelle eben als solches ausser sich wirkend, somit Realitåt, Macht, Offen- barung, kurz Geist ist. Dem entsprechend hat auch die Methode des Beweisens, die Dialektik, den Plotinischen realistischen Cha- rakter im Gegensatz zu der mehr formellen, rein begriffsmåssigen Dialektik Platons. Mit dieser Aufklårung iber die Lehre des Ammonius fållt auch, wie mir scheint, ein bedeutungsvolles Licht auf die Enstehungs- geschichte des Neuplatonimus. Ich habe in einem Vortrage, dessen Hauptinhalt in den Verhandlungen der Gesellschaft der Wissenschaf- ten zu Christiania 1873 wiedergegeben ist, eine damit verwandte Lehre von der Gotth eit als iiber die Hauptgegensåtze des endlichen Daseins, Vernunft und Materie, erhaben und gerade dadurch sie zusammen- fassend und beherrschend, schon bei den Neupythagoråern das erstemal in einem Pseudo-Archytåischen Fragmente und dann durch eine Reihe von Denkern, zuletzt vollståndig bei Numenius zu einer trinitarischen Theologie entwickelt nachgewiesen. Wenn man diese 137 Entwickelung mit der obigen Auffassung der Lehre des Åmmonius zusammenhålt, entscheidet sich, wie mir scheint, in einer interes- santen Weise der schon unter den Zeitgenossen Plotins begonnene Streit iiber die eigentliche Quelle seines Systems, ob sie bei Am- monius oder bei Numenius zu suchen sei. Das wahre Verhåltniss zeigt sich nåmlich nun dies zu sein, dass zwar die dogmatische Form der Lehre von den Hypostasen der Einwirkung des Nume- nius zuzuschreiben ist, dagegen das metaphysische Princip des Sy- stems derjenigen des Ammonius, und dass die göttliche Dreieinig- keit oder die Götterdreiheit des Numenius durch die Verbindung mit der psychologischen Theorie des Ammonius eine neue wahrhaft speculative Bedeutung bekommen hat, nåmlich als Ausdruck und Offenbarung des eignen, allgemeinen Wesens des Geistes. So erscheint auch der Neuplatonismus in seiner wahren und grossen Bedeutung als die Versöhnung des Dualismus der echtgriechischen Weltan- schauung in Spiritualismus, aber weil jenes ideelle Wesen des Gei- stes noch ganz abstract ist, die reine Einheit, der sogar die Selbst- verdopplung des Bewusstseyns abgeht — to év der Plotinischen En- neaden — wird seine Wirkungsweise eine giånzlich unbestimmite, zunåchst eine natirliche, der des Lichtes zu vergleichen, und der Spiritualismus' tritt daher bier noch erst in naturalistischer Form als Emanationslehre auf. Bemærkninger om Tilregnelighed (Strafskyld) og : Sindssygdom i Anledning af Directør Sandbergs Redegjørelse for den saakaldte »Sandon*s Affaire. (Foredraget i Møde den lode April 1874.) Af Prof. Dr. Faye. I Aaret 1865 tillod jeg mig her i Selskabet at gjøre ,Forhol- det mellem Tilregnelighed(Strafskyld) og Sindssygdom* til Gjenstand for et Foredrag, der gav Anledning til en Discussion i et Par af Selskabets Møder. Den nærmeste Anledning til at jeg bragte dette Emne paa Bane, var en i Frankrig famøs bleven Sag vedkommende en Advokats — Sandon's — Sindstilstand, der paa Grund af ganske særegne Tvivl om Gyldigheden af Lægernes Er- klæringer og Sagens øvrige mærkelige Omstændigheder ogsaa var gjort til Gjenstand for Omtale og Critik i flere Lande udenfor Frankrig. En af de 5 Sindssygelæger, som i Frankrig havde afgivet Er- klæringer, sendte en Fremstilling af Sagen til en Fagscollega i Wien (Prof. Leydesdorf), og efter denne — i en Wiener-Journal optagne og af Prof. L. commenterede — Redegjørelse blev et af mig over- sat nøiagtigt Referat foredraget i Selskabet. Jeg wunderrettede Directør Sandberg om, at et saadant Emne forelaa, da det maatte interessere at høre hans Bedømmelse af dette mærkelige og tvivl- somme Tilfælde, og han gjorde ogsaa i det andet Møde en Del Be- . mærkninger (see de trykte Forhandlinger), der dog den Gang ikke berørte det concrete Tilfælde, men alene i sin Almindelighed angik de ofte stedfindende uimodstaaelige Drifter hos Sindssyge. Han var da ikke tilbøielig til at indgaa paa den franske Lære om be- 139 stemte ,Monomanier*, da disse nærmest maatte betragtes som se- eundaire af en almindelig Sindsforstyrrelse 9g som ,Residua af en foregaaende Sindssygdom*. Nu, da Sandon er død og obduceret, sees Sandberg ifølge den herom givne Redegjørelse at være ganske enig med de franske Læger i deres Diagnose af Mandens Sindstilstand, der blev betegnet i Begyndelsen som en ,Mania sine delirio* (Pinel), ,Folie instinctive eller affective* (Esquirol), ,Monomania moralis* (Guislain), ,,Moral insanity* (Prichard), hvilken — under en forøvrigt uskadt Intelligents — viser sig ved et forandret Væsen med Hensyn til Tilbøieligheder og Charakter eller i en instinktartet Drift til Voldsomheder. Eller — som Prichard udtrykker sig: ,En Forrykthed, bestaaende i en sy- gelig Udartelse af de naturlige Følelser, Tilbøieligheder, Sædvaner, sædelige Anlæg og naturlige Drifter, uden nogen bemærkbar For- styrrelse af Forstanden eller de aandelige Evner, og uden Sandse- bedrag eller Hallucinationer*. Grændserne for moralsk Gal- skab blive saaledes rummelige. Forskjellighederne, siger Prichard, i moralsk Sindssygdom ere ligesaa talrige som det menneskelige Væsens Følelser og Lidenskaber. — ,Altsaa*, yttrer sig Prof. Ley- desdorf i sin Critik, ,bestaar denne Galskab i en Henrivelse til det Slette, det Gemene, det Dyriske uden Forstyrrelse af Intelligent- sen*. Leydesdorfs Opfatning stemmer ikke med den nævnte en- gelske Læges eller de franske Psychiateres, og han anser Defini- tionen for en saavel i ,videnskabelig som i medico-forensisk Hen- seende farlig Vranglære*. L. vil nemlig ikke erkjende noget egenligt Slægtskab mellem Sindssygdom og Forbrydelse, skjønt dette oftere . er søgt paavist og, saavidt- jeg forstaar, heller ikke ganske lader sig benægte. Vanskeligheden ved strængt at skjelne imellem en uimodstaaelig Drift og Forbrydelse bliver idetmindste i mange con- erete Tilfælde meget stor, naar man ikke med Bestemthed formaar at sætte den sygelige Drift i Forbindelse med en mere almen Sinds- forstyrrelse, hvilket under en begyndende Sindsaffection og under visse Former ofte kan kræve en dyberegaaende Kundskab og Evne til at granske Menneskenaturens mentale Forholde, end den kan ventes hos Læger i Almindelighed. Det er vel ogsaa derfor, og 140 fordi Sindssygelægerne ere, som rimeligt er, tilbøielige til at be- dømme denne Slags Sygdomme fra et mere doctrinairt Stand- punkt end Jurister og Andre,-der nærmere maa see hen til Rets- ordenen og Samfundsforholdene, at der for nogle Aar siden faldt den Yttring i det engelske Parliament, at Tilregneligheden heller burde bedømmes af andre sundttænkende Personer og ikke af Læger, — en Opfatning, som dog ganske vist er feilagtig. Det er nødvendigt, at Dommeren har det sidste bestemmende Ord, men uden en grun- dig Lægeundersøgelse vil Bedømmelsen mangle et solid Fundament, da den legemlige Tilstand maa bedømmes i Forbindelse med den aandelige. ,Kun hvor den fri Selvbevidsthed og med den Hand- lingens Frihed mangler, er der en bunden Tilstand, der udelukker Tilregnelighed, tilstede". Saaledes lød et af Wienerfacultetet af- givet Superarbitrium i Anledning af en Vanetyvs Sindstilstand, og Begrebsbestemmelsen er visselig tydelig nok. Men ikke desto- mindre bliver Bedømmelsen i concrete Tilfælde meget vanskelig. Det er jo ogsaa en hævdet Praxis, at selv overgaaende abnorme Excitationstilstande kunne udelukke Tilregnelighed eller ialfald for- mindske Strafskylden, naar de have været overmægtige og døvet eller annulleret Fornuftens tæmmende Indflydelse. Den høieste Grad af Vredesudbrud (den saakaldte Excandescentia furibunda), over- stadig Beruselse af en eller anden Beskaffenhed osv., høre herhen; hvorvel det med Rette kan indvendes imod en altfor mild Betragt- ning af saadanne Tilstande, at de sædvanlig ere bevirkede ved Personens egen Lyst eller Mangel paa Overvindelse. De flere forskjellige Monomanier, som først af franske Læger ere opstillede, men som mange Andre, hvoriblandt Sandberg, ikke have villet anerkjende uden i Forbindelse med eller, som anført, endog blot som et Residium af en almindelig Sindsforstyrrelse — ere ogsaa efter min Opfatning sjælden eller aldrig isolerede Sinds- — sygdomme, og jeg er meget tilbøielig til at medgive, at der sam- tidigt vil underligge en baade somatisk og psychisk abnorm Til- stand, hvorpaa navnlig Erotomanien oftere har givet et tydeligt Bevis. Men Sagen er, at dette formaa vi ikke altid at constatere med nogen Sikkerhed i Sygdommens Begyndelse, og vi kunne jo | 141 ikke — ifølge de forskjellige concrete Forholde og Krav — vente med Diagnosen, indtil Sygdommen er fuldt udviklet, eller indtil Obduc- tionen maaske giver et Bidrag til en rigtig Opfatning. Vi høre og see ofte Personer, der ifølge en særegen Disposition (maaskee Arv) efterhaanden falde over i en eller anden excentrisk Retning; man kan faa, hvad man kalder en Kjæphest, der under megen Vedhæn- gen og Grublen kan udvikle sig til en fix Idé, hvilken endelig kan, om den ei selvstændigt controlleres og beherskes, gaa over i en Tilstand, som godt kan benævnes en Monomani. Saalænge imid- lertid denne Tilstands Betydning overfor Udenverdenen erkjendes af Individet, vil den ogsaa aves saaledes, at den ei støder an mod Loven, om den end viser sig mere aaben i det sociale Liv; og saalænge denne Selvbeherskelse gjør sig gjældende, kan der ikke blive Tale om Utilregnelighed i kriminel Henseende, skjønt man godt kan forsvare at kalde den psychiske Tilstand abnorm fra et doctrinairt Standpunkt. Hallucinationer, som med Rette lægges særligt Mærke til ved Bedømmelsen, ere heller ikke noget sikkert eller afgjørende Tegn, da saadanne Sandsebedrag kunne være forbigaaende og leiligheds- vis komme tilstede hos sensitive Individer, der ellers ere ganske aandsfriske. Det vil erindres, at Luther tydelig saa Djævelen i sit Værelse paa Wartburg og kastede Blækhuset* efter ham. So- crates og Swedenborg havde endog sin ,Daimon*; men dennes In- spirationer bleve alene benyttede i det Godes Tjeneste. Naar det endnu hertil lægges, at den saakaldte ,Mania sine delirio* finder Sted uden Hallucinationer, maa saaledes ogsaa dette Phænomen betragtes med Critik og i nøie Forbindelse med den hele øvrige mentale Tilstand. Det maa derfor ansees som en ensidig Bedøm- melse, naar en bekjendt fransk Mentallæge (Morel) i en temmelig voluminøs Bog har villet bevise, at Socrates i Virkeligheden var en sindssyg Mand, skjønt hans Liv og Virksomhed gav et udelt Billede af Visdom. Det er en Sindssygdoms hele Gang, som maa nøie studeres, 08 dette ikke alene fra et psycho-somatisk Standpunkt, saaledes * Væggen i Rummet er nu renskrabet af Reisende. 142 som det skeer baade af Læger, Geistlige og Andre; men ogsaa for at bedømme Tilregneligheden overfor Loven: om han nemlig var ,mentis capax* i Handlingens Tid og er ,,poenæ capax* overfor Loven, thi uden en gjennemgaaende Undersøgelse ogsaa med dette Punkt for Øie kan en lægevidenskabelig Undersøgelse ikke tjene Dom- meren, hos hvem Afgjørelsen ligger, til Rettesnor. Og hvor van- skeligt dette er i Begyndelsen af en Sygdom og i mange dunkle Tilfælde, det ved Enhver, som har været nødt til at afgive deslige — Skjøn. Heraf kommer det, at de formentlig Sagkyndige ofte ere uenige, hvilket for en Del ogsaa bliver forklarligt af den forskjel- lige Synsmaade, som gjør sig gjældende hos de undersøgende Per- soner. Saaledes har det, som bekjendt, ikke sjælden været Til- fældet, at det medicinske Facultets Medlemmer ikke have været enige ved at afgive Overskjøn med Hensyn til Tilregneligheden — (Strafskyld), som ogsaa nylig var Tilfældet ved Bedømmelsen af et | som det synes umotiveret Mord. Et Par Medlemmer ansaa Mor- deren tilregnelig, men de øvrige Medlemmer vare i Overensstemmelse med flere andre Erklæringer af modsat Mening, og saavel Under- ret som Høiesteret dømte ham ikke — paa Grund af Utilregnelig- | hed. I andre Tilfælde har Høiesteret fældet Vedkommende, uagtet Sindssygelægen og en Fraction af Facultetet har erklæret sig for, at Forbryderen var sindssyg og utilregnelig. Dette hart. Ex. været Tilfældet i et Par Sager, hvor Angjældende i en religiøs Exaltation og under en monomanisk Indflydelse af sine religiøse Anskuelser har krænket Kirkefreden og af Sandberg og Lægen paa Stedet var anseet utilregnelig. Facultetets Pluralitet kom i det ene og en Minoritet i det andet Tilfælde imidlertid til det Resultat, at Personerne vare strafbare, og da Straffen kuns bestod i Fængsel, viste den sig ogsaa velgjørende i saa Henseende, at Personen fik Ro til at tænke over sin Handling, idet han ikke levede mere un- der Fristelsen til at forsee sig. ,Man skal adlyde Gud mere end Mennesker*, hedder det, og under en vrang og ensidig Opfatning heraf bliver Tilstanden exalteret og kan overgaa til virkelig Sinds- sygdom. De af Facultetets Medlemmer, der holdt paa Tilregnelig- heden, benægtede ikke, at Angjældende til en vis Grad vare sinds- 143 syge, men kunde af de concrete Omstændigheder dog ikke ansee den sygelige Drift for at være saaledes udenfor Fornuftens og Vil- liens Control, at Strafskylden ganske burde hæves. I det ene Til- fælde viste det sig ogsaa klart, at Personen selv meget godt indsaa, at han havde forbrudt sig imod Loven, ligesom han vidste, at der kunde procederes paa Straffrihed ifølge Sindssygdom. Det var 2den Gang, han var anklaget for den samme Forgaaelse, bestaaende i - Uqvemsord imod Præsten under Gudstjenesten. At han var: sig Forbrydelsens Beskaffenhed og Betydning ret godt bevidst, og at han ogsaa kunde beherske sig, fremgik formentlig deraf, at han lovede Øvrigheden at afholde sig fra al Fredsforstyrrelse, saalænge Sagen var under Behandling, og dette Løfte holdt han. Ved Proce- duren for Høiesteret var han 2den Gang selv tilstede, og han for- bød sin Advocat at søge ham frifunden paa Grund af Utilregnelighed, da han selv — ligesom første Gang — heller vilde straffes end er- klæres for sindssyg. Han blev dømt, har senere udstaaet sin Straf og — med Undtagelse af et lidet Forsøg paa at gjøre Ufred i en Methodistkirke, den han dog paa Opfordring strax forlod, — ikke for- brudt sig. Han faar nu ikke Tilladelse til at gaa i Kirken og er saaledes fri for Fristelsen. Forøvrigt har han opført sig som en fornuftig Mand og god Borger; han har Tillid hos sine Medbor- gere og opfylder til Vedkommendes Tilfredshed sine Pligter som Commissionair for et stort Handelsfirma. At han ved Siden heraf fremdeles hænger ved sine religiøse Phantasier og Skriverier, er ganske vist; men ellers viser han, som jeg gjennem et Brev har erfaret, en forstandig Færd og lader navnlig sine Børn freqven- tere Skolen og vel opdrage. Hvis nu denne Mand — ifølge de af 2de Læger og navnlig Directør, Sandberg afgivne Erklæringer — var bleven frikjendt imod sin egen Villie paa Grund af Sinds- sygdom, vilde hans hele borgerlige Stilling og hans Evne til at forsørge sin Familie være bleven ganske tilintetgjort. Fra Hr. Sand- bergs og enkelte andre Lægers Synspunkt var Sagen her saa klar, at Sandberg — under en Discussion, som af ham blev vakt inden det medicinske Selskab paa Grund af Facultetets i anden Retning gaaende Overskjøn — erklærede, at hvis denne Mand ikke skulde 144 være straffri paa Grund af Sindssygdom, ,saa havde Monomanierne intet med Criminalloven at gjøre", — en Opfatning, som jeg ogsaa da maatte bestride Rigtigheden af. Den anden Mand, som Høiesteret i sin Tid fældte til Straf for samme Forbrydelse (Facultetet delte sig i sit Overskjøn i to lige Fractioner), saugede Brænde paa Tugthuset. Han vari Begyn- delsen stridig og paaberaabte sig sin Pligt og Overbevisning, støttet til Religionen, men efterhaanden blev han mere rolig og sandset, og efter endt Straf sagde han til Inspectøren, at han nu var cu- reret for sine Indskydelser, og at han nok for Fftertiden skulde afholde sig fra alle Udskeielser. Saavidt jeg ved og senere har hørt, er dette Løfte bleven holdt, og Manden har ernæret sig som en selvstændig og i borgerlig Henseende ansvarlig Person. Den overordentlig store Betydning, det har for et Individ at blive ved Dom erklæret uansvarlig for sine Handlinger paa Grund af Sindssygdom, bør visselig gjøre os meget forsigtige, og dette blev ogsaa fremhævet saavel under den omtalte Discussion i det medicinske Selskab som under Discussionen her i Selskabet 1865, idet Prof. Monrad fremhævede, at Rettens Princip krævede særlig | Omtanke, og at han troede, ,man neppe kunde gjøre Nogen en større Uret end ved, uden særdeles tvingende Grunde, at ansee ham for uansvarlig. Thi at gjælde som et forstandigt Menneske er Menne- skets vigtigste Ret*. (See Forhandlingerne). Directør Sandberg har i sin Fremstilling af den saakaldte ,San- dons Affaire* hovedsagelig holdt sig til Phænomenerne i de seneste 6—7 Aar og af disse i Forbindelse med Obductionsfundet seet en Stadfæstelse paa de af Lægerne givne Erklæringer, idet vi nu fik det sædvanlige Billede af en ,Paralysis generalis*. Men Tingen er, at Sandberg nu ikke tager Hensyn til de tidligere Phænomener og Mandens Tilstand i alle de foregaaende Aar. I Begyndelsen vare ogsaa de consulterede Læger i Tvivl, om man ikke nærmest skulde betragte Manden som et i høi Grad liden- 145 - skabeligt, hovmodigt og hevngjærrigt Menneske; men senere fik man da den Opfatning, at han maatte ansees som sindssyg og li- dende af den saakaldte instinctive eller moralske Galskab (Mania sine delirio). Imidlertid viste Sandon saavel under sin heftige Pole- mik først mod Ministeren Billaut og efter hans Død mod Lægerne saamegen Skarpsind og en saa overbevisende Fremstillingsevne, at selv en Mand som Historikeren og Statsmanden Guizot ansaa ham for en uretfærdig behandlet Mand, og paa Grund af en lig- nende Opfatning nød han ogsaa Understøttelse og dette endog fra høieste Steder. Senere, da Tilstanden udviklede sig mere tydeligt eller maaske just paa Grund af Sindsophidselsen forværredes, blev Billedet tydeligt, og at man i Fundet ved Obductionen har fundet en Bekræftelse paa Diagnosen, er da ganske naturligt. Med Hensyn paa den Oplysning, som en physikalsk Undersø- gelse af Hjernen kan medføre, er der imidlertid Anledning til at gjøre vigtige Bemærkninger, og nogle saadanne skal jeg her tillade mig at fremstille til Overveielse. Næst at bemærke, at vi i levende Live ikke have nogensomhelst Kundskab om de Bevægelser, der före- gaa i Hjernen under den intellectuelle Virksomhed, og at vi i det Hele intet kjende til de finere materielle Betingelser for Hjerne- livet og Hjernens Rolle som Organ for den intellectuelle og ethisk- moralske Kraft og dens Gradationer, — skal det særlig fremhæves, at Anatomien (den pathologiske) til denne Tid intet eiendommeligt Phænomen eller nogensomhelst materiel Forandring indenfor Hjerne- skallen har kunnet opdage og præcisere som ufravigeligt tilhørende Sindssygdom i en eller anden Form. Ganske vist findes ofte or- ganiske Forandringer ved Sectionen af Sindssyge, der ligge aabent for Undersøgeren, men saalænge man intet bestemt kan slutte af dem, bliver Studiet i sine Resultater paa denne Vei endnu meget ufuldkomment. Hertil kommer, at man ikke sjelden træffer til. intet at finde, som kan ansees at staa i causal Forbindelse med Sindssygdommen, og da vi ingen Mentalphysiologie endnu erei Be- siddelse af og neppe kunne haabe at vinde op til en saadan, men maa for en væsentlig Del nøie os med at bygge paa Psychologiens og Menneskekundskabens Fundament, bliver det en Nødvendighed — Vid.-Selsk. Forh 1874. 10 146 ved Bedømmelsen i retsmedicinsk Henseende for en Del at afsee fra det mere somatiske Grundlag. Det har undret mig at sery- at Sandberg har lagt en ganske overveiende Vægt paa Sectionsfundets Beviskraft, da han dog vel maa indrømme, at de fundne Abnormiteter strængt taget intet paatageligt Bevis kunne give for Tilstedeværelsen af en mental ab- norm Tilstand. Fortykkelse af Hjernehinderne findes saa- ledes uden forstyrret Sindstilstand og kan fremføre ganske andre Sygdomsphænomener. Udvidede Hjernekar have en ganske stor Betydning for Hjernens Function, saavidt man med den ikke rige Erfaring herom til Lærer kan dømme; men Phænomenerne have nok nærmere vist sig at henhøre under Nervelivets sensitive Sphære end til det mentale Livs Felt. Og hvad endelig de apoplektiske Faci angaar, da kunne saadanne, som bekjendt, forekomme ifølge en Hjernesvækkelse, der heller ikke vedkommer Mentalpathologien. Hermed vil jeg ikke have udtalt, at de vare uden Betydning i det foreliggende Tilfælde. Tvertimod bidroge disse anatomiske Abnor- miteter utvivlsomt til at give den hele Affection det udtalte Præg, som den i de senere Aar viste, og som ikke var til at miskjende; men disse Forandringer vare aabenbart ikke tilstede i den tidligere Periode, medens Manden nød godt af sin fulde aandelige Kraft, den han ogsaa benyttede paa en Maade, som vildledede Andre end de Mentalpathologer, som nøie og flere Gange gjennem et længere Tidsrum havde undersøgt ham. Men selv disse vare i Be- gyndelsen usikkre, som rimeligt kunde være, og af Dr. Leydesdorfs Bemærkninger til den givne franske Fremstilling og motiverede — Diagnose fremgaar det, at han ved den Tid (1865) ikke var fuldt h overbevist, men vilde vente nærmere Oplysninger fra Rettens Side, — inden han ansaa det rigtigt at fælde nogen bestemt Dom. Naar Talen er om Betydningen af de ved en Section fundne — anatomiske Forandringer, bør det visselig ei glemmes, at flere saadanne organiske Afvigelser ifølge Erfaring ogsaa kunne opstaa som en Følge af en abnorm functionel Virksomhed, hvorved det bliver dobbelt vanskeligt at bedømme deres Værd som Aarsager. En Forvexling af Aarsag med Virkning vil saaledes kunne finde 147 Sted og Bevisførelsen herved maaske gjort dunkel eller endog umulig, forsaavidt man vil støtte denne til det anatomiske Fund. Naar det nemlig forholder sig saa, at en vedvarende Overanstrængelse | kan influere paa den organiske Masse, og at Hjernen ingen Und- tagelse gjør herfra, bliver jo ligefrem Spørgsmaalet her, hvorvidt eller i hvilken Grad ere de fundne Abnormiteter at ansee som pri- maire og causale eller som secundaire og consecutive overfor selve den aandelige Tilstand. I Lighed med en overanstrængt Virksomhed af et Organ kan ogsaa for Hjernens Vedkommende en heftig og vedvarende lidenskabelig Sindstilstand, ja endog en pludselig vold- som Sindsaffect fremføre Sindssygdom. Dette er jo for Alle vit- terligt, og i saadanne Tilfælde kan der ei være Tale om nogen fore- gaaende anatomisk Abnormitet. Naar dette indtræffer og Individet ellers har vist sig fornuftigt, kan der i det Høieste blive Tale om en Disposition, hvilket ogsaa kan have sin Gyldighed; men nogen til en somatisk Undersøgelse støttet Causalforbindelse kan Lægen ei con- - statere, da han ialfald intet kjender til den Beskaffenhed af Hjernen, som her betinger Modtageligheden. Det er igjen den psychiske Undersøgelse, som her bliver en væsentlig Sag. Et interessant Bidrag til vor Kundskab om Sindslidelsers Ind- flydelse paa den organiske Livsvirksomhed har en Læge, Dr. Kohts, givet 1 ,Berliner klinisehe Wochenschrift 1873%. Hans Erfaring og Casuistik er hentet fra Skrækperioder under Strasburgs lang- varige Beleiring i den sidste tysk-franske Krig. Han har fundet bekræftet, hvad Andre og navnlig den bekjendte Prof. Griesinger (Pathalogie und Therapie der psychischen Krankheiten) ogsaa har gjort opmærksom paa, at Sindsbevægelser kunne bevirke flerartede organiske Abnormiteter, f. Ex Hjerneapoplexier og Blødhed af Sub- stantsen, Mave- og Tarmaffectioner, Icterus o. fl.; og Enhver, som af egen Erfaring kjender lidt til den mærkbare Indflydelse, Sindsli- delser kunne udøve paa Hjernen og Indvoldene i Underlivet, vil neppe tvivle om disse Ilagttagelsers Rigtighed. Denne Side af Sa- gen har imidlertid Sandberg i sin Fremstilling og Bedømmelse ganske ladet ud af Betragtning, idet han alene har holdt sig til den ene Side og anført Enderesultatet som et uomtvisteligt og fuld- gyldigt Bevis for Diagnosens Rigtighed. Alt passer Og ganske - 148 godt sammen, naar man alene holder sig til Phænomenerne i Man- dens senere Leveaar; men da vi, som sagt, 1 en Retssag ikke kunne vente med en Diagnose og Bedømmelse, til Døden indtræffer, maa denne ofte afgives i et saa tidligt Tidsrum, at der let maa komme til at herske Uvished og Uenighed selv mellem Lægerne. Paa dette Standpunkt stod Sandons Sag, da jeg førte den frem her i Sel- skabet i 1865, men Sandberg indlod sig da ikke paa selve Sagen, hvorvel Historien, hentet fra Kilden, var, som ovenfor anført, let tilgjængelig. Jeg vil paa ingen Maade ved mine Bemærkninger i Anledning af det her omhandlede Tilfælde have udtalt, at den saakaldte , Folie in- stinctive* eller ,morale* ikke fortjener at indregistreres som en Form af Sindssygdom, og jeg kan ogsaa indrømme, at de dygtige franske Sindssygelæger, som have afgivet Erklæring i denne Sag, ganske vist have havt en til Erfaring og Studium støttet Grund at bygge deres Opfatning paa. Men da denne ,moralske Galskab* kan i sin Aabenbarelse og i Phænomenernes Optræden meget nærme sig til Forbrydelsens Præg, bliver Distinctionen visselig ofte yderst van- skelig og dette fornemmelig i Sygdommens Begyndelse, hvorfor Ansvaret ved Bedømmelsen maa blive stort. Prof. Leydesdorf har, som ovenfor anført, i sin Commentair protesteret imod de franske Lægers og den engelske Psychiater Prichards Definition af en moralsk Monomani og kaldet den en for den forensisk-medicinske Praxis farlig Vranglære. Han yttrer videre, ,at mån ved at hylde Prichards Anskuelse vistnok ogsaa maatte komme til at erkjende det saa ofte opstillede, men grundig tilbageviste Slægtskab mellem Sindssygdom og Forbrydelse og vilde saaledes aabne Døren for de mange Fordomme, som tidligere have hvilet over de Sindssyge. Tvende i Væsen saa forskjellige Tilstandé som , Laster samt For- brydelser* og Sindsforvirring maa holdes strængt fra hinanden, og ved en indtrængende sagkyndig Forskning vil Forskjellen lade sig fastsætte i hvert enkelt Tilfælde, og det vil kunne afgjøres, om man har med en psychisk Syg eller en moralsk sunken Person at gjøre. Selv de Former, som vise sig under Masken af sædelig Depravation, ville under deres Udvikling lade sig erkjende ved de dem ledsa- gende psychologiske Forhold og somatiske Phænomener*. NN EE oa 149 Saaledes udtaler sig denne Læge, og alt dette synes vistnok rigtigt og forstaaeligt i Theorien; — men i Praxis og inden Syg- dommen endnu har udviklet sig saavidt, at der kan blive Tale om ubetvingelige Drifter og Tilbøieligheder under Vrangforestillingers Indflydelse og Fornuftens Vanmagt, maa, jeg gjentager det, Van- skeligheden ved at dømme ikke sjelden blive stor, — og selv Prof. Leydesdorf synes at indrømme dette, naar han, hvorvel han har den franske Collega's Fremstilling for sig, dog ønsker at kjende nøiere til Sagen og høre de retslige Oplysninger; inden han opgjør sin Mening. Forøvrigt nægter jo heller ikke denne Fagmand, at Sindssygdom kan antage Præget af sædelig Depravation; men hvad man i Tyskland -særligt holder paa, er vel den Opfatning, at en saadan moralsk Sindssygdom ikke staar isoleret, men er forbunden med andre Forstyrrelser i den mentale Sphære. -— Vor GCriminallov bestemmer, at ,Afsindige (ikke Udtrykket , Vanvittige*, som Prof. Brandt yttrede) og de, som ere Fornuftens Brug, berøvede*, skulde være straffrie. Ved ,Afsindige* har for- mentlig Concipisterne nærmest meent Maniakalske (Rasende), og ved ,Berøvelse af Fornuftens Brug* har man vel tænkt sig de flere forskjellige andre Arter af Sindssygdom i Forbindelse med Utilreg- nelighed. Det har været yttret, og navnlig ogsaa af Sandberg, at Lægen i sit Skjøn kuns har at constatere Sindssygdom uden Hen- syn til dennes Forhold overfor Loven; — men det vil let indsees, at et Skjøn, der fra et strængt doctrinairt Standpunkt constaterede Sindssygdom, uden at indlade sig nøiagtigt paa dennes Beskaffen- hed og Grad samt Indflydelse paa Individets fri Selvbevidsthed og Handlefrihed, vil blive ufuldstændigt og ikke oplysende for Dom- meren. Men indlader man sig, som Lægen maa gjøre, paa at un- dersøge og bedømme Individets Opfatning af Forbrydelse og Straf og ved Siden heraf hans Villiefrihed, da har man ogsaa erklæret sig om Tilregneligheden, saa at det i Virkeligheden bliver det samme, enten man udtrykkelig bruger dette Udtryk eller ikke, da Meningen skal fremgaa klart af det motiverede Skjøn. Da det medicinske Facultet er bleven forpligtet til at afgive Overskjøn i Retssager, naar saadant forlanges, er det en Selvfølge, 150 at ogsaa Spørgsmaal om Tilregnelighed i Aarenes Løb flere Gange ere forekomne. Facultetets Medlemmer ere saaledes nødte til efter bedste Evne og Overbevisning at sætte sig ind i deslige Sager uden selv at have havt Anledning til at undersøge angjældende Person. I Almindelighed ville ogsaa de under Sagens Gang an- stillede Undersøgelser give et nogenlunde paalideligt Fundament for Bedømmelsen; men af og til har det ogsaa truffet, at man ikke har dristet sig til at afgive noget bestemt Skjøn, og i enkelte Til- fælde er ogsaa Personen forlangt ind paa et Asyl til Observation og nøiagtig Undersøgelse. At Facultetets Medlemmer i nogle Sa- ger, hvor Tilregneligheden er sat i Tvivl, ikke heller ere blevne enige, er ovenfor nævnt og vil finde sin Forklaring dels i den Omstændighed, at ingen af Facultetets Medlemmer har havt Anled- ning til en selvstændig Undersøgelse, og dels og fornemmelig vist- nok i den generelle Opfatning af de Sindssyges Stilling i criminel Henseende overfor Lovgivningen. Dette gjælder dog kun i mere disputable Tilfælde og hvor en mental Sygdom endnu ikke er ud- viklet i høiere Grad, thi i udtalte Tilfælde vil al Uoverensstemmelse i Opfatningen ophøre. Variationer og Gradationer ere imidlertid saa mange og Vanskeligheden ved at afgive et Skjøn saa. stor, at jeg for min Del, som Medlem af Facultetet, oftere har udtalt det Ønske, at det medicinske Facultet maatte blive fritaget for at afgive Over- skjøn 1 disse Sager. Sluttelig skal jeg — med Hensyn til Resultatet saavel af Stu- dier som Erfaring, forsaavidt jeg har kunnet følge med, — tillade mig at gjentage min tidligere her fremførte Opfatning, nemlig: at det er umuligt at opstille almengyldige Principer og herefter op- gjøre et Slags Norm for Bedømmelsen. Enkelthederne i det sam- lede Billede kunne være meget forskjellige i de concrete Tilfælde, saa at man bliver nødt til grundigen at veie alle Omstændigheder i hvert enkelt Tilfælde, inden man indlader sig paa at dømme om Tilregnelighedsforholdet, selv om man er paa det Rene med, at Individet er i en mental abnorm Tilstand. Paa den Maade kan og vil ganske vist en lægevidenskabelig Undersøgelses Resultat blive af Værd for Domstolene, hvem — som godt og vel er — den endelige Afgjørelse er tillagt. å - Bidrag til Kundskaben om Norges Gobier. Af Robert Collett. (Hertil Planche III). (Meddelt i Mødet den 22de Mai 1874). I Videnskabs-Selskabets Forhandlinger for 1872 søgte jeg at - paavise, at 2 af de nordiske Gobier (G. milssomi og G. stuwitzit) tilhørte den Gintherske Slægt Latrunculus, som 11861 var opstillet for den oprindelig blot i Scotland fundne Art, G. albus, Parnell. De væsentligste Kjendemærker, der adskille den nye Slægt fra de typiske Gobier, er det tynde, og overalt stærkt sammentrykte, næsten sværdformige Legeme, der er transparent og næsten uden Farve- pigment, de cirkelrunde, hindeagtige, glatte og helrandede Skjæl”, fremdeles Finnernes, især Dorsalernes afvigende Bygning, samt en- delig den overordentlig store Svømmeblære. Af denne Slægt er med Sikkerhed neppe flere end de ovennævnte 3 Arter kjendte; de 2 førstnævnte af disse tilhøre Norge, medens L. albus, der i de senere Aar er funden i den bohuslehnske Skjærgaard, endnu ikke er paavist hos os. L. milssomit, der hidtil ikke er funden udenfor Norge, og her blot i et forholdsvis lidet Antal Individer, er i flere Henseender saa afvigende fra de øvrige Arter, at den maaske ret- test burde opstilles som en egen Slægt, for hvilken jeg vil fore- slaa Navnet Latrunculodes. E | Den typiske Slægt Gobius, der tæller et saa overordentlig stort Antal Arter under næsten alle Breddegrader, frembyder paa Grund af sin store Mangfoldighed af særdeles nærstaaende Former ganske * Slægten Latrunculus og dens nordiske Arter, (Forh. Vid.-Selsk. 1872, p. I Chr.a 1873). ? Hos L. nilssonii ere endnu ikke Skjællene med Sikkerhed paaviste, men forsaa- vidt de ere tilstede, ville de sandsynligvis vise OQverensstemmelse med de øvrige Arters. 152 betydelige Vanskeligheder ved Årternes Begrændsning. Hvert Aar bringer nye Former for Lyset, fra Floderne og Brakvand, saavel som fra Havet, men at reducere alle disse beskrevne Arter, hvis Antal allerede er ikke meget under 200, til sit rette Omfang, er sandsynligvis for Øieblikket umuligt. Da jeg i de senere Aar oftere har havt Leilighed til at under- søge de Gobier, der tilhøre flere Punkter af vort Lands sydlige og - vestlige Kyster, ligesom Prof. G. O. Sars har stillet til min Raa- dighed det Materiale, som han har forskaffet sig under sine Dyb- vandsskrabninger efter lavere Sødyr udenfor Stavangerfjorden og de bergenske Kyster i 1872 0g 1873, og da jeg samtidig har under- søgt de i de forskjellige indenlandske Musæer opbevarede Former af denne Slægt, har jeg troet at burde meddele en kort Oversigt over de Arter, der hidtil have vist sig som tilhørende Norges Fauna, da denne synes at være forholdsvis rigt repræsenteret netop inden denne Dyregruppe; dog er det at vente, at fortsatte Under- søgelser ville bringe for Dagen et endnu rigere Stof, fornemmelig blandt Dybvandsformerne, hvorom Kundskaben hidtil har været særdeles ringe. ! Å Hvad de øvrige nordiske Arter angaa, der forekomme paa det grundere Vand, have disse i de senere Aar gjentagne Gange været undersøgte og beskrevne. Fornemmelig har Intendant Malm ved flere Leiligheder givet vigtige Bidrag til Kundskaben om disse Former fra Sverige;" og nylig er et lignende Bidrag fremkommet af Dr. Winther for de danske Arters Vedkommende.” Da jeg i de sidste af disse Afhandlinger finder de fleste af de Observationer bekræftede, som jeg selv har havt Anledning til at gjøre angaaende deres Væsen og Levemaade, har jeg troet at kunne indskrænke ne- " Ichthyologiska bidrag till Skandinaviens fauna (Förh. vid de Skand. Naturf. 9de möte 1863, p. 405. St.holm 1865.) . Beskrifn. på 3 för den Skand. faunan nya fiskarter, etc. (Øfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1870, p. 825, St.holm 1871.) ; Om Svenska Gobiider etc. (Forh. ved de Skand. Naturf. 11te Møde 1873, p. 380, Kb.havn 1874). ? Om de danske Fiske af Slægten Gobius. (Naturhist. Tidsskr. 8 Række, 9 B. p. 191. K.bhvyn 1874). , 153 denstaaende Meddelelser til kortere Beskrivelser af de Arter, der enten ikke ere berørte af de nævnte Forfattere, eller idethele ere mindre kjendte. Til Norges Fauna høre følgende 9 Arter: A. 1lste Dorsal har 6 Straaler. a. Struben og Panden skjælbeklædt. 1. Strubens og Pandens Skjæl smaa, eycloide, Lin. Sa Øre? Tiasfl brite 25% src0k al n Q niger, Lin. 2. Strubens og Pandens Skjæl store, imbricate, Lin. lat. 25 2. G. friesii, Malm. b. Struben skjælbeklædt, Panden nøgen. I. Legemets Skjæl smaa, Lin. lat. 60. . . . . .3. G. minutus, Gmel. 2. Legemects Skjæl store, Lin. lat. 26. . . . . 4. G. jeffreysii, Gönth. c. Struben og Panden nøgen. I. Dorsalerne med sorte Tverbaand, Øinene større, Lin. Kr då åå Gletus, Malm, 2. Dorsalerne med graabrune Tverstriber, Øinene min- MS I 6 Gi mierops, Kr. 3. Ensfarvet brun pigmenteret. Lin. lat. 28 . . .7. G. orca, Coll. |, 4. Hvidgul med sorte uregelm. Tverbaand. Lin lat. 28 8. G. scorpioides, Coll. E. ilste Dorsal har 7;Straaler ... . ... + . ++ 9.G.æruthensparri,Euphr. e' 1. Gobius niger, Linné. G. niger, Lin. Syst. Nat. ed. XII. Tom. 1. pag 449 (1766). G. niger, auctt. Diagn. Panden'", Struben, samt Grunden omkring Iste Dorsal beklædt med smaa eyeloide Skjæl; Legemets Skjæl store, Antallet i Sidelinien omtr. 40, i Rækken mel- lem 2den Dorsal og Analen 12. Dorsalerne temmelig tætstaaende, Caudalen afrundet, Kjæverne omtr. af samme Længde. Farven olivenbrun med større, svagtbegrændsede sorte Pletter; Dorsalerne og Caudalen med mørkere Tverstriber. Hovedets Hudpa-= piller smaa og tætsiddende, i talrige tydelige Rækker; 5 korte Rækker løbe verticalt ned over Præoperculum fra Undersiden af Øiet; Antallet af Papiller i den verticale Række paa Operculum omtr. 40. Totall. indtil 140mm, g6nes JA. HUP AV MG, 01600427 208, * Hos yngre Individer (Totallængden indtil 24mm,) ere Skjællene her utydelige. ? Enkelte Individer have D. 6/13, eller A. 12, eller et Par Straaler flere i P., end det normale Antal. De smaa Tal i C. angive Antallet af de accessoriske Støttestraaler. 154 Udbredt langs de sydlige og vestlige Kyster, paa de fleste Steder talrigt. Mod Nord er den endnu ikke bemærket nordenfor Trondhjemsfjorden (64%), men forekommer sandsynligvis høiere, idet- mindste op til Nordland. E : 2. Gobius friesii, Malm. G. gracilis, Jen. Fries, Vet. Akad. Handl. 1838. p. 245, tab. 4, fig. 2 (1838). G. gracilis, Jen., Fries, Nilss. Skand. Fauna, IV, p. 22 4(1855). (?) G. cruentatus, Gmel. Ginth. Cat. Fish. Brit. Mus. III p. 54 (1861). G. friesii, Malm, Forh. 11 Naturf. Møde p. 583 (1873). Diagn. Panden og Struben beklædt med store tagstenlagte Skjæl Legemets Skjæl store, beklæde hele Grunden omkring Iste Dorsal; Antallet i Sidelinien omtr. 25, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen omtr. 6. 2den Dorsal og Analen have de bagre Straaler længere, end de forreste. Begge Kjæver omtr. af samme Længde, Snuden stump, betydeligt kortere, end Orbita. Øinenc store, Interorbitalrummet lidet, Orbitas Længdediameter omtr. '/; af Hovedets Længde. Farven gulagtig med en Række Pletter langs Legemets Ryg- og Sidelinie; Finnerne uden tydelige Pletter eller Tverbaand. Hovedets Hudpapiller store; 4 Rækker løbe parallelt bagover paa Præ- operculum, 2 paa Subopere. ; Antallet af Papiller i den verticale Række paa Oper- culum omtr. 20. Totall. indtil 100mm, D. 6/14; A. 14; P. 19; V. 6; C. 7 + 17 447; Fries opgiver I. c. D.6/15:"A7 13: Pr 19: Vi Gr 0195: = G. corpore sat compresso, rostro breviusculo, oculis magnis, diametro longitudinali orbitæ '/, longitudinis capitis fere æquante. Capite supra et gula squamis magnis imbricatis vestita, squamis corporis maximis, ubique corpori ordinibus sat regularibus affixis; in serie longitudinali 25 circiter numerandis. Dentibus maxillaribus pluriseriatis, parvis; seriei externæ maxillæ inferioris paucioribus et majoribus. Appendice anali conica. Pinna dorsali 2" et anali postice sensim elongatis, radiis anterioribus paullo magis quam dimidiam lon- gitudinem radiorum posteriorum attingentibus. Pinnis dorsalibus inter se sat approximatis; apicibus radiorum pinnæ dorsalis 2" et analis radicem pinnæ caudalis attingentibus vel paullo superantibus. Pinna | | | | p SÅ SAN 155 caudall magna, angulis rotundatis, in medio sat elongata et acu- minata. Series quatuor horizontales papillarum cutanearum in præ- operceulo, duo in suboperculo conspiciuntur: Colore corporis flaves- cente, maculis aurantiacis (?) lineam lateralem et dorsalem corporis sequentibus; gula et membranis pinnarum punctulis fuscis cre- brissimis ornatis. Totallængden hos det undersøgte Individ 59mm. Fra Snude- spidsen til Roden af Caudalen 47mm. Hovedets Længde 13mm. Or- bitas Længdediameter 4", mm. , Legemets Høide 10mm., Legemsbygningen forholdsvis kort og sammentrykt. Snuden særdeles kort og afstumpet; Kjæverne omtrent lige lange; Analpa- pillen stor og tydelig. Øinene forholdsvis store, Orbitas Længdediameter omtr. '/, af Hovedets Totallængde, og betydeligt længere, end Snuden. Interor- bitalrummet omtrent en Lindsediameter. Tænderne i Overkjæven særdeles fine; i Underkjæven er den yderste Rækkes Tænder mere enkeltstaaende, og disses Længde er omtrent dobbelt saa stor, som de øvriges. Mundspalten temmelig skraa, ender omtrent under Midten af Lindsen. 1 Hovedet oventil beklædt med store, tagstenlagte Skjæl af samme Beskaffenhed, som Legemets, dog ubetydeligt mindre. Struben be- lagt med noget mindre, ligeledes imbricate (ikke cycloide) Skjæl. Legemets Skjæl overordentlig store, jevnt fordelte lige under Ro- den af Dorsalerne; Antallet i Sidelinien omtrent 25. Antallet i en Tverrække fra Begyndelsen af 2den Dorsal ned mod Analen er omtrent 6. Hudpapillerne paa Hovedet store og tydelige, og i sin Anord- ning afvigende fra alle andre indenlandske Arter. Paa Præoper- culum løbe under Øiet 4 næsten parallele Linier, der alle udspringe i samme Punkt noget bagenfor Næseborene, og løbe omtrent i samme Retning bagover; under disse Linier findes paa Suboper- culum 2 Linier, der udspringe allerede paa Symphysis, løbe parallelt med de øvrige 4, og bøie sig sluttelig opover, idet de begrændse Præoperculum langs hele dets bagre Rand. Paa Operculum løber den sædvanlige verticale Række nedad med et Antal af omtr. 20 156 Papiller; fra den 12te Papille (regnet ovenfra) udskyder den sæd- vanlige horizontale Gren til den bagre Rand af Præoperculum. Paa Snuden løbe paa hver Side 2 parallele Rækker bagover fra de indre Næsebor, forene sig meliem Øinene til 1 Par, der fortsætter — sig divergerende bagover paa Issen. Fra Øiets bagre Rand udgaa desuden paa hver Side 2 parallele Rækker, hvoraf den øverste har et større Antal Papiller, end den nederste. Endelig findes kortere verticale Rækker ret over Pectoralernes Fæste. Hos det af mig undersøgte Individ, der maaske er en Han, har den Ilste Dorsal 6 Straaler; den 2den har 14, hvoraf den første er enkelt, den sidste delt allerede fra Grunden af; de mel- lemliggende 12 ere delte i sin ydre Halvdel. lste Dorsal udspringer i en Afstand fra Verticalen over Pectoralernes Fæste, der er mindre — end Orbitas Længdediameter. Høiden af Iste Dorsal er betydeligt mindre, end Legemets; af Straalerne er den 3die og 4de længst, og rage ubetydeligt op over Membranen. Begge Dorsaler ere ind- byrdes temmelig nærstaaende, Afstanden mindre end en Orbitaldia- meter. den Dorsals Straaler tiltage i Længde bagtil, Længden .af de forreste er omtr. 6mm, af de bagre 10!/,. Spidserne af 2den Dorsals Straaler naa, naar Finnen er nedfældt, ubetydeligt forbi - Roden af Caudalen. Hos det af Fries beskrevne Individ var r Straale- antallet ubetydeligt afvigende. Analen, der bestaar af14 Straaler, er ligesom 2den Dorsal be- tydeligt høiere bagtil, end fortil; den bagerste Straale, der er kløven a - til Grunden, har en Længde af 10'/jmm, og dens Spidse naar om-- trent til Roden af Caudalen, medens de forreste Straaler kun ere- mm lange. Pectoralerne bestaa af 19 Straaler, ere stærkt tilspidsede, og naa ubetydeligt over Anus. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, ere fortil sammenvoxne med en temmelig bred Membran (dens Bredde omtr. 3mm), hvorved Tragten bliver forholdsvis dyb. Tilbageslaaet naa Spidserne netop til Anus. Caudalen er forholdsvis større, end hos de øvrige Gobier, og og omtrent af Hovedets Længde. Den tæller 17 leddede Straaler, 157 foruden paa hver Side 7 Støttestraaler; af Form er den stærkt tilspidset i Midten, og afrundet paa Hjørnerne. Legemets Farve er paa «det eneste ifdenlandske Individ uty- delig, men synes at have været gulagtig brun med en Række dunklere Pletter langs Legemets Side- og Ryglinie. Finnerne synes at have savnet egentlige Pletter eller Tverbaand; dog ere alle Membraner sortpunkterede, hvilket især er fremtrædende hos Ventralen, der synes at have været sortagtig. Paa Operculum findes en triangulær spidst nedløbende mørk Plet. Paa det af Fries fundne og paa ovenciterede Sted omhandlede Individ, der ligeledes først blev beskreven efter i længere Tid at have været dødt, angives Farverne som endnu særdeles levende og skinnende; Pletterne langs Sideli- nien syntes guldgule, og lignende Pletter bemærkedes langs Finne- straalerne paa Dorsalerne og Caudalens øvre Halvdel. Et enkelt Individ af denne mærkelige Art er af Prof. G. 0. Sars optaget i Christianiafjorden med Bundskrabe, et Instrument, der har vist sig særdeles tjenligt til Erhvervelse af Dybvandsfor- merne af denne Slægt. Dette Individ, der har en Totallængde af 59mm, (iberegnet Caudalen), opbevares paa Univ. Mus. Foruden dette er alene et enkelt Individ kjendt, nemlig fra Sveri- ges Vestkyst. I 1838 blev, som bekjendt, en Gobius beskrevne af Prof. Friesi Vet. Akad. Handl. efter et fra den vestre Skjærgaard fundet Exemplar paa omtr. 100mm, Arten blev opstillet under Navn af G. gra- cilis, Jenyns, et Navn, der dog blev givet med nogen Tvivi om Indivi- dets Identitet med den Art, der af den nævnte Forfatter var opstillet under dette Navn. Denne Tvivl var fuldtvel grundet, da den skot- ske Art muligens har været udkastet efter Individer af G.microps, Kr., paa hvilken Art Beskrivelsen, der er ganske ufuldstændig, og neppe nogensinde vil kunne med Sikkerhed anvendes paa nogen. bekjendt Art, maaske passer bedre, end paa yngre Individer af G. minutus, hvilket af enkelte er antaget. Prof. Fries antog for sin Del, at G. gracilis Jen. maaske faldt sammen med G. cruentatus, Gmel., hvilket har bevirket, at det sidstnævnte Navn er ble- ven opført som Synonym til Fries" Art, dog altid med mere eller mindre Tvivl om det berettigede heri. Under Navn af Gobius 158 eruentatus? Gmel. er saaledes Fries" Art endnu opført af Malm i Forh. i Naturforskernes 11te Møde 1863, men samtidigt anser denne For- fatter det for sandsynligt, at den paa Grund af Halefinnens Form er skilt fra G. cruentatus, og foreslaar Navnet G. friesui. Fra G. cruentatus adskiller G. friesti sig allerede ved det første Øiekast ved sin Skjælbeklædning, idet Skjællene hos den middel- havske Art ere smaa og tætsiddende; saaledes opgives Antallet af Skjæl i Sidelinien til 58, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen til 17—18 etc. Fremdeles vil Hovedets Hudpapiller, Finnernes Bygning, Snudens Længde i Forhold til Orbita, Hovedets Længde i Forhold til Legemets Totallængde o. s. v. sandsynligvis være tilstrækkeligt til for stedse at adskille disse Arter. 3. Gobius minutus, Gmelin. G. minutus, Gmel. Linnæi Syst. Nat. ed. XIIT tom. 1. p. 1199 (1789.) G. minutus, auctt. Diagn. Panden nøgen, Struben beklædt med ceyceloide Skjæl. Legemets Skjæl smaa, beklæde Grunden omkring lste Dorsal, ere ordnede i regelmæssige Rækker; An- tallet i Sidelinien omtr. 60, i Rækken mellem ?2den Dorsal og Analen 13. Deorsa- lerne indbyrdes temmelig adskilte, forholdsvis lave. Legemet langstrakt; Hovedet indeholdes 43 Gange i Legemets Totallængde. Øinene af middels Størrelse, Orbitas Længdediameter omtr. '/5 af Hovedets Længde. Farven hvidagtig med mørkbrune Punkter oventil, og en Række af større Pletter langs Sidelinien; Iste Dorsal har å Regelen en sort Plet mellem 5te og 6te Straale. Hovedets Hudpapiller smaa og tæt- å staaende; omtr. 7 Rækker, de fleste med mindst 6 Papiller, løbe verticalt nedover — fra en horizontal Række paa Præoperculum. Antallet i den verticale Række paa Opereulum omtr. 20. Totall. indtil 100mm, D. H/11 ::A. 46; B18:1V005 0. tar JONE ME Almindelig udbredt ved Landets sydlige og vestlige Kyster paa en Dybde af 1—10 Favne, sjelden indtil 20 Favne. Den gaar længst mod Nord af de indenlandske Arter, idet Krøyer har fundet den ved Dyrø i Nærheden af Tromsø (699; et Individ fra Lofoten, op- " Undertiden har 2den Dorsal 12, Pectoralen indtil 20 Straaler. | S i 159 taget med Bundskrabe af Prof. G. 0. Sars, opbevares paa Univ. Mus. I Regelen er Legemets Underside ligesom Ventralerne uden Pletter eller Punkter; enkelte Individer håve dog en stærk Pigmen- tering paa disse Dele, saaat Ventralerne endog kunne være sort- agtige. Den sorte Plet i 2den Dorsal mangler ofte. Fra de øvrige nærbeslægtede Arter, der tilhøre de ringere Dybder (pictus, mi- crops) er den letkjendelig ved sin skjælklædte Strube. 3. Gobius jeffreysii, Ginther. G. jeffreysii, Gimth. Ann. Mag. Nat. Hist. ser. 3 vol. 20. p- 290 PI. V. fig. C. (1867). Diagn. Hovedet oventil og Ryggen indtil Midten af lste Dorsal nøgen, Struben beklædt med store, løstsiddende Skjæl. Legemets Skjæl store, overalt af samme Størrelse; Antallet i Sidelinien omtr. 26 *, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen 6. Dorsalerne temmelig tætstaaende, hos Hannen forlængede; Underkjæven længere, end Qverkjæven. Hovedet nedtrykt, Legemet langstrakt. Øinene særdeles store uden Interorbitalrum; Orbitas Længdediameter omtr. 9 af Hovedets Længde. 5 mørkbrune Pletter langs Sidelinien, hvoraf den første er mere eller mirdre tydelig tredelt, de øvrige enkelte; Dorsalerne have utydelige mørkere Tverbaand. Hovedets Hudpapiller - temmelig store ag faatallige; Antallet i den verticale Række paa Operculum omtr. 13. Totall. 45mm, NO MOS PV N.-6: OC. 53 15 +06. $ G. corpore cylindrico, elongato, postice compresso, capite de- presso; oculis maximis subhorizontalibus, diametro longitudinali orbitæ */;9 longitudinis capitis fere æquante. Capite supra alepi- doto, gula squamis deciduis rotundatis vestita; squamis corporis magnis, sat deciduis, ubique corpori ordinibus regularibus aflixis; in serie longitudinali 26 circiter numerandis. Dentibus manxillari- bus pluriseriatis, acutis, curvatis; appendice anali conica. Pinnis dorsalibus sat longis, Ima in I cum filamentis altitudini corporis 1), superante; sat approximatis, intervallo dimidiam distantiæ ab apice rostri ad marginem anteriorem orbitæ (%), vel lentis crystal- linæ (7) æquante, inter se remotis. Colore corporis flavescente, » Hos Giinther 30. 160 vel in rufum vergente, maculis 5 nigrofuscis lineam lateralem se- quentibus, quatuor quorum posteriores indivisæ, anterior, post ra- dicem pinnæ pectoralis sita, plus minus trigemina. Capite subtus cum gula albida; sub oculo macula oblonga fusca dimidiam latitu- dinem orbitæ æqualis, conspicitur. Pinnis dorsalibus (saltem prima) lineis pallide-fustis 2—3 parum conspicius ornatis; pinnis ceteris immaculatis, punctulis nigris plus minus infuscatis; pinna anali di- midia externa nigrescente. | Totallængden hos Hannen 45mm,, hos en rognfyldt Hun 44mm, Fra Snudespidsen til Roden af Caudalen 38mm. Hovedets Længde Ilmm, Orbitas Længdediameter 4mm, Legemets største Høide hos Hannen 6mm., hos Hunnen 7mm. Legemet langstrakt, hos Hannen temmelig tyndt; Hovedet stærkt fladtrykt. Underkjæven omtrent en Lindsediameter længere, end Overkjæven. Øinene særdeles store, paa Grund af det fladtrykte Hoved halvt opadvendte, Orbitas Længdediameter omtr. */;9 af Hovedets Total- længde. Interorbitalrummet neppe !/, Lindsediameter. Tænderne fine, stillede i flere Rækker; i hver Kjæve findes enkelte Tænder, der ere større, end de øvrige. Mundspalten forholdsvis stor, Tun- gen er fortil tydelig indskaaret. Hovedet oventil samt Ryggen indtil Midten af Iste Dorsal nø- gen. Struben beklædt med store, let affaldende Skjæl, der af Form ere kredsrunde, og hvis Rande ikke berøre hinanden. Legemets Skjæl store og løstsiddende, alle omtrent af samme Størrelse, og ordnede overalt i regelmæssige Rækker. Antallet i Laterallinien er omtr. 26. Antallet i en Tverrække fra Begyndelsen af 2den Dorsal ned mod Analen er 6. Hudpapillerne paa Hovedet ere store men utydelige, med forholds- vis store Mellemrum; Antallet i den verticale Række paa OQpercu- lum er omtr. 13. Parallelt med Orbitas Underside findes en Række Papiller, der ere længere fjernede fra Orbita, end den tilsvarende Række hos andre Gobier (microps, pictus, minutus); tillige ere Papillerne større og indbyrdes mere fjerntstaaende; Antallet i denne Række er omtr. 11. De øvrige Rækker paa Præoperculum lade sig hos de undersøgte Individer ikke med Nøiagtighed beskrive; | | 161 en kort Række findes ved Roden af Overmaxillen, ligesom 2 Ræk- ker løbe parallelt med den under Rand af Suboperculum. Af Dorsalerne har den lste 6, den 2defi 10 Straaler; den første udspringer hos de udvoxede Individer omtr.2mm», bag Verticallinien over Pectoralernes Fæste, eller i en Afstand fra denne, der omtr. svarer til Orbitas halve Tverdiameter. De ere indbyrdes temmelig tætstaaende; hos Hannen er Afstanden omtr. lig den halve Afstand fra Snudespidsen til Orbitas Fremkant; hos Hunnen ere de noget mere adskilte, idet Mellemrummet her er omtr. lig den halve Af- stand fra Snudespidsen til Lindsen. Hannen har begge Dorsaler temmelig høie, tildels med forlængede Filamenter; i lste Dorsal er 2den Straale længst, Høiden omtr. 10 eller 11m».; 2den Dorsal har ligeledes 2den Straale længst, Høiden omtr. 9mm, (Legemets Høide er her 6mm.). Hos Hannen synes Grundlinien af 2den Dor- sal at være ubetydeligt længere, end hos Hunnen. Hunnen har begge Dorsaler middelshøie, uden forlængede Filamenter; i lste Dorsal er de 3 første Straaler omtr. af samme Høide, eller 5mm,; de 3 sidste ere lavere. 2den Dorsal har 3die og 4de Straale længst. Analen har 9 Straaler, er omtr. jevnhøi (5mm.); undertiden sy- nes de bagre Straaler at være ubetydeligt længere, end de forreste. Grundlinien er hos Hannen ubetydeligt længere, end hos Hunnen. Pectoralerne, hvoraf hver har 17 Straaler, (hos et Ind. 16—-17), ere temmelig brede og lange, og naa med sine Spidser omtr. til Anus. Hos Hannen er sandsynligvis alle Spidser fri, hos Hunnen blot de nedre. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, ere fortil sammen- voxede med en smal Membran; alle Straaler ere i Spidsen fri. Deres Længde er som Pectoralernes, og naa omtr. til Anus. Caudalen har 15 leddede Straaler, foruden 6 accessoriske Støtte- straaler paa hver Side af Roden. Af Form synes den at være no- get tilspidset. Legemets Bundfarve er hvidagtig med rødgult Anstrøg og be- Strøet med svage graabrune Punkter. Langs Midtlinien findes 5 større mørkebrune Pletter, hvoraf den forreste, der sidder lige bag Pectoralens Rod, viser mer eller mindre tydelige Spor af Tredeling; Vid.-Selsk. Forh. 1874. 11 Ä 162 de øvrige ere alle enkelte. Den sidste, der findes ved Roden af Caudalen, er undertiden utydelig. Legemets Underside er ensfarvet gulhvid. Hovedet er bestrøet med brune Pigmentpunkter; under Øiet strækker sig ned mod Mundvigen det hos flere Gobier fore- kommende brunlige Baand, der her er bredt, omtr. af Orbitas halve Længdediameter. Struben og Hovedets Underside ere hvidagtige. Af Finnerne have begge Dorsaler 2—3 utydelige graabrune Tver- baand, samt brunlig Spidse; de øvrige ere uden Tverbaand. (Cau- dalen er graahvid med stærk brunlig Pigmentering paa Membranen og alle Yderkanter, Ventralerne og Pectoralerne er hvidagtige med svagere Pigmentering. Den hos de fleste Gobier optrædende brun- lige Plet over Pectoralernes Rod er her utydelig eller næsten mang- lende. Analen er i sin ydre Halvdel næsten sort, ved Roden hvid- agtig. Gobius jeffreysu er af Dr. Ginther kort beskreven paa det oven- citerede Sted i 1867, efter 3 Individer af 2 (engelske) Tommers Længde, der vare optagne med Bundskrabe fra en Dybde af 80 —90 Favne udenfor Hebriderne af Mr. Gwyn Jeffreys 1 1866. Senere har Dr. Giinther modtaget endnu et Individ, der var optaget i 1869 paa 180 Favnes Dyb mellem Shetlands-Øerne og Færøerne af Mr. Couch; dette Individ omtales i det samme Tidsskrift for Februar 1874 (vol. 27). Til mine Undersøgelser har jeg havt 4 Individer, alle optagne under Skrabninger paa omtr. 60 Favnes Dyb Sommeren 1872 af Prof. Sars jun. Af disse bleve 2 Hunner og 1 Han tagne i Quse- - vigen ved Stavanger, 1 Han udenfor Hvitingsø, ligeledes i Indløbet — til Stavangerfjorden. (599 N. B.) | Alle svare temmelig nøie til den giintherske Diagnose; dog om- tales paa dette Sted ikke nøiere Skjælbeklædningen, uden forsaa- vidt, som Laterallinien opgives at have 30 Skjæl; sandsynligvis er dette Antal ansat efter ikke fuldkommen uskadte Individer, da denne Art har særdeles let affaldende Skjæl. Intet af de af Fi mig undersøgte Individer har sin fulde Skjælbeklædning; enkelte have endog, uagtet den omhyggeligste Behandling under Opta- gelsen, mistet næsten ethvert Skjæl. Alene hos et osket Individ 163 (en Han) kunde Skjællene langs Legemets Sidelinie nogenlunde nøiagtigt tælles, og disse syntes ikke at overskride 26 i Antal. Strubens Skjælbeklædning, der afgiver et ret”Characteristisk Mærke hos denne Slægt, var alene hos en enkelt Hun tydelig, men mang- lede ganske hos de øvrige. En af Hunnerne var fyldt med Rogn; disse vare i Midten af Juli neppe fuldt udviklede, da deres Størrelse var forskjellig. De største maalte omtr. 0,45mm, i Diameter. At den er en udpræget Dybvandsform, fremgaar allerede af de overordentlig store Øine, der rage ikke ubetydeligt op over Ho- vedets Profillinie. Flere end de ovenfor omtalte Individer, ialt 8, ere ikke hidtil anmærkede af denne Art. 5. Gobius pictus, Mal m. G. pictus, Malm, Förh. 9 Naturf. Møte, p. 410. (1863). G. pictus, Malm, Forh. 11 Naturf. Møde. p. 370. (1873). Diagn. Panden, Nakken og Ryggen indtil Midten af lste Dorsal, samt Struben nøgen. Legemets Skjæl ere fortil smaa, ordnede i uregelmæssige Rader, bagtil større, i 15 regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 40, i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen 9. Dorsalerne ubetydeligt lavere end Legemet, og tætstaaende, hos å længere, end hos 9: Underkjæven ubetydeligt længere, end Overkjæven. Le- gemet trindt og kort; Hovedet indeholdes 43 Gang i Legemets Totall. Øinene temmelig store, Orbitas Længdediameter % af Hovedets Længde. Farven hvid- gul med 5, oftest skarpttegnede, mørkbrune, tvedelte Pletter langs Sidelinien, og 8—4 hvidagtige Felter tversover Ryglinien. Caudalen næsten uden Tverbaand; Dor- salerne have 2 Rækker sorte Pletter i Membranen. Struben er tæt og fint pigmenteret. Hovedets Hudpapiller smaa og utydelige, Antallet i den verticale Række paa Oper- eulum omtr. 20. Total). indtil 47mm, EN STO PS NG NSL TS AL G. corpore cylindrico, postice sensim compresso; oculis sat magnis, diametro longitudinali orbitæ 5%/,9 longitudinis capitis æquante. Capite et gula alepidotis; squamis corporis inter aper- turam branchialem et pinnam dorsalem 24" parvis et corpori den- sius et irrigulariter affixis, in parte caudali ordinibus regularibus ' 11* 164 et majoribus; 40 circiter in serie longitudinali numerandis. Den- tibus maxillaribus pluriseriatis, parvis, acutis; appendice anali conica. Pinnis dorsalibus approximatis, intervallo distantiam ab apice rostri ad marginem anteriorem orbitæ ædquante, inter se remotis. Colore cor- - poris viridescente albo, sæpe in rufum vergente, maculis 5 nigro- fuscis, plus minus evidenter geminis, lineam lateralem sequentibus; interdum illæ deletæ, et tunc latera corporis supra lineam lateralem rufofusca, interstitiis pallidis. Capite cum membrana branchiostega et gula punctulis nigricantibus crebrissimis gaudente; sub oculo macula obtonga fusca, dimidiam latitudinem orbitæ æquante, conspicitur. Pinnis dorsalibus seriebus duabus transversis macularum nigrarum ornatis, his maculis in ipsis membranis sitis; pinnis ceteris immaculatis. Totallængden indtil 47mm.; de fleste udvoxede Individer 45mm, Fra Snudespidsen til Roden af Caudalen 39mm, Hovedets Længde 10/3mm.; Orbitas Længdediameter, 31/jmm. Legemets største Høide S8mm, Legemet temmelig trindt; Underkjæven rager omtr. '/, Lindse- diameter frem foran Overkjæven. Øinene temmelig store; Orbitas Længdediameter omtrent %/;9- af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet yderst lidet, omtr. 1/, Lindsediameter. | ER Tænderne stillede i flere Rækker; enkelte Tænder i de ydre Rækker grovere, end de andre. Hovedet med Struben, samt Ryggen indtil Midten af lste Dor- RT EE RE NN EE sal nøgen; fra 3die Straale af Iste Dorsal strækker Skjælbeklæd- ningen sig fremover i skraa Retning hen mod Pectoralernes Rod. p Skjællene ere fastsiddende, men af forskjellig Størrelse paa Lege- mets forreste Del (der omslutter Bughulen), og den bagre. Fortil ere de smaa, tætstillede og beliggende i uregelmæssig Rader, bagtil, fra Begyndelsen af 2den Dorsal og Analen, ere de større, mere spidst uddragne, og ordnede i 15 regelmæssige Tverrækker. Skjællenes Antal i den øverste af disse Rækker er 9; Skjællenes Antal i Le- gemets Sidelinie er, foruden de 15 bagre, omtrent 25 fortil, tilsam- men omtr. 40. | Hudpapillerne paa Hovedet smaa og tætstaaende, men ordnede å 165 paa en fra G. microps noget afvigende Maade. Fra Øiets undre Kant udgaa 6 verticale Rækker, der tiltage i Længde bagover, saaledes at de 2 første tælle omtr. 4, den næstsidste 6, og den sidste omtrent 9 Papiller; desuden er deres Stilling ikke fuldkommen parallel, og Papillernes indbyrdes Stilling forskjellig i de forskjellige Rækker. Umiddelbart under Orbita findes en med dennes undre Rand lige- løbende Række. Dog er Papillernes Anordning noget varierende. Dorsalerne af middels Længde, 1ste Dorsal har 6, 2den Dorsal 10 Straaler. Hos Hannen ere Straalerne længere, end hos Hunnen, idet de bagre Straaler af 2den Dorsal hos Hunnen ere betydeligt kortere end de forreste, medens hos Hannen alle Straaler ere om- trent jevnthøie. Indbyrdes ere Finnerne lidet adskilte; Afstanden er neppe nogensinde større, men ofte mindre, end Afstanden fra Snudespidsen til Orbitas Fremkant. - Analen tæller 10 Straaler; ligesom hos 2den Dorsal ere de sidste Straaler hos Hannen omtrent af samme Længde, som de første, medens de hos Hunnen aftage i Længde bagtil. Pectoralerne have hver 18 Straaler (hos et Indiv. fandtes 18—19). Ventralerne have hver 6 Straaler, hvoraf de inderste (sidste) naa omtrent til Anus. Forbindelsesmembranen fortil er liden, men tydelig. | Caudalen bestaar af 15 egentlige (leddede) Straaler, foruden paa hver Side et større Antal, oftest 11, sjeldnere færre, Støtte- straaler, hvoraf de 2 første paa hver Side ved Grunden ere led- dede, de øvrige uleddede. Af Form er Caudalen tvert afskaaren med afrundede Hjørner. Legemet er svagt gjennemskinnende, dets Bundfarve er hvid- gul med rødligt Anstrøg, og overalt bestrøet med mørkt graa- brune stjerneformige Punkter. Langs Midtlinien løbe 5 skarpt- tegnede brunsorte Pletter (den yderste paa Caudalens Rod), der alle ere mere eller mindre tydeligt dobbelte. Over hver af disse Pletter findes et tilsvarende Antal temmelig skarpt markerede lysere Felter, det første og sidste ofte mindre tydeligt, hvoraf hver mødes med sit tilsvarende paa den anden Side i Ryglinien. Hos meget gamle Individer ere Mellemrummene mellem disse » 166 Felter mørkt rødagtig med enkelte sortkantede Skjæl, ligesom hos disse Individer Sidepletterne ere utydelige eller næsten forsvinde. Legemets Underside er uplettet gulhvid. | Hovedet er jevnt bestrøet med brune Pigmentpunkter. Under Øiet findes et nedad tilspidset mørkere Baand, der altid er tem- melig tydeligt fremtrædende, og har en Bredde, der idetmindste er lig Orbitas halve Længde. Foran dette findes et lyst Tverbaand, der er kortere og utydeligere. Struben er ligesom Gjællehuden og hele Hovedets Underside tæt og jevnt puncteret, hvorved Arten i Regelen med Lethed lader sig skille fra G. microps, hvor dette kun undtagelsesvis er Tilfældet. En mørk Plet findes paa Operc. Af Finnerne have begge Dorsaler 2 Rækker Tverbaand, der opløse sig i Pletter, da de hovedsagelig findes paa Membranen, medens Straalerne selv ere næsten ufarvede. Disse Pletter ere altid skarpt begrændsede, og af en dyb sort Farve. Ovenfor disse sees oftest et rødbrunt Tverbaand, der udfylder Dorsalens øvre Rand, men som dog undertiden mangler. Forresten er Membranen glasklar. Analen er hos Hunnen ensfarvet hvidagtig, hos Hannen mer eller mindre tydelig sortbrun, især sin ydre Halvdel, hvilket ogsaa er Tilfældet med de øvrige Finner. Caudalen er oftest uden tydelige Tverbaand; forsaavidt disse findes, ere de svage, og blot. tilstede ved Grunden af Fønnens øvre Halvdel. Pectoralerne have ofte oventil ved Roden en brun Plet. G. pictus blev af Malm beskreven i 1863 paa ovenciterede Sted efter en Del Individer, der toges i Gullmarefjorden i Bohuslen i Juli 1852 og 1861; senere er den gjentagne Gange fundet af Malm i Bohuslen. I September 1871 blev jeg første Gang opmærksom paa denne Art i Fjorden udenfor Christiania, og har senere her fundet den talrigt ved de fleste stenede Strandbredder af Øerne og Fastlandet, og kan hele Sommeren insamle den i Mængde. Foruden å Chi stianiafjorden forekommer den sandsynligvis paa de fleste for den å passende Localiteter ved de sydlige og vestlige Kyster; i Juli 1873 p blev den af Prof. G.O. Sars tagen ved Bukn udenfor Stavanger, hvor 7 den allerede tidligere var fundet af Prof. Lilljeborg (ifølge Medde- 167 lelse i Brev). I September 1873 optog jeg med Bundskrabe et be- tydeligt Antal Individer i Lindaas ovenfor Bergen, hvilket endnu er dens nordligste Grændse (619). G. pictus har næsten altid sit Tilhold paa stenet eller sandig Bund, medens dens nærmeste Slægtning, G.-microps, helst findes paa Lerbund; og medens den sidste ofte findes i Selskab med den anden paa Stenbund, sees saagodtsom aldrig G. pictus paa den . bløde Bund, hvor G. microps har sit Tilhold. I klart og stille Veir søger den umiddelbart op til Bredden; den hviler, som de fleste Gobier, lige paa Bunden, ofte støttet til skraa Flader, hvorved de skraat tragtformige Ventraler yde den en væsentlig Tjeneste. Ganske smaa Unger sees sjelden eller aldrig paa det grundeste Vand blandt de Gamle; de i Lindaas fundne Individer, der optoges paa 4 Favnes Dyb fra en med Tangbuske bevoxed Sandbund, be- stode derimod for en væsentlig Del af Yngel, hvis Totallængde ikke oversteg 20mm, Det er et ret mærkeligt Factum, at Hunnernes Antal i det hele overgaar Hannernes. Undertiden har jeg dog (om Høsten) fundet enkelte Localiteter besatte med næsten udelukkende Hanner. De største Individer, som af mig have været undersøgte, have altid været Hanner, med Totallængden indtil 47mm; rognfyldte Hunner -— have havt en Totall. af 450m. /Æggene ere fuldmodne i Juli og for- holdsvis store. Ved Kuldens Indtrædelse søger den ned i det dybere Vand, og tilbringer her Vinteren; undertiden faaes den om Høsten tillige- med G. minutus i de Garn, hvori fanges Clupea sprattus og Ynge- len af Sild; dog hender dette forholdsvis sjeldent. I Ventrikelen har jeg fundet smaa Crustaceer. Uagtet den store Lighed, der finder Sted i Udseende og Be- vægelser hos G.microps og pictus, kunne de dog, hvor begge op- holde sig sammen, i Regelen adskilles, idet de lyse Tverpletter over Ryggen hos G. pictus gjør denne let kjendelig fra den mere ensfar- vede G. microps. Ved den nøiere Sammenligning vil G. pictus fornemmelig udmærke sig ved sin næsten ensfarvede Caudal, den tætpigmenterede Strube, de skarpttegnede Dorsaler, foruden ved de 168 større Øine, samt de 5 Pletter langs Sidelinien; fra G. minutus adskiller den sig ved den nøgne Strube, ulige Farvetegning, kortere Legemsbygning, samt ved Skjælklædningen. 6. Gobius microps, Krøyer. G. microps, Kr. Danm. Fiske I. p. 416. (1840). G. microps, Kr. Olsson, Øfv. Kgl. Vet. Ac. Förh. Årg. 25. p. 475 (1868). | G. microps, Kr., Malm, Øfv. Kgl. Vet. Ac. Förh. Årg. 27 p. 844 (1870). G. microps, Kr. Malm, Forh. Naturf. 11 Møde p. 380 (1873). G. microps, Kr. Winther, Naturh. Tidsskr. 3 R. 9 B. p. 191 (1874). Diagn. Panden, Nakken og Ryggen omkring Grunden af lste Dorsal, samt Struben nøgen. Legemets Skjæl ere fortil smaa, stillede i uregelmæssige Rader, bagtil større, danne 15 regelmæssige Rækker. Antallet af Skjæl i Sidelinien er omtr. 40; mellem 2den Dorsal og Analen 9. Dorsalerne tætstaaende, hos å længere end hos 9; Un- derkjæven ubetydeligt længere end QOverkjæven. ZLegemet kort og undersætsigt, Ho- vedet indeholdes 4 eller 4'/3 Gang i Legemets Totallængde. Øinene forholdsvis mindre, i , 3 i $ i Orbitas Længdediameter omtr. Yi af Hovedets Længde. Farven lyst olivengrøn med omkring 8 brunlige Pletter nedad Sidelinien; Caudalen har fine brunlige Tverstriber, Dorsalerne brunlige Tverbaand over Straalerne; Struben oftest hvidagtig uden Pig- mentpunkter. Hovedets Hudpapiller smaa og tætstaaende; Antallet i den verticale Række paa Operculum omtr. 20. Totall. 45mm, D.:6/105 A10> Å 5; Pal aS G. corpore cylindrico, breviusculo, postice sensim compresso; oculis sat parvis, diametro longitudinali orbitæ vix 1/, longitudinis capitis attingente. Capite et gula alipidotis; squamis corporis in- ter aperturam branchialem et pinnam dorsalem 24” parvis et .-cor- pori densius et irregulariter affixis, in parte caudali ordinibus re- gularibus et majoribus; 40 circiter in serie longitudinali numerandis. Dentibus maxillaribus pluriseriatis, parvis, acutis, curvatis; appen- dice anali conica. Pinnis dorsalibus approximatis, intervallo di- 169 stantiæ ab apice rostri ad marginem anteriorem orbitæ æ»quante inter se remotis. Colore corporis viridesgente albo, maculis 7—8 fuseis indivisis, lineam lateralem sequentibus; capite subtus et gula albida, sæpissime punctulis fuscis carentibus. Sub oculo macula oblonga pallide fusca, vix latitudinem diametri lentis crystallinæ attingens, interdum sed non semperadest. Pinnis dorsalibus lineis transversis, pinna caudali lineolis subtilibus pallide-fuscis; pinnis ceteris immaculatis. Totallængden 46mm, (de fleste udvoxede Individer 45mm.); et enkelt Individ har en Totall. af 52mm. Fra Snudespidsen til Ro- den af Caudalen 39mm. Hovedets Længde 10'/mm. Orbitas Læng- dediameter 2'/ymm. Legemets største Høide 8mm, Legemet temmelig trindt og undersætsigt; Underkjæven rager omtrent */; Lindsediameter frem foran Overkjæven. Øinene forholdsvis smaa, Orbitas Længdediameter omtr. '/, af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet omtr. 1 Lindsediameter, altsaa særdeles lidet, men i Regelen større, end hos G. pictus. Tænderne særdeles smaa og fine, stillede i flere Rækker; en- kelte Tænder i de ydre Rækker rage frem over de øvrige. Mund- spalten temmelig liden. | Hovedet og Struben, samt Ryggen indtil den bagre Kant af 1ste Dorsal nøgen. Skjælbeklædningen strækker sig fra Bagkanten af iste Dorsal fremover i skraa Retning hen mod Pectoralernes Rod. Denne Skjællenes større eller mindre Udbredelse ved Grunden af Iste Dorsal synes at være constant forskjellig hos de 2 nærbeslæg- tede Arter microps og pictus. Skjællenes Dannelse omtrent som hos G. pictus, idet de Skjæl, der beklæde den forreste Del af Legemet, ere smaa, tætstillede og beliggende i uregelmæssige Rader, medens de bagre Skjæl (fra Begyndelsen af 2den Dorsal og Analen) — ere større, mere spidst uddragne, og ordnede i 15 regelmæssige Tverrækker; Skjællenes Antal i den øverste af disse Rækker er 9. Skjællenes Antal i Legemets Sidelinie er, foruden de 15 bagre, omtr. 25 fortil, tilsammen omtrent 40. | Hudpapillerne paa Hovedet smaa og utydelige. Den verticale Række paa Operculum har omtrent 20 Papiller. Rækken langs 170 Undersiden af Orbita er ogsaa hos denne Art tilstede. Under Øiet findes paa Præopere. 5 korte, verticale Rækker, alle omtr.i lige Af- stand indbyrdes; hver af de første 4 Rækker tælle 4 Papiller; disse Rækker ere fuldkommen parallele. Dorsalerne ere af middels Længde, forholdsvis ubetydeligt lavere, end hos G. pictus. 1ste Dorsal har 6 Straaler, 2den Dorsal 10 eller 11. Ingen af Straalerne forlænge sig udenfor Membranen. Begge Dorsaler ere temmelig nærstaaende, idet Mellemrummet om- trent er ligt Afstanden fra Snudespidsen til Orbitas Fremkant. Hos Hannen ere Straalerne ikke ubetydeligt høiere, end hos Hunnen; Spidsen af 2den Dorsal er fjernet fra Caudalens Rod med et Mel- lemrum, der hos Hannen er omtrent lig Afstanden fra Snudespidsen til Orbitas Midte, hos Hunnen ubetydeligt længere, eller omtrent fra Snudespidsen til den bagre Kant af Præoperculum. , Analen tæller 10 Straaler, er idethele ligesom Dorsalerne noget lavere end hos G. pictus, især hos Hunnen. Pectoralerne ere afrundede, og have hver 18 Straaler. Ventralerne have hver 6 Straaler, hvoraf de inderste (sidste) naa omtrent til Anus. Forbindelsesmembranen fortil er liden, men tydelig. | Caudalen bestaar af 15 leddede Straaler, foruden paa hver Side af 10—12 uleddede (piggede) Støttestraaler. Der er forholdsvis længere end hos G. pictus, men af Form som hos denne næsten ret afskaaren med afrundede Hjørner. Legemets Farve er constant forskjellig fra G. pictus. Bund- farven er olivengrøn, sjeldnere med det rødlige Anstrøg, som hos den anden, men overalt, som hos denne, bestrøet med mørkbrune, stjerneformige Punkter. Langs Legemets Sidelinie findes en Række af oftest 7 —8 større eller mindre mørkere Pletter, der alle ere enkelte. Paa Ryggen ere Pigmentpletterne jevnere fordelte, end hos G. pictus, og de lysere Felter, der ere saa skarpt fremtrædende hos den sidste Art, ere her utydelige, skjønt de undertiden kunne i paavises. Legemets Underside er gulbrun uplettet. Hovedet er oventil gjerne bestrøet med brune Pigmentpunkter; under Øiet findes i Regelen et mørkere Tverbaand, der dog ofte 171 KN) utydeligt eller manglende, og er altid betydeligt smalere, end hos G. pictus, idet det har en Lindsediameters Bredde; foran dette findes altid et temmeligt tydeligt lysere Baand (Bundfarven her mindre pigmenteret). Hovedets Underside, Gjællehuden og Struben er oftest hvidgul uden Spor af Pigmentering, og kun undtagelsesvis findes Individer, hvor Pigmentpuncter optræde paa disse Steder, - ligesom hos G. pictus. Af Finnerne have begge Dorsaler 2, 3 eller undertiden endog - 4—5 lyse, brunlige Tverbaand, der hos denne Art ere næsten ude- lukkende tilstede paa Straalerne, hvorimod Membranen selv er næsten fuldkommen farveløs. Caudalen har 4—5 fine brunlige Tverbaand, der altid ere synlige, og ligeledes alene fremtrædende paa Straalerne. Ventralerne, Analen og Pectoralerne ere hvidagtige, klare, og uden Tverbaand; hos Hannerne ere de dog mer eller mindre tydeligt pigmenterede. Pectoralerne have oftest oventil ved Roden den hos de fleste Gobier forekommende graabrun Tverplet. Som bekjendt blev G. microps beskreven af Krøyer i 1840 efter et enkelt i Juli 1836 ved Hirtsholm i Danmark fanget Individ. I 1868 blev den af Dr. Olsson fundet i Bohuslehn, og af ham for- modet at være den krøyerske Art. Senere har Malm fundet den særdeles hyppig i Bohuslehns Skjærgaard (hvor han allerede i 1865 havde taget det første Individ), og det er fornemmelig denne For- fatter, der har Fortjenesten af at have paavist Identiteten og paa en Maade gjenopdaget Arten. Hans nøiagtige Beskrivelse (over Hannen) findes optaget i Øfv. Køl. Vet. Acad. Förh. 1870 p. 844. I Danmark blev Arten gjenfunden af Dr. Winther i Øresund 1870, og denne Forf. har fundet den her i saa stort Antal, at han er tilbøielig til at anse den som den almindeligste af alle Arter. Ligeledes har han undersøgt Individer fra forskjellige andre Punkter af Danmark, saavel paa Øerne, som i Jylland. En detailleret Be- skrivelse (af Hunnen) findes paa det angivne Sted p. 200. I Norge fandt jeg den talrig mellem Øerne i Christianiafjorden første Gang i 1870, og har senere hver Sommer fundet den her over- alt i tusindvis paa alle flade og lerede Strandbredder. Udenfor æ 172 Christianiafjorden har jeg taget den i 1873 ved Strandstedet Sandnæs i Stavangerfjorden, paa Norges Vestkyst. Ligesom foregaaende Art, i hvis Selskab den ofte forekommer, har den Tilhold om Sommeren paa de grundeste Steder, hvor den i klart og stille Veir søger op umiddelbart i Vandkanten. Sammen- lignet med Gobius pictus forekommer den i Christianiafjorden i det flerdobbelte Antal Individer, idet den neppe savnes ved nogen flad Strandbred, men paa de fleste Steder findes i største Mængde. I Ebbe- tiden blive de ofte tilbage i Strandsumpene, og trænge ofte op i det ferske Vand; saaledes har jeg fundet dem i Mundingen af alle Elve og Bække, der udmunde i Fjorden udenfor Christiania. Om Høsten trække de ned til det dybere Vand. OQgsaa hos denne Art er Hunnernes Antal det overveiende. 7. Gobius orca, Collett. (Pl. III, fig. 1—3.) G. orca, Coll. Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 4. vol. 13. p. 446 (1874). Diagn. Panden og Struben nøgen. Skjællene temmelig store, ordnede i regel- mæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtr. 28. Dorsalerne særdeles høie, Iste Dorsal betydeligt længere end Legemets Høide, med Straalerne fri; Underkjæven ubetydeligt længere end Qverkjæven. Legemet sammentrykt; Hovedet indeholdes 4 Gange i Lege- mets Totaliængde (med Caudalen). Øinene store uden Interorbitalrum, Orbitas Længde- diameter over % af Hovedets Længde. Bundfarven overalt ensfarvet brun pigmenteret, mørkere mellem 2den Dorsal og Analen. Ventralerne ere fortil ikke sammenvoxne. * Anus ligger midt mellem Caudalens Rod og den bagre Kant af Underkjæven. Hovedets Hudpapiller temmelig store. Totallængden 32mv, DOT KINE PTTLGE SAS EE G. corpore compresso, capite depresso; oculis magnis, sub- horizontalibus, diametro longitudinali orbitæ *%/; longitudinis ca- pitis superante. Capite et gula alepidotis, squamis corporis mag- * Maaske dette finder Sted blot hos yngre Individer. ? Straaleantallet har kun vanskeligt ladet sig observere med Sikkerhed 4 det eneste undersøgte Individ. Maaske findes der en Straale færre i Zden Dorsal og Analen, ligesom sandsynligvis Støttestraalernes Antal i Caudalen varierer. sn AA EE PV PET EE UPP 173 nis, corpori ordinibus regularibus affixis; in serie longitudinali 28 circiter numerandis. Dentibus maxillaribus pluriseriatis, in maxilla inferiori sat validis; papilla anali parum conspicua. Pinnis elon- gatis, radiorum apicibus liberis; pinnis dorsalibus approximatis, in- tervallo distantiæ ab apice rostri ad lentem crystallinam »æquante inter se remotis. Apicibus radiorum pinnæ dorsalis 1"= reflexæ a pinna caudali intervallo diametrum longitudinalem orbitæ non at- tingente remotis; longitudine radiorum pinnæ dorsalis 1”* altitudi- - nem corporis multo superante. Pinnis ventralibus, ut videtur, ante non coalescentibus. Toto corpore immaculato, pallide fusco, punc- tulis obscurioribus crebrissimis, inter pinnam analem et dorsalem gåm jn aream infuscatam condensatis, ornato. Pinnis plus minus infuscatis, pinna dorsali 2 ad apicem vitta albida notata. Totallængden hos det beskrevne Individ 32mm, fra Snudespidsen til Roden af Caudalen 260». Hovedets Længde 7%,mm; Orbitas Længdediameter 3mm. Legemets største Høide 47/jmm. Legemsbygningen sammentrykt, langstrakt, tynd, Hovedet tem- - melig fladtrykt; Underkjæven omtrent */, Lindsediameter længer, end Overkjæven. Øinene store, stærkt opadvendte; Orbitas Længdediameter noget over 3 af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet = 0. Tænderne forholdsvis stærke, især Underkjævens; Overkjævens ere finere, stillede i flere Rækker. Tungen fortil næsten ret af- skaaren. Struben nøgen. Legemets Skjæl temmelig store og løstsiddende, ordnede i regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 28, eller maaske et Par færre. Antallet i en Tverrække fra Begyndelsen af 2den Dorsal ned mod Analen kan ikke opgives, da Grunden om- kring Dorsalerne paa det undersøgte Individ synes at være nøgen, uden at det dog med Sikkerhed kan sees, om dette er naturligt, eller bevirket ved Skjællenes Affalden. Hudpapillerne paa Hovedet store og tydelige langs Undersiden af Præoperculum, utydelige paa Operculum. Dorsalerne, hvoraf den lste har 6, den 2den 11 Straaler, ud- springe hos det eneste hidtil undersøgte Individ, der synes at være 174 en Han, omtrent en Lindsediameter bag den rette Linie mellem Pectoralerne, og ere saaledes forholdsvis langt fremrykkede. Begge Dorsaler ere indbyrdes adskilte ved et Mellemrum, der omtrent svarer til Afstanden fra Snudespidsen til Lindsen. 1ste Dorsal er særdeles høi, med forlængede Filamenter: lste og 2den Straale omtrent jevnhøie, have en Længde til Spidsen af Filamenterne af 8mm (Legemets Høide er her 5mm). %den Dorsal har 5te og 6te Straale længst, Længden omtrent 6mm; (Legemets Høide her 4'/,mm), Alle Straaler ere i Spidsen fri. Spidsen af den tilbagelagte 2den Dorsal er fjernet fra Caudalens Rod med en Afstand, der er mindre, end Orbitas Længdediameter. Analen, der har 10 Straaler, er noget forlænget; 4de og 5te Straale er længst, Længden omtrent 47/,mm, alle i Spidsen fri. Pectoralerne, hvoraf hver tæller 18 Straaler, ere temmelig til- spidsede og lange; de fleste Straaler i Spidsen fri; tilbageslaaede naa de omtrent til Anus. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, synes paa det under- søgte Individ at mangle den forbindende Membran fortil, hvorved disse Finners Tragtform bliver ufuldstændig; alle Straaler ere i Spidsen fri. De længste Straaler naa omtrent '/jmm bagenfor Anus. Caudalen har 13 Jeddede Straaler, foruden 3 accessoriske Straaler paa hver Side af Roden. Af Form synes den at være temmelig bred med afrundede Hjørner. Legemets Bundfarve har ingen tydelige Baand eller Pletter. Overalt ere Skjællene tæt bestrøede med brune Pigmentpunkter paa mørk gulgraa Bund. Ved Roden af Caudalen, samt mellem 2den Dorsal og Analen ere Pigmentpunkterne noget mere tæt- staaende, end paa de øvrige Dele, og danne her mørkere Skygger. Dette er ogsaa Tilfældet bag Pectoralerne. Hovedet har Legemets Farve; Pigmentpunkterne ere finere, und- tagen paa Præoperculum, hvor de ere grovere og mere tætstaaende. Hele Hovedets Underside med Struben jevnt og tæt pigmenteret. Af Finnerne synes de fleste at være ensfarvede uden Pletter eller Baand, men meget tæt og jevnt pigmenterede, hvorved deres Farve bliver mørkere, end Legemets, eller næsten brunsort. Farven de ru 175 - ligger væsentlig hos Straalerne. 2den Dorsal er ved Roden mørk som de øvrige, men synes at have et hvidt Baand nær Spidsen. Det eneste hidtil fundne Individ blev optaget med Bundskrabe ved Espevær, i Indløbet til Hardangerfjorden (59" 35") i Juli 1873 af Prof. G. 0. Sars, paa 80-—100 Favnes Dybde, grov Sandbund; det findes kortelig beskreven i Annals etc. paa ovenanførte Sted (Juniheftet 1874). Fra de øvrige nordiske Gobier afviger denne ved sine stærkt forlængede Finner, hvad der især udmærker lste Dorsal, ligesom ved sin eiendommelige Farvetegning. Individet er tilsyneladende en Han, som uagtet sin ringe Stør- relse (32mm) maaske er udvoxet. I sin Skjælbeklædning har den nogen Lighed med G. jeffreysu, men afviger fra denne ved sin fuldkommen nøgne Strube. Paa det beskrevne Individ fandtes intet Spor af, at nogen Sammenvoxning fortil af Ventralerne havde fundet Sted; alene de indre Straaler vare efter sin hele Længde sammenvoxne. Gjennem Conservator Dr. Koren har jeg modtaget et Individ af en Gobius, tagen paa 40 Favnes Dyb udenfor Bergen, som sandsyn- - ligvis tilhører denne Art, hvilket dog paa Grund af Individets mindre gode Tilstand er umuligt at constatere. Totallængden er 31mm; ethvert Skjæl er affaldent og ethvert Spor af Farve forsvundet, men efter Skjælposernes Antal langs Sidelinien have Skjællene været omtrent 28. Ilste Dorsals Høide er 7mm, 2den Dorsal 6mm, Lege- mets største Høide 4*/jmm, Ventralerne ere fortil ikke sammenvoxne. 2den Dorsal har blot 10, Analen 9 Straaler, ligesom Caudalens Støtte- straaler paa hver Side er 6; dog er denne Afvigelse af mindre Vægt, da Straaleantallet hos det ovenfor beskrevne Individ maaske vil blive corrigeret, naar et større Materiale bliver skaffet tilveie. 8. Gobius scorpioides, Collett. (Pl. II, Fig. 4—6). G. scorpioides, Coll. Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 4. vol. 13. p. 446 (1874). 176 Diagn. Panden og Struben nøgen. Skjællene temmelig store, ordnede i regel» mæssige Rækker, Antallet i Sidelinien omtrent 28. Dorsalerne temmelig høie, lste Dorsal noget længere end Legemets Høide. Underkjæven ubetydeligt længere end Overkjæven. Legemet sammentrykt; Hovedet indeholdes omtrent 4 Gange i Legemets Totallængde (med Caudalen). Øinene store, Orbitas Længdediameter omtrent %, af Hovedets Længde. Farven hvidgul med 4—5 sorte, brede Tverbaand. Anus ligger midt mellem Caudalens Rod og den bagre Kant af Præoperculum. Ventralerne ere fortil ikke sammenvoxne. Hovedets Hudpapiller temmelig store. Totall. 37mm, ; D; 6/9; A:8; V. 6PS-20 GN G. corpore sat compresso, oculis magnis, diametro longitudinali orbitæ */;9 longitudinis capitis fere attingente. Capite et gula ale- pidotis, squamis corporis magnis, deciduis, corpori ordinibus regu- laribus affixis; in serie longitudinali 28 circiter numerandis. Den- tibus maxillaribus pluriseriatis, parvis, rictu oris sangusta, vix ad marginem anteriorem orbitæ porrigente; labiis sat carnosis, papilla anali parva. Pinnis longiusculis, apicibus radiorum liberis; pinnis dorsalibus intervallo distantiæ ab apice rostri ad lentem crystallinam x*quante inter se remotis; apicibus radiorum pinnæ dorsalis 2** reflexæ a pinna caudali intervallo, distantiæ ab apice rostri ad marginem posteriorem orbitæ fere æquante, remotis; longi- tudine radiorum pinnæ dorsalis 2" altitudinem corporis paullum superante. Pinnis ventralibus in speciminibus scrutatis ante per- parum aut minime coalescentibus. Colore corporis albo-flavescente, vittis transversis 4—5 nigrofuscis, latis, non semper bene determi- natis ornato; lateribus capitis vittis vel maculis quatuor ejusdem coloris transversis notatis. Pinna dorsali 2%* pallide fusco-striata, pinnis ceteris, ut videtur, immaculatis infuscatis. Totallængden hos det største beskrevne Individ 37mm; fra Snu- despidsen til Roden af Caudalen 30mm, Hovedets Længde Ymm, Orbitas Længdediameter 3'//mm, Legemets største Høide 51/,mm, ; Legemsbygningen temmelig sammentrykt, Hovedet dog fladtrykt; Roden af Halen forholdsvis høi. Underkjæven neppe '/, Lindse- diameter længere, end Overkjæven. Øinene temmelig store, halvt opadvendte, Orbitas Længdedia- 177 meter omtrent */;7 af Hovedets Totallængde. Interorbitalrummet neppe '/, Lindsediameter. så Tænderne. fine, tilspidsede, i flere Rækker; Mundaabningen temmelig trang, Mundpalten naaende knapt ret under Fremkanten af Orbita. Læberne temmelig kjødfulde. Struben nøgen. Legemets Skjæl ere store, let affaldende, ord- nede i regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 28. Paa de undersøgte Individer har hele Underlivet været nøgent, maaske dog blot paa Grund af Skjællenes Affalden. Hovedets Hudpapiller ere mindre tydelige paa Undersiden og paa Præoperculum, tydeligere paa Operculum, hvor en kort Række grove Papiller ere synlige. Dorsalerne, hvoraf den første har 6, den anden 9 Straaler, udspringe i en Afstand fra Pectoralernes Rod, der omtrent er lig Orbitas Længdediameter. Afstanden mellem begge Dorsaler er omtrent lig Afstanden fra Snudespidsen til Lindsen. 1ste Dorsal er forlænget, lste Straale længst, med Filament 71jmm (Legemets Høide her 5'/3mw). 2den Dorsal er lavere end første, omtrent jevnhøi, eller5mm. Spidserne af den tilbagebøiede 2den Dorsal ere fjernede fra Caudalens Rod med en Afstand, der er omtrent lig Afstanden fra Snudespidsen til den bagre Kant af Orbita. Analen, der tæller 8 Straaler, er dannet og beliggende omtrent som 2den Dorsal. Pectoralerne, hvoraf hver indeholder hos et Individ 18, hos et andet 20 Straaler, ere tilspidsede og forlængede, og naa ubetyde- ligt længere tilbage, end Ventralerne. Alle Straaler ere i Spid- serne fri. Ventralerne, hvoraf hver har 6 Straaler, synes paa de 2 hidtil fundne Individer ikke at have været fortil sammenvoxede; bagtil ere de tilspidsede, med fri Spidser, der hos det ældre Individ naa om- trent til, hos det yngre ubetydeligt over Ånus. Caudalen er tilspidset, og tæller 12 Straaler, foruden 6 Støtte- straaler paa hver Side. Anus er rykket langt tilbage; Afstanden mellem Snudespid- -sen og Ånus er større, end mellem Anus og Spidsen af Caudalen. Vidensk.-Selsk. Forh. 1874. 12 178 Farvetegningen er eiendommelig, og fuldkommen overensstem- mende hos de 2 Individer, skjønt de ere af betydelig forskjellig Stør- relse. Legemets Bundfarve er hvidgul med store brunsorte, uregelmæs- sige Tverbaand. Rummet under Iste Dorsal udfyldes af 2 brede, verti- cale Baand, der fortsætte sig omtrent parallelt ned mod Buglinien. Mellemrummet mellem disse 2 første Baand er ovenfor Midtlinien smalt, medens nedenfor samme begge Baand ere noget divergerende, og indeslutte et hvidgult Felt af Bundfarven, hvori findes et sort Punkt. Under 2den Dorsal løber et lignende brunsort Tverbaand, hvis Bredde er omtrent lig samme Dorsals halve Grundlinie; dette Baand standser allerede ved Midtlinien, hvor det udsender en Gren til det foranliggende og det efterfølgende. Bagenfor dette Baand, og hen mod Caudalen findes det 4de Baand, der fortsættes lige ned mod Analens Slutning; mellem de %? sidste Baand ere ikke overalt Grændserne lige skarpe. Ved Caudalens Rod findes en langsgaaende Plet, der kan opfattes som det 5te og sidste Tverbaand. Hovedet er oventil jevnt pigmenteret med brunt; en brunsort Plet findes paa Baghovedet umiddelbart over Pectoralernes Rod. Paa Gjællelaagene findes verticale Baand eller Pletter, hvoraf det forreste løber fra Forsiden af Orbita tvers over begge Maxiller, og forene sig paa Hovedets Underside foran Roden af Tungebenet. De øvrige løbe ned ad Gjellelaagene uden dog at støde sammen paa Hovedets Underside; seede fra Undersiden vise disse sidste Baand sig som 3 sorte Punkter paa hver Side af Gjellelaagenes Kanter. Struben er hvidgul med svag Pigmentering. Af Finnerne er 2den Dorsal forsynet med 2 —3 mørkere Tver- baand, medens Iste Dorsal er brunsort med mørkere Skygninger, men tilsyneladende uden Tverbaand. Analen er ved Grunden hvid- agtig, i Spidsen med brunlige Pigmentpunkter. De øvrige Finner ere ensfarvet hvidagtige; Pectoralerne vise Antydning til den brun- lige Tverplet tvers over deres Fæste. Ke Til Grund for min Beskrivelse have ligget 2 Individer, begge af Prof. G. Q. Sars optagne under Dybvandsskrabninger paa Landets Sydvestkyst; det ene er et ungt Individ med en Totallængde af 28mm, og toges paa 20 Favnes Dyb ved Hvitingsø udenfor Stavangeri — 179 Juli 1872; det andet, der tilsyneladende er fuldvoxent, og har en Totallængde af 37mm, optoges fra et Dybæaf 60 Favne ved Lyng- holmen i Indløbet til Hardangerfjord Sommeren 1873. Skjællene have været yderst løst fæstede, hvorved Antallet i Laterallinien maaske vil vise sig at være et Par Stykker flere eller færre, end ovenfor er opgivet. Det mindste Individ har mistet saagodtsom alle Skjæl. Fra vore øvrige Gobier afviger den i sit Ydre ved sin charac- teristiske Tegning, der viser nogen Overensstemmelse med Farve- fordelingen hos enkelte Cottus-Arter. Ligesom hos G. orca ud- viste Ventralerne heller ikke hos denne Art tydelige Spor af Sam- menvoxing fortil. 9. Gobius ruthensparri, Euphras én. G. ruthensparri, Euphr. Vet. Akad. Handl. for 1786. p. 64. (1786). G. ruthensparri, auctt. Diagn. liste Dorsal har 7 Straaler. Panden og Struben nøgen. Legemets Skjæl af middels Størrelse, ordnede i regelmæssige Rækker; Antallet i Sidelinien omtrent 36 (indtil 40), i Rækken mellem 2den Dorsal og Analen 10. Dorsalerne lavere, end Legemet, temmelig adskilte; Spidserne af den tilbageslaaede 2den Dorsal betydeligt fjernede fra Caudalens Rod. Hovedets Bredde omtrent lig dets Høiåe; Interorbital- rummet bredt, Øinene fuldkommen laterale. Farven olivenbrun med en stor sort Plet ved Caudalens Rod, samt en, ofte manglende, foran Roden af Pectoralerne. Hovedets Hudpapiller smaa og tætstaaende. Totallængde indtil 50mn, MD Ar 11:0P. 18959V565: OG. pp 7: Almindelig udbredt paa stenet og tangbevoxet Bund fra de sydligste Kyster op til Nordland. Det nordligste Sted, hvor den er funden, er i Bindalen i Helgeland, hvor jegindsamlede 3 Individer i Juli 1872 (65%; ved Hitteren udenfor Trondhjemsfjorden er den endnu talrig. Enkelte Individer have en Straale flere i 2den Dorsal og Analen, end ovenfor opgivet. 19* Profil gjennem Vest-Finmarken fra Sørø-Sund mod Vest til Porsanger mod Øst. Af Karl Pettersen. I Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger for 1867 har Hr. Tellef Dahll leveret et Profil fra Kvænangen over Alten og Pol- mak til Vardø. Det Profil, der her fremlægges, er trukket læn- . gere mod Nord og vil saaledes i Forbindelse med Dahlls Frem- stilling kunne tjene som et foreløbigt Bidrag til Belysning af Berg- bygningsforholdene inden Finmarken. Inden jeg gaar over til en nærmere Discussion af det vedlagte Profil, skal jeg til Orientering forudskikke følgende Bemærkninger. Et geologisk Kart over Tromsø og Finmarkens Amter — der har et samlet Fladeindhold af omtrent 1200 geografiske Kvadrat- mile — vil i Henhold til de hidtil anstillede Undersøgelser, der paa det Nærmeste ere udstrakte over hele det her nævnte Om- raade, nedenfra opad vise følgende af lagdelte Bjergarter byggede Hovedgrupper: I. Grundfjeldet (primitive Damnelser), -— der antagentlig bør blive at udsondre i tvende Hovda linger: a) ældre Gneisdannelser, b) yngre krystallinske Skiferdannelser, — i hvilke Bjerg- arten oftest er feltspathfri eller i ethvert Tilfælde fattig paa Feltspath. Ii. Tromsø Glimmerskifer-Gruppe med Indlejninger af ældste krystallinisk kornig Kalksten som bestemmende Led. Antagentlig ældre takonisk (kambrisk). 181 III. Balsfjordens Skiferfelt — antagentlig yngre takonisk. IV. Raipas-Systemet (Dahli) - med Indlejninger af Magnesia-Kalksten som bestemmende Led. Antagentlig silurisk. V. Gaisa-Systemet (Dahll) — identisk med øvre Golda Gruppe (Pettersen). Antagentlig devonisk. Grupperne IV og V, der ogsaa optræde inden Tromsø Amt, har jeg i mine Beskrivelser herover opført som en ældre og en yngre Hovedafdeling under Fællesnavnet ,,Golda* Gruppen. Senere har jeg imidlertid haft Anledning til personlig at studere Forhol- dene i Alten. Saaledes som disse her træde frem — navnligen i Lille- og Store-Raipas Fjeld — kan der ikke være Tvivlunderka- stet, at man her i Virkeligheden har for sig to af hinanden uafhæn- gige Grupper. Da disse som saadanne først ere paaviste af Dahll, bør de af ham for samme indførte Navne vel blive at tildele For- trinsret. Med Hensyn til disse Gruppers absolute Aldersforhold saa kan derom for Tiden Intet siges med afgjørende Sikkerhed. De have nemlig hidtil vist sig ganske forsteningsfri. At Gruppen II er kam- brisk, er der imidlertid al Sandsynlighed for. Mere tvivlsomt kunde Spørgsmaalet i saa Henseende stille sig med Hensyn til Gruppen HI. Den kan være kambrisk, men der kunde ogsaa være nogen Grund til at sætte den som silurisk. For Tiden tror jeg dog, det kan være rettest at holde paa den første Forudsætning. Gruppen IV ækvivalerer antagentlig Hekla-Hook Formationen paa Spitsbergen. Hekla-Hook er ældre end Bergkalken, men da den er ganske forsteningsfri, kan det absolute Aldersforhold ikke nærmere fastsættes. Nordenskjöld betegner den som silurisk eller devonisk. Ifald Raipas-Gruppen skulde blive at sætte som devonisk, maatte Gaisa antagentlig blive at indordne under Stenkulsforma- tionen, — hvortil jeg dog ikke finder, at der for Tiden kan være fuld Føje. Jeg er derfor indtil Videre mest tilbøjelig til at ind- ordne Raipas under den siluriske og Gaisa under den devoniske Formation. 182 I den geologiske Opmaalings Tjeneste undersøgte jeg i sidste Sommer en Del af Vest-Finmarken. Vedføjede Profilrids er kon- strueret i Henhold til disse Undersøgelser. Ved den vestlige Begyndelse af Profilridset vil man finde Grund- fjeldets Lagmasser stikkende med stejlt østligt Fald ind under amfibolitiske og gabbroagtige Partier, der i mægtige Masser bryde frem over Seiland. Disse typiske Gneisdannelser, der altsaa ere at indordne under Grundfjeldets ældre Afdeling, optræde langs den vestlige Side af Seiland i Strøget søndenfor Skrejfjord alene i smale Baandstriber langs Strandløbet — paa sine Steder knyt- tede til eller gjennemsatte af granitiske Partier. Langs den sydostlige Side af Seiland optræder i de laveste Partier en oftest lagdelt med smaa røde Granater rigt indflettet gneisartet Dannelse, skydende ind under de ogsaa her frembrydende gabbroartede Partier. Denne Bjergart, der nærmest er at karak- terisere som en Granulit, sees ikke i det her omhandlede Profil, men er af Keilhau — Gæa 2. B. pag. 274 — ogsaa paavist paa den nordvestlige Del af Seiland ind imod Bunden af Skrejfjord, hvor den fandtes liggende over den typiske Gneis. Den østlige Del af Seiland mod Vargsund er ligeledes — som det vil fremgaa af Profilet — bygget af Lagmasser, der maa være at indordne under Grundfjeldet. Bjergarten er imidlertid her ikke gneisartet, men dannes af Hornblendeskifer, feltspathtri Glimmer- skifer og navnlig kvartsitisk Skifer. Disse Lagmasser ere derfor ogsaa indordnede under Grundfjeldets yngre Afdeling. Tromsø Glimmerskifergruppe, der i det Hele kuns er lidet ud- viklet inden Vest-Finmarken, træder frem paa den sydvestlige Del af Seiland, men er derimod ikke paavist inden de Strøg, hvor- over Profilet er trukket. Jeg skal dog i saa Henseende tilføje, at jeg ved fra Gyfjordbunden at stige op til de Gletscher-Baand, der — fra Høifjeldspartierne om det 3400' høje Ledki skyde sig ned mod Gyfjorddalen, stødte paa hyppige Blokke af en hvid krystallinisk kornig Kalksten, der utvivlsomt maatte tilhøre en i Nærheden, men højere liggende Afdeling af Glimmerskifergruppen. Antallet af 183 Blokkene tiltog i et stærkt Forhold opover mod Isbaandene, hvis nederste Bræm steg ned til ca. 1300' over Havfladen. Raipas-Gruppens stærkt pressede og foldede Lagmasser op- træde i Profilets Retningslinje paa Fastlandet langs Vargsundets østlige Side og udbrede sig herfra indover mod Øst langs Ripper- fjordens ytre (sydvestlige) Side indtil lidt indenfor dennes Bund. Raipas-Gruppen bygges her af dels grønne, dels sorte Skiferlag (Lerskifer) — mellem de sidste paa sine Steder ogsaa Alunskifer. De for Gruppen saa betegnende Indlejninger af en finkornig graalig eller gulagtig-hvid Magnesia-Kalksten ere ogsaa hyppig at paavise inden dette Strøg. Navnlig optræder den rigt udviklet langs Kval- sund,* hvor den kan optræde i Lejer af henimod 100. Fods Mæg- tighed. Mod den indre Del af Ripperfjord optræder i de øvre Par- tier en sandstenagtig Dannelse, som maaske er at indordne under denne Gruppe. I modsat Tilfælde maatte den blive at knytte til den følgende Gruppe. Den svage Faldvinkel eller svævende Lag- stilling, hvorunder disse sandstenagtige Skiferdannelser her optræde, antagentlig i Overlejningsforhold til Raipasafdelingens mere stejlt staaende Lag, kunde nok pege hen til, at den sidste Forudsætning var ligesaa rimelig, trods det at disse Partier her ligge udskilte fra Gaisa-Gruppens egentlige Omraade. Paa Profilet have disse i det Hele underordnede Partier ikke erholdt nogen særskilt Beteg- nelse og ere ogsaa helt og holdent slaaede ind under Raipas. Det skal forøvrigt tilføjes, at Raipas-Gruppen mod Nord afslut- tes her ved Ripperfjorden. I Strækningen fra Ripperfjorden nord- over til Magerø-Sundet vil der — efter hvad der er iagttaget — ikke være at paavise Lagrækker, der ere at indordne under Raipas. Raipas-Gruppens stærkt foldede Lagmasser afløses lidt inden- for Ripperfjordbunden af Gaisa-Gruppen. Denne bygges af vex- lende Lagrækker af en graaligsort til sort i Dagfladen ofte stærkt rustfarvet Lerskifer, sandstenagtig Kvartsit og en i Regelen tem- melig mild Glimmerskifer. I Regelen vil dog Lerskiferen findes underst, Glimmerskiferen, som her danner Afdelingens mest frem- trædende Led, derimod øverst. Lagstillingen er i Regelen svævende. " Det skal bemærkes, at Kvalsund og Sammelsund paa Haffners Kart over Fin- marken ere forvexlede. 3 184 Gaisa-Systemet inddeles af Dahll i en ældre og en yngre Afde- ling. De her omhandlede Lagrækker tilhøre den ældre Afdeling. Fra Profilets Retningslinje «udbreder Gaisa-Gruppen sig over Porsanger-Halvøen nordover forbi Retsbotten, hvor den vil findes afløst af Lagrækker, tilhørende Grundfjeldets tvende Afdelinger. Herfra op over til Havøsundet er Grundfjeldet eneraadende. 1) 2) 3) 4) Efter Profilet vil følgende Massiver findes brydende frem: Granit bryder langs Vestsiden af Seiland paa sine Steder frem mellem Gneislagene. Den findes imidlertid ikke opført paa Ridset. Mægtige Partier af en snart ren gabbroartet Dannelse, snart en mer eller mindre dioritisk udviklet Amfibolit bryder frem over Seiland og taarner sig her gjennem udbredte sammen- hængende Strøg op i en Række af saadanne vilde, ofte forun- derligt formede Fjeldtinder, der ere saa karakteristiske for Gabbroen i Lyngen og Kvænangen. Seilands gabbroartede Bjergart bryder, foruden gjennem Grundfjeldet, antagentlig og- saa frem gjennem Glimmerskifergruppen — i Henhold til hvad der før er paapeget fra Gyfjorddalen — og er saaledes tako- nisk eller post-takonisk. I Aldersforhold er den saaledes at sammenstille med Gabbroen inden Tromsø Amt. Da Led, der ere at sideordne med Seilands massive Bjergart, ikke vil fin- des brydende frem gjennem Raipas-Gruppen, er der foreløbig al Grund til at sætte dens Frembrud tidligere end Raipas. — Seilands Amfibolit findes oftere indfældt med Apatit. Raipas-Gruppens Lagrækker vil hyppig findes gjennembrudt af en oftest finkornig Grønstensdannelse af en berggrøn Farve — paa sine Steder trædende frem i ret anseelige Masser. Da den yngre Gaisa aldrig er fundet gjennemsat af disse Grøn- stensdannelser, vil Aldersforholdet for disse altsaa herved tinde sin Grændsebestemmelse. Henimod Raipas-Gruppens Afslutning mod Øst vil paa Profilet findes tegnet en Serpentindannelse. Denne stikker her frem gjennem et Aasdrag af temmelig anseelig Udstrækning. NSer- pentinen er her ofte asbestartet (Chrysotil). Om en gammel Strandlinie i fast Klippe. Af S. Å. Sexe. Paa Klippevæggene langs vore Fjorde sees, som bekjendt, iblandt paa Frastand horizontale Linier i større og mindre Høider over Havet. Disse Linier, hvorunder man vel egentlig tænker sig mere eller mindre dybe og brede Furer i Klippevæggene, har man givet Navn af gamle Strandlinier, fordi man antog, at de vare ud- hulede af Havet i dettes engang værende Niveau. Man sætter disse Linier i Forbindelse med lange Pauser i Landets Stigning efter Jstiden. At Havet skulde have udhulet disse Linier, har jeg altid havt vanskelig for at tro, og Grunden til min Vantro har jeg fremsat i et for nylig udgivet Universitetsprogram. Under Udarbeidelsen af dette Program.kom jeg til at tænke paa, at der findes Skurings- mærker fra Istiden fast overalt paa vore Klippeflader, saaledes muligens ogsaa i disse Strandlinier; og for at komme paa det Rene hermed gjorde jeg paa en videnskabelig Reise i Løbet af Somme- ren en Afstikker til den Strandlinie, hvorom Prof. Keilhau i sin Afhandling om Landjordens Stigning, i Nyt Magazin for Naturviden- skaberne, lste Bind, udtaler sig saaledes: I Bergen gjorde man os opmærksom paa et Sted i Nord- Østerfjorden, hvor Bjergsiden paa en lang Strækning viser en alde- les horizontal Linie, som ikke kan tænkes at være Andet end en fordums Contactlinie mellem Havet og Landet; den ligger over den nordvestlige Fjordbred, men sees bedst fra den modsatte Side, saasom ved Hammer Prestegaard, og fremtræder især tydelig om Eftermiddagen, naar Skyggerne falde østlig. Ffterat vi fra Ham- merlandet havde overseet denne Linie i dens Heelhed — den viste sig virkelig som en næsten uafbrudt fortsat, særdeles markeret 186 Skyggerand — og mærket os et bestemt Punkt deri til Maaling, roede vi tilbage over Fjorden og begav os op til Stedet. Her var Nu, som vi havde formodet, kun lidet at finde, der kunde forraade en forhenværende Strandbred; thi Bjergsiden var, idetmindste paa dette Stykke af sin Strækning, for steil til, at Strandstene eller andet af Havet levnet, løst Materiel der kunde være blevet lig- gende. Bjergarten er Gneis, som falder 40” og derover mod NO, en Retning, som netop er den, hvori Fjorden er indskaaret; Skik- terne afskjæres altsaa i den til Fjorden nedgaaende Overflade af Bjerget, hvilken vel er steil, men dog langtfra vertikal; ikkun i den gamle Strandlinies Niveau blive de i 5—7 Fods Høide afbrudte temmelig lodret, saa at deres Udgaaender her have ligesom et Skaar, der naturligvis frembringer et Hul i Bjergsiden. Dette Hul er dog ingenlunde saa sammenhængende fortsat, som man af det i Afstand erholdte Overblik skulde formode: det er kun tilstede, hvor Klipperne springe skarpt frem, medens Bjerget paa de mellemlig- gende Stykker, idetmindste hvor det af os undersøgtes, viste et almindeligt Forhold og var bedækket deels med løse Stene, deels med Grønsvær og Kratskov. Havde vi imidlertid kunnet opgaa den hele Linie — der vel mindst er en halv Miil lang — saa skulde det maaskee have lykkedes at finde Punkter, hvor Alluvialmasser med Sølevninger turde være forhaanden, eller hvor endog Balaner endnu turde være fastsiddende paa Klippen.* Den saaledes beskrevne Strandlinie, som efter Keilhaus og C. Boecks Maalinger ligger 138 Fod over Havet, befor jeg, hvor den å viste sig mest udpræget, nemlig paa Klippepartiet tvers over for — Hammerlandet — mellem Dybdal og Gaarden Mundal, der ligger henimod '/; Miil fra hinanden. Værende paa Stedet, befindende sig i selve Linien, vilde man neppe falde paa at søge nogen Linie eller Fure der, naar man ikke havde hørt fortælle, eller paa Afstand havde faaet Indtrykket af, i OT A P "det ST å Gå r ge at en saadan fandtes der. Medens man paa Frastand, naar Solen — paa en klar Dag befinder sig i en vis Høide paa den vestlige Him- mel, maa indrømme, at det paa bemeldte Klippeparti virkelig ser ud til at være en horizontal Fure, som forudsætter en speciel Aar- 187 sag, saa kan man paa selve Stedet lettelig komme til at erklære Linien, Furen for en Vildfarelse og Frastandsfænomenet, den mar- kerede Skyggerand, for en Tilfældighed, hidrørende fra en ved al- mindelig Forvittring fremkaldt Ujævnhed paa Klippefladen. Men hermed forholde det sig, som det vil; vist er det, at der paa det omkring 300 Fod høie Klippeparti mellem Dybdal og Mundal fandtes Skuringsmærker fra Istiden baade der, hvor Linien siges at ligge, og ovenfor og nedenfor samme, med andre Ord: der fandtes Sku- ringsmærker paa Klippepartiet fra Fjordfladen op til dets øverste Brink. Skuringsmærkerne vare friskest nede i Flodmaalet og an- tog et mere og mere aldrende Udseende, jo høiere op fra Søen. Skuringsstriberne vare ikke horizontale, men skraanede noget ned fra inden udad. Nede ved Søen optraadte dog to Sæt Skurings- mærker, det ene med de skraanende, det andet med de horizon- tale Striber. Paa Grund af disse Skuringsmærker kan den omhandlede Strandlinie ikke være frembragt efter Istiden. Thi Havet kan jo dog ikke paa en Klippeflade udhule en Fure, hvori der lægger sig en markeret Skyggerand, uden at udslette bemeldte Skuringsmærker, som ikke stikke synderlig dybt. Strandlinien i Nord-Østerfjorden kan saaledes ikke tages for god som Mindesmærke efter en Stands i Landets Stigning efter Istiden. Angaaende Jættegrydernes Opkomst. (Uddrag af en utrykt Afhandling af Hr. Capitaine L. Adlerstam). Meddelt af S. Å. Sexe. Den mest gjængse Forestilling om Jættegrydernes Opkomst er: En Sten traf paa et Hul å en Klippeflade, blev drevet rundt deri af en Vandhvirvel og udsvarvede derunder en Hulning, som kaldes Jættegryde. 188 Rimeligvis have de, som finde sig tilfredsstillede ved denne Theori, kun seet et ringe Antal af de mest normale Jættegryder. Theorien passer i al Fald kun-daarligt for en stor Del af de paa den skandinaviske Halvø i Tusendvis forekommende Jættegryder, og der lader sig gjøre mange Anmærkninger ved den, saasom: 1) Til Dannelsen af Jættegryder hører en Komplex af Betingelser: a) et Hul i Klippen, hvori Udsvarvningen kan tage sin Begyn- delse, b) en Sten, kaldet Løberen, som lader sig drive rundt, c) en vedholdende, stærk Vandhvirvel. At en saadan Komplex skulde gjentage sig saa hyppig, at Jættegryderne lade sig tælle i Tusender, synes at være mindre rimeligt, især synes det lidet ri- meligt, at det, Udsvarvningen indledende, Hul saa hyppig skulde have ladet sig finde paa skraanende eller endog steile Klippeflader. 2) En Strøm, som maatte drive rundt med en Sten, en Løber, i et Klippehul, maa blive svagere og svagere, jo dybere ned i Hullet. Heraf følger, at Løberens Angreb eller Slid paa Hul- lets Vægge maa blive svagere, jo dybere ned paa samme, hvoraf igjen maatte følge, at Jættegryderne fik en konisk Form. Det samme synes at maatte blive Følgen deraf, at Løberens Dimen- sioner aftage paa Grund af Slid under Udsvarvningen. Men * * P såassvvlhesvsstvvomoussav42 22:12. ::::::55:::5s 52141501: 2:50: 2uousvvviv1!v4kioav/12.:!:!: 14120 Jættegryderne ere ikke koniske, de ere almindeligvis cey- lindriske. 3) Løberen maa ifølge Tyngdens Lov udsvarve Jættegryder, som — staa ret op og ned. Men der forekommer hyppig Jættegryder, som staa paa Skraa, som ligge horizontalt, og som endog ere — udsvarvede opad eller vende Bunden i Veiret. 4) Der findes Jættegryder med Spiralrifler paa Væggene. Saa- danne Rifler kan Løberen ikke fremkalde; den maatte tvert- imod arbeide paa at udslette dem, hvor den forefandt dem. 5) Der findes ikke sjelden paa steile, vertikale Bergvægge halv- cylindriske Rudimenter til Jættegryder. Hvorledes skulde en — Vandstrøm ved Hjælp af en Løber kunne udhule disse? Om Advokat Sandons Affære. Af 0. Sandberg. (Foredraget den 20de Februar 1874.) Denne Sag blev, som Selskabets ældre Medlemmer ville erindre, i 1865 (se nævnte Aars Forhandlinger Pag. 296) af Prof. Faye gjort til Gjenstand for Forhandling her. Jeg var ikke tilstede, da denne Sag bragtes paa Bane, og kjendte ikke saa nøie til den, at jeg under dens fortsatte Forhandling kunde meddele saadanne Oplysninger, at DHrr. bleve istand til at fælde nogen selvstændig Dom. Nu er denne Sag ved Sandons Død endelig afsluttet og i Juli- heftet for 1873 af Annales medico-psychologiques af Brierre de Bois- mont gjort til Gjenstand for fornyet Meddelelse, hvorafjeg antager, at det vil interessere Selskabet at faa et kortfattet Uddrag. Sagen vakte i sin Tid saa meget større Opsigt, som Advokat Sandon, der efter samstemmigt Vidnesbyrd af flere blandt Frank- rigs mest fremragende Sindssygelæger led af Sindssygdom og paa Grund af verbale og reale Injurier maatte indespærres, i sine hyppige og ivrige mundtlige og skriftlige Fremstillinger søgte at paavise, at Indespærringen var en Hævngjærning af Ad- vokat, senere Minister Billault, med hvem han angaaende en Retssag i 1849 havde haft en Conflikt. Den Interesse, som Sagen ved den nævnte høitstaaende Persons Indblanden vandt, vedlige- holdtes senere derved, at Sandon efter Billaults Død overførte Be- skyldningerne paa Rouher. ; At disse berømte Mænds Navne i høi Grad bidrog til at gjøre Sagen til en cause celebre, er en Selvfølge; men forøvrigt ligner 190 Affæren til Punkt og Prikke de mange mere og mindre bekjendte Retssager, 1 Civil- som GCriminalretten, hvor Spørgsmaalet dreier sig om Angjældendes Sindssygdom. Hvor denne er aabenbar, saa at enhver forstandig Mand eller Qvinde kan se, at Angjældende er rasende, forvirret, lider af Slag- tilfælde med Raseri, Krampe med Bevidstløshed, Lamhed med Sløv- hed o. s. V., opstaar der sjelden Spørgsmaal om at indhente Læge- erklæring. Og indhentes den, opnaaes gjerne strax eller senere — Enighed mellem alle Vedkommende. Anderledes stiller Sagen sig, naar det, som i nærværende Til- fælde, gjælder det Slags tvivlsom mental Tilstand, som af Sinds- sygelægerne benævnes: mamia sime delirio, folie raissonante, manta lucida, folie des acts, moralsk Galskab o.s.v. Disse Sygdomsformer, hvor Forstanden til en vis Grad er eller synes at være uskadt, medens Gemytet og Handlingerne, ofte ogsaa Sansningen for den | opmærksomme Ilagttager vise sig abnorme, give baade i eivile og eriminelle Sager i Regelen Anledning til, at der danner sig to, ofte meget ivrige Partier, af hvilke det ene antager og søger at bevise, at Sindssygdom er tilstede, medens denne af det andet Parti be- negtes. Jo vigtigere Sagens Gjenstand er, og jo mere høitstaaende eller berømte Personer der indblandes i Sagen, des større Iver udfoldes der. Og jeg har under min snart 20aarige Sysselsættelse med Sindssygeanliggender selv i vort fredelige Norge, i vore jevne Landsbygder ikke sjelden haft Anledning til at se Familier, Græn- der, ja Bygden delt i Partier, af hvilke det ene med ligesaa stor Iver paastaar, som det andet benegter Sindssygdom. Blandt Sindssygelægerne har det allerede længe været anseet som en over al Tvivl hævet Kjendsgjærning, at Sindssygdom kan yttre sig alene eller hovedsagelig som Gemytssygdom. Men naar denne Sætning skulde anvendes i det konkrete Tilfælde, opstod der ofte Dissents ikke alene mellem Lægerne og Psychiaterne, — men ogsaa mellem Sindssygelægerne indbyrdes. Og jo mere Psy- chiatrien ønskede at træde i den almindelige Medicins Spor og at tilegne sig den exakte Forsknings Methode, des mere fremstillede 191 - det sig som et Desiderat at finde et positivt Grundlag for den Paastand, at der existerer Sindssygdom. pN Derfor dannede det et Fremskridt i den retsmedicinske Psy- chiatri, da Prof. Griesinger i 1870 fremhævede Nødvendigheden af at efterforske og om muligt eftervise den , organiske Belåstigung,* som dannede Grundlaget for Diagnosen: Sindssygdom. Den Sandonske Affære forekommer mig, især ved Obductions- resultatet, saa interessant og overbevisende, at jeg vover at regne paa Overbærelse, om end Meddelelsen bliver noget vidløftig. Sandon fik i 1849 som Advokat i Limoges at gjøre med en Retssag af Betydning, hvorom han satte sig i Forbindelse med den berømte Advokat Billault i Paris, til hvem Sagen efter Domstolens Kjendelse senere definitivt overdroges. Billault vandt Sagen og erholdt, efter Sandons Opgave, et Ho- nofar af 12,000 frks., hvilke han, som Sandon med Bitterhed i sine Brochurer bemærker, ikke delte med Sandon. Sandons hele Udbytte af Sagen var, at han paa Grund af sit Forhold til Billault og Sagen blev udstrøgen af Advokaternes Række, idømt 3 Maaneders Tab af Bor- gerrettigheder og Sagsomkostninger. I Dommen bemærkedes udtryk- kelig, at Straffen blev formildet paa Grund af hans mentale Tilstand. Fra denne Tid af begyndte Sandon at underholde Publikum og plage Magistratspersoner, Dommere, Retslærde og Læger med Be- sværinger over uretfærdig Behandling, Krænkelser o. 8. v. Og at han ikke altid var uheldig i sine ihærdige Bestræbelser fremgaar blandt andet af et Brev fra Persigny af Marts 1866, der blev fun- det i Tuillerierne og atter vakte nogen Interesse for den næsten hendøde Skandale. Persignys til Conti stilede Brev lød saaledes: Se der en Sag, som det er af Vigtighed at neddysse. Billaults >Opførsel har været uhørt. Den Mand, som har været Offer derfor, skan blive et Vaaben i Partiernes Hænder; der kan blive en fryg- ytelig Skandale. Det ser ud, som 20—30,000 frks., som Cormeau ykan tage af de hemmelige Fonds, vil ordne det Hele. Sagen er sbegyndt med en frygtelig Ubillighed, som det er af er at »faa redresseret.* Da denne Skrivelse kom for Dagen, var det intet Under, at 192 den Sandonske Sag atter dukkede op og gav Anledning til skarpe Udtalelser mod Ministrene, Dommerne, Lægerne og Sindssygeloven. Sandon, som i 20 Aar havde haft travelt med at fremstille sig som Offer for skammelig Forfølgelse og Indespærring, blev atter Dagens Helt; og Journalisterne benyttede hans Sag som et vel- komment Agitationsmiddel mod den Franske Sindssygelov af 1838, der ikke som vor Sindssygelov af 1848 har indsat en speciel Con- trolcommission for hvert Asyl. Dette foranledigede Brierre de Bois- mont til at gjenoptage den Sandonske Sag, hvoraf følgende er et Uddrag: 3 Aar efter Processen i Limoges blev Billault valgt til For- mand i Nationalforsamlingen; saavel ved denne Leilighed som se- nere, da han blev Førsteminister, henvendte Sandon sig forgjæves til ham om Embedsansættelse. Og da dette mislykkedes, udskjeldte bn AE pe *eegpe og forfulgte Sandon Ministeren uafladelig og med stor Heftighed, saa det blev nødvendigt at arrestere ham. I Arresten observeredes ved Siden af hans Yndlingsideer og dermed i Forbindelse staaende Handlinger forvirret Tale, saa det fandtes nødvendigt fra Prof. Lasegue og Dr. Blanche at indhente Legalbetænkning, der under - 28de April og 8de August 1861 afgaves og lød paa, at Sandon led af folie raisonnante, med det Tillæg, at hans Delirium tydeligen var progressivt, og at det sent eller tidlig vilde blive nødvendigt at anvende de i Lov af 1838 hjemlede Midler til at sikre sig. mod ham. Minister Billault anvendte imidlertid sin Indflydelse, saa han. fik Sandon, der holdtes fængslet i Mazas, sat paa fri Fod. I 1862. forværredes Tilstanden, saa han atter maatte indsættes i Mazas, hvor det overdroges Professoren i Retsmedicin Tardieu og Sinds- sygelægerne Foville den Ældre og Blanche at anstille Undersøgelse * og afgive Erklæring angaaende hans mentale Tilstand. I den af disse Mænd afgivne Erklæring paavises en Mængde Tegn af hans mange Skrifters Form og Indhold, af hans forkerte Ideer og Handlinger samt af hans egne Yttringer, blandt hvilke den mest charakteristiske, at han føler som en Indsoven og Para- lyse å den ene Side af Legemet, og at han fornæmmer, hvorledes 193 v Rotterne gnave paa hans Hjerne; der gjøre det tydeligt, at han er sindssyg, og at han paa Grund af Excitatiøn og Forivren (empor- tement) let kan blive farlig og voldsom. Deres Conclusion gik derfor ud paa, at Sandon som Sindssyg burde indlægges i et Sindssygeasyl. Og som Følge heraf overfiyt- tedes han fra Mazas til Charenton. Mellem Domstolene, den administrative Myndighed og Sinds- sygelægerne herskede nu Samstemmighed; men Sandon havde en anden Mening, og han fik Sagen indbragt for Senatet, hvor den discuteredes 19de Februar 1868. Den Comité, der af Senatet var nedsat, gav gjennem sin Ord- fører Tourangin en nøiagtig historisk Fremstilling, der oplyste, hvad ovenfor i Korthed er meddelt, og derhos tilføiede nogle Enkelthe- der, som ere saa charakteristiske, at de bør anføres som Tegn paa den Sluhed, hvormed det Slags Syge handle. I 1852, da Sandon forgjæves havde søgt om Billaults Protec- | tion, optraadte han med Trudsler om at offentliggjøre compromit- terende Breve, hvoraf han skulde være i Besiddelse; men da han kaldtes til Regnskab herfor, kastede han Brevene paa Ilden og yttrede Anger.* Dette var i 1852. Men i 1860, da Billault var bleven Indenrigsminister og San- don forgjæves bestormede ham med sine Bønner, begyndte han atter at udstøde Trudsler og at sige, at de brændte Breve kun vare Copier, medens han fremdeles besad Originalerne, som han skulde vide at benytte, hvis Ministeren ikke affandt sig med ham. Ligeledes oplystes, at Sandon havde udfærdiget et Gjældsbrev | påa 125,000 frs. under Montalemberts Navn, hvilket han maatte er- kjende at være falskt, ligesaavel som de foregivne Billaultske Breve. Senatets Comité kom efter nøiagtig Undersøgelse af alle Kjends- - gjærninger enstemmig til det af Senatet billigede Resultat, at der Intet ved Sagen var at gjøre. Dette var 20 Februar 1863. Da nu Minister Billault var død, besluttede man sig for at Stoppe Munden paa Bladskriverne til at aabne Asylets Porte for Sandon, som der havde opholdt sig 17/, Aar. Sandon var imidlertid fremdeles sindssyg, og hans Udskrivning Vid. -Selsk. Forh. 1874. 13 194 røbede kun en dadelværdig Svaghed, hvis Følger med Lethed kunde forudsees af enhver, som kjender det Slags Syge. Sandon kunde ikke forandre sin Opførsel, men i Mangel af Billault kastede han sig over Rouher. | Efter de af Laségue, Blanche, Tardieu, Foville, Parchappe, Aug. Voisin og Behier afgivne Erklæringer, hvilke sidste afgaves 7 Aar senere end de af Laségue m. Fl., paa Grund af de mod Rouher udstødte Trusler, skulde man troet, at denne Sag var hen- døet; men nei! Sandon vedblev at skrive Pamphleter, i hvilke han gjenoptog Beskyldningen mod Billault, at han havde bedraget ham for Andel i det for Retssagen faldne Honorar af 12,000 fr.; | beskyldte Charentons OQverlæge Dr. Calmeil for at have sagt, at Sandon maatte vogte sig for at klage, da Calmeil havde hans Liv | i sin Haand; angav at Prof. Tardieu havde budet ham store Sum- mer i Bestikkelse; paastod, at han inden et Retsmøde for lukkede Døre havde udskjeldt Billault paa det frygteligste under Dommernes Bifaldssmil o. 8. vV. Enten det nu var en Følge af Sandons Frækhed eller af det Franske Samfunds Decadence, vist er det, at han ikke blev be- handlet og indespærret som en farlig Sindssyg, men protegeret af Pressen og betragtet som et Offer for Forfølgelse: han ikke alene | levede i Frihed, men understøttedes af de hemmelige Fonds, modtog 10,000 fr. af Prins Napoleon, ja, hvis man tør tro Rygtet, var han endog paa en Maade ansat hos Keiseren. Snart skulde dog Lægernes Dom om Sygdommens sandsynlige i Uhelbredelighed og stadige Fremskridt finde sin Bekræftelse. Han indkom nemlig i Dr. Besniers Privatsygehus (maison de samte) 24de August 1870 under en Tilstand af Congestioner til Hjernen og. Fordøielsesbesvær med tydelige Tegn paa den Sindssygdomsform, — som Lægerne kjende under Navn af Paralysis generalis: Han var — saa sløv, at han ikke kunde angive sin Alder og ikke bringes til å at indse Uoverensstemmelsen i hans Opgave af Alder 50 Aar og — Fødselsaar 1823. Hans Tunge og Læber skjalv; hans Tale var besværet, Gangen vaklende o.s. Vv., medens Ideerne vare usammen- 195 hængende. Han fastholdt dog endnu tildels sine Yndlingspaastande og bevægede sig i store Tal og al Slags Rénomisteri. Hos Besniér blev han kun, indtil Cerebralcongestionen og For- døielsesbesværet havde givet sig og udgik 6te September. 26de Oktober 1872 faldt Sandon bevidstløs om nærved Justits- paladset og indbragtes til Herards Afdeling i Hötel-Dieu, hvor han samme Dag døde. | I Selskabet for Legalmedicin meddelte dettes Formand Béhier under 1l1te November 1872 følgende i V'union medicale publicerede Sectionsfund. Obductionen foretoges af Reservelæge Liouville og Candidat Percheron og viste: 1. I Brysthulen: Hjertet var voluminøst, Muskelmassen saavelsom venstre Hjertekammers Rumfang forøget. Paa venstre Kam- mers indvendige Flade saaes Tegn til gammel Endocardit, især paa Mitral- og Aortaklappen. Paa Aortas indvendige Flade saaes haarde atheromatøse Flækker. Lungerne vare meget congestionerede, og ved Indsnit i samme udfiød en Mængde mørkt Blod. 2. Underlivet viste ikke andet Abnormt end en noget fremskreden Cirrhoze af Leveren og en vis Grad Scleroze af Nyrerne. 3. Hjernehulen viste en Gruppe ældre og nyere Læsioner: a) Arterierne vare tykke og voluminøse, især Casilaris; b) Meningerne vare tykke, uigjennemsigtige, graahvide; aflø- stes uden at gaa istykker; disse Egenskaber fremtraadte især i Indsnittene og langs Karrene. Paa de fleste Steder løsnedes Hinderne, uden at Substantsen angrebes; men midt paa venstre Hjernelap nærved den store Incisur frembragte deres Løsning overfladiske Excoriationer med en noget ro- senfarvet og grynet Bund. Paa høire Hemisphære fandtes samme Forhold, men mindre fremtrædende. Mellem Pe- dunklerne fandtes Meningerne meget fortykkede. De her beskrevne Forandringer paaviste tydelig chronisk Meningit paa flere Steder. c) Hjernesudstantsen viste allerede ved den ydre Besigtelse som F- Tegn paa gamle hæmorrhagiske Phoci lev i Massen 196 og i Vindingernes Configuration. Ved Snit bemærkedes foci efter gamle Apoplexier, charakteriserede ved henfal- dende Hjernemasse af gul Okerfarve og Blodrester, som i Tidens Løb havde undergaaet den sædvanlige Forandring til Krystaller og Tavler; paa enkelte Steder saaes virkelige Ardannelser. Af de forskjellige Forandringer, som Apoplexierne havde undergaaet, lod sig slutte til de forskjellige Tidsrum, hvori de — vare opstaaede; og ligesom de vare af forskjellig Tidsoprin- | delse, saa vare de ogsaa af forskjellig Størrelse fra 3—4 Milli- | meter til 2—3 Centimeter. De fandtes saavel i den graa som den hvide Substants, og de største naaede Vindingerne, hvor da i den graa Substants var rynket og tjente som Capsel om focus. En af disse foci, der tidligere maa have været voluminøs, fandtes i venstre corpus striatum, hvor der saaes betydeligt Sub- stantstab i forreste Parti. Ved gjentagne Indsnit kunde man constatere 4 slige focei i venstre og 3 i høire Hemisphære, alle omgivne af Haardhed (encéphalite scléreuse). Saadanne vare de væsentligste Læsioner fra denne Periode, som paaviste gamle Hjernesygdomme af forskjellig Dato. | Hvad nu angaar de nyere Læsioner, da var den væsentligste en betydelig Apoplexi i pons Varoli med Udløbere til Pedunk- lerne. Derhos iagttoges blodfarvet Serum i Hjerneventriklerne og Blodudgydninger mellem Meningerne samt forøget Volum af Karrene, som vare overfyldte af sort Blod. Disse Læsioner vare forøvrigt i fuld Overensstemmelse med de i levende Live iagttagne Phænomener. | Den af forskjellige Sindssygelæger tidligere forudsagte og af. Besnier i August 1870 diagnosticerede Sindssygdom — paralysis generalis — var synlig i de forskjellige Hjernelæsioner af ældre og nyere Dato. Og ved Siden af sin retsmedicinske Interesse frembyder derfor nærværende Sag et sjeldent lærerigt Billede af den Nøiagtighed, hvormed Sygdommens forskjellige Phaser og Yt-- tringer afspeile sig i Hjernen, hvor disse ligesom kunne aflæses. å 197 Herom tør jeg for denne ærede Forsamling ikke tillade mig no- gen vidtløftig Udvikling. - | Men angaaende det Spørgsmaal, til hvis Oplysning nærværende Sag i 1865 søgtes anvendt, forekommer den mig nu langt bedre end den Gang at give Opklaring. Den viser nu i sin Afslutning formentlig med usædvanlig Ty- delighed og Bestemthed hen til det bestaaendé Sammenhæng mellem Hjernesygdom og Sindssygdom; den paaviser Forholdet mellem de sygelige Forivringer — emportements — og de organiske Foran- dringer; og den forekommer mig derfor at tale et taust, men kraf- -tigt Sprog om de Sindssyges Utilregnelighed. Denne Sag danner efter min Opfatning et smukt Belæg til Griesingers Lære om det organiske Tryk. . Og jeg nærer det Haab, at Dissentsen, i alt Fald mellem Læ- gerne og Psychiaterne, om Sindssygdoms Tilstedeværelse og Sinds- syges Utilregnelighed vil formindskes, naar Sindssygelægerne stræbe at se Sindssygdommen i Forbindelse med andre Nervesygdomme og Forstyrrelser i Hjernens øvrige Funktioner og Lægerne ikke overse de psychiatriske Erfaringer, om disse end fremtræde under saa curiøse Benævnelser som moralsk Galskab, mania sine delirio, folie raisonmamte 0. 8. V. I nærværende Sag er det aabenbart, at Sindssygelægerne fra først til sidst have haft Ret; men denne have de ikke saaledes kunnet objectivere, at den fandt Indgang hos det store Publicum, ikke en Gang hos en Mand som Persigny. Den indeholder derfor en stærk Opfordring for Sindssygelæ- gerne til at søge at finde objective Tegn for de til Grund for Sinds- sygdommen liggende Forstyrrelser i Hjernelivet og Nervevirksom- heden. At herved store Vanskeligheder møde, er sikkert: men ligesaa sikkert er det, at ingen Klarhed vindes i disse dunkle Regioner uden Kamp og Møie. Allgemeine Theorie partieller Differential- Gleichungen I. 0. (Vorgelegt im Novbr. 1874). von Sophus Lie. Die Theorie der partiellen Differential-Gleichungen 1. 0. zwi- schen drei Variabeln wurde von Lagrange (und Monge) begriindet, von Pfaff auf beliebig viele Variabeln ausgedehnt, und endlich von Cauchy und Jacobi wesentlich vervollkomnet und entwickelt. Neuere Forschungen, die indess bei dieser Gelegenheit nicht nåher bespro- chen werden sollen, haben noch weitere Fortschritte begriindet. In 1872 richtete ich?” die Aufmerksamkeit darauf, dass es na- turgemåss war die Fundamentai-Begriffe und Probleme dieser Di- sciplin zu erweitern. Hierdurch gewinnt in der That die ganze | Theorie eine friiher ungekannte EFinfachkeit und Allgemeinheit, — deren Werth hoch zu schåtzen ist. Merkwiirdigerweise steht diese Verallgemeinerung in genauem Zusammenhange mit der urspring- lichen Pfaffschen Formulirung des Integrations-Problems, die von Cauchy und Jacobi verlassen wurde. Niemand scheint bemerkt zu haben, dass die Pfaffsche Fragestellung, die im Uebrigen keinesweg von Pfaff consequent durchgefihrt wurde, wesentlicheVortheile bietet. re må " Ich denke zur Zeit daran, eine ausgefåhrte Darstellung meiner Arbeiten von 1872 zu versuchen. Meine jetzige Arbeit ist als ein Capitel dieser projectirten Abhandlung zu betrachten. Ich habe versucht, theilweise meine urspriingliche . synthetische Form beizubehalten. Es wirde mich interessiren zu erfahren, ob van DE Å rakne å , 2 PE eg am YS AE ES SE Avd in Sar auch solche Leser, die nicht mit Mannigfaltigkeits-Betrachtungen ganz besonders vertraut sind, mich verstehen können. dr, ? Göttinger Nachrichten, 30 October 1872, No. 25. 199 Tech werde versuchen diese erweiterte Theorie, die ich friher nur skizzirt habe, etwas ausföhrlicher darzustellen. Gleichzeitig entwickele ich die von mir herriihrende Erweiterung der Cauchy- schen Methode, die schon Mayer) zu Gegenstand einer verdienst- vollen Arbeit gemacht hat. Hoffentlich werde ich bald eine ausge- fiihrte Darstellung meiner neuen Integrations-Methode folgen lassen können. Sil. Erledigung eines Hilf-Problems. 1. Ich erledige zuerst ein Hilf-Problem, welches in genaustem Zusammenhange mit dem sogenannten Pfaffschen Probleme för eine ungerade Zahl der Variabeln steht. Dasselbe ist ohne Zweifel friher von Anderen gelöst worden. Nichtsdestoweniger halte ich | es filr richtig, dasselbe selbstståndig und ausföhrlich zu behandeln. — Problem. Man soll alle Gleichumgs-Systeme der Form Heming Jim) =0 "(K=012..6) bestimmen, vermöge deren die Differential- Relation 79 dx, +7 dx, +.. ++ 7 dx, = 0 = Sn dx identisch stattfindei. Die gesuchten Gleichungs-Systeme ordnen sich naturgemåss in zwei Categorien, solche nåmlich, die keine Relationen zwischen den x allein bestimmen, und solche, die dies machen, zwischen deren Gleichungen sich also alle 7 eliminiren lassen. Ein System der ersten Art bestimmt offenbar auch keine Relation zwischen den Differentialen dx. Soll aber der Ausdruck S7dx verschwinden, ohne dass zwischen den dx Relationen bestehen, so miissen alle 7 gleich Null sein. Jedes System der ersten Art enthålt daher die Gleichungen - MG 500 44 == und andererseits ist auch klar, dass es keine weitere Gleichungen enthalten darf; denn sonst liessen sich die 7 eliminiren. Im Fol- genden fassen wir nun die Grössen m als Verhåltnissgrössen auf; darum miissen wir das gefundene System als ein uneigentliches betrachten. I Göttinger Nachrichten 1873. 200 Also brauchen wir uns nur mit dem Falle zu beschåftigen, dass zwischen den Gleichungen unseres Systems sich die 7 eliminiren lassen. Die in dieser Weise erhaltenen q+ 1 Relationen zwischen X) X ++. X, können immer hinsichtlich q+ 1 unter den x, etwa XX +++ X, aufgelöst werden; hierdurch nehmen sie die Form (D) Xu =fylXg 41 +++ Ka) (k==01- sk), Durch Differentiation NE man also q + I Buses zwischen den dx af er 5 å, (k=01...q) 3 %=q +1 A welche den Ausdruck S7mdx auf die Form == af, df po (7, Gr 7 Å +...+7 å, To) dg u=q+1 å a reduciren. Hier sind nun alle zuriickgebliebenen dx von einander > völlig unabhångig, und daher miissen folgende Ek bestehen dÉ, af, (2) To dag TA ag +17 =0. Also enthålt jedes Gleichungs-System, welches Xzdx =0 identisch befriedigt, n+ 1 Gleichungen der Form (1) und (2). Umgekehrt ist einleuchtend, dass diese Gleichungen an und fir sich den Aus- druck 37dx identisch verschwinden lassen. Enthålt daher unser System noch weitere Gleichungen, so sind dieselben nur noch der Beschrånckung unterworfen, mit dem Systeme (1, 2) algebraisch vereinbar zu sein. 1 Die gefundene Resultat kann eine elegante Form erhalten. Setzen wir nåmlich Toft... t+7yiy=W, so nehmen die Gleichungen (1) und (2) die Form aW awW å TE k wo k succeissiv die Werthe 0 1....q, und a die Werthe RN .n å annimmt. 3 Es ist iibrigens leicht ein amscheinend noch allgemeineres — ål (n + 1) gliedriges Gleichungs-System anzugeben, velches Zmdx iden- — På ke å Aut 201 . tisch verschwinden låsst. Dies ist in der That der Fall mit jedem Systeme der Form oe pk, BAL 5, 0W. En ) då dra DE OE vorausgesetzt, dass W irgend eine hinsichtlich 7, 7 ++ +74 Nomo- gene Funktion erster Ordnung von 7, . . . Ty Xq41 - - Xn bezeich- net. Unsere Gleichungen geben nåmlich k=q U'—=% >3adx= 3 md. ( I) 2116.3 an Lå jo EE dx, % Nun ist W homogen von erster Ordnung; also ist k=4q dW på Tr ee W === NJ k=0 AT, woraus durch totale Differentiation k=q k=q 3 md. ( dd ) — 3 så dr, — dW =0. k=0 Ta k=0 AT Mit Benutzung dieser Gleichung finden wir KG k=4q M=n 3ndx=— 3 -TV- dr, 3 k=0 Mk T—dqt.1 A - oder S7tdx = — dW + dW =0, womit meine Behauptung erwiesen ist. Zugefiigt soll nur sein, dass die Gleichungen unseres System nach dem Theoreme der ho- mogenen Funktionen die folgende charakteristische Gleichung nach sich ziehen X9 09 + eo += W. Wir fassen das 'Vorangehende folgendermaasen zusammen: Theorem I. Fasst man 7,7, . . .7, als Verhåltnissgrössen auf, so enthålt jedes System Gleichumgen 2wischen 7, ...Tn Xo +++ Xn, welches die Differential-Relation 7 dx, + 7 dx, +.... +7, dx, =0 ådentisch befriedigt, n+-1 Gleichungen von der Form X; = FG 94 aW prgkedl drainile å ) dr * 0 fata gm dos. ta) t - welche am und fir sich den Ausdruck Zmndx verschwinden lassen. 202 Hier bezeichmen ab...1lmm...tådie Zahlen 01...nin einer beliebigen Ordnmmg genommen, und W ist irgend eine Funktion VON Ta » . » «Ti Xn.» » . .Xy die mnsichtlich der nt homogen von erster Ordnung ist. Unsere n + 1 Gleichumgen können im Allgemeinen auf mehrere Weisen die aufgestellte canomische Form erhalten. Ins- besondere kann man immer erreichen, dass W hinsichtlich der 7 linear ist. 2. Um die Sprache zu erleichtern werden wir die Terminologie der Mannigfaltigkeitslehre anwenden und gleichzeitig ein neues Symbol, welches wir sogleich definiren, einfåhren. Wir betrachten zwei Werth-Systeme x, . . .X, 79 +.. 7 Und Ko JG KG +20 Gl8 Gequivalent, wenn Ti pg X= Kyle Tek Tk und milssen daher sagen, dass es 00? * lund nicht 00? * ”Werth- Systeme (x 7) giebt. Eine Zahl q Gleichungen zwischen den x und 7 bestimmen im Allgemeinen 00” * 1 solche Werth-Systeme. Den Inbegriff' derselben bezeichmnen wir, wenn die betreffenden Gleichun- gen Zrdx =0 identisch befriedigen, mit dem Symbole M,, | wo k die Zahl 2n +1—q ist. Nach dem Vorangehenden kann k höchstens gleich n sein. Wir gehen dazu iber die Betrachtungen der vorangehenden i Nummer zu interpretiren. Dabei wird es bequem sein sich vorlaiifig auf den Fall n=2 7u beschråncken. Fassen wir x,X, X, als Cartesische Punkt-Coordinaten auf und 79 7 7 als Verhåltniss-Grössen, welche die Lage einer durch den Punkt x,x, x, hindurchgehenden Ebene 79 (X'0— %) +74 €4—%) +7% (%' —X%)=0 bestimmen, so können wir X,X; X, 7 7 7, Als Coordinaten eines Flåchenelements betrachten. Bei dieser Interpretation sagt die i Gleichung . * * /n ee DE OE pl JNM EE EE JEPPE LP EE RENE REE NE EE Ve NE ED TG ME i TD i ee gn et 5-6 203 79 ÅX9 + 7; AX, +7 dx =0, dass die Ebene des Flichenelements (x, .=.. 7) den Punkt des benachbarten Element (x, + dx, ++. 7 + dn) enthålt. Findet diese Relation statt, sagen wir der Kirze wegen, dass unsere beiden Elemente vereinigt liegen. Mit Anwendung dieses Ausdrucks kön- nen wir unser allgemeine Problem fir den Fall n=2 folgender- maasen aussprechen: Man soll die Flåchenelemente des Raumes in allen möglichen Weisen in 2weifach unendliche Schaaren zerle- gen, derart dass jedes Element mit allen benachbarten Elementen derselben Schaar vereimigt iegi. | Um die erhaltene Lösung dieses Problems interpretiren zu können, bemerken wir Folgendes. Nehmen wir irgend eine Flåche, so bestimmt die Gleichung derselben X9 =Éf (X %X) zusammen mit den beiden Relationen Reg += 0, 7 + mr =0 alle Flåchenelemente, welche die Flåche bedecken. Nehmen wir an- dererseits eine Curve, so ist auch nicht schwer zu erkennen, dass die Gleichungen derselben Xo = fo(%), X = fi (%) zusammen mit dfo af, Ga NER =0 alle Flåcheneiemente bestimmen, welche die Curve umhbiillen. End- lich kann man die Gleichungen eines Punkts EE REE ET auch als analytische Definition aller durch denselben hindurchge- henden Elemente auffassen. Vergleichen wir nun dies mit Theorem I, sehen wir, dass die Elemente, welche eine Flåche bedecken, eine Curve umhiillen oder durch einen Punkt gehen, Schaaren der verlangten Eigenschaft bilden, und dass es keine andere solehe Schaaren gjebt. Um die allgemeine Theorie in entsprechender Weise interpre- tiren zu können, fassen wir x,X, ... X, als Punkt-Coordinaten eines (n + 1)-fach ausgedehnten Raumes auf, ferner 7,7 . ++ Ta [204 als Verhåltnissgrössen, welche die Lage einer durch den Punkt X9 +++ X, hindurchgehenden ebenen Mannigfaltigkeit % (X9— m) +71 4 —) +++ BE EJ 0 bestimmen. Bezeichnen wir den Elementartheil dieser Mannigfal- tigkeit, der dem Punkte x,... X, benachbart ist, kurzweg als ein Element, so können wir die Grössen x, . . . X, T9+..7n als Coor- dinaten eines Elements betrachten. Die Gleichung 7 dx +tudy +-... +7%m dx =0 sagt, dass die Ebene des Elements (x, ...7,) den Punkt des benachbarten Elements (x, + dx, . ..) enthålt, oder wie ich der Kiirze wegen mich ausdriicke, dass diese beiden Elemente vereinigt liegen. Also kommt unser allgemeine Problem darauf hinaus: die 00” T Elemente X, ++. 7, auf alle mögliche Weisen in n-fach unendliche Schaaren 2u zerlegen derart, dass jedes Element mit allen benachbarten Elementen derselben Schaar veremigt liegt. Um die schon gegebene Lösung interpretiren zu können, be- merken wir, dass die Flemente, die sich an einer (n—q)-fach aus- gedehnten Punkt-Mannigfaltigkeit | X=K%& (40%) GRØDE Å) | anschliessen, durch die eben geschriebenen Gleichungen zusammen mit den n — q folgenden dfo df, ÅXk je På AXk bestimmt sind. Es ist also möglich die 007" + I Elemente eines (m + D-fach EE 0= 7, ausgedehnten Raumes in n-fach unendliche Schaaren zusammenzu- fassen, derart dass jedes Element mit allen benachbarten Elementen derselben Schaar vereimigt liegt. Solche Schaaren bilden alle Fle- mente, die sich an trgend einer q-fach ausgedehnten Punkt-Mannig- faltigkeit anschliessen; uud andere derartige Schaaren giebt es micht. Die Element-Mannigfaltigkeiten M, ordnen sich hiernachinn+1 Categorien nach der Dimension der zugehörigen Punkt-Mannigfal- tigkeit (d. h. nach der Zahl der Relationen zwischen den x, die aus den Gleichungen unserer M, nach der Elimination der 7 her- — vorgehen). Zuweilen brauche ich das Symbol (x) M EE NE EN NE EP 205 um eine Element-Mannigfaltigkeit M, zu bezeichnen, deren zuge- hörige Punkt-Mannigfaltigkeit von k'* Dimension ist. Dementspre- chend könnte ich mit å p den Inbegriff vonoo0” vereinigt liegenden Elementen bezeichnen, die sich an einer k-fach ausgedehnten Punkt-Mannigfaltigkeit anschliessen. 92. Formulirung eines allgemeinen Problems. M 3. Nun können wir unser allgemeine Problem formuliren. Dasselbe umfasst als speciellen Fall das allgemeinste Problem, * welches man friiher in der Theorie partieller Differential-Gleichungen 1. 0. behandelt hat. Problem. Vorgelegt seien q Gleichungen der Form MN SE AG TY =0, die hinsichtlich der von mullter Ordnung sind. Man soll im allge- meinster Weise n + 1 — q weitere Gleichungen finden, welche ZUSam- men mit den gegebenen die Differential-Relation mm dx +7 dx, +...+7% dr, =0 identisch befriedigen. Unser Problem kommt darauf hinaus, alle M, zu finden, deren. Elemente q gegebenen Relationen zwischen den Flement-Coordi- naten befriedigen. Nennen wir solche Mannigfaltigkeiten Integral- M, der betreffenden Gleichungen, können wir unser Problem folgen- dermaasen ausdricken: Man soll alle Integral-M, von q gegebenen Gleichungen z2wischen Mg. «Lag 70 bestimmen. | Friiher stellte man die Forderung, dass die gesuchten Mannig- faltigkeiten auch als Punktgebilde n-fach ausgedehnt seien; man suchte alle Integral -M” von den betreffenden Gleichungen. Es giebt ein ausgezeichneter Fall, in dem unser allgemeine Problem sich durch ausfiihrbare Operationen d. h. Differentiationen und Eliminationen erledigen låsst. Enthalten nåmlich unsere Glei- chungen nur die x EE AEE gd 206 so findet man nach den Entwickelungen der ersten Nummer die allgemeinste Integral-M, dieses Gleichungs-Systems, indem man m weitere Gleichungen zwischen den x zufiigt, und das erhaltene Sy- stem hinsichtlich q+m unter denx, etwa x, . . «Xq4 m —y auflöst X == PiEgd me Kg) (k=01,..004+m—1) und endlich die bekannten Gleichungen 7, + 348 % =0(a=q9+ m.m) zufigt. Die gefundenen n + 1 Gleichungen bestimmen die gesuchte | allgemeinste Integral-M, der q vorgelegten Gleichungen. | 4. Im Allgemeinen verlangt die Erledigung unseres Problems (jedenfalls nach dem jetzigen Standpunkte der Wissenschaft) gewisse Integrations-Operationen. Ehe wir dasselbe angreifen, werden wir ein Hiilf-Problem, welches nur ausfihrbare Operationen verlangt, erledigen. Wir betrachten zunåchst einen einfachen Fall desselben. Vorgelegt ist eime Gleichung F'= 0 zwischen 39 » . + Ty. Man sucht alle Integral-M,-, derselben. Man nehme irgend eine M,. Geniigt dieselbe zufålligerweise F =90, so unterwerfe man die Elemente derselben irgend eine neue —1 => Sait Relation. Die in dieser Weise gefundenenoo" Elemente bilden offenbar eine Integral-M,.1. Befriedigt dagegen die gewåhlte M, nicht der Gleichung F —= 0, so nehme man unter ihren Elementen alle, welche F =0 geniigen. Dieselben bilden wiederum eine In- tegral-M,-1. Es ist selbstverståndlich, dass in dieser Weise alle Integral-M, 4 von F =0 erhalten werden können. - Hiilf-Problem 2. Vorgelegt sind q Gleichumngen zwischen X, ++ . 743 man soll alle Integral-M,-, derselben bestimmen. Um dieses Problem, auf welches wir spåter das allgemeine Problem zuriickfiihren, zu erledigen, nehmen wir wiederum irgend eine M,. Unter den Elementen derselben giebt es jedenfallsoo"—1, V BE OE PO ab VET kl - dn SNE LE PE und unter Umstinde o0"74*K, welche den vorgelegten Gleichun- gen geniigen Wåhlen wir unter denselben nach irgend einem å Gesetze 00"=4, so bilden die so erhaltenen Elemente immer eine Integral-M, ,. Und es ist klar, dass alle Integral-M,-, in dieser — Weise erhalten werden können. å 207 8 3. Zwei Fundamental-SåtZe. Die Theorie dieser Abhandlung beruht auf zwei fundamentale Såtze, die in diesem Paragraphe bewiesen werden sollen. 5. Der erste bezieht sich auf alle Integral-M, einer Gleichung F=0. Doch ist es naturgemåss oder jedenfalls bequem, sich zunåchst auf sol- che Integral-M, zu beschråncken, deren Gleichungen eine bestimmte x, etwa x, enthalten. Setzen wir nun, um uns måglichst viel der gewöhnlichen analytischen Darstellung anzuschliessen X9= 4, Xp = Xp) Tr =-—7 Pa, 80 nimmt die vorgelegte Gleichung die Form FØRE, +77 Do) =29, und die betreffenden Integral-M, driicken sich folgendermaasen aus dW dW (A) lp, Bear Dy Ky MT ap 6 Ta = vag - k=1...G4 a=qQ,+1...1 Es sind also alle Gleichungs-Systeme dieser Form, die mit F=90 algebraisch vereinbar sind, welche zunåchst den Gegenstand unserer Betrachtung bilden. Hier fåhren wir die Discussion in verschiedener Weise, jenachdem q gleich Null oder von Null ver- schieden ist. | Ist q=0, so heisst dies, dass wir alle Gleichungs-Systeme (B) L=WK ++ Ma) De betrachten, die mit F—=0 algebraisch vereinbar sind. Ein solches Gleichungs-System bestimmt z und die Grössen p als Funktionen von den x, die selbst vollståndig unabhångig bleiben. Darum ist unser System mit den n Relationen dF dp; ? : in denen s irgend eine infinitesimale Grösse bezeichnet, zusam- men mit der aus ihnen hervorgehenden Gleichung ar aF å UM Me +Podn) vereinbar. Es handelt sich darum die entsprechenden Incremente dx; = — & 208 dp, zu berechnen; es wird sich zeigen, dass sie nur von F's und micht von W's Form abhången. Durch Differeutiation finden wir åF , aF dF dy, dF dp» dxk dz Du Po de rede Nun ist dpi- * > 40"W 2 Jøtik aF dxp -=dxidxk == dx” dx, Ten er also kommt In dieser Weise erkennen wir, dass unser Gleichungs-System (B) mit — dem bekannten simultanen Systeme | AK dur dx, dz: dp, dp, = — 5 ej vereinbar ist. Sind also F, f, .... f2,-1 ein zugehöriges System Integrale, so ist es im Allgemeimen möglich, die Gleichungen z=W, Di == av durch n + 1 Relationen der Form PÅL 5 zu ersetzen. Um die Sprache zu erleichtern, nennen wir den Inbegriff von Elementen (z x p), die durch die 2n Gleichungen F= 0, Å == Ag» NE A2n—l bestimmt werden, eine charakteristische Streife, oder eine charakte- ristische M,. Geben wir den Parametern a, successiv alle mögliche Werthe, so erhalten wir 00%" charakteristische Streifen. Mit An- wendung dieser Terminologie können wir nach dem Vorangehenden folgenden Satz aufstellen: i Die Integral-M, einer Gleichung EA le 1 welche durch Gleichungen der Form aW pe NVE, å bade Ki), Px | dp, N kj K 209 analytischen Kern in der Cauchyschen Integrations-Methode. Ich | werde denselben jetzt ausdehnen und darnach in dem folgenden | Paragraphe die Grenzen får seine Giiltigkeit feststellen. Es handelt sich also darum diesen Satz auf Mannigfaltigkeiten | der Gleichungsform Z—P XY —-++ PX = W- Dy +++ Pa Xa41 +++) DE MRELA vr MN q Fil dpg * TR ke TT r=GV En | welche der Gleichung | F(ax > PSN | geniigen, auszudehnen. Zu diesen Zwecke filhren wir neue Varia- beln ein vermöge der Substitution g=Z—p X —"'- > — PyXp Xi = — Du Pu = XX Xa n- Xo d Pa På | oder der aequivalenten | pep KEN ME, XX Pa=P'ar Hierbei nehmen das System (A) und die Gleichung F = 0 bez. ler Å de, pop 0 dX k und LE EG rer VE GN OP ee SNE | an. Sind also F'f", f2,-1 ein System Integrale des simultanen stem ex. .dr dø: dp,..:dp/= — Ko ger HEST 4) n n' Z 80 können die Gleichungen (A) durch n+1 Relationen der Form DP. (F' f PT r ==) | ersetzt werden. Nun ist es aber leicht zu sehen, dass unsere Sub- | Sstitution auch das simultane System. de 0 ai dp GE ode (fots Gå) in Viss simultane System (C) iberfibrt. Gleichzeitig gehen Inte- Vid.-Selsk. Forh. 1874. 4 Eg dxn 210 | | grale f, ... fy,-1 von (D) in ein System Integrale von (C) iiber. In dieser Weise erkennen wir, dass ein Gleichungs-System | AM aW ET D X pr Hip EM, Bg Er dpi 9 i KN welches mit | | Fu xp) 40 algebraisch vereinbar ist, im Allgemeinen durch n+1 Gleich- ungen der Form | DATLSLJN=% ersetzt werden kann. Die betre lt Integral-M, sind also von. charakteristischen M, erzeugt. Unser Satz hat noch nicht seine allgemeinste Form erhalten. Um die noch zuriickgebliebene Beschrånckung zu entfernen, fiihren wir die urspriinglichen Variabeln Ke GE KE TE ee IL, wieder ein. Hierdurch nimmt das simultane System, welches die charakteristischen Streifen bestimmt, die Form Bånn aF JP SER 1 ee å dx ALLY == d IL, ur ot Dieses System ist nun vollståndig symmetrisch, sowohl hinsichtlich | X9 +++ X,, Wie hinsichtlich IZ, . .. IL. Also gilt unser Satz auch fir solche Integral-Mannigfaltigkeiten, deren Gleichungen die Variable x, nicht enthalten. Also 3 Theorem I. Die Integral-Mannigfaltigkeiten eimer Gleichung Pla 800 Hj | sind im Allgemeinen von charakteristischen Streifen erzeugt. Sind insbesondere såmmtliche Elemente der Gleichumg in eine irreductible: Schaar Integral-M, zusammengefasst, so sind alle diese Mannigfal- tigkeiten von charakteristischen Streifen erzeugt. | Ich behalte mich vor diesen wichtigen Satz in dem folgenden Paragraphe zu pråcisiren. | 6. Zur Erledigung unseres Haupt- -Problems brauchen wir ror einen fundamentalen Satz, den wir jetzt aufstellen. ; Theorem III. Unter «en Elementen ecimer Gleichung F= == 0 wåhlen wir 2wei vereimigt legende und legen durch sie die - 211 2zugehörigen charakteristischen Streifen. Alsdann liegt jedes Element der einen Charakteristik mit einem (und also mit allen) benachbarten Elementen der 2weiten vereimigt. Beweis. Ist x,...X, IL... .II, ein Element der Gleichung F—0, so wird ein benachbartes Element x", . - - Xn ++. IL! der hindurchgehenden charakteristischen Streife durch die Gleich- ungen X; k mer AT, definirt, wo & eine infinitesimale Grösse ist. Bezeichnen wir nun den Uebergang von dieser Charakteristik zu einer benachbarten mit dem Symbole ö, können wir setzen dx =8x, +65. Er Also finden wir SIT, 8x,/=3 (II, — & tn (dx, + £3. fn) gr unserer Voråussetzung ist aber SIL, dx, =0. Werfen wir daher infinitesimale Grössen, die hinsichtlich < von zweiter Ordnung sind, weg, so kommt dF ZIL' öx,' = & SIL, 5 Er ger SXy). Nun ist F von nullter Ordnung hinsichtlich der 11, d. h. | spp Mu, 3 ag =0 also kommt durch JAG ZII, 5. AR +23 art. - dl, =0 und durch Einsetzung STL, dx, / == Ke OX; +- ==; OE, k woraus, da F gleich Null ist, | NIL/Sx,/=0. Hiermit ist bewiesen, dass wenn zwei Elemente einer Gleichung vereinigt liegen, dass dann dasselbe mit zwei benachbarten Ele- 14* 212 menten der beiden hindurchgehenden charakteristischen Streifen der Fall ist. Also ist unser Satz richtig.! PNAN Eine unmittelbare Consequenz dieses Satzes ist folgende: Corollar. - Wåhlt man irgend eine Integral-M, 1, die micht von charakteristischen Streifen erzeugt ist, und construirt alle durch die Elemente derselben kindurchgehenden Charakteristiken, so erzeugen dieselben immer eine Integral-M,. Friher haben wir aber gelehrt, beliebig viele Integrål-M,.-, aufzufinden. Ferner kann man immer entscheiden, ob eine solche von Charakteristiken erzeugt ist. Also können wir beliebig viele Integral-M, construiren; und andererseits giebt diese Construction alle Integral-M,, die von charakteristischen Streifen erzeugt sind. Wiinscht man insbesondere Integral-M, zu erhalten, welche auch als Punktgebilde n-fach ausgedehnt sind, d. h. Integral M!, so ist zunåchst klar, dass die charakteristischen M, einfach ausgedehnte Punkt-Mannigfaltigkeiten sein miissen. Diese Forderung ist immer — erfillt, ausgenommen wenn die vorgelegte Gleichung F =0 nur die Grössen x enthålt. Wir setzen daher voraus, dass F = Ojedenfalls eine (und demzufolge zwei) Grössen IT enthålt. Wåblt man nun irgend eine Mannigfaltigkeit M;, so ist dieselbe entweder eine Inte- gral-Mannigfaltigkeit, oder auch bilden solehe Elemente derselben, welche F=0 befriedigen, eine Integral-M;X; vonF=0. Im letzen Falle, den wir allein zu beriieksichtigen haben, sind noch zwei Mög- lichkeiten vorhanden, jenachdem die erhaltene M!-| von charak- teristischen Streifen erzeugt ist, oder nicht. Im ersten Falle giebt es unbegrenzt viele Integral-Mannigfaltigkeiten, welche dieselbe | enthalten; auf ihre Construction gehen wir indess nicht ein. Im letzten Falle erzeugen die durch die Elemente der gefundenen M"-! hindurchgehenden charakteristisehen Streifen eine Integral-M,, die offenbar eine M! sein muss. , * * * 8 * E 3 ! Der hier gegebene Beweis ist, wenn ich nilht irre, dem Wesen der Sache nach correkt. Uebrigens könnte man auch ohne grosse analytische Schwierigkeit die yr 1 | Reihen-Entwickelung des Ausdrucks SIL Sx," nach den Potenzen von g auf- stellen. 213 po GE % Theorie der vollståndigen Lösungen. In dem vorangehenden Paragraphe hebten wir wiederholt her- vor, dass wir keinesweg bewiesen håtten, dass såmmtliche Integral- M, einer Gleichung F=0 von charakteristischen Streifen erzeugt sind, sondern nur, dass so im Allgemeinen der Fall ist. Unsere Betrachtungen gestatten in der That noch die Möglichkeit, dass es unbegrenzt viele Integral-M, giebt, die allerdings ausser der vor- gelegten Gleichung F =0 noch eine zweite Gleichung zwischen den x und IT befriedigen miissen, welche keine solche Erzeugung gestatten. Es hat, scheint es mir, ein bedeutendes Interesse, die wahre Begrenzung unsere Satzes* aus einem eingehenden Studium des simultanen Systems zu ziehen: ich habe mich indess darauf beschråncken miissen wie bei meinen urspriinglichen Untersuchungen iber diesen Gegenstand einen indirekten Weg zu geben, dies umsomehr wie ich gleichzeitig die Theorie der vollståndigen Lösungen erweitere. 7. Ich nenne den Inbegriff von o0" Integral-M, Mt == WL. MAG Eg 0004 Kay 200 80) eimer vorgelegten Gleichumg F = 9 eine vollståndige Lösung von F=9, wenn jedes Element dieser Gleichung in einer M, der be- treffenden Schaar enthalten ist. Hiermit ist die Möglichkeit micht ausgeschlossen, dass jedes Element in mehreren M, der Schaar ent- halten ist. Es handelt sich zunåchst darum die allgemeine Existenz der vollståndigen Lösungen nachzuweisen. Hierzu brauchen wir nur den letzten Satz des vorangehenden Paragraphes (Theorem HI). Wåhlen wir irgend eine Relation zwischen den x f&jnålb- 1 )=% So lisst sich immer entscheiden, ob die durch diese Gleichung zusammen mit der vorgelegten * In diesem Paragraphe geben wir eine vollståndig neue und scharfere Begrindung des Theorems 2. 214 6 EE GET bestimmten Elemente sich zu charakteristischen Streifen zusammen- fassen lassen, oder nicht. Da es nun nur 00”! charakteristische Streifen giebt, so ist es selbstverståndlich, dass es solche Funk- tionen f giebt, dass die betreffenden Elemente sich nicht in Streifen gruppiren lassen. Wir betrachten eine solche Funktion f, indem wir es unentscbieden lassen, wie man in einem gegebenen Falle derartige Funktionen bestimmt. Nehmen wir nun alle Elemente unserer Gleichung F =0, die durch einen Punkt der Mannigfaltig- keit f=0 hindurchgehen, so bildet der Inbegriff derselben eine. Integral-M,-1,; dabei vorausgesetzt, dass die Lage des betreffenden Punktes als arbitrår betrachtet wird. Also erzeugen die durch einen solchen Punkt hindurchgehenden charakteristischen Streifen eine Integral-M,. Und es ist klar, dass jede charakteristische Streife einer solchen M, anger denn jede Charakteristik geht jeden- | falls durch einen Punkt der Mannigfaltigkeit f=0. Es wird sogar im Ållgemeinen eintreffen, dass jede Charakteristik mehreren M angehört. -Jedenfalls zeigen die obenstehenden Entwickelungen, dass jede Gleichumg F= 0 vollståndige Lösungen besitzt. I : B Sei dann 7 16 4 pott X y NAL NE ka Me die ke Gleichung einer Amalie. Lösung mit å n Parametern a, . . . 8,. Unter den Manmnigfaltigkeiten N dieser. vollståndigen Lösung wåhlen wir irgend eine Schaar, die durch eine oder mehrere Gleichungen zwischen den a definirt wird. Wir zeigen, dass eine solche Schaar zur Construction einer neuen In- tegral-Mannigfaltigkeit Anlass geben kann. Wir betrachten zuerst den Fall einer Gleichung | Pla 9) =0., Der Bequemlichkeit wegen bezeichnen wir alle Mannigfaltigkeiten der hiermit definirten Schaar mit dem Symbole N,, eine bestimmte. solche mit N,* und endlich eine beliebige zu N," benachbarte mit N'%: Wir suchen die auf N%, gelegenen Elemente, die mit N4L,'S benachbarten Elementen vereinigt liegen. Fine einfache Ueberle- gung giebt die Bedingungs-Gleichung at å : Vide sk Erytre 215 i Å > GE + EN da, =0, - in welcher da, .. . da, Incremente der Parameter sind, welche den Uebergang von N%, zu N', entsprechen. Schreiben wir nun die n Gleichungen p HAr =0, so bestimmen die durch Flimination von * hervorgehenden n—1 Gleichungen alle auf N,? gelegenen Elemente, die mit den benach- barten Elementen aller N', vereinigt liegen. Den Inbegriff dieser Elemente bezeichnen wir mit dem Symbole P"; durch entsprechende Construction bestimmen wir auf jede N, eine Mannigfaltigkeit P. Ich behaupte nun, dass der Inbegriff aller P eine Integral-Mannig- faltigkeit bilden. Sind in der That P" und P' die beiden P, velche bez. N%, und N', entsprechen, so muss jedes Element von P*, wel- ches ja mit den benachbarten Elementen von N,' vereinigt liegt, insbesondere auch zu P”s benachbarten Elementen in dieser Be- ziehung stehen. Da nun alle P nur vereinigt liegende Elemente enthalten, welche F =d0 befriedigen, so ist hiermit nachgewiesen, dass alle P eine Integral-Mannigfaltigkeit bilden; freilich ist die aW da, Dimension dieser Mannigfaltigkeit, wie auch P”s mnoch unbe- stimmt. — Zu bemerken ist, dass die Gleichungen, welche P bestimmen, nur 1) von der Form der Funktion W, d. h. der gege- benen vollståndigen Lösung, 2) von den Differentialquotienten von P hinsichtlich der a, 3) von den Werthen der Parameter åa abhån- gen. Giebt man also nachdem man eine bestimmte vollståndige Lösung genommen hat, den Grössen ap ap n da, * » . da, dj FA bestimmte Werthe, so erhålt man eine ganz bestimmte Mannigfal- tigkeit P. Nun sind die Differentialquotienten AP Verhiltnissgrössen; . k also giebt es nicht mehr als 00"-! Mannigfaltigkeiten P. Freilich ist es denkbar, dass unter denselben sich identische finden. Wir betrachten jetzt eine Schaar Mannigfaltigkeiten N, die durch zwei Gleichungen zwischen den a 216 Pur OA DP =0O definirt wird. Dabei brauchen wir die Symbole N, NJ, N%. in derselben Bedeutung wie eben. Nun sind die auf N*, gelegenen Elementen, die mit den benachbarten auf allen N', vereinigt liegen, durch die n Gleichungen ad, av, N X da 9 — hy 2 Er da, : da, oder eigentlich durch die nach der Elimination von ), und », zuriick- gebliebenen n—2 Gleichungen bestimmt. Wir bezeichnen den In- begriff dieser Elemente mit Q und bemerken dabei, dass jede Q, wie eine einfache Ueberlezung zeigt, von Mannigfaltigkeiten P- erzeugt sind. Es låsst sich nun ganz wie im vorigen Falle einsehen, - dass alle Q eine Integral-Mannigfaltigkeit bestimmen, und zwar eine, die von Mannigfaltigkeiten P erzeugt ist. - In entsprechender Weise könnte man den Fall dreier oder mehrerer Gleichungen zwischen den a erledigen. Man erhålt immer Integral-M, die von Mannigfaltigkeiten P erzeugt sind. 8. Wir beweisen jetzt, dass alle Integral-M, unserer Gleichung, ausgenommen möglicherweise eine einzige durch die besprochene Construction aus der vorgelegten vollståndigen Lösung hergeleitet werden können. Man nehme in der That eine beliebige Integral- Mannigfaltigkeit M,. Jedes Element derselben gehört einer (oder mehreren) Mannigfaltigkeiten N an. Setzen wir nun vorlaiifig vor- aus, dass M, nicht mit såmmtlichen N ein Element gemein hat, So miissen diejenigen N, die zu M, in dieser Beziehung stehen, | eine Schaar bilden, die durch q Gleichungen zwischen den aå be- stimmt wird | INE ee ER ER UTNE Man wåhle nun zwei benachbarte N dieser Schaar und bezeichne dieselben mit N* und N'; es seien ferner =* und =' zwei benach- barte Elemente, welche bez. N" und N' mit M, gemein haben; diese beiden Elemente liegen offenbar als angehörig M, vereinigt; d. h. sie befriedigen die Gleichungen - aW ap, aP, aP, BE EN AP EON e da, 217 Also ist M, entweder mit der von unserer Schaar bestimmten Inte- gral-Mannigfaltigkeit identisch oder in derselben als reductibler Theil enthalten: Jedenfalls ist M, von Mamnigfaltigkeiten P (oder reductiblen Theilen solcher) erzeugt. Es liegt hier im höchsten Maase nah zu vermuthen, dass die P eben die charakteristischen Streifen sind. Ich werde angeben, wie man synthetisch sehen könnte, dass so der Fall ist. Dabei haben wir zwei Möglichkeiten zu beriicksichtigen, dass nehmlich die P, welche von a'* Dimension sein mögen, von Charakteristiken erzeugt sind, und dass sie es nicht sind. Im ersten Falle ist klar, dass Integral-M,, welche w» passend gewåhlte, einandern benach- barte Charakteristiken enthalten, eine gewisse P in ihrer ganzen Ausdehnung enthalten miissen. Der Umstand also dass eine Inte- gral-M, gewisse benachbarte Charakteristiken enthielt, wiirde be- wirken, dass Charakteristiken, welche zu diesen nicht benach- bart waren, ebenso derselben angehörten. Dieses steht aber im Wiederspruche mit den Ergebnissen des vorangehenden Paragraphes (Schluss);: also muss 2 gleich 1 sein. In garnz åhnlicher Weise wiirde man beweisen, dass die Voraussetzung, dass die P nicht von Charakteristiken erzeugt sind, absurd ist. Hiermit ist also bewiesen, dass die P Charakteristiken sind (oder von discreten Cha- rakteristiken bestehen). Spåter beweise ich dies analytisch. Wir sehen also, dass såmmtliche Integral-M, von Charakteri- stiken erzeugt sind. Eine Ausnahme bildet höchstens die einzige Integral-M,, welche mit allen N ein Element gemein hat, welche also durch die Gleichungen definirt wird. Die hiermit bestimmte ausgezeichnete Integral-M, nenne ich, wenn sie iberhaupt existirt, die singulåre Integral-M,. Es ist zu vermuthen, dass eine Gleitchung F=0 im Allgemeinen keine singulåre Integral-M, besitzt. Auf diese Frage gehe ich indess nicht ein.! 1 dl * .e å Å = A * Es liesse sich nun nachweisen, dass Integral-Mannigfaltigkeiten, die durch die in der vorangehenden Nummer angegebene Construction erhalten werden, Mn sind, Das werde ich bei einer ausföbrlicheren Redaction zeigen. 218 Theorem II. Alle Integral-M, einer Gleichung F= 0, ausge- nommen höchstens eine eimzige, sind von Charakteristiken erzeugt. Hiermit haben die Entwickelungen des vorangehenden Para- graphes ihre wahre Begrenzung erhalten.' Ehe ich diesen Paragraph schliesse, werde ich einen anderen Beweis des Satzes, dass jede Gleichung F,==a, eine vollståndige Lösung besitzt, andeuten. Hieriiber ausfiihrlicher spåter. Seien n+ 1 Gleichungen zwischen x, ...X, Il9... IL, vorgelegt Te eee Je Å welche den Ausdruck Z17/dx identisch verschwinden lassen. Sind nun alle a, arbitråre Constanten, so gilt eine Gleichung der Form (A) XII dx = 3, dFv; dann aber bestehen zwischen den F die charakteristischen Relationen (B) (Fi Fi)=0. Ist nun F, irgend eine vorgelegte Funktion, so existiren immer n weitere von einandern unabhångige Funktionen F,, welche (F, Fj) =0 | geben. Dann aber definiren die Gleichungen Fre BE pl Å eine vollståndige Lösung von F,=a,9. Wiinscht man endlich die- selbe auf die canonische Form Xo la rå KG Wat ra TO RE skr ANER zu bringen, so muss man wie im ersten Paragraphe verfahren. Diese Beweis-Methode ist vielleicht als einfacher als die obenge- gebene zu betrachten. Freilich muss man dann den Satz, dass B- eine Consequenz von Å ist, nicht wie ich, sondern wie Mayer es gemacht hat, beweisen.* I Die Entwickelungen dieses Paragraphes zeigen, dass die charakteristischen Streifen einer Gleichung F =0 sich gewissermaasen als die Elemente eines n-fach aus- gedehnten Raumes abbilden lassen. Diese Bemerkung, die sich auf Involutions» Systeme ausdehnt, hat bei meinen synthetischen Untersuchungen eine wichtige Rolle gespielt. ; Lass mich bei dieser Gelegenheit hervorheben, dass eine Transformation zwischen — den Variabelsystemenx,. > x, II, . . «If, und x9...x, IL - FPS bei welcher die Gleichung - på Å dør 2IT dx* rd stattfindet, die Eigenschaft besitzt, Element-Mannigfaltigkeiten Mu in solche tiber- 7 zufiihren. gr 219 8.5. Involutions-Systeme. Ihre Integration. In diesem Paragraphe betrachten wir Gleichungs-Systeme der Form I,-I1, f,=0 kb, dl mg == 0 a=qQ+1...0 wo die Grössen IL ... II; X441- ++ :X,, Dicht in den Funktionen f und 9 vorkommen. Bestehen hier die Relationen (II,—ITf,, II, — If)=0, (IL— II fi, Xi—9i) =0, (X-— Pr X—P)=0 so nennen wir das Gleichungs-System ein Involutions-System. Wir sagen auch haiifig, dass die betrefftenden Funktionen in Involutions- Beziehung stehen. 9. Zuerst erledigen wir den Fall, qj=2, v”=0, d. h. wir be- trachten Involutions-Systeme der Form IL, — IHf, =0, I, — If, = 0; wir zeigen, dass zwei solche Gleichungen gemeinsame Integral-M, besitzen und geben eine allgemeine Methode zu ihrer Bestimmung. Satz I. Stehen die beiden Funktionen IT, — If, und II, — Hf, im Involutions-Beziehung, so bilden die limearen Gleichungen (11, - Ifj, V)=0, (Il—1lf,, V)=0, SI mr 0, welche V als Funktion von Xo ... X, lg... IL, bestimmen, ein vollståndiges System. Setzen wir nehmlich (IT,—Tf,, V) = A(V), (I1,—1lt,, V)=A,(V), SHrår, — Å, (V), so finden wir durch Ausfihrung Å; (Az (V)) — Ag (Å (Vy =0, A, (Ag (V) — Ag (A, (V))= Sad As (Ag (V)) — Ag (Ap, (V)) = 3BA Nun steht nur zuriiek nachzuweisen, dass zwischen A VM, AV) und Å, å keine lineare Relation ran Dies folgt aber daraus, dass å sich nur in A, (V) und —- nur in A, (V) findet. Hiermit ist unser Satz bewiesen. Sind nun 8 i. .V-3 ein System Lö- sungen unseres vollstindigen Systems, so bestimmen die Gleichungen y 220 Vy =å4y ++». Voy-3= Ayn-3 mit den Parametern å 00”=* Mannigfaltigkeiten M,, deren jede oc' charakteristische M, der Gleichung !1,—1ff, =0 und ebenso oc! charakteristische M, der Gleichung 11,—11f, =0 enthålt. Also Satz 2. Die Elemente eines Involutions-Systems II—Ifi, =0 I-II, =0 V ordnen sich in M, zusammen, die såmmtlich von charakteristischen Streifen jeder Gleichung des Involutions-Systems erzeugt sind. Diese M, sollen charakteristische M, des Involutions-Systems heissen. Die Theorie unseres Involutions-Systems beruht auf zwei wich- tige Såtze, die wir jetzt beweisen. Theorem IV. Integral-M, eines z2weigliedrigen Involutions- Systems : If, —IR, =0, 1,1 =0 die durch ein gegebenes Element gehen, enthalten die diesem Ele- mente zugehörige charakteristische M,. Legen wir nehmlich durch e die zugehörige Charakteristik der Gleichung 11,—1ff, =0,.s0 muss jedes Element = derselben der besprochenen Integral-M, angehören. Legen wir in entsprechender Weise eine Charakteristik der zweiten Gleichung durch &, so muss auch jedes Element FE derselben uvserer Integral-M, angehören. Aber der Inbegriff aller Elemente E bildet eben die dem Elemente e zugehörige charakteristische M,. Hiermit ist unser Satz bewiesen. Satz 3. Durch ewei vereinigt liegende Elemente e und & des Involutions-Systems IT, - If, = 0, IL—1H, =0 pen wir die beiden zugehörigen charakteristischen M,. Alsdann liegt jedes Element E der einen M, mit jedem benachbarten Elemente E' der aweiten M, vereinigt. E Zum Beweis legen wir eine Charakteristik der Gleichung IL - If, =0 durch e und eine Charakteristik der zweiten Gleich- ung durch E Diese beiden Streifen sind in der einen M, enthalten und haben also ein Element = gemein. Durch eine entsprechende Construction finden wir ein Element =' in der zweiten M,. - An- wenden wir nun Theorem III auf die beiden durch die vereini; 2 % liegenden Element e und e' gehenden Streifen, so erkennen wir, dass auch < und '<' vereinigt liegen. Also”können wir denselben Satz auf die durch & und <' gehenden Streifen der zweiten Gleich- ung anwenden; hiermit ist bewiesen, dass FE und E' vereinigt liegen. Satz 4. Die charakteristischen M, des Involutions-Systems IT, - Tlf, =0, I-II, =0 die durch die Elemente einer Integral- M,-» hindurchgehen, erzeugen eine Integral-Manmnigfaltigkeit, die im Allgemeimen eine M, ist. In dieser Weise können aile Integral-M, erhalten werden. Dass man durch die besprochene Construction immer eine Integral-Mannigfaltigkeit erhålt, ist eine Consequenz des vorange- henden Satzes. Ist nun die betreffende Integral-M,-.> ganz arbitrår genommen, so geht im Allgemeinen durch jedes Element derselben eine distinkte M,; nur ausnahmsweise kann es eintreten, dass diese M, oo' Elemente mit der M, > gemein haben, oder sogar in ihr «enthalten sind. Giebt es aber 00" distinkte M,, so miissen die- selben eine M, erzeugen; denn durch jedes Element geht im Allge- meinen nur eine M,, und also können unsere M, nicht etwa unend- lich mal eine M, , erzeugen. In derselben Weise erkennen wir, dass unsere M, eine Integral-M,-, erzeugen, wenn sie jedesmal o0* Elemente mit der gewiblten M, > gemein haben. — Dass endlich alle Integral-M, durch die gegebene Construction erhalten werden können, folgt aus der evidenten Bemerkung, dass jede M, eine M, -> enthålt. | Die eben entwickelte Theorie des Involutions-Systems IH—If, =0 I1,—If,=0 ist nicht absolut befriedigend. Dies liegt theilweise darin, dass es a priori denkbar ist, dass einige unter den charakteristischen M, in einfach ausgedehnte Mannigfaltigkeiten ausarten. Es ist eigent- lich nur bewiesen, dass die vorangehenden Såtze im Allgemeinen richtig sind. Darum ist es zweckmåssig, die Theorie der vollstån- digen Lösungen auf Involutions-Systeme auszudehnen. Das Voran- gehende zeigt in der That, dass die o07— Elemente des Involu- tions-Systems sich in oc"—! M, zerlegen lassen, derart dass jedes” 222 Element einer oder einigen M, angehört.. Eine solche Schaar M,, die durch eine Gleichung der Form | KIL 4 0 ER TWIN definirt wird, nenne ich eine vollstindige Lösung des Involutions- Systems. Ich beweise nun ganz wie im Paragraph 4, dass man bei Variation der Constanten neue Integral-M, erhalten kann, dass ferner alle Integral-M, durch eine solche Construction aus unserer vollståndigen Lösung erhalten werden können. Hieraus geht in voller Stringenz hervor, dass alle Integral-M, des Involutions-Sy- stems, ausgerommen höchstens eine einzige, die simgulåre Integral- M, des Involutions-Systems, von charakteristischen M, erzeugt sind. 10. Diese Theorie dehnt sich nun mit grösster Leichtigkeit auf Involutions-Systeme der Form IL, I, =0, IL—IH =0.... II, =0" aus; wir können uns darauf beschråncken die betreffenden Såtze aufzustellen und dies sogar nur fir den Fall q=3. Satz 5. Stehen die Funktionen 11, —1ff,, IT,—Iff,, IT,—IH, in Involutions-Beziehung, so bilden die linearen Gleichungen — åå all Å NE Ma nen sm =o welche V als Funktion von x, ... X, IL ... II, bestimmen, ein vollståndiges System. Satz 6. Die Elemente unseres dreigliedrigen Involutions-Sy- stems lassen sich in M, ordnen, deren jede oo' charakteristische M, je zweier Gleichungen | CR I,—llf, ='0, H-T=0 enthalten. Diese M; sollen charakteristische M, des Involutions- Systems heissen. Satz 7. Unter den Elementen unseres Involutions-Systems wåhlen wir zwei vereinigt liegende und legen durch sie die zugehörigen charakteristischen M,. Alsdann liegt jedes Element der einen M, mit allen benachbarten Elementen der zweiten M, vereinigt. 3 Satz 8. Alle charakteristische M,, die durch die Elemente 'irgend einer Integral-M,-3 hindurchgehen, erzeugen immer eine 293 Integral-Mannigfaltigkeit, die im Allgemeinen eine M,, ausnahms- weise aber eine M, , oder eine M, > oder>sogar eie M, > ist. In dieser Weise können alle Integral-M, ausgenommen die singulåre, wenn iiberhaupt *eine solche existirt, construirt werden. Auch hier ist es eigentlich, um eine absolut befriedigende Be- griindung der Theorie zu erreichen, nothwendig oder jedenfalls zweckmåssig die Theorie der vollstindigen Lösungen auf dreiglied- rige Involutions-Systeme auszudehnen. Wie dies geschieht, ist nach dem Vorangehenden leicht zu sehen. För die allgemeine Involutions-Systeme I,—If,=0, Xj—9%=0 gilt eine entsprechende Theorie. Wir gehen indess bei dieser vor- latifigen und auch in anderen Richtungen unvollståndigen Redaction nicht auf den einfachen Beweis nåher ein. Derselbe griindet sich darauf, dass Involutions-Systeme dieser allgemeinen Form durch eine Eulerschie Transformation auf die in der vorangehenden Num- mer erledigte Form gebracht werden können. Hier möge nur noch folgender Satz seinen Platz finden. Theorem V. Sind die charakteristischen M, eines q-gliedrigen Involutions-Systems auch als Punktgebilde q-fach ausgedehnt, dann und auch nur dann haben unsere Gleichungen gemeinsame Integral- M . Um alle solche zu finden, nehme man irgend eine Integral-M: å und lege durch die Elemente derselben die zugehörigen charakteri- stische M,. Integral-M,, die im dieser Weise erhalten werden, simd immer Integral-M". 6. Reduction des allgemeinen Problems auf das eben erledigte.! UDP Jetzt soll gezeigt werden, dass unser allgemeine Problem sich auf die Integration eines Involutions-Systems zuriickfihren lisst. Hierzu brauchen wir zwei Såtze. 1 å » - å å a Herr Mayer hat zuerst stringent nachgewiesen, dass die Bestimmung der gemein- n « - - Å samen Integral-M, mehrerer gegebenen Gleichungen sich auf die Integration eines Jacobischen Systems zuriickfåhren låsst. 224 Satz 9. Die gemeinsamen Integral-M, eweier Gleichungen i F, =0, F,=0 geniigen auch der Gleichung (Fi, F,)=0. und die Integral-M, von F, =0 befriedigen der Gleichung i aF, aF, | på dx, — ee + mr PG 0 gen Relation, die hervorgeht, wenn man in der letzten Gleichuug statt | Also geniigen die gemeinsamen Integral-M, von F, =0, F,=0 derjeni- | dx, und dIf, bez. - TE setzt, d. h. der Relation aff, dx, (HF.)==0 Satz 10. Haben q-Gleichungen zwischen den x und II gemein- same Integral-M,, so ist es immer möglich q solche unter den Zahlen 0O1...m etwaa....lm....s 2u finden, dass unsere Gleich- ungen sich hinsichtlich der Grössen ENGE, BG, VISNE auflösen lassen. Sind in der That, F,=0... Fj=0 die vorgelegten Gleich- ungen und Fj=0... Fj=0, V=... Vi qa1=0 die analytisehe Definition einer gemeinsamen Integral-M,, so ist es bekanntlich immer möglich eine solche Permutation der Zahlen 01...n zu wåhblen, etwa 4 GLE Å EE DE dass unsere n +1 Gleichungen sich hinsichtlich He end IL X, BE X, auflösen lassen. Hieraus folgt unser Satz als Corallar. Eg Theorem VI. Die Bestimmung der gemeinsamen Integral-M, von q gegebenen Gleichungen låsst sich immer auf die Integration eines Involutions-Systems zuriickfiilren. AY " Auch dieser Satz muss modifieirt werden, wenn man auf singulåre Integral-Ma — Riicksicht nehmen wird. 225 Wir bringen die vorgelegten SR auf die Form (A) IL—ITf, =0.... Ig-Ifg=0 Xya rn i XG=0 wo die Funktionen f und $ nicht die Grössen IT, . . I Xq,, +>-X enthalten. Wir bilden die Gleichungen (B) (IT,—IH,, I; 1) = 0, (IL,—If, X—9i) = 0, (Xr—Pm X—G) =0, welche offenbar auch nicht IT, ... IX a4+1---X enthalten. Hier sind nun zwei Fålle denkbar; entweder sind diese neue Gleichun- gen algebraische Consequenzen der vorgelegten q; und dies kommt nach dem Obenstehenden darauf hinaus, dass die Gleichungen Å schon ein Involutions-System bilden. Oder auch sind die Gleich- ungen (B) keine algebraische Consequenzen der Gleichungen (A); dann ist unser Problem darauf zuriickgefiihrt die gemeinsamen In- tegral-M, von q+-q' Gleichungen zu bestimmen. Dieses Gleichungs- System behandeln wir wie das vorgelegte. Entweder kann es sogleich auf die Form eines Involutions-Systems gebracht werden, oder auch findet man wieder neue Gleichungen, welche hinzuzufigen sind. Indem man nun weiter geht, darf man nach der Natur des Problems nie mehr als n + 1 Gleichungen finden; also erhålt man, wenn iiber- haupt die vorgelegten Gleichungen gemeinsame Integral-M, besitzen, zuletzt ein Involutions-System, deren Integral-M, eben die Inte- | gral-M, der gegebenen q Gleichungen sind. Indem ich schliesse, muss ich einige Mangel der vorangehenden Abhandlung andeuten. Was einerseits der Form betrifft, so bin ich, um möglichst viel meine urspriingliche, wesentlich synthetische Form zu bewahren, zu wenig auf analytische Entwickelungen einge- gangen. Noch wichtiger ist die folgende Bemerkung, die ich iibri- gens nur fir den Fall n=3 formulire. Die alte Theorie partieller Differential-Gleichungen 1. 0. beriicksichtigt nicht den Fall, dass die Integralflåchen in Curven und Punkte ausarten. .Darum konnte man sich friher bei der analytischen Begriindung mit den drei Cartesischen Coordinaten begniigen; es schadete ja nichts, dass die Vid.-Selsk. Forh. 1874 15 226 unendlich entfernte Gebilde sich der Betrachtung entzogen.- Nach- dem ich aber die Ausnehmsgebilde, Curven und Puncte mitgenom men habe, ist das alte analytische Apparat (Göttinger Nachr. 30 October 1872) nicht mehr befriedigend. Hieraus resultirt insbe- sondere einige Ungenauigkeiten in der vorangehenden Abhandlung, die sich freilich leicht bei Anwendung der Eulerschen Transforma- tionen entfernen liessen. Seine entgiiltige Erledigung findet diese Mangel, wie Klein hervorgehoben hat, in der Einfiihrung der Cleh- scheschen homogenen Connex-Coordinaten. Om ,Blaahvalen. (Balænoptera Sibbaldi, Gray) med Bemærkninger om nogle andre ved Finmarkens Kyster forekommende Havdyr. Af G. 0. Sars. (Hertil en lithographeret Planche) Som bekjendt har der i de senere Aar ved Finmarkens Kyster udviklet sig en Næringsgren af en ganske eiendommelig og stor- artet Charakter, om hvis Mulighed man tidligere ikke havde nogen Anelse. Ved sine ihærdige Bestræbelser har det nemlig lykkets den bekjendte Tønsberger, Capitain Sv. Foyn, her at etablere en ligesaa indbringende Hvalfangst som den, der allerede længe med store Bekostninger har været drevet i det yderste Norden mellem Polarhavets Is. Man vil af sidste Aars Udbytte, som gaar op til ikke mindre end 50 Hvaler, kunne slutte sig til, i hvilken Udstræk- ning denne Fangst allerede drives af Hr. Foyn. Da jeg denne Sommer netop vilde komme til at besøge disse nordlige Egne for at anstille Undersøgelser dels over vore Fiskerier dels over vor arktiske Invertebratfauna, kunde jeg naturligvis ikke forsømme at benytte denne sjeldne Anledning til at gjøre mig nær- . mere bekjendt med Foyns Bedrift. Jeg besluttede derfor for nogen Tid at tage Ophold paa Vadsø, hvor Foyn har sit Etablissement, og hvor netop da Hvalfangsten var i fuld Gang. Det er vel bekjendt, at Foyns Fangst her ikke gjælder den almindeligvis af Hvalfangerne efterstræbte Rethval (Balæna), som for Tiden slet ikke forekommer ved vore Kyster, men en af de saakaldte Finhvaler eller Rørhvaler (Balænoptera), som paa Grund af sin Styrke og Hurtighed er langt vanskeligere at næ Bugt med. 228 V Hvilken Art Finhval det imidlertid var, som her kunde blive Gjen- stand for en saa indbringende Fangst, og som altsaa maatte fore- komme her i ganske usædvanlig Mængde, derom har man hidtil ingen Besked vidst. Jeg var derfor, som man vil kunne forstaa, meget spændt paa at faa dette Punkt oplyst, da jeg herved vilde kunne levere et nyt Bidrag til Kundskaben om disse endnu lidet kjendte Dyr og deres Udbredning ved vore Kyster. At det væsentlig kun var en enkelt Art Finhval, som Sv. Foyn fangede, havde jeg allerede paa min Reise herop faaet at vide, og jeg kunde tillige allerede efter de meddelte Oplysninger slutte, at det maatte være en fra vor almindelige Rørhval (Balænoptera mu- sculus) forskjellig Art. Jeg skulde ikke længe vente paa at faa fuldstændig Rede herpaa. Allerede ved Indseilingen i Varanger- | fjorden observeredes fra Dækket Foyn's lille Dampskib ,Martha* i Horizonten under Fangst. Igjennem Kikkerten kunde tydeligt lagttages de høie Røgsøiler, der betegnede Hvalens Gang og hvor- ledes Dampskibet lidt efter lidt kom Hvalen nærmere ind paa Livet. Pludselig skjød en tæt, hvid Sky ud fra Dampskibets Boug efter- fulgt af et dumpt Knald, der underrettede os om, at den dødbrin- gende Harpun var udskudt, og at Skuddet havde naaet sit Maal var tydeligt nok af Dampskibets videre Manøvrering. Hvalen var altsaa truffet, og paa Grund af de fortrinlige Apparater, som Foyn benytter, var dermed ogsaa Hvalens Skjæbne hurtigt og sikkert afgjort. Allerede den samme Dag havde jeg ogsaa den Glæde at se den i lille Damper buxere ind paa Vadsø Havn mod den lige overfor Byen — beliggende lille Ø et af disse colossale Havdyr, som det saa yderst sjeldent falder i nogen Naturforskers Lod at faa undersøge i fuld- + kommen frisk og ubeskadiget Tilstand. At jeg ikke spildte nogen ; Tid med at reise over, vil man forstaa. Hvalen laa med Rygsiden 3 opad saaledes, at en Del af denne ragede op over Vandet, og alle- Di rede ved første Øiekast kunde jeg af Rygfinnens eiendommelige Udseende og Beliggenhed med fuld Sikkerhed bestemme Arten. Det kunde ingen anden være end den i sin Tid saa berømte ,Malmska EE PET PE Hvalen,* om hvis Forekomst ved vore Kyster vi saagodtsom slet — 229 ingen Besked har vidst." Den nøiere Undersøgelse bekræftede dette paa det fuldstændigste. Jeg havde virkelig her liggende for mig et omkring 60 Fod langt Individ tilhørende” den samme mærkelige Art, som den i Aaret 1865 ved Bohuslån strandede Hval, der af den bekjendte Svenske Naturforsker Malm blev gjort til Gjenstand for en saa omhyggelig Undersøgelse. Som. bekjendt er dette af Malm undersøgte Individ udførlig beskrevet i et pragtfuldt udstyret Værk: ,Monographie illustrée du Baleinoptére trouvé le 29 Octob. 1865 sur le cöte occidental de Suede,* som en hidtil ubekjendt Bardehval under Benævnelsen Balenoptera Carolinæ; dens med store Omkostninger præparerede og udstoppede Hud har været exponeret, foruden i Stockholm, i flere af Europas større Byer og overalt vakt almindelig og vel fortjent Beundring. For Tiden op- bevares den tilligemed det fuldstændige Skelet i Götheborgs Mu- seum som et af dettes kostbareste og sjeldneste Pragtstykker. Nu har rigtignok senere nøiagtige Undersøgelser især af Skelettets Bygning gjort det i høi Grad sandsynligt, at den Malmske Hval ikke tidligere har været saa ganske og aldeles ubekjendt som for- modet; men hvad man kjendte til den, før Malms Beskrivelse ud- kom, er i ethvert Fald saa lidet og ufuldstændigt, at det er meget let forklarligt og ikke kan undre nogen, at Malm maatte tage det af ham undersøgte Exemplar, der i enkelte Henseender adskilte sig saa bestemt fra de tidligere undersøgte Hvaler, for tilhørende en helt ny Art. Den synes først at være beskreven af Gray 1847 efter et Skelet i Huller-Museet under Benævnelsen Physalus Sib- baldui, og efter Prioritetens Love maa derfor denne ældre Artsbe- nævnelse bibeholdes, skjønt de for denne Art meget characteristiske I Jeg har tidligere (Om individuelle Variåtioner hos Rørhvalerne, Vid.-Selskabets Forh. f. 1868) fremsat den Gisning, at den allerede af Strøm omtalte saakaldte Tuehval og den af Fiskerne ved vore nordlige Kyster med Benævnelsen Hushval betegnede Hval skulde være identisk med denne af Malm beskrevne Form. Efter mine Undersøgelser iaar maa jeg dog frafalde denne Hypothese, da det har vist sig, at den Forhøining paa Overkjæven, bag hvilken Blæsehullerne have sin Plads hos fuldvoxne Exemplarer, ikke i nogen mærkelig Grad udmærker sig ved Form eller Størrelse fra samme hos andre bekjendte Finhvaler. Hvilken Hvalart denne problematiske Hushval er, faar saaledes indtil videre staa uafgjort. | 230 ydre Characterer først ved Malms Beskrivelse ere blevne tilstræk- kelig bekjendte. Den er ogsaa identisk med Islændernes Steypi- reydr, hvorom man har enkelte Notitser dels fra ældre, dels fra nyere Tid (Reinhardt). Ffter al Sandsynlighed tilhører ogsaa den bekjendte Ostende-Hval, der i Størrelse overgik alle hidtil under- søgte Hvalindivider, samme Art Synonymien vil forøvrigt findes fuldstændigt udredet i Lilljeborgs sidste store Værk over Skandi- naviens Hvirveldyr, hvortil derfor henvises. Jeg var allerede begyndt at tage nogle af de vigtigste Maal af Exemplaret for senere at kunne underkaste det en nøiere Un- dersøgelse og om muligt faa udført en Tegning af det, men maatte dog opgive dette, da Ebben uopholdeligt maatte benyttes til Hva- lens Afspækning, for at der i Løbet af Natten kunde skaffes Plads for en ny Hval til den følgende Dag. Idethele gaar alt for sig her med en saadan rivende; næsten maskinmæssig Hurtighed, at jeg snart indsaa, at en nøiere i de enkelte Detailler gaaende Under- søgelse vilde blive mig meget vanskelig. Da jeg imidlertid havde Udsigt til under mit Ophold her gjentagne Gange at faa Anledning til at bese de friskt indfangede FExemplarer, håabede jeg dog at kunne faa skaffe mig et nøie Begreb om de for Arten eiendomme- — lige ydre Characterer og idethele om den ydre Kropsform, saaledes som denne i normal Tilstand er, før den, som' det ellers i Regelen har været Tilfældet med de hidtil undersøgte Hvaler, er bleven forandret og misdannet ved den mere eller mindre fremskredne Forraadning og deraf følgende indre Gasudvikling. Heri blev jeg heller ikke skuffet. Foyn var netop i den Tid, jeg opholdt mig — her, ganske usædvanlig heldig, og næsten hver eneste Dag bragtes : en ny Hval ind, som jeg da heller ikke forsømte at bese og til- dels udmaale. | Jeg havde ialt Anledning til at undersøge ikke mindre end 10 forskjellige Individer, alle henhørende til samme Art, dels Hanner, dels Hunner, dels yngre, dels ældre Exemplarer og ved en nøle | anstillet Sammenligning at kunne bedømme Værdien og Constant- heden af de forskjellige ydre Characterer. | | Det Malmske Exemplar var som bekjendt lidt over 50 Fod f 231 langt; men man kunde allerede af Skelettets ufuldstændige Forbe- ning se, at Exemplaret endnu paa langt nær ikke havde opnaaet sin fulde Størrelse. Dette har ogsaa fuldkommen bekræftet sig. Den er rimeligvis af alle vore Hvaler den Art, som opnaar den betydeligste Størrelse. Jeg har maalt en hel Del Exemplarer af den, som alle vare betydeligt større end det af Malm undersøgte - Individ. Det største Exemplar, jeg havde Anledning til at se, var i lige Linie fulde 80 Fod langt, og Foyn har meddelt mig, at han har faaet den op til mod 100 Fod, en Længde, som neppe opnaaes af nogen af de bekjendte Hvaler. Efter al Rimelighed have vi altsaa her for os Jordklodens største Dyr, Kjæmpen for alle nu- levende Organismer. Man skulde nu tro, at denne Hvalarts Udseende og Bygning var saa vel udredet i Malms store Værk, at'der her intet videre var at gjøre. Jeg har dog fundet, at et Punkt, og det et af de allervigtigste, nemlig Legemets ydre Form eller Hvalens alminde- lige Habitus, ikke er saa naturtro gjengivet i Malms Værk, som ønskeligt kunde være. Den Figur over hele Hvalens Form, som gives, er som de fleste øvrige Figurer en Photographi, dog ikke af selve Hvalen, men af en mindre Træmodel, som rigtignok skal være udført paa den omhyggeligste Maade efter talrige Udmaalinger af selve Hvalen, men som alligevel ikke synes mig at give en fuld- stændig correct Forestilling om denne Hvalarts Udseende. Dette vil let kunne forklares dels i den store Vanskelighed, som altid vil være forbundet med at tage nøiagtige Maal paa et saa kolossalt Dyr, dels i den Omstændighed, at det af Malm undersøgte Exem- plar var adskilligt beskadiget, og ialfald da den nøiere Undersøgelse kunde anstilles ikke længere var i fuldkommen frisk Tilstand. En- delig var det Malmske Exemplar, som allerede anført, ganske ungt, idet det neppe havde opnaaet mere end Halvparten af den Længde, som Arten i fuldt udvoxet Tilstand naar. Da jeg nu under mit Ophold paa Vadsø havde en sjelden god Anledning til at gjøre mig bekjendt med denne Hvalarts Udseende, idet jeg saagodtsom hver eneste Dag kunde bese de netop ind- - bragte fuldkommen hele og friske Hvaler, har jeg især ladet mig R | det være magtpaaliggende at faa istand en saavidt muligt naturtro Afbildning af Hvalens Ydre, og det saameget mere som jeg er kommen til det Resultat, at man netop fra det Ydre vil kunne hente de bedste og lettest opfattelige Characterer til Arternes Adskillelse. | Den her leverede Afbildning er med den største Omhyggelighed udført efter det største af mig observerede Exemplar, en drægtig Hun af 80 Fods Længde, saaledes som jeg strax efter Hvalens Indbuxering havde Anledning til at undersøge den, medens den endnu laa paa Siden frit flydende i Søen, uden at der paa den ud- øvedes nogetsomhelst Tryk. Tegningen er revideret og corrigeret efter talrige tagne Udmaalinger, ligesom jeg ogsaa til nærmere Kontrol lod tage en større Photographi af Exemplaret, efter at dette ved stærke Jernkjættinger var delvis halet op paa Stranden. At jeg har foretrukket at give her den af mig paa Frihaand udførte Tegning fremfor den vistnok i de enkelte Detailler nøiagtigere Pho- tographi, vil let kunne forstaaes. For at erholde en correct Fore- stilling om Hvalens Form er det nemlig nødvendigt at tænke sig. den frit suspenderet i Vandet og ikke liggende paa Land, da i dette sidste Tilfælde Kroppens enorme Vægt nødvendigvis maa — have tilfølge, at Legemets forskjellige Dele blive mere eller mindre forrykkede og den hele Form derved til en vis Grad misdannet. En Ting, som jeg ved disse Undersøgelser ansaa for særdeles vigtigt at faa afgjort, og som jeg derfor specielt havde min Op- mærksomhed henvendt paa, var, hvorvidt de ydre Characterer ere underkastede en lignende stærk individuel Variation som flere af j de anatomiske Charakterer, navnlig Formen af de enkelte Ben i Skelettet. Ved nøie at sammenligne alle de af mig undersøgte ældre og yngre Individer har jeg vistnok ogsaa her kunnet paa- | vise en vis Variabilitet; men denne Variabilitet af de ydre Characterer er dog langt mindre, end man efter Skelettets store Foranderlighed | kunde være berettiget til at formode. Den indskrænker sig boøved- sageligt kun til mindre iøinefaldende Forskjelligheder i Brystfin- Å nernes og Rygfinnens Form og Størrelse; ligesom Kjæverne hos å 235 yngre Exemplarer synes noget kortere i Forhold til Kroppens Længde end hos fuldvoxne Individer. Det for nærværende Art lettest opfattelige Kjendemærke, hvor- ved den med største Lethed kan i enhver Alder allerede ved første Øiekast skilles fra alle vore øvrige Bardehvaler, er unegtelig Farven; og da denne efter mine Iagttagelser synes at være særdeles con- stant, fortjener den ogsaa med fuld Ret at opfattes som en virkelig videnskabelig Distinctionscharacter. Hos alle de af mig undersøgte Exemplarer var det hele Legeme saavel paa Ryg- som Bugside af en ensformig blaagraa eller skifer-- graa Farve, noget mørkere paa Hovedet og Brystet og lysest langs ad Siderne, hvor der findes en særdeles fin og eiendommelig Mar- morering af mørkere og lysere Skatteringer. Hele Hvalens Grund- farve falder, seet i nogen Afstand, ganske distinet i det blaalige og det paa en mere iøinefaldende Maade end hos noget andet mig bekjendt Hvaldyr. Den af Foyn paa nærværende Art anvendte Be- nævnelse ,Blaahval* synes mig derfor meget passende, og jeg vil derfor ogsaa foreslaa, at dette Navn optages for Arten som dens norske Trivialbenævnelse. Brystfinnerne ere udvendigt af Krop- pens Farve, men derimod paa den indre Flade og i hele den nedre convexe Kant skinnende hvide, hvilken Farve stikker allerede paa langt Hold skarpt af mod Kroppens øvrige mørke Couleur. Tem- melig constant findes ogsaa nedenfor Brystfinnerne paa de riflede Sider af Brystet en Del smaa melkehvide Pletter, hvis Tal og Ud- bredning dog varierer adskilligt hos forskjellige Individer; fremdeles har jeg bos alle Individer fundet mere eller mindre tydeligt mar- - keret en lysere Marmorering ovenover Brystfinnernes Fæste imel- lem disse og Øieregionen. Halefinnen er saavel oventil som nedentil af Kroppens Farve, dog paa den nedre Flade lidt lysere end paa den øvre. Hvad de øvrige ydre Characterer angaar, saa ere disse vistnok delvis allerede blevne omtalte i Malms Beskrivelse og i Lilljeborgs ovenciterede Værk end skarpere fremhævede. Nogle yderligere Bemærkninger herom turde dog i Forbindelse med den her leve- rede Afbildning ikke være ganske uden Interesse. 234 Saavidt vort Kjendskab til Bardehvalernes ydre Form for Tiden strækker sig, synes den nærmest i denne Henseende at ligne Rør- hvalen (Balænoptera musculus). Begge udmærke sig fra den lang- haandede Hval (Megaptera boops) og som det synes ogsaa fra Vaagehvalen (B. rostrata) ved en forholdsvis betydeligt smækrere Kropsform. Sammenligner man imidlertid den her givne Afbildning af Blaahvalen med den af mig tidligere leverede Afbildning af Rør- hvalen,! vil man finde, at nærværende Art dog idethele er noget mere undersætsigt bygget. Dette bliver endnu tydeligere, naar man betragter den af Schlegel” givne Figur af et omtrent lige stort Individ af Rørhvalen, der viser en endnu betydelig slankere Krops- form. Om muligt endnu mere paafaldende var dette hos det i 1867 ved Christiania indbjærgede Exemplar, som jeg havde Anledning til nærmere at undersøge, og hvoraf nogle Udmaalinger tidligere af | mig er givet.* Det maa dog bemærkes, at dette sidste Individ ved i længere Tid at have gaaet her inde i Fjorden var betydeligt af- magret, medens det paa den anden Side fortjener at fremhæves, at det af mig ved Lofoten undersøgte Exemplar var ganske usæd- vanlig fedt, forholdsvis betydeligt federe end de Exemplarer af Blaahvalen, jeg havde Anledning til at se ved Vadsø. Ligesom hos Rørhvalen, og vel overhovedet hos alle Barde- hvaler, har Legemet sit største Omfang strax bag Brystfinnernes Fæste. Dets Høide er her hos friskt indfangede Exemplarer om- trent '/;, af Længden, hos Rørhvalen derimod betydelig mindre (omtr. '/;). Legemet afsmalnes herfra ganske jevnt saavel fortil som bagtil, saa at baade Rygliniens og Bugliniens Krumning bliver meget svag, neppe mærkelig.. Kun naar Kjæverne ere lukkede, | synes Buglinien noget mere buet, idet den fortil med en noget — stærkere Krumning hæver sig mod Underkjævens Spids. Den bag Analaabningen liggende Del af Legemet eller Halen bliver lidt efter | lidt meget stærkt sammentrykt fra Siderne og viser saavel oventil — som nedentil en høi og skarp median Kjøl. Denne Kjøl er iGrun- " Chr. Vid.-Selsk. Forhandl. f. 1865. ” Abhandl. aus dem Gebiete der Zoologie und vergl. Anatomie. %* Chr. Vid -Selsk. Forhandl. f. 1868. 235 den ligesaa stærkt udviklet her som hos Rørhvalen, men er, naar Dyret sees fra Siden, mindre iøinefaldende af den Grund, at Lege- mets Høide hos næværende Art mere jevnt aftager i Høide lige til Basis af Halefinnen. En medrette af Lilljeborg (1. c.) for nærvæ- rende Art ligeoverfor Rørhvalen fremhævet Character er Overkjæ- vens forholdsvis større Brede og tydeligt convexe eller udbuede Sidekanter. Dens Brede forholder sig paa middelstore Individer til Længden omtrent som 3:7. Den langs Midten af Overkjæven løbende Kjøl er vistnok noget tydeligere markeret end hos Rør- hvalen, hvorfor ogsaa den foran Blæsehullerne liggende Forhøining jalmindelighed er noget mere fremtrædende, uden at dog dette er i nogen særdeles Grad paafaldende. Hos ingen af de af mig un- dersøgte Individer har jeg fundet denne Forhøining af den betyde- lige Størrelse og eiendommelige Form som paa den af Malm givne Figur antydet. Underkjæven er baade længere og bredere end Overkjæven med Sidegrenene temmelig stærkt og jevnt bueformigt bøiede, saa at der mellem dem og Overkjævens Siderande bliver et betydeligt Rum tilbage. Den fuldstændige Tilslutning af Munden tilveiebringes ved den særdeles stærkt udviklede Underlæbe, der som en noget indadbøiet skarp Kam af temmelig fast, næsten brusk- agtig Consistens fra Mundvinkelen hæver sig paa hver Side over Underkjævens Grene i en jevn og temmelig stærk Bue, som har sin største Convexitet bagenfor Midten. Mundspalten bliver herved svagt S-formigt bøiet med den bageste Del stærkt nedadstigende mod Mundvinkelen; dog aldrig i den Grad som paa den af Malm givne . Figur antydet. Mundvinkelen selv har Formen af en paaskraat nedad gaaende Vulst, hvis glatte og stærkt convexe Overflade bagtil umiddelbart fortsætter sig i Kroppens Hud; den dannes hoved- sageligt af den: med et temmeligt tykt Spæklag overtrukne øvre convexe Rand af Underkjævegrenene umiddelbart foran processus coronoideus, og herfra kan selv udvendigt Underkjævegrenene ty- deligt forfølges som et stærkere fremspringende convext Parti neden- under Underlæben lige til Underkjævens Spids. Kjævernes Længde regnet til Mundvinkelen udgjøre hos unge Individer omtrent ", af Totallængden; hos fuldvoxne noget mere. Tæt ovenfor Mundvin- 236 » kelen ligger paa Hovedets her til Siderne temmeligt stærkt frem- springende Parti det forholdsvis meget lille Øie, hvis ovale Form og tydeligt fremtrædende Øiehvide (sclerotica) giver det en ikke ubetydelig Lighed med et menneskeligt Øie. Dets Regnbuhinde er paa friske Exemplarer af en smuk graablaa Farve med mørkere ra- dierende Striber. Ganske tydelige, skjønt vistnok lidet bevæge- lige Øielaag ere tilstede i Form af tykke Hudfolder saavel oventil som nedentil. Omtrent midt imellem Øiet og Brystfinnernes Rod sees den overordentlig trange ydre Øreaabning i Form af en ube- tydelig, kun lidet iøinefaldende Porus. De langs Bryst og Bug fra Underkjævens Spids til Egnen om Navlen løbende Furer forholde sig omtrent som hos Rørhvalen. En Del af dem, almindeligvis 10, fortsætte sig et Stykke udover Underlæbens bageste Del, de øvrige tabe sig der, hvor de mellem Underkjævens Grene nedentil udspændte bløde Dele tage-sin Begyn- delse. I Fgnen mellem Mundvinkelen og Brystfinnernes Fæste eller paa Siderne af Halsen strække disse Furer sig, idet de lidt efter lidt blive rudimentære, lige op til Høiden af den ydre Øreaabning, lige- som de ogsaa bag Brystfinroden ere tydelige langt op paa Krops- siderne, tiltagende successivt i Længde nedad. Alle Furer ere i Bunden af en dyb blaasort Farve. Brystfinnerne, der have sit Fæste omtrent midt paa Kropssik derne ved Enden af den forreste Trediedel af Totallængden, afgive for nærværende Art en særdeles god Distinctionscharacter. De ere forholdsvis betydeligt større end hos Rørhvalen, idet deres Længde indeholdes kun omtrent 7 Gange i Totallængden (hos Rør- hvalen mere end 10 Gange). OQgsaa i sin Form vise de adskillige Eiendommeligheder. Saaledes er den ydre Del eller Haanden be- tydeligt stærkere uddragen end hos Rørhvalen og den hele Bryst- finne stærkere krummet, saa at den nedre convexe Rand bliver ty- deligt bueformigt bøiet, medens den øvre skarpe Rand, der hos Rørhvalen danner paa Midten et mere eller mindre tydeligt vinkel- formigt Fremspring, viser en mere jevn Bøining. Brystfinnens — Brede er omtrent '/, af Længden. Forøvrigt synes disse Organer hos forskjellige Individer saavel i Størrelse som Form at være — 237 underkastede endel Variationer, som dog bevæge sig indenfor tem- melig snævre Grændser. Meget ofte har jeg fundet, at de i den øvre Kant nær Spidsen vise et eller flere ybe vinkelformige Ind- snit, der altid svarede til Mellemrummene mellem Fingrene, uden at jeg kunde paavise nogen tydelige Spor af ydre Læsioner. Ikke mindre characteristisk for nærværende Art end Bryst- finnerne er Rygfinnen, der ved sin usædvanlig ringe Størrelse og Beliggenhed langt tilbage, ved Begyndelsen af den sidste Fjer- depart af Totallængden og betydelig bagenfor den vertikale Linie, som kan trækkes igjennem Analaabningen, strax skiller sig fra samme hos alle øvrige bekjendte Bardehvaler. Det var ogsaa denne Character, som allerførst lod mig her med Sikkerhed gjen- kjende den Malmske Hval. I sin Form er denne Del imidlertid, som det har vist sig, underkastet ikke saa ubetydelige Variationer, ligesom ogsaa Størrelsen indtil en vis Grad kan være forskjellig hos de forskjellige Individer. Hos enkelte Fxemplarer var den forholdsvis endnu betydelig mindre end paa det Malmske Exemplar, saa at den kun tog sig ud som en ubetydelig fra den dorsale Kjøl udgaaende Fortsats eller Spids; hos andre Individer var den mere udviklet, snart mere lige opstaaende snart stærkere bagudkrummet, uden at den dog nogensinde paa langt nær opnaaede den Størrelse som hos Rørhvalen. Hvad endelig Halefinnen angaar, saa har den den sædvanlige halvmaanedannede Form med brede, horizontalt udspærrede Side- flige. Characteristisk for den fr kun, at den ogsaa nedenunder viser en lignende blaagraa Farve som paa den øvrige Krop, medens den hos de øvrige Bardehvaler altid er her skinnende hvid. Ligeledes er Bardernes ensformige sorte Farve characteristisk ialfald ligeoverfor Vaagehvalen, tildels ogsaa ligeoverfor Rørhvalen, hos hvem gjerne de forreste have en lysere Farve end de bageste. Den for nærværende Art lettest opfattelige Character er dog, som allerede anført, hele Kroppens ensformige blaagraa Farve, som jeg hos alle de af mig undersøgte Exemplarer har fundet særdeles constant. Hos alle vore øvrige Bardehvaler er som bekjendt Un- dersiden af Legemet i en større eller mindre Udstrækning af en mere eller mindre rent hvid Farve. 238 Det største af de af mig undersøgte Exemplarer, hvorefter den medfølgende Afbildning er udført, var en drægtig Hun. Fosteret, som jeg ved Foyn's Velvillie fik Anledning til nærmere at under- søge, var endnu paa langt nær-ikke fuldbaaret, men viste alligevel idethele den for det voxne Dyr characteristiske Kropsform, ligesom ogsaa de vigtigste af de for Arten eiendommelige Kjendemærker allerede vare ganske tydeligt udtrykte. Dets Længde var i lige Linie 9 Fod, 7 Tommer. Heraf var Underkjæven til Mundvinkelen 1 Fod, 10 Tommer lang, Brystfinnerne 18 Tommer lange og Ryg- finnen 2", Tomme høi. Den fuldbaarne Unge skal efter Sigende naa den dobbelte Størrelse. Paa ingen af de indfangede Exemplarer lykkedes det mig, uagtet den omhyggeligste Undersøgelse at finde nogen Snyltedyr. Et Par Gange viste rigtignok Overhuden paa enkelte Steder af Ryggen et eiendommeligt svampet eller ligesom forvitret Udseende, men det lod sig ikke paavise, at dette hidrørte fra nogen virkelig Parasit. Heller ikke Foyn har nogensinde hos denne Hvalart fundet Spor af Snyltedyr paa Huden. Et Punkt, som det endelig var mig af Vigtighed at faa oplyst, især da der fra forskjellige Hold var ytret Frygt for, at Foyn's Hvalfangst kunde have en forstyrrende Indflydelse paa vore Fiskerier, var, hvad der udgjør denne Hvalarts Næring. Den nøie Undersø- gelse af Mavens og Tarmenes Indhold, som jeg havde Anledning til at anstille hos de friskt indfangede Exemplarer, har nu overbe- vist mig om det mærkelige Factum, at dette colossale Dyr, Kjæm- pen for alle nulevende Organismer, saagodtsom udelukkende nærer — sig af en liden neppe 1 Tomme lang Krebs, Thysanopoda inermis, Krøyer, eller som den heroppe af Fiskerne benævnes, ,Kril.* Ofte var den umaadelig store Mavesæk næsten ganske fyldt med enorme Masser af denne lille Krebs uden nogen anden Tilblanding. Der- imod har jeg aldrig fundet det mindste Spor af Fisk (Sild eller Lodde) hos den, skjønt det ingenlunde manglede paa saadan Smaa- fisk i Varangerfjorden paa den Tid, jeg opholdt mig her. Jeg har derfor Grund til at antage, at Blaahvalen slet ikke har noget. at bestille med de til Finmarkens Kyster indsigende Silde- eller Lod- 239 destimer, men ligesom Grønlandshvalen alene lever af invertebre- rede Dyr og da væsentlig af den ovennævnte Crustace. Jeg har truffet denne lille Krebs langs vor hele=Kyst ligefra Christiania- fjorden, hvor den dog er meget sjelden. Ved Lofoten bliver den allerede langt hyppigere, og ved Finmarkens Kyster er den overalt ' vel bekjendt af Fiskerne som en af de ,Aater,* hvorefter Sejen er allermest begjærlig. Det er dog ikke til alle Tider og paa alle Steder, at den træffes under Kysten i lige Mængde. Den er et ægte pelagiskt Dyr, og ligesom disse har den sit egentlige Tilhold langt ud i det aabne Hav, hvor man ved stille Veir ofte har An- ledning til at se den svømme om lige op i Overfladen af Vandet. Ved forskjellige Strømsætninger kan den dog til visse Tider blive ført nærmere ind under Kysten og i de dybt indstikkende Fjorde ofte blive stuvet sammen i saa umaadelige Masser, at Søen synes ganske tyk af den. Et af de Punkter, hvor dette regelmæssigt synes at ske, er netop i Varangerfjorden; og det er derfor for- -— trinsvis her, at Blaahvalen om Sommeren indfinder sig for at fraadse i sin Yndlingsspise. Det er høist sandsynligt, og stemmer ogsaa med de Oplysninger, jeg har kunnet indhente, at Blaahvalen tidli- gere paa Aaret fordetmeste holder sig længere ud i Havet, og at det kun er undtagelsesvis, at denne Hvalart indfinder sig ved Ky- sten under selve Loddefisket. Efter hvad jeg ved Samtale med Foyn og andre med Fiske- bedriften bekjendte Mænd har kunnet bringe i Erfaring, er det væsentlig 3 Slags Bardehvaler, som vise sig under Loddefisket, og som alle virkelig nære sig af Lodden, nemlig den langhaandede Hva! eller ,Pukkelhvalen,* den saakaldte ,, Finhval* og ,Langrøren.* Den langhaandede Hval (Megaptera boops) er saa let kjendelig fra alle vore øvrige Hvaler ved sin korte og tykke Kropsform og -— sine usædvanlig lange og smale Brystfinner, at man vanskelig kan forvexle den med nogen anden af vore Hvaler. Den skal ikke være ualmindelig under Loddefisket og er almindeligt frygtet af Fiskerne formedelst dens store Djærvhed og den Eiendommelighed, at den ulig de øvrige Hvaler ofte skal søge ind paa Baadene. Jeg saa paa Vadsø et Stykke Hud af denue Hval med de characteristiske 240 paasiddende Cirripedier, Coronula diadema. Exemplaret var tidlig paa Vaaren fanget af Foyn og viste efter de meddelte Oplysninger alle de for denne Art saa eiendommelige Characterer. Den saakaldte Fimhval skal af alle de under Loddefisket sig indfindende Hvaler være den almindeligste. Den er betydelig mindre end baade Blaahvalen og den langhaandede Hval og skiller sig fra begge ved Rygfinnens forholdsvis betydeligere Størrelse. Farven er oventil sort, nedenunder hvid. OQgsaa om Sommeren sees denne Hval ikke saa sjeldent i Varangerfjorden, men fanges ikke af Foyn, da den baade er mindre og magrere end Blaahvalen. Man kunde her tænke paa Vaagehvalen (Balænoptera rostrata), der som be- kjendt af alle vore Bardehvaler er den mindste. Jeg har imidlertid Grund til at antage, at det ikke er denne Art, men Balænoptera laticeps. Et Par Gange havde jeg Anledning til at se denne Hval i Frastand ud i Varangerfjorden, og Rygfinnens Form forekom mig temmelig forskjellig Hos Vaagehvalen er Spidsen, som bekjendt, stærkt bagudkrummet i Form af et bøiet Horn; medens den hos de af mig observerede Hvaler havde en mere med samme hos Rør- hvalen overensstemmende Form. Den 3die Hvalart endelig, som ogsaa skal indfinde sig under Loddefisket, men langt sjeldnere end de to øvrige, den saakaldte sLangrør,* skal, som ogsaa Navnet udtrykker, udmærke sig ved sin særdeles smale og langstrakte Kropsform. Den skal kunne opnaa, en meget betydelig Størrelse, skjønt den neppe nogensinde - bliver saa stor som Blaahvalen. - At vi her have at gjøre med den almindelige Rørhval (Balænoptera musculus), antager jeg for! utvivlsomt. Foruden disse 3 Hvalarter, der indfinde sig under selve Lodde- | fisket, samt den her nærmere omhandlede Art, Blaahvalen, findes ved Finmarkens Kyster endnu en 5te Bardehval, nemlig Vaage- hvalen (Balænoptera rostrata). Under mit OQphold paa Sørøen havde jeg Anledning til at undersøge nogle Dele af et Skelet af en liden Hval, som for nogle Aar siden var løbet paa Grund her, og som viste sig at tilhøre denne ved vor Vestkyst meget almin- delige Art. Nogle af Barderne, som tilfældigvis vare opbevarede, på 241 godtgjorde endyderligere Rigtigheden af det Resultat, hvortil jeg allerede ved Benenes Undersøgelse var kommen. De vare alle af den for denne Art characteristiske lyse, hvødgule Farve. Paa samme Sted havde jeg ogsaa Anledning til at undersøge nogle Skeletdele af et andet Hvaldyr, som jeg ved denne Leilighed ikke tror at lade ganske uomtalt, da det tilhører en endnu kun lidet kjendt og for vor Fauna ganske ny Art. Dette Hvaldyr havde det foregaaende Aar løbet sig op i en trang Vig, hvor det, da Eb- ben indtraadte, blev siddende fast og derpaa dræbt. Ved Høivande blev det halet længere op paa Land og her afspækket. Blandt de Skeletdele, som endnu laa igjen paa denne Plads, var heldigvis det meste af Craniet, hvorved jeg med fuld Sikkerhed ikke blot kunde bestemme Slægten, men ogsaa Arten. Det viste sig heraf, at Ske- lettet tilhørte den hidtil alene ved Skotland og Færøerne iagttagne bredpandede Næbhval (Hyperoodon latifrons). Den særdeles eien- dommelige Udvikling af de fra Overkjæven opad udgaaende Ben- kamme, der vare af en ganske enorm Tykkelse, saa at de kun ved et smalt Mellemrum i Midten vare skilte fra hinanden, lod ingen Tvivl tilbage om Rigtigheden af Artsbestemmelsen. Den skal have været omtrent 30 Fod lang og var af Farve oventil mørk, neden- under lysere. Hovedets meget eiendommelige Form, med den over- ordentlig stærkt hvælvede og fortil lodret mod det tynde Næb stupende Pandedel, havde ogsaa ved Afspækningen vakt Fiskernes almindelige Opmærksomhed. Jeg har sørget for, at de endnu i Behold værende Dele af Skelettet blive reddede og førte til Tromsø for at opstilles i det derværende Museum. — Vid.-Selskab. Forh. 1874. 16 Zur Theorie des Integrabilitåtsfaktors. Von Sophus Lie. Mein Freund Klem und ich haben, allgemein ausgesprochen, die Aufgabe gestellt, Eigenschaften eines vorgelegten Systems Dif- ferential-Gleichungen, die a priori bekannt sind. möglichst viel får die Integration derselben zu verwerthen. Schon långst hat man in besonderen Fållen derartige Fragen erledigt. So weiss man z. B. diejenige Eigenschaft einer gewöhnlichen Differential-Gleichung, die darin besteht, dass sie homogen oder linear ist, auszuniitzen; man kann ferner die Kriimmungslinien oder geodåtischen Curven einer Cylinderflåche, Rotationsflåche oder Schraubenflåche bestimmen, wihrend fir andere Flåchen die betreffenden Differential-Gleichun- gen sich im Allgemeinen nicht behandeln lassen, u.s.w. Es fehlte aber in allen diesen particulåren Theorien ein allgemeines Princip. Klein und ich haben viele solche Betrachtungen unter einem Ge- - sichtspunkte vereinigt, indem wir zeigten, dass die bekannten Eigen- schaften,: die man verwerthet hatte, sich sehr haiifig darauf zuriick- fiihren liessen, dass man gewisse infinitesimale Transformationen kannte, welche såmmtliche Integrale der vorgelegten Differential- Gleichungen in ebensolche iberföhrten." Hier stellt sich mit Noth- wendigkeit folgendes Problem. | Vorgelegt seien irgend eme Zahl Differential-Gleichungen, ge- wöhmliche, totale oder partielle (oder Pfaffsche Probleme) und man kenne mehrere infinitesimale Transformationen, welche såmmtliche I Schon friher habe ich angeftihrt, dass die Aufstellung der ersten Schwerpunkt- Integrale und der Flåchen-Såtze in der Mechanik auf einen solchen Umstand beruht. Darum dehnt sich diese Theorie auf einen nichteuclidischen Raum mit constantem Kriimmungsmaase aus. 243 Integrale in eben solche iiberfuhren; wie zieht man hieraus den grösstmöglichen Vortheil fir die Integration. In der fröher citirten Abhandlung betrachteten wir eine ge- wöhnliche Differential-Gleichung 1. 0. F&yy)=0 mit einer bekannten infinitesimalen Punkt-Transformation, und zeigten, dass es möglich war, eine aequivalente Gleichung f(xyy)=0 aufzustellen, die nur von der Transformation abhing; konnte man f=0 integriren, und das war sehr haiifig der Fall, so verlangte die Integration von F =0 nur Quadratur. Ich werde jetzt zeigen, dass die Integration der Hilf-Gleichung unnöthig ist, indem man unter den gemachten Voraussetzungen immer einen Integrabilitåts- faktor von F =0 angeben kann. Umgekehrt kann man, wenn man einen Integrabilitåtsfaktor von F = 0 kennt, eine infinitesimale Transformation finden, welche diese Differential-Gleichung in sich selbst transformirt. Hiermit findet das von Klein und mir gestellte Problem, beschrånckt auf gewöhnliche Differential-Gleichungen 1. 0, | seine Frledigung. | Gleichzeitig wird das Wesen des Integrabilitåts- faktors aufgedeckt. | Mit dem allgemeinen Probleme habe ich mich schon wiederholt beschåftigt. Ich vorbereite eben zwei eingehende Arbeiten, unter denen die eine vollståindige Systeme limearer partieller Differential- Gleichungen, die andere beliebige partielle Differential-Gleichungen 1. 0. behandeln wird. S 1. | finnitesimale Transformationen einer gewöhnlichen Differential- | Gleichung |. 0. | Fasst man wie gewöhnlich x y als Punkt-Coordinaten einer Ebene, X, Y, y' als Bestimmungsstiicke eines Linienelements auf, So definirt eine Gleichung der Form y/+f(=y)=0 zweifach unendlich viele Linienelemente, die sich bekanntlich zu 16* 244 ; einfach unendlich vielen Curven, den sogenannten Integralcurven zusammenfassen lassen. Unterwerfen wir die Ebene der infinitesimalen Punkt-Trans- formation < ) ox = Fdt, dy = mnåt, d. h. einer Transformation, vermöge deren jeder Punkt x y in den unendlich benachbarten Punkt x+ &t, y +möt iibergeht, so ver- wandeln sich die Integralcurven in neue Curven. Sind die trans- formirten Curven selbst Integralcurven, so sagen wir, dass die Dif- ferential-Gleichung y'+f=0 die infinitesimale Transformation (1) gestattet. Wir suchen die Relation, die zwischen f, & und 1 bestehen muss, wenn y'+f=0 unsere inf. Transformation gestattet. Zu diesem Zwecke setzen wir in y' + f= 0, nachdem wir dy' berechnet haben, statt x y y' bez. x + 5x, y + dy, y'+ 5y", und verlangen, dass die so erhaltene Gleichung dieselben Linienelemente und also — auch dieselben Integralcurven wie y' + f=0 bestimmen soll. Es ist dx $. dy — dy 3. dx dx? Jaer RT Oy Un oder, da die Symbole d und 8 vertauschbar sind | dx. dåy — dy. dåx dy GR dx? ? woraus vermöge (1) dx dy — dy dg bys = dt Fi Hier setzt man fr = Aa r dx, dg =% år 4 yrdr und findet so EF i ee AP AE og 18 fa TV å TV å JA l Fiihrt man jetzt in y' + 5y' + f(x +3x, y +5y)=0 die Werthe von dx, dy, dy' ein, und wirft dabei eine infinitesimale Grösse zweiter Ordnung weg, so kommt die Gleichung N 245 i dn p dn p dg dg df df pa Hf+Stj Ay SNE iT FE SEP (2) die nach dem Vorangehenden dieselben Linienelemente wie y' +f=0 bestimmen soll. Setzt man daher in (2) statt y' die Grösse —f, so findet man die gesuchte Bedingungs-Gleichung dn dn i dg df af 7 Tan: ar Le gr die bei der Substitution folgende symmetrische Form ag dg dx .,åx dn åg ay aY SE russ fa x rn OS NG EET: oder die noch elegantere d % d Y fler 5) Tay (735) 512 ) annimmt. Hiermit ist nachstehender Satz bewiesen. Satz 1. Soll die Differential-Gleichung Ydx— Xdy=0 die infimitesimale Transformation dx = dt, dy = mådt, gestatten, so ist - daen nothwendig und hinreichend, dass die Bedingungs-Gleichung (3) besteht. hå Wir werden die gefundene Bedingungs-Gleichung in neuer Weise - entwickeln. Zuerst doch ein Hålf-Satz. Das Problem, die Gleichung Ydx-— Xdy=0 mu integriren, kommt darauf binaus eine solche Funktion q von x und y zu finden, dass der Ausdruck dp ba X av 4 Tegn A(9) — verschwindet; ist & eine Lösung von A(p)=0, 80 bestimmt - 9 = Const. die Integral-Curven von Ydx — Xdy =0. Die infinitesimale Transformation dx = $3t, dy = mdt fiihrt diese -— Curven in die neuen Curven d d p+(2 E+ 21) dt=0+ 39 = Const. % 4 7 246 ilber. Sollen diese beiden Curven-Schaaren identisch sein, so muss 589 eine Funktion von o sein, d. h. es besteht eine Gleichung der Form was wieder heisst, dass Ad Kåx E p | sich auf e , und also wird die lineare Gleichung ar Ky+ Xdzx | =0 durch Multiplication mit e ein vollståndiges Differential. Sei endlich die bekannte Transformation eine infinitesimale Rotation um Origo | dx = ydt, dy = — xXåt. Alsdann ist die Determinante gleich Xx + Yy, woraus folgt, dass eine jede Differential-Gleichung Ydx — Xdy= 0, welche eine infi- nitesimale Rotation um Origo gestattet, durch Division mit Xx+ Yy ein vollståndiges Differential wird. Dieser Satz erlaubt beispiels- weise die Kriimmungslinien einer Schraubenflåche zu bestimmen.. Wiåhlen wir nåhmlich die Schraubenaxe als z-Axe und schreiben die Gleichung der Flåche in der Form z= f(x y), so definirt die bekannte Differential-Gleichung der Kriimmungslinien pat-a+as (2) +10+p)t-0 +02 + [1 + ps —pgr]=0 ; die Projectionen dieser Curven auf einer zur Schraubenaxe senk- rechten Ebene. Nun fiihren wir eine infinitesimale Schrauben-Be- wegung aus, welche die Flåche in sich verschiebt. Hierbei werden die Kriimmungslinien und also auch die Projectionen derselben unter sich vertauscht, und zwar werden die Projectionen durch eine in- finitesimale Rotation transformirt. Bringen wir daher die oben- stehende Differential-Gleichung auf die Form Ydx — Xdy =0, so1ist are or ein Integrabilitåtsfaktor. 251 Ganz in entsprechender Weise liessen sich die Kriimmungs- linien oder Haupttangenten-Curven einer jeden Flåche bestimmen, die eine beliebige lineare Transformation, welche den Kugel-Kreis ungeåndert låsst, gestattet. Hier mag auch die Bemerkung ihren Platz finden, dass unsere Theorie sich auf beliebige Berihrungs-Transformationen ausdehnen låsst. Gestattet nåmlich die Gleichung Vy FR f(x y) - die infinitesimale Beriihrungs-Transformation ox = E(X y x) åt, Sy =1 (Xy y) åt, dyl=r (X yy") å, so ist es selbstverståndlich, dass sie auch die infinitesimale Punkt- Transformation dx =& (xyf) dt, Sy =n (x y f) åt zugiebt. Vermöge dieser Bemerkung findet man z. B. leicht, dass eine Differential-Gleichung Ydx — Xdy = 0, deren Integralcurven Parallel- curven sind, durch Division mit JY X?*+ Y?” ein vollståndiges Dif- ferential wird. SE Geometrische Interpretation des Integrabilitåtsfaktors. Sei wie gewöhnlich dx = $3t, dy = måt eine infinitesimale Trans- formation, welche Ydx — Xdy =0 in sich iiberföhrt. Ich wåhle einen beliebigen Punkt x y, ziehe die Tangente zu der hindurchgehenden Integralcurve, und setze auf derselben die Linge JV X?+ Y?, gerechuet vom Punkte x y, ab. Die Projectionen dieser Linie långs der x- und y-Axe werden bez. X und Y. Ich ziehe ferner die Gerade, nach welther unser Punkt sich vermöge der infinitesimalen Transformation bewegt, und setze auf derselben die Långe Y & +m? mit den Projectionen & undnab. Die beiden besprochenen Geraden bestimmen ein Parallelogram, dessen Flå- 352 chen-Raum bekanntlich gleich Xy — Y$, d. h. gleich dem inversen Integrabilitåtsfaktor ist. Zuweilen ist es noch bequemer anstatt — des Parallelograms die aequivalente Rectangel zu betrachten, deren Seiten bez. y X?* +- Y*und die Normal-Verschiebung AN sind. Also Satz 4. Der Integrabilitåtsfaktor einer Gleichung Xdy:— Ydx =0 ast gleich der Einheit, dividirt mit einer Rectangel, deren eine Seite V X*+- Y? ist, wåhrend die andere mit der Normal-Distanz im Punkte x y 2wischen der hindurchgehenden Integralcurve und eimer benachbarten proportionel ist. Sind z. B. die Integralcurven Parallelecurven, so ist die Nor- ] mal-Distanz constant, und der Integrabilitåtsfaktor gleich/ X+Y. | Um eine Anwendung der gefundenen Interpretation zu geben setze ich voraus, dass eine Differential-Gleichung Ydx -- Xdy=0 vorgelegt ist, deren Integralcurven zusammen mit den orthogonalen * Trajectorien die xy-Ebene in infinitesimale Quadrate zerlegen. Es ist also möglich die Ebene in der Weise mit consecutiven — Integralecurven und Trajectorien zu bedecken, dass filr einen beliebig gewåhlten Punkt die Normal-Distanz zweier benachbarten Integral- curven ebenso gross wie die Normal-Distanz zwischen den beiden i benachbarten Trajectorien ist. Setzt man daher die Differential- Gleichung der Trajectorien in der Form Xdx + Ydy =0, so haben unsere beiden Differential-Gleichungen einen gemeinsamen Integrabilitåtsfaktor M, der sich leicht finden lisst. M genigt nåmlich den beiden Gleichungen d(MX) åå AMY) 9 AMY) dMXY dx dy > dg I TolagsSddi Q oder ÅdM IM - M(X yp dr X dx +Y Kr på Er dM aM ay dX Ta TAM (ar ft 3) | 953 woraus Er 16 ae AS a ). Eg TG . log M= FTF: ( axX GE ax dx und durch Integration ; x (dx ge FK I dx ja > hk. or ER x + ar) -x ar 88 Fr dx dy dy Tap +Y" Hiermit ist ein Integrabilitåtsfaktor gefunden. Weiss man also å priori, dass die Integralcurven der Gleichung Ydzx — Xdy = 0 isotherme Curven in der xy-Ebene sind, so findet man einen Integrabilitåtsfaktor vermöge eimer Qvadratur; eine zweite Quadratur giebt die isotherme Curven-Schaar selbst. Sind zwei Differential-Gleichungen Xdy — Ydx=0, X'dy— Y'dx=0 vorgelegt, die zwei Integrabilitåtsfaktoren besitzen, deren Verhålt- niss eine bekannte Funktion von x und y M' ve VEN) ist, zo verlangt die Bestimmung von M oder M' nur eine Qvadratur. Es gelten nåmlich die beiden Relationen. a(MX) , (MY) dx dy = a(Ma.X") a(Moq.Y') ee dx dy = (0, welche die Differential-Quotienten von log M hinsichtlich x und y bestimmen. Eine jede der vorgelegten Gleichungen lisst sich daher durch zwei Quadraturen erledigen. | Diese Bemerkung erlaubt, wie ich nicht nåher ausfilhren brau- 3 æ 254 EA che, eine Schaar isotherme Curven, die auf irgend einer Flåche — liegen und durch eine Differential-Gleichung Xdy — Ydx =0 defi- nirt sind, vermöge zwei consecutiver Qvadraturen zu bestimmen. Schneidet man z. B. eine Minmmalflåche mit parallelen Ebenen, so bilden die Schnitteurven und also auch die Orthogonalcurven der- selben isotherme Schaaren; die letzten Curven lassen sich daher immer vermöge zwei consecutive Quadraturen finden. å oe å I - ES EG TG Baran ssandidnit EE SJEDSSENE PE sd radarene å kr de NN , T Veralgemeinerung und neue Verwerthung der Jacobischen Multiplicator-Theorie. (Novbr. 1874). - Von Sophus Lie. In der nachstehenden Abhandlung betrachte ich vollståndige Systeme linearer partieller Differential-Gleichungen. Ich setze vor- aus, dass man eine Anzahl infinitesimale Transformationen kennt, welche såmmtliche gemeinsame Lösungen eines solche Systems in ebensolche iberfåhren, und stelle mir die Aufgabe, diesen Umstand soviel wie möglich zur Vereinfachung des Integrations-Geschåfts zu verwerthen. Es gelingt mir eine rationelle Theorie zu entwickeln, die nach aller Wahrscheinlichkeit das Grösstmögliche leistet. Bei einer spåteren Gelegenheit werde ich die Frage, ob es möglich ist, einen noch grösseren Vortheil aus den bekannten Transformationen zu ziehen, nåher pråcisiren, und wenn nicht erledigen, jedenfalls seiner Lösung nåher bringen. In dieser neuen Theorie kommt die Jacobische Multiplicator- Theorie, die ich auf vollståndige Systeme erweitere, zur Anwendung. Eigentlich spielt auch diejenige Theorie der Transformations-Grup- pen, die ich in neuester Zeit andeutungsweise entwickelt habe! eine fundamentale Rolle; freilich tritt dies nicht klar hervor in dieser vorlaiifigen Arbeit, die keinesweg die eben citirte als bekannt vor- aussetzt. S 1. Infinitesimale Transformationen eines vollståndigen Systems. Ich bezeichne eine infinitesimale Transformation, vermöge deren * Göttinger Nachrichten 1874. 256 das Werth-System x, .. x, in das unendlich benachbarte x, + -, St Xi + 7, dt Ubergefiihrt wird, mit dem Symbole OX; = " OL. Sie transformirt eine Funktion-der x TG Je,) in I(x +03... x 47 dt) d. h. nach Wegwerfung einer infinitesimalen Grösse zweiter Ord- nung in al dIT an] II 4- dt (7, TER «++ Ta ad Ist II eine Lösung eines. vollståndigen Systems ON EE 4 FN d 80 186 11= åt sa im Allgemeinen keine solche Lösung. Ist d jedoch dies der Fall, so ist auch 3, em eine Lösung. Wird jede k et ; : Alf Lösung in eine solche transformirt, d. h. ist X7 ÆE. immer eine Lö- sung, wenn IT selbst eine solche ist, so sage ich, dass unser voll- ståndige System die infinitesimale Transformation 8x, = 7, dt gestattet. Wir setzen voraus, dass ein r-gliedriges vollståndiges System At=K KF 1 dx, ndx, die infinitesimale Transformation dx, = 7, öt gestattet, und suchen die als Folge dessen zwischen den x und 7 stattfindenden Relatio- nen. Hierzu ist es bequem das Symbol df Bt="% 45 + ... ATR einzufihren. Man bilde den bekannten Ausdruck A; (B (f)) — B(A; (f)); dies giebt eine Gieichung der Form A (BØ) — BA (Ø) =K, gg +++, gå OE wo die k Funktionen der x sind i m=n; dt, ax! k=3X%m kJ NN ae at ee de san en de) ' sr - å Pr SP 5 PE å | | | | 257 Låsst man jetzt f irgend eine gemeinsame Lösung I des voll- ståndigen Systems sein, so ist nach dem Vorangehenden auch B(IT) = 3 ar eine Lösung, und also verschwindet die linke Seite i k in Gleichung (1); jede Lösung des vollståndigen Systems geniigt daher der Gleichung i df i 4 OF kg + GR end was wieder heisst, dass eine Relation der Form 7 i Sk I =qAf+...+od Af= ABE) —B (4 (0) m=1 besteht, wo alle x Funktionen der x sind. Umgekehrt: findet fir alle Werthe von i eine solche Relation statt, so fihrt unsere infinitesimale Transformation såmmtliche Lös- ungen in eben solche iber. Denn die obenstehende Gleichung giebt, wenn statt f eine beliebige Lösung IT gesetzt wird, und also ist B (IT) selbst eine Lösung, wie behauptet wurde. Dies giebt Theorem I. Soll die infinittesimale Transformation 8x, =, St såmmtliche Lösungen des vollståndigen Systems Af=X T+...+MÆ i=14ier in ebensolche uberfihren, s0 ist, wenn wir der Kiirze wegen setzen | af EN = AE dazu nothwendig und hinreichend, dass r Relationen der Form A (BØ) — BA) = dl A faa FAA bestehen. Hier simd alle o gewisse Funktionen der x. Eine jede der r gefundenen Gleichungen löst sich in n solche auf, indem die Coefficienten der Grössen sa links und rechts iden- k tisch sein miissen. Eigentlich giebt es daher r.n Bedingungs- Gleichungen der Form Vid.-Selsk. Forh. 1874. | iv 258 M=10; å dt ax! x så ar And aid de m dx, : å AX, Sak, 4. Sp m=) == : Med Gral wo die « Funktionen der x sind. Es ist indess im Allgemeinen bequemer diese r.n Gleichungen in die friher aufgestellten Rela- tionen zusammenfassen. Der Kirze wegen spreche ich im Folgenden iiber die infinite- simale Transformation Bf re df df ,- Bi=r ET rie Er dr å ETT (2) um die inf. Transformation DX, == Ty dt | (3) zu bezeichnen. Dabei ist Folgendes zu bemerken. Föhrt man statt X ++. 3X, neue Variabeln x", . .. x", ein, so kommt gg dx4, k dr =( Rå EE Emir %, Jdt Anderseits ist k=n/ dx, | dx, df Bø= 3 (2 EE Die beiden Gleichungen (2) und (3) transformiren sich also in iden- tisch derselben Weise. Hiermit ist die analytische Berechtigung der eben eingefihrten Terminologie nachgewiesen. 92. Reduction des Problems. Ich setze voraus, dass ein vollståndiges System AfeX Tee Ge I dx, "dx, q bekannte infinitesimale Transformationen B,f ... Bjf BP I dx, n dx, gestattet, d. h., dass Relationen der Form 259 Ai (Bi (6) — Bi (A; (f)) = ar Af+...+ oa A,=(A; B,) (4) bestehen. Ich zeige in diesem Paragraphe, dass die Aufgabe, den grösstmöglichen Nutzen aus diesen bekannten Transformationen zu ziehen, sich auf den Fall reduciren låsst, dass zwischen den B,f Relationen der Form (B,B)=3bB+3aA bestehen, wo die b Constanten sind. Dem Studium dieses speci- ellen Falles, der genau mit der Theorie der Transformations-Grup- pen zusammenhångt, sind die folgenden Paragraphen gewidmet. Setzt man in der beriihmten Jacobischen Identitåt (Å; (B, By) å (B, (By A;) på (Bye (A; B,)) =0, die in allen Untersuchungen, deren Gegenstand infinitesimale Trans- formationen sind, eine Haupt-Rolle spielt, die obenstehenden Werthe der Grössen (A; B,) und (Å; By) ein, so erkennt man, dass auch (Ai; (B, By)) sich linear durch die Å ausdriickt. Unser vollstindiges System gestattet daher die infinitesimale Transformation, deren Symbol (Bi Be) ="% 3 ge å mett. > ar n ist, Wo L TD MR my] dx, 79 dt Diese Bemerkung, die nur hinsichtlich der Form neu ist, erlaubt aus gegebenen mf. Transformationen eines vollståndigen Systems neue solche herzuleiten. Dagegen ist der folgende wichtige Satz neu: Thorem I1. Gestattet das vollståndige System Al feE=0PNI8EA, A, f=0 E die mf. Transformationen B,f ... Bf, und bestehen zwischen den Funktionen Å und B m limneare Relationen JaA+ 3bB=p0, im denen die åa und b Funktionen der x sind, so findet man folgen- dermaasen eme Anzahl Lösungen des vollståndigen Systems. Man löst hinsichtlich m Grössen B etwaB, ... Bu auf (dies ist immer TG dis 260 möglich, da keine limneare Relation zwischen den Å, die ein vollstån- diges System bilden, stattfinden darf) k k ; B, EN ROEN |. MpD 2 +$, By + ZoA sk esbiissum) Alsdann sind såmmtliche Grössen B Lösungen. Denn die Gleichung (AB)=(A, 6, et .+8.By+ aa) -giebt wegen (4) eine Le der Form k k å B, +1: AG at EBA, Carina A=0: nun haben wir aber vorausgesetzt, dass nur m Relationen zwischen den B und Å bestehen, und zwar solche, die sich hinsichtlich B, . .. B, autlösen lassen; also darf keine Relation zwischen By+1-** ++ Bj und den Å stattfinden; folglich sind die Å; (8) gleich Null, d. h. die $ sind gemeinsame Lösungen des vollstån- digen Systems, wie behauptet wurde. Ich setze voraus, dass man durch successive Anwendung der in diesem Paragraphe angegebenen Operationen v Lösungen IL, ... II, bestimmt hat, und keine weitere finden kann; dass man ferner in dieser Weise nicht mehr als q* wesentlich verschiedene inf. Trans- formationen B, ... B, erhålt. Ich verstehe dies so, dass alle ibrigen Transformationen By dn wie auch alle (B, B, ) sich als Summe von B, ... B,;, multiplicirt mit gewissen Funktionen der II ausdriicken, dass dagegen zwischen B, ...B, selbst keine solche Relation besteht. Ist nun die Zabl v der gefundenen Lösungen gleich n--r, So ist das Integrations-Geschåft eo ipso erledigt, insofern ein r-glie- driges vollstindiges System zwischen n Variabeln eben n—r Lö- sungen besitzt. Wir brauchen daher nur den Fall VL Dy yrd zu beriicksichtigen. Wir fiilhren neue Variabeln ein, nåmlich IL . .,. I, zusammen mit n— v Grössen; die x% .... Xn —vyv heissen mögen. —Unser vollståndige System nimmt hierdurch die Form 261 TE PTEL ; , grid Ar PR åå, = eld! År. Abd Sud 0, da die unabhångigen Variabeln IT, . . .7T, selbst Lösungen sind. Und in den neuen Ausdriicken der infinitesimalen Transformationen Mr, GE p af Å af Bif= Er, red g87 In Ar GT tnr41 ET Sp) hången die Coefficienten TE ke ab; sonst nåmlich enthielt (A;'B,') einige der Grössen in und —-liesse sich also nicht linear durch die Å' ausdriicken. Wir bilden Ausdriicke der Form B,"f=m By f+.. .--+ Ty By 4, wo die 7 Funktionen von II, ... II, sind. Die hiermit defimirten infinitesimalen Transformationen B,"f besitzen, wie man leicht veri- ficirt, die Eigenschaft, unser vollståndiges System in sich iiberzufihren. Wir wåhlen die Multiplicatoren 7 in solcher Weise, dass die d Grössen 2 in B"f nicht vorkommen. Hierdurch finden wir q'—v al y und unter Umstånde noch mehrere, etwa q” Transformationen df df did —=" Hu å Pa di PA ye B, f dx”, == . 53 Tv n—v dx' ? deren analytische Ausdruck nur dieselben Differentialquotienten wie die Gleichungen des vollståndigen Systems enthalten. Es liesse sich nun zeigen", dass man denselben Vortheil aus den Transformationen Bj,” f wie aus den Transformationen Bf oder B, f ziehen kann, wohlbemerkt nachdem man vermöge der B, f die Lösungen IT bestimmt hat. Wir nehmen darum im Fol- genden nur auf die Transformationen B;'' Riicksicht. Hiermit ist das urspriingliche Integrations-Problem darauf zuriickgefihrt, das r-gliedrige vollståndige System A'; f=0 zwischen n—v=n" Variabeln x", .... X" mit q" bekannten infinitesimalen Transformationen B,"'f..... Bf zu integriren. Die Zahl r + q” kann höchstens gleich n' sein, da nach dem Vorangehenden keine lineare Relation zwischen den A'f und Bf * Ich bebalte mich vor, bei einer anderen Gelegenheit den Beweis får die Rich- tigkeit dieser Behauptung zu föhren. 262 bestehen darf. Es giebt also zwei Fålle, jenachdem r +q” gleich oder kleiner als n' ist. Den Fall, dass r +q" gleich n' ist, be- handeln wir in den folgenden Paragraphen. Den zweiten Fall, r+q" ai pr Å higsda' ul. kon på dan Smplødk u)y Soner don hå 19 | mio (950 Fandton "såsstibyo: smdutsorodaseid jag 3 ål skegosdøsk ol døttsai eid oiuså: HE 8 ET v rå et Ev > 8 Se bg 9p- sadel fit BR: å 165 so slap ge st LE bh å ME 4 Å «Aka pet Lok ae ae Å Lør St I | om uer Syr aeker aoaIAkG HK Aarø! see er AG TAES nyulgvik søifged beg v81 AE osb THiapør ot: HÅ und Pr å of SET i Ata ET 23106 200 pen RK > sd RED fut 0 Er Jo dlede » ord omde:å agt arts 3 - FE pg vit af gro Front ode 9 FRA øk al ø: $a so hende. ge piekuted F94.5 FIRE dlr . ari ; 95p såg k ET Fe peers ME od tano bat] sok: mate so banne ge BP dl 2 pre 18 pin ke ”pydand åDÉdte MT. øket ste por > roitdirisakke jg an så milt jestna utfall Hu sång Eng i ueiRgi: Å: på gvattik MF) Srdtsifp OD] KE JAN p2i0 gb 4 fogd Ag Emol. arr sel på mb si or kje ide % dd or år ae ee ke pst limt app omst ep E Oversigt over - Videnskabs-Selskabets Møder i 1874. Den 23de Januar. Philosophisk-historisk Classe. 1. Aubert junior holdt et Foredrag om Betingelserne for soli- darisk Forpligtelse i Contract-Forhold efter norsk og fremmed Ret. Dette Foredrag gav Anledning til en kort Discussion mellem den Foredragende og Monrad. 2. Monrad fremsatte forsøgsviis en kritisk Emendation til Lu- eretii V, 1129, idet han vilde indskyde ,haud* efter quandoquidem. Qgsaa herom førtes en Discussion med Lyng, Caspari og S. Bugge, der foretrak og søgte at forklare den gamle Læsemaade, men hvori Monrad ikke kunde finde nogen til Sammenhængen passende Mening. . Den 6te- Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. O.J. Broch meddeelte sine Undersøgelser over nogle ældre Bestemmelser af Vægten af I Cubikdecimeter Vand. 2. G. Q. Sars meddeelte sine Undersøgelser over Hummerens Udvikling. I Anledning heraf fremkom Esmark med nogle Be- merkninger. (S. 1.) 3. R. Collett fremviste en Fiske-Parasit, som han opstillede -— under Navnet Sarcotaces arcticus. 4. Monrad fremlagde fra Adjunct Pettersen i Tromsø et Profil gjennem Vest-Finmarken, der blev tilstillet Kjerulf og Sexe til Bedømmelse. (S. 114.) | Den 20de Februar. Almindeligt Møde. 1. C. A. Holmboe holdt et Foredrag om en Bracteat med gammelindisk Indskrivt samt om en Guldmynt, hvis Præg dermed har nogen Lighed. (S. 107.) 302 Derved gjordes nogle Bemerkninger af Rygh. 2. Mohn anstillede Sammenligning a) mellem Temperaturen paa Observatoriet og i det meteorologiske Institut i Woxens Gaard 1867—1872, b) mellem Temperaturen i Christiania-Dalen og paa . Frogner-Sæteren. (8. 28.) -. Dertil knyttedes en Discussion, hvori Sexe og 0. J. Broch deeltoge. 3. Mohn fremlagde en Afhandling: Bidrag til Øst-lishavets Klimatologie og Meteorologie. (S. 74.) 4. Sandberg holdt et Foredrag angaaende ,Sandons Affaire*, et berømt Tilfælde af Sindssygdom. (S. 189.) 5. Bjerknes anmeldte en Afhandling som Fortsættelse af hans tidligere Arbeide ,Sur le mouvement simultané des corps sphériques variables dans un fluide indéfini et incompressible*. Den 6te Mars. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari holdt et Foredrag om et koptisk Document, ud- givet 1 forrige Aar i Journal Asiatique, hvori gjenkjendes Oversæt- telse af en græsk Symbol-Udlæggelse, som af Caspari er bleven fundet i to Manuscripter (i Venedig og i Escurial) og publiceret i hans ,Quellen zur Geschichte des Taufsymbols &ec.* 2. L. L. Daae gav en Meddelelse om et Par hidtil upaaagtede Bidrag til Grevefeidens Historie, nemlig tvende samtidige tydske , Zeitungen*, der findes i Bibliotheket i Munchen, og hvoraf Afskrivter ere velvilligt meddeelte af Professor Maurer. 3. Storm holdt et Foredrag om Tonefaldet eller Tonelaget i de nordiske Sprog. (8. 286). Den 20de Marts. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. O. J. Broch omtalte forskjellige Bestemmelser af Platina- Ki- logrammets Volumen. Den 10de April. Almindeligt Møde. 1. Fuldmægtig ved Rigsarchivet H. J. Huitfeldt indvoteredes som Medlem. 303 2. Discussion i Anledning af Sandbergs Foredrag i det fore- gaaende almindelige Møde angaaende Sandons Affaire. Lochmann recapitulerede Sandbergs Foredrag og bemerkede hovedsagelig, at man af Hjernens Dissection ikke kunde drage no- gen gyldig Slutning angaaende det intellectuelle Liv. Faye meente ogsaa, at de materielle Betingelser for Forstand og Vilje ialfald ere for lidet kjendte. Paa den anden Side kunde ogsaa Misbrug af aandelige Functioner bevirke organiske Abnormiteter, og de i Sandons Hjerne fundne Mangler kunde ligesaa gjerne være en Følge af hans Hevngjerrighed o. s. v., som en Aarsag dertil. (Se forre- sten S. 138). Sandberg maatte holde paa, at Sindssygdom havde synlige Tegn i Hjernen, hvilke ialfald kun kunde forvexles med Tegnene paa Alkoholismus. Idetmindste er det en Kjendsgjerning, at Paralysis generalis, hvorom her nærmest er Tale, knytter sig til bestemte Sections-Fund. Den sikkre Diagnose beroer forresten paa en vis Række af Phænomener, og hvor disse ere tilstede, kan Strafbarhed ikke antages. Naar Lochmann iblandt Andet havde protesteret mod Begrebet af ,moralsk Galskab,* kunde S. gjerne indrømme, at dette er en lidet heldig Benævnelse; ligesaa mania sine delirio. Brandt fremhævede vor Lovs positive Bestemmelser angaaende Strafskyld, der væsentlig synes at beroe paa, hvorvidt Vedkom- mende har kunnet reflectere over sin Handlings borgerlige Følge. Den 24de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. L. K. Daa holdt et Foredrag om Kannibalismen. Denne kan ikke betragtes som et dyrisk Særkjende; thi de høiere Dyr ere netop kun undtagelsesviis Kannibaler. Menneskeæderiet kan heller ikke udledes af Nød, hvorpaa Exemplerne ere yderst excep- tionelle; det hører netop hjemme i de rigeste og frugtbareste Lande f. Ex. Fidji-Øerne og Ny-Zealand. Menneskeæderiet er netop anti- dyrisk, specifikt menneskeligt, Beviis paa Menneskets Evne til at trodse Naturen. Det staaeri Forbindelse med Menneskeofringer og beroer paa religiøse Forestillinger: 1) til Guderne skal offres det Bedste; 2) visse Dele af Legemet antages at indeholde Sjælen eller 304 Livskraften. Mexicanerne offrede derved, at Hjertet blev udtaget og spiist. En afrikansk Stamme tager Hjertet ud af slagne Fiender og koger det blandt andet Kjød, som spises ved et Seiersmaaltid. Man vil derved erhverve sig den Dræbtes Mod eller Kraft. Paa Ny-Zealand maa Kvinderne i Regelen ikke spise Menneskekjød; kun naar en Høvding døer uden Sønner, og en Datter skal arve hans Myndighed, skal hun gjøres dygtig dertil ved at spise Menne- skekjød. — Menneskeæderiet (som Menneskeoffringer) tilhører ikke den raaeste Urtid, men forudsætter en længere Udvikling af over- troiske Forestillinger o. s. V. Hertil sluttedes Omtale af to Gravfund fra Danmark, hvori Levninger af mange Skeletter. Den af danske Oldforskere, som bl. A. J. Jensen og W. Bøye, (Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed 1867, Annaler for n. Oldk. 1862), antagne Forklaring, er usand- synlig. Derimod have vi vel deri at see et Mindesmerke om et Slag, hvor Seierherrerne ere begravne med Hæder, deres Fiender med Vanhæder, — eller af en Menneskeoffring, hvor Slaver ere offrede paa en Høvdings Grav. Dette Foredrag gav Anledning til en Discussion, hvori Bugge, Monrad og Lyng deeltoge. Den 3die Mai. Almindeligt Møde. 1. Præses meddeelte Aarsberetning. 2. Monrad meddeelte et Exempel paa en bellmannsk Sangs Vandringer. Det i Carléns Udgave (I. S. XVIII) først publicerede Digt, med Overskrift ,Bellmanns karakter,* havde han i en vel forvansket, men dog let gjenkjendelig Form truffet i en haandskre- ven , Visebog* fra Øvre-Thelemarken fra Slutningen af foregaaende eller Begyndelsen af dette Aarhundrede. 3. C. Boeck fremviste og forklarede et fra Provst Sommer- feldt indsendt Excret fra et Fjøs i Hedalen, af Almuen benævnt sBusten* eller ,Finskot.* Esmark bemerkede i den Anledning, at han havde seet lig- nende Boller i Londons Museum af 14 Tommers Diameter. Der 305 var Exempler paa meget forskjellige Gjenstande, der dannede Boller i Maven, en Strømpe eller Vante, en Masse Schellak o.s.v. Den 22de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. R. Collett gav en Qversigt over Norges Gobier, hvoraf flere nye Arter, fundne af G. 0. Sars og R. Collett. (S. 151). Den 5te Juni. Philosophisk-historisk Classe. 1. Kiær forelagde en OQversigt over Resultaterne af en Bear- beidelse af de i norske Mandtalslister fra 1664 og 1666 indeholdte Opgaver over den mandlige Befolknings Alder, hvortil Selskabet har bevilget de fornødne Midler, og som er udført i det statistiske Kontor af Student Larsen. 2. Lyng meddeelte Oplysninger om Ammonius Sakkas's Philo- sophie. (S. 134). Herom Discussion mellem Monrad og Lyng. 3. L. L. Daae meddeelte Bemerkninger om et paa Universitets- Bibliotheket bevaret Exemplar af Christian Falsters ,Amoeni- tates philologicae* med tilskrevne Oplysninger af en Samtidig. Den 25de September. Almindeligt Møde. Caspari oplæste og forklarede et hidtil utrykt theologisk Skrivt, en ,altercatio* mellem Katholiker og Arianere, som han havde fundet i et gammelt Manuscript 1 Stuttgart sammen med Skrivter af Augustinus o. fl. Stykket er ingen Digtning, ingen Le- gende, men Beretning om en virkelig Begivenhed, der har fundet Sted i Sirmium mod Slutningen af Keiser Constantius's Regjering. Skrivtet er rimeligviis forfattet af en af Interlocutorerne, som det synes, en Lægmand. Det seer ud som et Fragment, idet udentvivl Begyndelsen mangler. Den 9de October. Philosophisk-historisk Classe. 1. Caspari gav en kort Beretning om sin videnskabelige Reise i forrige Sommer og meddeelte herved nogle utrykte Documenter ved- kommende Symbolets Historie, hvilke han havde opdaget paa samme: Vid.-Selsk. Forh. 1874. 20 306 a) En Indledning til en Udlæggelse af Symbolet, som han havde fundet i fem Haandskrivter fra det tolvte Aarhundrede, nemlig to tilhørende Benedictiner-Abbediet Göttweig, eet Benedictiner-Abbe- diet Kremsmiinster, eet Augustiner-Abbediet S. Florian, og eet det keiserlige Hofbibliothek i Wien. Disse Haandskrivter indeholde: 1) den største Deel af Nicetas af Aquileja's Udlæggelse af Sym- bolet, som i dem gaaer under Origenes's Navn, 2) den nævnte Ind- ledning og 3) Origenes's Homilier over Leviticus og Josva i Rufins latinske Oversættelse. Indledningen følger umiddelbart ovenpaa Nicetas's Forklaring af Ledet om Kirken, hvormed hans Udlæg- gelse af Symbolet afbryder i Haandskrifterne. Den udmærker sig ved ,Sinnigkeit,* men skriver sig just derfor, trods sit rene Sprog, snarere fra Middelalderen end fra den kirkelige Oldtid. b) To tydske Oversættelser af Symbolet fra det fjortende Aar- hundrede. Den ene findes i et Klosterbibliotheket i Maihingen i Baiern tilhørende Haandskrivt, den anden i et af Haandskrivterne i Kongen af Wirtembergs Privatbibliothek. Begge ere ikke saameget egentlige Oversættelser af Troesbekjendelsen, som subjective Reproductioner af den, og udmerke sig ved Naivetet og Inderlighed. Ledet om — Kirken bliver i dem gjengivet ved: ,die heilige Christenheit,* en Gjengivelse, som Luther har erklæret for at være den bedste, og som man ogsaa finder i andre oldtydske Oversættelser af Symbolet. 2. LL. Daae meddeelte nogle Undersøgelser, som han ag- tede at føre videre, angaaende Nor iboernes, særlig Nordmændenes, Studier ved fremmede Universiteter før Reformationen. Navnlig gjorde han opmerksom paa en hidtil upaaagtet Matrikel over nor- diske Studerende i Cøln i sextende Aarhundrede, hvoraf han var kommen i Besiddelse gjennem Brevvexling med Professor W. Cre- celius i Elberfeld. Matrikelen trykkes i Norsk hist. Tidsskrift, B. 3. Den 23de October. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. I. Sexe meddeelte nogle Bemerkninger om Jettegryder, frem- satte af Capitain L. Adlerstam. 2. C. Boeck gav nogle Meddelelser om Græshoppesværme, navnlig fra Nordamerica. 307 3. G. 0. Sars meddeelte Bemerkninger over den i Varanger- fjorden forekommende Hvalart, der er Gjenstand for Jagt, Blaahval (Balænoptera Sibbaldii), samt om den for vor Fauna hidtil frem- mede Hyperodon latifrons, hvoraf et Exemplar var drevet i Land ved Hasvig paa Sørøen. (8. 227). Hertil knyttede Collett nogle Bemerkninger om den af Sars fra Varangerfjorden omtalte Hvals Leveviis. Den 6te November. Almindeligt Møde. 1. Lieblein handlede om en ægyptisk Liigkiste, som han havde undersøgt paa sin sidste Reise i England. Liigkisten tilhører en Dame, hvis Søsters Liigkiste findes i Leyden, og af den samme Slægt ere flere Medlemmer bekjendte. 2. Den Samme meddeelte en Skrivelse fra Secretairen for en forestaaende Congrés des Americanistes i Nancy, hvori norske Lærde opfordres til Deeltagelse. 3. Bjerknes gjorde Rede for de Grunde, der havde forsinket Fuldendelsen af en Afhandling, som han tidligere havde anmeldt, og føiede hertil en Oversigt over de Hovedtanker, han i denne Afhandling havde bearbeidet. Den 20de November. Philosophisk-historisk Classe. I. Caspari meddeelte nogle Oplysninger om Grækere og Græsk i Gallien, i Særdeleshed i den galliske Kirke, fra det 2det til Slutningen af det 6te Aarhundrede. (Trykkes i ,Quellen zur Geschichte des Taufsymbols &c.* ID). 2. Lie anmeldte til Optagelse i Videnskabsselskabets trykte Forhandlinger en af ham forfattet Afhandling: ,Allgemeine Theorie partieller Differenzial-Gleichungen 1. 0.* (S. 198). 3. S. Bugge omhandlede en Runeindskrift paa en Ring i Forsa Kirkes Dør, nordre Helsingland. Han søgte at vise, at denne inde- holdt en ufuldstændig Optegnelse af en Lovbestemmelse om Tienden. Indskriften, der henførtes til 1ste Halvdeel af 12te Aarhundrede, var merkelig som den ældste bevarede Lovoptegnelse i Norden. Ft Ord i denne Indskrift oplyste det meget omstridte Ord lyrittr i 308 det gamle norske og islandske Lovsprog. Dette forklaredes som opstaaet af lydréttr, den for hele Folket gjældende Ret. Den 4de December. Mathematisk-naturvidenskabelig Clusse. 1. Mohn meddeelte nogle af Student Reusch gjorte Iagtta- gelser over en Hule i Bergens Stift og over en Strandlinie, hvis Dannelse foregaaer i Nutiden. (S. 275). C. Boeck knyttede hertil nogle Bemerkninger vedkommende Torghattens Hul. | 2. Esmark gav følgende Tillæg til de Bidrag til ,Finmarkens Fiske-Fauna,* som han meddeelte i den zoologiske Section under Naturforskermødet i Christiania i 1868," Dette Tillæg indbefatter ikke alene de for Finmarkens Fauna nye Arter Saltvandstiske, men ogsaa for Fuldstændigheds Skyld de der forekommende Arter Fersk- vandsfiske. | Labraz lupus Cuv. Af denne Art fik Esmark et Exemplar fra Christianiafjorden i August 1829, altsaa påa samme Tid som Scha- gerstrøm fandt den ved Hveen i Øresund. Den forekommer kun meget sparsomt ved Christiania, saa at han kun kjendte fire der- steds fundne Exemplarer. I Bergens Museum findes 2de dersteds fundne Individer. I Malangen i Finmarken er der i September 1873 fanget et omtrent een Fod langt Exemplar, som opbevares i Tromsø Museum. Esox lucius Linn. er allerede af Professor Nilsson omtalt som en Beboer af Finmarkens Indsøer. Esmark vil derfor her kun til- lægge den Oplysning, at den forekommer endog i den allernord- ligste Del af Finmarken, nemlig ifølge Meddelelse af Hr. Nordvi i forskjellige Vande mellem Nyborg i Enden af Varangerfjorden og Saida ved Tana-Elven. I Enare Tråsk skal den, ligesom i det sydlige Norge, kunne opnaa en Længde af flere Fod. Gadus pollachius Linn. Af denne langs det sydlige Norges Kyster almindelig forekommende Art er der i September 1873 for første Gang 1 Finmarken fanget et usædvanligt stort Exemplar, nemlig af 27" Længde. Den blev taget ved Isagara i Varanger og " Forhandl. v. d. skandinav. Naturforsk. Møde i Christiania 1868, S. 516—529, 309 indsendt til Universitets-Museet af Hr. Handelsmand Nordvi paa Mortensnæs. Lota vulgaris Cuv. er ligeledes af Prof. Nilsson anmerket som en finmarsk Fisk. Den forekommer overalt i Finmarken endog i Tana- og Pasvig-Elvene, som ere Finmarkens tvende nordligste Floder. Leucisceus phoxinus -Linn.; den nordlige Grændse for denne overalt i det sydlige Norge almindelig forekommende Art har hidtil ikke været bekjendt. Han kan nu hertil oplyse, at den skal fore- komme almindelig i Finmarken, endog i det indre af samme lige- indtil Sjusjaure, omtrent 9 Mile fra Karasjok, hvorfra Hr. Handels- mand Fandrem har indsendt 3 Exemplarer til Universitets-Museet. Thymallus vulgaris Nilss. omtales af denne Forfatter som fore- kommende i det høie Norden. Den findes ogsaa overalt i Fin- marken, og under hans (Esmarks) Reise i 1866 hørte han den om- tales der som en i Tana- og Pasvig-Elvene almindelig Fisk. Coregonus — ? Af denne Slægt skal der forekomme en Art paa flere Steder i Finmarken, men da han endnu ikke havde havt Anledning til at undersøge noget Exemplar derfra, saa kunde han ikke angive Arten. Endelig bemerkede han, at han ansaa den i hans Bidrag til Finmarkens Fiskefauna under Navn af Lycodes Wahli omtalte Fisk som en ny Art, hvilken han vilde kalde Gadus abyssorum. Den udmerker sig strax ved de gule, næsten øreformede Tverbaand og en gul maaneformig Plet paa Siden af Baghovedet. En udførlig Beskrivelse og Tegning forbeholdt han sig senerehen at levere. Sammenregner man nu de i mit forrige Bidrag og de i dette Tillæg omtalte Fiskearter, saa vil man finde, at der i Finmarken eller i den Del af Norge, som ligger nordenfor den 699 30 Brede- grad, findes 73 eller omkring en tredie Del af samtlige i hele Skan- dinavien forekommende Fiskearter. Af disse synes igjen følgende ni Arter kun at forekomme i Finmarken, nemlig: Phobetor ventralis. Val. Aspidophorus decagonus. Reinh. Brama Raschi. Esm. 310 Pterycombus brama. Fries. Lycodes Wahli, Reinh? (L. abyssorum, Esm.) Hippoglossus pinguis, Gaim. Macrourus rupestris, Bl. Scopelus glacialis, Reinh. og Galeocerdo arcticus, Faber. Den 18de December. Almindeligt Møde. I. Dr. phil. Gustav Storm indvalgtes som Medlem. 2. Der foretoges Valg paa Selskabets Embedsmænd for det følgende Aar. Til Selskabets Vice-Præses valgtes først Caspari, men da han paa Stedet frabad sig Valget, Rygh. Til Selskabets Secretair valgtes Monrad. Til Formand i den philosophisk-historiske Classe valgtes Caspari. Til Vice-Formand i samme Classe S. Bugge. Til Secretair i samme Classe J. P. Broch. Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe - valgtes Faye. | Til Secretair i samme Classe C. Guldberg. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1874. Fifty-fourth annual report of the board of public education of the first school district of Pennsylvania. Philadelphia 1873. Archiv fir die Naturkunde Liv-, Ehst- und Kurlands. Erste Serie, VE 25 300 VIL, 4. Sitzungsberichte der Dorpater Naturforscher-Gesellschaft. III, 3. 4. W. Miller, die Abhångigkeit des arteriellen Druckes von der Blutmenge. Annual report of the chief signal-officer to the secretary of war for the year 1872. Washington. Transactions of the Connecticut academy of arts and sciences. Lot. Å 9, 311 J. B. Barth, Erfaringer fra Jagten påa det mindre Vildt i Norge. Christiania 1874. J. W. Miller, August Alméns Skrift og Mineralfabrikerne i Chri- stiania. Christiania 1874. Société des scierces de Nancy, ancienne société des sciences naturel- les de Strasbourg, fondée en 1828. Statuts. Liste des membres. Annales del observatorio de marina de San Fernando. Observa- ciones meteorolögicas. Afio 1872. Codicum Arabicorum in bibliotheca societatis artium et scientiarum, quæ Bataviae floret, asservatorum catalogum ed. L. W. C. van den Berg. Bataviae 1873. Götheborgs kgl. vetenskaps och vitterhets samhålles handlingar. Ny tidsföljd, hft. 7—10. Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 1873, No. 2. 3. 1874, No. 1. Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjø- benhavn for 1873. Tijdschrift voor Indische Taal-, Land- en Volkenkunde, utg. door het Bataviaasch Genootschap van Kunsten en Wetenschappen. XXI, 1.-2. Notulen van de allgemeene en Bestuurs-Vergaderingen van het Bat. Gen. v. K. en W. XI, 2—4. Abhandlungen der kgl. böhmischen Gesellschaft der Wissenschaften von Jahre 1873. Verhandlungen der k. k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien. Bd. XXIII. Sitzungsberichte der kgl. böhmischen Gesellschaft der Wissenschaften in Prag. Jahrg. 1872, 2. 1873. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Historisk og philosophisk Afdeling, IV, 10. K. Pettersen, geologiske Undersøgelser inden Tromsø Amt og til- grændsende Dele af Nordlands Amt. IV. Procedings of the academy of natural sciences of Philadelphia. 1872. Bulletin of the united states geological and geographical survey of the territories. No. 1. 2. Washington 1874. 312 Department of the interior. United states geological and geogra- phical survey of the territories. Miscellaneous publications. No. 4.5. Washington 1874. W. H. Dall, 7 Afhandlinger, Separataftryk af ,the proceedings of the California academy of sciences,+ 1872—74. Remarks of W. H. Dall and resolutions of the California academy of sciences, on the death of Dr. J. Torrey, April 1873. Société des amis des sciences naturelles de Rouen. Neuvieéme année. 1873, 2* Semestre. Zweiundzwanzigster Jahresbericht der naturhistorischen Gesellschaft zu Hannover von Michaelis 1871 bis dahin 1872. Correspondenzblatt des Naturforscher-Vereins zu Riga. Jahrg. 20. K. Pettersen, om Jernbaneanlæg mellem den bottniske Bugt og en af Fjordbundene inden Tromsø Amt. Beretning om Tromsø Museums Virksomhed til Udgangen af Aaret 1873. Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i Juni og Juli 1874 ved Molde Latingymnasium og Middelskole. | Indbydelsesskrift til den offentlige Examen ved Christiania Kathe- | dralskole i Juni og Juli 1874. J. W. Miiller, Mineralvandenes Dannelse, Sammensætning og Fabri- kation. Christiania 1874. Det kgl. Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Aar- hundrede. VII, 2. J. M. Normann, Allelositismus. Bidrag till Sveriges officiela statistik. Helso- och sjukvården. Öfver- styrelsen öfver hospitalen beråttelse för år 1872. Programme de la société Batave de philosophie expérimentale de Rotterdam. 1874. The complete works of count Rumford. Publ. by the American academy of arts and sciences. Vol. II. III. Boston 1874. Proceedings of the American academy of arts and sciences selected from the records. Boston. VIII, p. 505—580. Memorie dell accademia delle scienze dell istituto di Bologna. Ser. III, T. III, fase, 3—4. T. IV, fase. 1—4. 313 Rendiconto delle sessioni dell acadenffa delle scienze dell istituto di Bologna. Anno academico 1873—74. Société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Extrait des procés-verbaux des séances. T. X. p. IX—XIX. Bericht der Wetterauischen Gesellschaft fir die gesammte Natur- kunde zu Hanau iber den Zeitraum vom 1. Jan. 1868 bis 31. Dec. 1873. Krönig, Das Unendliche. Separatabdruck aus dem Werke: das Dasein Gottes und das Gliick der Menschen. Berlin. Krönig, Entwurf eines erfahrungsphilosophischen Systems. Separat- abdruck aus demselben Werke. Berlin. A. Blytt, Norges Flora eller Beskrivelser af de i Norge vildtvoxende Karplanter. II, 2. Christiania 1874. Grund-reglor för kgl. vetenskaps-akademien. Stockh. 1850. Kgl. Svenska vetenskaps-akademien 1874. (Fortegnelse over Med- lemmerne). | Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Vedtægter. 1869. Kjø- benhavn. Fortegnelse over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Med- lemmer. Sept. 1874. pe h I RE ? å E - 2 | pi ve økte "dn xd øk ml tet isebalk al i, Havn shit Å volt 18 an å SE På DEE: re OA amt å pe per spennes, 905 AA Alefellgåg ad pe Pr Fu Ører; nd 1 ES je : foaih: DP Fot slutse ab: OE sl ap obo | | Di ET vin vase t 230 r Ev elver Gi OE Si oe per skungørtiv rå al rupee Je AEE pg » Å ee 5 . NA kh å! » ”* ,p ed fe - PÅ I I Rå å dt dl på % 7 5 Je GK k Ea At en JR TER ølet: PU er i der » 1 ok ads Leia? ge af | Ma or i » Å * å k "ek p . Po og r f OG 28 PE " ae pr ve - rat er i ' å - AL Å vÄ P 9 va øy - - p i Nr ee 4 På å 2 kj mø 4 EP Fe le sa MN OG, = å di dm FA « Sep hå « på I Tusll Høy og 2 en Er] Kilen at % er > , k fingra ER: al pr 20 EG at tdi ert 7 Pr eg v EYR E 95 : å A pe T ons 2 ba fa La al! 3 Ped AE mg Ed FRE REP SE ds y gr NA QA PP ær 9 [å ed pa La 26 ie pe 1 - - las) åte ae al EET et agn pe ae her 4 er ; i Å Pr ha eg Pa 8 å Ui dv de stk HENGE r E 2 E å ag , en å I 3 Ge ør jr ep 47 pA å Ni å pa 0 ER et > pt el åk ie Ke %- Å å N E j , RE ee oe | ad Er af få gr osp å , JR jr TAR , E kV å € y FET n dn å PG 3 5 Å | gå ; Er par å E SE % 3 b R Bi å - E FG Lg pg NT EG re år ME FT se oter NG råttdk å % vi 18 een ørn Ge be EE pre No vu? 4 yt Er å | Aes er de 7: kj dø Aae arggig Å n ! ] Å hå 2 PE oe Te > Lørd Å ) hå 1 rd ; å AG Å kul oe ET EN Å å : å va %, r ; r å x ax. 3 N 7 | * JAER, Y N + p i DE . øy rfe » ai n å * på ” p få Å MA datet 4 | Videnskabs-Nelskabets Medlemmer 1874. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1874: Selskabels Beskyller: HANS MAIESTÆT KONGEN. - Præses: Professor C. Boeck. Vice-Præses: Professor 0. J. Broch. - Secretair: Professor M. J. Monrad. Embedsmænd i philosophisk- historiske Classe. Formand: Professor S. Bugge. Vice-Formand: Professor O. Rygh. Secretair: Professor J. P. Broch. Selskabets Medlemmer ved Arntsen, Å., Cand. med. Aschehoug, T., Professor. Aubert, L., Professor. Aubert, L., jun., Professor. Bachke, O. A., Assessor. *Barth, J. B., Forstmester. Birkeland, M., Rigsarchivar: Bjerknes, C., Professor. Blytt, A., Conservator. Boeck, C. Professor. Boeck, W., Professor. Brandt, F., Professor. Broch, J. P., Proferssor. Embedsmænd i den mathematisk- natnrvidenskabelige Classe. Formand: Professor: Faye. | Vice-Formand: Professor Waage. Secretair: Professor Guldberg. Udgangen af Aaret 1874: Broch, O. J., Professor. Bugge, F. W., Professor. Bugge, S., Professor. Caspari, C. P., Professor. Collett, R., Cand. philos. Daa, L K., Professor. Daae, L. Bibliothekar. *Dahl, L., Fængselslæge. *Dahll, T., Geschworner. *Danielssen, D., Overlæge. Esmark, L., Professor. Faye, F., Professor. Fearnley, C., Professor, * Forbes, D., Geognost. Friis, J., Professor. *Fritzner, J., Provst. Guldberg, Å. 8., Dr. philos. Guldberg, C. M., Professor. Hallager, F., Høiesteretsassessor. Hiortdahl, Th., Professor. Holmboe, C. A., Professor. Hvoslef, H., Dr., Apotheker. Hvidtfeldt, H. J. Fuldmægtig. *Hørbye, J., Forstmester. Johnson, G., Professor. Kiær, A., Bureauchef. Kjerulf, Th., Professor. *Koren, J., Conservator. Lie, S., Professor. Lieblein, J., Stipendiat. Lochmann, F., Professor. Lyng, G. W., Professor. Løkke, J., Overlærer. Mejdell, N., Beygmester. Mohn, H, Professor. Monrad, M. J., Professor. *Munch, A., Professor. *Munthe, G., Capitain. Miller J. W., Professor. 316 Minster, B., Professor. P Nissen, R. T., Professor. *Normann, J., Forstmester. Qdén, J., Adjunkt. Pihl, O., Directeur. *Platou, C., Sorenskriver. Rasch, H., Professor. Rygh, 0., Professor. Sandberg, O., Directeur. Sars, G. 0., Professor. Sars, J. E., Professor. *Schive, C., Toldinspecteur. Schjøtt, P. 0., Professor. Schnitler, D., Capitain. Schiibeler, F. C., Professor. Sexe, S, Professor. Stang, F., Statsraad. Storm, J., Professor. Storm, G., Dr. philos. *Sundt, E., Sognepræst. *Sylow, L., Overlærer. Unger, C. R., Professor. Vibe, F., Rector. Voss, J, Professor. Waage, P., Professor. Winge, E., Professor. De med * betegnede ere udenbyesboende. nå STA JG EN, FE rd la ride " p Jå DR ») 77% => === ER so PDS AE 6 — | GO Sars aulogr. Fog «1-17 Homarus vulgaris. ee / så 2 a ry < 2 [> m Å Å On konnn vG ard re — ev vSSpvvn. V A Å LAT DN pl ANN Ny AR NN 1 ARSRSGNG : TN NG oa ol EG | | ; - 2 - % Pep, 3 | Homarås amerveanis. E er - * å Aye DE å 0 ape po tå Af f Å VM Å Å NE LØ V , spil NIF * pt ! O x | 2 es N %a EN pi Å / å4 , VES Se oe , fun TU Lx ”, ea FT G 0.Sars ha Å hør. Rv TORV el Collett : Bidr til Kandsk om Norges frobier PIL R. Collett del. L tehrs tth ni. Vidensk. Selsk Fornandl. 1874 me 1 Gobius Orca, Loll Fig.4-6 Gobius scorpioides, Coll J Jdddd Idd MG vi Fu) bd ert ea Ya darsad NE EN or EA Balænoptera Sibbaldii, Gray. Plishval Å » (femina adulta) Videnskabs- Selsk. Forhandl. for 1874. Kg d jg på Vidensk Selsk Forhand 15%. SØN Ve 7 G7) NÅ ANS N Holmboe : Onidminten fra Aafk. «olede em ER LÆrRrs tror List. H.H.Reusch autograpr, Klöften med hulens sydöstlige aabning. HH. Reusd autograjih. Det indre af hulen, seet Fra den nordvestlige aa bning. on 4 Qr Po Å Hå I EN O v PP r5s=—— FE VVyrvv AA Å : VIDENSKABS-SELSKABET I CHRISTIANIA AAR 1875. MED 5 PLANCHER. SPE Christiania 1876. I Commission hos Jac. Dybwad. Trykt hos A. W. Brøgger nyte Vinni SK å plus 10 EV Aae erd 705 [ndhold. Foredrag og Afhandlinger. Allgemeine Theorie partieller Differential-Gleichungen I. O.,vonSo phusLie L, Discussion aller Integrations-Methoden der partiellen Differential-Gleich- ungen 1. O., von 8. Lie . .. er ES NE Om Haandskrifterne af Thjodrek vier. af G. ee skrå AE Bidrag til Vestlandets Mollusk-Fauna, af Herman Friele . . . . BY: Om Brugen af Pincetter, som jævnligen findes i gamle nordiske Gravhange af C. A. Holmboe . .. 65. Bidrag til Kundskaben om de Må Jr af n Fries og G. Armauer Hansen . ... TN et mon > Om Indskuddene i Fagrskinna, af G. Biorjå + 81. De i Søndre Bergenhus Amt hidtil observerede sri å og Kopidofiet, af J. Sparre Schneider ... . +. & EØR: De ældste Forbindelser mellem den norske og dr jilaiidske bidro Li- teratur, af G. Storm . . . Lt nr er SAT Oversigt over Norges Araneider, af R. Collett NÆS AE AE Om Attractionen mellem to Cirkelflader, af O. Pihl . 4. Så st En Papyrus i Turin, for første Gang udgivet og oversat af J. sjobløfa 269. Et græsk Senatusconsult om Thisbæerne i Bøotien fra Aaret 170 f. Chr., fortolket af Dr” Aubert . . . > Eee - . es Enumerantur muscorum quorundam rariorum dedes in Norvegia, quas ob- servavit:N. Wulfsberø : 4.44 FA GE add. Nikkel som Myntmaterial i Oldtiden, af C. A. eg AT 374. Om de Mumier, som opbevares i Universitetets ethnographiske Samling, af FOR Haa 293 el alt. å - 378. Om de Kræfter, der Gjett, naar pulekeige AE idet de NE Dilatations- og Contractions-Svingninger, bevæge sig i et incompressi- Ho Fløde, 28 €C. AD Bjerkneg 45% 22 GI ONKS ANS TSG. Oversigt over Selskabets Møder m. m. C. A. Holmboe, om baktriske Mynter . . -» . 2 2 2 > «sr 406 R. Collett, om Bastarder af hønseartede Fugle. . . + ++ 2 2 06404 IV 8.: Bugge, om det etruskiske Sprog 1 4 SSR Faye, om salpetersurt Sølv . . . . An 3 5. Bugge, om versificerede Rækker af mystiske Nazi Ol Mo ae Edda . ., EE S. Bugge, en Rettelse i Vulfilas Text, Hon, 2.8 Tørt gt Mr Nye Medlemmer. -«>2%r% + ATVavan os Sok Se de Valg paa Bestyrelse-- 4. SG ERT Gaver til Bibliotheket. . Fortegnelse over Selskabets Mrsdeider Berigtigelse af C. A. Holmboe | Allgemeine Theorie partieller Differential- | Gleichungen I. 0. Von Sophus Lie. II. Im ersten Theile dieser Abhandlung formulirte und erledigte ich ein allgemeines Problem, welches die Theorie partieller Diffe- rential-Gleichungen 1.0., wie sie aus den Hånden Lagrange, Pfaff, Cauchy, Jacobi hervorgegangen war, als speciellen Fall umfasste. Heute werde ich eine einfachere Behandlungs-Weise dieses Problems entwickeln, und zwar ist es diejenige neue Integrations-Methode, die ich im Friihlinge 1872 in einigen kurzen Mittheilungen zu den Gesellschaften der Wissenschaften in Christiania und Göttingen skizzirte, und welche hinterher mein Freund Mayer zu Gegenstand mehrerer eleganten und pråcisen analytischen Abhandlungen gemacht hat, die ich jetzt endlich ausfihrlicher darstellen werde. Nach langem Bedenken habe ich mich dazu bestimmt, theilweise meine urspriingliche synthetische Behandlungsweise beizubehalten, indem ich doch die Haupt-Resultate gleichzeitig analytisch und synthe- tisch ausspreche. Freilich weiss ich, dass eine rein analytische Be-: handlung den meisten Lesern viel bequemer gewesen wire; aber einerseits hat ja Hr. Mayer schon eine solche entwickelt; anderer- seits haben meine synthetischen d. h. begrifflichen Entwickelungen ihre unzweifelhafte Berechtigung, und ich möchte versuchen die betreffenden Begriffe wie iberhaupt die synthetische Denkweise als eine mit der analytischen gleichberechtigten auch in diese Disciplin hineinzuföhren. Vid.-Selsk. Forh. 1875. 1 2 ER Vorbereitende Entwickelungen. Die Såtze dieses Paragraphes beziehen sich auf ein Involutions= System der Form pb—h=..4+Py"=4=%, Wo fj . ++ fy Funktionen von x, .»- X, Py41+ > «Dy Sind. Satz I. Es ist immer möglich q solche Constanten m ... zu wåhlen, dass eime char. M, allgememer Lage mur eine diserete Anzahl Elemente enthålt, welche die Gleichungen =P, == 4, befriedigen. Der Kiirze wegen bezeichnen wir beilaifig ein Element, fir welches Y=%4..:>X=% D=f4 .>>D=4 d. h. ein beliebiges Element des Involutions-Systems, dessen Punkt auf der (n—gq)fachen Punkt-Mannigfaltigkeit x, å re liegt, mit dem Symbole e,. Wir setzen voraus, dass jede char. M, unendlich viele Elemente e, enthålt. Hierbei sind zwei Fålle denkbar; entweder bilden alle diese Elemente eine continuirliche Schaar so dass jedes Element ein benachbartes derselben Schaar hat; oder auch zerfallen sie in zwei Schaaren, von denen die eine nur vereinzelte Elemente enthiåilt, wåhrend die andere eine continuirliche Schaar ist. 1) Wir erledigen zuerst den Fall, dass jede char. M, unend- lich viele Elemente e, enthålt, die såmmtlich continuirlich an ein- ander liegen. Legen wir in diesem Falle durch ein beliebiges Element e, die hindurchgehende char. M,, so giebt es unter den benachbarten Elementen a, + dx, . . a4+ dx, . . dieser M, jeden- falls ein, das selbst ein Element e, ist, fir welches also dx, =0.. 40 dry =0 ist. Wir werden zeigen, dass man immer die Constanten a, . . . 44 derart wåhlen kann, dass solche Gleichungen nicht fir alle Werth- Systeme xj4.1 +++ XaPq41 +++ Pn bestehen können. 3 Wir kennen q von einander unabhångige Fortschreitungs-Rich- tungen, dx, . . . . dp,, die von einem filemente einer char. M, zu einem benachbarten Flemente derselben M, föåhren, diejenigen nem- lich, welche den q char. Streifen der Gleichungen Pr — fi =0 (k=1... 9) entsprechen: 0 SPRE OR dx; : dx4 41 ER NG dp, = PE. NT Ne å dpq 41 Åp, dx, dx, Låsst man daher 7, .... 7, Parameter bezeichnen, so bestimmen die Gleichungen ; Me da ide. de: Dur > k=q df. k=q af, K=9 då k=q ar Tj* > 2 UT Ber på Tk : a — 3 Tk og pe LE se k=1 My+1 k=1 Pa p=yp VU p=% die allgemeinste Fortschreitungs-Richtung binnen der M,. Sollen also dx, ... dx, verschwinden, so miissen 7, . .. 7; gleich Null sein. Dann aber verschwånden alle iibrigen Differentialen dx und dp, vorausgesetzt dass alle Differential-Quotienten der Funktionen f, hinsichtlich der x oder p bestimmte endliche Werthe haben. Der Fall 1 kann somit nur eintreten, wenn eine Grösse der Form fur alle Werthe der Grössen X,+ 1. ++ Xi Pa 1 +++ På Unendlich oder unbestimmt ist. *Es ist aber einleuchtend, dass dies nur fir Ausnahmswerthe der Constanten a,, . ... 84, die man immer ver- . meiden kann, möglich ist. 2) Wir miissen nun die Möglichkeit beriicksichtigen, dass die Elemente e, einer jeden char. M, sich in zwei Schaaren ordnen, So zwar dass die Elemente e, der einen Schaar vereinzelt, wåhrend die Elemente e, der zweiten Schaar continuirlich an einander liegen. Wåre nun dies der Fall, nicht allein fir einige particulåre Werth-Systeme a, ... 2, die man immer vermeiden könnte, son- dern iberhaupt fir alle Werth-Systeme a, . .. 24, 59 zerfiele das 4 4 Involutions-System in zwei solche: I, und I,, indem die Elemente e, dem ersten und die Elemente e, dem zweiten Involutions-Sy- steme angehörten. Dann aber wiirde jede char. M, des Systems I, för jedes Werth-System a, . ... å, unendlich viele Elemente ea enthalten, die eine continuirliche Schaar bildeten. Und ein solches Involutions-System existirt nicht, wie wir bei der Behand- lung des Falles 1 nachgewiesen haben. Hiermit ist unser Satz bewiesen. Wir wåhlen eine Mannigfaltigkeit KAM GE die nur eine discrete Anzahl Elemente mit einer allgemeinen char. M, gemein hat, und bezeichnen diese M"-1mit A. Durch Å gehen 00171 (n—q + 1)-fach ausgedehnte ebene Mannigfaltigkeiten, die durch Gleichungen der Form definirt werden, wobei 7, . .. 74 Parameter sind. Als Punkt-Coor- dinaten in einer solchen Mannigfaltigkeit, die ich einigemal mit E"-1+1 bezeichne, kann man x, 11 +++. X Zusammen mit einer der Grössen x, . ... X, wåhlen. Doch ist es mehr symmetrisch, und ausserdem fir meine gleichzeitig synthetische und analytische Behandlung mehr naturgemåss, eine neue Variable x einzufihren, indem man die obenstehenden Gleichungen durch die aequivalenten ersetzt, — und sodann die Grössen x Xj11 +++ Xi, als Punkt-Coor- dinaten jeder E"-1+" aufzufassen. Ist insbesondere n=3 und q=2, so ist Å eine gerade Linie, die Mannigfaltigkeiten E"-1+ sind Ebenen, die durch diese Gerade - gehen, welche also nach gewöhnlicher Sprachweise einen Biischel bilden. Dementsprechend sage ich immer, d. h. welche auch die Zahlen n und q sind, dass die E-1+ einen Biischel bilden, dessen Axe Å ist? Satz 2. Die char. M, des Involutions-Systems, die durch emen auf der Axe A gelegenen Punkt allgemeiner Lage L=G6, W11= 4110 00 HEG gehen, erzeugen eine Integral-M,-, des Involutions-Systems. — Fasst man die c als Parameter auf, so bilden die betreffenden Integral-M,-1 eine vollståndige Lösung. Denn die Elemente des Involutions-Systems, welche EG PE ME befriedigen, lassen sich nicht in continuirliche Schaaren ordnen, die jedesmal einer char. M, angehören. 82. Reduction eines Involutions-Systems auf eine einzige Gleichung. In diesem Paragraphe beibehalten wir die Bezeichnungsweise des vorangehenden Paragraphes. Satz 3. Die Integral-M"- des Involutions-Systems D=h+++>+p=Kk schmeiden jede Mannigfaltigkeit des Biischels % —Mm="% vera Hy Mg == TK nach (n—q)-fach ausgedehnten Mannigfaltigkeiten, die emner partiellen Differential-Gleichung 1. O. zwischen æ, Zy41 +++ 4 gemigen. Ehe wir diesen wichtigen Satz beweisen, sprechen wir ihn - analytisch aus und formuliren ihn gleichzeitig scharfer. Dabei bemerken wir, dass wir iiberhaupt im Folgenden diejenige Funk- tion, in welche 9(x, . . . %1D, » ++ Pa) vermöge der Substitution X=Q4+TtX.+os Ky åg ++ TX iibergeht, mit dem Symbole 90) bezeichnen. Analytische Form des vorangehenden Satzes: Ist Wa. 2) = Contst,, D= Cd ER irgend eine Integral-M"-! des Involutions-Systems n=h+++>D=h so bestimmen die Gleichungen We) = Const =P (k=0,q+1...%") Ye eine Integral-M"-1 der Gleichung k=q p GÅ på Tk 7) — 0 k=1 zwischen den unabhångigen Variabeln x, Z441 +++ Zu Da W= Oonst. eine Integral-M"-! des Involutions-Systems be- stimmt, so bestehen för k=1....q die Gleichungen ME dx, k fee je . , dxq+1 ge dx, Auf sie fihren wir die Substitution M=y+TtyX...Xg=84+ TX aus und finden so, da dx, +; dx, +; ist, die q Gleichungen - (4WNT — 8 aw?* aw* rå =f(M FX. dy Å Kate re ht die durch Multiplication resp. mit 7, und Addition q Fv awT ES EG EE 1 dx, 1 å seben. Nun ist aber also kommt 7 welche Gleichung eben sagt, dass die Gleichung W* = Const* q eine Integral-M"-! von p — 2 t; DE 0 bestimmt. 1 Es ist zu bemerken, dass die Gleichung p — 3, f"=0 je nach den Werthen der Parameter t o01—! verschiedene Gleichungen re- pråsentirt. Satz 4. Die char. My schneiden jede Manmigfaltigkeit des Biischels nach den Charakteristiken der entsprechenden Gleichung p-3%f7=0. Oder analytisch ausgesprochen Bilden 2n—2q—1. Funktionen IL, . .. Iln-34—1 VON X + ++ Lg "Pa+1 +++ Pa em System Lösungen der Gleichungen af I (ph; IN=0..+> Ø4— fy 1) =090, Pr so simd die durch die Substitution %=M+tyX...QH=M+ TU hervorgehenden Funktionen II" ein System Lösungen von T dr le te fs T)=0, 3p En 0. 1 Denn die Gleichungen (Pr — fr, 1) =C oder entwickelt TE (=0,- d6 IT af å dx, i=q9+1 dx; dp; FR dp; dx; sp gehen durch Ausfihrung der Substitution M=4Y+UYX+..+ Xp= åg + Ty X, indem man die, fir i gleich q+1...n stattfindenden Relationen ("16.28 , dx, au et dx; 2 AR dx; (28) af ( å a.IT* sd Ja at dd dp; dp; - Våp; dp; beriicksichtigt, in NE 3 sal Mar = (få 1") =q+1 dx; dp; dp; dx; K iber. Multiplicirt man hier mit ct, und addirt die qzuk=1...q entsprechenden Gleichungen, findet man woraus wegen folgt - a.1T* 7 T FEE == TN + 71 fy, IT) oder was auf dasselbe hinauskommt (p— 377, T')=0. Bemerkt man endlich, dass die 11" wie die II von nullter Ordnung hinsichtlich der p sind, so folgt, dass die IT" Lösungen des voll- ståndigen Systems | på f., 1)=0, pr=0 sind; es steht zuriick nachzuweisen, dass sie von einander unab- hångig sind, d. h. dass keine Relation der Form 9101 EE nn stattfindet. Bestinde in der That eine solche, so kåme durch die Substitution die Identitåt 2 (IL 0 hd Adige 2q-1 2 a Je Mr) =o0 woraus bei der Substitution x=1 eineRelation zwischen IL, . .. II —24—15 X +++. X, resultiren wirde. Demzufolge wirden die Gleichungen 9 II, ==", 7 LANE Ho 24—1 ="Könt2q4), ==) 204 Ky==dG fir alle Werth-Systeme k und å von uffendlich vielen Werth-Sy- stemen xj11 > +++ XyPy1 +++ Du befriedigt werden. Dies steht aber in Widerspruche mit Satz 1; also ist unsere Annahme verkehrt. Hiermit ist unser Satz bewiesen. Die Gleichung p-37uf/=0 enthålt die Verhåltnissgrössen 7, ... 71 und repråsentirt daher, wie schon bemerkt, je nach den Werthen dieser Parameter 0011 verschiedene partielle Differential-Gleichungen, deren Charakteri- stiken beilaifig mit dem gemeinsamen Symbole K bezeichnet werden sollen. Friiher (Satz 4) sahen wir, dass eine allgemeine char. M1 0011 Charakteristiken K enthålt, eine nemlich för jede Gleichung P-31% fi =0; und alle diese K gehen, als Durchschnitte der char. Mt mit den E"-1+1 des Biischels durch einen gemeinsamen Punkt p: den Schnittpunkt der Mi mit der Axe aller E"-1+". Durch p gehen nun im Allgemeinen o0"—1—1 char. M1, deren jede o01-1 Charakteristiken K enthålt; und alle diese K erzeugen eo ipso dasselbe Punktgebilde wie die 00"71— char. M1, die durch p gehen. Da aber diese K auch als der Inbegriff aller durch p gehenden K definirt werden können, so ist hiermit folgender Satz bewiesen. i Satz 5. Die durch einen Punkt der Axe gehenden Charakteri- stiken K aller Gleichumgen p— 37% [7 = 0 erzeugen dasselbe Punkt- gebilde wie die durch denselben Punkt gehenden char. Mi des Invo- lutions-Systems. | Nun wissen wir aber schon (Satz 9), dass die durch einen Punkt der Axe gehenden char. M+ ein Punkt-Gebilde erzeugen, das als Elementgebilde aufgefasst eine Integral-M, 1 ist, dass ferner der Inbegriff aller in dieser Weise erhaltenen M, -, eine vollstindige Lös- ung ist. Also 10 Satz 6. Die durch eimen Punkt L=0, Hq41=Cq4-1 > 0 4 > V= Og allgemeiner Lage auf der Axe gehenden Charakteristiken aller Gleich- ungen p — Lt, f7=0 erzeugen ein Punktgebilde, das als Element- Gebilde aufgefasst eine Integral-M,-, des Involutions-Systems ist. Und zwar erhålt man hierdurch eine vollståndige Lösung mit den Para- metern cc, pl er en Endlich werden wir dieses Theorem analytisch aussprechen. Satz 6. Soll das Involutions-System vw —h=0..->»-m=h=0 integrirt werden, 80 bestimmt man q Constanten aq . . . aq nach der Regel des vorangehenden Paragraphes, fiihrt sodann die Funktionen fi durch die Substitution æi = gå Tu É in die Funktionen få ber, und bildet die Gleichung (o) p- 3uff=0 zwischen den Variabeln x x, 14 > Ga P Pan GE Man inte- grirt diese Gleichung, d. h. man sucht Funktionen SI von % X441 +++ Zn Pa+1 Pu p dr welche (p— 27 å Q)=0 geben; bildet sodann eine vollståndige Lösung der reducirten Gieich- ung (ax), indem man zwischen den Gleichungen | ON (TYqy1 +++ HaP Par +++ Po) == ON (CO 1» > > CP Pr» Pi) die Grössen ppPyqa1 > ++ Pa P"Pq+r > ++ På elminirt. Macht man endlich in den hierdurch gefundenen Gleichungen der vollståndigen Lösung Wi (2 Zq41 va MaOGad» 2 Gal sør m)=0 die Substitution Xp 1 — å, Ty = ———————— k x , so bestimmen die hervorgehenden Gleichumgen, aus denen nicht alleim tj +++ Ty sondern auch x verschwunden ist, eine vollståndige Lösung des ursprimglichen Involutions-Systems. 1. $4 Meine neue Integrations$-Methode. Zur Begrindung meiner neuen Methode brauche ich nun nur noch zwei Hiilf-Såtze, die Jacobi in allgemeinerer Form ausge- sprochen hat. Satz 7. Es sei pi —f=0 irgend eme partielle Differential- Gleichung 1. 0., die hinsichtlich p, aufgelöst ist, und N eine Funk- tion von X . . + Xy PL... PT, die em py, — f in Involutions- pn . pn Bezichung steht. pi —f N=20. Lassen die beiden Gleichungen py —-f=0, N==a sich hinsichtlich pi und på auflösen, so stehen auch die hervorgehenden ltr —h=%,Bhs=0 in rs) d. h. es ist (0, —fiyj 2 — ha) =0. Da die beiden Gleichungen N=a und p, —f,=0 aequivalent sind, so ist dies auch mit den entsprechenden Differential-Gleich- ungen aN åx, Å 4-. EE er 7 dx, + 3 = dp, + amhet å DN. dp, =0 df, 2 2 = 0 sd, += dp=0 der Fall; folglich sind die entsprechenden Coefficienten proportional. Dåher ist die Gleichung | en NM vide EN af > dx, E dx, dp; dp; dx; PT mit der folgenden df, df dfdh | y df dh dr df, dx, dx dp, dx, 3 OX dp; — dp, dx; Gr aequivalent. Nun ist aber pA 5 AG Ak ag ydk dx, > dx» also kommt - ED df. df Fe TA fi) =0= (DP, — å 5 Pa — fa), was zu beweisen war. -, Satz 8. lst p, — f=0 eine vorgelegte Gleichung und X eine bekannte Funktion der x, die zu pj -h m Involutions-Beziehung steht, 50 ist es möglich die Zahl der unabhångigen Variabelm in n—h=0 um eime Eimheit zu ermedrigen. Sei == Const., Pi = at Xp irgend eine Integral-M"-)! von p, —f=0. Ich fiöhre (x, . . - X,y-1X) als neue unabhångige Variable ein und bezeichne die Differential- Quotienten von W hinsichtlich dieser Grössen mit BA EE oe P: Alsdann ist för k=1.. | Pi =p+PE= RR Also geht Di — f=90 durch die kkd AGF neuen Variabeln in p ax ax pp OPNE EG PENE iber. Bilde ich nun den Differential-Quotient der linken Seite hinsichtlich P, finde ich | dx > dÉ- dx df dX dx, dpa dx» vek dp, dx, d. h. (X, Pi ==) welche Grösse nach unserer Annahme gleich Null ist. Also kommt P, gar nicht in der transformirte Gleichung vor. å Hiermit ist unsere Behauptung erwiesen. Satz 9. Soll eime Gleichung der Form Bf AGA Ga 0 KØ integrirt werden, und kennt man trgend eine Funktion N von Pa pn—1 Pu Pu steht, so ist es immer möglich eine Gleichung zwischen n—1 Varia- belm aufzustellen, deren Integration diejenige von py—f=0 nach sich æieht. Mr-> » 00% , die zu pj -- f in Involutions-Beziehung 13 Ist nemlich N eine blosse Funktion der x, so fihrt man N zusammen mit n—1 der Grössen x als neue Variabeln ein und erhålt dadurch nach dem vorangehenden Satze eine Gleichung, die nur noch n—1 Differential-Quotienten enthålt. Enthålt dagegen N einige der Grössen p, . . - Pa etwa D», SO löst man die Gleichungen p, — f=0, N=4a hinsichtlich p, und p, auf. Die hervorgehenden Gleichungen DP f4=0 Pp—b=0 bilden (Satz 7) ein Involutions-System, dessen Integration sich nach (Satz 6) auf diejenige einer Gleichung zwischen n—1 Variabeln reduciren låsst. Ist diese neue Gleichung integrirt, so bestimmt man nach der in dem citirten Satze entwickelten Regel eine voll- ståndige Lösung des Involutions-Systems; und diese Lösung, die ilberdies die Constante a enthålt, ist eine vollståndige Lösung von Pi — f=0. Hierauf begriinde ich nun die folgende Integrations-Methode. Satz 10. Um eine partielle Differential-Gleichumngen zwischen n Variabelm x, . . . %, p—f=0 zu integriren, verfåhrt man folgendermaasen: Man sucht eine Funk- Pi Pa1 ton von x . ..A 4. , die der Gleichung Pu Pn (Pi —f, N) = 0 befriedigt; und reducirt sodann pi, —f =0 nach dem vorangehenden Satze auf eme aequivalente Gleichung 2wischen n—1 Variabelm BEE 1 | ) AG —f) = 90, Sodann sucht man eine Lösung der Gleichung (pi —f, N=0 und reducirt darnach in entsprechender Weise p” —f) = 0 auf eine aequivalente Gleichung zwischen mn — 2 Variabelm på — f? =0 u. s. w. Zuletzt kommt man eu einer gewöhnlichen Differential-Gleich- ung 1. 0. zwischen 2 Variabeln, die man integrirt. Sodann geht man rickwårts und bestimmt successiv vermöge ausfihrbarer Opera- tionen vollståndige Lösumgen aller Gleichungen p"” — f"=0 und 14 findet zuletzt eime vollstindige Lösung der wrspriinglich vorgelegten Gleichung. — Da nach Satz 6 2im behiebiges Involutions-System auf eime uequiwalente partielle Differential-Gleichung sich reduciren låsst, so ist hiermit zugleich eme allgemeime Integrations-Methode eines beliebigen Involutions-System begrundet. Ich betrachte jetzt allgemeine Involutions-Systeme, d. h. ein System Funktionen N, ... Ny die paarweise in Involution liegen. Ich beschråncke mich auf die folgenden Andeutungen. Liegen n Funktionen nullter Ordn. N, ... N, paarweise in Involution, so besteht eine Identitåt der Form 3PAN=3p dx; also bestimmen die Gleichungen N, =a, .... N, = å, 00" Mannigfaltigkeiten M,. Sind paarweise involutorische Funktionen N, . .. N, vorgelegt, so giebt es immer weitere Funktionen Ny11 . . . N,, welche alle Gleich- ungen (N/N,)=0 erfiillen. In Folge dessen können die Elemente eines beliebigen Involutions-System N, =a, ... Ny= aq Zu gemein- samen Integral-M, zusammengefasst werden, und daher lassen jene Gleichungen sich immer durch Auflösung auf die Form eines spe- ciellen Involutions-Systems le P,—fy=0 Xod1 = Pott: KG bringen, wo die Grössen p, ... Do %oHt iron x, nicht in den Funktionen f und $ vorkommen. Hiermit ist die Theorie eines allgemeinen Involutions-Systems auf diejenige eines speciellen zu- riickgefiihrt. == In dieser Weise erkennt man, dass jedes q-gliedriges Involu- tions-Systems N,=2a, ... Ny=4 zwischen n Variabeln sich auf eine aequivalente Gleichung zwischen n—q- 1 Variabeln zuriickfiihren låsst.! * Vergl. Math. Ann. Bd. VII, pg. 281, Theor. XVI. Es ist einleuchtend, dass das citirte Theorem sich durch die Bemerkung suppliren låsst, dass die Gruppe fo, +++ OQq ebensoviele ausgezeichnete Funktionen wie die Gruppe der F und P enthålt. 15 Zugefigt soll nur noch sein, dass dig Theorie des Involutions- Systems N, =a, ... Ny=a4 sich direkt darauf begriinden låsst, dass die Gleichungen (NN=0... (NN) =0,3p 7 = 0 ein vollståndiges System bilden (Math. Ann. Bd. VII, pg. 290). Dem- zufolge ordnen die Elemente des Involutions-Systems sich in M,, deren jede q-fach von char. Streifen je einer Gleichung N,= a, er- zeugt ist. Diese M,, die ich char. M, nenne, besitzen ganz dieselben Eigenschaften wie bei einem speciellen Involutions-Systeme u. s. w. Es wird dem Leser leicht sein, die wesentliche Identitåt zwi- schen der vorangehenden Abhandlung und meiner ersten Note iber diesen Gegenstand in den Abhandlungen dieser Gesellschaft zu erkennen. Fast'alle hier aufgestellten Såtze finden sich da, aller- dings in knapper Form, angegeben. Dabei muss ich doch bemerken, dass Satz 1 zuerst explicite von Mayer aufgestellt und bewiesen worden ist. An einem anderen Orte gehe ich nåher auf die Bezie- hungen zwischen Mayers und meinen Arbeiten ein. Discussion aller Integrations-Methoden der partiellen Differential-Gleichungen I. 0. von Sophus Lie. Pfaff zeigte bekanntlich zuerst, dass man eine jede partielle Differential-Gleichung 1. 0. de ge 6 elt 4 ==" : vermöge successiver simultaner Systeme gewöhnlicher Differential- Gleichungen, deren såmmtliche Integrale bestimmt werden, inte- griren kann. Cauchy fand, dass nur das erste Pfaffsche System integrirt werden braucht. Jacobi gelang es, die schöne Lagrangesche Theorie der Gleichung F(zxypq)=0 auf beliebig viele Variabeln auszudehnen. Diese Jacobische Me- thode braucht eine grössere Anzahl Integrations-Operationen, jedoch vom niedrigeren Grade als die Cauchysche, die hinsichtlich der Einfachkeit der zu Grunde liegenden Principien alle anderen Me- thoden iiberragt; ausserdem verlangt die Jacobische Methode, im Gegensatze zu der Cauchyschen, eine grosse Anzahl Eliminations- Operationen. Wenn nichtsdestoweniger alle Mathematiker darin ilbereinstimmen scheinen, die Jacobische Methode als einen wesent- lichen Fortschritt zu betrachten, so liegt das darin, dass man einen bestimmten, theilweise allerdings wilkirlichen Maasstab festgestellt ') Ich brauche die Buchstaben x; ++ + Xn Py +++ pn in derselben Bedeutung, wie Xo «+++ Xn To +++ TT, in meiner Abhandlung: Allgemeine Theorie partieiler Differential-Gleichungen 1. O. 1874. Die p. sind daher im Allgemeinen Ver- håltniss-Grössen. Eine Funktion von x, + ++ Xn Pr +++ Pang die hinsichtlich der p homogen von ster Ordnung ist, nenne ich kurzweg eine Funktion ster Ordnung. 17 N hat. Man pflegt nåmlich bei der Beurtheilung einer Integrations- 'Theorie von den sogenannten ausfiilhrbaren Operationen, d. h. Eli- minationen, Differentiationen, Quadraturen wegzusehen und nur auf die erforderlichen Integrationen Ricksicht zu nehmen. Man be- trachtet die Bestimmung eines Integrals eines simultanen Systems von m gewöhnlichen Differential-Gleichungen als eine Elementar-Ope- ration, die eine Operation m heissen mag. Und zwar pflegt man eine Operation m fir schwieriger als beliebig viele Operationen m—1 anzusehen. Doch geniigt es im Folgenden eine Operation 2q fir schwieriger als die Operationen MM pRETNL bid. 3, 1 zu rechnen (und sogar diese Forderung liesse sich .wesentlich re- duciren). In 1864 zeigte Weiler, dass mehrere Integrations-Operationen, die bei der Jacobischen Methode verlangt werden, unnöthig sind. Im Frihlinge 1872 veröffentlichte Mayer ein merkwirdiges Theorem — das sogenannte Mayersche Theorem — welches ihm erlaubte eine noch grössere Reduction zu erreichen. Gleichzeitig entwickelte ich eine neue Methode, die hinsichtlich der Zahl und der Ordnung der nothwendigen QOperationen mit der Mayerschen stimmt. Und endlich lehrte ich in 1873 verschiedene Umstånde, die bei der Inte- gration einer partiellen Differential-Gleichung 1. 0. sehr haiifig ein- treten, zur Erniedrigung des zuriickstehenden Integrations-Geschåfts zu verwerthen. | Des Uebersichts wegen stelle ich die Anzahl und die Ordnungen aller Integrations-Operationen, die nach den verschiedenen Metho- den verlangt werden, in einigen Schema zuzammen. | Die Pfaffsche Methode. | 2n—3 2n—4 an -5 2n—5 2n—6 2n—6 | 2n—7 2n—7 2n=—7. GÅ 3 2 2 EE NTE p 1 1 0 dr De VÆR Vid.-Selsk. Forh. 1875. p 18 Die Cauchysche. | Die Jacobische 2n-—3 n=32" 2n— 4 2n—5 2n---5 2n—5 2n—7 2n—7 2n—7 3 2 Hå g070g 3 1 ig 1 1 i ge Die Weilersche. | Die Mayersche. Die meinige. 2n—3 2n — 3 2n — 3 2n—5 2n—5 2n — 5 2n — 5 2n—7 %n—'7 2n— 7 2n—7 3 3 3 | 3 1 1 1 | Was die Leistungen meiner Theorie von 1873 betrifft, so muss ich den Leser auf meine Abhandlung in Math. Ann. Bd. VIII verweisen. Nun stellt sich naturgemiiss die Frage, ob noch weitere Verein- fachungen möglich sind, oder ob Mayer's und meine Theorien das Grösstmögliche leisten. Diese Frage behandle ich in der nachste- henden Abhandlung. Es gelingt mir nachzuweisen, dass noch einfachere Integrations- Methoden nur unter der Voraussetzung iiberhaupt denkbar sind, dass man einen fiir alle bisherigen Integrations-Methoden gemein- samen Charakter, der dem Wesen der Sache entsprechen scheint, för zufållig halten wird. Unter allen iiberhaupt möglichen Metho- den, die diesen Charakter besitzen, giebt es keine einfachere als die Mayersche und die meinige. 19 Allerdings beruht das Råsonnement, Gas mich zu diesem Re- sultat gefiihrt hat, nicht allein auf den friher explicite festgestellten Maasstab, sondern auch auf folgendes Aziom. Die Integration der allgemeinen Differential-Gleichung 1. 0. zwischen zwei Variabein, feay 2) = 0, låsst sich micht ver- möge ausfihrbarer Operationen leisten. Aus diesem Axiom folgt als Corollar, dass die Integration der allgemeinen partiellen Differential-Gleichung 1. O. zwischen n Va- riabeln sich nicht vermöge ausfihrbarer OQperationen leisten låsst. S 1. Vollståndige Systeme. lInfinitesimale Transformationen. Seit Mayer's und meiner Arbeiten weiss man, dass die Be- stimmung der gemeinsamen Lösungen eines (q + 1) gliedrigen voll- ståndigen System$ zwischen den Variabeln x, . . .. X, EE ET Baisdsksik auf die Integration einer einzigen Gleichung zwischen n—q Variabeln Af=0 RE JED zuriickgefihrt werden kann. Mayer hat ausserdem die höchst merk- wilrdige Entdeckung gemacht, und hierin besteht eben das soge- nannte Mayersche Theorem, dass die Bestimmung einer Lösung der Gleichung Af =0 zur Bestimmung einer Lösung des vollståndigen Systems geniigt. Darum betrachte ich im Folgenden diese letzte Operation als eine Elementar-Operation. Ich sage, dass die Transformation Ve 1 Å ST eine Funktion der x | Å EG in sich iberföhrt oder invariant låsst, wenn TE(f as 6 4) 20 entweder gleich TE. GE) ist oder eine Funktion dieser Grösse ist. Dementsprechend sage ich, dass ein vollståndiges System Af=%-4 (SAO) jene Transformation gestattet, wenn eine jede Lösung II (x, . . .x,) in eine solche Funktion von x", . ... X, At JE SE SE ibergeht, dass die entsprechende Function von x, . . .. X, | PI selbst eine Lösung ist.*) Fir uns ist insbesondere der Fall wichtig, dass die betreffende Transformation infinitesimal ist, und also die Form TT NØT NM besitzt, wo die dx die Incremente der Grössen x sind. Sieht man von inf Grössen zweiter Ordnung weg, so geht die Funktion Te Ege | I TL 1 SE 13 t X dx, iiber. Soll also IT die Transformation gestatten, so muss IT + v allt * * *+ v all Ot Tr; AG oder was auf dasselbe hinauskommt, die Grösse X 7, fr OE k selbst eine Funktion von II sein. — Soll andererseits ein vollstån- diges System unsere inf. Transformation gestatten, so ist nach dem Vorangehenden dazu nothwendig und hinreichend, dass der Aus- han, | å Å å druck 37 jedesmal eine Lösung ist, wenn ? selbst eine solche ist. == jezeichnen wir wie bei einer friiheren Gelegenheit (1874, pg. 256) die inf. Transformation dx, = dt mit dem Symbole ') Unsere Definition kommt darauf hinaus, dass dasjenige vollståndige System Bf=02:4| BED AE in welches das vorgelegte bei der Einfihrung der meuen Variabeln ibergeht, sich durch Vertauschung jeder Grösse x', mit der entsprechenden x, in ein vollståndiges System Bf=0.... Bf=0 (mj 00002) verwandelt, welches dieselben Lösungen wie das urspriingliche besitzt. 21 Bf=" JE å Joker JE jag lig so låsst das Ebengesagte sich folgendermaassen aussprechen: Satz 1. Eime Funktion II von æ, ++ ++ %9 gestattet eine inf. Transformation Bf, wenn BIT eine Funktion von II ist. Eim voll- ståndiges System gestattet umsere Transformation, wenn der Ausdruck BO jedesmal eine Lösung ist, wenn P selbst eme solche ist") Im Folgenden haben wir ausschliesslich inf. Beriihrungs-Trans- formationen zwischen den Variabeln x, ... Xi, Pj ++ Pa ZU be- trachten. Eine solche Transformation besitzt bekanntlich (Math. Ann. Bd. VIII, pg. 239) die Form øN Je Tag EA x Fo Öx, = 6t. dp,? Sp, == — Ööt. dx,” wo H irgend eine hinsichtlich Pi +++ Pa homogene Funktion 1. 0, von X, ... Pl ist. In Analogie mit dem Vorangehenden bezeichne ich diese Transformation mit dem Symbole ag at au af PE) Im Uebrigen finde ich es haifig bequemer kurzweg iiber die inf. Beribrungs-Transformation H zu sprechen. Dies vorausgesetzt, gelten offenbar die beiden folgenden Såtze: Satz 2. Eine Funktion N von x, > + . Xi Dy - ++ Pu gestattet die infinitesimale Transformation (Hf), wenn (HN) sich als Funk- tion von N ausdricken låsst. » In einer friiheren Abhandlung (1874, pg. 257) zeigte ich, dass die infinitesimale Transformation Bf das vollståndige System VJ ORO EET EN PD x.) in sich tiberfiihrt, wenn r Gleichungen der Form k=r A,(B(Æ) — B(A (0) = 3a, A f k= 1 bestehen. Die Grössen a sind Funktionen von x; . .. x 22 Satz 3. Ein vollståndiges System zwischen æ, . - + Z4Pj- ++ Pa Af=0t.s> df=0 EE gestatt:t die inf. Beriihrungs- Transformation (Hf), wenn der Aus- druck (HW) jedesmal eine Lösung ist, wenn P selbst eime solche ist. Wie in friheren Abhandlungen lasse ich X und N homogene Funktionen nullter Ordnung, P und H homogene Funktionen erster Ordnung bezeichnen. Infinitesimale Transformationen, die gewisse gegebene Funktionen oder Gruppen invariant lassen. Im Folgenden ist es wiederholt nothwendig, die allgemeinste inf. Beriihrungs-Transformation zu kennen, die eine jede unter ge- wissen Funktionen der x und p invariant låsst, oder welche såmmt- liche Funktionen einer vorgelegten Gruppe in Funktionen derselben Gruppe iiberfihrt. Wir erledigen jetzt alle Probleme dieser Art, die sich im Folgenden darbieten. Problem I. Bestimm die allgememste inf. Beriihrungs-Trans- formation, welche q gegebene Funktionen nullter Ordnung X, . . . X,, die paarweise in Involution liegen, invariant låsst. Unser Problem kommt darauf hinaus, die allgemeinste Funk- tion H zu finden, welche q Gleichungen der Form (X, H) = 9 (X,) (k=1...0Q) geniigt. — Fiihren wir neue canonische Variabeln KENT ve ein, S0 nehmen unsere Bedingungs-Gleichungen die Form dH AP, ED (X1), woraus H=9(X)P, ++. +++ QJP+ BOG KP GE eine jede inf. Berihrungs-Transformation dieser Form geniigt den gestellten Forderungen. Zur Erledigung des nåchsten Problems brauchen wir folgenden Satz: 23 Satz 4. Fiihrt die inf. Transformation H jede Funktion der cano- nischen Gruppe X, ... X,j ... Xp Pya1 +++ Py in eine Funk- tion derselben Gruppe iiber, so sind jede der Grössen (X, H) ... (X, H) eine Funktion von X, .... X,. | Denn nach unserer Voraussetzung bestehen Gleichungen der Form or XX Par == kir=t9) ME. X PP) kE=I+L SS die nach Einfibrung der canonischen Variabeln X, . . . X, Pj. . .P, die Form nehmen F EF SE ar BG =A 0) 3 SFK. Pr PN JET WoOraus dF, dF, dr; 49, TT GET ET > Se JG Lasse ich hier i eine beliebige der Zahlen 1 . ..... q, und k eine beliebige der Zahlen q+ 1... q* bezeichnen, so verschwinden die Differential-Quotienten von F, und 9, hinsichtlich P;, also auch - die Differential-Quotienten von F; hinsichtlich P, und X,, d. h. F, ist eine Funktion der Grössen X, . .. X, allein. Problem. Vorgelegt sei eine canomische Gruppe X, ... Xj... X,, ve Ka Parr Legg: Bestimm die allgemeinste inf. Beriihr- ungs- Transformation, die jede Funktion der Gruppe m eine Funktion der Gruppe transformirt, und gleichzeitig eine jede der Grössen X, ... X, mvariant låsst. Wir föhren neue canonische Variabeln X, . .. X, P, . .. P, ein. Die gesuchte Transformation H geniigt zunåchst q Relationen der Form KH=g=FK) (k=1...9) woraus k=—=q ste: F,(X,) Pr + K pre, e XP44g a orke P.) == 24 Nach dem vorangehenden Satze befriedigt H und also auch K q'—q Gleichungen der Form (X, K)= dp = HÅ 0 ENER WOraus 1 k=4 KES SA REE k=q41 k=g kN H = 3 FX) P, + 3 P(X, at o Vid] fn X-) P, k=" k=q+ 1 TAS ERE Und endlich befriedigt Hund also zugleich K, 2(q"—q') Gleichungen der Form GE | dP, | aK += PT (K, P)= 33! => Kr Prgt o+o Py) | WOraus Ki = Mg Kr Bre H+ HX ot Kr Kjer Visa røe wo H, eine beliebige homogene Funktion 1. 0. der vorgelegten Gruppe und H, eine beliebige homogene Funktion 1. 0. der Polar- gruppe bezeichnet. Also Satz 5. Die allgemeinste inf. Beriihrungs- Transformation, welche die Gruppe: Xi) + mir Agia Ag Ke Lene iiberfuhrt und gleichzertig eme jede der Funktionen X, ... X, in- vartant læåsst, besitzt die Form q q H = 3 PX, P.+ 3 IL, (X, SPP ae X1) P, I qt+ 1 + HX o- å Xpr Pt 00 Pa) + Hy Kg oh Xi Kra PJ) wo H, und H, beliebige homogene Fumktionen 1. 0. sind, welche resp. der Gruppe und der Polargruppe angehören. 25 Die nachstehenden Entwickelungen dieses Paragraphes kommen nicht zur Anwendung in dieser Abhandlung. Problem. Jetzt suche ich die allgemeinste inf. Transformation H, welche die Gruppe X, . .. Xq» oa Xyo 0 å Ky Pyter 0 ++ Paret in sich iiberfiihrt und gleichzeitig eine jede der Grössen X,.. .X, invariant låsst. Indem man wie soeben verfåhrt, findet man q q KE PE OPE OG PP) 1 q+1 wo K, 2q" — 2q"+ 1 Gleichungen der Form (K, X) == AK pr HARE Xp Pr ya Ba Pr + 1) (K, P) sms pe =W. (X, Ek ON AM Por 4 1) (a) TE BE DE PE EE befriedigt. Hieraus folgt, wenn ich i=q" +1 setze, und mit j eine beliebige der Zahlen q'+1.... q" bezeichne 5. ol Sed PER NA ål SR ax. dX jr Ft d. h. es besteht eine Gleichung der Form (Ki Port) == WIK XjPe tn wo die rechte wie die linke Seite von erster Ordnung sein muss; also wird (Ki Part DP FOG Kg) und MR (X) KJK Pen Pet SG PAPP2000P3)). Beriicksichtigt man die ibrigen Gleichungen (a) findet man K.= HB (X, ...XaPa +1--+Por41) + HX ho Kar Xyr 49» å Xi Par 4o Pi). Also Satz 6. Die allgemeinste inf. Beriihrumgs-Transformation H, welche Me. KN Ke Kr Pye ha Per 0 "sich transformirt, und dabei eine jede der Grössen ved ». Xq tmvartant på låsst, besitet die Form 26 q q bre P, + Får FE Xq) P, - 9) (X, see X1) Xy+1 Py+1 q +FH, KjlaX> PB) HL EE Hier sind H, md H, beliebige Funktionen 1. 0., welche bez. der vorgelegten Gruppe und irer Polargruppe angehören. Endlich findet man ganz in entsprechender Weise folgenden Satz: Satz 7. Die allgemeinste inf. Beriihrungs- Transformation H, wel- ehe die Gruppe XK, » «Å 4 Å gr Eg sich iiberfiuhrt, und gleichzeitig jede der Grössen X, ... XPr+1 invariant låsst, besitzt die Form q q H=3X9, X,. P,+ E IL(X, +++ XJPe +90 Xq4g Per 1 qqF I + Hj dr Kø Pr Per) H+ HQ KERR wo a irgend eine Vonstante bezeichnet. 83. Hilf-Såtze. In diesem Paragraphe beweisen wir eine Reihe Hålf-Såtze, die bei den wichtigen Entwickelungen des nåchsten Paragraphes zur Anwendung kommen. Satz 8. Gestattet ein vollståndiges System Af==05 2 5 SOP alle inf. B-Transformationen der Form H(X, ... XP... P3), und ist dabei eine gewölmliche (d. h. micht-ausgezeichnete) Funktion nullter Ordnung der Gruppe X, ... XP ++. P», etwa X,, eme Lösung, so sind alle Funktionen mullter Ordnung der Gruppe Lös- ungen. Denn unser vollståndiges System gestattet alle inf. Transfor- mationen der beiden Formen ” 2 P EG P, : RE also sind (Satz 1) die Ausdriicke ks 27 P? (X, P, X,) und ar X,) d. h. die Funktionen P 1 X1, på Lösungen; folglich ist die allgemeinste Funktion nullter Ordnung der Gruppe, die sich ja als Funktion von P, Pi > EE ausdriicken låsst, eine Lösung. Satz 9. Gestattet ein vollståndiges System zwischen 3, +++ Pu alle inf. Transformationen der Form HX, .. .X, P.. . P3)» und ist dabei eine gewölmliche (d. h. micht-ausgezeichmete) Funktion 1. 0. der Gruppe X, ... X, Pr... P», etwa P, eine Lösung, so sind alle Funktionen der Gruppe Lösungen. Denn unser vollståndige System gestattet alle inf. Transforma- tionen der beiden Formen X, Pund XX, P, RT NN TR I) also sind die Ausdriicke (X, Pi, PJ) und (XX P,, X) d. h. die Funktionen P, und X, P, Lösungen, folglich auch alle Funktion X; und P, der Gruppe; was zu beweisen war. Satz 10. Besitzt ein vollståndiges System eine Lösung der Form ug(V), Wo 9 elne arbitråre Funktion bezeichnet, so sind u und v selbst Lösungen. Denn zwei Lösungen der Form ug, (v) und ug,(v) geben durch Division eine Lösung der Form Q(v). Satz 11. Besitzt ein vollståndiges System, das alle inf. Trans- formationen der Form o(X;) P; gestattet, eine Lösung der Form FX. ...X,), so sind alle in F enthaltenen X Lösungen. Denn nach Satz 1 ist die Grösse (F, &(X,) P.) d, h. 28 å * (X) eine Lösung; also ist nach dem vorangehenden Satze X, eine Lösung. In derselben Weise erkennt man, dass alle Grössen X, . ... X, Lösungen sind. Satz 12. Besitzt ein vollståndiges System, das alle inf. Trans- formationen der Form g(X,)P; gestattet, eine Lösung der Form F(X, . +- X,P.4+-)y 80 196 einé jede der Grossen X, JJ XP eine Lösung. Man erkennt ganz wie soeben, dass X, ... X, Lösungen sind. Da es nun Lösungen der Form F(X, .. : Xi P4+1) giebt, so muss auch P,+1, eine Lösung 'sein. Satz 13. Gestattet das vollståndige System KOSS å A,f=0 (X +++ Do) alle inf. Transformationen der Form P(X) LP; so bestimmen die Gleichungen (DA f=0:. Lf=9, PÅ =0, GP,N=0 JAN 0 immer ein vollståndiges System, welches alle inf. Transformationen der Form p(X1+i) Py+i 2ugiebi. Denn nachun serer Voraussetzung bestehen Gleichungen der Form (A;f, Af)= 3. Af, (Af, (Pif))= 3B. Af, (Af (X, Puf)) = 3y. Af ((P;f) (P.f))=0, (Pi f) (Xi Pi, 1))=0, oder =P f), (XP; Å) Xa Pif))=0. Sind daher etwa mv der Gleichungen (b) algebraische Conse- quenzen der iibrigen, so bestimmen diese Gleichungen ein (r + 2q4—0)- gliedriges vollstindiges System. Und wegen der Relationen (A;f, (PX. Pi,f)) = 35. Af ((P; f), (OX,. P, f)) ==) (X P, f) (QXx. På f)) > Å] WO Id KG ist, gestattet dieses System alle inf. Transformationen der Form oX1+i- Py+;; Wie behauptet wurde. — Doch ist zu bemerken, dass unser vollstindiges System, wenn q hinlånglich gross ist, 2n-gliedrig - wird, und also keine Lösungen besitzt. 29 Satz 14. Gestattet das vollstindige System At 0 SIAN SE, > 200 Pp) alle inf. Transformationen der Form oX,. Pi, so bestimmen die Gleichungen Me OL AT 0, (PÅ) =0,(%, Pi == 0,(PB 0... (Pif=0 immer ein vollståndiges System, das alle Transformationen der Form oX.+1-Pj+k Und ausserdem die Transformation X,P, zugiebt. Man beweist diesen Satz ganz wie den vorangehenden. Wir betrachten jetzt die 2n+1 Gleichungs-Systeme KE TÅ MED == 0AP F)=9, ET BEE (X, P.,1)=40, PEPE (Pt==0, DE ER OG, Pulr=40, die wir fiir einen Augenblick mit den Symbolen S, S, . - - Sy be- zeichnen. Wir setzen voraus, dass S, alle inf. Transformationen o X, P; gestattet, und dabei t Lösungen der Form") F(X, . . . Xy) besitzt, was nach darauf hinauskommt, dass t der Grössen X, . . .X, etwa X, .... X, Lösungen sind. Bezeichnen wir nun die Anzahl solcher Lösungen von S8,, welche die Form F(X, . .. X,) besitzen, mit 7,, und die Anzahl der ibrigen Lösungen mit p,, So gelten folgende Såtze: Satz 15. Die Zahl 7, ist entweder gleich t.-, oder gleich t,-1—1. Seien X, X, . .. X, die tT Lösungen des Systems S, von der Form F(X, . .. X)); ist dann keine der Zahlen åa... og gleich 1, so befriedigen jene t Grössen zugleich (P,f)=0, und sind also såmmtlich Lösungen von S,; ist dagegen etwa a gleich 1, so be- ') In den nachstehenden Entwickelungen dieses Paragraphes können wir Gberall nach einigen unbedeutenden Änderungen des Textes statt X, ... Xq die Grössen X, . .. X4-1 Py setzen. 30 friedigen jedenfalls X, . . . X, das System S,. Also ist t, entweder gleich 7, oder gleich t,—1. — In beiden Fållen sind såmmitliche Funktionen X, die S, geniigen, zugleich Lösungen von (X, P,,f)=0, also auch von 8,. Folglich ist 7, immer gleich 7,. — Seien jetzt Xr Xp oa. Xy die 7, Lösungen von 8,, die die Form F(X, ...X,) besitzen. Ist keine der Zahlen å! . .. g' gleich 2, so befriedigen jene 7, Grössen zugleich (P,f)=0 und sind daher Lösungen von S,. Ist dagegen etwa a' gleich 2, so befriedigen jedenfalls X,:...Xy das System S,. Also ist 7, entweder gleich t, oder gleich t,—1. — In dieser Weise låsst sich successiv einsehen, dass unser Satz fir alle Systeme S, richtig ist. Satz 16. Die Zahl 9, ist entweder gleich p,—1 oder gleich p,-1—1. Sind die beiden Systeme S, und S,-, aequivalent, in dem Sinne, dass sie dieselben Lösungen besitzen Ta + Pk = Ty] I Fk-1 und also auch dieselben Lösungen der Form F(X, .... X) Opp So ist po, gleich p,—- Hat dagegen S, eine Lösung weniger als S,-1 Ti FP == Tr + Pi] so ist, da nach dem vorangehenden Satze 7, gleich 7,1 oder t;,-1—1 ist, 27 gleich p,—-4 oder py-1—1. Satz 17. Ist die Zahl 2, grösser als Null, s0 giebt es jedenfalls eine Zahl p,, die gleich 1 ist. Denn in der abnehmenden Zahlen-Reihe 2,9; ++ 2m ist die erste Zahl grösser als Null, die letzte gleich Null, da die Gleich- ungen (P,fj=0, (X, P,f)=0...(P.f)=0(X, P,,f)=0 keine gemeinsame Lösung haben, und die Differenz zweier succes- siver Zahlen höchstens gleich 1. Satz 18. Gestattet ein vollståndiges System mit den Lösungen X, ++. X, IT, wo IT keine Funktion von X, ... X, ist, die infini- tesimale Transformation 9 X,.P,,wo & eine arbitråre Funktion von X, und r grösser als q ist, so sind zwei Fålle denkbar. Entweder ist II gleich X, oder auch verschwinden, wenn man II als Funktion | 31 der canonischen Variabeln X, . . . X,P, ... P, auffasst, die beiden Differential-Quotienten von II hinsichtfich X mtP.: Nach unserer Voraussetzung besteht nåmlich, welche auch die Funktion g ist, eine Gleichung der Form Øk FG IWO PE ID) oder entwickelt al[ «FV KD, aJT EE Tr ik de å Sind nun die beiden Differential-Quotienten == oder die eine IF - OGTf SK 1 de, derselben von Null verschieden, so kann man immer drei solche Funktionen $ wåhlen, dass man die Grössen al[ ålg GE. - zwischen den drei hervorgehenden Gleichungen eliminiren kann. Hierdurch findet man eine Relation zwischen X, . . . X4 X, und IT, die wegen X,s Unabhångigkeit von X, ... Xq nothwendigerweise IT enthålt, und daher diese Grösse als Funktion von X, ... Xa X, bestimmt EK års Kg Mo), Da nun X, ... X,4 selbst Lösungen sind, so ist auch X, eine Lösung. 84. Vollståndige Systeme, die zu vorgelegten Funktionen oder Gruppen in invarianter Beziehung stehen. Ich sage, dass ein vollståndiges System zwischen x, ..-X1 Pj --- Da KDE NTE 1) Zu gewissen vorgelegten Funktionen in invarianter Beziehung steht, - wenn es jede inf. Beriihrungs-Transformation gestattet, welche die betreffenden Funktionen invariant låsst. -Dementsprechend sage ich, dass ein vollstindiges System zu einer gegebenen Gruppe in invarianter Beziehung steht, wenn es - jede inf. Berihrungs-Transformation gestattet, welche die Gruppe in sich uberfihrt. 32 In diesem Paragraphe untersuchen wir alle vollståndige Systeme, die zu einer vorgelegten Gruppe und gewissen Funktionen derselben in invarianter Beziehung stehen. Satz 19. Ist eim vollståndiges System zwischen æ, ...p,y imvariant mit q Funkttonen wmullter Ordnung X, ... X,, die paarweise in Involution liegen, verbunden, so sind alle Funktionen nullter Ord- nung von X, . .. Xs Polargruppe Lösungen, wenn nicht zufålli- gerweise eimige der Grössen X, ... X, allein ein System Lös- ungen bilden. Fiihren wir neue canonische Variabeln X, ...X,P,...P, ein, 80 ist q 15 9 GÅ MER i å GP 1 die allgemeinste infinitesimale Transformation, die eine jede der Grössen X, . . . Xq invariant låsst. Die gesuchten vollståndigen Sy- steme miissen daher eine jede Transformation dieser Form gestatten. Sind nun alle Lösungen Funktionen von X,...Xq, So (Satz 11) bilden einige dieser Grössen ein System Lösungen. Giebt es dagegen Lösungen, die keine Funktionen von X, ... Xq sind, so filgen wir nach den Entwickelungen des vorangehenden Satzes zu den Gleichungen des vollståndigen Systems LTS: PET =0 (Xs successiv so viele der Gleichungen (P,fj=0... (X, Pf)=0 hinzu, dass wir ein Gleichungs-System entweder der Form: AX f= PV HERE PE EN oder der Form AT=05"> MEGA AAR erhalten, welches eine und nur eine Lösung II besitzt, die keine Funktion von X, . . . Xq ist. Das hierdurch gefundene vollståndige System gestattet alle inf. Transformationen der Form PXq+H i Pa+is i | also muss nach dem vorangehenden Satze entweder II gleich einer der Grössen X,+1 ... X, sein, und dann sind alle Funktionen nullter Dimension von X, ... Xs Polargruppe Lösungen der 33 Af =0.— Oder auch verschwinden såmmtliche Differential-Quoti- enten von IT hinsichtlich der Grössen X,+1 . - . X,Ps+1 +++ Pay wo s die grösste der beiden Zahlen k und q bezeichnet; d. h. II besitzt die Form TRE 2 (Ps 4) wo es allerdings denkbar ist, dass die Grössen P, . . . P, nur formel in Il eingehen. Ist dies der Fall, so dass II eine Funktion von X, .. X, ist, so muss s grösser als q sein, und zugleich ist wegen 11 eine jede der Grössen X, . . . X, insbesondere X, eine Lösung. Dann aber miissen alle Funktionen nullter Ordnung von X X,'s Polargruppe die Af = 0 befriedigen. Kommt dagegen eine der Grössen P, . .. P, etwa På im HAr P sv) -vor, So ist, da das vollstindige System der A;f=0 die inf. Trans- formation Xa PX. P1 gestattet, die Grösse (IT, Xy.oX,. Pi) d. h. al[ aP, : OKP eine Lösung, folglich auch X,. -Nach dem Satze 8 ist dann alle Funktionen nullter Ordnung von X, . .. Xs Polargruppe Lösungen. Es ist klar, dass alle inf. Transformationen der auf pg. 32 aufgestellten Form wirklich die Funktionen nullter Ordnung der Polargruppe in ebensolche iiberfiihren. Die nachstehenden Entwickelungen dieses Paragraphes brauche ich erst im letzten Paragraphe; darum mag der Leser sie zunåchst iiberspringen. , Satz 20. NSteht ein vollståndiges System BF =0,. NAA 470) in invarianter Beziehung zu der Gruppe X, ... Xj... Xp... Ky Pe+1:.. Py und 2u den Funktionen X, +..X,, 50 sind alle Vid.-Selsk. Forh. 1875. 3 34 Funktionen nullter Ordnung der Gruppe oder alle derartige Funk- tionen der Polargruppe Lösungen, wenn micht entweder alle ausge- zeichnete Funktionen X, . . >. Xq... Xp oder auch eimige der Grössen X, . . . X, ein System Lösungen bilden. Fihren wir neue canonische Variabeln X, ...X,P,...P, ein, So ist (Satz 5) q q (a) H= 39, X,. P, + Fl OG » ++ XP HR GÅ Kg 1 q+ I PL SPØFRGG, 551 Ke Fv PP ANNE) die allgemeinste infinitesimale Transformation, welche die vorge- legte Gruppe in sich iberfihrt und die Grössen X; . .. Xq inva- riant låsst. . | Sind nun alle Lösungen Funktionen von X, ... X4, 80 bilden (Satz 11) einige dieser Grössen ein System Lösungen. Sind dagegen alle Lösungen Funktionen von X, .. X, .. Xy, so nehme ich eine, in deren analytischen Ausdrucke LED DE NE ? jedenfalls eine der Grössen X4+1... Xy etwa X, vorkommt, und fiihre auf sie die inf. Transformation Q(X, . . . Xy) P, aus. - Die hierdurch erhaltene Funktion : 294 all i, Sete befriedigt die A;f=0. Also (Satz 10) sind alle Grössen Xj ... Xq - > Xq Lösungen. ; Giebt es endlich Lösungen, die sich nicht als Funktionen von Xi ++. X, ausdriicken lassen, so filgen wir zu den A;f=0 suc- cessiv so viele der Gleichungen PiD=O01 noget X P,H=% hinzu, dass wir ein Gleichungs-System entweder der Form Afl=0244 > Af=0 2 =0 9 AE oder der Form i Af=0.... Af=0, (Pf)=0... .(XPyf)=0 erhalten, welches eine und nur eine Lösung II besitzt, die keine Funktion von X, . ... X, ist. Das hierdurch gefundene vollstån- 35 2 dige System gestattet bekanntlich alle inf. Transformationen der pr Form | o Xi +i- Pr+iq und also (Satz 18) sind nur die beiden folgenden Fålle möglich. Entweder ist II gleich einer der Grössen X,+1.+..X,...X, d. h. eine Funktion nullter Ordnung die der Gruppe oder der Polar- gruppe angehört; alsdann befriedigen (Satz 8) alle iibrigen Funk- tionen nullter Ordnung der betreffenden Gruppe die A;f=0. Oder auch verschwinden alle Differential-Quotienten von IT hinsichtlich der Grössen p, TON SEG ANE BE LE wo s die grösste der Zahlen q' und k bezeichnet. Enthålt nun der analytische Ausdruck der Grösse II, die in diesem Falle die Form | On 1 Rv s0:P) besitzt, einige der Grössen P, etwa P,,so wåhlen wir unter den inf. Transformationen eine, welche die Form X, 9(X,) Pm besitzt, wo X, eine gewöhnliche Funktion nullter Ordnung der Gruppe oder der Polargruppe bezeichnet. Alsdann befriedigt po Ki Q (Xn) Ri und folglich auch X, die A;f=0. Also sind alle Funktionen nullter Qrdnung der betreffenden Gruppe Lösungen. Ist dagegen IT eine blosse Funktion von X, ... X,, so muss nach unserer Vorausset- Zung, dass IT sich nicht als Funktion von X, ... X, ... X, aus- driicken låsst, s grösser als q' sein. Alsdann befriedigt eine jede der Grössen X, . . .. X, also auch X, die A;f=0. DanunX, eine gewöhnliche Funktion nullter Ordnung der Gruppe oder der Polar- gruppe ist, so (Satz 8) sind die ibrigen Funktionen nullter Ord- nung der betreffenden Gruppe Lösungen. Es ist leicht zu verificiren, dass die vollståndigen Systeme, welche die Funktionen nullter Ordnung der Gruppe oder diejenigen der Polargruppe, oder endlich die ausgezeichneten Funktionen X"...X,...X, definiren, alle inf. Transformationen der Form (a) gestatten. 3* 36 Satz 21. Steht ein vollståndiges System AT => ASD (BE in invarianter Beziehung zu der Gruppe X,...X...KXy.o. Ky Py+1++. Par +1 und einer jeden der Grössen, X, ...X,, so sind alle Funktionen nullter Ordnung der Gruppe oder der Polargruppe Lösungen, wenn mecht entweder die ausgezeichneten Funktionen null- ter Ordnung X,...X,... X, oder auch såmmtliche ausgezeichnete Funktionen X, ... Xj...a Kyuss Kr 4y oder endlich einige der Grös- sen X, ... X, allein ein System Lösumgen bilden. Fiilhren wir wie gewöhnlich neue canonische Variabeln X,... And» Pa ON, 80 FG fe: Ya, Sr Sn KE KP oe EE q + HX 0 Xe Pt å PH 0 Kg KP die allgemeinste inf. Transformation, welche die vorgelegte Gruppe in sich iiberfiihrt und gleichzeitig eine jede der Grössen X, ...X, invariant låsst. Besitzen nun alle Lösungen die Form F (X, ...X;), so bilden einige der Grössen X,...X, ein System Lösungen. Sind alle Lösungen Funktionen von X, ...Xq-..X,, und zwar nicht allein von X,...X,, 80 nehmen wir eine Lösung | FKy 0 de Ve i), welche eine beliebige der Grössen X,+ 1... X,y etwa X,4 enthålt. Indem wir auf sie eine inf. Transformation der Form VEG KG På anwenden, erkennen wir, dass eine jede der Grössen X,. og X, eine Lösung ist. Sind alle Lösungen Funktionen von X, ...Xq4...Xy Py/47 und zwar nicht allein von X, ...Xq+-+X,, 80 filhren wir auf eine Lös- ung, welche eine der Grössen X,+1+..Xy etwa Xx enthålt ar pb ER AD STE eine inf. Transformation der allgemeinen Form 0 PE GE 90 aus und erkennen so, dass eine jede der Grössen X, ... Xq++. Xg- 37 eine Lösung ist. Nun giebt es nach unserer Voraussetzung Lös- ungen der Form - Å 0 RE PD Å AEE die P,- +41 Wirklich enthalten; also ist auch P,.+1 eine Lösung. Giebt es endlich Lösungen, die sich nicht als Funktionen von X1...Xy Pyr 4 ausdriicken lassen, so fiilgen wir zu den AG f=0 successiv soviele der Gleichungen SN =0. 06 P,070:<2 RER hinzu, dass wir ein Gleichungs-System der Form "A,f=0... Af=90, (P,f)=0... (Bf)=0 oder der Form Kr OD =0 AB =0 erhalten, welches eine und nur eine Lösung II besitzt, die keine Funktion von X, ...X, Pr +7 ist. Das gefundene Gleichungs- - System gestattet alle inf. Transformationen der Form PÅr+i + Py+i, a+iZ Ak Daher sind nur zwei Fålle denkbar. Entweder ist IT gleich einer der Grössen X, 41 ++. XX 49 ++, X;, Und dann schliesst man, wie gewöhnlich, dass die Funktionen nullter Ordnung der vor- gelegten Gruppe oder ihrer Polargruppe Lösungen sind. Oder auch verschwinden die Differential-Quotienten von IT hinsichtlich der Grössen EE Ke Pa Pye tg 42 P, wo s die grösste der beiden Zahlen q' und k ist. II besitzt dann die Form TE å EP PSP) Kommt hier eine der Grössen P, ... P, etwa P4 wirklich vor, so fiihren wir auf IT die inf. Transformation Xx+ P(X) Pr aus, und erkennen dadurch dass X.m die entweder der Gruppe oder der Polargruppe angehört, eine Lösung ist. Hieraus folgt wie ge- wöhnlich, dass die Funktionen nullter Ordnung der betreffenden Gruppe Lösungen sind. — Besitzt dagegen II die Form TA FE. AE S0 muss nach unserer Voraussetzung, dass IT keine Funktion von 38 Xj ++. Xg Pyro 41 ist, 8 grösser als q' sein. Da nun eine jede der Grössen X, v.. X, Pr +1 die A;f=0 befriedigen muss, so finden wir wieder hier Funktionen nullter Ordnung der Gruppe oder der Polargruppe, welche die A;f=0 befriedigen, womit Alles fertig ist. In entsprechender Weise untersucht man alle vollståndige Sy- steme, die zu' der Gruppe XL. KKP und einer jeden der Grössen X,...X, P4, in invarianter Be- ziehung stehen. Darauf gehe ich indess nicht hier nåher ein. Hier mögen nur noch zwei Såtze, die ich bei einer anderen Gelegenheit beweise, ihren Platz finden. Satz 22. Befriedigen alle Funktionen nullter Ordnung einer ho- mogenen Gruppe ein vollståndiges System ME 0 TEN NE das noch weitere Lösungen besitzt, so ist es immer möglich ein vollståndiges System der Form Af=0 2200" Af =0 (Ly 6) =0, GP Å) =0 JER oder der Form | AA 1=0 ee A= [PÅ =0 vev (Xi På =0 aufzustellen, welches nur eine Lösung besitzt, die keine Funkition nullter Ordnung der Gruppe ist. — Dieser Satz bleibt noch rich- tig, wenn man iiberall die Worte: ,nullter Ordnung* streicht. . Satz 23. Befriedigen alle Funktionen nullter Ordnung einer ho- mogenen Gruppe ein vollståindiges System, das zu der Gruppe und einigen ausgezeichneten Funktionen derselben in invarianter Bezie- hung steht, so sind, wenn es noch weitere Lösungen giebt, nur zwei Fålle möglich. Entweder sind alle Funktionen nullter Ord- nung der Polargruppe Lösungen, oder auch giebt es keine weitere Lösungen als die Funktionen der vorgelegten Gruppe. 39 85. Die Jacobi-Mayersche Integfations-Methode. In diesem Paragraphe erledige ich, nachdem ich einige wei- tere Hilf-Såtze bewiesen habe, folgendes Problem. Problem. Find die einfachste Integrations-Methode des Invo- lutions-Systems Mr Å EA) bei der man successiv eine Lösung einer Reihe vollståndiger Sy- steme LE NR 5 EE Å bestimmt, deren jedes in invarianter Beziehung zu X, ... X, und den schon gefundenen Lösungen der vorangehenden Systeme steht, — und im Uebrigen nur ausfbrbare Operationen anwendet. Satz 24. Vorgelegt sei ein Involutions-System ME aske sh X4= 4 ke ser DE] und q' Funktionen Xj+1+.. Xz+q3 die sowohl paarweise, wie mit X, ... X, in Involution liegen. Ist q + q' gleich n, so låsst das Integrations-Genhöft sich vermöge ausfulrbarer Operationen absol- viren; ist dagegen q+q' weniger als mn, 50 sind noch gewisse Inte- grations-Operationen nothwendig. In der That, ist q + q' gleich n, so braucht man nur die Verhåltnissgrössen p, ... Pa Zwischen REN MENE Å zu eliminiren, um eine vollståndige Lösung des vorgelegten Invo- lutions-Systems zu erhalten. Ist dagegen q + q' weniger als n, so erkennt man folgendermaasen, dass noch gewisse Integrations- Operationen nothwendig sind: Sei KOG AG OG HSA ER die allgemeine partielle Differential-Gleichung 1.0 ozwischen n—q— q'+1 Variabeln. Ihre Integration låsst sich immer auf diejenige des q — gliedrigen Involutions-Systems GN Const 2; X=.C0nst. (X <22 Po) | - Zwischen n Variabeln zurickföhren, und dabei kennt man q' Funk- tionen x, 4+7, ++ Xi, die sowohl paarweise wie mit den Funk- 40 tionen des Involutions-Systems in Involution liegen. Könnte man -nun ein solches Problem vermöge avsfilhrbarer Operationen absol- viren, so håtte man eo ipso eine allgemeine Integrations-Methode der partiellen Differential-Gleichungen 1.0. zwischen n—q—4'+ 1 Variabeln. Dies steht aber, wenn n grösser als q + q' ist, im Wiederspruche mit dem in der Einleitung aufgestellten Axiom. Satz 25. Bei der gesuchten einfachsten Integrations-Methode des Involutions-Systems X, =0a, .... X,=0, muss die erste Integra- tions- Operation in der Bestimmung emer Lösung des vollstindigen Systems | åN N (XX M=0% 4 GN =A, PE bestehen. Das erste vollstindige System soll zu X, ... X, in invarianter Beziehung stehen. Nun giebt es zwei Categorien derartiger Sy- steme. Ein System der ersten Categorie hat keine andere Lös- ungen als einige der Grössen X,...X, und kommt daher gar nicht in Betracht, insofern seine Integration eine ausfiihrbare Operation ist. Ein System der zweiten Categorie wird von den 2n—q—1 Funktionen nullter Ordnung von X, ... Xs Polargruppe befriedigt. Håtte das gesuchte vollstindige System noch weitere Lösungen als jene 2n—q—1, so wåre die Bestimmung einer von X, ... X, unabhångigen Lösung eine Operation von höherer Ordnung als 2n—2q—1. Wir kennen aber eine Integrations-Methode des In- volutions-Systems X, =a, .... Xj=2a,, die nur die Operationen 2n—2—1, 20-724—28 >. 2 verlangt.. Also darf das erste vollståndige System keine weitere Lösungen als die Funktionen nullter Ordnung von X, ... X;/'s Po- largruppe besitzen. Satz 26. Soll das Involutions-System X, =4,.+0. Xj=4 6 einfachster Weise integrirt werden, nachdem man qg'—q Funktionen Xy+ 1 +++ Xy gefunden hat, die sowohl paarweise wie mit X, ... X, in Involution liegen, so muss der nåchste Schritt im der Bestim- mung einer Lösung des vollståndigen Systems 41 aN — Aa bestehen. Das nåchste vollståndige System soll nåmlich zu jeder der Grössen X, +..X1...X,-in invarianter Beziehung stehen. Nun giebt es zwei Categorien derartiger Systeme. Fin System der ersten Categorie hat keine andere Lösungen als einige der Grössen X,... Xj+++Xy, Und kann daber nicht in Betracht kommen, insofern seine Integration eine ausfiihrbare Operation ist. Ein System der zweiten Categorie wird immer von den Funktionen nullter Ordnung, die in X, ... Xs Polargruppe enthalten sind, befriedigt. Håtte nun das gesuchte vollståindige System mehrere Lösungen als die besprochenen 2n—q'—1, unter denen nur q' bekannt sind, nåm- lich X, .... X,, so wåre die Bestinmung einer Lösung desselben . eine Operation von höherer Ordnung als 2n—2q'—1. Das darf indess nicht sein; denn wir kennen eine Integrations-Methode des vorgelegten Problems, welche nur die Operationen " 2n—2q'—1, 2n—2q'—3, +.++ 3, 1 verlangt. — Jetzt sind wir dazu im Stande unser Problem zu erledigen. Denn die gesuchte einfachste Integrations-Methode des Involu- tions-Systems X, =a, .... Xj=a, fångt mit dem vollståndigen Systeme | (X,N)=0%.... (X,N)=0, på 29 an. Ist eine Lösung desselben X,+, gefunden, was vermöge einer Operation 2n—2q—1 geschieht, so stellt man das vollståndige System (X, N=0--+. Xp N)=0, 3p =o auf, und bestimmt eine Lösung desselben X,+, vermöge einer Operation 2n—2q4—3; sodann bestimmt man eine Lösung X, + 3 des vollståndigen Systems 42 KE: AE IINEST xp F= u. s. w. In dieser Weise muss man fortfahren, bis man zuletzt eine Lösung X, des Systems X N=0: KL N9, pA EP gefunden hat. Die einfachste Integrations-Methode stimmt also hinsichtlich . der nothwendigen Integrations-Operationen vollståndig mit der Jacobi-Mayerschen iiberein. Theorem 1. Stellt man als Axiom fest, dass die Inte- gration der allgemeinen Differential-Gleichung sich nicht vermöge uusfuhrbarer OQOperationen leisten låsst, — nimmt man ferner bei der Beurtheilung einer Integrations-Methode nur auf die nothwendigen Inte- grations-Operationen Riucksicht, und rechnet dabei eine Operation 2p fir schwieriger als den Inbegriff der Ope- rattonen 2p—1, 2p—3, . . . ++ 3, 1, — 80 ist die Jacobi- Mayersche Methode die einfachste Integrations- Me- thode eines Involutions-Systems | EET Me ep bet welcher man successiv eine Lösung einer Reihe voll- ståndiger Systeme AA f=0 JG Ad=0 (Æ, AE DD bestimmt, deren jedes &u X, ++ Äq und den schon ge- fundenen Lösungen der vorangehenden Systeme in in- varianter Beziehung steht, und im Uebrigen nur aus- fiuhrbare Operationen anwendet. 8 6. Meine Integrations-Methode. Die Entwickelungen des vorangehenden Paragraphes sind inso- fern unbefriedigend, wie es Integrations-Methoden giebt, welche 43 die verlangten Eigenschaften entbehren; allerdings sind diese Me- thoden nach dem festgestellten Maasstabe ebenso schwierig wie die Jacobi-Mayersche. Es scheint indess unmöglich alle iiberhaupt denkbare Behand- lungs-Weisen eines Involutions-Systems zu discuttiren. Es scheint nothwendig gewisse Eigenschaften å priori festzustellen, oder ge- wisse Axiome zu admittiren. Die bisherigen Integrations-Metkoden eines Involutions-Systems haben kaum eine gemeinsame Eigenschaft. Dagegen stimmen alle Behandlungs-Weisen einer vorgelegten Gleichung darin iiberein, dass sie alle mit der Bestimmung einer Lösung ces Systems” Ev Lar aN — (FN)=0 å REN anfangen. Diese Bemerkung rechtfertigt gewissermaasen folgenden Forderumngs-Satz. Die einfachste Integrations-Methode einer Gleichung F (&; <>, 2 Do] == Coanst. | muss mit der Bestimmung einer Lösung eines vollståndigen Systems EFN AO EP) anfangen, das zu F in invarianter Beziehung steht. Indem ich diesen Satz als bewiesen voraussetze, zeige ich, dass es keine Integrations-Methode giebt, die sich mit einfacheren Integrations-Operationen als die Jacobi-Mayersche und die meinige begniigt. Hiermit ist das Problem, ob noch einfachere Methoden ilberhaupt existiren, wenn nicht erledigt, jedenfalls auf die Frage zuriickgefiihrt, ob es möglich ist, die Integration der Gleichung F = Const. durch eine Integrations- Operation, die den besprochenen Charakter nicht besitzt, zu fördern. Mein Raisonnement beruht auf einige allgemeine Såtze, die ich zunåchst zusammenstelle. å Satz 27. Stehen 2wei Categorien Integrations- Probleme in - solcher gegenseitigen Beziehung, dass man, wenn ein Problem der PN å rå einen Categorie vorgelegt ist, immer vermöge ausfiilrbarer Operatio- 44 nen ein Problem der zweiten Categorie aufstellen kann, dessen Er- ledigung diejenige des urspriimglichen nach sich zieht, so ist das Minimum der erforderlichen Integrations-Operationen fir beide Oa- tegorien dasselbe. In der That, kann das allgemeine Problem der einen Cate- gorie vermöge der OQperationen a,8 ...... k absolvirt werden, so kann ein jedes Problem der zweiten Categorie, das sich ja auf ein Problem der ersten Categorie reduciren låsst, vermöge identisch derselben Operationen gelöst werden. * Satz 28. Die Integration eines q— gliedrigen Involutions-System Kj =4, 344 Å == 0 Br lrDbp mit q'-—gq bekannten Funktionen Xq4+ ++» Xy, die sowohl paar- weise, wie mit X, .... Xq1 in Involution legen, låsst sich auf die- jemige einer einzigen partiellen Differential-Gleichung zwischen n—g" + 1 Variabeln zuruckfihren. Satz 29. Bezeichnetf=airgend eine partielle Diffe- rential- Gleichung 1.0. zwischen n-q' + 1 Variabeln X1---: X1-0-4-1 80 1860 es 1mmer moglitn ein gleden Involutions-System X, =a, .... X4= Zzwischen n Va- riabeln aufzustellen, dessenIntegration diejenige von f=a nach sich zieht, und zugleich q'/—q Funktionen > FØL ar Xr anzugeben, welche alle Gleichungen (X; X,) =0 erfillen. Denn die Integration des Involutions-Systems — f= 4, Xi 4 == Gon8t 2, Kg VMS zieht diejenige von f=a nach sich, und die Funktionen An-sq Hut «res Xu stehen in der verlangten Beziehung zu dem Involutions-System. Satz30. Dieeinfachstelntegrations-Methode des In- volutions-Systems Kjapp slslr Ay af BG asp | mit q'-—q bekannten Funktionen X,+ +++. X/, die so- wohl paarweise wie mit X, .... X,inInvolution liegen, braucht genau so viele und so hohe Integrations-Ope- rationen, wie die einfachste Integrations-Methode 45 der allgemeinen partiellen Differential-Gleichung 1. Q. zwischen n—gq* + 1 Variabelne Dieser Satz ist eine Consequenz der drei vorangehenden; von unserem Forderungs-Satz ist er völlig unabhångig. Um jetzt das Involutions-System ag vitt Å =a, OG AT) in einfachster Weise zu integriren, stelle ich die aequivalente Glei- chung zwischen n—gq + 1 Variabeln auf 8 HE OE GP AR AT und integrire sie in einfachster Weise. Hierzu soll-man nach unse- rem Forderungs-Satze zuerst eine Lösung eines mit X' invariant : verkniipften vollståndigen Systems STO br Af==0 $ PETER MEN suchen. Es giebt aber (Satz 19) nur ein solches System nåmlich ax (X!) =0, ea RE TE ED NE Also bestimmt man eine Lösung X! desselben. Sodann stelle ich die mit dem Involutions-System X| = Const. X! = Const. aequivalente Gleichung zwischen n—q Variabeln X” = Const. auf, und behandle sie in entsprechender Weise. Indem man in dieser Weise fortfåhrt, wird man wie man sieht eben auf meine Methode gefihrt. Theorem 2. Stellt man als Axiom fest, dass die I n- tegration der allgemeinen Gleichung f(sy 2) =0 sich nicht vermöge ausfihrbarer Operationen leisten låsst; admittirt man ferner den Forderungs-Sutz, dass die einfachste Integrations-Methode der allgemeinen Glei- chung F(Xj 4vi Xg Dy vere Me)== Const, 46 mit der Bestimmung einer Lösung eines mit F invariant verknipften vollståndigen Systems | AT=0"A480 MT anfangen muss, $0 giebt es keine Behandlungsweise eines Involutions-Systems, die sich mit einfacheren Integra- tions-Operationen als die Jacobi-Mayersche und die meinige begniigt. P98 Beste Verwerthung der zufålligen Umstånde. -— Integrirt man ein Involutions-System nach der Jacobi-Mayer- schen oder meiner Methode, so wird es bekanntlich sehr haiifig eintreffen, dass man gleichzeitig mehrere Lösungen der betreffen- den vollståndigen Systeme findet; und es stellt sich nun naturge- måss die Frage, wie man das Fintreten eines solchen Umstandes am vortheilhaftesten zur Vereinfachung des zuriickstehenden Inte- grations-Geschåfts verwerthen soll. Diese Frage låsst sich folgen- dermaasen formuliren Problem. Sei Ne Å ein vorgelegtes Involutions-System, X,+1, ++++ X, bekannte Funk- tionen, die sowohl paarweise wie mit X, ..., X, im Involution lie- gen, und endlich f, .... fs bekannte homogene Funktionen, die den Relationen X D=0 25 DEN, geniigen. Wie verfåhrt man am eimfachsten bei der Integration des Involutions- Systems. Wir können voraussetzen, dass die Grössen X und f eine Gruppe bilden; dies låsst sich nåmlich immer durch Wiederholung der Ope- rationen (f,f,) erreichen. Wir bemerken ferner beilaiifig, dass unser Problem sich auf den Fall r=q— 1 reduciren liesse. Da indess hieraus keinen bedeutenden Vortheil resultiren wiirde, so behan- deln wir es sogleich in voller Allgemeinheit. Å Es ist nothwendig eine Beschrånckung hinsichtlich der anzuwendenden Methoden zu machen. Wir stellen dann fest, dass die weiteren Integrations- 47 Operationen in der successiven Bestimmung einer Lösung von voll- ståndigen Systemen bestehen sollen, die zu der Gruppe X, f, den” Funktionen X, .... X, und den schon gefundenen Lösungen der vorangehenden Systemen in invarianter Beziehung stehen. Es fragt sich jetzt, ob die Gruppe X, f ausgezeichnete Funk- tionen besitzt, und wenn dies ist, ob dann alle diese Funktionen von nullter Ordnung sind oder nicht. Der Einfachkeit wegen beschrånke ich mich hier auf den Fall, dass såmmtlich ausgezeichnete Funktionen von nullter Ordnung sind. Den zweiten denkbaren Fall, der iibrigens gar nicht grössere Schwierigkeiten bietet, erledige ich bei einer anderen Gelegenheit. Bd Ag eg Eek gs Eg OG canonische Form unserer Gruppe. - ret Es handelt sich darum ein vollståndiges System zu finden, das zunåchst zu dieser Gruppe und den Funktionen f, .... X, in in- varianter Beziehung steht. In Paragraph 4 bestimmten wir alle der- artigen Systeme. Offenbar können wie kein System brauchen wel- ches keine weitere Lösungen als einige der Grössen X, .... X, besitzt. Aber jedes anderes System wird von allen ausgezeichne- ten Funktionen X, .... X, .... X, befriedigt. In dieser Weise erkennen wir, dass der erste Schritt, wenn q' > q, die Bestimmung einer weiteren ausgezeichneten Funktion X, +, sein muss. — Ist dagegen q' == q, so bemerken wir, dass wir vollstindige Systeme, die keine weitere Lösungen als die Funktionen nullter Ordnung oder iiberhaupt alle Funktionen unserer Gruppe besitzen, nicht * brauchen können, insofern die Integration dieser beiden Systeme ausfilbrbare Operationen sind Zuriick stehen also nur vollstån- dige Systeme, die von allen Funktionen nullter Ordnung der Po- largruppe befriedigt werden. Das einfachste unter allenh diesen Systemen ist dasjenige, welches keine weitere Lösungen als jene Funktionen besitzt. - In dieser Weise erkennt man, dass die von mir in Math. Annalen entwickelte Methode die einfachste ist. 48 Besitzt die Gruppe der X und f die canonische Form X, Xg ort Ky are Kg Py4 00 Pye Per 44, So låsst es sich in ent- sprechender Weise einsehen, dass die folgende Methode die ein- fachste ist: Man bestimmt successiv die ausgezeichneten Funktio- nen nullter Ordnung X, +91 +++ X,/; bestimmt sodann eine Lösung Xp + 2 des Systems (X, X)=0 (Xp X)=0 (Py+1 X) =0... (Pr +i)=0 p= 0 fiigt darnach die Gleichung (X,"+ > X) = 0 hinzu und bestimmt eine Lösung X,/ + 3 des neuen Systems u. s. w. In dieser Weise fahrt man fort, bis man eine Funktion X,-, gefunden hat. Als- dann handelt es sich darum das Involutions-Systems X,=Const.",... X=Vonst. ... Xs 4,= 00056 2 KON. mit den bekannten Funktionen NE EG Sr SEP I EG zu integriren Eine weitere Funktion X,"+, giebt die Jacobische Multiplicator-Theorie. Hiermit ist das Integrations-Geschåft erledigt. Om Haandskrifterne af Thjodrek Munk. Af Dr. Gustav Storm. Af Munken Thjodreks, den ældste norske Krønikeskrivers, Værk existerer der ikke længer gamle Haandskrifter. Det Haandskrift, som laa til Grund for den ældste Udgave af 1684 (ved Bernhard Kirchmann), var bleven opdaget i Liibecks Bibliothek omtr. 1620 af Rektoren Johan Kirchmann, men efter hvad Suhm beretter var det bortkommet allerede i forrige Aarhundrede. J. Kirchmann stod i litterær Forbindelse med flere danske Lærde, deriblandt Hi- storikeren St. Stephanius (4 1650); denne melder ham i et Brev af ?%, 1642, at man netop (nuper)'ogsaa i Danmark havde fundet et Haand- skrift af Thjodreks Bog og at han vilde benytte dette til at levere en Del Noter til Kirchmanns paatænkte Udgave. J. Kirchmann døde imidlertid ?%/, 1643, og Stephanius gjentog sit Løfte til Søn- nen i et Brev af 31/. 1647, men Thjodrek maatte alligevel i 40 Aar vente paa en Udgave. Sønnesønnen Bernh. Kirchmann benyttede sin Farfaders Forarbejder, men beklager, at Stephanius's Noter mangler. Qgsaa det Haandskrift, Stephanius omtaler som opdaget, er sporløst forsvundet; man har antaget, at det Arnamagnæanske Haandskrift, som Suhm lagde til Grund for Udgaven 1 Langebeks Seriptores (5te Bind), har været en Afskrift deraf, men allerede Suhm var dog opmærksom paa, at det Arnam. Haandskrift stod i direkte Sammenhæng med den trykte Udgave, og han mente endog, at det havde optaget en Mængde Noter i Texten fra Udgaven. Ved et Ophold i Upsala Høsten 1873 blev jeg opmærksom paa, at der i den Delagardiske Samling! fandtes et Haandskrift * Denne Samling kjøbte som bekjendt Grev de la Gardie af Stephanius's Enke og den bestaar altsaa netop af Stephanius's Haandskrifter. Vidensk -Selsk. Forh. 1875. 4 % 50 af Thjodrek, og det med en bekjendt Haand, nemlig netop St. Stephanius's; jeg lagde tillige Mærke til, at de fleste af Noterne i Kirchmanns Udgave fandtes allerede i dette Haandskrift, der efter ovenstaaende maa være skrevet 1 et af Aarene efter 1641". I Vinter har jeg ved Hr. Bibliothekar Styftes Godhed havt Haand- skriftet udlaant fra Upsala og afskrevet- det. Dets Afvigelser fra Kirchmanns og Suhms Udgaver er saa stærke, at det blev mig tydeligt, at det Arnamagnæanske Haandskrift ikke stammede fra Stephanius; jeg fik derfor ogsaa dette udlaant fra Kjøbenhavn og har sammenlignet det med Stephanius's Haandskrift og med Kirch- * manns Udgave. Det viste sig da, at dette Haandskrift ikke havde benyttet Kirchmanns Udgave, men tvertimod var ældre; det havde optaget alle Stephanius's Noter, men afveg fra hans Text, og paa den anden Side fandtes alle for Haandskriftet særegne Noter igjen i B. Kirchmanns Udgave, medens denne havde yderligere Tillæg. Jeg blev altsaa henvist til de Oplysninger, som B. Kirchmann giver i Indledningen til sin Udgave, og maatte med Haandskrifterne ved Siden forklare dem saaledes, at B. Kirchmann har aftrykt den af Farfa- deren besørgede Afskrift med alle Noter, der ham uafvidende er mindre fra Farfaderen énd fra Stephanius. Alie disse Noter (Far- faderens og Stephanius's) har han sat i Parenthes i Margen. Den Arnamagnæanske Afskrift, der er fra 17de Aarhundrede, stammer saaledes fra den ældre Kirchmann og er en Afskrift af den c. 1620 fundne Membran. Som et Vidnesbyrd om Slægtskabet mellem No- terne 1 begge Afskrifter kan citeres en Note i Cap. V om Kejser Otto II. Denne Stephanius's Note lyder saa: ,Fabricius: Ottho II Imper. primum expeditionem in Daniam suscepit Anno 974 et sequenti anno cum Haraldo rege Daniæ omnem rem de finibus et de jure veteri quo Reges D. Impp. obligati transigit /[Vismaria] quæ tunc nondum sit condita.* Denne Note er laant fra en be- kjendt tysk Historiker fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede, Geor- gius Fabricius Chemnicensis (+ 1573), hvis ,Saxoniæ illustratæ libri Snarest 1642 —43, siden Stephanius i Noterne citerer Saxo efter Udg. i Frank-- furt (1576), ikke efter sin egen Udgave af 1644, og om Island citerer Arngrim Jonsson ,Crymogæa* (1609), ikke hans ,Specimen historicum* af 1643. Å 51 Eg IX* jeg kjender i Udgaven fra 1606 (fol.). Her lyder Stedet saale- des: Anno sequenti (2: 975) indicitør conuentus Vuwissmariam, urbem Saxoniæ maritimam. Åd eam Rex accedens cum Imperatoris legatis conuenit: res omnis transigitur et de finibus et de jure vetere, quo reges sint Imperatoribus obligati.* Stephanius har altsaa været opmærksom paa, at Nævnelsen af Wismar ikke kunde være rigtig, har derfor sat Navnet i Parenthes og tilføiet ,quæ tunc nondum sit condita.* Noten med dette Tillæg er optaget i det Arnamag- næanske (3: Kirchmannske) Haandskrift, hvor der dog staar q* tuum n. $. €&. B. Kirchmann har fundet det rigtigere at udelade saa- vel Bynavnet som Tillægget, og hos ham stanser altsaa Noten med ytransigit,* hvilket iøvrigt er nok til at vise, at han ikke har selv- stændig laant Noten fra Fabricius, men at han har aftrykt den ældre Text efter det Arnamagnæanske Haandskrift. Jeg har saa nøje undérsøgt disse Noter, dels fordi de kla- rer Haandskrifternes Stilling til hinanden, dels ogsaa fordi derved FEjendomsretten til de fleste og bedste Noter i Kircehmanns Udgave hævdes for den danske Lærde Stephanius, hvis Fortjenester heraf man hidtil ikke har kjendt. Jeg skal dernæst gaa over til at paapege, hvad Gavn. vi kan have af det nye Haandskrift eller egentlig af de to nye Haandskrifter, thi det Arnamagnæanske Haandskrift faar en ny og vigtigere Betydning, naar det viser sig at være Grundlaget or den Kirchmannske Udgave istedetfor en Aflægger deraf. Den almindelige Interesse bestaar da i, at man nu med ganske anden Sikkerhed kan fastsætte Læsemaaderne ved Benyttelsen af de to indbyrdes uafhængige Manuskripter og ganske se bort fra Kirchmanns Udgave, hvis Afvigelser fra det Arnam. Haandskr. viser sig at være enten Rettelser eller Trykfejl. Naar f. Ex. Udg. (Cap. 28) kalder Tostig Godvinessøn Tosta (Gen. Tostæ), viser Haand- skrifterne, at Tosta er den oblique Kasusform (hortatu Tosta fratris, cum prædicto Tosta), der fra Oldnorsk er beholdt i Latin, medens Kirehmann har deklineret Ordet som et latinsk Masculin paa a. Naar Udg. (Cap. 7) kalder Olav Trygvessøns Morbroder Istoem, viser Haandskritterne, der har Iostem (A) eller Iosthem (S), at her fore- ligger en Trykfejl i Udgaven; den oprindelige Form har været Jostein, men in er læst m. A* 59 Et af B. Kirchmann forbedret Sted vil jeg endnu gjøre opmærk- som paa, fordi Haandskrifternes Læsemaade her antyder en ældre Forvanskning. I Cap. 13 tales om Olav d. helliges Daab: Nogle fortæller, at han tre Aar gammel blev døbt af Olav Trygvessøn: andre paastaar, at han var døbt i England, og ,jeg har læst i Historia Normannorum (>: Vilhelm af Jumiéges), at han er døbt af Robert, Erkebiskop af Rouen.* Derpaa staar der efter Udgaverne: Sed sive Rothomagi sive in Anglia baptizatus fuerit, tunc constat eum fuisse provectioris ætatis, quando martyrto coronatus est, quemad- modum illi dicunt, quibus maxime in hujusmodi credendum est.* Og bagefter fortsættes fremdeles om Olavs Daab, at det er ikke un- derligt, at derom findes forskjellige Traditioner, naar det samme kan hænde med Konstantin den store. Det kan ikke nægtes at være forvirrende, naar der i det citerede Stykke pludselig tales om Olavs Martyrdød og daværende Alder, medens der forresten — baade foran og bagefter -- kun tales om hans Daab og de forskjellige Traditioner derom. Hertil kommer, at Udg.s Læsemaade er vil- kaarlig; Haandskrifterne har ikke quemadmodum illi ditcunt, men quam illi dicant, hvor da quam korresponderer med Komparativet provectioris. Hvis der nu stod: Sed sive Rothomagi sive in Anglia baptizatus fuerit, tunc constat eum fuisse provectioris ætatis, quam illi dicant, quibus etc., saa var Meningen klar og tydelig og Sam- menhængen god: ,Men hvis han er døbt i Rouen eller England, da er det aabenbart, at han ved sin Daab har været ældre, end hine sige, som mest maa troes i saadanne Ting* (3: de islandske Krono- loger, som sagde, at han ved sin Daab var 3 Aar gamme!?). Or- dene i den første Bisætning, hvor der tales om hans Daab i Rouen eller England som voxen, maa modsættes den 3die Beretning om hans Daab i Barndommen. Isaafald maa Haandskrifternes quam illi dicant beholdes, men Haandskrifternes og Udgavernes quando martyrio coronatus est, som ogsaa i sig selv er forvirrende, bliver da utaaleligt: det maa enten stryges eller rettes til noget saadant som quando baptizaretur. | En ligesaa stor Interesse har Steder i Stephanius's Haandskrift, der afviger fra det Arnam. Haandskrift saaledes, at hint viser sig > 53 at have de egte Læsemaader. Hertil hører allerede Overskriften over Prologen, der hos Stephanius lyd&r: Incipit Prologus Theodrici Monachi in Historiam suam de Antiquitate Regum Norwagiensium, hvilket ganske svarer til begge Haandskrifters Slutningsord efter sidste Kapitel: Explicit Historia Theoderici Monachi de antiquitate Regum Norwegiensium. Det Arnam. Haandskr. (0g Kirchm.'s Udg.) har derimod paa første (ikke paa sidste) Sted den besynderlige Overskrift: Incipit Prologus Theodrici Monachi in Ecclesiastica Hi- storia Norwagiensium, som saaledes nu maa bortfalde. I Kap. 1 læser Udgaverne: Anno ab incarnatione Domini mille- simo quinquagesimo secundo (1052!) regnavit Haraldus o. s. V., hvilket man har maattet betragte som Fejlskrift og da i Alminde- lighed har rettet til octingentesimo quinquagesimo secundo (852). Nu har imidlertid Stephanius's Haandskrift heltud: octingentesimo quinguagesimo octavo (858), og dette maa altsaa fastholdes lige- - overfor det korrupte 1052 eller rettere dets vilkaarlige Forbedring 852. Begge Aarstal vækker vistnok nogen Vanskelighed, men dog mindst — synes mig — Aaret 858. De faste Aarstal hos Thjodrek er da Harald haarfagres første Aar 858 (Kap. 1) og Olav d. hel- liges Dødsaar 1029 (Kap. 20). Harald blev altsaa Konge 858 og regjerede 70 Aar til sin Død, altsaa 928." Erik Blodøxe herskede to Aar alene (928—30), det 3die med sin Broder. Haakon kom saaledes til Landet 930 og regjerede 25 Aar, døde altsaa 955; det første Aar regjerede han samtidig med Erik (930—31), de følgende 19 Aar alene i Fred (931—50) og de sidste 5 Aar i Krig med sine Brodersønner (950—955). Harald Graafeld regjerede i 12 Aar (955 —967). Haakon Jarl siges først at herske 1 30 Aar (967—997), men da der siden siges, at han lokkede Olav til Norge i det 29de Aar (Kap. 7), tør man vel kun regne hans Regjeringstid fra 967 til 996. Olav Tryg- vessøns Regjeringsaar bestemmes ved Kap. 12, at efter et Aars Forløb sendte han Thangbrand til Island, altsaa 997; han blev der neppe to Aar, kom altsaa tilbage 999; den følgende Sommer sendte Olav * Efter Kap. 3 blev Island opdaget i Haralds 9de eller 10de Aar, altsaa 867 eller 868. 54 Thormod did, og paa strax paafølgende Althing blev Kristendommen vedtaget, altsaa Aar 1000. Naar der saa bagefter siges, at Olav faldt i sit 5te Aar, vil det sige efter fulde 4 Aar (996— 1000). Jarlernes Regjeringstid vækker nogen Betænkelighed, thi først staar der, at Erik og Svein herskede tilsammen 15 Aar, *efter Eriks Rejse Svein og Haakon i to Aar, og af det følgende sees, at Svein herskede et Aar efter Haakons Fordrivelse; vi skulde altsaa komme til Aaret 1018 for Nesjeslaget. Men da Kap. 20 sætter Olav den helliges Død til 1029 og udtrykkeligt siger, at det var 15 Aar efter hans Ankomst, at altsaa Haakon blev fordrevet 1014 og Svein 1015, maa man antage, at Thjodrek ovenfor har udtrykt sig unøj- agtigt. Naar der altsaa staar: ,hic Ericus præfuit annos quindecim cum fratre Sveinone,* har han tænkt paa hele Jarlernes Regje- ringstid, de 15 Aar, som forløb fra Svolderslaget til Nesjeslaget. Den Beregning af Thjodreks Tidsregning, som jeg tidligere! har foretaget paa Grundlag af Aarstallene 852 og 1029, lider af flere Fejl: det er ikke rigtigt at lade Erik Blodøxe og Haakon tilsam- men herske i 28 Aar, det skal være 27 (Erik to Aar alene, et Aar begge og saa Haakon i 19 + 5, altsaa 922—949 eller 930—955); ligeledes skulde ikke Olav Trygvessøn herske fulde 5 Aar, men kun ind paa 5te Aar. Men alligevel fastholder jeg, at Thjodrek Munk ikke kan antages for at have benyttet Are frode direkte, skjønt hans Kronologi vistnok ogsaa er islandsk. Af de norske Ord- og Navneformer, der af og til forekommer i Udg. af Thjodrek, har K. Maurer troet at kunne styrke sin Me- ning, at Thjodrek Munk har benyttet skrevne norrøne Kilder. Jeg har allerede før gjort opmærksom paa, at dette ligesaa let lader sig forklare af Thjodreks norske Herkomst, som lod ham deklinere norske Navne paa Norsk midt inde i Latinen, uden Hensyn til de formodede Forarbejder. Min Mening herom finder jeg bestyrket i Haandskrifterne, thi her findes norske Ordformer paa Steder; hvor en skriftlig Kilde er utænkelig. Et Exempel herpaa er i Kap. 1 Henvisningen til Islændingerne som Kilder for Kronologien. Udg: læser: Hunc numerum annorum Domini, investigatum prout dili- ! Snorre Sturlassøns Historieskrivning, Side 21. kr) tag 55 gentissime potuimus ab illis, quos nos vulgato nomine Islendingos vocamus, in. hoc loco posuimus.* Dette Islendingos er en Rettelse af den ældre Kirchmann; det Arnam. Haandskr. har Islendinga, men Skriveren har skrevet os over a for at betegne a som Fejl, og den yngre Kirchmann har uden videre optaget Rettelsen. Det falder af sig selv, at Rettelsen er urigtig, at Islendinga (Acc. plur.) — naar det først findes i Haandskriftet — maa beholdes; men dette Sted viser da ogsaa, at Thjodrek benyttede norske Navneformer, fordi Norsk var hans Modersmaal. Disse foreløbige Bemærkninger om Thjodrek-Haandskrifterne har jeg ønsket allerede nu skulde forelægges Videnskabs-Selskabet, fordi de kan have Indfiydelse paa de Kilde-kritiske Studier, som nu er oppe. Ved en Udenlandsrejse er jeg forhindret - for at fuld- føre en paatænkt Udgave af Thjodrek paa Grundlag af de to om- talte Haandskrifter, men haaber efter min Hjemkomst at kunne Ed tage fat derpaa. Jeg vil dog ikke slutte disse Bemærkninger uden at fbideSe en med Emnet beslægtet Gjenstand, navnlig fordi den har været paa Tale i en mellem Prof. S. Bugge og mig ført Discussion i Aarbøger f. n. Oldk. 1873 om , Historia Norvegiæ.* Denne Bog er dediceret til en Agnellus, som Bugge antog for identisk med Lambe, Prior i Elgesæter; Bugge gjorde selv opmærksom paa den Vanske- lighed, at da var det underligt, at Forf. af Hist. Norv. ikke kjendte til Thjodrek Munk, der efter de flestes Antagelse netop var Munk i Elgesæter. Denne Antagelse maa dog ansees for urigtig, thi Thjodrek kan bevises at have været Munk ikke i Elgesæter, men i Nidarholms Kloster. Jeg holder mig da ikke saa meget til, at Thjodrek om- hyggelig dvæler ved Oprettelsen af Nidarholms Kloster (Kap. 31), men derimod ikke engang nævner Elgesæter, hvis Klosterkirke — Mariakirken — endnu, da Thjodrek skrev, var Sognekirke i Ni- daros. Men Sikkerhed faar man, naar man mindes, at han kalder sig selv gjentagne Gange Theodricus Monachus, thi Elgesæter var : ikke Munkekloster, men et Kloster for regulære Kanmiker af Au- gustinerordenen; og Thjodrek — som Middelalderen overhovedet — 56 skiller omhyggelig mellem Monachi og Canonici: i Prologen omtaler han Hugo af St. Victor som Canomicus, men strax efter Sigibert af Gembloux som Monachus. Det eneste Munkekloster i Nidaros Dio- cese 1 12te Aarhundrede var Nidarholm, og da Thjodrek paa flere Steder røber sig som Thrønder, har han altsaa været Munk her. 2den April 18%5. Bidrag til Vestlandets Molluskfauna. Af Herman Friele. Decipula ovata, Jeff. M. S. er en-paa ,Porcupine-Expedition* i 1869 for Lyset bragt Form, som M. Jeffreys har givet foranstaa- ende Slægtsnåvn paa Grund af dens skuffende Udseende. Fra 400 Favne i Osterfjorden optog Dr. Hansen og jeg ivaar et helt og vel vedligeholdt, men dødt Exemplar af denne mærkelige Form, der af ydre Udseende er skuffende lig Montacuta ferrugimosa, og den vilde rimeligvis være bleven lagt tilside som en saadan om Dybdeforholdene ikke havde været saa ualmindelig. Hvad der imid- - lertid straks vakte min Opmærksomhed var en paafaldende Laas- form; i høire Skal en noget stærk Sidetand og i venstre en liden - bagudbøiet Cardinaltand. Ved at conferere med Mr. Jeffreys med- - delte han mig ovenstaaende og tilføier, at han er tilbøielig at sætte Slægten Decipula nær -Panopæa og at Kellia? cycladia, S. Wood, hører derunder. Mit Ex. af Decipula ovata har en Stør- relse af 5,8mm. lang og 2,5mm. høi; er glindsende gulagtig, men rimeligvis ren hvid, naar levende. Montacuta tumidula, Jeff., fandtes i to Ex. paa 150 og 300 Favne udenfor Florø. Pecten vitreus, Chm., har Overlæge Danielsen bragt bjem fra Korsfjorden, i hvad jeg tror, hidtil ukjendt store Exemplarer. Et af dem maaler saaledes 25mm. høi og 24,5mm. bred. De fandtes or fæstede til Primnoa. Waldheimia septigera, Lov., har kun Prof. G. O. Sars fundet i noget Antal udenfor vor Kyst paa Storeggen, forøvrigt hører den - til vore sjeldneste Mollusker. Dr. Hansen og jeg fandt den tem- 58 melig hyppig ved de yderste Skjær -udenfor Batalden paa en Dybde fra 150 til 250 F. W. septigera varierer ganske mærkeligt i ydre Form; jeg har saaledes Exemplarer fra Batalden der er lang pæ- reformet, uoget skjæv, og Margin stærkt afstumpet, andre igjen er * næsten af samme Brede som Høide og med skarp Margin. Et af den første Varietet maaler 29mm. høi, 21 bred og 19 tyk og de voksne Ex., jeg har af denne Form, er sort af Farve. Den brede Varietet maaler 22mm. høi, 25 bred og 14,3 tyk. Mr. Jeffreys hol- der saavel denne Art som VW. floridana Pourtalés og W. peloritana Sequenza for identisk med Terebratula septata Philippi, men denne Opfatning deler ikke dygtigeé Brachiopode-Kjendere som Dr David- son og W. H. Dall. Saavidt mig bekjendt er Udviklingen af det indre Skelet hos Slægten Waldheimia ikke kjendt, og da jeg har havt Anledning at forfølge denne hos de to Arter, der forekommer ved vor Kyst, har jeg Pl.1 Fig. 1a—k fremstillet W. craniums og Fig. 2 a—d W. septigeras Løkke (Loop) i dens forskjellige Alders Udvikling. Det tidligste Stadium, i hvilket det er lykkes mig at skaffe et fuld- stændigt Præparat tilveie, er i en Størrelse af omtrent 3mm. og Løkken *mm. Paa dette Trin (Fig. 1 a. b 0g 2 a. c) viser der sig stor Overensstemmelse imellem begge Arters Bygning af det indre Skelet; thi foruden at Løkken ved de haemale Processer er fæstet til Hængselpladen, staar Septum, der paa dette Udviklings- trin forekommer hos begge, i Forbindelse med de haemale Pro- cesser og disse igjen med det overliggende Løkkens Tværbaand ved et Par tætstaaende verticale Vægge. . Eftersom Skallet udvikler sig, udvides Løkken i Breden, de sammenvoksne haemale Processer splittes nedenfra opad og Forbindelsen med Septum ophører, lige- som dette for W. cramums Vedkommende snart fuldkommen for- svinder. Forbindelsen imellem de over- og underliggende Dele forsvinder ligeledes lidt efter lidt. Det er ikke lykkes mig åt faa tilveiebragt en saa fuldkommen Suite af W. septigeras Udvikling som af W. cramium, men de Led, jeg har observeret, viser dog tilstrækkelig den store Overensstemmelse pi hos begge Arter. 59 Mr. W. H. Dall beskriver i ,Amr. jøurn. of conchology* VII. Pg. 65 Pl. 11 Fig. 7—10 en Ismenia (Å Jeffreysia, Dall (Meger- lia Jeffreysia Proc. of n. sciences Ph. 1873), men jeg har Grund til at tro, at Dall her kun har havt en ung W. cranium for sig; thi i den første Beskrivelse siges, at Arten er uden Septum, derimod bemærkes i et Tillæg, at en Del Eksemplarer, som er ham over- ladt af Mr. Jeffreys fra Porcupine-Ekspeditionen, alle have et saa- dant. Jeg skulde derfor, efter Tegningerne at dømme, antage, at han oprindelig har paatruffet Eksemplarer, der staa nær mine Fg. I €. h., hvorimod Jeffreys's have været paa et tidligere Stadium, som endnu have havt sit Septum. Philine punctata, Clark. Prof. M. Sars bemærker om denne Art fra Kristianiafjorden (Nyt. Mag. 17 Pg. 181) at ,Dytet er hvidt — besprængt med overmaade smaa brungule Punkter*. Ved Florø er den temmelig hyppig fra 2 til 20 Favne, men alle Eksemplarer vare her overveiende mørke af Farve, saaledes som Forbes & Han- ley afbilder Dyret i Pl. u u Fig. 5. - Philine lima, Brown, Loveni, Malm. Mr. Jeffreys, hvem jeg har sendt Eksemplarer af Malms Art meddeler mig, at den er iden- tisk med Browns P. lima og dette sidste Navn har saaledes Præce- - dencen. Da Dyret ikke er kjendt, giver jeg i Fig. 3 en Tegning ere eu deraf: Det er melkehvidt af Farve og Leveren skinner brunagtig, — men kun svagt igjennem Skallet; Hovedet er langstrakt omtrent af samme Længde som Skallet, langs Mitten gaar en tydelig Fure og den foreste Del er noget indknebet; Foden bred og seet ovenfra tager den sin Begyndelse. ved Skallets nederste Trediedel; Side- lapperne brede. Tændernes Form i Radula ligner noget P. scabras. Å Fig. 3 a. b. | Hos Utriculus expansus, Jeffr., har jeg ved Radula fundet den Fiendommelighed, at høire og venstre Sidetand afviger baade i Form og Størrelse. Fig. 4 fremstiller et Led af Radula og å, b. Sidetænderne separerte. Det viser sig her, at den høire er ikke allene større og mere sabeldannet, men har ogsaa Folden, der lænker Ledene sammen, mere udviklet end venstre Sidetand. Utriculus obtusus, Mont., indføres her for første Gang i vor 60 levende Fauna. Messrs Crosskey .& Robertson har fundet den fossil ved Kristiania. Det af mig ved Florø paa ca. 30 F. fundne Ex. afviger dog ikke ubetydeligt fra den typiske Form; det er af en betydelig mindre Størrelse og har en forholdsvis større Brede — 3mm. høi og 1,8 bred —, Columellen er saagodtsom ret, og der. findes en liden, men dog tydelig Umbilicus. Vindingernes An-' tal er det samme som hos store engelske Eksemplarer, nemlig 4, saa at jeg har ingen Grund til at antage, at jeg har et ungt Indi- vid for mig; men uagtet her saaledes er ikke uvæsentlige Forskjel- ligheder tilstede, kan jeg dog ikke efter et Eksemplar, der muli- gens kan være en Abnormitet, specific separere dem. Jeg skal imidlertid henlede vore Naturforskeres Opmærksomhed paa den og giver i Fig. 5 en Tegning af mit Exemplar. Mølleria lævigata, Jeftr. M. S., forekommer ved Bergen og Florø omkring 20 F. Den er en ubeskreven Form, som Mr. Jef- freys har fra Færøerne. Den er hvid af Farve, glat, glinsende, med meget fine Vækststriber og tykskallet. Navlen er meget liden og trang. I ydre Form ligner den noget Cyclostrema mitida, Ph., men er betydelig større: 1,5mm. bred og 0,8 høi. Cyclostrema trochoides, Jeff. M. S., er ligeledes en af Mr. Jef- freys ubeskreven Form, som han har fra Biscaya-Bugten. Jeg har fundet den paa ganske grundt Vand ved Florø og 1 Ex. paa 20 F. ved Bergen. Den er karakteristisk ved en lukket Navle, kun en grund Split er tilbage og rundt Mundaabningen noget indenfor Læberanden gaar en temmelig fremtrædende Fortykkelse. Stør- relse: 1,7mm. bred og Imm. høi. Trochus cimereus, Couth., har jeg i et lidet Ex. fra Floni Havn — 30 F. Dette er denne Arts sydligste Forekomst paa euro- pæisk Side. Rissoa turgida, Jetfr. antydede jeg i min ,Oversigt over Ber- gens skald. Moll* (Forh. for 1873), at jeg muligens havde fundet i Korsfjorden. Mr. Jeffreys har havt den Godhed at sende mig Ex. af denne Art, og jeg kan nu med Sikkerhed føie R. twgida til den Bergenske Fauna. Den er senere ogsaa forekommet mig ved Florø 100 til 200 F., men er overalt sjelden. 61 Jeffreysia mitida, Sars. Hydrobia nitida Sars Vidensk. Forh. 1858 Rissoa vitrea Jeffr. B. Conch. IV øg. 41. Formentlang oval, Længden omtrent det dobbelte af Breden, Farven gulhvid, glin- sende og glat, kun en Del fine og uregelmæssige Vækststriber er synlig paa nederste Vinding; paa de øvrige er de meget obscure og kun synlig med stærkere Forstørrelse. Vindingernes Antal 5, den sidste indtager over halve Skallets Længde og er noget buget, de øvrige ere mere cylindriske; Suturen dyb, Apex stump, skin- nende. Mundaabningen lang oval, Læben skarp; den indre Læbe gjør fra Columellen en Bøining ind i Aabningen før den forbinder sig med den ydre. Umbilicus ikke stor, men tydelig og dyb. Stør- relse: Længde 5,5mm., Brede 2,7mm. Fig 6. Denne smukke Art har afdøde Prof. Sars kun fundet i 1 Ex. ved Florø og i Vidensk.-Selsk. Forhandl. for 1858 benævnt den Hydrobia nitida n. sp. uden nærmere Beskrivelse. Det er dette samme Eksemplar, som Mr. Jeffreys for en Del Aar siden saa og antog for en stor Risson vitrea, Mont. Denne Feiltagelse har han . imidlertid senere indrømmet, idet han, ved Prof. Fsmarks Imøde- kommenhed, har faaet Anledning paany at se FEksemplaret og det er ifølge hans Anvisning at jeg opfører den under Slægten Jef- - freysia. Stimpsons Tegning af Rissoa eburnea (Jeffreysia eburnea Ad. Rissoella eburnea Mørck) har en Del Lighed med denne her be- skrevne Form, men det er ogsaa kun Tegningen, som viser nogen Tilnærmelse; den vredne Columell adskiller dem let. Jeffreysia diaphana, Alder., forekommer paa Tang i Korsfjor- den. Ny for vor Fauna. | ÅAclis unica, Mont., har ogsaa Messrr. Crosskey & Robertson å fundet fossil her i Landet (ved Skien); jeg kan nu indføre den i - vor levende Fauna fra Bergen 20 F. - Aclis Walleri, Jeffr., har jeg, siden jeg skrev min , Oversigt over B. skald. Moll.*, fundet temmelig hyppig baade ved Bergen så å Ky og Florø. Paa sidste Sted var den levende ved 200 F. Aclis ventrosa, Jeffr. M. S. Formen konisk, temmelig bred, ved Basis, Farven hvid, gjennemsigtig, glindsende og glat, kun i 62 en bestemt Belysning fremkommer obseure baade Længde- og Tver- striber. Vindingernes Antal 9, der er gradevis tiltagende, den sidste stærkt buget og omtrent %, Del af Skallets Længde; Suturen grund men dog tydelig, og langs med denne er paa levende Eksemplarer et paralleltløbende Baand synlig. Mundaabningen kort oval, noget udvidet ved den nedre Del; Læben skarp; Umbilicus liden og for en Del dækket af den tilbagekastede Columell. Fig. 7. Størrelse 5,6mm. lang og 2,8 bred. Operculum tyndt, hornagtig, noget skjæv og bred pæreformet, Fig. 7 a. | Denne her beskrevne Form har Prof. G. 0. Sars først fundet ved Lofoten og Mr. Jeffreys har foreslaaet foranstaaende Navn for den. Senere er den ogsaa fundet af mig ved Bukken paa 100 F. grov Sand. Beskrivelsen og Figur er efter Exemplarer fra Lofoten, som Prof. Sars har havt den Høflighed at overlade mig og jeg optager denne som den typiske Form. Herfra afviger imid- lertid den ved Bergen forekommende, som jeg derfor vil betegne med Var. minor, der er betydelig mindre af Størrelse, mere cylin- drisk af Form og en forholdsvis noget længere Mundaabning. Fig. 7b. Odostomia acicula, Ph., fandt Dr. Danielsen i Korsfjorden 200 F. i et Eksemplar, der har ikke mindre end 17 Vindinger og maa- ler 11mm. lang; Formen er v. turris Forbes. Det høieste Antal Vindinger, som jeg har seet angivet for. denne Art af nogen For- fatter, er 9. Torellia vestita, Jeffr., fandt Dr. Hansen og jeg udenfor Florø sammen med Waldheimia septigera paa omkring 200 F. Til Mr. Jeffreys Beskrivelse af denne sjeldne Mollusk (B. Conch. IV. Pag. 244) har jeg intet at tilføie, men hans Illustration (V P1.79) synes mig mindre god og jeg giver derfor i Fig. 8 en ny Tegning af den. | Dyret er lyst kjødfarvet næsten hvidt, Foden lang, temmelig smal og strækker sig et godt Stykke fremfor Hovedet, hvor den er bredt afrundet og udvidet; Tentaklerne lange og spidse, ved disses Rod sidde Øinene paa en liden Fremstaaenhed. Fig. 8 a. Tænderne i Radula (Fig. 8 b) ligner meget Trichotropis borealis. Operculum (Fig. 8 c) er øredannet med Nucleus i det ene Hjørne og uregel- mæssig stribet. Det er i Forhold til Mundaabningen meget lidet. 63 | ' Paa ,Porcupine Expedition* blev Torellia vestita fundet paa omtr. 1000 F. udenfor Portugals Kyst AThompson ,The Depth o. the sea* Pg. 183) og ifølge Jeffreys har Prof. Lovén fundet den ved den norske Kyst. Prof. Sars meddeler mig, at han har fundet den ved Aalesund. | Cerithiopsis tubercularis, Mont., har jeg baade fra Bergen og Florø, men kun 1 E. fra begge Steder. Ifølge Jeffreys (B. Conch. IV) har Prof. Liljeborg tidligere fundet den ved Christians- sund. Taranis Møörcki, Malm, forekom udenfor Florø omkr. 200 F. i ualmindelig store Eksemplarer med 7 Vindinger og 7,.5mm. lang. I min ,Oversigt over Bergens skaldækte Mollusker* - (Forhandl. for 1873) opførte jeg Momntacuta Dawsomi, Jeffr. og Bar- leeia rubra, Ad., som forekommende ved Bergen. Da jeg senere er bleven opmærksom paa, at jeg har feilet i min Bestemmelse af disse to Arter, maa de udgaa af Bergens Fauna og den sidste og- saa af Landets. Forklaring over Figurene. Fig. 1a.c. d.e. f.g. Waldheimia cramiums Løkke seet ovenfra I forskjellige Udviklingstrin. 1 b.h.i.k. De samme, Profil. 2 a.b. VWaldheimia septigeras Løkke. 2 c.d. De samme, Profil. 3. Philine lima, Br. » 834a. b. Tænderne i Radula. 4. Et Led af Radula hos Utriculus expansus, Jeftr. 4 a. b. Separerte Sidetænder af samme. 5. Utriculus obtusus, Mont. var. (2). 6. Jeffreysia mitida, Sars. 7. Aeclis ventrosa, Jeffr. 64 . 7 a. Operculum. 7 b. Aclis ventrosa var. minor. 8. Torellia vestita, Jeffr. 8 åa. Dyret af samme. 8 b. Et Led af Radula. 8 c. Operculum. | Om Brugen af de Pincetter, som jævnligen findes i gamle nordiske Gravhauge. Af C. A. Holmboe. I en i dette Selskab for ti Aar siden foredragen Afhandling "fandt jeg Anledning til at fremsætte en Hypothese, hvis Rigtighed jeg nylig har fundet yderligere stadfæstet. Man har i mange nordiske Gravhauges Kammere fundet Pin- cetter (smaa Tænger), om hvis Brug man kun har havt løse Gis- ninger, idet Nogle have kaldt dem Skjæggetenger, menende, at man brugte dem til dermed at nappe Skjægget ud, Andre mente, at man ved Hjælp af dem trak Traaden igjennem, naar man syede.*) 1) Hr. Justitsraad Heubert, Direeteur for det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn, giver i et Brev til Professor Stephens, trykt paa Engelsk hos Brent Researches in the Saxon cemetaries at Sarr, London 1864—68. S. 42. Anm. Han giver sin Mening om Pincetterne tilkjende i følgende Udtryk: ,Af Pincetter (pincers or Tweezers) eier Museet et solid og elegant forarbeidet Specimen af Guld, og om- trent to hundrede af Bronce. Med Hensyn til, hvorledes disse Gjenstande have været anvendte, maae vi henlede Opmærksomheden paa et Par særegne Omstæn- digheder. I de Urner af Leer, som fyldte med brændte Been, henhørende til Bronce-Alderen, hvilke saa ofte findes i Gravhaugene i dette Land, finde vi ofte en liden Kniv, en Syl, en Pincet og et Par andre Sager af Bronce, saasom en Ring, en Haarnaal, en Dobbeltknap o. s. v. og jeg troer, at den almindelige Mening er rigtig, at disse Urner indeholde Levninger af Qvinder; at Kniven, Sylen og Pincetten have været den afdøde Dames Sy-apparat. Vi maae derhos erindre, at Klæder af Skind maae antages at have været almindelige i en meget tidlig Periode. Men, som de veed, har man ofte fundet Klæder af simpelt væ- vet uldent Tøi, syede med ulden Traad. Men saadanne uldne Klæder have, som Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 66 I min anden Artikel om Helleristninger*') har jeg fremsat den Mening, at de mange Fodspor eller Skoe, som blandt andre Figu- rer findes paa Klipper og Stene, have til Hensigt at forsyne Afdøde med Fodtøi paa Vandringen til Valhal, ligesom Forsyningen med Helskoe skulde sikkre den forøvrigt barfodede Vandrer for at saa- res af de mange Tornebusker, ban havde at passere paa Veien til Hel. I Yorkshire i England har man endnu i vore Dage fundet Spor til den Troe, at man efter dette Liv maa vandre barfodet gjennem et stort Land, fuldt af Torner og Lyng og at man derfor gjør vel i allerede her i Livet at sikkre sig Adgang til at erholde Skoe, naar Døden indfinder sig, og saadan Hjælp sikkrer man sig ved her i Livet at forære et Par nye Skoe til en Fattig.) I en Anmærkning tilføiede jeg: ,En lignende Forestilling lig- ger maaske til Grund for den Skik, at lægge smaae Tænger (Pin- cetter) mellem de brændte Been i Gravurnerne, for at den Afdøde paa sin Reise kan have et Redskab, hvormed han kan drage ud de Torner, som fæste sig i hans Fødder under Vandringen gjennem det tornefulde Land. Lama'erne i Tibet, som i Regelen gaae bar- fodede,*) have sædvanligen ved sin Rosenkrands eller Bedesnor det synes, været meget mindre i Brug og mere kostbare end Skindklæder. Komme vi nu til de omtalte Gjenstande, skulle vi see, at saadanne Broncesager, som Kniv, Syl, Pincet, vare ganske nødvendige for at sye i Skind eller Læder. Kni- ven blev brugt til at skjære til, og at danne de tynde Remme eller Traade af Skind, Sylen til at bore Huller, og Pincetten til at tage fat i Traaden og drage den igjennem Hullernc*. ') Forhandl. i Vidensk.-Selsk. 1865. S. 202 fig. ?) Blandt de mange Overeensstemmelser, som ere bemærkede mellem Indernes og de hedenske Nordboeres Anskuelser, er ogsaa den, at ifølge Indernes Mythologie have Synderne efter Døden at gaae 680,000 Mile, for at komme til Yama's (Un- derverdenens Dommers) Bolig, og blandt de Plager, de paa denne Vandring have at udstaae, er ogsaa den, at passere mellem Grenene af Træer, som ere besatte med Torner. Ward, e view of the history, litt. and religion of the Hindus 3 ed. Vol. IL. p. 167. At man nemlig tænkte sig Veien til Hel meget lang, kan man slutte deraf, at Hermod, da han drog til Hel, for at underhapdle om Bal- ders Tilbagegivelse til Livet, red paa Odins hurtigløbende Hest Sleipner i ni Nætter gjennem dybe og mørke Dale førend han naaede frem. 3 Skoe saa Schl.ikke i Tibet undtagen paa Kloster-Forstanderes Fødder. 1. c. p. 173. 67 hængende en Øreskee, nogle Naale og en Pincette. I det Schlag- intweit i Buddhisme in Tibet p. 174 ofhtaler denne Skik, bemær- ker han derved: ,Pincetter ere i Brug endog blandt de raaeste Folkestammer, som gaae næsten nøgne; de behøve dem nemlig til at drage Tornerne ud med*. Han tilføier, at man har fundet Pin- cetter i de ældste Grave i de frankiske Høie i Bayern. Lignende Pincetter ere fundne i angelsaxiske Grave i England. Jeg har nylig stødt paa en Beretning, som yderligere bestyr- - ker Rigtigheden af min Hypothese. Der er i Journal Asiatique VI Série T. XVII aftrykt en Reiseberetning af forhenværende fransk Handelsagent i Djeddah, Mekkas Havn ved den arabiske Havbugt. Han kom til et Sted, hvor der fandtes en Mængde Mimosa'er, og bemærker derved, at Mimosa, af Araberne kaldet 'unfut, er det tornefuldeste af alle de Træer, som omtales i gamle Sagn. Han siger L. 99: ,Jeg spurgte en Beduin, hvorledes han kunde lade sine smaae Børn løbe om i Sand, der var besaaet med Mimosa- Torner. Han viste mig en Syl og en liden Tang, som Beduinerne stedse bære hos sig, og som de bruge til dermed at uddrage af sine Fødder de Torner, som de ere fordømte til at betræde*.*) Benævnelsen Skjæggetænger er i de nyere Beskrivelser over Gravtund gjerne ledsaget af et Spørgsmaalstegn, hvorved Beskri- veren betegner sin Tvivl om Benævnelsens Rigtighed; en vel be- grundet Tvivl, da man ikke har kunnet paavise, at det hos noget- somhelst Folk har været Skik at nappe Skjægget af sig. Hvad den anden Gisning angaaer, da er Hr. H.s Opfattelse meget sindrig; men paa den ene Side mangle vi ogsaa her Analo- gier, og paa den anden svækkes dens Sandsynlighed derved, at Pincetter ere fundne i Grave over Mænd. | * At det i ældre Tider ogsaa i Indien ansaaes som en Selvfølge, at man ved at vandre om paa Marken ikke kunde undgaae at erholde Stik og Rifter af Tor- - mer, sees af en af de Ceremonier, hvorméd Templer til Vishnu indvies. Præsten bringer nemlig foran Gudsbilledet en Lampe, til Minde om den Lampe, som, Krishna (en af de Skikkelser, hvori Vishnu aabenbarede sig), efterat have vogtet Kjør kom hjem, tændtes, for at undersøge, hvor Torner havde fæstet sig i hans Fødder eller andre Steder af Legemet. Ward. I. c. II. p. 21, Å 68 Jeg har i min ovennævnte Afhandling leveret en Liste over nogle saadanne Gravfund, hvor Pincetter ere fundne tildeels i For- ening med Naale og Øreskeer. Jeg maa her tilføie, at i Beskri- velserne Udtrykket Naale ofte er brugt om Gjenstande, som ved nøiere Eftersyn ere befundne at være Syle; omtrent Halvdelen er nemlig firkantet for at sættes i Skaft. Flere ere fundne med Skaft, der som oftest ved Berørelse er hensmulret; men nogle faa haves i det oldnordiske Museum i Kjøbenhavn med bevaret Skaft. Hosstaaende Træsnit fremstille to Pincetter, den ene i For- bindelse med Øreskee, og to Syle, den ene uden Skaift. Fuld Størrelse. Da man nu med Vished veed, at saadanne Sager den Dag idag ere i Brug i Tibet og i Arabien, som Redskaber til at drage Torne ud af Fødderne eller andre Legemsdele, tør man neppe nære Tvivl om, at lignende Redskaber have tjent tillignende Øiemeds Opnaaelse i vort Norden; og man vil finde, at der er større Føie til for Efter- tiden at kalde Pincetten Tornetang end Skjæggetang. Bidrag til Kundskaben om de norske Nudibranchier. Af HB. Friele og G. Armauer Hansen. De nøgne Mollusker have hidtil været meget forsømte hos os; det er paafaldende, med hvor faa Arter vor Fauna i denne Retning er blevet beriget siden O, F. Miillers Tid, medens flere af dennes Arter ikke ere gjenfundne, saa meget mere paafaldende, fordi Eng- land har saa stor en Rigdom paa Nudibranchier; dog have vi en længere Kystlinie end hint Land, de klimatiske Forhold ere ikke væsentligt forskjellige og heller ikke skulde der synes at mangle andre Betingelser for en rig Udvikling af disse hovedsageligt lito- rale Former, Den bohuslehnske Fauna synes ogsaa ifølge Lovén (Index Molluscorum, Kgl. Vetsk. förh. 1846) at være rig paa disse Dyr. Vi have kun et Aars Tid specielt søgt efter nøgne Moliusker og hidtil kun paa to Lokaliteter, nemlig i Bergens Omegn og ved Florø; men vor altsaa forholdsvis ringe Erfaring synes dog allerede at bekræfte Formodningen om, at vor Kyst neppe vil staa tilbage for Landet hinsides Nordsøen i Rigdom paa Former, naar den blir omhyggeligt undersøgt. Af hidtil fundne Dyr have vi de fleste tilfælles med England, enkelte synes dog at være særegne for vore mere arktiske Forhold. Det er især Tangbeltet, der har givet den rigeste Fangst, og de samme Arter, som Alder og Hancock angive som forekommende i Stranden mellem Stene, forekomme her paa Tangen især paa Laminarier; Fucusarterne ere forholdsvis fattige og hovedsagelig kun Tilholdssted for Doris muricata og pilosa. Imellem og under 70 Stene i Stranden have vi fundet Doris obvelata, bilamellata og tuberculata, men endnu ingen EFolidier. Vi agte at fortsætte Undersøgelsen af vor Nudibranchiefauna og fra Tid til anden meddele korte Redegjørelser for vore Fund. De nedenfor angivne Arter ere alle fundne af os med Undtagelse af Doris zetlandica, som vi dog havde Anledning til at iagttage levende. Doridæ. 1. Doris tubercnlata, Cuv. Almindelig langs hele Kysten fra Finmar- ken til Kristianiafjorden (Sars, Arbo, Danielsen, Koren), 2. Doris obvelata Miiller. — — Lovén. Index Molluscorum. — repanda Ald & Haneock Brit. Nudibr. Moll. — — Meyer & Møbius, Fauna der Kieler Bucht. Almindelig langs Kysten fra Finmarken (Sars) til Kristiania- fjorden (Asbj). Vi finde med Lovén, at D. repanda A. & H. er Millers D. ob- velata og bibeholde derfor det ældste Navn' 3. Doris gilabra, n. sp. Farven hvid, med Tentakler og Branchier gule. Med Lupe- forstørrelse var ingen Tuberkler at opdage paa Kappen, der deri- mod ligesom hos D. obvelata langs Randen var forsynet med spredte intenst svovlgule Pletter. Kappen rager ikke langt udo- ver Foden. Formen langstrakt oval. Leveren skinner brun igjennem. Længden 10mm. Radulaformel 40. 1. 40. 70 Rader Tænder; disses Form meget lig D. obvelata's. Denne Doris fandtes i kun et Exemplar paa 200 Favnes Dyb udenfor Florø, og den kunde kanske ansees for alene at være en Dybvandsvarietet af D. obvelata; imidlertid synes den fuldstændige Mangel paa Tuberkler og det langt større Antal Tænder at beret- tige til dens Opførelse som ny Art. 4, Doris zetlandica, A. & H. er fundet af Overlæge Daidelketd Finmarken og i Korsfjorden, paa sidste Sted paa ca. 100 F. I Brit. Conch. Jeffreys, V. p. 84 findes en ufuldstændig Beskrivelse af den og hos A. & H. findes alene Tænderne fremstillede; vi give 71 derfor en Beskrivelse af det af Danielsen i Korsfjorden indfangede Exemplar, som vi kunde iagttage levende. Formen er aflang, noget bredere bagtil end fortil, Fodén rager udenfor Kappens bagre Rand. Dyrets Farve er gjennemskinnende hvid med tæt- staaende opake kridthvide Pletter undtagen paa Undersiden af Foden; Tentaklerne og Branchierne svagt gule. Leveren er inten- sivt blaa, skinner stærkt igjennem saavel Kappe som Fod, og idet de opake hvide Pletter træde skarpt frem mod den blaalige Grund, giver dette Dyret et meget eiendommeligt Udseende. Kappen er besat med smaa spidst koniske Tuberkler. Rygtentaklerne kølle- formige, bladede, Oraltentaklerne knudede. Branchierne 6, dob- beltgrenede. Saavel Kappen som Rygtentakler og Branchierne ere tæt gjennemsatte med Kalknaale af variabel Længde, forskjel- ligt krummede og besatte med Knuder. Længden 19mm. Radula som hos Å. & H. beskrevet. Uagtet den for en Doris paafaldende blaa Farve af Leveren hverken findes omtalt hos Jeffreys (der kun angiver Farven af Dyret: ,white or yellowish* eller hos Ald. & Hanc., saa er Qverensstemmelsen i Tandbygningen mellem vort Exemplar og A. & H. Zetlandica saa stor, at der neppe kan være Tvivl om, at det jo er samme Art. Længden svarer ogsaa til den af Jeffreys angivne. Lamellidoris. 5. Doris bilamellata, L. angivet af Sars fra Finmarken. Ikke sjelden ved Bergen. 6. Doris muricata, Mill. forekommer langs hele See om Vaa- ren overordentlig talrig paa Tangarter. 7. Doris Lovéni, A. & H. er allerede i 1829 af Prof. Sars i hans »Bidrag* beskrevet som D. muricata Mill.? og burde derfor helst bære Sars's Navn; for ei at forøge Synonymien beholdes det af A, & H. givne Navn. Radulaformel 12. 1. o. 1. 12. (Tab. 2. fig. I.) Hyppig ved Bergen og Florø. Acantoodoris. 8. Doris pilosa Mill. 72 Doris fusca Lovén. — tomentosa Lovén. Denne Forms rige Farvevariationer fra næsten sort violet gjen- nem rødt og gult til hvidt er omtalt af de fleste. Prof. Sars har i Nyt Magazin 6 med Rette indsluttet D. tomentosa, Lovén under D. pilosa, skjøndt Varieringen her ogsaa rammer mere end Farven, idet Kappens Tuberkler ere mere langstrakte, lanceolate, og Ten- takelskederne mere udviklede end hos den typiske Form; der fin- des imidlertid alle mulige Overgange, og i Tænderne synes efter talrige undersøgte Exemplarer ingen Variation at finde Sted. Denne Form er overordentlig hyppigt forekommende paa Vest- landet og er angivet fra Finmarken til Kristianiafjorden (Sars, Asbj, Danielsen). I den af A. & H. leverede anatomiske Beskrivelse af D. pilosa findes ikke omtalt, at dens Penis er forsynet med Gjenhager (Ag- nor) fg. II. Polyceridæ. 9. Goniodoris Damielssemi n. sp. Formen langstrakt oval. Kappen dækker omtr. % af Dyret. Kapperanden er bølgeformig, forsynet med hvasse Spidse i regel- mæssige Afstande, Kappen ender bagtil med et konkavt Indsnit, der optages af Branchierne, og bagenfor disse kommer Foden til- syne som en tungeformig Spathel forsynet med en teml. høi Ryg. Langs Ryggens Midtlinie strækker sig en høi, skarp takket Kam, der begynder mellem Tentaklerne og ender ved Branchierne. Ten- taklerne lange og tynde, glatte paa Forsiden, paa Bagsiden lami- nerede med en Fure langs Midten, Toppen glat. Branchierne 6 1?) sidde i en ikke afsluttet Ring, ere enkelt lappede og bære i Top- pen en teml. stor gulgrøn Knop. Farven er forresten hvid und- tagen paa de fieste af Kapperandens Spidse, Rygtentaklernes Top- pe og den forreste Del af Hovedet, der ligesom Branchiernes Ende- knoppe ere gulgrønne, kun mindre stærkt farvede. Foden er fortil bred med to korte Lapper og ender bagtil tungeformig. Hovedlappen er næsten lige bred som Fodens for- reste Del, jævnt afrundet. Mundpartiet kan skydes frem og viser 73 sig da som en konisk Tap med Mundaabningen som en perpendi- kulær Spalte for Enden, og forsynet med to korte Tentakler; Ho- vedlappen eller Velum skydes herved ind'under den forreste Kappe- rand og naar denne løftes iveiret sees Mundpartiet ogsaa fra oven. Genitalaabningen paa høire Side lidt bagenfor Hovedet. Kalknaale findes i Kappe, Fod, Teptakler og Branchier, og det er Bundter af teml. lange Naale, der danne Kapperandens Spidse og den høie, Kam langs Ryggen. Naalenes Form er knortede Stave og deres Antal meget stort, saa Dyret er teml. rigid. Radulaformel 0. 1. 0. 1. 0. Hos A. & H. findes Slægten op- ført med 1. 1. 0. 1. 1; vi have ikke kunnet opdage nogen rudi- mentær Sidetand hos vor Art. Formen af de store Tænder er omtrent den samme som hos G. nodosa, kun er Basis en Del bre- dere og længere. Dyrets Længde 8mm. Kun et Exemplar fundet i Bergensfjorden paa ca. 20 F., ste- net Bund. Dyret var i Fangenskab meget trægt i sine Bevægelser: 19. Ancula cristata, Alder. fundet paa en enkelt Lokalitet ved Bergen, Puddefjorden; teml. hyppig. Ny for vor Fauna. 11. Polycera quadrilineata Måll. almindelig i alle sine Variationer. Forekommer fra Nordland til Kristianiafjorden (Sars, Koren, Brøg- ger). P. quådr. har Gjenhager paa Penis fg. III. 12. Polycera ocellata A.& H. Ved Bergen og Manger. Ny for vor Fauna. 13. Triopa claviger Måll. Almindelig langs hele Kysten. Polybranchiata. Tritonidæ. 14. Tritomia plebeia, Iohnst. Ved Florø. Funden i Kristiania- fjorden af Brøgger. Dendronotidæ. 1u. Dendronotus arborescens, Mill. er hyppig langs hele Ky- Sten og opnaar i Finmarken den betydeligste Størrelse, at dømme efter Exemplarer, som Dr. Danielsen har medbragt derfra. Melibinæ. 16. Doto coronata Gml. Teml. almindelig paa Laminarier ved % 74 g Bergen. Tidligere angivet fra Finmarken, Kragerø og Kristiania- fjorden (Sars, Asbj., Brøgger). 17. Doto crassicormis, M. Sars. Lerosen nær Bergen paa 100 F. paa Hydroider. Kristianiafjorden (M. Sars) og udenfor Kristian- sund 40—60 F. (G. 0. Sars.) Radulaformel 0. 1. 0. Fg. IV. Eolididæ. Cuv. - Eolis Cuv. 18. Hollis papillosa Lin. Fra Bergen til Finmarken (Sars). Facelina A. & H. 19. Eolis auriculata Mill. Zool. Dan. V. IV. Fg. 1. PI. 138. - Formen langstrakt. Mundtentaklerne lange, tynde, Rygten- taklerne ligeledes og ringede. Øinene synlige noget bagtil og udad for Tentaklerne. Papillerne sidde i 4 Grupper paa hver Side, ere tynde, traadformige. Hver Gruppe indeholder Papiller af forskjel- lig Længde, i de to forreste ere de længste endog længere end de lange Rygtentakler, omtrent halvt saa lange som det hele Dyr, i de to bagerste ere de gjennemsnitligt kun halvt saa lange som i de to forreste. Foruden ved Papillernes Længde udmærke de to forreste Grupper sig ogsaa ved hines større Antal. Foden har to korte spidse Vinger. Farven er svagt rosenrød, Papillerne lyst gulbrune med hvide Spidse, Rygtentaklerne noget stærkere brune ligeledes med hvide Spidse, Mundtentaklerne af Kroppens Farve med hvide Spidse. Omkring Mundaabningen, især nedad, er der — en teml. stærk karmoisinrød Farve, der taber sig forover og udo- ver Tentaklernes Underside. I selve Mundaabningen ser man de to intensivt rødfarvede indre Læber omgivne af en lysere Ring. Kjævernes Griberand har en enkelt Rad smaa Tagger. Radula 14 Tænder, Formelen 0. 1. 0. Tænderne har en stærk Midttag og 7 Sidetagger. Fg V. Længden 12mm. Neldeorganerne ere meget store og af to forskjellige Former, der findes om hinanden i de samme Sække. Den ene Form er den almindelige ovale, den anden derimod er en to til tre Gange længere, noget krummet pølseformig, med den ene Ende bredere end den anden; i den brede Ende er Traaden fæstet og dennes 75 Spiralsnoninger kunne sees taalelig tydeligt et Stykke nedover men kunne ikke følges i dens hele Længde, der synes at være ganske betydelig. Fg. VI. Forskjellige” Former af Neldeorganer hos samme Dyr er allerede tidligere angivet af Bergh. Vidensk. Medd. 1861 Om Forekomsten af Neldefiim hos Mollusker. Den ufuldstændige Beskrivelse og Tegning i Zool. dan. umu- liggjør en nøiagtig Sammenligning, men vi antage dog det her beskrevne Dyr for at være Miillers Doris auriculata. Den er af os funden ved Manger; Miller angiver Stat som Findested. 20. Eolis coronata Forbes. Forekommer i stor Mængde ved Florø. Ny for vor Fauna. Coryphella Gray. 21. Eolis rufibranchialis Johnst. Da denne Art ikke er angivet af vore Faunister, medens den dog er meget hyppig, ere vi tilbøielige til at tro paa en Forvex- ling med E. branchialis Mull., der er angivet af alle fra de for- skjelligste Dele af vor Kyst. Vi tro dette, fordi Lovén har udtalt Formodning om disse to Arters Identitet, og fordi E. branch. Måll., skjønt ogsaa hyppig, meget lettere oversees paa Grund af dens Lidenhed. Omkring Bergen og ved Florø meget talrig paa Tang. 28. Eolis Landsburgi, A. &H. Denne sjeldent pargtfulde Eolis have vi kun fundet ved Florø i 1 Exemplar. Tænder og Kjævens Griberand Fg. XV. Midttanden har i sin Form en fuldstændig Lighed med Midttanden hos Gruppen Galvina. Ny for vor Fauna. 23. Eolis verrucosa M. Sars. Denne Form er beskrevet og vel afbildet i Sars's ,Bidrag* 1829. Sars angiver den fra Bergens- fjorden, vi fandt den ved Manger. Radulaformel 1. 1. 1. Fg. VIL. Kjævernes Griberand bærer foruden Tagger langs Randen et maadeligt Antal mindre saadanne paa den indre Flade Fg. VIII. CGratena Dyh. Montaqua, Flem, Cavolina, Brug. Eolis branchialis, Måll., Zool. dan. IV Pl. 119 F. 5. 76 Da vi som ovenfor bemærket tro, at denne Art ikke er rigtig erkjendt, hidsætte vi en Beskrivelse af den. Formen meget slank. Oraltentaklerne lange, tynde, Rygten- taklerne omtr. halvt saa lange, tykke, Papillerne længere end de | sidste igjen, indtil + af Dyrets Længde, trinde, sidde i 4 — 6 langt fra hinanden staaende Rader. Foden har fortil større Vin- ger end sædvanligt i denne Gruppe og ender bagtil ganske spids. Farven gjennemskinnende hvid, oversaaet med opake hvide Pig- mentflekker, stundom saa tæt, at hele Dyret blir kridthvidt; un- dertiden, men sjeldent, forekomme gule Pletter. Rygtentakkerne ere tæt bruntpunkterede, stundom næsten sorte, med hvide Toppe, Langs Ryggens Midtlinie skinner Leveren igjennem som en lys gulrød Stribe med dens Grene ud til Papillerne. Radula 22 — 24 Tænder, Formelen 0. 1. 0. Fg. IX. Kjævernes Griberand er forsynet med lange spidse Tagger, indenfor hvilke der sidder 2 — 3 Rader kortere og stumpere. Fg. X. Skjønt ikke i alle Dele svarende til de af Bergh opstillede Grændser for Slægten Cratena henføres den dog foreløbig under denne. 25. bEolis olivacea, A. & H (?) Et Exemplar, som vi have fundet ved Manger, har hvad Farve, Arrangement af Papiller og Tand- form angaar megen Lighed med Å & H.'s E. olivacea, men deri- mod vare Rygtentakkerne klubdannede eller omtrent af samme Form som Papillerne. Vi henføre det foreløbig under denne Art, til det lykkes at fange flere Individer. Den er ny for vor Fauna. Galvina, A. & H. Hos de Arter, der henhøre under denne Gruppe, er Tandbyg- ningen saa overensstemmende, ialfald hos de af os hidtil fundne Former, at den ikke kan bruges som Artsmærke. Vi kunne be- kræfte Bergs Iagttagelse'), at Sidetænderne ere store firkantede Plader forsynede med en spids Tag; alene denne sidste er seet af A. & H. Den store Centraltand bærer altid en stor, langt frem- ') Danske Videnskabs-Selskabs Skrifter 1864. Anatomiske Bidrag til Kundskab om Aolidierne. 77 ragende medianstillet Tag og et vexlende Antal mindre laterale Tagger. Disses Antal skulde nærmest kynne benyttes som Arts- mærke, men det varierer ikke alene hos Dyr af utvivlsomt samme Art men ogsaa hos de enkelte Exemplarer. Vi kunde derfor, da Tænderne er det, der hos de nøgne Mollusker synes at fremvise den største Konstants, være tilbøielige til at anse de af os hidtil fundne 4 Former for kun at være Varieteter af en og den samme Art. Men da de ydre Karakterer dog lade til inden visse Grænd- ser ogsaa at være taalelig konstante, maa det ikke destomindre være det hensigtsmæssigste at give de forskjellige Varieteter egne Artsnavne. Medens vi saaledes her opføre en (to ?) nye Arter, maa vi derimod efter Undersøgelse af en talrig Mængde Exempla- rer antage, at Eolis tricolor, Forb, og E. Farrani, A. & H., rettegt slaaes sammen til en Art, da det er umuligt at drage nogen Grændse mellem Overgangen mellem disse to Former. 36. EFolis picta, A. & H. Ved Florø paa Laminarier. Ny for vor Fauna. 27. EHolis tricolor, Forbes. — — Farrani, A. & H. Forekommer i store Mængder ved Florø, ligeledes paa Lami- narier. Ny for vor Fauna. 28 E.olis exigua, A. & H. (?) Skjønt vi aldrig have fundet Exem- plarer, der fuldkommen stemme med den af A. & H. givne Teg- ning og Beskrivelse, idet de talrige Eyemplarer, vi have havt, al- tid have været uregelmæssigt brunflekkede, og Payillernes Form - tildels have været noget afvigende med en stærkere Indsnøring i Toppen, opstille vi dog vort Dyr foreløbigt som E. exigua, da hine Forfattere angive den nævnte Farvevarietet, og der kunde være Tanke om, at vi endnu ikke havde truffet paa helt udvoxede Indi- vider, da vore største Exemplarer ikke maale over 5mm. De have dog været kjønsmodne. Vor Form nærmer sig i ydre Karakterer i Grunden mere til E. picta, men den har samme Antal Papiller Som EF exigua, og Ægsnoren er ikke som hos E. picta bægerfor- mig, men danner som hos E. exigua en liden Klump. Hvis Meyer & Møbius's Art fra Kielerbugten er den virkelige 78 E. exigua, saa vilde der være en Forskjel i Tandbygningen. Kjæ- vernes Griberand er enkelt tagget, men Taggerne ere knortede. Fg. XI. - Tænderne Fg. XII. S ! 29. EFolis flavescens, nu. Sp. Formen slank; Oraltentaklerne lange, Rygtentaklerne tynde, glatte omtr. 1 længere, ca. 1 af Dyrets Længde. Øinene teml. langt fra hinanden bagtil og udad for Tentaklerne. Papillerne lange, teml. tykke, staa tæt sammen i 7 til 10 Rækker med 3—5 i hver. Foden næsten uden Spor til Vinger fortil, bagtil afrundet eller stumpt tilspidset. Farven er hvid til lysgul, kun sjeldent med smaa brune Pletter over Ryggen. Leverprocesserne i Papil- lerne gule, disses Toppe hvide. | Radula 35 Rækker. Tænder Fg. XIII. Længde 10mm. Alverstrømmen og Manger. Tergipes. 30. Eolis despecta, Johnst. Hyppig paa Laminarier ved Bergen og Florø. Ny for vor Fauna. Calma, A. & H. A. & H. karakterisere Slægten saaledes: ,Kroppen sammen- trykt, noget bred, Tentaklerne enkle, korte, lineære, Branchierne lineær — fusiforme, grupperede paa cylindriske Stilke. Foden bred, dens forreste Hjørner skarpe. Tungen liden og smal med en en- kel Tand.* Vi have fundet en EFolis, som vi maa henføre tii denne Gruppe, skjønt ikke alle ydre Karakterer svarer til de af A. & H. opstil- lede Kjendetegn, i det Tentaklerne hos vort Dyr ere teml. lange og Branchiegrupperne ikke sidde paa Stilke, men lige paa Krop- pen som sædvanligt. Foden har derimod de af A. & H. angivne Karakterer. Angaaende Radula bemærker A. & H. ved den eneste Art i denne Gruppe, E. glaucoides, at de kun have seet den i Profil og at det ei har lykkets dem at faa de enkelte Tænder se- parerede, og at den derfor ser ud som et sammenhængende Baand. Dette sidste er rimeligvis det sande Forhold hos E. glancoides, ligesom det er det hos vort Dyr. Radula danner nemlig i egent- ligste Forstand en Rasp, der bestaar af et eneste sammenhæn- 79 gende cbitinlignende Baand, hvis øvre Flade er tværfuret, saaledes at man i Profil langs den øvre Rand ser*en Række svagt frem- ragende Tagger. Der findes saaledes ingen separate Tænder. Tungen er yderlig liden. 31. Folis albicans, n. sp. Hovedet fremstaaende, indknebet om Halsen, Oraltentaklerne lange, tynde, Rygtentaklerne ligesaa, lidt kortere. Kroppen lang- strakt med Papillerne siddende umiddelbart paa Ryggen i 9 Grup- per paa hver Side. 3 i de 6 forreste, 2 i de 3 bagerste. Papil- lerne langstrakt koniske omtr. lige lange som Oraltentaklerne. Øinene bag Rygtentaklerne, lidet fremtrædende. Foden er over- ordentlig bred, har fortil to smaa skarpe Vinger, er bagtil afrun- det. Farven er for Hoved og Fod gjennemskinnende hvid, Oral- tentaklernes Toppe med opake hvide Punkter, Ryggen svagt grøn- gul med en skarpt fremtrædende hvid Stribe langs Midten, Papil- lernes Leverprocesser lysegule. Dyret er i det Hele meget lyst og giver et overveiende Ind- tryk af hvidt. Hertil bidrog hos vort Exemplar meget, at det ægfyldte Ovarium skinnede igjennem langs begge Sider af Ryggen med Forgreninger omkring Basis af Papillerne. Imellem Øinene er en liden rød Flek. Længden 15mm., Fodens Bredde 5 mm. Kjæverne smaa, tynde, med glatte Griberande. Radula som ovenfor beskrevet Fg. XIV. Fundet i et Exemplar ved Florø paa Fucus. Pellibranchiata. Elysiadæ. 32. Elysia viridis, Mont. Langs hele Kysten. Limapontiadæ. 33. Acteomia corrugata, A. & H. Kun fundet ved Bukken, nær Bergen, af H. Friele (Forhandl. 1873). | 24. Limapontia nigra, Johnst. almindelig langs hele Kysten - til Hammerfest. | 80 ; p Tab. 2. Fig. I. A. Doris Lovéni. En Tandrække. B. do. Enkelte Tænder. — IL. Doris pilosa. Enden af penis med Gjenhager. — III. Polycera quadrilineata. Et Stykke af penis. — IV. Doto crassicornis. Tænder. — V. Eolis auriculata. Tænder. — VL do. Neldeorgan. — VII. Eolis verrucosa. Tænder. — VIIL do. Et Stykke af Kjævens Griberand. — IX. FEolis branchialis. Tænder. — X. do. Stykke af Kjævens Griberand. — XL Eolis exigua (?) Tagger på Kjævens Griberand. = XII, do. Tænder. — XIII. Eolis flavescens. n. sp. Tænder. — XIV. KEolis albicans, n. sp, Radula. — XV. Eolis Landsburgi. A. Tænder, B. Kjævens Griberand. — XVI. Eolis rufibranchialis. Kjævens Griberand. Om Indskuddene i Fagrskinna". Af Dr. Gustav Storm. Ei Den mærkeligste og værdifuldeste Kilde til Norges Oldtids og Middelalders Historie er næst Heimskringla den Sagasamling, som man i nyere Tid efter det ene Haandskrift har benævnt ,Fagrskinna*. Dens ældre og egte Navn synes, som det andet Haandskrift angiver, at have været Noregs konungatal, thi dermed stemmer Titelen paa den Sagasamling, som ved Kong Haakon Haakonssøns Dødsleje i Dec. 1263 blev oplæst for ham; den kal- des af Sturla Thordssøn ,Konungatal frå Halfdani svarta ok sidan frå öllum Noregs konungum* med det senere Tillæg ,framan til Sverris*. Begyndelsespunktet Halvdan svarte og Endepunktet Sverre alder saa ganske sammen med den levnede Sagasamlings Indhold (ligesom Titelen), at det for mig ikke er Tvivl underkastet, at samme Værk er ment". Af denne Sagasamling er nu intet gam- melt Haandskrift bevaret, kun Afskrifter fra 17de Aarh., der alle maa henføres til to Hovedhaandskrifter, A, som Torfæus kaldte Fagrskinna, og B. Intet af disse Haandskrifter har været Origi- nalen, men de giver ved sin resp. Ordning ganske direkte tilkjende, hvorledes' denne har seet ud, særlig naar man sammenligner dem med den øvrige Kongesagalitteratur. To enkelte Steder i Sagasam- lingen er isaahenseende afgjørende. Ffter Cap. 14, der ender med, at Harald haarfagre efter at have underlagt sig hele Norge ,fridadi * Sml. ogsaa Maurer, Uber die Ausdriicke etc. p. 168. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 6 ss 82 vel land sitt ok sidadi*, følger i B umiddelbart Cap. 20 om Haralds Børn uden Lakune eller Betegnelse af nogen saadan; dette er Samlingens gamle og egte Ordning, thi begge Capitler er ordret og å Sammenhæng afskrevne efter dens Kilde Agrip. Men i Fagr- skinna er Sammenhængen afbrudt og et langt Stykke om Ragna Adilsdatter og Hertug Gudorm indskudt uden Forbindelse med det foregaaende eller efterfølgende; dette Stykke, Cap. 15—19, der ogsaa staar i Strid med hele den islandske Sagatradition, er alt- saa uegte og tilhører ikke den oprindelige Samling. Paa lignende Maade forholder det sig med Beretningen om Halvdan svartes Død og Begravelse Cap. 4: i B fremlægges den korte Beretning herom, der ordret er tagen fra Samlingens ældre Hovedkilde Ågrip og derved angiver sig selv som egte; i Fagrskinna har vi en læn- gere Fortælling, der hænger sammen med dettes Cap. 2 om Halv- dans Giftermaal med Dag frodes Datter, og ligesom dette staar i direkte Strid med den ældre islandske Tradition. Heller ikke de senere Islændinger, som har benyttet ,Noregs konungatal*, Snorre (i Heimskr.) og Jön Poråarson (i Flatöbogen I), antyder med en Stavelse, at de kjender disse Afsnit, medens de ellers laaner lange Stykker netop fra de foregaaende og efterfølgende Kapitler af ,Konungatal*'. Grunden hertil kan kun være, at Cap. 2 og 4 (i A's Redaktion) ikke hører til den oprindelige Samling. I Cap. 214 ophørte Haandskr. Fagrskinna med Ordene ,nær kaupstö- dum* (S. 145, 6 f. n.) og gik uden Antydelse af Lakune? over til at fortælle Cap. 216: Eftir fall Haralds Siguröarsunar 0. S. V. Og deri stemmer Samlingen med sin Kilde paa dette Sted, ,Mor- kinskinna*, der kun tilføjer en Stamtavle paa to Linjer, og med sin Efterfølger Snorre, der kun nøjere holder sig til Morkinskinna. Men her har Haandskr. B gaaet ganske paa egen Haand. Uagtet Samleren af Princip ellers holder sig strengt til hvad der direkte angaar Kongerne, har Skriveren af B ikke kunnet modstaa Fri- " Sml. herom Snorre Sturl. Historieskriv. Side 75, 118. ? Se Udgavens Fortale Side XIV, 83 stelsen, hvor Reinsættens Stamfader nævnes, til paa dette Sted at indføre et fuldstændigt Slægtregister forædenne Æt og dertil end- videre at knytte den beslægtede Arnmødlingeæt. Heller ikke dette Tillæg er altsaa originalt i ,Konungatal*; det har heller ikke væ- ret bekjendt for Snorre, hvad der tydeligt kan sees, naar man sam- menligner Arnmødlingatallet med Heimskringlas tarvelige Oplysninger om Arne i Giske's Æt (S. 341, Ung. Udg). - Naar man før har villet bestemme denne Sagasamlings For- fattelsestid, har man — ogsaa jeg — i Regelen holdt sig til disse Slægtregistre i Cap. 214—15; den foregaaende Udvikling vil have gjort tydeligt, at disse kun findes i Indskud, som intet har med Samlingens Tilblivelse at bestille. Denne bestemmes derimod ganske godt ved dens Forhold til de andre islandske Kongesagaer. Forf. af ,Konungatal* har, som jeg før har søgt at eftervise ”, foruden ældre Kilder benyttet Styrmes Olafssaga helga (fra c. 1200 — 1220) og ,Morkinskinna*, forfattet c. 1220, medens paa den anden Side ,Konungatal* selv har været et Forbillede for Snorres Værk og følgelig er ældre end c. 1230—40. Slægtregistrene i Cap. 213, der har staaet i begge Haandskrifter og saaledes i Ori- ginalen?, føres ogsaa ned til Kong Valdemar Seir (1202—1241) og hans Svoger Kong Erik Knutssøn (f 1216); denne betegnes som afdød (,åtti*), ligesom hans Eftermand Jöan konungr (1216 — 22) nævnes strax ovenfor; naar der derimod staar, at ,Børn peirra Valdemars konungs ok Soffiu var Knutr konungr ok Valde- marr konungr ok Rikiza drottning*, kan man ikke drage den Slut- ning, at disse Kong Valdemar d. lstes Børn herved betegnes som afdøde, thi naar to af dem, Knut (f 1202) og Rikiza (f 1220), var døde, maatte jo Forf. bruge Udtrykket ,var**%. Vibliver altsaa og- saa her staaende ved Snorre Sturlassøns Samtid, ved den Tid da Snorre Sturlassøns Historieskrivning Side 42—43. B har her en Lakune, men Stamtavlerne i Cap. 213 er efter B udskrevne i Advers. Huitf., saaat man kan se, at B her har stemmet med Å (hvorom mere nedenfor). > Smil, Maurer, Uber die Ausdr. p. 158. 6* 84 han levede paa Island efter sin Hjemkomst fra Norge (1220) og vitterligt syslede med litterære Arbeider. Ved Udgivelsen af ,Konungatal* søgte P. A. Munch at bevise, at Bogen var forfattet i Norge og af en Nordmand. Jon Porkels- son har herimod indvendt, at Beviset kun gjaldt Haandskrifterne, medens Forf. ved sin Benyttelse af islandske, tildels uskrevne Kil- der viser sig som Islænding. Og deri maa jeg give ham Ret: hele Samlingen har en væsentlig islandsk Karakter, et saa grundigt Kjendskab til den islandske Skaldelitteratur er kun tænkeligt hos en Islænding, og en saa litterær Holdning passer kun ind i den islandske Litteratur. Derimod kan det ikke nægtes, at flere Ud- tryk i ,Konungatal* er skrevet fra norsk Standpunkt, og navnlig fremtræder dette tydeligt i Cap. 188, hvor vi endnu har den is- landske Kilde. I Morkinskinna staar: , På er å Islandi var hallæri, * ,,af pvi nærdisk landit (Hskr. land betta)* og ,Haraldr sendi ut til Is- lands klukku*, alle fraislandsk Standpunkt, meni , Konungatal* (begge Haandskrifter) finder vi ,På er par var hallæri*, af pvi nørdisk pat land*, og ,Haraldr sendi pangat klukku* — fra norsk Stand- punkt —, og man kan ikke godt afvise dette med, at de norske Haandskrifter har forandret de islandske Udtryk, tbi Snorre gjen- giver den sidste Sætning ikke simpelthen efter Morkinskinna, men med tydelig bevidst Afvigelse fra ,Konungatal* til det fra islandsk Standpunkt rettere »hingat*; desuden findes de norske Udtryk i begge Haandskrifter, ordret overensstemmende, og man er da nødt til at -henvise dem til den oprindelige Redaktion. Bogen er altsaa forfattet i Norge, men af en Islænding. Den —rationalistiske Karakter, Forf. røber ved at udelade og omredigere alle legendariske Partier af Kongesagaerne, lader sig ogsaa let forklare af islandske Forhold, idet Oppositio- nen mod den mirakelgjørende Biskop Gudmund let kunde vende sig mod Mirakeltroen selv; og netop i Aarene fra 1221 opholdt flere af Biskop Gudmunds islandske Modstandere sig i Norge, f. Ex. Arnor Tumessøn (f 1222), Loft Biskopssøn :o. fl. Den anden Særegenhed ved denne Sagasamling, at den omhyggelig udskjærer alle ikke-norske Partier og kun dvæler ved Kongerne selv, tør ogsaa give en Ån- | i I 85 tydning af dens Tilblivelsesmaade. Den maa nemlig for det første være skreven for Norge, hvor man ikke havde saa stærk Interesse for de islandske Personer, dernæst specielt forKongen selv, hvis Forfædre den skildrer. Man maa uvilkaarligt tænke paa, at Kong Haakon selv førte ,Konungatal* med sig paa sine Rejser og lod den forelæse paa sin Dødsseng. Samlingen er altsaa bleven til paa samme Maade som Sverres Saga, der kun er lidet ældre (fra c. 1914—20), og ,Konungatal* er tydeligvis udarbeidet med Sverressaga for Øje og med det Formaal at danne Indledning til den, ligesom denne ogsaa i Kong Haakons Bibliothek nævnes som dens Fortsættelse. II. Det har ogsaa sin Betydning at søge at konstatere Indskud- denes Tilblivelsesmaade, thi naar de er løsrevne fra al Forbindelse med den islandske Sagalitteratur, faar de en ganske enestaaende Interesse som Levninger af norsk Sagaskrivning, udført efter islandsk Mønster. Haandskriftet ,Fagrskinna* har som bekjendt været en Bog af ganske sjelden nitid Udstyr og viser sig derved at være bekostet af Mænd af det højere Aristokrati ; Munch har paavist, at det er skrevet i ,første Halvdel af 14de Aarhundrede* og i den Dialekt, der hører hjemme i den sydøstlige Del af Norge, ,Egnen om Tønsberg, Oslo eller Sarpsborg*. Indholdet af Indskuddene kan kun bekræfte dette. Vi har nævnt, at i ,Fagrskinna* findes Stykkerne om Halvdan svartes Giftermaal og Død og om Ragna hin rikulåta. Cap. % fortæller om Hersen Dagd en frode paa Hadeland og nævner hans Gaard Pengilsstadir, et gammelt Høv-- dingssæde; i Cap. 4 om Halvdans Død i Røkensvik beskrives Til- bagerejsen fra Brandabi over Randsfjorden, hvor man netop maa - gjennem Røkensvik paa Vejen til Pengilsstadir, altsaa synes Forf. personlig at være kjendt paa Hadeland; ved Siden deraf nævnes Stein paa Ringerike og ,Skirissalr* paa Vestfold, det sidste endog i den senere norske Form. I de samme Lokalforhold spiller det 86 senere Indskud, i Capp. 15-19. Her nævnes Thoten, Land og Einabygd, det sidste i den senere Form æynbygd, der ogsaa ellers kan paavises fra 14de Aarh.”". Rigtignok kaldes Eynbygd en sæyt, saa at Nedtegneren ikke kan selv have opholdt sig saa langt nord paa Oplandene; men dette stemmer med, at de Sagn, han nævner, nærmest hører hjemme i Viken (Nerid*”i Grenland, Gandalv i Ran- rike), og at han netop om Smaalenene lægger en overraskende Lokalkundskab for Dagen. I Cap. 19 forlener Harald sin Frænde Gudorm med ,det Rige, som Skjold havde raadet for og da kald- tes Qdinssalr*, og ,den Vig, som kaldtes Saltvik, men nu heder Øysl-vé og alle de Strande, som kaldtes Saltviksstrande*, og denne Forlening strakte sig ,øster til Svinesund*. Ved OQöåinssalr for- staaes aabenbart ikke alene det senere Odinsey (Onsø), men hele Distriktet mellem Glommen og Mossedal indtil Oslosyssels Græn- ser, siden K. Skjold nævnes, der jo havde sit Sæde paa Varna; naar derhos Forleningen østover strakte sig til Svinesund, beteg- nes ved denne Kystbeskrivelse altsaa hele det Distrikt, som i den senere Jurisdiktion kaldes ,Borgesyssel*. Forf. har følt Nødven- digheden af ikke at indføre det mere moderne Sysselnavn og har forsøgt at klare sig ved at nævne enkelte Stedsnavne og at betegne Endepunkterne i Vest og Øst. Omtalen af det ganske ubetydelige Saltvik og dettes nyere Navn Øyslvé gjør det utvivlsomt, at Forf. hører hjemme i Smaalenene og da specielt i OQnsø. Stiller man dette sammen med, at Haandskriftet netop er i en viksk Dia- lekt fra 14de Aarh., taler i Grunden alt for, at disse Indskud først er indførte i Fagrskinna ved dettes Skriver, en Vikværing fra Iste Halvdel af 14de Aarhundrede. En anden Betragtning vil styrke ! i Øynnebygdo, D. N. IV, No. 561, fra Aar 1389. ? Formen Neridr er mærkelig, fordi den utvivlsomt er den almindelige norske | Form, der forekommer i Diplomer fra Skeenskanten i 13de og l4de Aarh. (se Munch a 343), medens Islændingerne kalder ham enten Nereidr (Hskr, 238!% Sturla i Ldnbök Side 317") eller Neri (Gautrekssaga). Fagrsk. kalder ham ellers her Neridr hinn rådspake, Snorre og Sturla hinn gamli, Me- laboken endog hinn gamli ok sinki. 87 dette. Cap. 19 ender med, at ,dette Rige gav K. Harald sin Frænde, og gjorde han Gudorm til Hertug derover* (ok gerde hann par Guöorm hertoga ivir). Som bekjendt omtaler den islandske Sagalitteratur Gutborm nok som Hertug, men kun med Tilføjelsen . pfyrir lidi*, altsaa Hertug betyder her kun ,Hærfører* ? ; den før- ste, der bar Hertugtitel i Norge, var i Virkeligheden Skule Baards- søn, og hans Hertugværdighed var ganske personlig, ikke knyttet til noget bestemt Len, thi paa den Tid (1237) besad han jo Tre- diedelen af alle Len i Norge. Anderledes var Forholdet med Kon- gesønnen Haakon Magnussøn, han var efter sin Faders Anordning Hertug over en Del af Norge, nemlig Oplandene, Oslosyssel, Ag- der og Ryfylke samt Færøerne og Hetland?”. Udtrykket hentyder altsaa aabenbart til en Forfattelsestid, paavirket af Haakon Mag- nussøns Hertugværdighed (1284 — 1299), med andre Ord snarest til 14de Aarhundrede. Men det særegneste ved denne Gudorms Hertugtitel er i Grunden, at den som ovenfor nævnt er knyttet til Borgesyssel. Fra gamle Sagn kan dette ikke være laant, thi Egilssaga henviser jo Gudorm til det gamle Ynglingerige, og Snorre lader ham styre over , Viken og Oplandene*, og begge hen- lægger hans Residens til Tønsberg, medens paa samme Tid efter alle Vidnesbyrd Gandalvs Sønner herskede i ,Borgesyssel*. Bør man ikke her søge Forklaringsgrunden i Forhold fra 14de Aarhundrede? Vi ved, at K. Haakon 'Magnussøn i et af sine senere Aar (efter 1312) bestemte, at de da endnu umyndige Hafthorssønner, hans Dattersøn Sigurd og dennes ældre Halvbroder Jon skulde faa Borgesyssel i personligt Len; vi ved ligeledes, at disse fra 1333 af stadigt hos K. Magnus gjorde Fordring paa dette Len, men at en Domstol af Rigsraader frakjendte dem enhver Ret dertil 12. Jan. 13473; det er ligeledes vist, at Jon Hafthorssøn havde sine meste Ejendomme her og boede dels paa Borgagerde, dels paa Huseby Egilss. Cap. 20. Hskr. Side 49. ? Munch e, 340. % Munch, Unionsp. I 442. 88 i Onsø?. Naar vi stiller disse Kongsfrænders Fordring paa Borge- syssel som personligt Len sammen med Fagrskinnas Beretning om, at Kongeættens Stamfader gav sin Frænde ,dette Rige*; naar vi - betænker, at Fagrskinna var et. smukt, kostbart Haandskrift, ud- ført for Storfolk, endvidere at det var skrevet af en Vikværing i Tiden mellem c.1320 og 1350, 1 det sydøstlige Hjørne af Landet, saa kan man ikke lade være at tro, at disse Ting maa staa i Forbindelse med hinanden. Fagrskinna maa være skrevet paa Huseby i Onsø, hos Hafthorssønnerne i den Tid, da de gjorde For- dringer paa Borgesyssel, og Indskuddet om Gudorms Forlening er optaget med politisk Tendens for at begrunde en Præcedens for Hafthorssønnernes Fordringer. En saadan politisk Historieskrivning er jo ikke ukjendt i Norges Middelalder, eller rettere, alt, hvad man ved om Kongernes Interesse for Kongesagaerne, peger paa en lignende Tendens: det ældste Led i denne Kjæde er den Bog, hvori Kong Sverre ,lod skrive* om, at Kong Inge var Skyld i sin Broder Fysteins Død, og det yngste Led bliver da Haand- skriftet ,Fagrskinna*, hvori det sindrigt paavises, at Hafthorssøn- nernes Årvefordringer har ,,historisk* Berettigelse. IR: Ogsaa Indskuddene i B kan henføres til en nogenlunde be- stemt Tid og Sted. Det er bekjendt, at det i det norske Rigsar- kiv opdagede Membranbrudstykke har tilhørt Codex B*, og dette Haandskrift er efter Skriftens Udseende ikke yngre end Midten af 13de Aarhundrede; ogsaa Indholdet tyder paa denne Tid, thi Knut Haakonssøn kaldes ikke ,junkherra Knutr* (som i den tidli- gere Del af Haak. Haak.saga), men Knutr Jarl, og Jarl blev han Munch, Unionsp. I 393, IL 363, 2 Se Fortalen til Christiania-Udg. 8. XI. ” 89 først i 1240. Men Indskuddene er ældre end Haandskriftet B, thi her foreligger de i Afskrift; det viser dettes Skrivfejl f. Ex. poro born ok (Side 91%), Eirikr stakblællf (Side 921*), der kun kan forklares ved Fejllæsning. Slægttavlerne selv tyder ogsaa paa en lidt højere Alder, thi de stanser alle ved Tiden 1225—30: blandt Arnmødlingerne forekommer Paal flida, der nævnes sidst 1223, men ikke hans Søn Peter, der allerede 1221 var Lendermand (f 1254); Ulv Stallares Æt stanser med Erkebiskop Peter (1224— 26), hans Søn Lendermanden Peter Biskopssøn nævnes ikke; Jar- lerne paa Orknøerne stanser med Jon (1214—31), de følgende Jarlers Slægtskabsforhold nævnes ikke; af Oddeætten forekommer kun Jon Loftssøns Sønner Paal Biskop (f 1211), Sæmund (f 1222) og Orm (7 1218), ikke engang Sæmunds Sønner; til den samme Tid henvises man, naar det om Erkebiskop Eysteins Broder Torberg tilføjes ,fadur Erlenz* (Erlend Torbergssøn var en af Korsfa- rerne ved Damiate 1218), medens hans ældste Brødre Gudbrand og Baard Saala nævnes i Aarene 1183—88, naar blandt Skule Baardssøns Børn kun nævnes hans Døtre Margrete, Ingerid og Rangrid, ikke hans Søn Peter, som han dog fra.c. 1230 havde erkjendt som Arving, og blandt hans Søskende ikke nævnes hans Søstre Sigrid (fra c. 1237 Abbedisse i Rein) eller Ingebjørg (fra 1221 gift med den mægtige Høvding Alf paa Thornberg) men der- imod hans Brødre Gudorm og Sigurd, der døde unge. Rigtignok er Sluten af Stamtavlerne tabt, saa at man ikke kan se, om Bjarkø-ætten føres længere ned end til Bjarne Mardarsun (f c. 1223), men Analogierne taler for, at man stansede med ham. For det følgendes Skyld hidsættes Stamtavlerne fra Cod. B, bogstavret saaledes som de her har staaet. Aftrykket er dels ef- ter Membranbrudstykket, dels efter Asgeirs Afskrift (i Christiania Univ. Bibl.), korrigeret efter Stamtavlen i Cod. Arn. 22. Dog har jeg beholdt Inddelingerne som i Udgaven og store Bogstaver for Nav- nene og efter Punktum: Born peirra Skula ks fostra oc Guörunar varo bau Asulfra Reini oc Ragnilldr er åtte Kyrpinga Ormr. Dotter Kyrpfnga Orms 90 var Åsa moder Biarnar boks. Born beirra. Asulfs oc Poro Skofta döttor varo pau Gudormr å Reini oc Sigrid er atte Hallkæll hukr. Deirra sunr var Jon fader bpeirra Hallkælls oc Ragnvallz oc Grego(ris). f Gudormr å Reint fecc fyrst Æl.IIridar systur Hallkæls huks. Deirra dætr var(0) Rangriö oc Ingiriöar oc Guårun. Rangridar fecc Biarne byrdar svæinn. Deirr(a) dætr varo pær Ælldrid oc Ingibiorg. Dotter Magn9 ks oc Elldridsar var Kristin er atte Reidar sendimaår. Porer skinfælldr haföe atta Elldridi. Deifrra synir varo Kynaör oc Porgrimr klaufi. Sidan var hon gift logmannenom a gau(i)lande. Deirra sunr var HaR. Synir Ingibiargar varo Porsteinn skalmolld oc pæir brædr. Rangrid var sidar gift Friöreke kæno. Deirra dotter var Astrid oc var mæy nunna. Ingiriöar Gudormsdottor å Reini fecc Guåormr Austmannz son austan af Jamtalande. Gudormr å Reini fece sidar Bergliotar. Peirra sunr var Asulfr fader Porbiargar er atti Eirekr gryfill Pæirra sunr var Asulfr. Sidar atti Porbiorgu Roar ks frendi. Gudormr å Reini atti sidar Sigrise dottor Porkæls oc Hallkatlu. Hallkatla var dotter Sveins Bryniulfs sunar brodor Særks i Sogne oc Ingiridar systur Knuz ens rika dana ks. Bardr Gudormssunr fecc fyrst Ulfilldar dottor Pals biscups enn par nest Ceciliu dottor Sigurdar ks. peirra sunr var Ingi kr. her hæfr arnmædlinga tal. Maör hed Finnviör fundinn.h var fundinn i Ara reidri oc vafår i silki reifum oc vitu menn eigi ætt hs. fra hanum er komenn ætt su er kallas er Arnunga ætt. Sonr hs var Porarinn bullibak fader Arn- vidar fadur Arnmoås Jarls, fra hanum er comenn su ætt er Arnmædslin- gar heita. Sunrhs het Arne. Synir Arna varo bæir Kalfr å Fggiu. Porbergr Porbiorn Finnr Jarll oc Arne. Porbergr Arnasunr atti Astriöe ena Arborno dottor Erlings å Sola oc Astridar Tryggva dottor systur Ol. Tryggva sunar. Arne Arnasunr atti Geirdrudi systur Azstridar hinnar oborno. G Desse varo born Porbergs Arnasunar Øystein orre Agmundr' 1 efter A.M. 22. Asgeir bar Ogmundr. 91 Pora oc Jorunn. Haralldr kr Sigurdar sunr atti Poro. Peirra sy- nir varo M. kr fader Haconar ks Steigar Pores fostra oc Ol kr er kalladr var boande. h var fader Magnus bærfær, h var fader Sigur- sar ks, Jorsala Sigurdar, oc (Eysteins ks oc OI ks, Harallz ks oc Sigurdar Slæmbidiakns og Magn9 rauda. Poro barn oc? Sigurdar ks var Magn9 kr er callaör var Borgilldar sunr. Moder hs var Borgillör dotter Olafs af Dale. Magn9 fece Kristinar dottor Knuz lavardar. Pau atto ækki barn. Dotter Sigurdar og Malfrisar HaR sottor var Kristin er atti Erlingr Jarll. Deirra born varo pau M9 kr oc Ragnilldr er atte Hallkæll Joanssunr. Dotter Æysteins ks M9sunar var Maria er atte Gudbrandr Biorns scaphoggs sunr. peirra synir var Olafr er kalladr var ogiæfa. Born HaR ks gilla varo pau Ingi kr oc Sigurör kr, Eystein kr oc M9 kr, Brigitt er atte M9 broder Inga ks sammæddr æn sidann atti hana Birgir Jarll -brosa. bDeirra born varo Philipp9 Jarll oc Knutr Jarll oc Ingi- giærdr er atti Sverkir kr. Peirra sunr var Joann kr. Born Sigur- dar ks varo pau Hacon kr oc Sverrir kr. Sigurör Marcus fostri oc Cecilia er fyrr: atte Folkvisr logmadr. Born Sverris ks varo Ha- con kr fader Haconar ks oc Sigurdr lavardr fader Gudorms ks oc Kristin er atte Philipp9 kr oc Cicilia er fyrr atte Einar enn sidann Gregoris kikr. Sunr Folkvidar oc Ceciliu dottor Sigurdar ks var Hacon Jarll, h atte fru Kristini oc var pæirra sunr Knutr Iarll. Sidar atte Ceciliu Bardr Gudormsunr a Refni, pæfrra sunr var Ingi kr, faser Gudorms. Poro dottor M9 bærfærz atti Loftr pstr, pæfrra sunr var Joann fader Pals biscups, Sæmundar oc Orms. Dotter Siguröar Slæmbidiakns var Ingigiærör er atti Hacon klo, peirra synir varo Havarör hallti Sigurdr Haralldr Firikr. Agmundr Porbergssunr Arnasunar var fader Skofta I Gisca. Desse varo born Skofta Agmundr Porör Finnr Pall Ragnildr Pora er atte Asolfr Scula sunr. Pæirra sunr var G. a refni fader B. fadur peirra Inga ks oc Skula hærtoga. G. oc Siguröar. Born S. h. var M. drotning. er H. kr a. Ingirid, Rangrid. Sunr P. Skofta sunar var N. kufungr fader P. flisu oc Ragnilldar. Dotter Asulfs oc I — Fejl for: oc poro. Barn 92 | å Poro Skofta dottor var Sigrid moder I. Hallkælls sunar fadur Gregoris. Ragnilde Skofta dottor atte Dagr Eilifssunr, pæirra born varo Gregoris, Gyrid, Baugeiö,- Sigrid er atte Halldor Bryniulfssunr a Vettalandum. Gunnar het sunr Gregoris. Joronne Porbergs d. atti Ulfr stallare. Pæirra born varo Joann stærki oc Birgda. Sunr Joans var Erlendr himallde fader (Eysteins erchib. oc Porbergs fasur Erlenz. Birgöu sunr var sauda Ulfr fader Petrs byrda svæins fadur pæirra Ulfs flys oc Sigridar modor Petrs ærchibs. | Dotter Finns Jarls Arnasunar var Ingibiorg Jarlla moder er atte Porfinnr Jarll Siguröar sunr. Pæirra synir varo pæir Pall J. oc Erlendr Jarll. Faser pæirra M9 Jarlls hins hælga oc Erlings oc Gumnilldar moöor Rognvallz J. fadur Ingigærdar er atte KFirikr Stakblællr. Pæfrra synir varo Haralldr Jarll er fell i Vik oc Magn9 mange er fell i Sogne. Pall Jarll Porfinnz sunr atti dottor Haconar Jarlls Ivarssunar. Pæirra sunr var Hacon Jarll. hs born varo pau Pal Jarll oc HaR J. faser Erlenz Jarls er fell i Damins (Ey, In- gibiorg oc Margretar. Ingibiorgu atti Olafr Sudræyia kr, enn Mar- gretto atti Maddaör Jarll, pæirra sunr var HaR Jarll fader Joans J. og Dauids Jarlls. | Sunr Arna Arnasunar var Joa(nn) i biarkræy fader Sigurdar hunz oc Viskunz fadur Erlings, fadur pæirra Viskunnar oc Ragnu er atte B. Maröar S. Disse Slægttavler passer meget daarligt i et Haandskrift af Noregs Konungatal*, hvis Særkjende det netop er at holde sig til Kongerne alene, og de har en ganske enestaaende Karakter i de norske Kongesagaer overhovedet; men Hensigten med at ind- føre dem der kan ikke være tvivlsom. Meningen var aabenbart at fremhæve Arnungerne og da navnlig Arnungerne paa Giske (Paal Flisa og hans Søn Peter) og at knytte deres Slægt sammen med alle Tidens Aristokrater: med Kongeætten, med Reinsætten, der havde fostret en Konge og en Jarl, med Erkebiskopperne Eystein (f. 1188, der netop blev kanoniseret 1229) og-Peter (f 1226), med Biskop Påll Jonsson paa Island (f 1211), med en svensk Konge- æt (Sverke-ætten), med en Gren af Folkunge-ætten (Birger Brosa) 93 og med de orknøske Jarle- og Høvdingeætter. Det kan altsaa ikke være Tvivl om, at Tillægget er optaget iæt ,Konungatal* i en for Arnungerne paa Giske skrevet Bog fra c. 1225—30. Dette bliver yderligere styrket, naar det kan paavises, at Slægttavlerne op- rindelig har naaet længere og navnlig har dvælet ved andre Høvdingeætter paa Søndmøre, som har været i Svogerskab med Giske-ætten. Jeg har ovenfor nævnt, at den Arn. Magn. Codex 22 fol. indeholder en Afskrift (fra c. 1610—20) af Arnmødlingatallet efter Cod. B; den stanser vistnok som B med B(jarne) Mardarsun, men allerede det, at Reins-ættens Stamtavle (i Cap. 214) findes fuldstændig, og at Stamtavlerne i Cap. 213 gjenfindes, viser, at Codex da var fuldstændigere. Og paa et andet Sted i Bogen fin- des med samme Haand indført fra ,en gammel norsk Ætlæg* Stamtavler af Søndmørs-ætter, som ved nærmere Eftersyn viser sig at være laante fra samme Codex. De er allerede udgivne af P. A. Munch og senere af Nicolaysen *”, uden at disse Forskere har været opmærksomme paa, hvor Stamtavlerne hørte hjemme. Sam- menligner man, hvorledes den samme Skriver har optegnet Arn- mødlinge-Slægttavlen og de andre Søndmørs-ætter — med vexlende danske og oldnorske Former —, falder det strax i Øinene, at til Grund for begge ligger et oldnorsk Skrift fra 13de Aarhundrede (se f. Ex. Formerne Rafn, Lid, Karlshafud, Øistein o.s.v.), og alle Dialektegenheder falder sammen i begge (f. Ex. Ace. Brynilde, Jor- onne, Nom. Sigrid, Ragnild uden h. o.s.v.). Det vil derfor let lade sig gjøre at restituere den oldnorske Text ogsaa for Slægttavlerne. Baade Munch og Nicolaysen har dvælet ved deres Afvigelser fra de sædvanlige Beretninger i Sagaerne og navnlig fra ,Konungatal*, - men nærmere beseet falder disse Afvigelser sammen til intet. Om Erkebiskop Eystein (f 1188) har Arnmødlingatallet Rækken Joan sterke — Erlend — BFystein, medens Ætlæggens No. II lyder saaledes: 1 i Saml. til norske Folks Sprog og Hist. VI 187—94 og Aarsberetninger fra - Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1862 Side 6—15. 94 Sigurdar Gulnaalskegg;j | Øwindar lusa Arna å Torin å - Erlender ux. Arno fil. Ketils åa Landum | | Ingerid Øisten archiep n. Sigurder Bersasøn Det er gjennemgaaende for Stamtavlerne, at de gjengiver Nav- nene i de oldnorske Casus-Former, som Originalen havde; denne maa altsaa have lydt omtrent saaledes: Sigurör DBersasunr åtte Ingerid dottor Arna å Tiorimn ok Arno Ketils dottor å Landum; Arne var sumr Øivindar lusa sumar Sigurdar Gulnaalskeggia. Men ved Siden af Genitiverne Arna og Arno staar i Slægttavlen Nominativen Erlender; Afskriveren, som ogsaa ellers gjengiver No- minativer Sigurder, Barder, maa da have fundet Nominativen i sin Original. Der kan altsaa have staaet: en Arna broder var Erlendr fader Qysteims Erchibiskups. Dette behøver ikke at stride mod den almindelige Beretning, at Erlends Fader hed Jon, thi Arne kan jo have været Halvbroder af Eystein, ligesom i No. XI en Halvsøster af Magnus Barfod kaldes hans Søster; om der mellem Arnaweg bro- der har staaet ,sammødri*, hvad ogsaa er muligt, kunde Afskrive- ren have overseet dette. Og i begge Tilfælde gjenfinder vi samme Tendens som ellers i Arnmødlingatallet, at Giske-ætten (No. I, II og III) knyttes sammen med alle Norges Magnater. Den anden Afvigelse er fremkommen ved Skriverens Misfor- tolkning af sin Original, og forklares denne rigtigt, viser Ordene netop paa det klareste Sammenhængen med Haandskr. B. I No. VI staar ,Kolbiörn po Greipstad ux. Ingibiorg, filia Paals å Aurum oc Sigridar Torkelsdottur paa Fogl, hun bleff andengang gift med Gudorm å Reini faderfader Skula hertugs*; paa 13de Aarh.s Sprog vilde dette lyde: Kolbiørn då Greipsta8e åtte Ingibiorg dottor Påls å Aurum ok Sigrisar Porkelsdottur å Fogl, hana åtte sidar Gu$ormr å Remi fasurfader Skula hertoga.* Ved ,hana* henvises 95 aabenbart til det lige forangaaende ,Sigrid*, ikke, som Forf. frac. 1615 har ment, til hendes Datter Ingibioxg; i Cap. 214 er det jo netop sagt, at Gudorm paa Rein i sidste Ægteskab havde ,Sigrid Datter af Porkell og Hallkatla”. Den hele følgende Slægttavle No. VII, hvortil paa dette Sted henvises i Texten,*' kan da lettelig rettes, idet man efter ,Skula hertoga* i Originalen tænker sig Fortsættelsen saa: ,Syster Ingibiargar var Sigrid, er dtte Gud- mundr a Stadeimi, peirra sunr var Asgautr Raudör åa Sult*. Der er isaafald ikke alene OQOverensstemmelse med Arnmødlingetallet, men ved Sætningen ,hana — hertoga* henvises ligefrem til det ovenfor nævnte Giftermaal. Efter disse Exempler er det ikke vanskeligt at restituere alle Slægtrækkerne saaledes, at man med Sikkerhed kan sige, at ial- fald de fleste i Originalen maa have seet omtrent saaledes ud. At disse Slægtrækker nu netop tilhører Haandskr. B bevises ikke alene derved, at de er afskrevne af en, der vitterlig har benyttet B, men ogsaa derved, at de tydeligt danner Fortsættelsen af Arn- mødlingatallet. Dette Resultat bekræftes derved, at ogsaa disse Slægtrækker stanse ved Tiden 1220—30. Vidnesbyrd herfor har vi i No. V, hvor Jon drumbe nævnes. Jon drumbi er nem- lig en sikker historisk Person, hvis Søster var gift med Erling Vidkunnssøn i Bjarkø (jf 1182), og som selv blev dræbt Vaaren 1183 med sin Søstersøn Vidkunn af Kong Sverres Mænd?. Om hans Datter Halkatla siges, at hun var gift med Halvarder i Lid (,hana åtte Hallvardr i Lis*); denne Mand er aabenbart den samme som Birkebeinerhøvdingen Hallvarsr Hlidarfaxi, der blev dræbt ved Overfaldet i Nidaros April 12063. Vi har saaledes her i Heklungehøvdingen Jon drumbe, hvis Datter giftes med Birkebej- neren Hallvard i Lid, et Exempel paa Sverres bekjendte Politik, at give sine Tilhængere de faldne Fiendehøvdingers Døtre tilægte. Nu ender Slægtrækkerne No. IV og V med Hallvards Datter Ragn- hild og de fire følgende No. VI—IX med hendes Mand Bardr » Se nedenfor No. VII. * Konungasøgur, Ung. Udg. Side 78. å — Konungasøgur Side 218. 96 paa Bardarstad; dette Giftermaal kan altsaa ikke tænkes senere end et Snes Aar efter Hallvards Død, altsaa c. 1220, kort forud for den Tid, da efter det foregaaende Slægttavlerne i B forfatte- des. OQgsaa No. I, II og III er paavislig fra samme Tid, thi de ender med ,Gudrid i Giska*, der enten var gift med Paal flida eller (snarere) med hans Søn Peter i Giske, altsaa i alle Tilfælde tilhører 1ste Halvdel af 13de Aarhundrede. De bevarede Slægttavler kan og maa paa Oldnorsk ordnes paa samme Maade som Arnmødlingatal og maa betragtes som den direkte Fortsættelse af de bevarede Indskud. Ligeefter Bjarkø- ættens Linje, der stansede med Bjarne Maröarsun, har fulgt No. I Vinreid-ætten (fra Søndfjord), der føres ned til Fru Gudrid i Giske c. 1220—30; hertil hører to Sidegrene, Sigurd Gulnaalskegges og Ottas paa Rifle's Ætlinger, hvis Ejendomme i det indre Sønd- møre hun aabenbart har arvet efter sin Farmoders Broder, Sigurd Bersessøn; hun har altsaa tilført Giskegodset følgende Ejendomme: i Søndfjord Vinreid og Helgeim, Huseby (?) og Orvaberg, i Sønd- møre Tafjord, Lande og Tjorin, Relling, halve Sultar og Bjiore- stad. Drifsvik-ætten (No. V) synes at have fulgt lige bagefter; den ejede Gaardene Drifsvik, Helgebolstad, Holm (?) og Starrin samt giftede sig ind i Upsvik-ætten og fik med den Upsvik, Upsage, Helle og Hedensgerde; disse Ætters Arving var ved 1220 Ragnhild, som rimeligvis har bragt dette Jordegods ind i Bardstad-ætten (No. VI). Denne Æt var allerede i 12te Aarh. nær knyttet til Giske-ætten, thi Bardstad-ættens Hoved, Kolbjørn paa Greipstad, ægtede Datter af Paal Skoftessøn; den ejede Bardarstad, Rome, Strandarvik, Gudø og Hundeidavik, men en Del af dette Jordegods (ialfald Bardstad) blev overført til en anden Æt, Heimdals-ætten, da Kolbjørns Datter Sigrid ægtede Jon Asgautssøn paa Sult. Ogsaa Heimdals-ætten (No. IX), der ejede Hval i Heimdal, Sult i Valdalen, Stadheim i Norddalen og Krossbrekke i Sunelven, var indgiftet i Giske-ætten, thi Gudmund Olafssøn havde ægtet en anden Datter af Paal Skoftessøn; fra ham stammede den nys nævnte Jon Asgautssøn; dennes Søn Arne paa Krossbrekke giftede ——S002Åyggp==Gka===—=>=kilannennn===3—mnej 97 sig til Bo og Voll (No. VIII), men mellem hans Børn splittedes atter Arven; hans Datter Magnild har aryet Bardarstad, og med hendes Søn Bard steg Ætten atter i Vejret, da han ved Gifter- maal kom i Besiddelse af Upsvik-ættens Ejendomme. Ogsaa de øvrige Rækker hører sammen; de i No. XI nævnte (Jon paa Ak og hans Datter Margrete) gjenfindes i No. X (Hjortdals-ætten), der en- der med Margretes Husbonde Bardr paa Imileim, og No. XII knyttes ved Gaardsnavnet Myrasætr sammen med No. XII (Dals- ætten), der ender med Datter af Thorkel paa Myrasætr. Efter disse Slægtrækkers sammenhængende Karakter tør man vel tro, at Arne er Thorkels Fader, saa at det skulde antydes, at Dals- ætten ved Giftermaalet fik Gaardene Myrasætr og Flodhamar. Ganske for sig selv staar endelig i No. XIV Gunhild med hendes Søn Kong Sverre; disse Navne har endog Optegneren selv strøget ud." Men netop disse løsrevne Navne viser os Vej til Forstaael- sen; de har aabenbart staaet nederst paa det tabte Blads anden Side, og Sammenhængen har ikke længer været synlig som saa ofte i vore Haandskrifter; i No. XIV har Optegneren derfor ogsaa sat et aabent Rum for Navnet paa , Astrid i Rund*s Datter. Ogsaa ellers er der Grund til at tro, at Rækken No. XII er ufuldstændig; den er ialfald flere Led kortere end Hovedrækkerne (I, V, VD. Rimeligvis har de tabte Led knyttet No. XII sammen med No. X og vel ogsaa med Giske-ætten. I Arnmødlingetallet findes nævnt en Datter af Nikolas Kuvung, Ragnhild, som rimeligvis har været indgiftet i en af disse Ætter; ellers vilde hun staa uden Betyd- ning i Slægttavlen, hvilket iøvrigt ikke synes at være Tilfældet.” At ogsaa K. Sverres Moder kunde høre herhid, tør man støtte med et Sted i Sverressaga, hvor K. Sverre paa et Thing i Grø- ningesund opregner sin Moders Æt for de vestenfjeldske og nor- " Baade Munch og Nicolaysen har overseet denne Slægtrække. ? Munchs Formodning, at hun skulde være den Fru Ragnhild, som var gift med Skule Baardssøn, maa opgives, thi en Datter af Nikolas (f. c. 1130) kunde ikke være født omkr. 1190, gifte sig omkr. 1207—8 og leve til (efter) 1247. Ragnhild Nikolasdatter er aabenbart en Menneskealder ældre end Skule. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 7 98 denfjeldske Ledingstropper, af hvilke mange da vedgik Slægtskab med hende"; ogsaa en Broder af hende, Nikolas sultan, nævnes blandt Birkebejnerne i 1184 og. 1188:? Som det vil sees af disse Stamtavler, har altsaa ved Aarene 1225—30 en Række store Gaarde paa Søndmøre, vistnok den bed- ste Del af Fylket, været i Giskemændenes og et Par andre besvo- grele Ætters Besiddelse, et Resultat, som ganske stemmer med de senere Oplysninger, vi har om Giskegodset; i en langt senere Opregning (fra 1582) findes ialfald nogle af de Giske-ætten med Gudria tilfaldne Gaarde nævnt neinlig Tofjord og Tjærøen?, og som rimeligt flere Gaarde, der ved 1295 hørte til de beslægtede Ætter, (Hundevig, Romestrand, Gieffenæs (?), Velle) senere optagne i Gi- skegodset. Men + alle Tilfælde bliver det af stor Interesse, at det herigjennem kan slaaes fast, at allerede i den tidligere Middelal- der Jordegodset paa Søndmøre var samlet i faa og fornemme Slæg- ters Besiddelse. Borgerkrigene og den sociale Revolution under K. Sverre synes ogsaa at have virket til Ejendommenes Koncen- trering; vi ser tydeligt, at netop ved Aarhundredets Skifte sam- ledes Ejendommene paa færre og færre Hænder, tildels Kvinder, med hvem de gik over i andre Ætter, og ialfald nogle af disses Bejlere (f. Ex. Hallvard i Lid) synes at have hørt til de nye Æt- ter, som kom op med Birkebejnerne. Hvad der allerede af selve Arnmødlingetallet kunde sluttes, at det er redigeret med tydeligt Henblik paa Giske-ætten, bliver ganske sikkert, naar man i Haandskriftet indføjer disse Søndmørs- ætter, der, efter hvad før er vist, alle mer eller mindre er knyt- tede til Arnunge-ætten. Alt, hvor der om dem er samlet, maa være nedskrevet paa Søndmøre og med godt Kjendskab til Lokal- forholdene. Men netop derved vinder Slægttavlerne i Paalidelighed — om end de ældre Led er mindre sikret —, og man tør nu anse I Sverressaga (Ungers Udg.) Side 138. ? Sverressaga S. 102. 113—14. Skulde Tilnavnet ,sultan* hænge sammen med Stedsnavnet Sult? 3 Norske Rigsregistranter II. S. 454. + Eilifs, Ljots og Ragnvalds Jarletitel har vel ikke bedre Hjemmel end Arnmods, | 99 dem for fuldt paalidelige Udtryk for det Kjendskab til sine ældre Slægtninge, som Paal flida og hans Søn Peter havde. Det viser sig heraf, at disse Mænd holdt stærkt paa sine Slægtstraditioner, at de kunde regne sine Aner op til det 10de eller endog 9de Aar- hundrede og holdt Regnskab over, hvorledes Jordegodset var gaaet over fra den ene Æt til den anden. Slige Slægtrækker- er ikke ganske uden Sidestykke i det 13de Aarhundrede i Norge, vi finder jo fra ca. 1270 en Slægtrække optegnet fra Herjedalen, der gaar tilbage til Halvdan svartes Tid." Disse Slægttavler er et omend svagt Vidnesbyrd om, at den norske Sagntradition endnu havde holdt sig i det 13de Aarhundrede, saa at det ikke er det mindste usandsynligt i, at f. Ex. Snorre Sturlassøn i Norge selv har fundet levende mange af de Sagn, han alene har optaget i sin Sagasam- ling. Og Tillæggene i , Fagrskinna* (3: A) viser endog, at endnu I 14de Aarhundrede Østlændingerne havde bevaret Sagn om Halv- dan svarte og Harald, omend disse tildels havde tabt en Del af sin historiske Karakter. der ogsaa kun forekommer i Codex B. Ligeledes synes Slægtrækkerne at være for korte, især naar de skal naa tilbage til ,Næssekongerne*. * Norges gml. Love II S. 490. 7% 100 IV. Vi hidsætter til Slutning et bogstavret Aftryk af Ætlæggene med hosføjet Forsøg til Restitution. | SE Ketil Mollu ligger i vinreid. aatte vinreid z helgeim thil | odels z eigu Amund akraspiller | Ketil haulda | Jon skualdra | Berse ux. Brynilde Biårnadr ij Todarfyrde [langt ij Nordalen nu Taafiord.' | c a b Ingebiargar ? Sigurder Bersasön Gudrid Bersadr a orva- ux. Ingerid dr Arna å | Å 3 HEG Karl hafud, berge. tiorinn. r nesoi | Gudrid i Giska.* II. Sigurdar Gulnaalskeggj | öwindar lusa Arna å Torin Ellender 6 ux. Arno fil. Ketils å Landum ” | | Ingerid n. | Öisten archepi. Sigurder Bersasön de aatte wnder sig tio- rin, Rællingiu, Sultar halfar Zz biorastader ath eigu och ath odia. ! senere Tillæg med andet Blæk. * oprindelig skrevet Ingbor, men rettet til 3 der staar tydeligt orvaberge, ikke orraberge (som Munch og Nicolay- Ingebiargar. sen læste). * ikke Gizka. * derunder staar: vid. pag. seg. ad. sig. (9) (2: No. II). 6 oprindelig skrevet Erl. . . ., men rettet til Ell. ” der staar tydeligt (her og ne- denfor) Landum; Formen Laudum (== isl. Hlödum) er ogsaa umulig i Haandskr I B, hvor dette Ord maatte skrives Ladum eller Lodum. | 101 ITI. Ottar a riflu aatte Tiorinn' [z Rællingiu'Z halfar sultar z biora- stader at eigu z odlæ? Ketil å landum Arno n. Arna å Torin Rækkerne I, II og III kan have seet saaledes ud: Agmundr akraspiller var sumr Ketils mollu, er liggr v Vinreid ok åtte Vinreiö z Helgeim til odals z eigu. Agmundar sunr var Ke- till hauldr fader Jons skualdra. Jons sunr het Berse, hann åtte Brynilde Bjarnadottur j Todarfyrde. Berse var fader Sigurdar ok Guöridar ok Ingebiargar Bersadottur å Orvaberge. , Guårid var moder Karlshafuds i Husabø fadur Guöridar i Giska. Sigurör Bersasunr åtte Ingerid, dottur Arna å Tiorinn ok Arno Ketils dottur å Landum, pau åttu undir ser Tiorinn, Rællingiu, Sul- tar halfar 2 Biorastader at eigu ok at odle. Arne var sunr Øiwindar lusa sunar Sigurdar gulndlskeggia, en Arna (sammødri?) broder var Erlendr fader Øisteins archepi. Arno fader var Ketill åa Landum, en hann var sunr Ottars å Riflu, er atte Tiorinn. IV. Herbiarnar ligger i hougen i driffsvig. | aatte thil eigu och odel Hel- å gabostad ' och holm > och in 4 Grimer på > | Biarnar | Helga [po Helgabostade > | Erik paa tr Astrid 6 ikke Tiornin, som Munch og Nicolaysen læste. *” dette Tillæg stod oprindelig her, men Skriveren har atter strøget det ud og henført det til No. II. * holm eller holen? * starrin eller sterrin? * Disse Ord er atter udstregne for at føjes til Erik. 9 Fra Astrid gaar en Streg til Jon drumba paa No. V. 102 V. Ups — Haflunge — | Hanef | Tosten Triugnefr Eriker krokfoter | Arlitr Gaddabein som tok ved kristni z reisti kkiu i wpswig (el- | ler wxswig') och otte Le der hand wpsvig all, z up- | saga”, helle z hedens- Jon drumba3 —fgerde til odel. ux. Astrid dr Eriks a helgabostad [i] h. Arnis | gield ij Norlutten.* Halkatlu n. Havarder j lid [ij h. Ebbe gield.* | Ottar Ragnild n. Berdor. Rækkerne IV og V kan have seet saaledes ud: Grimr het madr ok var Brusasumr, en Bruse var sunr Her- biarnar — er liggr i hauginum i Drifsvik, hann åtte til eigu ok odals Helgabolstad ok Holm ok Starrin. Grimr var fader Bjarnar fadur Helga fadur Eiriks å Helgabolstade, hans dotter het Astrid ok atte hana Jon drumbr. Hallvardr å Lid atte Hulkatlu dottur Jons en Hall- vardar dotter var Ragnildr, er Barör atte. Jons fader drumba var Lodmundr Ottarssum, en Ottars fader var Arlitr gaddabein, er tok vid kristni ok reisti kkiu å Upsvik 2 atte hann Upsvik alla 2 Upsaga, Helle z Hedensgerde til odals. Arnliots fader var Eirikr krokfotr, en Eiriks fader het Porstein triugnefr Hanefssumr, en peir varo brødr Ups ok Haflunge ok... . fader Hanefs. * Parenthesen udstreget og udenfor i Margen senere og med andet Blæk til» føjet: nu kalles oxe wig er inderst paa stranden ij h. Ebbe gield. ” ovenover skre» vet: nu vpsal. * i Margen: NB. drumber. Slægttavlen har egentlig begyndt med | Jon, senere er paa det aabne Rum mellem No. I og V tilføjet hans Forfædre. * senere tilføjet med nyere Blæk. 103 VL Barder Nessiakonning ligger i hougen paa Bardarstad * hand aatte all Roma” och alla Strandarvig och gudöj och bundeidavig Eilifer Jarl Tosten blafoter ligger i Eilifshoug 3 ligger jndenij* hundeid i Gudö | Lioter Jarl ux, Filia Ragnald Jarls po Gudö Moder | Magnus Barfots Olaver ux. Borguar filia Andors å | brimisnesi syster Magnus Barfots Kolbiörn po greipstad ux. Ingibiorg filia* Paals a' aurum z Sigridar Torkels dr paa Fogls hun bleff anden gang gifft mz Gudtorm å Reini faderfader Skula | hertugs Ottar, Gudleik Hakon Sigridi —Ingu n. Jon Asgautsön Isac prest Bard -— Arna po gæig Krosbreck* ux. Solveig dr gamla å | velli och toro gud- | brands dr” Ellend peter Kolbiorn Arndor Arna Magnild Ragnild Ingborg Joronne : nupta Barder 3 po Bardarstad Border ux. Ragnild filia Halvarders 1 lid. I i Margen med nyere Blæk: nu forte Barstad i Bastevig. * i Margen med nyere Blæk: Rom och Romstrand. * Eilifshoug, ikke -vig, som Munch og Nico- laysen læste. * jndenij er senere rettet til: paa. > fra filia gaar en Streg ud i Mar- gen, hvor staar: vide retro ad sign. % (2:No. VID. 5 fra ham gaar en Streg op til Stamtavlen No. VIII. ” under dette Ord staar: vide sig ) ad pag. obversam (2* No. VIII). * oprindelig skrevet Berdor, men rettet til Barder. 104 VIL Skofta af Giska | Paal ux. Sigrid torkils dr paa fogl | Sigrid n. - Ingeborg Gudmunder n. 1. Kolbiörn å Stadeimi HE Nordale ! grebstad 2. och Guttorm å Reini faderfader Skula hertugs Asgautr Raud å Sult [prestens gaard som nu hr. Arne boer.! VIII. Tore å 106 lendermand Gudbrander lendermand Toro n. gamla 6 sönner alle lender mend de fire holde 4 a Velli Suener och de 2 foro uth til Jorsalaheimi | z kom aldrig igien. Solveig n. Arne kroskreck Ellend peder Kolben Arndor Arne Magnild Ingborg Joronne | : Bordar po Barderstad. * senere tilføjet med nyere Blæk. 105 IX. | Raffn som ligger i huall i heimdal a Ed Trolla heriolft | Torstein | Olaf | Gudmund Asgautr | Jon | Arne å krosbreck Disse Rækker (VI—IX) kan have seet saaledes ud: Barör het mnessiakonungr, er liggr i hauginum å Bardarstade, hann atte all(an) Roma ok alla Strandarvik ok Gudøy ok Hundeida- vik; hans sumr var Porstein blafotr, er liggr innan j Hundeid, an- narr sunr hans var Eilifr Jarl, er liggr i Eilifshmug i Guöøy. Eilifs sunr var Liotr Jarl, er atte.... Ragnvalds dottur Jarls i Gudøy, modur(?) Magnus berfötts. Peirra sunr Olafr atte Borguaro Arn- dorsdottur å Brimisnesi systur (2?) Magnus berføtts. Peirra sunr var Kolbiörn a Greipstade, er atte Ingebiorgo dottur Pals åa Aurum ok Sigridöar Porkelsdottur å Fogl. hana åtte siåarr Guöormr å Reimi fadåurfader Skula hertoga. Syster Ingebiargar var Sigrid er atte Gud- mundr a Stadeimi, peirra sunr var Asgautr raudr å Sult. Kolbiörn var fader Ottars, Gudleiks, Hakonar, Sigridar ok Ingu. Si- gridt atte Jon Asgautssumr, han var fader Isac prests, Bardar gæigs ok Arna å Krosbrecku. Asgautr var sunr Gudmundar sunar Olafs, en Olafs fader var Porstein sunr Heriolfs trolla sunar Re er liggr i Huall i Heimdali. Arne a Krosbrecku atte Solveig dottur Gamla å Velli ok Poro Gudbrandsdottur. pride var lendrmadr sunr Pores å Loe ni. sveina ok peir j. foro ut pr Foriadskoime på os aldrigi aftr. 106 Arne å Krosbrecku var fader Erlends ok Petrs ok Kolbeims ok Arndors ok Arna ok Magnildar ok Ragmildar ok Ingebiargar ok Jorommar. Magmildi atte Bardr å Bardarstade, pewrra sunr var Barör, er atte Ragmilde, dottur Halvardar i Lid. X. Grimer ligger ij höigen paa hiortal po Sundmør Ketil | Toralder som tok vid kristni | Turid hallenkin | - Skald Berse | Tueid n. (forte Turid) Karl paa Straumseim Heden Karlsön hand aatte vnder sig | hiortal oc Straumseim z haffuanes ”" thil odall OG elge Griotgarder Hedenssön Bardor eller Bordar a Jnulæimi (f. Imleim) ux. Margrete dr Jons åa Ake z Randidar Ulfs drs | Karll ? KE: Jon å Åke | Margrete n. Bardor* ! er vistnok Fejl for Gjeffuanes, se Rigsreg. II. Side 454, L. 33. * Dette Led er atter udstreget, aabenbart fordi Skriveren mærkede, at Karl Bardarson hørte til No. XII *? Skriveren har senere rettet a til & (Berdor), idet han har villet rette til Bar- der, men taget Fejl af Vokalerne. 107 Disse Rækker (X—XI) kan have seet saaledes ud: Grimr liggr å hauginum a Hiortdal g Sunnmøre, hann var fader Ketils fadur Poraldar, er tok vid kristni. Dotter Poraldar var Pu- rid hallenkinn, en hennar sunr var Skald-Berse fader Puridar, er atte Karl a Straumseimi. Peirra sunr var Heöenn Karlssunr, hann atte undir ser Hiortdal ok Straumseim 2 Hafanes (2) til odals ok eigu, hans sunr var Griotgardr Hedens sunr, en annarr var Barör a Imil- æimi, er atte Margretu dottur Jons å Ake 2 Rangriöar Ulfsdottur. XII p | Hognald Jort* >... 7. . Rud (Raudeér) | Eistein Brockfell? ux. filia Ivars hins gamle ij Sundby | Bardor Brockfeller ux. —=filia Astriders i Rundi*? | Carl - ux. Jorunnar Torkels dr a Myrasætre XIII. Arne å Myrasætre ux. Haldis Torgeirs hins gamla å flodamre* XIV. Gunilde | Suærre f.* k. I Oprindelig er skrevet ha) men Barder er rettet til Rognald, og det ser ikke ud til, at ,,ij Dale* hører til Rognald. *” oprindelig er skrevet Bracksel, men er atter udstreget. * maa læses Rundi, ikke Rududi. * oprindelig skrevet flodaare, men aa rettet til am. Flödhamarr er Flem paa Flemsö i Harham Sogn. > rimelig- vis fejllæst for N. (2: Noregs) eller M (2: Magnus). 108 Disse Rækker (XII—XIV) kan have seet saaledes ud: Raudr het broder Rognvalds Jarls, han var fader Øisteins brok- fells er atti . . . .. dottur Ivars hins gamla i Sundby. hans sumr var Barör brokfellr i Dale er atte .... dottur Astridar i Rundi. Peirra sumr var Karll, hann fekk Jorumnar Porkelsdottur a Myra- sætre. (Porkels fader var ?) Arne a Myrasætre er åtte Haldis dottur Porgeirs hins gamla å Flodamre. Gunnildr het moder Suærres komungs, [broder hennar var Ni- kulas sultan ? ] De i Søndre Bergenhus Amt hidtil observerede Coleoptera og Lepidoptera. Af J. Sparre Schneider, stud. real. (Meddelt i Mødet 6te Februar 1875). Den Gren af Naturvidenskaben, som hos os har hayt de fær- reste Dyrkere, er mærkelig nok Entomologien, og vort Land er derfor i Sammenligning med Broderlandet, hvor saa mange intel- ligente Forskere med Iver og Held, lige siden Linnés Dage, har gransket og beriget Faunaen, endnu et ubearbeidet Feldt, hvorfra fremmede (mest tyske) Entomologer stedse har vendt tilbage med rigt Udbytte. Rigtignok har vor dygtige og flittige Entomolog Hr. H. Siebke ved sine månge Reiser, fornemmelig i de sydlige og østlige Trak- ter, ligetil Dovre, i betydelig Grad udvidet vort Kjendskab til Faunaen og beriget Videnskaben med meget nyt, især af den hos os overordentlig art- og formrige Orden Diptera. I hans som Universitetsprogram for 1874 udkomne Fortegnelse over Hemiptera og Orthoptera se vi først, hvilken Rigdom paa Former der kan optræde paa et forholdsvis indskrænket Omraade af vort Land, som i sine mangfoldig vekslende fysiske Forholde har de gunstig- ste Betingelser for en rig Fauna. Den nu afdøde Nestor blandt Entomologerne, Prof. Zetterstedt, hvis lange Liv næsten udelukkende var helliget Entomologien, har i sit fortrinlige Værk: ,Insecta Lapponica*, løftet det Slør, som hvilede over hine arktiske Egnes Insektverden, og beskrevet en Mængde Arter, indsamlede paa en Reise i Nordland og Finmarken, og hvoraf en stor Del var for Videnskaben nye. 110 Andre svenske Naturforskere har ogsaa stykkevis berørt vor Fauna, især den dygtige Lepidopterolog Hr. Pastor Wallengren i Skaane, som i sin: ,Skandinaviens-fjårilar* stedse samvittighedsfuldt har taget Hensyn til Norge, medens vort Land derimod i Thom- sons: ,Skandinaviens Coleoptera* er bleven temmelig stedmoderlig behandlet, idet han næsten udelukkende har holdt sig til, hvad Zetterstedt og Prof. Boheman har samlet paa sine Reiser, uagtet norske Lokaliteter for talrige Arter har været offentliggjorte af Siebke og Hr. Konservator R. Collett (Reise til Hvaløerne) i ,,Nyt Magasin for Naturvidenskaben*, som vel ikke maa antages at være saa vanskelig tilgjængeligt i Sverige. De Iagttagelser, som fremmede EFntomologer har hentet her- fra, er spredt i forskjellige Tidsskrifter, af hvilke Størsteparten hos os er rent utilgjængelige, uagtet de er af betydelig Vigtighed og Interesse. Endnu er imidlertid det meste af Kristianssands, Bergens og Throndhjems Stifter et fuldstændigt terra incognita, hvoraf Nede- næs Amt, ialfald hvad Lepidoptera angaar, ubetinget vil vise sig som den insektrigeste Trakt i hele Landet. Som bosat flere Aar i Bergen har jeg havt god Anledning til at anvende ledige Timer paa Studiet af Insektfaunaen i denne Bys nærmeste Omegn, ligesom jeg ved gjentagne Ophold i Strande- barm i Søndhordland har samlet meget af Interesse. Forat sup- plere disse mine tidligere lagttagelser og navnlig forat kunne be- søge det mig fuldstændig ubekjendte Voss og indre Hardanger an- søgte jeg det akademiske Kollegium og erholdt en Reiseunderstøt- telse for i Sommermaanederne Juni—August 1874 at undersøge en Del af Bergens Stift i entomologisk Henseende. Skjønt Reisen blev udført under saa ugunstige Omstændighe- der, som vel var muligt: Kulde, Regn og Eftervirkningerne af det foregaaende Aars ublide Veirligt, og Udbyttet saaledes langt fra svarede til Forventningerne, opdagedes dog adskilligt af Interesse. Det er Resultaterne saavel af denne Reise som af mine tidligere Undersøgelser, jeg har fremlagt i denne lille Afhandling. Det Omraade, hvis Fauna her skal behandles, udgjør en over- 111 veiende Del af Søndre Bergenhus Amt, det vil sige Landstræknin- gen mellem de to store forgrenede Fjorde: Hardanger- og Sogne- - fjord, og som indbefatter en Del af Sogn, Sønd- og Nord-Hordland, Hardanger og Voss, ikke just fordi dette Parti danner et for sig afsluttet Helt, men nærmest for at have et begrændset Feldt og undgaa altfor stor Vidtløftighed, idet man for at give et rigtigt klart Overblik vilde blive nødt til at medtage næsten hele Vest- kysten. Hvor det gjælder at fremstille en Fauna eller Flora i sit hele rette Sammenhæng, kan der naturligvis aldrig blive Tale om politiske Grændser, men den eneste sikkre Maade, paa hvilken dette Maal naaes, er grundig at behandle et mindre Feldt ad Gangen. Hvad Faunaens Karakter i disse Egne angaar, da maa jeg tilstaa, at mit Kjendskab til den er for ringe til, at jeg, med Undtagelse af Bergen og Strandebarm, tør udtale mig med afgjø- rende Bestemthed derom. Hertil fordres fleraarige lagttagelser til alle Aarstider, hvor Insekter færdes, et kort Ophold paa en enkelt Aarstid giver kun Glimt, som tillader en at ane, men ikke at dømme sikkert. Imidlertid skal jeg, saa vidt muligt, søge at klar- gjøre de Indtryk, jeg har modtaget. Af de nævnte Trakter har jeg endnu ikke været saa heldig at besøge Sogn, og de faa Iagttagelser herfra er mig meddelt af Stud. B. Jæger; imidlertid haaber jeg i den nærmeste Fremtid selv at kunne reise i disse for sin storslagne Natur saa berømte Fjord- egne, der mangesteds eier de gunstigste Betingelser for et rigt Insektliv. Det øvrige QOmraade tror jeg at kunne dele i følgende 3 Ho- vedpartier, som hver har sin temmelig udprægede Fauna, naturlig- vis med mere eller mindre jevne OQvergange. 1. Bergen med nærmeste Omegn. Bergen ligger under omtrent 60" 23" n. B. ved en Vig af Ber- gensfjord, paa næsten alle Sider omgivet af indtil 2000' høie Fjelde, der alle i sine øvre Partier er ganske træbare med en meget tar- velig Vegetation. Mod Syd er Terrænet mere fladt og optages tildels af store Myrstrækninger med talrige Smaavand, der give et kjært Opholdssted for mange i og ved Vand levende Insekter. 112 At indlade sig nærmere paa de forskjellige Lokaliteters Beskrivelse vilde blive for vidløftigt; jeg skal derfor indskrænke mig til at nævne de hyppigst forekommende Lokaliteter i Rækkefølge fra Nord mod Syd i en Halvkreds rundt Fjorden: Biskopshavn, Hegrenæs, Sandvigen, Stølen, Leite, Kalfaret (Kalve- og Isdal), Aarstad, Haukeland, Solheimsvigen, Damsgaard, Gravdal; udenom herigjen: Landaas, Tveteraas, Fjøsanger, Kristi- ansborg. Heldal ligger omtrent en Mil Syd for Bergen ved Gri- mevand. Arnevaag ved Osterfjord paa den anden Side af Fjeldryg- gen, en Mils Vei Nordost for Byen, bvorhen jeg gjorde en Ekskur- sjon 4de Juni 1874, har ganske de samme Former at opvise som Bergen (Lathrobium brunnipes og Uercyon hæmorrhoidale undtagne); det øverste Parti af denne Fjeldryg, ,Borgeskaret* kaldet, som naar en Høide af henimod 2000", ejer derimod flere Arter af Coleoptera, som kun er mig forekomne paa dette Punkt: Trechus obtusus, Lathrob. longulum, Qued. fulgidus, Arpedium quadrum; følgende Arter naar her sin høieste Grændse: Amara plebeia, Mi- eros. molochinus, Byrrhus pilula, Aphodius ater og depressus var. b, Feromia migra. Af de Bergen omgivende Fjelde har jeg kun undersøgt Ul- rikken (2047), som jeg besteg 23de Juni 1874 sammen med Stud. med. Sølsberg. Veien gaar op paa den sydvestlige Side over Land- aas, der eier en af de smukkeste Løvskove ved Bergen og ligger et Par Hundrede Fod over Havet. Af Lepidoptera Ssaaes ikke et eneste Eksemplar, af Coleoptera kan nævnes: Anthobium sorbi, Epurea depressa, Qychramus luteus, Byturus æstivus L. paa blom- strende Rogn, Canth. violacea og pellucida, Polydr. fulvicormis. Straks ovenfor Landaas hører Skoven op, og nu gaar det temmelig steilt opover mellem Enerkrat og store nedstyrtede Stene, det øverste Parti har en Lyngbrand for nogle Aar siden aldeles afsvedet. Toppen er nogenlunde jevn, med nogle mindre Vandansamlinger, og udgjør en Del af Fjeldryggen, der danner det føromtalte Borgeskar. Den eneste Sommerfugl, som viste sig, var Erebia Lappona E., der observeredes i et Par Individer. Coleoptera saaes ogsaa spar- somt: Trechus obtusus, Notioph. biguttatus, Carabus catenulatus, 113 Lathr. fulvipenne, Aph. fimetarius, Lapponum, depressus, Cantharis obscura, Tachinus pallipes Gr. I nogle smaa Vandpytter: Agabus guttatus, Hydrop. melanocephalus Gyl.? Desuden et Par mindre Aleochara-Arter, som jeg ikke har kunnet bestemme. Microsaurus molochinus. Ask og Florvaag ligger paa den store Askø, der be- grændser Fjorden mod Nordvest. Her findes saavel Furu- som især frodig Løvskov, og den vil, skjønt udsat for Havets umiddel- bare Indvirkning, rimeligvis vise sig som en af de insektrigeste Trakter ved Bergen. (Ips. 4-pustulata, Dascil. cervinus). Trævegetationen omkring Bergen'udgjøres hovedsagelig af Or, Birk med endel Hassel, Rogn og Hæg. Plantet er mest Lind, Ask, Løn, Lærketrær. Mindre Furuskov findes paa flere Steder, men først i nogen Afstand fra Byen (Heldal, Sælen): Den lavere Vegetation er, som man kan vente paa et for de barske Havvinde saa udsat Sted, tarvelig, og dette har, som rimeligt er, en betyde- lig Indvirkning paa Insektfaunaen; den er fattig baade paa Arter og endnu mere, som overalt paa Vestkysten, paa Individer, natur- ligvis især saadanne, hvis Tilværelse helt og holdent afhænger af Planteverdenen. Dette forklarer Lepidopternes ringe Antal, lige- saa de phytophage Coleopterers, med Undtagelse af Curculiomiderne, som forholdsvis ikke har saa faa Arter. Forøvrigt kan ikke Fau- naen karakteriseres som noget eiendommeligt Helt, men udmær- ker sig snarere som en forunderlig Sammenblanding af subalpine, litorale med overveiende sydlige Former, som man neppe vil finde noget andet Sted i Landet: Nebria Gyllenhali, Bemb. Pfeiffui, Agabus arctieus, Podabrus alpinus, Otiorrhynchus maurus og rugifrons sammen med saa udprægede sydlige Former som: Nebr brevicollis, Leistus rufescens, Ophonus brevicollis, Grynobius ca- staneus, Phytonomus punctatus og Ceutorrh. pollinarius, Agrotis conflua, Cidaria simulata, Pygmæna fusca, ved Siden af Hadena persicariæ, Metroc. margaritaria, Anaitis plagiata. Floraen ved Bergen skal have en ikke ubetydelig Overens- stemmelse med Englands (og Skotlands), et Forhold, som visselig vil gjøre sig gjældende ogsaa for Insekternes Vedkommende; til Dato har det imidlertid ikke lykkes mig at overkomme et eneste Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 8 114 pe faunistisk Værk over Englands Insekter, og saa interessant det vilde være at drage en Parallel, kan jeg kun nævne nogle faa Ar- ter, som jeg tror vil danne ikke uvigtige Tilknytningspunkter: Ae- pus marinus Strøm, ? Phyllobus oblongus L., Aporophyla nigra Hw., Tæniocampa stabilis, Dasypolia templi, Agrotis lucernea og nogle flere. Paafaldende er den totale Mangel paa Arter af mange, næsten overalt talrigt repræsenterede Slægter, ja hele Familier: Homalata, Malthodes, Donacia, OCryptocephalus, Scymnus 0. fl., Anthrocera, Setia, Leucama, Acidalia 0. 8. v. Buprestidæ har hverken her eller noget andet Sted i Bergens Stift en eneste Repræsentant at opvise. Paafaldende faatallige er Cerambyces (Leptwra har blot én Art: L. 4-fasciata), Aleocharide, Haltica i udvidet Betydning (Sphær. cardui, Chæt. aridella og en endnu ubestemt Longitarsus). Af Lepidoptera er Closterocera med 3 Arter (Smer. populi, Macrogl. bombyliformis, Agl. statices) de svagest repræsenterede, Geometræ med over 30 Arter er forholdsvis de talrigste. Hvad Microlepidop- tera overhovedet angaar, da er det kun tilsyneladende, at de er saa faatallige; tidligere var min Opmærksomhed mindre henvendt paa dem, og Størsteparten af hvad jeg senere, saavel her som i Hardanger og Voss, har samlet, henstaar af Mangel paa Hjelpemid- ler endnu ubestemte. Tvertimod synes de ifølge min Erfaring at være temmelig talrige, og Strandebarm vil i denne Henseende kunne maale sig med flere af Østlandets bedre Trakter. En EFien- dommelighed, som tildels ogsaa gjælder for næste Gruppe (Stran- debarm), er følgende: Hvor flere nærstaaende Arter af samme Slægt fører et forskjelligt Levesæt, f. Eks. nogle lever udelukkende i Skove (fornemmelig Barskov), de øvrige kun paa fri Mark, skulde man jo vente at finde de sidste i Vestlandets skovbare Trakter, og dog ser vi Staphylinus erythropterus i Stedet for cæsareus, Ne- croph. mortuorum for vespillo, Canth. violacea for rustica (eller fusca), Argynnis EHuphrosyne for Selene 0. 8. V. Arter, som ellers er tem- melig bundne til en enkelt Forekomst, synes her rent at skifte Natur: Skovdyr som Feromia oblongopunctata, Xantholinus tricolor, Satyrus Semele trives paa de goldeste Steder temmelig høit til- 115 fjelds. Ophonus brevicollis, ved Kristiania kun paa Kalkbund, lever ved Bergen paa Glimmerskiferen. Medeps enkelte subalpine og alpine Arter gaar lige ned til Havets Niveau (Agab. aretieus, Poda- brus alpinus), holder andre, om hvilke man skulde tro det samme, sig i en ikke ubetydelig Høide (Aphod. Lapponum, Erebia Lap- pona). Kort sagt, det Hele er en Kjede af Uregelmæssigheder, hvis dybere Grund man vanskeligt vil kunne forklare sig. For Bergen eiendommelige Arter 2: som endnu ikke er iagt- tagne andetsteds indenfor Norges Grændser, er følgende: Leistus rufescens, Trechus obtusus, Amara livida, Aepus mari- nus Strøm, Lathrob. brunmpes, Lesteva bicolor, Lesteva pubes- cens, Grynobius castaneus, Salpingus ater, Phyllobius oblongus, Ceutorrhynchus pollinarius, Chrysomela fucata. Af -Lepidoptera: Agrotis orbona Hufn., Aporophyla nigra Hw., Tæniocampa stabilis S. V., Cucullia lactuce Esp., Cidaria sordidata F., Phthoroblastis germana Hb. Som de mest karakteristiske i Bergens Fauna kan nævnes: Af Coleoptera: Procrustes-.coriaceus, Carabus catenulatus, Nebria brevicollis, Anchomenus albipes og gracilis, Bembidium obli- quum, Elaphrus cupreus, Calathus cisteloides, Hydroporus griseo- striatus, Trichoderma pubescens, Quedius fuliginosus, Anthobium sorbi, Aphodius ater, Helodes marginata, Cantharis violacea, Tillus elongatus, Ottorrhynchus sulcatus, Barynotus moerens, Phytonomus punctatus, Gastrophysa viridula. Af Lepidoptera: Vanessa Atalanta og cardwi, Macroglossa bombyliformis, Hepialus Velleda, Agrotis strigula, pro- nuba, Hadena adusta, Anarta myrtilli, Prothymia viridaria, Odonto- pera bidentata. De fleste af disse hører til de jevnlig og ofte i Mængde forekommende Arter. 2. Strandebarm, Jondal, Vikør, Østensø tilFiksesund. Hertil maa ogsaa henføres Os, 2 Mil Syd for Bergen, hvorfra Stud. jur. Stejneger har meddelt mig lagttagelser. Af disse Egne har Strandebarm fornemmelig været Gjenstand for mine Undersøgelser, navnlig Gaarden Tangeraas med nærmeste Omegn, hvor jeg har opholdt mig Sommermaanederne Juli—August 1868—70, 74. Tangeraas ligger i Søndhordland paa Nordsiden af Hardan- - gerfjord ved den saakaldte Strandebarmsbugt, paa gn gakke nogle 116 Hundrede Alen fra Søen, mod Nord og Vest begrænset af lavere Aasrygge indtil 2000' høie (Klepfjeld og Kraakenaas), bag hvilke igjen mægtige, tildels snebedækkede, Fjelde reiser sig (Gjøen- og Thveite-Kvitingen over 4000", Vesoldo 3500. Denne Del af Stran- debarm hørér til de bedre opdyrkede og tættere bebyggede Egne ved Hardangerfjorden; Fjeldene viger mere tilbage, og det dyrk- bare Jordsmon ved Fjeldenes Fod har en større Udstrækning end mange Steder i de indre Fjordegne, hvor Fjeldene næsten lodret hæver sig op fra Søen. Furuskoven har før ikke været ubetydelig; nu er den paa mange Steder forsvunden, de faa Levninger betinger dog mange Arters Tilværelse, som man ikke finder ved det ikke 4 norske Mil mod Nordvest beliggende Bergen (Ulerus formicarius, Sphinx pinastri, Bupalus pimarius, Thamnon. brumnmeata 0. 8. V.). Løv- skoven er, som næsten overalt i Hardanger, meget frodig og be- staar hovedsagelig af Or og Birk med endel Asp, Rogn, Hæg, enkelte Aske- og Linde-Trær; større Samlinger af mægtige Egetrær findes påa mange Steder, hvorom ogsaa Navne som Ekefladen, Ekenæs, Ekebrække o. fl. minder, og frembringer flere Arter (Hy- lophila prasmana, Tortrix viridana), som tilhører sydligere Trak- ter. Klepfjeld og Kraakenaas, som jeg har besøgt flere Gange, har i sine øvre Partier de sædvanlige alpine Arter at opvise: Erebia Lappona, Anthr. exulans, Pygmæna fusca, Anthophagus alpinus, Aph. Lapponum, Dytiscus Lappomicus 0. 8. V. Ånthr. ezu- lans viser sig paa Klep allerede ved omtr. 1000' o. H. Hvad Faunaens Karakter her angaar, da er Forholdet ander- ledes for Coleoptera end for Lepidoptera. Af de førstnævnte har Udbyttet stedse været mindre, da jeg altid har opholdt mig her paa en for dem ikke synderlig gunstig Tid, Juli og August, og naar man fradrager enkelte Arter, som paa Grund af de fysiske Forholde neppe forekommer ved Bergen (de til Barskov bundne), har begge Steder omtrent de samme Former at opvise. Dog mangler her mange af Bergens mest karakteristiske Arter, f. Eks. Canth. violacea, Podabrus alpinus, Phyllobius oblongus, Barynotus moerens 0. 8. V., Og ligeledes de fleste i og ved Vand levende, da kun faa Ferskvand findes, og de fleste høit tilfjelds. Strande- 117 barm har ingen ejendommelige Arter at opvise (Prionocyph. serri- cormis M. er senere funden paa Næs Værk); som de mere frem- trædende kan nævnes: (Canth. pilosa, Anther. silaceus, Serica brunnea, Chrys. fastuosa, Saprinus mnitidulus, Donacia aquatica, det eneste Individ af denne ved sit Art- og Individ-Antal udmær- kede Slægt, der nogensinde, saavidt jeg ved, er paatruffet i Ber- gens Stift. Hvad Lepidopter-Faunaen angaar, da har den en helt forskjel- lig Karakter. Vistnok gaar enkelte alpine Arter (Cid. simulata, Psod. coracina) lige ned til Havets Overflade, men Hovedmassen udgjøres dog af sydligere (østlige) Former, hvorimellem man dog af og til skimter Havets Nærhed. Dette gjælder dog fornemmelig de heterocere Sommerfugle, Rhopalocererne tilhører de sædvanlige vestlandske Former, og med Undtagelse af Rhd. rhammi, der for- resten er meget sjelden, forekommer de alle ved Bergen: deres Antal er ogsaa forbausende lidet, 16 Arter, medens Bergen dog har-23 at opvise. (Closterocera har kun 2 Repræsentanter: Sphinx pinastri og Anthr. exulans. Geometræ er de talrigste, med mindst 34 Arter. Eiendommelige for Strandebarm er: Nomophila moctuella, Botys hamalis Thbg. Følgende kan fremhæves som de, der giver Faunaen sit Præg: Hesperia Sylvanus, Sphinx pinastri, Cyma- tophora duplaris, Das. fascelina, Hyloph. prasinana, Carad. 4-punc- tata, Hyp. proboscidalis, Metr. margaritaria, Lygris testata, Tortriz viridana, Cramb. margaritellus. Overhovedet har Lepidopterfau- naen her megen Lighed med den i Trakten omkring Næs Værk i Nedenæs; jeg vil kun fremhæve følgende som de mest iøinefal- dende Tilknytningspunkter: Thyat. batis, Hyl. prasinana, Oloantha polyodon, Pter. palpina, Geom. papilionaria, Cid. cæsiata, Cramb. margaritellus o. fl. Hvad der her er sagt om Strandebarm gjælder i det væsent- ligste ogsaa for de øvrige Egne i denne Gruppe. Da mit Kjend- skab til dem er ringere, skal jeg fatte mig i al Korthed. — | Jondal med sin Fortsættelse Korsdal og Vatsdal, hvorhen en Ekskursion gjordes den 8de og 10de Juli 1874, ligger paa Sydsi- 118 den af Fjorden i det egentlige Hardanger, men hører som Anneks til Strandebarm. Det øverste Parti er vildt med over 4000' høie Fjelde, tætte Ore- og Birkeskove beklæder overalt Dalbunden, Fu- ruskov viser sig mest paa Nordsiden. Stigningen er temmelig jevn en Mil opover, indtil Dalen udvider sig til en stor Slette, hvor de fleste Gaarde ligger. Mod Syd gaar Vatsdal med Birke- lier og Salix-Krat, i den øverste Ende af denne ubebyggede Dal skyder Folgefonden en Arm ned. Den evige Sne begynder her al- lerede under 4000". Straks ovenfor Gaarden Brattebø (1070) be- gynder en alpinsk Fauna med sine sædvanlige Arter: Anthopha- gus alpinus, Aph. Lapponum, Anthr. exulans 0. s. v. Ved Bræens Rand: Patrobus rubripenmis og Nebr. Gyllenhali var. Blandt de paa denne ekskursion indsamlede Arter kan nævnes: Geodromicus globulicollis, Aphod. foetens, Oanth. pilosa, Polydr. fulvicornis, Mal- thodes limbiventris, Galeruca lineola, Tachinus flavipes, Epuræa de- pressa. Ved Espeland, umtrent midtveis i Dalen, fandt jeg et Lar- vekuld af Endromis versicolora paa Almus. Ereb. Lappona og 4. exulans var., foruden en ubestemt Coleophora, de eneste Sommer- fugle, der observeredes. Stensdalen i Vikør er en stor Slette med lave, skovklædte Aaser paa begge Sider og er en af de bedst opdyrkede og befolkede Egne i Hardanger. Under et Par Ophold her i 1870 og 74 har jeg fornemmelig undersøgt Partierne omkring Norheimsund og Mo — i Dalens nederste Ende, men Trakten her synes at være temmelig insektfattig trods den frodige Vegetation. Her kan bemeærkes: Oidaria viridaria F., Nebr. Gyllenhali, Xanth. tricolor, Polydr. fulvicormis, Galeruca lineola, Lina ænea, Malth. limbiventris, Epurea depressa. Sæteren ,Tolahella* ligger omtrent midtveis mellem Strandebarm og Vikør henimod 2000' 0. H. Af Insekter her vil jeg nævne: Trechus secalis, Feromia migra, Philonthus varius, Magdalinus carbonarius, Chareas graminis. , I Østensø, Anneks til Vikør, opholdt jeg mig 15de Juli 1874 og undersøgte fornemmelig Terrænet omkring Vik, der ligger ved Søen et Stykke fra Kirken. Her var Udbyttet bedre, ligesom Østensø idetheletaget rned sin ualmindelig vakkre Løvskov, til- =- 119 dels Eg, lover et rigt Udbytte. Her bemærkedes: Bemb. 2-punc- tatum, Bruæellense, Trech. secalis, Phil. varius, Cychramus luteus, Canth. figurata, Agriotes marginatus, Negastr. pulchellus, Cryptoceph. nitidulus, flavilabris, Rhynch. megacephalus?, Luperus rufipes, Eupi- thecia rectangulata. : 3. Fiksesund. Voss. Graven. Ulvik. Eidfjord. Ved Fiksesund, en overordentlig smal, af steile Fjelde paa alle Sider omgiven, Arm af Hardangerfjord besøgtes 16de Juli: Skaare paa Vestsiden, Botnen og Flatebø i Bunden. Af Coleoptera saaes, trods det gunstige Veir, yderlig faa: (Canth. pellucida, Malth. lim- biventris, Corymb. æneus, Feronia erenata, Leptura armata, Lina ænea og et Par af de almindeligste Arter. De indsamlede Lepidoptera tyder paa en næsten ren østlandsk Fauna: Anth. cardamines, Po- lyom. chryseis, Lycæna Astrarche, Botys pandalis med de overalt forekommende Arter: Argynmis Aglaia og Erebia ligea, Pieris brassicæ. Desuden erholdtes et enkelt Eksemplar af Agrotis stri- gula. Fra Flatebø tog jeg over Fjeldet til Voss og besøgte under- veis Sæteren Løkedal (2000' o. H.) i Hardanger (Ereb. Lappona, Å. exulans, Anthophag. alpinus, Anthob. minutum) og Hodnaberg ved det betydelige Fjeldvand ,Hamlegrøvand* (1860' o. H.) paa Voss, hvor jeg opholdt mig en halv Dag. Her bemærkedes: Lyc. Argus, Cidaria molluginata, Botys porphyralis S. V., Choreutes Miillerana, Phoxopt. derasana, Trech. secalis, Anthoph. alpinus, Tachinus flavipes F., Aph. Lappomm, Canth. figurata, vpilosa, Rhagon. limbata, Magdal. carbonarius, Polydr. undatus o. fl. Paa Vossevangen opholdt jeg mig et Par Dage, Udbyttet var heller ikke her meget betydeligt. Her kan nævnes: Agabus maculatus i Vangs- Vandet, Harpalus latus, Philont. politus, Geodr. globulicollis, Aph. foetens, Negastr. pulchellus, Cerylon histeroides, Stroph. coryli, Mag- dal. pruni, Lina ænea, Phyllotret. sinuatå, Serica brummea, OCocc. 7-punctata, Arg. Niobe, Adippe, Aglaia, Lyc. Optilete, Alexis, Ereb. ligea, Agr. exclamatiomis, Thamnonom. brumneata, Caradr. 4-punetata. I Graven i Hardanger opholdt jeg mig paa Eidet 21de og tildels 3lte Juli 1874. Dalbunden er ganske flad med saavel Furu- som 120 Løvskov og godt opdyrket; men skjønt Veiret var gunstigt, saaes forholdsvis faa Insekter, tildels maaske paa Grund af den overor- dentlig stærke Hede, der herskede i denne kjedelformige Dal før- ste Gang, jeg opholdt mig der. I det ikke ubetydelige Gravens- Vand saaes kun Agab. maculatus. Under Stene ved Bredden: Bemb. Pfeiffui og saxatile Gyll., Athous miger, Podabr. alpinus, Malth. limbiventris, Lina ænea, Oryptocep. 6-punctatus, mtidulus, flavilabris, punctiger, labiatus, Galeruca lineola, Rhyneh. betule, Pararga Mæra, Ereb. ligea, Cymatoph. duplaris, Cid. alchemillata L., Cramb. perlel- lus, inquinatellus, lithargyrellus. Ovenfor Gravens Kirke mellem Gra- ven og Ulvik 3lte Juli: Cis boleti, Stroph. coryli, Magdal. carbo- narius, Haltica oleracea, Helophor. gramularis. I ,Hardangers Beskrivelse" af M. Schnabel, Præst i Graven, udgiven 1781 af H. Strøm, gives en liden Fortegnelse over Insek- ter forekommende i Hardanger (nærmest vel i Graven). De anførte Lepidoptera har jeg medtaget i min Fortegnelse, Coleoptererne er ikke alle sikkre at tyde, hvorfor jeg skal tillade mig at opregne dem her: Scarabæus vernalis, auratus (Uetomia), Melolontha, horti- cola (Phyllop.), fasciatus (Trichius), fimetarius, conspurcatus (Apho- dius), brumneus (Serica), quadrimaculatus (Aphodius?), Dermestes, lardarius, pellio, pilula (Byrrhus), Ptinus pertinax (Anobium), Hister umcolar, Gyrimus mnatator, Silpha vespillo (Necrophorus), S. litoralis, thoraciea, opaca, obscura, Cassida viridis, Coce. 7-punc- tata, 14-guttata, 14-punctata, 2-punctata, Chrysom. staphylæa, ænea (Lina), Nymphæa (Galeruca), sericea (Cryptocephalus), Curculio abietis, picipes (Otiorrh.), ovatus (Otiorrh.), Verambyx cursor, inqui- sitor, scalaris, ædilis, bapilus, nebulosus, rusticeus (Urioceph.), Lep- tura arietis, 4-fasciata, attenuata, melanura, livida Fabr. Mant.» Lampyris sanguineus (Lygistopterus), Canthar. livida, fusca, od- scura, Carabus violaceus, leucophthalmus, cupreus, ruficormis Fab. (Harpalus), velax?, Meloé proscarabæus, Staphylinus maxillosus minimus, erythropterus, politus. Hans Phalæna verticalis er sand- synligvis Botys pandalis Hb. I Ulvik opholdt jeg mig 21, Dag, 3lte Juli til 2den August, under et uafbrudt Regnveir, der aldeles tilintetgjorde de Forhaab- 121 ninger, som det afvekslende Terræn og den rige Vegetation gav. Blandt de faa her observerede Insekter vil jeg nævne: Carab. violaceus, catenulatus, Harpalus oæmneus, Amara plebeia, Callichr. moschata, Dasytes plumbeus DNlig., Acidalia rusticata, Cidaria im- manata Hw., Cramb. inquinatellus. Eidfjord (Vik ved Søen, Sebbe ved Sydenden af Eidfjordsand) har en endnu mere udpræget østlansk Fauna end denne Gruppes øvrige Trakter. Ugunstigt Veir gjorde ogsaa Udbyttet her ringe: Calath. cisteloides, Harp. æneus, Xanth. tricolor, Cionus thapsus, Brachy- deres incanus, Stroph. coryli, Clythra 4-punctata, Lina ænea. I den øvre Del af Maabedal, lige ved Vøringsfos, fandtes et Par sjeldne Arter: Euryporus ptcipes og et nyt Species af Choleva. Af Lepidoptera erholdtes kun: Hepial. hecta, Cid. cæsiata. Hvad Faunaen i den dybe, trange Sørfjord angaar, som jeg desværre 'ikke fik Anledning til at besøge, tror jeg, efter Beliggenheden at dømme, at den vil staa omtrent midt imellem de 2 sidste Grupper. Denne Fortegnelse optager, som man ser, 576 bestemte Arter af Coleoptera og Lepidoptera, med de endnu ubestemte noget over 600, visselig et temmelig ubetydeligt Antal i Sammenligning med, hvad man i et lignende Tidsrum og paa et lignende Omraade vilde have kunnet bringe sammen paa Østlandet. Imidlertid kan Fortegnelsen alene for Bergens Vedkommende siges at give et Overblik, forøvrigt er det kun Brudstykker, som et Par Aars Under- søgelser under nogenlunde gunstige OQmstændigheder visselig vil fordoble mange Gange. De øvrige Insektordener, navnlig Hymenoptera, har jeg ogsaa stedse taget Hensyn til, om end i langt ringere Grad; da jeg imidlertid næsten udelukkende har beskjæftiget mig med de 2 - nævnte Ordener, er mit Kjendskab til de øvrige meget mangelfuldt, og hvad heraf er indsamlet faar henstaa som Materiale for senere Undersøgelser. | Tilslut vil jeg ikke undlade at omtale de mange værdifulde Bidrag, navnlig til Bergens Fauna, som jeg har modtaget fra flere af mine Venner, især DHrr. Stud. Sølsberg, Stejneger, Trumpy, Jæger o. Fl., og uden hvilke denne lille Fortegnelse vilde have 122 vist sig i endnu høiere Grad mangelfuld, end den nu er. Et Par Notitser er hentet fra en gammel Bergensk Insektsamling, formo- dentlig fra Slutningen af forrige Aarhundrede, efter forlængst af- døde Greve. Fortegnelse over Coleoptera og Lepidoptera i Søndre l. Bergenhus Amt. Coleoptera. Cicindela L. C. campestris L. Omkring Bergen almindelig fra Midten af April, noget sjeldnere er den i Strandebarm (Tangeraas). Oven- for Gravensvand i Hardanger saa jeg den talrig ”/; 74. Procrustes Bon. P. coriaceus L. Er funden paa de fleste Steder i Bergens Omegn og synes her at være hyppigere end noget andetsteds i Landet: Leite, Stølen, Landaas, Paddemyren, Heldal, Fjøs- anger. Fra Midten af April og hele Sommeren udover. Ved Tangeraas har jeg truffet den Juli 1870, 74 i 2 Individer, og den synes saaledes her at være sjelden. Andre mig be- kjendte Findesteder er desuden: Aalesund (ifølge Siebke). Dovre (Boheman). Porsgrund (Dyring). Næs Verk "7 73 (Forf.). Ladegaardsø (Langberg). Carabus L. 3. UC. glabratus F. Sjelden, men meget udbredt: Dam sgaard % 70, Fløifjeldet. Klepfjeld i Strandebarm ”7/, 74. Af Stud. med. Trumpy er den fanget paa Bjørnstølsæter ved Bergen. C. violaceus L. Almindeligere end foregaaende. Overalt ved Bergen, især Landaas (Trumpy). Klepfjeld og Dalsæter i Strandebarm, Vatsdal ovenfor Brattebø %, 74 (Forf.). Ulvik ?/g 74 (Sølsberg). Fedjos i Sogn (Jæger). C, catenulatus F. Næst C. nemoralis den almindeligste Art. Solheimsvigen, Haukeland, Isdalen, Ulrikken, Heldal. Kraaken- aas i Strandebarm 1869—70. Dalsæter '%, 74. Ulvik alm. 10. Bl. 12. 13. 123 under Stene */, 74 (Sølsberg, Forf.). Gaar mindst til 2500" o. H. - C. hortensis L. Et enkelt Eksemplar ved Fedjos i Sogn 18de Juli 1869 (B. Jæger). C. nemoralis M. Meget almindelig omkring Bergen allerede fra Slutningen af Marts. I Strandebarm (Tangeraas) er den temmelig sjelden. Andetsteds paa Vestlandet har jeg ikke seet den, ved Kristiania er den særdeles almindelig. . C. graumulatus L. Ikke almindelig. Aarstad, Solheimsvigen, Damsgaard. Tangeraas 1868—70, 74, altid enkeltvis. C, mitens L. Er sikkerlig meget sjelden i Bergens Stift. Jeg har kun fundet nogle Skeletdele paa Aarstad ved Bergen 1871. Gaar fra Hvaløerne (Collett) til Finmarken (Zetterstedt); den forekommer imidlertid meget sporadisk. Cychrus F. C. rostratus L. Aastvedt ved Bergen (i Greves Samling). Selv har jeg kun seet den paa Tangeraas, nemlig Juli 1868, 25de Juli 1870, begge Gange et enkelt Individ. Leistus Fr. S. rufescens F. Meget sjelden. 4 Individer fundne under Mose paa en Sten ved Haukeland 4de Juni 1870 (Sølsberg, Forf.). Formodentlig ny for Faunaen. | Nebria Latr. N. brevicollis F. Paa fugtige og skyggefulde Steder under Stene temmelig 'almindelig paa mange Steder i Bergen og Omegn, i Aar hyppigere end nogensinde: Nygaard, Leite, Haukeland, Gravdal, Nordnæs. Enkeltvis i April og Begyn- delsen af Mai, senere i større Selskaber. I Aar synes dens Udvikling at have været meget forsinket; alle af mig i de sidste Dage af Mai fundne Eksemplarer var ganske bløde, mange endnu ikke udfarvede. Juli dette Aar fandt jeg den for første Gang paa Tangeraas i et Par Individer, ligesom jeg ogsaa i Flekkefjord traf et enkelt Eksemplar i September. Disse er de eneste mig bekjendte Findesteder her i Landet. N. Gyllenhali Sch. Har i Bergens Stift en udstrakt Udbre- 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 124 delse og forekommer rimeligvis overalt i Norge. Ved Bergen er den sjeldnere end N. brevicollis; jeg har kun en Gang truf- fet begge Arter under samme Sten. Leite, Nordnæs, Arnevaag, Borgeskaret (2000' o. H.). Hele Stensdalen, Vatsdal og Maa- bedal. Hovedformen gaar til henimod 3000", høiere op til over 4000' erstattes den af: | | var. hyperborea Gyll., som jeg har fundet krybende paa Sneen ovenfor Løkedal mellem Hardanger og Voss, i større Antal paa Folgefonden (Vatsdal), henimod 4000' o. H., i Selskab med Patrob. rubripenmis Thoms., under Stene paa det glatte, af Snevandet helt overrislede, Fjeld. Notiophilus Dum. N. aquaticus L. Tidligere ikke sjelden ved Bergen; synes nu at være ganske forsvunden og erstattet af N. biguttatus F., der nu forekommer ganske almindeligt, især ved Solheims- og Fjøsangervand. Tangeraas, sjelden. Vats- dal 10de Juli 1874. N. palustris Duft. Bergen 13de Juli 1870. Et andet Eksem- plar har jeg fundet paa den øverste Top af Kraakenaas i Strandebarm 23de Juli samme Aar. Loricera Latr. L. pilicormis F. Omkring Bergen almindelig paa fugtige Ste- der, ved Bredden af Vand o. s. v. Tangeraas Juli 1874, Skippervik i Jondal %, 74. Clivina Latr. C. fossor L. Ved Bergen temmelig almindelig fra April un- der Stene, helst paa sandede Steder: Aarstad, Nygaard, Nord- næs, Heldalen. Tangeraas Juli 1874, temmelig sjelden. Dyschirius Bonelli. D. gibbus F. Sjelden. Aarstad 23de Marts 1871, et enkelt Eksemplar, Gravdal ligeledes et Eksemplar Juni 1874. Tan- geraas 2 Stykker Juli 1874. Elaphrus F. E. cupreus Duft. Udbredt overalt i Bergens Omegn, i Mai og Juni: Nygaard (Sølsberg). Florvaag paa Askøen, Arnevaag, 21. 22. 23. 24, 25. 26. Q7. 28. 195 Isdalen, Aarstad, Paddemyren, Tveteraas, Solheims- vigen, Kristiansborg, men især talrig ved Gravdals- vand Juni 1874, hvor jeg ogsaa fandt var. b. Gyll., hvis Overside er helt sort-grøn, Øienpuncterne af samme Farve. Vossevangen (J. Trumpy). Anm. £E. riparius L., som mangesteds paa Østlandet er saa almindelig, har jeg mærkelig nok aidrig fundet i Bergens Stift; det er imidlertid sandsynligt, at den vil findes i de indre Fjord- egne, f. Eks. Voss og Eidfjord, hvor Faunaen har megen Over- ensstemmelse med Østlandets. Bembidium Latr. B. Pfeifui Sahlbg. Ved Bredderne af Fjøsanger- og Grav- dalsvand Juni 1874, sjelden. Noget almindeligere har jeg truffet den ved Gravensvand, tæt ved Kirken, 21de og 31te Juli. B. obligumum Strm. Enkelt Individ ved Fjøsangervand 2den Juni 1874, 1 stor Mængde ved Gravdalsvand l11te og 14de Juni, var. b. sjeldnere. B. 2-punctatum L. Under opkastet Tang Vik i Østensø 15de Juli 1874, sjelden. B. Andreæ F. Ved Bergen almindelig, Tangeraas temmelig sjelden (Juli 1874). B. saxatile G. Sjelden. Jeg har fundet den ved Gravensvand i Hardanger 21de og 31te' Juli 1874, sammen med B. Pfeiffti. B. Bruzellense W. Almindelig fleresteds i Bergen og Omegn: Nygaard, Solheimsvigen, Kristiansborg, Gravdal. Vik i Østensø under Tang 15de Juli 74. B. celere Fabr. Temmelig almindelig ved Bergen fra April paa sandigt Terræn. Tangeraas Juli 1874, under Mose ved Fo- den af gamle Trær. Tuchus Clairv. T. paludosus Gyll. Sjelden. 2 Eksplr. fundne paa Nordnæs ved Bergen Juli 1870 af Stud. Jæger. Et 3die fandt jeg under en Sten ved Fjøsangervand 2den Juni 1874. 29. 30. 31. 32. 30, 34. 126 Tr. obtusus Er. Sjelden. I Borgeskaret paa den mod Byen vendende Side fandt jeg nogle faa Eksplr. under Stene 4de Juni 1874, paa Ulrikken er den ogsaa truffet enkeltvis af Stud. med. Trumpy og Forf. Dens Forekomst synes knyttet til dette Fjeldplateau, heller ikke gaar den stort lavere ned end 2000' over Havet. Tr. secalis Payk. Omkring Bergen sjelden, jeg har truffet den paa Nygaard, Kalfaret og Landaas i et Par Individer. I de indre Egne ved Hardangerfjorden er den almindeligere og bemærket paa de fleste Steder. Tangeraas. Tolahella. Norheimsund. Vik i Østensø. Hodnaberg (1860' o. H.). Brattebø i Korsdal. De ved Bergen fundne Eksemplarer er mindre, bleggule, Vingedæk- kerne spidse, mørk, næsten sort. Patrobus Dej. P. excavatus Payk. En almindelig og næsten overalt udbredt Art fra April og hele Sommeren udover. Gaar paa Vestlan- det til henimod 3000" 0. H. Bergen. Tangeraas. Stensdal. Vats- dal. Maabedal. Kraakenaas. P. rubripenmis Thoms. En alpin Art, som helst holder til ved Snegrænsen og ofte findes krybende paa Sneen. Jeg har fundet den paa Folgefonden (Vatsdal) 10de Juli 1874, foruden Nebr. Gyllenhali var. og Hydroporus melanocephalus, det eneste Insekt, som viste sig ved henimod 4000' o. H. Cymindis Latr. C. angularis Payk. Enkelt Individ paa Damsgaard ved Ber- gen ?% 72. (Sølsberg). Ved Kristiania har jeg selv fundet den, men meget sjelden. Dromius Bon. Dr. fenestratus F. Flere døde og et levende Exemplar under Barken paa en gammel Lind Nygaard ved Bergen *%, 70. Feronia Latr. F. cuprea L. Omkring Bergen almindelig hele Sommeren un- 36. 37. 38. 39. 40. 41. - 42. 43. 44. 45. 46. 47. 127 der Stene og paa Veie. Var. med helt sort Overside har jeg fundet paa Fløifjeldet og Fjøsanger,,%/; 69, "9, 70. Tangeraas ikke almindelig. Flatebø i Fiksesund 19%, 74. F. migra F. Udbredt, men ikke hyppig. Bergen. Tolahella 14) 74. Stensdal (Mo '%/, 74). Skippervik %, 74. F. leucophthalma L. Omkring Bergen almindelig. Tangeraas, Skippervik, Juli 1874. F. megrita F. Overalt ved Bergen. Tolahella. Stensdal. F,. crenata D, Sjelden ved Bergen. Moi Stensdal. Flatebø i Fiksesund, Juli 1874. F. minor Gyll. Et eneste Exemplar (3) har jeg fundet ved Haukelandsvand Bergen 10de April 1871. F. pygmæa Strm. Nygaard og Kalvedalen ved. Bergen. Sjel- den. Marts, Mai. | F. strenua Pz. Sjelden. Nygaard 24de Marts 1871. Arnevaag 4de Juni 1874. F. oblongopunctata F. Udbredt og temmelig almindelig. An- mærket paa de fleste Steder i Bergens Omegn. Tangeraas. Tolahella. Brattebø i Korsdal. Paa Østlandet forekommer den næsten udelukkende i Skove under Mose ved Foden af Trær. I Bergens Stift trives den lige godt paa fri Mark, ved Bredden af Indsøer under Stene. Gaar til henimod 2000" o. H. Amara Bon. Å. spimipes L. Bergen, ikke sjelden. Om Høsten træffer man den undertiden paa Tidsler, hvis Blomster den fortærer. Nord- næs. Nygaard. Tangeraas, temmelig sjelden. Å. livida F. Et enkelt Eksemplar af denne sjeldne Art har jeg fundet i Fløien ved Bergen 27de Mai 1871. A. Quenseli Sch. Enkelt Individ, ikke helt udfarvet, Tan- geraas Juli 1870. Å. plebeja Gyll. Den almindeligste og mest udbredte Amara i Bergens Stift. Bergen fleresteds. Kalfaret, Kalvedal. Tan- geraas. Ulvik 2den August 1874. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 128 A. familiaris Gyll. Bergen. Tangeraas. Vossevangen, Ulvik, ikke sjelden fra Mai til August. Å. apricaria F. Temmelig sjelden. Nygaard og Stølen ved Bergen. April 1870—71. Calathus Bon. C. cisteloides Nlig. Ved Bergen temmelig almindelig fra Slut- ningen af April. Stølen, Leite, Nygaard. Udenfor Bergens nærmeste Omegn synes den at være sjelden: Svanholm i Stran- debarm enkelt Eksplr. August 1874, et andet har jeg fundet ved Sebbe i Eidfjord 3die August samme Aar. C. melanocephalus L. Sjelden. Stølen og Kalfaret ved Bergen April 1870. Sebbe i Eidfjord et enkelt Individ 3die Aug. 1874. | Anchomenus Bon. Å. parumpunctatus F. Omkring Bergen almindelig fra Slut- ningen af April. Tangeraas sjeldnere, Juli 1870, 74. var. b. Oversiden helt sort, Sidekanterne paa thorax og ely- tra blaagrønne, de sidstes ombøiede Kant og Benene helt beg- brune. Tangeraas Juli 1870. | var. c. Benene og den ombøiede Kant paa elytra som hos foregaaende, Oversiden vakkert metalblaa. Tangeraas Juli 1870. A. albipes F. Enkeltvis paa Nordnæs (Jæger), Leite (Forf.), Aarstad (Sølsberg), Kalfaret. I større Antal har jeg truffet den. ved Bredden af Isdalsvand, under Stene lige ved Vandkanten, Juni 1874. (Af Siebke funden ved Fredrikshald). A. gracilis Strm. Under Stene ved de sandige Bredder af Solheims- og Fjøsangervand, sjelden. I større Antal ved Grav- dalsvand Juni 1874, løbende flokkevis paa Sandet, især dog mellem Rødderne af de lige ved Bredden voxende Graminéer. Ikke almindelig her i Landet. Olisthopus Dy. 0. rotundatus Payk. Et enkelt Eksemplar under Mose Kristi- ansborg ved Bergen 15de Juni 1874. 56. 57. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 129 Synuchus Gyll. S. vivalis Pz. Ligeledes kun et enkelt Individ, Kalfaret 27de Juni 1874 under en Sten. Harpalus Latr. H. ruficormis F. Temmelig sjelden og altid enkeltvis. Kalfa- ret i April og Mai. Tangeraas Juli 1869, 74. Sebbe i Eid- fjord 3die August .1874. H. latus L. Temmelig almindelig omkring Bergen (Kalfaret), Tangeraas sjelden. Vossevangen 19de Juli 1874. Meget ud- bredt og en af de almindeligste Arter. H. luteicorms Duft. Meget sjelden. Et eneste Eksemplar paa Haukeland ved Bergen 10de April 1871. Omkring Kristiania har jeg truffet den i mindre Selskaber, i Almindelighed fore- kommer den enkeltvis. H. æneus F. Saa talrig denne Art viser sig ved Kristiania saa sparsomt forekommer den i Bergens Stift, ihvorvel den er meget udbredt. Nygaard og Kalfaret 1870, 74. Ulvik 2den August 1874. Sebbe i Eidfjord %, 74. Fedjos i Sogn (B. Jæger). H. (Ophomus) brevicollis Dej. Meget sjelden. Jeg har i alt kun truffet 3 Individer, alle ved Bergen; et paa Leite ?%, 70, toi Juni 1874 (Nygaard, Kalfaret). Almindelig ved Kristiania paa Kalkband. Aucupalpus Latr. A, similis De). Meget sjelden, et Eksemplar l4de Mai 1871, et 15de Juni 1874, begge i Solheimsvigen ved Bergen under Mose paa en stor Sten. Aepus Leach. Å. marinus Strøm. (A. fulvescens Curt.). Denne paa Frankriges og Englands Havbredder levende Art blev i forrige Aarhundrede funden ved Bergen af H. Strøm, Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 9 | 64. 65. 66. 68. 9 70. vi. 130 men er senere ikke seet her. Den opholder sig under Stene lige ved Strandkanten og staar ved Flodtid under Vandet. Haliplus Latr. H. ruficollis F. I Fjøsangervand ved Bergen, temmelig almin- delig. Meget udbredt, den almindeligste Art i Slægten. H. fulvus F. I Fjøsangervand 15de Juni 1974, men meget sparsomt. Talrigere i et lidet Tjærn paa Klepfjeld i Strande- barm 27de Juli. Er ligesom de øvrige Haliplus-Arter mindre kræsen med Hensyn til Bundens Beskaffenhed end mange Hy- droporus- og Agabus-Arter. Udbredt, men sjelden. Hygrotus Steph. H. reticulatus F. I de fleste Vand omkring Bergen mere eller mindre hyppig: Fjøsanger-, Tveteraas-, Haukelandsvand; jeg har — kun fundet den i klart og rent Vand med stenet Bund. Hydroporus Clairv. . H. melanocephalus Gyll. Aldrig i de større Vand, kun i smaa Pytter, især i Fjeldrevner, hvor Regnvandet har staaet i læn- gere Tid. Solheimsvigen, Sandvigen, paa Ulrikkens øverste Top *%; 74. Espeland i Korsdal og Folgefond (Vatsdal) 10de Juli 1874 H. erythrocephalus Fabr. Almindelig næsten overalt ved Ber- gen paa enhver Slags Bund. Klepfjeld 27de Juli 1874. H. palustris L Den aimindeligste Art. Overalt ved Bergen, i Skomagerdiget paa Fløifjeldet det eneste Vandinsekt. Klep- fjeld i Strandebarm 27de Juli 1874. H. griseostriatus D. G. 17de April 1870 fandt jeg den tem- melig talrig i en liden Dam ved Fjøsangervand; iaar fik jeg kun et eneste Eksemplar her. Paa Klepfjeld ikke sjelden 27de Juli. Er især udbredt langs Vestkysten, ogsaa paa Dovre. Dytiscus L. D. marginalis L. Meget sjelden. En Hun funden paa Dams- gaard ved Bergen (Sølsberg). 72. 73. 74. 75. 76. på 78. "9. 80. 131 D. Lapponicus Gyll. Han og Hun tagne i et lidet Vand paa Klepfjeld i Strandebarm, henimod 2800' o. H. Acilius Leach. Å. sulcatus L. Meget sjelden. En Hun har jeg fanget paa Klepfjeld 27de Juli 1874. Efter Opgivende skal den forekomme i en Dam paa Grønnestølen ved Bergen (Trumpy). Ved Kri- stiania er den særdeles almindelig. Rantus Eschh. B. bistriatus Bergstr. Sjelden. ISolheims- og Fjøsangervand Juni 1874. Et tredie Eksemplar har jeg fundet i et Myrhul paa Kraakenaas (Agsæter) Juli 1868. llybius Er. I. uliginosus L. Almindelig fleresteds i Bergens Omegn, især i Fjøsanger- og Isdalsvand. Agabus Leach. A. maculatus L. I Tveteraas- og Isdalsvand almindelig under Stene ved Bredden. Fjøsanger (Stejneger). I Vangsvandet og Gravensvand Juli 1874, meget sparsomt. Å. arcticus Payk. Solheimsvand 17de April 1870 (Sølsberg, Forf.). Isdalsvand Juni 1874 et enkelt Individ. I et lidet Vand paa Klepfjeld ikke sjelden 27de Juli 1874. A. guttatus Payk. Jeg har kun fundet den i stærkt rindende Vand, fleresteds i Bergens Omegn: Nygaard, Kalfaret, Aarstad. Ulrikken 23de Juni 1874 (Sølsberg). Kalvedalen. Har bety- delig Udbredelse, men er i Almindelighed temmelig sjelden. Å. Sturmii Sch. Tidligere temmelig almindelig i Fjøsanger- vand, iaar kun et enkelt Eksemplar. A. bipustulatus L. Almindelig og udbredt. Ved Bergen er den anmærket paa de fleste Steder. Tangeraas 1870, Klep- fjeld 27de Juli 1874. = 9* 81. 82. 83. 84. 85. 86. 87. 88. 132 Laccobius Er. L. minutus L. Almindelig i Fjøsangervand Mai 1870, iaar saaes den kun meget sparsomt der. Limnebius Leach. L. papposus Muls.? Fløifjeldet ved Bergen, i en liden Bæk eller rettere et Vandsig mellem fugtig Mose. Fjøsangervand 29de Mai 1870, temmelig sjelden. Helophorus Fabr. H. aquaticus L. Sjelden. Sandvigen 18de April 1870. Nord- næs (Jæger). Juni 1874 et Par Individer i en Grøft i Sol- heimsvigen. H. gramularis L. Udbredt og almindelig i mindre Vandansam- linger mellem Vandplanternes Rødder. Kalvedalen, Solheims- vigen, Gravdal, Sandvigen. Mellem Eidet og Ulvik 31te Juli 1874. H. mivalis Thoms. Et enkelt Eksemplar paa Kraakenaas i Strandebarm 7de August 1870. Af Siebke er den funden paa Norefjeld i Krydsherred. Adskilles let fra nærstaaende Arter ved helt metalsorte Ben; af samme Størrelse som foregaaende, hvem den meget ligner. OQgsaa paa Alperne i Østerrige. Hydrobius Leach. H. fuscipes Lin. Ikke sjelden omkring Bergen, Nordnæs, Møl- lenpris, Solheimsvigen, Laksevaag. Saavel i rindende som i stillestaaende Vand, mest under Stene ved Bredden. Sphæridium Fabr. Sp. scarabæoides L. Almindelig i Kogjødsel fra Slutningen af Mai: Nordnæs, Kalfaret, Haukeland, Solheimsvigen. Tangeraas i Strandebarm sjeldnere, Juli 1874. t Cercyon Leach. C. hæmorrhoidale F. Sjelden. Jeg har fundet den i Heste- møg i Arnevaagen nord for Bergen 4de Juni 1874. 89. 90. 91. 92. 93. 94. 95. 96. 133 C. flavipes F. Ikke almindelig: Bergen, Tangeraas, Mai til Juni 1874. en C. melanocephalum L. Den almindeligste og overalt udbredte Art. Bergen, Arnevaag, Borgeskaret, Tangeraas, Vatsdal, Hod- naberg paa Voss. C. umpunctatum L. Sjelden. Et enkelt Individ i Bergen 12te Juni 1871. Iaar et Par Eksemplarer i Isdalen 30te Mai, Tan- geraas et enkelt Eksemplar 6te August. Gyrinus Lin. G. natator L. I Fjøsanger-, Tveteraas- og Gravdalsvand fra Midten af April, men paa langt nær saa talrig som den føl- gende: G. marinus Gyll. Man ser den hvert Aar i stor Mængde paa de fleste Vand i Bergens Omegn. De mindste Individer (ri- meligvis Hanner) ofte ikke større end G. minutus. Udenfor Bergen har jeg kun truffet den paa Kraakenaas i Strandebarm, noget over 2000' o. H., hvor jeg fandt et enkelt Individ 7de August 1870. Ved Flekkefjord saa jeg den i stor Mængde paa et lidet Vand September 1874. G. minutus F. Meget sjelden. Af Stejneger funden i Fjøsan- gervand, sammesteds fik jeg et enkelt Eksemplar den 15de Juni blandt en Mængde G. marinus og G. natator. Creophilus Kirby. C. maæillosus L. Ved Bergen ikke sjelden under forraadnede Planterester, krybende og flyvende paa Veie o. s. v. Nord- næs, Isdalen, Nygaard. Paa Tangeraas fandt jeg Juli 1874 nogle faa Individer under en død Fugl; paa alle var Haarbe- klædningen, især paa elytra, ganske afslidt, saa at de fik et besynderligt, fremmed Udseende. Schizochilus Gray. S. murinus Lin. Sjelden: Leite og Kalfaret 1870 2 Individer. Qgsaa af Sølsberg truffet enkeltvis ved Bergen. 97. 98. 99. 100. 10 pk 102. 103. 134 S. mebulosus F. Et enkelt Eksemplar har Stud. Trumpy fundet i Fyllingen ved Bergen. ho Trichoderma Steph.. Tr. pubescens De Geer. Ved Bergen, men meget sparsomt. Stølen (Sølsberg), Solheimsvigen og Nygaard 1870—71 (Forf.). April. Juni. Lever i Kogjødsel. Paa Næs Værk har jeg truf- fet den temmelig talrig Juli 1873, omkring Kristiania har jeg aldrig seet den. Nordligst er den truffet i Romsdal af Siebke. Staphylinus L. St. erythropterus Lin. Almindelig overalt ved Bergen, under Stene og Mose paa fugtige Steder fra April. Erstatter paa Vestlandet St. cæsareus, som ved Kristiania er meget alminde- lig, medens St. erythropterus her er sjeldnere og kun fore- kommer i Skove. Ved Tangeraas i Strandebarm har jeg ogsaa jevnlig truffet den i Juli. Ocypus Kirby. Ø. cupreus Rossi. Tidligere ikke sjelden i Kalvedalen ved Bergen i April. Iaar kun 2 Eksemplarer, et paa Leite 29de Mai, et andet i Kalvedalen 30te Mai. Anodus Nord. .Å. morio Gr. Sjelden. Kalvedalen under Stene 12te April 1871, 29de Mai 1874. Ved Kristiania har jeg ligeledes truffet den meget sparsomt i April paa Kalkbund. Philonthus Leach. Ph. splendens F. Sjelden. Gravdal ved Bergen lite Juni, Tangeraas 9de Juli. Ligesom de fleste af Slægten lever den i Gjødsel. ; Ph. laminatus Creutz. Et eneste Eksemplar har jeg fanget . paa Kalfaret ved Bergen 30te Mai 1874. Overalt: temmelig sparsom. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. 111. 112. 113. 135 Ph. debilis Gr.? Enkelt Individ paa Nygaard ved Bergen 1871. Opføres ikke hos Thomson som tilhørende Skandinaviens Fauna. Ph. politus Gyll. Temmelig sjelden. Nygaard og Kalfaret af og til i April og Mai. Vossevangen et enkelt Eksemplar 18de Juli 1874. Lever mest i raadden Sop. ] Ph. æneus Rossi. En af de almindeligste Arter, under Stene, i Gjødsel og raadne Træstubber. Bergen overalt fra April, Tangeraas sjeldnere, August 1874. Ph. cephalotes Gr. Meget sjelden. Et enkelt Eksemplar har jeg fundet i Isdalen ved Bergen 30te Mai 1874. Ph. fimetarius Gr. Sjelden. Nogle faa Eksemplarer den 30te Mai paa samme Lokalitet som foregaaende. Ph. sanguinolentus Gr. Sjelden. Et enkelt Individ i Gjødsel ved Tangeraas i Strandebarm 7de Juli 1874. Paa Næs Værk har jeg truffet den i Aadsel. Ph. decorus Gr. Omkring Bergen den almindeligste Art og træffes her jevnlig fra tidlig om Vaaren under Stene og for- raadnede Plantelevninger. Udenfor Bergen har jeg kun truffet den ved Flatesvik i Strandebarm 7de Juli 1874. Omkring Kristiania er den temmelig hyppig. Ph. varius Gyll. Meget udbredt, paa mange Steder alminde- lig. Gravdal ved Bergen Juni 1874, sjelden. Jondal 10de Juli. Tolahellasæter 14de Juli. Vik i Østensø under opkastet Tang almindelig, 15de Juli. Ph. marginatus Fabr. Isdalen og Gravdal ved Bergen tem- melig hyppig i Mai og Juni, Tangeraas Juli 1874. Et enkelt Eksemplar ved Mo i Stensdal l4de Juli. Jeg har blot fundet den i Komgøg. | Ph. opacus Gyl. Mindre hyppig. Bergen 21de Juni, Tangeraas 7de Juli 1874. . Alle af mig fundne Eksemplarer har ensfar- vede sortebrune elytra, Stamformen med rødflækkede Vinge- dækker er aldrig kommen mig for øie. Quedius Leach. 114. Q. molochinus Gr. Sjelden. Under Stene og Mose. Landaas 115. 116. tl 118. 119. 120. 121. 122. 136 ved Bergen et enkelt Eksemplar 5te Mai 1871 i en Birkelund. Et andet paa Leite 29de Mai, et 3die i Borgeskaret paa den mod Byen vendende Side 4de Juni 1874 under en Sten hen- mod 2000" o. H. G. fuliginosus Gr. Omkring Bergen ikke sjelden under Stene ved Bredden af Indsøer: Isdalen, Solheimsvigen, Kristiansborg i Mai og Juni. Ved Kristiania er den sparsommere. Microsaurus Dej. M. impressus Panz. Meget sjelden. Et enkelt Eksemplar har jeg fundet under Mose paa Damsgaard ved Bergen 20de Mai 1871. M. fulgidus F. Ligeledes kun et enkelt Eksemplar i Isdalen ved Bergen 4de Juni 1874 henimod 1500' 0. H. Omkring Kri- stiania almindelig under forraadnede Planterester. Euryporus Er. E ptcipes Mannerh. Meget sjelden. % Eksemplarer fundne i en Ur tæt ved Vøringsfos i Maabedal 3die August 1874. Saa- vidt Jeg ved ny for Faunaen, i Sverige ligeledes sjelden. Xantholinus Er. X, punctulatus Payk. Temmelig sjelden. Kalfaret under Stene Mai 1874 (var. ochraceus Gyll.). Stamformen i Gjødsel Tan- geraas Juli 1874. X. tricolor F. Udbredt, men sjelden. Borgeskaret 4de Juni 1874 (henimod 2000' 0. H.). Mo i Stensdal 14de Juli, Sebbe i Eidfjord 3die August 1874. Under Mose og Stene, mest i- Skovtrakter. Nordligst er den truffet ved Drivstuen af Siebke. Lathrobium Gr. L. brunmipes F. Sjelden Et enkelt Eksemplar fandt jeg un- der en Sten i Arnevaagen nord for Bergen4de Juni 1874. Ny for Faunaen. L. fulvipenne Gr. Almindelig overalt ved Bergen indtil heni- 123. 124. 125. 126. 127. 128. 129. 130. 131. 132. 137 mod 2000' o. H. (Borgeskaret). : Varieteten med ensfarvede gulbrune elytra har jeg kun fundet påa Fjeldene, Hovedformen holder mest til i Lavlandet Mærkelig nok har jeg aldrig truf- fet den paa Østlandet almindelige L. elongatum L., ihvorvel den visselig ved senere Undersøgelser vil vise sig ogsaa at tilhøre Bergens Fauna. L. punctatum Zett. Sjelden. Jeg har fundet et Par Indivi- der under Stene ved Bredden af Gravdalsvand ved Bergen 22de Juni 1874. Ny for Norges Fauna. L. longulum Gr. Meget sjelden. Et enkelt Individ i Borge- skaret 4de Juni 1874. Dianous Leach. D. coerulescens Gyll. En overalt sjelden forekommende Art. Jeg har fundet 2 Eksemplarer ved Fjøsangervand ved Bergen Juni 1874. Paa Næs Værk saa jeg den 1872. Stenus Latr. St. Juno Fabr. Ved Bergen, men sparsomt. Under Stene ved Bredden af Fjøsanger- og Gravdalsvand Juni 1874. Omkring Kristiania er den almindelig. St. boops Gyll.? Et enkelt Eksemplar ved Fjøsangervand 15de Juni 1874. St. latifrons Er.? Et enkelt Individ paa Leite ved Bergen 29de Mai 1874. Ny for Norges Fauna. St. oculatus Gr. Ligeledes kun et enkelt Eksemplar paa Kal- faret 23de Mai. : St. tarsalis Ljung. Fjøsanger, et eneste Eksemplar 16de Juni 1874. | Barydoma Thoms. B. 2-punctata Gr. Et enkelt Individ ved Tangeraas i Stran- debarm 9de Juli 1874. B. lanuginosa Gr. Almindelig i Komøg fra Mai udover hele Sommeren: Nordnæs, Solheimsvigen o. fl. St. Tangeraas sjeld- nere, Juli 1874. 133. 134. 135. 136. 137. 138. 139. 140. 138 Astilbus Dellw. Å. canaliculatus F. Saa almindelig den er omkring Kristia- nia, saa sjelden er den i Bergens Stift. Jeg har kun fundet et eneste Eksemplar i Gravdal ved Bergen 22de Juni 1874. Platysthetus Manuerh. PI. cornutus Gr. Sjelden. Jeg har fundet nogle faa Individer paa Tangeraas de første Dage af Juli 1874. Oxytelus Gr. O. rugosus F. Under Stene og raadne Vegetabilier alminde- lig ved Bergen, især tidlig om Vaaren. En meget udbredt og mangesteds almindelig Art. O. sculpturatus Gr. Sjelden. Isdalen ved Bergen 30te Mai 1874. Caccoporus Thoms. UC. pieeus Lin. Talrig i Hestegjødsel, Arnevaagen ved Bergen 4de Juni 1874, noget sparsommere ved Tangeraas i Strande- barm i Juli og August. | Tachyporus Gr. T, chrysomelinus L. En overalt udbredt og almindelig Art. Bergen overalt, Arne, Tangeraas. Paa fugtige Steder under Stene og Mose, om Sommeren har jeg oftere hovet den i Græsset. | Tachinus Gr. T. subterraneus L. Overalt sjelden, af Sølsberg funden i Dok- ken ved Bergen, selv har jeg taget et Eksemplar i Kalvedalen 12te April 1870. Ved Kristiania har jeg truffet et Par Indi- vider i Begyndelsen af Mai 1874. T. rufipes De Geer. Almindelig ved Bergen under Stene. Tan- geraas sjeldnere. Var. c. er sjelden; jeg har kun seet den et Par Gange. 139 141. F. pallipes Gr. Sjelden, paa Ulrikken ved Bergen i Juni. Arnevaagen 4de Juni 18974. KR 142. T. marginellus Fabr. I Gjødsel, men meget sparsomt. Isda- len ved Bergen 30te Mai, Tangeraas 3die Juli. 143. T. flavipes Fabr. Vatsdal, Slettebakken og Espeland i Jondal. Hodnabergsæter paa Voss 17de Juli 1874. Lever udelukkende iGjødsel. Jeg har aldrig truffet deni Lavlandet; gaar til hen- imod 3000' o. H. Var. Antennernes første Led og Thorax" Sidekanter rustrøde. Sjelden, Hodnabergsæter. Ischnosoma Steph. 144. I. splendida Gr. Meget sjelden. Damsgaard ved Bergen 21de Juni 1874, under Mose paa et meget fugtigt Sted. Ifølge Thomsen træffes den ved Sø- og Flodbredder. Anthophagus Gr. 145. Å. alpinus Fabr. Rimeligvis overalt paa Fjeldene, neppe un- der 2000". Vatsdal 10de Juli, Løkedal i Fiksesund 17de, Hod- nabergsæter. Klepfjeld i Strandebarm 27de Juli 1874. Jeg har oftest truffet den paa Salix Lapponum. Geodromicus Redt. 146. G. globulicollis Mannerh. Sjelden. I Vatsdal under Stene 10de Juli, henimod 3000' o. H. Et enkelt Eksemplar fandt jeg paa Vossevangen under en Sten lige ved Vandet 19de Juli. De af mig fundne Eksemplarer har Antennernes Rod og Spidse ly- sere, ifølge Thomsen er de ensfarvet gulbrune. Den er fun- den i det nordlige Sverige, efter Zetterstedt ogsaa i Norge af Boheman, og gienfindes atter paa Schweitseralperne (Grau- biinden), hvor den er iagttaget til en Høide af 8700' o. H. Lesteva Latr. 147. L. bicolor F. Et enkelt Eksemplar under en Sten ved Bred- den af Fjøsangervand 2den Juni 1874. Ny for Faunaen. 148. 149. 150. 140 L. pubescens Mannerh. Nogle faa Eksemplarer ved Solheims- og Fjøsangervand Mai og Juni 1874 under Stene paa Sand- grund lige ved Vandbredden: 1 Sverige er den fundet sparsomt i de sydligere Provinser. Ny for Faunaen. Deliphrum Er. D. tectum Payk. Jeg har fundet den i Arnevaagen og paa Fløifjeldet ved Bergen. Lever i Gjødsel. ”Anthobium Leach. A. minutum Fabr. Almindelig i Blomsterne af Cardamine pra- tense Solheimsvigen ved Bergen 24de Mai 1874. Ved Løke- dalsæter i Fiksesund 2000' o. H. paa Ranunculus 17de Juli. 151. Å. sorbi Gyll. I stor Mængde paa blomstrende Rogn Land- 152. 154. 155. 156. aas ved Bergen 23de Juni 1874. Å. ophthalmicum Payk. Enkelt Individ ved Tangeraas i Stran- debarm August 1874 (Sølsberg). Phyllodrepa Thoms. . Ph. floralis Payk. Sjelden. Tangeraas, Vossevangen Juli 1874. Lever i Blomster, helst Roser. Qmalium Gr. O. rwulare Payk. Et enkelt Eksemplar medbragte jeg fra | Hardanger, taget under en Sten i Maabedal 3die August 1874. Arpedium Er. Arp. quadrum Gr. Sjelden. Borgeskaret ved Bergen 4de Juni 1874, Maabedal tæt ved Vøringsfos 3die August. Under Stene paa fugtige Steder. Necrophorus Fabr. N. ruspator Er. Sjelden. Jeg har kun truffet den paa Tan- geraas i Strandebarm Juli 1869 og 74. Fedjos i Sogn (Stud. B. Jæger). Erstatter her den paa Østlandet almindeligt fore- 158. 159. 160 161. 141 kommende N. vespillo L., som dog muligens vil paatræffes i de indre Fjordegne. (Opføres af Scknabel som forekommende i Graven; efter al Rimelighed mener han vel N.ruspator eller følgende). . N. mortuorum-F. Almindeligere end foregaaende. Af Søls- berg fundet i stor Mængde paa Damsgaard ved Bergen under en død Fugl 7de Juni 1872, selv har jeg truffet den paa Tan- geraas 16de Juli 1870. Paa Østlandet forekommer den spar- somt og kun i Skogtrakter. Necrodes Leach. X. hitoralis L. Meget udbredt synes den især at have hjemme langs Vestkysten, ihvorvel den forekommer temmelig sparsomt. Bergen (Sølsberg). Sogn (Stud. real Reusch). Tangeraas 17de Juli 1870, 8de Juli 1874 (Forf.). Lever mest paa Aadsler. Tanatophilus Leach. Th. thoracicus L. Jeg har kun truffet den ved Bergen, hvor den jevnlig sees under Stene og paa Veie, sjelden paa Aadsel, især om Vaaren i April og Mai. Th. rugosus L. Almindelig, ofte i Selskab med foregaaende. Ved Bergen overalt, ved Tangeraas i Aadsel Juli 1870—74. OQiceoptoma Leach. O. opaca Lin. Sjelden. Ved Bergen af og til, især om Vaa- ren, under Stene og paa Veie (Sølsberg). Juli 1870 saa jeg den i større Antal paa Tangeraas i en Havreager, hvor de sad opkrøbne midtveis paa Straaene. Hvorvidt de fortærede Kornet eller ei, kunde jeg ikke udfinde; saa usandsynligt er det ikke, Redtenbacher anfører, at dens Larve et Aar foraar- sagede Skade paa Runkelroerne. Phosphuga Leach. 162. Ph. atrata L. Den almindeligste af alle vore Silpha-Arter. Træffes især tidlig om Vaaren under Løvtræernes Bark, Mose 163. 164. 142 og Stene; paa Aadsel har jeg aldrig seet den; i det Hele ta- get adskiller den sig i Meget fra sine Slægtninge. la Choleva Latr. Choleva n. sp. I Maabedal tæt ved Vøringsfos fandt jeg den 3die August 1874 under en Sten en Choleva, som jeg ikke har kunnet henføre til nogen mig bekjendt Art, hvorfor jeg her skal tillade mig at give en kort Beskrivelse af den. Choleva Norvegica (mihi). ,Elongata, nigro-fusca, elytrorum margine inflexo, antennis pedibusque ferrugineis; prothorace sub-quadrato, basi apiceque latitudine æquali, lateribus rotun- datis, base utrinque leviter biimpresso; elytris castaneis, stria- tis, apice obtuse truncatis.* Long. 6mm. (9). Chol. cisteloides Froelich (0. castanea Sturm) similis, sed major, scutello parvo, prothorace non xcanaliculato mox distincta. Nigro-fusca, dense subtilissime sericeo-pubescens. Caput fusco-nigrum, nitidulum, oculi parvi, prominuli. Antennæ fer- rugineæ, filiformes, apice vix ncrassatæ, dimidio corporis non longiores. Prothorax sub-quadratus, convexiusculus, sub-niti- dus, disco infuscato, lateribus æqualiter rotundatis, medio di- latatis, basi supra scutellum fovea parva impressa. Scutellum parvum, triangulare, nigro-fuscum. Elytra castanea, opaca, prothorace triplo longiora, medio leviter dilatata, apicem ver- sus parum angustata; apice obtuse transversim truncato, striis sat profundis, interstitiis creberrime subtilissime granulato- rugosis. Pedes graciles, femoribus posticis compresso-carinatis. - In Maabedal prope , Vøringsfos* specimen unicum (9) d. 3. Aug. anno 1874 sub lapide inveni. Catops Payk. C. morio Fabr. Flere Eksemplarer fundne i en Kjælder paa Nordnæs ved Bergen (Jæger). Iaar et enkelt Individ paa Tan- geraas i Juli under en død Padde. 165. 166. 167. 168. 169. 170. EY, 143 Meligethes Kirby. M. lumbaris Strm.? Tangeraas Juli 1870, 74, sjelden. M. æneus Fabr. Udbredt, men sjelden. Tangeraas, Vossevan- gen, Sponheim i Ulvik Juli og August 1874. M. serripes Gyll. Arne n. for Bergen 4de Juni 1874, ikke sjelden i Blomsterne af Geranium sylvattcum. Brachypterus Kug. DB. urticæe F. Paa Urtica, ofte i stor Mængde, rimeligvis ud- bredt overalt, hvor dens Næringsplante vokser. Bergen, Stran- debarm, Vossevangen, fra Juni ud over hele Sommeren. Le- ver paa Blomsterne. Omosita Er. O. colon Lin. Sjelden. Nogle faa Eksemplarer i et gammelt Fugleskelet ved Tangeraas Juli 1874. Epuræa Er. E. depressa Gyll. Udbredt, men ikke meget hyppig. Landaas ved Bergen paa blomstrende Rogn 23de Juni 1874. Vatsdal, henimod 2000' o. H. et enkelt Individ paa Salix Lapponum 10de Juli. Norheimsund i Vikør ogsaa et enkelt Eksemplar paa en Åskestamme l4de Juli. Cychramus Kug. C. luteus Fabr. Sjelden. Nogle faa Eksemplarer paa blom- strende Rogn, Landaas ved Bergen 23de Juni 1874. - Et enkelt Eksemplar i Vik (Østensø) paa Carduus 15de Juli. Paa Næs Værk har jeg truffet den i stor Mængde paa Spiræa ulmaria. Træffes næsten bestandig paa Blomster, flere Arter af Slægten lever derimod i Svampe. ips Fabr. 172. I. 4-pustulata L. Enkelt Individ paa Askøen ved Bergen lste 174. 175. 176. Le 178. 179, 144 Juli 1874 (Sølsberg). Træffes oftest under Granbark og til- hører mere Østlandets Barskove. Byturus Latr. . B. æstivus Lin. Ved Bergen af og til i større Antal, enkelte Aar forsvinder den ganske. Nordnæs 18de April 1870. Land- aas 23de Juni 1874, paa blomstrende Rogn. Dermestes Lin. D, lardarius L. Bergen. Jeg har kun fundet den et Par Gange om Vinteren inde i Husene. Attagenus Latr. Å. pellio Lin. Ved Bergen ikke sjelden hele Aaret rundt, aldrig i fri Luft. Anthrenus Geoffr. A. museorum L. I Strandebarm almindelig paa Husvægge og Blomster, især Chrysanthemum, 1870—74 i Juli. Byrrhus Lin. B. pilula Lin. En meget udbredt og almindelig Art fra April ud over hele Sommeren: Arnevaag, Bergen. Tangeraas og Birkenæs i Strandebarm. Cytilus Er. C. varius F. Denne lille vakre Art er ved Bergen ikke sjel- den om Vaaren under Stene, om Sommeren træffes den oftest i Græsset, Leite, Kalfaret, Solheimsvigen o. fl. St. Tangeraas I5de Juli 1870. Er ikke lidet udbredt her i Landet, men forekommer meget sparsomt og enkeltvis. Simplocaria Marsh. S. semistriata Fabr. Ft enkelt Eksemplar under en Sten paa Leite ved Bergen 8de April 1871. Ved Kristiania har jeg fundet den et Par Gange under Barken paa Løytrær, ligeledes i April. 145 Hister Lin. , 180. H. umicolor Lin. Et enkelt Eksemplar paa Fjøsanger ved Ber- gen 14de Juli 1871, i tør Komøg. | 181. H. cadaverinus Ent. H. Ligeledes meget sjelden Tangeraas et Eksemplar 16de Juli 1870. 182. H. merdarius Ent. H. Sjelden: Tangeraas Juli 1870 og 74, begge Gange et enkelt Individ. Ved Kristiania er den ogsaa meget sparsom. Cetonia Fabr. 183. C. metallica Payk. Ikke meget hyppig. Bergen (Dr. Koren). Os, 2 Mil Syd for Bergen (Stejneger). Tangeraas i Strande- barm temmelig almindelig, oftest paa Spiræa ulmaria. En Varietet med mørk kobberfarvet Overside uden Spor af hvide Tegninger har jeg fundet paa Tangeraas 1869. Trichius Fabr. 184. Tr. fasciatus Lin. Udbredt og ofte almindelig, især paa Um- belliferernes Blomster. Bergen (Dr. Koren). Os (Stejneger). Tangeraas, Stensdal, Eidet i Graven. Juli og August. Phyllopertha Kirby. Ph. horticola Lin. Enkelte Aar ikke sjelden ved Bergen, af og til forsvinder den ganske: Kalfaret, Kalveda! (Sølsberg, Stejneger, Forf.). Tangeraas Juli 1874, sjelden Den er et rent Dagdyr, som kun er i Bevægelse i Solskin i de varmeste Middagstimer. Juni, Juli. 185. DØ Serica Mac Leay. 186. S. brumnea Lin. Ved Bergen er den meget sjelden, i Stran- debarm (Tangeraas) er den som oftest almindelig i Juli og Begyndelsen af August. I Modsætning til foregaaende er denne et Natdyr, som først viser sig efter Solnedgang og sværmer hele Natten meget lavt nede ved Jorden. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 10 187. 188. 189. 190. Eksemplar ved Heldalen, Sydost for Bergen, 13de Mai 1872. 191. 192. 193, 146 Vossevangen 19de Juli 1874. Paa Næs Værk har jeg seet den i hundredevis Juli 1874. Melolontha Fabr. M. hippocastami F. Sjelden og kun i enkelte Aar. Leite og Kalfaret ved Bergen 21de Juni 1870, dels sværmende, dels siddende paa Rosenbuske (Sølsberg, Forf.). Alle her fundne Eksemplarer vare Hunner, Hannen er kun funden i et eneste Individ paa Engen ved Bergen i Mai samme Aar af Sølsberg. Paa Tangeraas har jeg truffet Hunnen et Par Gange i Juli 1868—69. Paa Næs Værk fik jeg Juli 1873 en mærkelig Varietet (9), paa hvilken Hoved og Fødder er helt sort, Prothorax sort med et metallisk grønt Skjær. Efter Opgivende skal M. hippocastani ogsaa forekomme paa Stordøen Syd for Bergen. Geotrupes Latr. G. stercorarius Lin. Udbredt, men ikke meget almindelig, fra Midten af Mai: Fjøsanger (Stejneger). Hegrenæs, Fløifjeldet, Borge. - Tangeraas. p G. sylvaticus Panz. Almindeligere end foregaaende og lige udbredt. Kristiansborg, Arne. Tangeraas, Espeland i Korsdal. Fjøsanger (Stejneger). G. vernalis L. Meget sjelden. Af Sølsberg fundet i et eneste Aphodius Illiger. A. fossor L. Sikkerlig er den meget sjelden paa Vestlandet; et eneste Eksemplar har jeg fundet paa Tangeraas 3die Juli 1874. A. foctens Fabr. Sjelden. Espeland i Korsdal 10de Juli, Vos- sevangen 19de Juli 1874. A. fimetarius L. Ved Bergen er den særdeles almindelig, især om Vaaren i April. Høiere op end 2000' (Ulrikken 23de Juni) 194. 199. 200. 201. 147 har jeg aldrig fundet den. Strandebarm ikke almindelig. Es- peland i Korsdal 10de Juli. A. Lapponum Schoenh. Paa Fjeldene, sandsynligvis udbredt overalt i Bergens Stift, gaar neppe længere ned end et Par Tusind Fod o. H. Ulrikken 23de Juni 1874 (Sølsberg, Forf.). Kraakenaas og Klep i Strandebarm 1870, 74. Vatsdal 10de Juli. Hodnabergsæter paa Vos 19de Juli 1874. . A. putridus Strm. Sjelden. Tangeraas 3die Juli 1874, i Faa- remøg. . Å. sordidus F. Udbredt, men ikke almindelig: Fjøsanger 14de Juli 1869. Kraakenaas (Agsæter) 7de August 1870 (2000' o H.). Espeland i Korsdal 10de Juli 1874. — . Å. ater D. Geer. Omkring Bergen temmelig almindelig i Mai og Juni: Fløifjeldet, Isdalen, Ulrikken, Nordnæs. . Å. punctato-suleatus Er. Ved Bergen almindelig, især om Vaa- ren: Sandvigen, Nygaard, Nordnæs o. fl. St. Arne 4de Juni 1874, Eksemplarerne fra det sidste Sted le smaa. Stensdalen 21de Juli 1870. Å. prodromus Nl. synes ganske at mangle paa Vestlandet: ved Kristiania er den fleresteds almindelig, medens jeg deri- mod endnu ikke har fundet A. pumnctato-sulcatus her. Å. rufipes Lin. Udbredt og almindelig. Bergen overalt, Stran- debarm (Tangeraas, Agsæter o. fl. St.), Espeland i Korsdal. Juli, August. - Å. depressus Fabr. Stamformen er ligesaa almindelig som Varieteten, men forekommer mest paa Fjeldene i et Par Tu- sind Fods Høide over Havet, ved Bergen gaar den dog lige ned til Havet: Borgeskaret 4de Juni, Ulrikken 23de Juni, Grav- dal. Tangeraas i Juli. Vatsdal temmelig almindelig sammen med var. b. (Å. nigripes Fabr.), som mest holder sig i Lav- landet: Bergen overalt, Strandebarm, Korsdal. eksl, Latr. UC. histeroides Fabr. Under Barken paa en gammel Furu- 10* 202. 203. 204. 205. 206. 207. 208. 148 stubbe, Vossevangen 19de Juli 1874. Opholder sig saavel un- der Løvtrærs som Naaletrærs Bark. Ptinus L. Pt. fur. Lin. Af Stejneger funden ved Bergen. Niptus Boield. N. hololeucus Fald. I Bergen inde i Husene, især paa Vare- lagere, ikke sjelden. Indført med Handelsvarer; dens Hjem- sted angives forskjellig: Nordamerica, England, Lilleasien 0. S. V. Rimeligvis en kosmopolitisk Art. I de senere Aar er den ogsaa optraadt i Kristiania. Ernobius Thoms. E. mollis Lin. Tangeraas almindelig i Juli og August, især i nytømrede Bygninger. Stensdal 21de Juli 1870. Grynobius Thoms. G. castaneus Fabr. Sjelden: Nordnæs ved Bergen Juli 1870 paa Carduus. Marts 1871 fandt jeg sammesteds flere Eksem- plarer sammen med Larven i en gammel Hvidtjørnstubbe. 1874 er den ligeledes funden ved Bergen af Sølsberg. Saavidt jeg ved, ny for Faunaen. I Sverige er den kun observeret i Skaane. Anobium Fabr. A. striatum Il. Almindelig hele Aaret rundt inde i Husene: Bergen. Strandebarm. Cis Latr. WC. boleti Fabr. Et enkelt Eksemplar under Birkebark noget ovenfor Gravens Kirke i Hardanger 3lte Juli 1874. Antherophagus Latr. A. silaceus Hbst. Juli 1869 var den meget almindelig ved Tangeraas paa blomstrende Angelica, Aaret efter fandt jeg kun 209. 210. 211. 212. 213. 214. 149 et eneste Eksemplar. Senere har jeg forgjæves søgt den der. Sjelden her i Landet. på Cryptophagus Hbst. C. Scamicus Lin. Tangeraas 1874, et Par Stykker i et Lade- vindu. Campylus Fisch. GC. limearis Lin. Bergen (Stejneger). Ask ved Bergen 30te Juni 1874 (Sølsberg). Corymbites Latr. C. castaneus Lin. Sjelden og altid enkeltvis. Bergen og Om- egn (Sølsberg, Stejneger, Forf.). Tangeraas enkelt Individ Juli 1870. C. pectinicornis Lin. Hannen træffes enkelte Aar almindeligt omkring Bergen, Hunnen er derimod sjelden: Kalfaret, Hauke- land (Sølsberg, Forf.). Os (Stejneger). Tangeraas Juli 1869, sjelden. C. tesselatus Lin. Temmelig sjelden. Bergen (Sølsberg). Tan- geraas Juli 1870. C. æneus L. Almindelig overalt ved Bergen, især tidlig om Vaaren under Stene. Biskopshavn 28de Juni 1874 paa Salix. Tangeraas, Juli 1874, sjeldnere. Flatebøi Fiksesund 16de Juli. var. Germanus L. Bergen, temmelig sjelden. 215. D. holosericeus Fabr. Ved Bergen, ikke almindelig. Biskops- 216. 217. havn 28de Juni paa Salix. Tangeraas, sjelden. Østensø l15de Juli 1874. | Athous Esch. Å. miger Hbst. (El. aterrimus Fabr.). Udbredt og ofte almin- delig fra Juni til August: Nordnæs, Engen, Kalfaret, Florvaag paa Askøen o. fl. St. ved Bergen. Tangeraas, især paa Urtica 1870, 74. Eidet i Graven 21de Juli 1874. Å. hæmorrhoidalis Fabr. Ved Bergen overalt meget alminde- lig i Juni og Juli, træffes oftest paa Urtica. Tangeraas 1874. Skaalheim i Østensø 15de Juli 1874. å 150 218. Å. subfuscus Gyll. Paa Corylus, Betula og Saliz, i Alminde- lighed temmelig sjelden: Biskopshavn ved Bergen 28de Juni 1874. Tangeraas Juli 1870;-74. Vik i Østensø 15de Juli 1874. Limonius Esch. 219. L. Bructeri Fabr. Meget sjelden. Et enkelt Individ paa en Rosenbusk, Kalfaret ved Bergen 27de Juni 1874. Agriotes Esch. 220. Å. obscurus L. Ved Bergen den almindeligste Elaterart, især tidlig om Vaaren under Stene paa tørre Steder. Tangeraas almindelig Juli 1874. 221. Å. marginatus L. Udbredt, men temmelig sjelden: Solheims- vigen ved Bergen under Mose 1871, 74. Biskopshavn paa Saliz 28de Juni 1874. Slettebakken i Korsdal paa Almus Sde Juli, Vik i Østensø paa Betula 15de Juli. Askøen ved Bergen lste Juli 1874 (Sølsberg). Melanotus Esch. . M. castanipes Payk. Sjelden. Ved Bergen er den funden af Sølsberg. Paa Tangeraas 2 Eksemplarer 21de Juli 1869, et 3die Juli 1874. Flyver om Aftenen og Natten. w vB w Sericosomus Serv. 223. S. brumneus L. ( El. fugax Fabr.). Sjelden. Damsgaard ved Bergen (Sølsberg). Et enkelt Individ fandt jeg paa Tangeraas 3die Juli 1874 paa Salix. Elater Lin. 294. E. balteatus Lin. Meget sjelden. Et enkelt IndividiSkipper- * vik (Jondal) 8de Juli 1874. Lever mest i Barskov. Cryptohypnus Esch. 225. C. riparius Fabr. Ved Bergen fleresteds almindelig paa fug- tige Steder under Stene i Mai og Juni: Sandvigen, Stølen, Isdalen, Kristiansborg o. fl. St. Tangeraas Juli 1874. Negastrius Thoms. 226. N. skil L. Sandsynligvis udbredt overalt i de indre Egne 227. 228. 229. 230. 231. 151 ved Hardangerfjorden: Vik i Østensø under Stene og Tang paa den sandige Strandbred i overordentlig stort Antal 15de Juli 1874. Sparsomt ved Vossevangsvandet 19de Juli, ligesaa ved Gravensvand den 21de. I Forhold til sin Størrelse hop- per den kraftigst af alle Elaterer. | Dascillus Latr. D. cervimus L. Af Stud. Sølsberg funden i 3 Eksemplarer paa Askøen (Ask) ved Bergen lste Juli 1874. Helodes Latr. H. marginata Fabr. Juni 1871 var den temmelig almindelig paa Urtica langs med et Stengjærde paa Kalfaret. Iaar søgte jeg den forgjæves her, derimod fik jeg 2 Eksemplarer, et i Sandvigen og et i Isdalen i Mai og Juni. var. b. større, den røde Sidekant paa thorax bredere, elytra ensfarvet brunsorte, undertiden med Spor af lysere Tegning. Muligens det andet Kjøn ($?). Sammen med foregaaende, men noget sjeldnere. Prionocyphon Redt. P. serricormis Mill. Et eneste Eksemplar af denne sjeldne Art har jeg fundet ved Tangeraas 24de Juli 1870 paa Corylus avellana. Ved Næs Værk er den truffet af Stud. N. Aall. Anm. Af Slægten Cyphon Payk. fandt jeg en meget liden Art ved Gravensvand i Hardanger under Stene 27de Juli 1874; da de indsamlede Eksemplarer desværre senere gik tabt, tør jeg ikke sige noget med Bestemthed om den. Dasytes Payk. D. plumbeus Il. (D. flavipes Fabr.). Sjelden. Tangeraas Juli 1870, 74, taget paa Uhrysanthemum. Af Sølsberg funden paa Sponheim i Ulvik 31te Juli 1874. Cantharis Lin. | C. violacea Payk. Denne smukke Art forekommer jevnlig ved 232. 233. 236. 231. 238. 239. 152 Bergen, ofte i større Antal, fra Slutningen af Mai, men især i den sidste Halvdel af Juni, paa en Mængde forskjellige Plan- ter, oftest dog paa Urtica. Den er observeret overalt i Byens nærmeste Omegn, især i de mod Øst og Syd beliggende Par- tier; andetsteds end ved Bergen har jeg endnu ikke seet den, ihvorvel det med Rimelighed maa antages, at den ogsaa fore- kommer paa andre Steder inden Amtet. Ved Næs Værk og Kristiania har jeg ogsaa observeret den, men meget sjelden. Hører egentlig hjemme i de mere bjergfulde Skogtrakter. C. nigricans Fabr. Ikke almindelig, træffes oftest paa Urtica: Nordnæs ved Bergen i Juni og Juli 1871, 74. Tangeraas Juli 1874, sjelden. C. obscura Lin. Ved Bergen den almindeligste Art. Viser sig allerede i Midten af Mai. Af Sølsberg funden paa Ulrikkens øverste Top 23de Juni 1874. Tangeraas Juli 1874, sjelden. .C. pellucida Fabr. Sjelden, men meget udbredt: Kalfaret og Landaas ved Bergen Juni 1874. Ovenfor Skaare i Fiksesund 16de Juli, Eidet i Graven 21de Juli, overalt meget enkeltvis. .C. liturata Fallén. Sjelden: Nordnæs 28de Juni 1870, im co- pula. Gravdal et enkelt Eksemplar 7de Juni 1874. C. figurata Mh. Udbredt, men temmelig sjelden: Kristians- borg ved Bergen 2den Juni. Tangeraas i Juli. Skaalheim og Vik i Østensø paa Betula 15de Juli 1874. Hodnabergsæter 17de Juli, paa Betula. C. pilosa P. Udbredt i de subalpinske Regioner, men altid enkeltvis: Tangeraas paa Corylus og Betula Juli 1870, 74; her gaar den ned til Havets Niveau. Klepfjeld paa Salix Lap- ponim 27de Juli. Slettebakken i Korsdal paa Almus 8de Juli. Hodnabergsæter ved Hamelegrøvand paa Betula 17de Juli. Canth. paludosa Fallén. Et enkelt Individ paa Betula, Hodna- bergsæter 17de Juli 1874. Rhagonycha Esch. Rh. fulva Scop. Af Stejneger funden ved Bergen. Sikkerlig er den her meget sjelden, almindelig fleresteds paa Østlandet i de lavere Trakter. 240. 241. 243. 244. 245. 153 Rh. fuseicornis Oliv. Sjelden. Af Sølsberg funden ved Ber- gen. Tangeraas 16de Juli 1870, paa«Corylus. Ny for Faunaen. Rh. pallida Dig. Tidligere var den meget sjelden funden ved Bergen af Sølsberg. Juni 1874 traf jeg den hyppig i Byens Omegn paa Almus, Salix og Betula: Kristiansborg, Sandvigen, Biskopshavn, Laksevaag o. fl. St. Tangeraas i Juli, sjelden. Stensdal 21de Juli 1870. Askøen ved Bergen 16de Juli 1874. (Sølsberg). . RBhag. limbata Thoms. Udbredt og ialfald ved Bergen meget almindelig, især paa Roser, Juni og Juli. Bemærket paa de fleste Steder i Bergen og Omegn. Tangeraas. Vik i Østensø. Hodnabergsæter paa Voss. Rh. testacea L., af hvilken R. limdbata tidligere blot ansaaes for en Varietet, har jeg endnu aldrig seet i Bergens Stift, og den er, såavidt mig bekjendt, ikke iagttaget indenfor Norges Grændser. Malthinus Latr. M. flaveolus Hbst. Meget sjelden. Et enkelt Eksemplar paa Sorbus aucuparia, Tangeraas 3die Juli 1874. Malthodes Kiesenw. M. limbiventris Thoms.? Meget udbredt i de indre Fjordegne mellem Orekrat paa fugtige Steder sværmende i Solskinnet. Tangeraas. Slettebakken i Korsdal. Stensdal Juli 1870, 74, det førstnævnte Aar i stor Mængde. Eidet i Graven, Flatebø i Fiksesund, sandsynligvis udbredt overalt. Ny for Faunaen. Podabrus Fischer. P. alpinus Payk. Tilhører egentlig de subalpinske Regioner, ved Bergen gaar den lige ned til Havbredden. Her synes den at trives udmærket og sees enkelte Aar i ikke ringe An- tal: paa Træstammer og Buske, især Salix i Juni og Juli. Biskopshavn, Nordnæs, Kalfaret, Landaas, Laksevaag o. fl. St. Meget sparsomt træffes deni det indre Hardanger: Korsdal 8de Juli, Vatsenden og Eidet i Graven 21de Juli. Den afsondrer, 154 naar man griber den, en skarp brun Væske, som svier meget stærk, hvis den kommer i Øinene. De talrige Varieteter kan maaske ordnes saaledes: > | var. å: testacea, pectore abdomineque fusco-nigris. Zetterstedt: Ins. Lap. var. å. 83. 13. var. b (mihi) : testacea, vertice, antennarum articulorum apice, pectore abdomineque fusco-nigris. var. c: testacea, vertice, antennarum basi, thoracis disco ma-, cula duplici connata, femoribus, pectore abdomineque fusco- nigris. Zett.1l.c. var. b. Interdum pedes antici toti testacei sunt. var. d: testacea, vertice, antennarum articulorum apice, tho- racis disco macula duplici connata, femoribus præsertim posterioribus, pectore abdomineque fusco-nigris, elytris fusco testaceis. Zett. 1. c. var. c. var. e (mihi): ut in d, prothorace nigro, margine laterali rufo- testacea, elytrorum apice fusco. var. f (mihi): fusco-nigra, ore, antennarum articulorum basi, prothorace pedibusque rufo-testaceis. var. g (mihi) : ut in præcedente, prothore maculis duabis par- vis nigris, una basali altera apicali. | var. h: nigro-fusca, ore, antennarum basi rufo-testaceis, tho- racis lateribus pallidis. Zett. 1. c. var. d. Interdum pedes maxima parte testacei sunt. Af alle Varieteter forekommer Individer, paa hvilke Segment- kanterne og ofte Baglivets Spids er gule. For Føddernes Va- 246. rieren kan ikke bestemte Regler opstilles, i det Hele taget er det vanskeligt at finde 2 fuldkommen lige Eksemplarer. Hyp- pigst forekommer Varieteterne c., g. og h. Tillus Oliv. T. elongatus Fabr. Ved Bergen træffes den jevnlig i Mai og I Juni, oftest inde i Husene; dog er den langtfra hyppig. Paa Tangeraas i Strandebarm har jeg ogsaa fundet den af og til, 247. 248. 249. 155 begge Kjøn i omtrent lige Antal. Sjelden her i Landet, synes mest at forekomme paa Vestkystene Clerus Geoffr. C. formicarms L. Meget sjelden: et enkelt Eksemplar ved Tangeraas Juli 1870. Mangel paa Barskov betinger visselig dens Sjeldenhed paa Vestlandet, i Østlandets Skogtrakter ser man den hyppig paa nyhuggen Ved og Tømmer, Plankegjær- der, Husvægge 0. S. V. Qpilus Latr. O. mollis L. Denne hos os sjeldne Art har jeg et Par Gange truffet ved Bergen, ligesaa funden af Sølsberg. Angaaende Larvens Levemaade har jeg hidtil ingen Oplys- ninger seet; efter Formodning skulde den leve af træødelæg- gende Insekters Larver. Marts 1871 var jeg saa heldig at opdage flere Larver i en gammel Hvidtjørnstubbe paa Nord- næs ved Bergen i Selskab med Larver af Grynobius castameus; tilsyneladende levede den i egne Gange afsondrede fra Ano- biernes Larver; at den virkelig selv graver Gange, beviste de i Fangenskab holdte Larver, som øieblikkelig borede sig ind i det morkne Træ. Gangene var afpassede efter Legemets Form, omtrent saaledes — i Gjennemsnit; Larverne forpup- pede sig i Enden af Gangen i en rummeligere Hule. An- gaaende Larvens Udseende kan jeg kun sige saameget, at de var omtrent en halv Tomme lange, gulagtig hvide med en zinoberrød Flæk paa Ryggen af hvert Segment. Det var mig ikke muligt at opdage, at de i nogen Henseende antastede de Anobie-Larver, med hvem de delte Fængsel. Efter dette skulde de følgelig leve af Træsubstans og ikke af Rov, saaledes som Clerus-Larverne gjør. Aldeles sikkert tør jeg ikke paastaa dette, jeg beretter kun, hvad jeg dengang saa eller troede at se. Hylecoetus Latr. | | H. dermestoides Lin. Meget sjelden. En Han er funden ved Bergen af Stejneger. 250. 251. 253. 254. 156 Tenebrio Lin. T. molitor Lin. Af Sølsberg funden én Gang i Bergen uden- for et Bageri. Lagria Fabr. L. hirta Lin. Nogle faa Eksemplarer paa Verbascum migrum, Sebbe i Eidfjord 3die August 1874. (Sølsberg, Forf.). Anaspis Geoffr. . Å. frontalis Lin. Temmelig sjelden. Tangeraas Juli 1870, 74. Vossevangen paa Almus 19de Juli 1874 in copula. Salpingus Illiger. S. ater Payk. Meget sjelden. 28de Juni 1874 fik jeg et Ek- semplar, som satte sig paa en Baad paa Bergens Vaag. Rhinosimus Latr. Rh. plamirostris Fabr. Et enkelt Eksemplar paa Vossevangen 19de Juli 1874. Pyrochroa Geoffr. . P. pectinicornis Lin. Juli 1874 fik jeg et Eksemplar taget paa Fagerfjeld i Strandebarm noget over 2000' o. H. Meloé Lin. . M. brevicollis Pz. Af og til funden paa Kalfaret ved Bergen i April og Mai af Stud. Sølsberg og Forf. Ovenfor Sebbe i Eidfjord 3die August 1874, et enkelt Eksemplar. (Sølsberg). Ved Kristiania er den ligeledes temmelig sjelden. Cnestocera Thoms. .C. proscarabæa L. Af Sølsberg funden ved Bergen, men me- get sparsomt. DNS VE ag 157 Rhynchites Herbst. - 258. Rh. megacephalus Germ. Meget udbredt, men sjelden, paa 259. 260, 261. 262. 263. Betula alba. Biskopshavn ved Bergen 28de Juni 1874 (Stud. med. Trumpy). Tangeraas, Vik i Østensø, Vælken ovenfor Gravens Kirke,.sidste Halvdel af Juli. Rh. betulæ L. Meget udbredt og almindelig: Biskopshavn og Laksevaag ved Bergen sidste Halvdel af Juni. Tangeraas Juli 1870, 74. Vik o. fl. St. i Østensø. Eidet i Graven meget al- mindelig 21de Juli 1874, og sikkerlig overalt i Lavlandet; saa høit som 1000' o. H. har jeg aldrig truffet den. Af den vanskelige Slægt Apion har jeg i Bergen og Tan- geraas fundet 3 å 4 Species, som jeg imidlertid endnu ikke har kunnet sikkert bestemme, ligesaa et Par Species af Sitones. Polydrosus Schoenh. P. micans L. Af Sølsberg funden i 3 Individer paa Corylus avellana paa Haukeland ved Bergen i Begyndelsen af Juni 1870. Ved Kristiania træffes den i Parring allerede i Begyndelsen af Mai. P. undatus Fabr. Langt sjeldnere end følgende og meget en- keltvis paa Almus, Betula og Corylus: Kristiansborg ved Ber- gen Juni 1874 (Sølsberg, Forf.). Tangeraas Juli 1870, 74. Hodnabergsæter paa Voss 17de Juli. P. fulvicormis Fabr. Almindelig og rimeligvis udbredt overalt. Jeg har altid kun truffet den paa Almus og alene ved Bergen i Selskab med foregaaende : Kristiansborg og Landaas, Juni 1874 (Sølsberg, Forf.). Tangeraas noget sjelden. Slettebakken o. fl. St. i Korsdal. Stensdalen overalt. Eidet i Graven 21de Juli. Mest parvis ved Roden af Bladstilkene og vanskelig at opdage paa Grund af Farven, som skuffende ligner den graa bark. Phyllobius Schoenh. Ph. oblongus Lin. Ny for Norges Fauna, siden Linnés Tid ikke kjendt som svensk. Ved Bergen af og til, men temmelig 264. 266. 267. 268. 269. 270. 158 enkeltvis, oftest paa Urtica, ogsaa paa Blomsterne af Prunus padus. Af Sølsberg fundet i større Antal paa Rubus idæus. Fra Mai til Juli, men kun i Byens nærmeste Omegn: Nord- næs, Leite, Kalfaret, Damsgaard. Ph. argentatus Lin. Ved Bergen enkelte Aar i stor Mængde paa Betula og Corylus fra Slutningen af Mai: Kalfaret, Hau- keland, Solheimsvigen, Laksevaag o. fl. St. (Sølsberg, Stejn- eger, Forf.). Tangeraas 1870, 74, temmelig sjelden. . Ph. maculicorms Germ. Langt sjeldnere end foregaaende: Solheimsvigen paa Corylus Juni 1869. (Sølsberg, Forf.). Otiorhynchus Germ. OG, maurus Gyll. Ved Bergen af og til, men temmelig sjelden: Aarstad (Sølsberg). Kalfaret, Landaas (Forf.). Fra April. Tangeraas et enkelt Individ 24de Juli 1869 paa en Rosenbusk. 0. blandus T. Meget sjelden. Et Par in copula under Mose i Dokken ved Bergen 6te April 1869. Sjelden, men meget udbredt. R. Collett har bragt den med fra Finmarken. O. septentriomis Hbst. Meget sjelden. Et enkelt Eksemplar i Bjøndalen ved Tangeraas 12te August 1869 paa et Jordbær, som den næsten helt havde boret sig ind i. Under samme Forhold er den funden paa Næs Værk. Ifølge Thomson er denne Art Linnés Curculio scaber; da imidlertid Herbst's Navn er bleven brugt af de fleste Forfattere, har jeg bibeholdt det forat undgaa Misforstaaelser. | 0. picipes Fabr. Tidligere var denne Art ganske almindelig ved Bergen, især om Vaaren under Stene og Løvtrærs Bark. I Aar fandt jeg kun et eneste Eksemplar. 0. lepidopterus Fabr. Sjelden. Af Stud. B. Jæger funden ved Fedjos i Sogn. 23de August 1874 traf jeg nogle faa Eksenm- plarer ved Iverhus i Strandebarm paa Rubus idæus, hvis Bær den formodentlig fortærede. Meget udbredt og almindelig fleresteds i de indre Fjeldegne og gaar temmelig høit tilfjelds. 271. 272. 273. 274. 277. 278. 279. 159 O. ovåtus L. Et eneste Eksemplar har jeg fundet paa Leite ved Bergen Juni 1871. Omkring Kristiania er den almindelig. O. rugifrons Gyll. Ved Bergen ikke sjelden i April og Mai under Stene og paa Veie: Stølen, Leite, Kalfaret o. fl. St. (Sølsberg, Forf.). 0. ligustict Lin. Et enkelt Eksemplar er fundet ved Bergen af Sølsberg. Hyppig omkring Kristiania O. sulcatus Fabr. Ved Bergen temmelig almindelig i Mai og Juni under Stene paa tørre, solaabne Steder: Nygaard. Leite, Kalfaret o. fl. St. Barynotus Germ. .B. obscurus F. Sjelden. Jeg har fundet den et Par Gange ved Bergen Mai 1870. Et enkelt Eksemplar paa Tangeraas i Slutningen af August 1874. Ved Kristiania ikke sjelden. . B. moerens F. Overalt i Bergens nærmeste Omegn fra Marts, under Stene og paa Veie, men næsten altid enkeltvis (Sølsberg, Forf.). Sjelden her i Landet, af Boheman funden paa Dovre. Anden Forekomst kjender jeg ikke. Strophosomus Schoenh. S. coryli Fabr. Meget udbredt. Ved Bergen er den sjelden, et eneste Eksemplar paa Aarstad 23de Marts 1871. Vosse- vangen 19de Juli 1874, paa Almus. Ovenfor Gravens Kirke paa Betula 3lte Juli, Vik i Eidfjord, ligeledes paa Betula, i Mængde 4de August. (Sølsberg, Forf.). Braychyderes Schoenh. B. mcanus Lin. Vik i Eidfjord paa Betula temmelig hyppig 4de August 1874 (Sølsberg, Forf.). Har adskillig Udbredelse i Skogtrakterne i de sydligere Dele af Landet. Tropiphorus Schoenh. T. mercurialis F. Ved Bergen, men temmelig sjelden, om Vaaren under Stene: Nygaard, Stølen 1871. (Sølsberg, Forf.). 280. 281. 282. 283. 284. 285. 286. 287. -- 288. 160 Hylobius Germ. H. abietes Lin. Har en stor Udbredelse, men er i Alminde- lighed temmelig sjelden: Haukeland og Florvaag (Askøen) ved Bergen. Tangeraas. Øierhavn paa Varaldsø (2000' o. H.). Vossevangen 19de Juli 1874. Phytonomus Schoenh. P. punctatus F. Ved Bergen enkelte Aar ikke sjelden under Mose og Stene om Vaaren: Dokken, Kalvedalen, Nygaard o. fl. St. (Søisberg, Forf.). Ved Kristiania har jeg ogsaa fundet den, men meget sjelden. P. suspiciosus Hbst. Meget sjelden. Enkelt Individ paa Tan- geraas i Strandebarm Gte August 1870. | P. polygomi Fabr. 3 Eksemplarer paa Tangeraas lste Au- gust 1870. P. plantagimis Fabr. Af Sølsberg funden paa Aarstad ved Bergen Marts og April.-1871. Formodentlig ny for Faunaen. P. migrirostris Fabr. Kalfaret ved Bergen (Stud. Trumpy). August 1870 fandt jeg den i større Antal paa Tangeraas i Vin- duerne paa en Hølade, hvor den sandsynligvis var henbragt med Høet. 4 Ph. meles Fabr. Af Sølsberg fundet i et enkelt Eksemplar paa Kalfaret ved Bergen 8de April 1871. Erirhinus Schoenh. E. acridulus L. Ved Bergen temmelig almindelig om Vaaren under Stene paa fugtige Steder 1870, 74: Nygaard, Møllenpris, Solheimsvigen, Kalfaret. Dorytomus Germ. D., pectoralis Fabr. Sjelden og med lange Mellemrum: -Sol- heimsvigen ved Bergen Juni 1869, et enkelt Eksemplar. Af Trumpy ogsaa fundet i et enkelt Individ ved Bergen. Et 3die fik jeg i Sommer taget ved Tangeraas i Slutningen af Juli. Den frembringer en egen, temmelig stærk, pibende 289. 290. 291. 292. 293. 294. 161 eller knirkende Lyd, paa hvilken Maade har jeg ikke opdaget, sandsynligvis paa samme Vis som Cerembyces. Cryptorhynchus Illig. C. lapathi L. Sjelden. Biskopshavn ved Bergen paa Salix in copula, 28de Juni 1874. Pissodes Germ. P. pini L. Meget sjelden. Et enkelt Eksemplar paa Nordnæs ved Bergen Juli 1871. (B. Jæger). Lever kun i Barkskove og forekommer saaledes udentvivl ogsaa paa Voss og ellers, hvor saadan Skov vokser. Balaninus Germ. B. muceum Lin. Billen selv har jeg aldrig fundet, Larven fin- des jevnlig i Nødder overalt i Bergens Stift. Orobites Germ. O. cyaneus Lin. Af Sølsberg funden paa Fløifjeldet ved Ber- gen 26de April 1871. Rhinoncus Schoenh. Rh. pericarpii F. Ved Bergen almindelig under Stene paa fugtige Steder: Nygaard, Solheimsvigen, Stølen, Leite o. fl. St. Fra Slutningen af April. Tangeraas Juli 1874. Coeliodes Schoenh. C, didymus Fabr. Nordnæs ved Bergen, almindelig paa Urtica fra Midten af Mai in copula. Udenfor dette Punkt har jeg ikke seet den, hverken ved Bergen eller i Hardanger. Ved Kristiania bar jeg fundet den tidlig om Vaaren (9de April) under Stene, allerede i Parring. .C. rubicundus Payk.? Et enkelt Individ paa Populus ER i Laksevaag ved Bergen llte Juni 1874. Elytra er helt røde. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. * 11 296. 297. 298. 299. 300. 301. 302. 303. 304. , I. laricis Fabr. Et enkelt Eksemplar ved Bergen 9de Juli 1871. 162 Ceutorhynohus Schoenh. C. pollinarius Foerskr. I Selskab med Coel. didymus og lige- saa hyppig, men indskrænket til det samme Punkt: en brat Solbakke bag det gamle Fort , Fredriksberg*. Saavidt jeg ved ikke iagttaget her i Landet før. C. erysimi Fabr.? Bergen Juni 1874. Vossevangen 19de Juli 1874 paa Levkøier. Orchestes Illig. O. scutellaris Fabr. Paa Almus paa den lille Ø ,Svanholm* i Strandebarm 28de Juli 1874. O. salicis Lin. Sjelden. Et Par Individer paa Salix i Lakse- vaag ved Bergen 11te Juni 1874. | Gionus Clairv. C. thapsus Fabr. Paa Verbascum nigrum ved Sebbe i Eidfjord 3die August 1874. (Sølsberg, Forf.). Miarus Schoenh. M. campanulæ Lin. Meget sjelden. Paa Hieracium, Kalfaret ved Bergen 14de Juni 1874. (Sølsberg, Forf.). Ved Kristiania har jeg fundet den paa Lychmis. Anthonomus Germ. A. rubi Hbst. Sjelden. Kristiansborg ved Bergen l5de Juni, Tangeraas i Begyndelsen af Juli 1874. Magdalinus Schoenh. M. carbonarius Lin. Udbredt, men sjelden og enkeltvis og ikke - i Lavlandet. Tolahellasæter mellem Strandebarm og Vikør 14de Juli. Hodnabergsæter 17de Juli, Vælken i Graven 3lte Juli. Paa Betula. . :: M. prumi L. % Eksemplarer paa Sorbus aucuparia ved Vosse- vangen 20de Juli 1874. ; Tomicus Latr. TT NE 306. 307. 308. 309. 310. S11. 312. 313. 163 Callichroma Latr. C. moschata L. Af Stud. med. Stub”funden i Ullensvang. 31te Juli 1874 fandtes ikke faa Eksemplarer paa Salix ved Spon- heim i Ulvik af Sølsberg og Forf. Sandsynligvis vil den og- saa træffes fleresteds ved Hardangerfjordens inderste Arme, navnlig Eidfjord, hvor Insektfaunaen har overveiende østlige Former at opvise. Asemum Esch. Å. striatum Lin. Tidligere traf jeg den jevnlig ved Tangeraas i Strandebarm i Juli og August paa Gjærder og Husvægge, iaar saaes ikke et eneste Individ. Criocephalus Muls. O. rusticus Lin. Meget sjelden. Et enkelt Individ ved Tan- geraas 27de Juli 1870. Rhagium Fabr. Rh. inqwisitor L. Udbredt og ofte almindelig. Landaas ved Bergen: 6te Juni 1870, sjelden. Os (Stejneger). Tangeraas almindelig 1868—70, 74. Bergedal i Strandebarm 1869. Rh. mdagator Gyll. Af Stud. med. Trumpy funden i Fyllin- gen ved Bergen. Ilaar saa jeg flere Larver tagne under Barken paa en Furustubbe i Laksevaag af Stud. Ihomassen. Er mere bunden til Barskov end foregaaende. Toxotus Serv. T. cursor L.Q. Af Stejneger funden paa Fjøsanger ved Ber- gen. Et enkelt Eksemplar ved Tangeraas 24de Juli 1870. Leptura Lin. L. tabacicolor De Geer. Tangeraas, sjelden: 15de Juli 1870 nogle faa Eksemplarer paa Achillea millefolium. I Aar et en- kelt Individ den 3die Juli. L. testacea L. Meget sjelden. En Hun paa en ulmaria ved 164 Børsheim i Strandebarm Juli 1868. Lever kun i Barskov, al- mindelig i Skovene ved Næs Værk. 314. L. sanguinolenta Lin. Af Stejneger funden i begge Kjøn ved Os Syd for Bergen. Tangeraas, temmelig almindelig paa Spir. ulmaria og Rubus i Juli og August. 315. LI 4-fasciata L. Sjelden. Bergen (B. Jæger) 1870. Tangeraas ikke sjelden 1868. Senere har jeg ikke seet den her. 316. L. armata Hbst. Os ved Bergen (Stejneger). Tangeraas, al- mindelig i Juli og August paa Rubus, Spiræa og Skjærmplan- ter. Ovenfor Skaare ved Fiksesund 16de Juli 1874. Acanthocinus Megerle. 317. A. ædilis Lin. Temmelig sjelden: Bergen (Sølsberg, Åstrand). Tangeraas Juli 1869—70. Monochamus Latr. 318. M. sutor Lin. En Han funden ved Bergen af Stejneger. Paa Østlandet er den meget udbredt og ofte almindelig. Lamia Fabr. 319. L. textor Lin. Denne hos os sjeldne Art er funden i et en- kelt Eksemplar i Sandvigen ved Bergen (Sølsberg). Saperda Fabr. 320. S. carcharias Lin. Damsgaard ved Bergen (Sølsberg). 321. S. populnea Lin. Nyhavn ved Bergen (flere Exsemplarer i Greves Samling). | 322. S. scalaris Lin. Bergen 28de August 1830 (Eksemplar i Ber- gens Museum). Donacia Fabr. 323. D. aquatica Lin. Et eneste Eksemplar ved Birkenæsvand i Strandebarm 21de Juli 1869. Domnacierne synes ikke at tri- ves paa Vestlandet; i alle de Aar, jeg har samlet Insekter her, er kun dette ene Individ kommet mig for Øie; forøvrigt EE 325. 326. 327. 328. 329. 330. 165 er talrige Arter udbredte over næsten hele Landet lige til de nordligste Egne. p Galeruca Geoffr. .G. lineola Fabr. Paa Almus; udbredt overalt i Hardanger: Jondal med Korsdal. Stensdalen overalt. Graven. Nærøda- len (Sølsberg). Juni til August. Luperus Geoffr. L. rufipes Fabr. Paa Betula, udbredt næsten overalt: Biskops- havn ved Bergen 28de Juni 1874. Tangeraas Juli 1870, 74. Skaalheim og Vik i Østensø 15de Juli. Eidet i Graven 21de Juli. Vik i Eidfjord 4de August. | | Phyllotreta Chevrolat. Ph. sinuata Redt. Vossevangen 19de Juli 1874. Haltica lig. H. oleracea Lin. Et enkelt Eksemplar paa Alchemilla vulgaris mellem Eidet og Ulvik 31te Juli 1874. En meget udbredt og undertiden for Kulturplanter skadelig Art. I Schweitzeralperne gaar den til 10,000' o. H. Sphæroderma Steph. Sph. cardui Gyll. Af og til paa Tidsler. Nordnæs ved Ber- gen, især om Høsten (Sølsberg, Forf.). Den er sjelden og lidet udbredt her i Landet. : Ghætocnema Steph. Oh. aridella Payk. Et Par Eksemplarer hovede i Græsset ved Arne Nord for Bergen 4de Juni 1874. Et enkelt Eksemplar paa Alnus ved Espeland i Korsdal 10de Juli. Ghrysomela Lin. Oh. fucata Fabr. Funden ved Bergen af Sølsberg og Stejne- ger. Anden Forekomst her i Landet kjender jeg ikke. 166 331. Ch. margimata Lin. Sjelden. Nogle faa Eksemplarer paa Stølen og Leite ved Bergen April 1869—70 (Sølsberg, Forf.) 332. Chr. fastuosa Lin. Juli 1870 var den temmelig almindelig ved Tangeraas paa Havreaks. I Aar fandt jeg kun et eneste Individ. 333. C. polita L. Et enkelt Individ ved Bergen Juni 1874 (Stud. Thomassen). å 334, C. staphylæa Lin. Omkring Bergen er den almindelig om Vaaren under Mose og Stene. Tangeraas 2den Juli 1874. Skaalheim i Østensø 15de Juli. En af vore almindeligste Ar- ter; udbredt over en stor Del af Europa. Lina Redt. 335. L. ænea Lin. Paa Alnus, udbredt i hele det indre Hardanger og Voss i Juli og August. Tangeraas, sjelden. Hele Stensda- len. Østensø. Botnen i Fiksesund. Vossevangen. Eidet i Graven. 3die August 1874 saa jeg den overalt i Maabedal i — uhyre Mængde, mest Larver og Pupper. De tætte Orekrat var aldeles brune og Løvet ubrugeligt til Kreaturføde. Kun hist og her saaes enkelte grønne, uangrebne Buske ligesom OQaser. Ligeledes funden i Mængde i Ullensvang af Stub og i Nærø- dalen af Sølsberg. 336. L. populi Lin. Sjelden og kun enkelte Aar: Dyngeland og Sælen ved Bergen. Tangeraas August 1874. Groven i Stens- dal 21de Juli 1870; her saa jeg Larven i noget større Antal paa Populus tremula. Lina tremulæ Fabr. har jeg forgjæves eftersøgt; efter Sigende skal den være funden i Hardanger. Da jeg imidlertid mang- ler nøiere Oplysninger, har jeg ikke villet optage den i min Fortegnelse. Høist sandsynligt vil ogsaa L. Lappomica L. ved senere Undersøgelser findes paa det Omraade, hvis Insektfauna jeg har behandlet; den er udbredt i Fjeldegnene næsten gjen- i nem hele landet. Gonioctena Redt. 337. G. viminalis L. Sjelden. Dysvik og Tangeraas i Strandebarm — 167 Juli—August 1874, paa Saliz. Tilhøre alle Zetterstedts var. ,,a* ; de 2 sorte Pletter ved Thorax's Basis er sammenløbne, elytra ensfarvet rødgule. 338. G. pallida Lin. Tangeraas Juli 1870, paa Corylus. I stor mængde paa Salix Lapponum i Vatsdal 10de Juli 1874, til henimod 3000' o. H., hvor Sneen endnu laa. Gastrophysa Redt. 339. G. viridula De Geer (G. raphant auct.). Ved Bergen ofte al- mindelig paa de større Rumex-Arter fra Begyndelsen af Mai: Nordnæs, Nygaard, Møllenpris, Solheimsvigen, Fløen o. fl. St. (Sølsberg, Forf.). Temmelig sjelden og ikke meget udbredt her i Landet. Hydrothassa Thoms. 340. H. margimella Lin. Nygaard ved Bergen Marts og April 1871 * under Stene, sjelden (Sølsberg, Trumpy, Forf.). Clytra Laich. 341. 0. 4-punctata Lin. Et enkelt Individ paa Betula ved Vik i Eidfjord 4de August 1874 (Sølsberg). Cryptocephalus Geoffr. 342. C. 6-punctatus L. Et enkelt Eksemplar af Gyll.'s var. b paa Betula ved Eidet i Graven 21de Juli 1874. 343. 0. mitidulus Gyll. Paa Betula. Skaalheim og Vik i Østensø 15de Juli, Vatsenden og Eidet i Graven 21de Juli; sjelden og enkeltvis. | 344. UC. flavilabris Payk. Sjelden: Vik i Østensø, Eidet i Graven paa Betula sammen med foregaaende. 345. 0. punctiger Payk. Et enkelt Eksemplar paa Betula, Eidet i Graven 21de Juli 1874. 346. C. labiatus Fabr. Paa Betula og Corylus, meget udbredt. Juli— August: Tangeraas. Overalt mellem Norheimsund og Østensø 15de Juli 1874. Vossevangen 19de Juli. Graven 21de Juli, 347. 348. 349. "350. 351. 352. 353. 354. 355. 168 Cassida Lin. C. viber Lin. Et enkelt Eksemplar har jeg fundet paa Kal- faret ved Bergen 4de Juni 1870. Hippodamia Muls. H. segetalis Naezen. Meget sjelden. Et enkelt Eksemplar paa Populus balsamifera, Engen i Bergen 1871 (Sølsberg). Ikke almindelig i den sydligere Del af Landet. Halyzia Muls. H. variabilis Lin. Kalfaret ved Bergen et enkelt Eksemplar paa Acer 24de Juni 1871, Arnevaagen N. f. Bergen 4de Juni 1874, paa Urtica. Tangeraas Juli 1870, 74, paa Corylus og Alnus, ikke sjelden. H. bipunctata Lin. Overalt ved Bergen meget almindelig fra Marts til senhøstes. Varieterne med overveiende rødfarvede elytra er sjeldne, medens de f. Eks. ved Kristiania udgjør Fler- tallet. I Ulvik fandt jeg Larven og Puppen i stor Mængde paa Salix den 2den August. | H. 14-guttata Lin. Ved Bergen er den temmelig sjelden: Sol- heimsvigen Oktober 1870. Aarstad 14de April 1870. Kristi- ansborg 16de Juni 1874 (Sølsberg). Tangeraas Juli— Aug. 1870, temmelig almindelig. Træffes oftest paa Alnus. H. oblongo-guttata Lin. Et enkelt Eksemplar paa Rumex, Nord- næs ved Bergen lste Juli 1871, betydelig større end noget Individ fra Kristiania. Forekommer næsten udelukkende i Barskov. H. 16-guttata Lin. Et enkelt Individ paa Almus, Tangeraas 12te August 1869. Sælen ved Bergen Juni 1874 (Sølsberg). H. 22-punctata Lin. Meget sjelden. Paa Corylus, Kalfaret ved Bergen Mai 1869 (Sølsberg, Forf.). C. 14-punctata L. (conglobata auct.). Tangeraas meget almin- delig Juli og August 1870, i Aar næsten forsvunden. Vik i Østensø 15de Juli 1874. Oftest paa Betula. EE EN 2 356. 3507. 169 Coccinella Lin. C. 11-punctata Lin. Et enkelt Eksemplar ved Sverresborg ved Bergen 26de Juni 1870. | C. 7-punctata Lin. Denne næsten overalt almindelige Art har jeg kun fundet meget sparsomt og med lange Mellemrun i Bergens Stift. Tangeraas Juli 1869. Bergedal i Strandebarm samme Aar. Vossevangen 19de Juli 1874. Rhopalocera. Papilionidæ. Papilio Lin. . P. Machaon Lin. Vistnok meget sjelden. Jeg har seet et Ek- semplar i Greves Samling med Etikette: ,fanget ved Bergen*. Udbredt over den største Del af Landet, men ikke hyppig. Ef- ter Wallengren flyver den i Mai og August i Skaane, ved Næs Værk har jeg ogsaa seet den i Juni og Juli. Larven lever paa Umbellater. Pieridæ. Pieris Schrnk. P. brasstcæ Lin. Udbredt, i Almindelighed ikke meget hyppig. Ved Bergen er den sparsom, fra Midten af Mai. Tangeraas Juli 1869—70. I stor Mængde ved Botnen og Flatebø 1 Fik- sesund 16de Juli 1874. Almindelig i det sydlige Norge. Lar- ven ofte skadelig for Kaalen. P. rapæ Lin. Sjelden. En Hun er funden af Sølsberg paa Engen i Bergen Juli 1869. Mig er den aldrig kommen for Øie i Bergens Stift, optages heller ikke af Schnabel i hans Fortegnelse. Ved Kristiania er alle 3 Arter meget almindelige. . P. napi Lin. Schnabel opfører den som forekommende i Hard- 170 anger (Graven), selv tror jeg at have observeret den ved Fla- tebø i Fiksesund 16de Juli 1874. Gaar længere Nord end de to foregaaende, lige til Finmarken; optræder her som var. Bryoniæ, der ogsaa er funden paa Dovre. Aporia Hb. . Å. eratægi Lin. Jeg har faaet et Eksemplar fanget ved Fedjos - i Sogn 1869. Vingernes Overside er ikke som hos Normal- formen rent hvid men støder stærkt i det gule, forøvrigt stemmer det ganske med østlandske Eksemplarer. Anthocharis B. . Å. cardamines Lin. Af Sølsberg og Trumpy observeret talrig paa Vossevangen i Midten af Juni 1873. En Han fangede jeg ved Botnen i Fiksesund 16de Juli 1874, rimeligvis en forsinket Efternøler. Ved Kristiania indtræffer Flyvetiden fra de sidste Dage af Mai til over Midten af Juni, ved Næs Værk, som lig- ger over en Grad sydligere, træffes den enkeltvis endnu i den første Halvdel af Juli. Rhodocera B. . Rh. rhammi Lin. Et Par Eksemplarer (33%) paa Tangeraas August 1874. Ifølge Schnabel skal den være ,overmaade al- mindelig* i Hardanger (Graven). Lycænidæ. Thecla F. Th. rubi Lin. Observeret paa de fleste Steder i Bergens Om- egn, enkelte Aar i Mængde, fra 12te Mai til Begyndelsen af Juli: Damsgaard, Kalfaret, Florvaag paa Askøen, Sædal. 1874 saa jeg ikke et eneste Eksemplar. Almindelig ved Kristiania og forøvrigt udbredt over hele Landet. Polyommatus Latr. B. . P, Hippothoé Lin. (chrysets auct.). Sjelden og kun i de indre 10. 11. 12. 171 Fjordegne. Paa Flatebø i Fiksesund fik jeg et Eksemplar 16de Juli 1874, et andet fangede jég mellem Voss og Graven den 20de, begge allerede meget forfløine. Begge Individer var Hunner, indbyrdes forskjellige, adskille sig i ikke ringe Grad fra alle østlandske Eksemplarer, jeg har seet. De synes at nærme sig var. Stiberi Gerh., som er funden i svensk Lapmarken, og som for Hunnens Vedkommende udmærker sig derved, at For- ringerne oventil er helt rødgule med 2 Tverrader sorte Punk- ter, hvorved den kommer til at ligne Hunnen til P.virgauree Lin. Eksemplaret fra Flatebø er lysere, de sorte Punkter mindre. Jeg saa desuden et Par Eksemplarer ovenfor Skaare i Fikse- sund og Skjeldalen paa Voss, uden at jeg kunde bemægtige mig dem. Ved Kristiania indtræffer Flyvetiden fra Midten af Juni og varer henimod en Maaned eller noget mere. Gaar længere mod Nord end P., virgaureæ L., der mest lever i Bar- skove og er temmelig almindelig fleresteds paa Østlandet. P. Phlæas Lin. Ved Bergen sees den jevnlig fra 6te Juni til senhøstes, især paa Kalfaret (Sølsberg, Forf.). Tangeraas i Strandebarm Juli 1869, sjelden. Graven (Schnabel). Var. 0. Dalm. er ligesaa almindelig som Stamformen. Udbredt over hele Landet og gaar lige til Finmarken. Lycæna F. L. Argus Lin. Udbredt og ofte almindelig. Ved Bergen er den sjelden: Kalfaret og Kristiansborg 1871 (Sølsberg, Forf.). Tangeraas almindelig Juli—August 1868—74. Hodnabergsæ- ter 17de Juli. Vossevangen. Graven (Schnabel). Høiere end et Par Tusind Fod over Havet har jeg aldrig fundet den, af Siebke fundet paa Storfjeldet i Fron. Vor almindeligste Art og udbredt over det hele Land. L. Optilete Knoch. Et enkelt, ganske afslidt uden fan- gede jeg i en Furulund ved Vossevangen 19de Juli 1874. Er næsten ligesaa udbredt som Argus, men sjeldnere og synes mere at foretrække Skogtrakter. 14. 16. 17. 18. 19. 172 L. Astrarche Bergstr. (Agestis S. V.). Sjelden. Nogle faa ganske friske Eksemplarer ved Botnen og Flatebø i Fiksesund 16de Juli 1874. Gaar saa langt som til Dovre men er i Al- mindelighed sjelden. Hyppigst synes den at forekomme ved Næs Værk i sidste Halvdel af Juli. L. Icarus Rott. (L. Alexis S.V.). Udbredt. Ved Bergen ofte almindelig fra Slutningen af Juni, i Aar kun et eneste Ek- semplar. Tangeraas Juli 1869. Paa Vossevangen saa jeg den ogsaa 20de Juli 1874. Gaar lige til Tromsø og er en af de almindeligste Arter. L. Argiolus Lin. Ved Bergen pleier den at være almindelig - fra 12te Mai paa Damsgaard, enkeltvis er den ogsaa observeret i Heldalen (Sølsberg) og Kristiansborg (Forf.). I Aar var den ganske forsvunden. Har ikke megen Udbredelse hos os, nord- ligst er den funden i Odalen (Siebke). Ved Kristiania viser den sig endnu tidligere end ved Bergen og synes at foretrække Barskov. L. minima Fuessl. (L. Alsus S. V.). Meget sjelden. 21de Juni 1871 fangede jeg to Eksemplarer paa Kalfaret ved Bergen, besøgende Blomsterne af Aquilegia vulgaris. Nordligst er den funden ved Alstahaug. Meget spredt og intetsteds almindelig her i Landet. Nymphalidæ. Vanessa F. V. c-album Lin. Ifølge Schnabel skal den forekomme i Hard- anger (Graven). Paa Voss vil den sandsynligvis ogsaa findes. Almindelig næsten overalt i det sydøstlige Norge. V. urticæ Lin. Ved Bergen almindelig fra 21de Marts til ud i Oktober. Strandebarm. Hardanger (Schnabel), og vel over- alt. Gaar ikke høit tilfjelds, holder sig mest i Nærheden af beboede Steder. Overalt det hele Land lige til Finmarken. V. Antiopa Lin. Meget sjelden. Af Sølsberg observeret paa Damsgaard ved Bergen og Søfteland ikke langt fra Lyseklo- ster. Efter Schnabel i Hardanger. Har stor Udbredelse i det 3 20. ev Te 22. 173 sydlige og midterste Norge. Larven selskabelig paa Salix, Populus, Betula. = V. Atalanta Lin. I enkelte Aar med tørre varme Fftersom- mere er den ikke sjelden og synes overhovedet i Bergens Stift at være almindeligere end noget andet Sted her i Landet. Bergen 1868, 70, i større Antal. Tangeraas, Larven i større Mængde paa Urtica 1868—70, 74 1 August. Et enkelt Eksemplar saa jeg paa Vossevangen 19de Juli 1874. Graven (Schnabel). Sommerfuglen flyver enkeltvis næsten hele Sommeren, talrigst i den sidste Halvdel af August og Begyndelsen af September. Larven kun paa Urtica. V. cardwi L. Sjelden og blot ved Bergen, i August og Sep- tember. Nogle faa Individer 1868. August 1870 var Larven ikke sjelden paa Tidsler, en enkelt paa Urtica. Den lever enkeltvis, skjult af et aabent Spind, medens Larven til V. Atalanta opholder sig i et sammenspundet Blad ligesom i en Sæk. De øvrige Arters Larver lever frit i Luften. Pupperne til V. cardwi udklækkes efter 20—21 Dages Forløb. Slægten Melitæa F. (med sikkert 3 norske Arter) har rime- ligvis sine Repræsentanter ogsaa paa Vestlandet. Jeg tror selv at have observeret M. Athalia paa Vossevangen 19de Juli 1874, uden at jeg tør sige noget med Sikkerhed derom. Se- nere Undersøgelser vil forhaabentlig bekræfte Rigtigheden af denne Observation. Argynnis F. A. Euphrosyne Lin. Udbredt, men temmelig sjelden. Kalfaret og Fjøsanger ved Bergen 1869—71, fra Slutningen af Mai. Tangeraas med Omegn 1868—69, i Juli. Efter Schnabel i Hard- anger. Han siger: ,paa Fjeldene bliver den mindre*; muligens mener han hermed Å. Pales. Meget udbredt og gaar langt mod Nord. Hvor Barskov findes, holder den sig udelukkende i den, medens den nærbeslægtede A. Selene F. lever paa Enge og ikke vover sig længere end til Skovkanten; jeg har aldrig truffet begge Arter sammen. 23. 24. 25. 26. 28. 174 Å. Pales Schiff, Sjelden. Nogle faa Eksemplarer saa jeg oven- for Skjeldalen paa Voss 18de Juli 1874. Tilhører især Fjeld- trakter og foretrækker Myrbund, ved Næs Værk har jeg faaet den talrig nogle faa Hundrede Fod over Havet. Gaar lige til Finmarken og meget høit paa Fjeldene. | Å. aglaja Lin. Meget udbredt og overalt den almindeligste Art. Ved Bergen sjelden og kun enkelte Aar, 1869, 71. Strande- barm almindelig. Botnen i Fiksesund 15de Juli. Narheim, Skjeldalen og Vossevangen 18—20de Juli. Graven (Schnabel). En baade i Størrelse og Kolorit lidet varierende Art. Sogn (B. Jæger). Å. Niobe Lin. Enkelt Individ ved Vossevangen 20de Juli 1874. Eksemplaret er noget mindre end de, jeg har fra Næs Værk og Kristiania. Sjeldnere end følgende og mindre udbredt i de sydostlige Dele af Landet. Å. Adippe L. Sammen med foregaaende ved Vossevangen 20de Juli. Ligeledes betydelig mindre, end man i Alminde- lighed ser den. De største Hunner pleier at være ligesaa store som Å. Aglaja, undertiden endnu større. Af Jæger fanget ved Fedjos i Sogn. Gaar mod Nord til Throndhjem (ifølge Wal- lengren). Satyridæ. Erebia Bb. 7. E. Lappona Esp. (E. Manto. F.). Overalt paa Fjeldene, men ikke almindelig, fra 1500' til henimod 3000' o. H., men neppe lavere eller høiere. Paa Ulrikken ved Bergen (2000) obser- veredes et Par Eksemplarer den 23de Juni 1874 (Sølsberg, Forf.). Klepfjeld i Strandebarm 27de Juli. Fagerfjeld ovenfor Tolahella mellem Strandebarm og Vikør l14de August. Vats- dal i Jondal 10de Juli. Paa Fjeldstrækningen mellem Løkedal i Hardanger og Hamlegrøvand paa Voss 17de Juli. Gaar til Finmarken, af Siebke er den funden ligetil 4679' o. H. (Stu- gunøset). E. ligga Lin. Ved Bergen har jeg kun truffet den en eneste Gang: 29. 30. 31. 32. 33. 175 August 1869. I Strandebarm er den almindelig i Juli og Au- gust. Flatebø i Fiksesund 16de Juli. Vossevangen 19de Juli. Eidet i Graven 20de Juli. Gaar ikke saa høit paa Fjeldene som E. Lapponå, men har forøvrigt ligesaa stor Udbredelse. Mod Syd ialfald til Kristiania (Ladegardsø) og Næs Værk (48* 40' n. B.). Satyrus F. S. Semele Lin. Sjelden og kun enkelte Aar. Af Sølsberg funden talrig flere Steder. Bergens Omegn Juli og August 1869. Et enkelt Individ ved Tangeraas Juli 1874. Opholder sig mest i Barskov i Landets sydlige og østlige Trakter. Pararge Hb. P. Mæra Lin. Meget udbredt, men ikke almindelig. Ved Bergen har jeg truffet den i Orekrattet ved Kristiensborg i Juli. Tangeraas..og Birkenæs i Strandebarm. Botnen i Fiksesund 16de Juli. Vossevangen. Eidet i Graven 20de Juli. Hard- anger (Schnabel ,meget almindelig*). Coenonympha Hb. C, Pamphilus Lin. Ved Bergen og i Strandebarm er den en af de almindeligste Dagsommerfugle, allerede fra Begyndelsen af Juni (6te). Mærkelig nok saa jeg den hverken paa Voss eller i det indre Hardanger. Almindelig i den sydlige og midterste Del af Landet. C, Tiphon Rott (Davus F.). Af Schnabel funden i Hardanger (Graven). Mig er den aldrig kommen for Øie. Saa langt mod Sydvest som Næs Værk forekommer den ikke. Af Siebke funden fleresteds i den sydøstlige Del af Landet. Nordligst ved Bosekop (var. Isis Thbg.) ifølge Zetterstedt. Epinephele Hb. E. Janira Lin. Udbredt og temmelig almindelig. Bergen (Kalfaret), sparsomi Juli. Tangeraas, almindelig i Juli og Au- 34. 36. 176 gust. Ullensvang (Stud. med. Stub). Hverken paa Voss eller i det indre Hardanger saa jeg iaar denne næsten overalt paa Østlandet almindelige Art. Foretrækker aaben Mark og hol- der sig altid i Lavlandet nær beboede Steder. Syrichthus B. S. serratulæ Rbr.? Paa Vossevangen saa jeg den 19de Juli 1874 Eksemplarer af en Syrichthus, hvori jeg troede at gjen- kjende S. serratulæe, uden at jeg kunde bemægtige mig dem. De 3 nærstaaende Arter S. serratulæ, centaureæ og Andromedæ er vanskelige at adskille, selv naar man har dem i Haanden, og en Forveksling er saaledes let tænkelig. De to sidste er imidlertid, saavidt mig bekjendt, ikke fundne Syd for Dovre, S. serratulæ har jeg derimod fundet paa Næs Værk, ligesom den ogsaa er almindeligere og mere spredt end de øvrige. Nisoniades Hb. . N. Tages Lin. Almindelig ved Bergen paa Kalfaret og Foden af Fløifjeldet fra Midten af Mai til ud i Juni (Sølsberg, Forf.). Opholder sig paa tørre, høilændte Steder og hviler helst paa bart Fjeld. Almindeilig fleresteds ved Kristiania i Mai og Juni. Meget langt mod Nord gaar den visselig ikke. Hesperia. H. Sylvamus Esp. Sjelden og altid enkeltvis. Ved Bergen tror jeg at have seet den én Gang (Juli 1871). Tangeraas 1868, 69, 70, i Juli. Bergedal ligeledes Juli 1869. Overalt kun Hunnen. Nordligst er den funden i Tyldalen (Siebke). Anm. H. comma L. er mærkelig nok aldrig truffet i Bergens Stift, ligesom den ogsaa overalt, hvor jeg har været, er meget sparsommere end H. Sylvanus. Imidlertid gaar den lige til Finmarken. 37. 38. 39. 40. 177 Heterocera. A. Sphinges Lin. Sphingidæ B. Acherontia 0. Å. Atropos Lin. August 1868 blev et Eksemplar fanget paa Tangeraas 1 en Hølade. Ffter Meddelelse skal den ogsaa en- gang før være fanget i Hardanger. Den er funden hist og her i Landet lige til Lofoten. Sphinx 0. Sph. pinastri Lin. Sjelden. Tangeraas 21de Juli 1869 en Han paa Lomicera. Thorsnes i Hardanger en Hun 29de Juli 1870. I Aar fik jeg et tredie Eksemplar (2) ved Tangeraas 9de Juli siddende i Græsset, Larven lever paa Pinus sylvestris. Spar- som ved Kristiania, i stor Mængde paa Næs Værk 1 Slutnin- gen af Juni og hele Juli; besøger oftest blomstrende Lomicera. Smerinthus 0. Sm. populi Lin. Ved Bergen, men meget sjelden. Larven har Sølsberg truffet paa Populus balsamfera, ligesom Puppen er funden et Par Gange ved Foden af samme Træ. Ifølge Schna- bel i Hardanger. I den sydligere Del af Landet, men ikke hyppig. Macroglossa 0. M. bombyliformis 0. Kun ved Bergen, hvor den enkelte Aar ikke er sjelden paa Kalfaret i Slutningen af Mai og første Halvdel af Juni. Besøger især blomstrende Trifolum. I den sydøstlige Del af Landet indtil Solør (Siebke). Larven paa Galium og Scabiosa. Anm. Schnabel opfører i sin Fortegnelse M. fuciformis L. som forekommende i Hardanger (Graven), sandsynligvis mener han hermed den foregaaende, da M. fuciformis er langt sjeld- nere og, saavidt jeg ved, endnu ikke funden paa Vestlandet. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 12 41. 42. 45. 44. 178 Forresten har den omtrent samme Udbredelse. Larven paa Lomicera. "= Sesiidæ H. S. Sesia ! F. S. tipuliformis Lin. Efter Schnabel i Hardanger, i de Aar, jeg har samlet, er aldrig nogen Sesia kommen mig for Øie. Af Familien har vi hos os 7 Arter, hvoraf et Par gaar meget langt Nord. Anthroceroidæ. Anthrocera Scop. (Det gjængse Genusnavn Zygæna F. er ikke brugeligt, da det allerede tidligere tilhører en Fiskeslægt). Å. exulams Hochenw. Sandsynligvis overalt paa Fjeldene i det indre Hardanger: Vatsdal i Jondal :m copula 10de Juli 1874, ganske friske Fksemplarer. Klepfjeld i Strandebarm 27de Juli, allerede ved 1000' o. H. Ovenfor Løkedalsæter i Fiksesund (circa 3000' o. H.) 16de Juli. En alpin og subal- pin Art, som i de sydligere Dele af Landet (Norefjeld, Dovre, Siebke) holder sig temmelig høit tilfjelds, i Finmarken gaar den lige ned til Havet. Juli til August. Larven skal leve paa Trifolium, Vicia, Vaccimium og Empetrum og bruge 2 Aar, før den forvandles til Puppe. A. filipendulæ Lin. Efter Schnabel i Hardanger. Almindelig å den sydlige og østlige Del af Landet til Dovre (Siebke). Aglaope Latr. Å. statices Lin. Enkelte Aar ikke sjelden paa Kalfaret ved Bergen, ét Aar (1869) i stor Mængde, (Sølsberg, Forf.). Sid- der som oftest dorsk paa Kløverblomsterne og flyver kun korte Strækninger ad Gangen. Fra Begyndelsen af Juni til ud i Juli. Af Stejneger er den funden paa Fjøsanger. Udbredt over en stor Del af det sydlige og midterste Norge. | ! Rigtigere skal det skrives ,,Setia*. 45. 46. 47. 48. 179 B. Bombyces L. Nycteolidæ H. S. Hylophila Hb. H. prasinana Lin. Ny for Faunaen. Jeg har kun fundet 3 Eksemplarer af denne hos os sjeldne Art. 19de Juli 1869, begge Kjøn, 17de Juli 1870 en Han, sværmende omkring nogle gamle Egetræer paa Tangeraas i Strandebarm. I Aar blev den forgjæves eftersøgt. Hannen flyver med nogle egne, svin- gende Bevægelser og en forunderlig brummende Lyd, Hunnens Flugt er jevnere. Den er desuden funden ved Arendal 1873 af Cand. real. Halvorsen og paa Næs Værk af Stud. N. Aall Juli 1874. Hos os flyver den i den sidste Halvdel at Juli, i Sverige efter Wallengren kun til Slutningen af Juni. Larven lever paa Eg. Lithosidæ H. S. Nudaria Steph. N. mundana Lin. Enkelte Aar i stor Mængde paa Kalfaret ved Betgen, hvor Larven opholder sig paa en gammel mos- groet Mur; saaledes 1872, 74, i Juli (Sølsberg). Lithosia Fabr. L. complana Lin. Enkelt Eksemplar paa Damsgaard ved Ber- gen Juli 1871 (Sølsberg). Meget udbredt i det sydlige og mellemste Norge, til Gudbrandsdalen (Siebke). Arctiidæ Steph. Nemeophila Steph. N. Russula Lin. Kun ved Bergen, hvor den enkelte Aar ikke er sjelden mellem Ener og Lyng ved Kristiansborg fra Midten af Juni, men altid kun Hanner. (Sølsberg, Forf.). Tilhører fornemlig Skovtrakterne i den sydligere Del af Landet, saale- des fleresteds i Nedenæs, hvor jeg ogsaa har truffet Hunnen i Begyndelsen af Juli. 12* 49. 50. 51. 52. a% 180 N. plantaginis Lin. Mere udbredt end foregaaende, men og- saa mere enkeltvis. Ved Bergen er den funden af og til i Juni: Kalfaret 6te Juni 1869, Kristiansborg 1871 (Sølsberg). Nordnæs 23de Juni 1871 (Forf.). Tangeraas og Kraakenaas i Strandebarm, Juli—August 1869—70. Overalt kun Hanner; Hunnen er sjelden og træffes i Almindelighed senere. Spredt over næsten hele Landet, de nordligste Egne ikke undtagne. Arctia Schrank. A. caja Lin. Schnabel opfører den fra Hardanger (Graven). Paa Østlandet findes den næsten overalt. Spilosoma Steph. Sp. fuliginosa Lin. Bergen. Den overvintrende Larve træffes her jevnlig i Marts og April under Stene og Mose. Sommer- fuglen i Juni (Sølsberg, Trumpy). Ved Kristiania har jeg lige- ledes ofte funden Larven, forresten kjender jeg intet til dens Udbredelse her i Landet. Hepialidæ S. H. Hepialus. H. Velleda Hb. Denne sjeldne og sporadiske Art, som i Skan- dinavien tidligere kun var funden i det nordlige Sverige, har i Norge en stor Udbredelse og synes netop hos os at have sit rette Hjem. I Bergen og overalt i Omegnen flyver den de fleste Aar 1 stor Mængde paa fugtige Enge sent om Aftenen og Natten, Hannen meget hurtigt og surrende, Hunnen flyver blot kortere Strækninger og sætter sig saa roligt ned i Græs- set. Æggene meget smaa, først hvide, senere kulsorte, og ud- slynges med stor Kraft. Fra sidste Halvdel af Juni og ud i Juli. I Aar saa jeg blot et Par Eksemplarer, derimod fandt jeg den for første Gang paa Tangeraas 2den Juli 1874. Cand. R. Collett har bragt den med fra Foldenfjord, ligesaa har jeg | seet den fra Næs Værk, saa at den synes at være udbredt over hele Landet. . H. hecta Lin. Sjelden. Tangeraas den 3die August 1870 2 5D4. 55. 56. 181 Hanner, en 3die i Maabedal i Eidfjord tæt ved Vøringsfos 3die August 1874. Er i Bevægelse om EFftermiddagen og i Skum- ringen. Træffes oftest i Nærheden af større Ansamlinger af Ormegræs (Pteris), hvis Rødder formodentlig udgjør Larvens Næring. Nordligst er den funden paa Dovre (Boheman). Cossidæ H. S. Cossus F. C. cossus Lin. (ligniperda F.). Meget sjelden. En Larve blev funden i et Stengjærde paa Haukeland Juni 1870. I Aar saa jeg paa Bergens Museum en fuldvoksen Larve, som var ta- gen etsteds i Omegnen. Hardanger (Schnabel). Liparidæ BD. Orgya 0. O. antiqua Lin. Udbredt overalt, men altid kun Larven. Ber- gen meget sjelden (1868). Strandebarm almindelig. Groven i Nordheimsund, Skaalbeim mellem Vikør og Østensø, Eidet i Graven, Ulvik, paa en Mængde Planter: Alnus, Betula, Sorbus, Rubus, Spiræa, Rosa o. m. fl. Sommerfuglen udklækkes August og September. Dasychira Steph. D. fascelina Lin. Har en vid Udbredelse, men sporadisk og sjelden. Selv har jeg kun fundet den paa et eneste Punkt, nemlig den lille Ø, eller rettere Skjær, Svanholm i Strande- barm, hvor Larven forekom i stor Mængde, men endnu ganske liden, i Slutningen af August 1874 paa næsten alle der vok- sende lavere Planter lige ved Søen. Tidligere traf jeg blot udklækkede Puppehylstere under Stene, medens det blev mig fortalt, at Larven en Vaar næsten opaad al Vegetation, rime- ligvis i Forening med B. rubi L., som jeg ogsaa fandt talrig i dens Selskab. Ved Kristiania er den funden af R. Collett, paa Bergens Museum saa jeg en i Spiritus opbevaret Larve, som var nedsendt fra Karasjok. / 182 Bombycidæ B. Bombyx PB. 57. B. quercus Lin. Bergen ikke sjelden. En Han paa Fjøsan- 58. 59. 60. ger Juli 1869. (Stejneger). Puppen er funden flere Gange un- der Mose paa Damsgaard og i Solheimsvigen 1870—71. (Søls- berg, Forf). En Hun fanget Juli 1874 (Sølsberg). Hos os er Larven først fuldvokseni August, Puppen overvintrer og giver Sommerfugl i Juni og Juli det følgende Aar. I det sydligere Sverige er Larven allerede fuldvoksen i Mai og Juni og giver Sommerfugl efter en Maaneds Forløb. (Wallengren). Meget udbredt i den sydligere Del af Landet til Dovre og gaar næ- sten til Trægrænsen. Larven lever paa forskjellige Træer og Buske: Quercus, Betula, Salix, Fagus, Populus o. fl. Oftest har jeg fundet den paa smaa Orebuske. B. rubi Lin. Strandebarm, kun Larven, saaledes 1869, 71. I Aar traf jeg den i stor Mængde paa den lille Ø Svanholm i August og September, hvor den fortærede næsten alle der voksende lavere Planter. Larven overvintrer fuldvoksen og gi- - ver Sommerfugl i Mai og Juni. Ofte almindelig i de sydligere Dele af Landet, dens Nordgrænse kjender jeg ikke, i Sverige, gaar den lige til Øvre-Torneå. Endromidæ B. Endromis 0. E. versicolora Lin. Et Kuld af 10 ganske smaa Larver fandt jeg paa Almus lige ved Elvebredden ved Espeland i Korsdal 10de Juli 1874, siddende i en tæt Klynge. Sjelden i det sydlige Norge: Kristiania (Siebke), Drammen (Collett), Næs Værk (Aall). I Sverige er den almindeligere og gaar lige til Torneå (Zett). Suturnidæ B. Saturnia Schrnk. S. pavonia Lin. Ved Bergen findes Puppen af og til om Vaa- ren under Mose. En Han paa Fløifjeldet 9de Mai 1869. 61. 62. 63. 64. 65. 183 (Sølsberg). Larven har jeg fundet flere Gange ved Tangeraas paa Vaccimium og Calluna i August. Er udbredt gjennem hele Landet ligetil Finmarken og gaar høit op paa Fjeldene (Fog- stuen, Jerkin: Siebke). Drepanulidæ B. Drepana (Schrk). Dr. lacertinaria Lin. Et Kuld næsten fuldvoksne Larver paa Betula, Tangeraas August 1874. Sjelden i de østligere Dele af Landet til Solør (Siebke). | Notodontidæ B. Harpya 0. H. furcula Lin. Sjelden. Nogle faa Larver paa Saliz og Betula Tangeraas August 1874. I det sydlige Norge, men tem- melig sjelden; Larven er i høi Grad udsat for Angreb af Parasiter. H. vinula Lin. Meget udbredt. Sommerfuglen er funden af og til ved Bergen i Mai. Larven i Biskopshavn paa Salix 28de Juni 1874. Tangeraas, Larven paa Populus tremula Au- gust 1868. Paa Salix og Betula ved Gravens Kirke i Hard- anger og i Ulvik 1874 (Sølsberg, Forf.). Overalt til Thrond- hjem og sandsynligvis endnu længere Nord. Notodonta 0. (Leiocampa Steph.). N. tremula Clerk. (dictea auct.)? Nogle ganske smaa Larver, som jeg fandt paa Betula ved Tangeraas August 1874, syntes at tilhøre denne Art. Desværre døde de meget snart, saa at en Forveksling med L. dictæoides vel kan have fundet Sted, da Larverne som smaa er hinanden meget lige. L. dictæoi- des er funden ved Kristiania, L. tremula er, saavidt jeg ved, ikke truffet her før. (Notodonta Steph.). N. ziczac Lin. Sjelden. Larven paa Salix, Tangeraas, August 66. 67. 68. 69. 70. 184 1874, et Kuld paa en halv Snes Stykker fandt Sølsberg ved Bergen, ligeledes paa Salix. VUdbredt i det sydlige Norge, især træffer man Larven, der lever paa Salix, Populus, Almus, JA N. dromedarius Lin. Meget sjelden. En af Parasiter angre- ben Larve blev funden paa Kalfaret ved Bergen September 1869, siddende paa en Birkestamme. (Sølsberg). Sjelden her i Landet, Kristiania (Siebke), ved Næs Værk har jeg truffet Larven paa Alnus. Lophopteryx Steph. L. camelina Lin. Af og til ved Bergen: Damsgaard, Kal- faret, Landaas. 1869 i September saaes Larven i Mængde krybende i Lindealleerne, Sommerfuglen udklækkedes i Januar og Februar. (Sølsberg, Forf.). Tangeraas en Hun 27de Juli 1869, i Aar en Larve paa Salix. I det sydlige Norge (Næs Værk, Kristiania). Larven lever paa forskjellige Løvtrær: Quercus, Fagus, Betula, Alnus, Salix o. fl. Pterostoma Germ. Pt. palpina Lin. Sjelden. 2 smaa Larver paa Salix ved Tan- geraas August 1874. Sjelden i det sydlige Norge: Næs Værk (Forf.), Kristiania (Siebke). Larven paa Salix, Populus, Acer, (Quercus. Phalera Hb. Ph. bucephala Lin. Sjelden. Nygaard og Sandvigen ved Bergen 1871. Et Kuld nyudklækkede Larver ved Tangeraas paa Salix August 1874. Almindelig fleresteds i den sydlige Del af Landét, Larven, som lever paa mange Slags Løvtrær (oftest har jeg fundet den paa Quercus), bliver undertiden ska- delig i Haverne. Flyver fra Mai til Juli. Pygæra. 0. P, pigra Hufn. Tangeraas, Larven paa Salix 1874. Nordligst er den funden i Romsdalen (Siebke), ved Næs Værk har jeg RK 72. 73. 185 truffet Larven i betydeligt Antal paa Salix og Pop. tremula fra Juli til September. Cymatophoridæ H. S. Thyatira 0. Th. batis Lin. August 1868, 74 var Larven ikke sjelden ved Tangeraas i Strandebarm paa Rubus idæeus og fructicosus, en enkelt ogsaa paa Sorbus aucuparia, Er meget udbredt i det sydlige Norge og langtfra saa sjelden, som man før har troet. Hyppigst synes den at forekomme ved Næs- Værk, hvor jeg August 1873 fandt Larven i Mængde paa Rubus og Rhus co- tinus, Vaaren 1874 leverede de mig en Række skjønne Eksem- plarer. Desuden er følgende Findesteder mig bekjendte: Kristiania, Drammen. Efter flere Angivelser skal Larven op- holde sig paa Bladenes Underside; jeg har observeret over 100 Larver, og alle, store og smaa, har de siddet ovenpaa Bladet, henimod Bladstilken, sammenbøiet som en Ring eller Sløife. Har Larven hos os forandret Natur, eller er en tid- ligere feilagtig Iagttagelse uden Kritik fulgt af senere For- skere?* Begge Dele synes lige usandsynligt. Hibner har af- bildet den i den rigtige Stilling. Cymatophora Tr. C. or S. V. Ikke sjelden. Ved Bergen har jeg jevnlig om Vaa- ren fundet Puppen under Mose: Aarstad, Haukeland, Lak- sevaag. En Hun ved Tangeraas Juli 1869, sammesteds traf jeg Larven paa Pop. tremula August 1874. Ved Næs Værk har jeg tundet Larven i betydeligt Antal paa Pop. tremula og bal- samifera. | C. duplaris Lin. Tangeraas, enkelte Aar almindelig i Juli. Eidet i Graven 21de Juli 1874. Larven har jeg ved Næs Værk truffet paa Almus mellem 2 fladt paa hinanden tilspundne Blade ligesom UC. or. Asphalia Hb. 74. Å. flavicormis Lin. Sjelden, men vidt udbredt. En usædvanlig 75. 76. 1. 78. vo, 80. 186 stor, nyklækket Han fandtes paa Aarstad ved Bergen 23de Marts 1871. Samme Aar Larven paa Betula ved Kalfaret. Desuden har jeg fundet Larven ved Tangeraas og Gravens Kirke Juli og August 1874. Paa Næs Værk har jeg ogsaa truffet Larven, ligeledes paa Betula. Noctuæ Lin. Demas Steph. D. coryli Lin. Larven er funden Høsten 1871 paa Tangeraas i Strandebarm (Sølsberg). I det sydlige Norge sjelden. Næs Værk 1873 (Larven paa Fagus, Alnus). Kristiania (Sølsberg). Acronycta 0. Å. leporina Lin. En ganske liden Larve fandt jeg paa Salix ovenfor Gravens Kirke i Hardanger 3lte Juli 1874. Sjelden her i Landet: Kristiania, Næs Værk 1873. Larven paa Salix og Betula. A. megacephala S. V. Temmelig sjelden. Bergen 9de Mai 1869. August samme Aar forekom Larven i Mængde paa Populus balsamifera paa Engen i Bergen (Sølsberg). Juli 1874 fik jeg et enkelt Exemplar ved Tangeraas. I den syd- lige Del af Landet. A. auwricoma S. V. En Larve paa Vaccm. uliginosum ved Tangeraas August 1869, gav Sommerfugl Marts 1870. Ved Næs Værk har jeg truffet Larven paa Almus og Betula ved Kristiania paa Sorbus aucuparia. A. euphorbiæ S. V. Udbredt, ligesom af de øvrige Arter træffer man oftest de iøinefaldende Larver, Sommerfuglene selv fører et meget skjult Liv og sees sjelden. Bergen 1871 paa Rosa og Rumex. Tangeraas paa Myrica gale, Sponheim i Ulvik paa Betula, August 1874. Meget udbredt her i Lan- det. Larven er meget polyfag; foruden paa de nævnte Planter, har jeg ogsaa seet den paa Sorbus og Fraximus 0. fl. A. rumicis Lin. Den almindeligste Art. Ved Bergen har jeg endnu aldrig seet den, i Strandebarm findes den hyppig paa — 81. 82. 83. 84. 85. 86. Øv: 187 Rosa, Spiræa ulmaria, Rubus, Corylus, Alnus, Prunus padus o. m. fl. Almindeligi det sydlige Norge. Hardanger (Schnabel). A. ligustri S. V. Sjelden. Kalfaret ved Bergen Juli 1871 2 Eksemplarer siddende paa en Mur (Sølsberg). Larven har jeg fundet i Laksevaag paa Fraxinus September 1870. En af de sjeldnere Arter, i det sydligste Norge. Agrotis 0. Å. strigula Thbg. (porphyrea S. V.). Den overvintrende Larve træffes ofte i større Antal overalt i Bergens Omegn under Mose, saasom: Damsgaard, Solheimsvigen, Kristiansborg, Fløifjeldet. Sommerfuglen er funden i Juni af Sølsberg. Pup- pen ligger omkring 1 Maaned, før den klækkes. I Aar var den rent forsvunden, derimod fangede jeg et Eksemplar paa Klepfjeld i Strandebarm 27de Juli, et andet ved Flatebø i Fiksesund 16de Juli; den flyver midt om Dagen i brændende Solhede. Larven lever af Calluna og Erica, den har derfor rimeligvis en ikke ubetydelig Udbredelse; saavidt jeg ved, er den imidlertid blot funden ved Næs Værk (Forf.). Å, prönuba Lin. Overalt [ved Bergen fra Juli til September, men ikke almindelig: Hegrenæs, Kalfaret, Kalvedalen, Kaien, Damsgaard o. fl. St. (Sølsberg, Stejneger, Forf.). Ved Riple er den funden af Trumpy. Tangeraas 1868, 74, i August (Fort.). Hardanger (Schnabel. Overalt i den sydligere Del af Landet, synes imidlertid hyppigst at forekomme paa Vestlandet. Å. orbona Hufn. Meget sjelden. 2? Eksemplarer fundne i Dokken ved Bergen Juli 1872 (Sølsberg). Anden Forekomst her i Landet kjender jeg ikke. A. c-mgrum L. Et enkelt Eksemplar ved Ped! Juli 1869. Sjelden, i det sydøstlige Norge (Kristiania, Sarpsborg). Å. brummea S. V. Begge Kjøn ved Tangeraas Midten af Juli 1870. Dette er den eneste mig bekjendte Lokalitet her i Landet, i Sverige er den ligeledes sjelden og lidet udbredt. Å. conflua Tr. (borealis et diducta Zett. Ins. Lap. 941 & 946) Enkelt Individ ved Tangeraas paa Lomicera 19de Juli 1870. 88. 89. 90. 91. 92. 93. 188 Et lignende Eksemplar har Stud. Trumpy faaet udklækket af en Larve funden paa Aarstad ved Bergen April 1871; des- værre blev den ikke videre paaagtet. Paa Dovre er den ogsaa observeret. A. plecta Lin. Paa Kalfaret et enkelt Eksemplar Juni 1873 (Sølsberg). Enkelte Aar ikke sjelden ved Kristiania i Slut- ningen af Juni og Begyndelsen af Juli. A. lucernea Lin. En Larve funden af Jæger paa Stølen ved Bergen April 1871 gav i Juni et Eksemplar af denne tidligere hos os kun paa Dovre fundne Art. Tilhører det nordlige Fu- ropa (England, Skandinavien, Finland), men gjenfindes atter paa Alperne og Pyrenæerne. Å. exelamatiomis Lin. Et meget mørkt Huneksemplar, som jeg fandt paa Vossevangen 19de Juli 1874, tror jeg tilhører denne Art; desværre var det i en slet Forfatning. Ikke sjel- den i det sydlige Norge i Juni og Juli. Å. occeulta Lin. Tangeraas, ? Hunindivider Juli og August 1870. Ifølge Schnabel i Hardanger (Graven). Udbredt, men sjelden, en Varietet (mplicata Lef.) forekommer paa Grønland og Labrador. Charæas Steph. Ch. graminis Lin. Larven fleresteds i Bergens Omegn Mai 1874. I Aar var den ikke sjelden i Strandebarm i August. Et Eksemplar fangede jeg ogsaa ved Sæteren Tolahella mellem Strandebarm og Vikør henimod 2000' 0. H. Sværmer om Dageni Solskinnet. Udbredt over hele Landet; Larven har undertiden foraarsaget stor Skade paa Engmark. Forekommer ogsaa paa Grønland, Labrador, forresten udbredt over hele Nordeuropa og paa Alperne. | Mamestra Tr. M. thalassina Hufn. Ved Bergen ikke sjelden, især Puppen om Vaaren, Sommerfuglen flyver i Juli. Tangeraas 27de Juli 1874, en Hun. I det sydlige Norge, almindelig ved Kristiania, sjeldnere ved Næs Værk. 94. 189 M. pisi Lin. Ved Bergen ikke sjelden (Sølsberg, Trumpy, . Forf). Larven paa Sorbus aucuparia (Sølsberg). August 1874 95. 96. pet: 98. 9. 100. 101. traf jeg Larven temmelig talrig paa Svanholm i Strandebarm, især paa Rosa. M. persicariæ Lin. ? Meget sjelden. Et enkelt Individ har Sølsberg fanget ved Bergen 1872. Efter Schnabel skal den forekomme i Hardanger (Graven). Anden Forekomst er mig ikke bekjendt. M. oleracea Lin. Sjelden. Puppen ved Bergen Juni 1874... Sommerfuglen meget mørk, Nyrepletten tildels overdraget med Brunt. Tangeraas Juli 1870, 2 Individer. I det sydlige Norge ikke hyppig, nordligst er den funden i Gudbrandsdalen (ifølge Wallengren). M. dentina S.V. Sjelden. Kalfaret ved Bergen enkelt Individ Juli 1871 (Sølsberg), et andet paa Tangeraas Juli 1874 (Forf.). Udbredt over næsten hele Landet, ofte hyppig i Juni og Juli. M. trifolir Hufn. ? (chenopodui Fabr.). Ved Bergen findes Pup- pen ofte under Mose. Omkring Kristiania er den meget almin- delig i Juni og Juli. Dianthoecia B. D. cucubali S.V. En Puppe under Mose paa Landaas ved Ber- gen 23de Juni 1874; Sommerfuglen (2) kom frem faa Dage efter. I det sydlige og mellemste Norge i Juni og Juli. Aporophyla Gn. A. mgra Hw. Meget sjelden. En ganske frisk Han fik jeg 28de September 1870 af en af mine Venner, C. Westergaard, som havde fundet den siddende paa en Sten paa Fjøsanger ved Bergen. Ny for Skandinaviens Fauna. Tilbører Mellem- og Syd-Europa, ogsaa England, men er næsten overalt sjelden. Hadena Fr. H. adusta Esp. Tangeraas, et enkelt Individ (%) 27de Juli 1869. Overalt omkring Bergen (Damsgaard, Solheimsvigen, 102. 108. 104. afslidt Han fangede jeg ved Tangeraas Juli 1874, siddende paa 105. 106. 107. 190 Kristiansborg, Sandvigen osv.) finder man næsten hvert Aar den overvintrende Larve i større Antal under Mose i et Hyl- ster, som den allerede spinder om Høsten. Puppen i Mai, giver Sommerfugl efter lidt over en Maaneds Forløb (Sølsberg, Forf.). I Aar fandt jeg kun en eneste Puppe i Borgeskaret, Øst for Bergen, 4de Juni henimod 2000' o. H. Ved Kristiania har jeg truffet den paa mange Steder, ligesaa ved Næs Værk; rimeligvis udbredt overalt i det sydlige og mellemste Norge, i Sverige gaar den lige til Lapmarken. Tilhører fornemlig det nordligere Europa. G. lateritia Hufn. Et enkelt Individ er fundet ved Bergen 1873 af Sølsberg. Sydlige og mellemste Norge (ialfald til Østerdalen), ved «Kristiania optræder den undertiden i stort Antal i August. H. monoglypha Hufn. (polyodon Lin.). Sjelden. Nogle faa Individer ved Bergen Juli 1871 (Sølsberg, Forf.). I det syd- lige Norge, temmelig sjelden. | H. basilinea F. Puppen ved Bergen Juni 1874. En ganske en gammel Eg. Larven overvintrer halvvoksen og lever af Gramineer. Sommerfuglen i Juni og Juli, ikke sjelden ved Kristiania, ogsaa ved Næs Værk. H, ruwrea F. Sjelden. Damsgaard ved Bergen i Begyndelsen af Juni 1870 (Sølsberg). Et enkelt Individ (9) paa Tangeraas Midten af Juli 1874. Har omtrent samme Udbredelse som foregaaende, men er i Almindelighed hyppigere (saaledes ved Næs Værk Juli 1873). H. strigilis Cl. var. latruncula S. V. Juli 1871 var den ikke sjelden i Bergen og Omegn, senere har jeg ikke seet den. Udbredelse som foregaaende, men langt sjeldnere. Cloantha B. Cl. polyodon OL. (perspicillaris L.). Meget sjelden. Etenkelt dødt Eksemplar fandt jeg i et Ladevindue paa Tangeraas i | 108. 109. 110 ELI. 112. 191 Strandebarm August 1874. Sjelden i det sydligste Norge, mindst sjelden synes den at være ved Næs Værk (Aall). Euplexia Steph. E. lucipara Lin. Larven har jeg af og til fundet ved Tanger- aas i August paa Rubus og Urtica. Sommerfuglen flyver i Juli, af og til i den sydlige Del af Landet (Kristiania, Næs Værk). Caradrina 0. OC, 4-punctata F. (cubicularis S. V.). I Strandebarm forekom- mer den hvert Aar i stor Mængde og er her den almindelig- ste Sommerfugl, jeg kan sige Insekt overhovedet. Naar man slaar paa en Høhæsje, flyver de ud i hundredevis, og Spindel- væve og Ladevinduer er hele Sommeren opfyldte af dem. Sandsynligvis lever Larven i Gramwneernes Stængler og ud- klækkes i Høet, jeg har aldrig seet noget anført om dens Levemaade. Jondal, Vossevangen, Eidet i Graven, 1874, og rimeligvis overalt. Ved Bergen er den funden af Sølsberg. Juli, August. Ved Næs Værk har jeg ogsaa fundet den talrig, Øier i Gudbrandsdalen (Siebke). Tæniocampa Gn. T. gothica Lin. Ved Bergen træffes den af og til om Vaaren under Stene og paa Mure i April, tildels maaske overvintrede. (Sølsberg, Forf.). Larven paa Salix i Ulvik 2den August 1874, ved Næs Værk har jeg ogsaa fundet den paa Blomsterne af Spirea ulmaria. I det sydlige Norge, i Sverige gaar den til Lapmarken. T. stabilis S. V. -Nogle faa Eksemplarer under Stene paa Kal- faret ved Bergen Mai 1871. (Sølsberg). Optages ikke af Wallengren i hans Fortegnelse og er saaledes ny for Skandi- naviens Fauna. Tilhører fornemlig Mellem- og Syd-Europa. T. incerta Hufn. Ved Bergen sammen med foregaaende i April og Mai: Leite, Kalfaret, Aarstad 1871. (Sølsberg, Forf.). 113. 114. 116. UV. 118. 192 Larven ikke sjelden i Juli samme Aar paa Betula, Rosa, Ru- mezx 0. fl. Tangeraas paa Alnus, Skaalheim mellem Vikør og Østensø paa Salix, Juli 1874. Nærer sig af næsten alle vore Løvtrær. I det sydlige Norge, ikke almindelig. Orthosia O. 0. litura Lin. Meget sjelden. En Puppe fandt jeg under Mose paa Kalfaret ved Bergen 2Ide August 1870, leverede 8 Dage efter et meget mørkfarvet Eksemplar af denne hos 98 sjeldne Art. Efter Zetterstedt skal den være almindelig i hele Sverige. Xanthia Fr. X. citrago Fin. Schnabel anfører den som forekommende i Hardanger (Graven). Et Eksemplar er fanget ved Kristiania af Konservator R. Collett. Ogsaa i Sverige er den sjelden og anmærket paa faa Steder. Scopeiosoma Curt. S. satelitia Lin. Larven ved Tangeraas 2den Juli 1874, I den sydlige og mellemste Del af Landet til Gudbrandsdalen (Siebke). 1868 saaes Larven i stor Mængde ved Kristiania (R. Collett). Calocampa Steph. C. exoleta Lin. Efter Schnabel i Hardanger (Graven). I den sydligste Del af Landet, meget sjelden (Næs Værk). Dasypolia Gan. D.templi Thbg. Et enkelt ganske friskt Eksemplar under en Sten paa Kalfaret ved Bergen April 1871. (Sølsberg). I det sydlige Norge, men der, som overalt sjelden. Nord-Europa, ogsaa Tyrol. Cucullia Schrnk UC. umbratica Lin. Sjelden. Et Eksemplar ved Tangeraas paa 120. 121. 123. 124. 195 Lomicera 8de August 1868. Larven August 1870, 74. I det sydlige Norge, ikke hyppig. HH C. lactucæ Esp. Et ganske friskt Eksemplar (9) paa Kalfaret 1872 (Sølsberg). Efter de tidligere Angivelser af Zetterstedt skulde den være funden i Skaane, af Wallengren igjen strøgen som skandinavisk Art, heller ikke optager han C. lucifuga S. V., hvis Larve hvert Aar sees ved Kristiania i August og September. C. absinthii Lin.? Efter Schnabel i Hardanger (Graven). Dens Forekomst her synes mærkelig, og en Forveksling kan vel have fundet Sted; da jeg imidlertid har fundet hans øvrige Angi- velser paalidelige, har jeg uden Betænkning opført den som tilhørende vor Fauna. I Sverige er den kun truffet i Skaane. Plusia 0. (Abrostola 0.) PI. (A.) triplasia L. Larven paa Urtica ved Tangeraas i Strandebarm August 1874 (Forf.). Graven (Schnabel). Sydlige Norge (Næs Værk, Kristiania). (Plusia autor). . PI. festucæ Lin. Møllenpris ved Bergen Juli 1869 (Sølsberg). Skjold ved Bergen 1872 (Trumpy). Har adskillig Udbredelse men er temmelig sjelden. Pl. gamma Lin. Enkelte Aar forekommer den i stor Mængde ved Bergen, overvintrede i Mai og Juni, den egentlige Flyvetid er August. Larven lever paa en Mængde lavere Planter, især Urtica. Tangeraas Juli 1869—70, temmelig sjelden. Hardan- ger (Schnabel. Udbredt næsten overalt i det sydlige og mel- lemste Norge, ofte i stor Mængde. Kosmopolitisk Art. Anarta Tr. A. myrtilli Lin. Puppen til denne udmærket smukke lille Art findes af og til ved Bergen under Mose om Vaaren: Dams- gaard, Kristiansborg 1871—72. (Sølsberg, Forf.). Larven skal Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 13 126. 127. 128. kod, 194 leve af Erica og Vaccinium. Har adskillig Udbredelse, men er sjelden; ligesom de øvrige norske Arter (ialt 10) flyver den om Dagen i stærkt Solskin. De fleste tilhøre Finmarken og Lapland. Prothymia Hb. Pr. viridaria Cl. (ænea Hb.). Af og til ved Bergen ikke sjel- den paa tørre solaabne Steder i Mai og Juni: Kalfaret, Kri- stiansborg 1871, 74 (Sølsberg, Forf.). Ny for Norges Fauna, ogsaa funden i Hallingdal i Juni 1873 af Sølsberg. Flyver kun om Dagen i stærkt Solskin. Udbredt over hele Europa. Hypena Fr. H. proboscidalis Lin. Tangeraas, ikke sjelden i Juli, især hvor større Samlinger Urtica vokser. Til Gudbrandsdalen (Siebke), ikke almindelig. Geometræ Lin. Geometra B. G. papilionaria Lin. Meget sjelden. Et enkelt afslidt FEk- semplar (2) ved Tangeraas Juli 1869. Larven paa Betula ved Kristiania Juni 1873, en Han ved Næs Værk Juli samme Aar. I Sverige ligeledes sjelden. Jodis Hb. J, putata Lin. Temmelig sjelden. Damsgaard ved Bergen Juni 1870, 71 (Sølsberg, Forf.). Tangeraas Juli 1874. Syd- lige Norge (Næs Værk temmelig almindelig). Acidalia Fr. Å. aversata L. Sjelden. Tangeraas August 1870, Juli 1874, et tredie Eksemplar saa jeg ved Sponheim i Ulvik 31te Juli 1874. I Løvskov i den sydlige Del af Landet, ikke iagttaget | nordenfor den 60de Breddegrad, 195 130. A. floslactata Hw. (remutata Tr.)? Tangeraas Juli 1874. Øier- havn paa Varaldsø Juli 1870. Til Dovre. Abraxas Leach. 131. Å. marginata L. Et enkelt Eksempler af dens var. nævaria Hb. paa Damsgaard ved Bergen 6te Juni 1870. Ikke sjelden i det sydlige Norge i Haver og Løvskov. Cabera Tr. 139. C. pusaria Lin. Ved Bergen ikke sjelden fra Midten af Mai: Kalfaret, Kristiansborg. Tangeraas i Juli, sjelden. Til Dovre, ofte almindelig i Løvskov. Larven paa forskjellige Løvtrær. Numeria Dup. 133. N. pulveraria Lin. Enkelt Eksemplar paa Kalfaret ved Ber- gen Juli 1871 (Sølsberg). Til Gudbrandsdalen, oftest i Barskov. Ellopia Tr. 134. E. prosapiaria Lin. Sjelden. Nogle faa Eksemplarer i en Furulund ovenfor Tangeraas i Strandebarm 27de Juli 1874. Sjelden i Barskov i den sydlige Del af Landet. Larven skal leve paa Rødgran. Metrocampa Latr. 135. M. margaritaria Lin. Ved Bergen er den sjelden, Puppen er funden om Vaaren under Mose paa Løvtrær (Sorbus) (Søls- berg). Larven paa Almus. Ved Tangeraas er den ikke sjel- den i Slutningen af Juli i Egeskov Sjelden og lidet udbredt 1 det sydlige Norge (Næs Værk). Selenia Hb. 136. S. bilunarta Esp. (illumaria Hb.). Sjelden. Damsgaard ved Bergen Juni 1870—72 (Sølsberg, Trumpy, Forf.). Ogsaa ved Kristiania. I Sverige gaar den til Lapmarken. t3* 137. 138. 139. 140. 141. 142. 196 Odontopera Steph. (r. Odontoptera?). 0. bidentata Cl. Ved Bergen finder man Puppen jevnlig ved Foden af Løvtrær, især Sorbus. Sølsberg har et Aar fundet Sommerfuglen i større Antal paa Damsgaard. Tangeraas, sjel- den, % Individer 2den Juli 1874. Flyver i Juni og Juli, almin- delig ved Kristiania. Larven lever baade paa Løv- og Naale- trær (ifølge Kayser). Rumia Dup. R. luteolata L. (cratægata L). Aarstad, Kalvedalen, Solheims- vigen ved Bergen, Juni. Tangeraas Juli 1870, 74, ikke sjel- den. Larven skal leve paa Frugttrær og Crategqus. Puppen er lys gulbrun og hviler i et meget fast hvidt Spind. Til Dovre. Macaria Curt. M. liturata C1. Et enkelt Individ i et tæt Orekrat ved Tan- geraas 9de Juli 1874. Til Finmarken, i Barskov. Amphidasis Tr. A. betularius (ria) Lin. Larven paa Betula ved Tangeraas August 1874. Lever paa mange Løvtrær og forandrer Ud- seende (især Farve) efter Næringsplanten; eiendommeligst er dens Udseende, naar den opholder sig paa Populus balsami- fera. Til Dovre. Boarmia Tr. B. repandata Lin. Kristiansborg og Damsgaard ved Bergen, ikke sjelden i Juni og Juli (Sølsberg). Tangeraas, temmelig almin- delig 1870, 74 Til Østerdalen, ofte almindelig, især i Barskov. Psodos Tr. på Ps. coracima Esp.? Tangeraas 20de Juli 1870, et enkelt Ek- semplar paa en Vinduesrude. Den ligner meget Ps. trepidaria Hb. 343 og er maaske denne; af coracina er funden paa 143. 144. 145. 146. 147. 148. 197 Dovre og i Nordland, Finmarken, Ps. trepidaria derimod kun paa Alperne, tvivlsomt i Lapland og Caucasus. Pygmæna PD. P. fusca Thbg. (venetaria Hb). Temmelig almindelig paa Fjel- dene i Strandebarm: Kraakenaas 1868—69. Klepfjeld 27de Juli 1874, overalt kun Hanner. Juli- August. Ikke under 2000" o. H., ved Bergen er den funden helt ned til Havet (Sølsberg). Fra Akershus Amt til Finmarken, i Sverige fra Upland og gjen- findes atter paa Alperne. Ematurga Led. E. atomaria Lin. Ved Bergen pleier den at være meget almin- delig paa lyngbevoksede Steder i Mai og Juni, især Damsgaard og Solheimsvigen, i Aar var den rent forsvunden. I Strande- barm har jeg endnu aldrig seet den, rimeligvis fordi jeg har været der paa en senere Aarstid. Til Dovre. Bupalus Leach. B. piniarius Lin. Tangeraas, men meget sjelden: Juli 1869, 74. I Barskov til Dovre. Halia Dup. H. wamaria Lin. Bergen, sjelden. August 1868. 1869 i Juli var Larven temmelig almindelig paa Stikkelbærbuske i en Have i Bergen (Sølsberg, Forf.). Til Østerdalen (Siebke), ikke almindelig. H. brumneata Thbg. Tangeraas August 1870, almindelig 27de Juli 1874, ligesaa paa Vossevangen 19de Juli 1874. I det sydlige og mellemste Norge, 1 Barskov. Ortholitha Hb. 0. limitata Scop. Kalfaret ved Bergen August 1869. Senere har jeg ikke seet den. Til Gudbrandsdalen, ved Næs Værk den almindeligste Geometer. 149. 150. 151. 153. 198 - Anaitis Dup. A. plagiata Lin. Juli 1869 var den temmelig almindelig flere- steds i Bergens Omegn: Askøen, Kalfaret. Puppen paa Dams- gaard 1871 (Sølsberg). Forøvrigt er den kun funden ved Kri- stiania. Cheimatobia Steph. C. brumata Lin. Enkelt Individ (9) paa Nordnæs ved Bergen 27de November 1870. Ved Kristiania anretter Larven ofte Skade paa Frugttræerne. Eucosmia Steph. E. undulata Lin. Enkelt Eksemplar i et Orekrat ved Tanger- aas 9de Juli 1874. Meget sjelden i det sydlige Norge (Kri- stiania). Lygris Hb. . L. prunata Lin. Sjelden. Nordnæs ved Bergen August 1870 (Stud. B. Jæger). Til Dovre, ofte almindelig i det sydlige Norge. | L. testata Lin. Enkelt Individ ved Tangeraas 5die Aug. 1870, almindelig paa Klepfjeld i Slutningen af August 1874. Paa Øen ,Sild* i Hardangerfjord 21de August. Til Nordland, mest 1 Barskov. . L. populata Lin. I Strandebarm almindelig til over 2000' 0. H. (Tangeraas, Klep, Kraakenaas). Endnu mere udbredt end fo- regaaende, en af vore almindeligste Arter. Cidaria Tr. C. bicolorata Hufn. Tangeraas August 1870 almindelig mellem Orekrat paa sumpig Grund. Larven paa Almus. Til Dovre. .C. simulata Ab. Bergen (Sølsberg). Et Eksemplar fandt jeg ved Tangeraas 3die August 1870. Hidtil kun anmærket i Nord- land og Finmarken. Ogsaa i England og paa Alperne, Pyre- næerne. KE EL å ed 157. 158. 159. 163. 164. 168. 199 C, jumiperata Lin. Kalfaret ved Bergen September 1870 (Søls- berg, Forf.). Sydlige Norge. C. miata L. (coraciata Hb.) Af Sølsberg funden i et enkelt Individ paa Aarstad ved Bergen Vaaren 1870. C. truncata Hufn. Ved Bergen er den sjelden (Juli 1870). Tangeraas mindre sjelden i Juli og August. Bondhus i Maur- angerfjord 21de August 1874. Til Finmarken. . 0. immanata Haw. Sjelden. Tangeraas August 1874. Spon- heim i Ulvik Site Juli. Sydligste Norge. .C. munitata Hb. Bergen, enkelt Individ 1872 (Sølsberg). Ud- bredt over hele Landet, dog mest i de nordlige Trakter. .C viridaria F. (miata Hb.). Sjelden. Bergen Juli 1869 (Søls- berg). Tangeraas 9de Juli 1874. Norheimsund 15de Juli 1874 I Løvskov i den sydlige og mellemste Del af Landet, som of- test temmelig sjelden. C. didymata Lin. Tangeraas August 1870, sjelden. Til Nord- land, almindelig ved Næs Værk i Løvskov. UC. vespertaria 8. V. Møllenpris ved Bergen ikke sjelden 16de Oktober 1870. Grundfarven hos de bergenske Eksemplarer er hvid, ikke graa, saaledes som hos de, jeg har fra Næs Værk. I det sydlige Norge i Løvskov, August— Oktober. 5. UC. fluctuata Lin. Kristiansborg ved Bergen, sjelden i Juli (Søls- berg, Forf.). Ved Kristiania er den meget almindelig i Juni. Udbredt over hele Landet. ). C, montanata S. V. Omkring Bergen ikke sjelden i Juni og Juli, ligesaa ved Tangeraas. I Løvskov over hele Landet. . OC. elutata Hb. (sordidata Fabr.). Af Sølsberg funden ved Ber- gen i et Par Eksemplarer. Af Hr. Wallengren ikke opført som skandinavisk 1 hans ,Index Noct. et Geom.* Sjelden, men meget udbredt her i Landet: Næs Værk (Forf.), Dovre (Dr. Woecke), Bossekop i Alten (Dr. Staudinger). Juli—August. C. cæsiata S. V. Paa Fjeldene næsten overalt i Hardanger. Klepfjeld og Kraakenaas 1870, 74. Mellem Graven og Ulvik 3lte Juli. Maabedal i Eidfjord 3die August (Sølsberg). Sid- der om Dagen skjult i Fjeldrevnerne, hvorfra den ved ens 169. 172. 173. 174. 176. 177. 200 Nærmelse fiyver ud flokkevis. Juli- August. Gjennem hele Landet ligetil Finmarken, mest i Fjeldtrakter, ogsaa i Skovene i Nedenæs. C. tæmiata Stph. Meget sjelden. Tangeraas Juli 1869. I det sydlige og midterste Norge, ikke almindelig, den egentlige Flyvetid indtræffer i første Halvdel af August. ). C. sociata, Borkh. (alchemillata Hb.) Meget sjelden. Kristi- ansborg ved Bergen Juli 1869. (Sølsberg, Forf.). Til Nord- land, ikke almindelig. .C. molluginata Hb. Ft enkelt Eksemplar ved Hodnabergsæter paa Voss 17de Juli 1874, noget mindre end østlandske Ek- semplarer, Jeg har seet, forresten ganske overensstemmende. Sydlige Del af Landet i Juni og Juli. C. alchemillata Lin. (rivulata Hb.). Sjelden. Tangeraas Juli og August 1874. Eidet i Graven ?1de Juli. Bondhus i Maur- angerfjord 31te August. Ikke sjelden i den sydlige Del af Landet, ogsaa anmærket i Nordland. C. albulata Schiff. Møllenpris ved Bergen i Mængde Juni 1870. Tangeraas Juli 1874, sjelden. I Løvskov over hele Landet, i Finmarken overordentlig hyppig (Dr. Staudinger). C. candidata Schiff. Meget sjelden. Enkelt Individ ved Tan- geraas i Strandebarm 9de Juli 1874. Sydlige og mellemste Norge, sjelden. .C. luteata Schiff. Nogle faa Eksemplarer ved Tangeraas 9de Juli 1874 i Orekrat. Sjelden, tidligere kun anmærket i Akers- hus Amt. Udbredt i Nord- og Mellem-Europa, ogsaa i Øst- Sibirien. C. bilineata Lin. Almindelig ved Bergen og Tangeraas i Juni og Juli, paa Enge i Skovkanterne. Hardanger (Schnabel). I den sydlige Del af Landet, hyppigst vestenfjelds. UC, trifasciata Bkh. (impluviata S. V.). Ved Bergen af og til i Juni og Juli: Nordnæs, Haukeland, Aarstad. Puppen har jeg fundet under Mose ved Foden af Oretrær, som er Larvens vigtigste Næringsplante. Til Dovre, i Løvskov. En overor- dentlig varierénde Art, man har vanskeligt forat finde 2 Fk- 178. 179. 180. 181. 201 semplarer, som stemmer fuldkommen. De bergenske Individer i Almindelighed skarpere tegnede og livligere farvede end de østlandske, men til Gjengjæld noget mindre. Eupithecia Curt. E. rectangulata Lin. Sjelden. Tangeraas Juli 1869. Et en- kelt Individ ved Skaalheim i Østensø 15de Juli 1874. I det sydlige Norge, oftest i Løvskov, ved Næs Værk er den tem- melig almindelig. | E. satyrata Hb. (Geom. 439). En af de mest udbredte og al- mindelige Arter, vestenfjelds synes den at forekomme temmelig sparsomt: Damsgaard ved Bergen i Juni af og til blandt Lyn- gen. Omkring Tangeraas har jeg kun truffet et Par Individer i Midten af Juli. E. exiguata Hb. (Geom. 379). Sølsberg har taget et enkelt Eksemplar paa Kalfaret ved Bergen siddende paa et Gjerde omkring Midten af Juni. Overalt hos os sparsomt og sporadisk. Foruden disse 3 Arter har jeg endnu en 4de fra Tangeraas, maaske E. Helveticaria B., med Bestemthed tør jeg dog ikke udtale mig herom. Denne ogsaa hos os artrige Slægt (om- kring 20 Species) frembyder særlige Vanskeligheder med Hen- syn til Årtsbestemmelsen, baade paa Grund af Arternes store indbyrdes Lighed, og endmere da rene Eksemplarer er van- skelige at erholde. Alene en grundig Bearbeidelse af et be- tydeligt, fra de forskjelligste Kanter sammenbragt, Materiale vil kunne bringe Klarhed i disse Arter og deres forviklede Syno- nymi. | Cidaria Cambrica Curt. (mellem U. didymata L. og UC. vesper- taria S. V.). Sjelden; kun 2 Eksemplarer, det ene i den øverste Ende af Stensdalen, det andet i Nærheden af Tola- hellasæter (omkring 2000' o. H.), i den første Halvdel af Au- gust. Meget udbredt, fornemmelig i Oreskove, dog aldrig i noget betydeligt Antal. DDP Pad APA å å i ROAD. Pa GI AS ÅS 182. 183. 184. 186. 187. 202 Pyralidina. 1. Pyralididæ. Scoparia Hw. S. murana Curt. Ved Bergen temmelig almindelig. Larven lever selskabelig i Mose i lange med Silke udspundne Rør, ofte i stort Antal. Tangeraas, sjelden. Juni—Juli. Ikke al- mindelig i det sydlige Norge, i Finmarken skal deu være sær- deles hyppig. Fra Tangeraas har jeg endnu en Art, rimeligvis Sc. mercu- rella Lin. (F. Sv. 368), der forekommer ikke sjelden i den første Halvdel af Juli. Botys Tr. DB. hamalis Thbg. (Diss. Ent. 2. P. 3. p. 50, Nyctemeralis Hb. Pyr. 148). Enkelt Individ i en Furulund ved Tangeraas 9de Juli 1874. Er en i Skandinavien overmaade sjelden Art. Dr. Siebke har taget et 2det Ekspl. ved Kristiania, et 3die er fundet af Hr. Cand. philos. Schøyen i Odalen. I Sverige er den ifølge Hr. Wallengren kun bemærket i Vermeland. DB. porphyralis Schiff. (S. V. p. 317, coccinalis Hb. 37). Et eneste Eksemplar ved Hodnabergsæter paa Voss 17de Juli 1874. Sjel- den, hidtil kun paatruffet i Kristiania nærmeste Omegn, rime- ligvis har den en langt større Udbredelse. -B. purpuralis Lin. (8. N. X, 534, pumicealis Hb. 34). Paa tørre solbeskinnede Bakker i Bergens Omegn, ikke almindelig: Kal- faret, Kristiansborg (Sølsberg, Forf.). Juni- Juli. Østenfjelds fleresteds temmelig hyppig. DB. cespitalis Schiff. Sammen med foregaaende og noget hyp- pigere, i Mai og Juni I Sædal, 1 Mil Sydost for Byen, et Par Ekspl. 27de Mai (Forf.). ; B. pandalis Hb. (Verz. 355, verbascalis Pyr. 59). Paa fugtige Enge ved Flatebø i Fiksesund og ved Eidet i Graven ikke sjelden 16de og 21de Juli 1874 188. 189. 190. 191. 192. 193. 194. 195. 203 Nomophila Hb. N. noctuella Schiff. (S. V. p. 136, Hybridalis Hb. Pyr. 114, 184). Enkelt Ekspl. ved Tangeraas paa en Eng 12te August 1870. Det er usikkert, om den Art, som Zetterstedt i , Insecta Lapponica* p. 971 omtaler, hører hid; den skulde saaledes ogsaa forekomme i Finmarken. Hidtil for Skandinaviens Ved- kommende kun kjendt fra Bohuslehn, forøvrigt har den en vidstrakt Udbredelse i Europa, Asien og Africa. Crambidæ. Crambus F. Or. pascuellus Lin. Sjelden, paa Kalfaret ved Bergen Juni 1874, ved Tangeraas 2den Juli. Udbredt, men ikke af de hyp- pigste Arter. Cr. ericellus Hb. (Tin. 371). Nogle faa (ualmindelig store, Vin- gebredden 23mm.) Individer paa Klepfjeld i Strandebarm (om- trent 2000' o. H.) 27de Juli 1874. Sjelden, af Siebke funden paa Dovre, af Hr. Schøyen i Odalen, Dr. Wocke traf den i Finmarken ved Bossekop. I Sverige ligeledes sjelden og me- get spredt. Opholder sig især paa lyngbevoksede Bakker. Cr. pratellus Lin. Almindelig ved Bergen som næsten overalt i Landet, i Strandebarm har jeg mærkeligt nok aldrig seet den. Juni—Juli. Or. dumetellus Hb. (Tin. 389—90). Ved Tangeraas sjelden. Juli 1874. Udbredt til Dovre, men ikke meget hyppig. Cr. hortuellus Hb. Temmelig sjelden paa Kalfaret ved Bergen paa Enge i Juni og første Halvdel af Juli. Bemærket paa de fleste Steder i den sydlige Del af Landet. Cr. margaritellus Hb. Paa fugtige Enge ved Tangeraas Juli 1870 sjelden, i større Antal paa Klepfjeld sammen med Cr. ericellus Hb. paa en tør lyngbevokset Skraaning, i Almindelig- hed opholder den sig kun paa meget vaade Myrer, saaledes ved Næs Værk i Nedenæs, hvor den fleresteds er ganske al- mindelig. Cr, culmellus Lin. (straminella Hb. Tin, 49). Ved Mo i Stens- 196. 19%. 198. ? 139, 200. 201. 204 dal fandt jeg nogle faa meget smaa Ekspl. paa en Eng 14de Juli 1874. Forekommer meget spredt og ikke hyppig til Dovre (Siebke). Or. inqwinatellus Schiff. Synes at være temmelig udbredt i Hardanger, men forekommer sjelden og enkeltvis: Eidet i Graven, Sponheim i Ulvik, Tangeraas, 1 sidste Halvdel af Juli og Begyndelsen af August. Har stor Udbredelse og gaar i det mindste til Dovre. Cr. tristellus Fabr. (Mant. II. p. 243, No. 33). Temmelig al- mindelig paa Engene omkring Tangeraas i Strandebarm; ved Bergen forekommer den rimeligvis ogsaa, ihvorvel jeg endnu ikke har seet den der. August. Østenfjelds er den en af de almindeligste Arter. Cr. lithargyrellus Hb. Et Par rudie defekte Ekspl. fra Nordnæs ved Bergen (Juni 1870) tror jeg maa henføres til denne hos os temmelig sjeldne Art. Or. perlellus Scop. Ikke sjelden ved Fidet i Graven 21de Juli 1874. Mere eller mindre hyppig ligetil Finmarken (var. War- ringtonellus Staint.). Galleriæ. Aphomia Hb. Å. Sociella: Lin. (8. N. X. -p. 333, No. 234 ($), cølonella E. 3. N. X. p. 534, No. 235 (9). Juli 1871 fandt jeg 2 Ekspl. sid- dende paa en Mur paa Kalfaret ved Bergen, et 3die Individ ved Tangeraas Aug. 1874. Ikke sjelden i den sydlige og mid- terste Del af Landet. Larven skal leve om Høsten i Humlebol. Tortricina. Teras Tr. ?T. hastiqna Lin. Et Eksemplar, fundet paa Landaas ved Ber- gen 5te Mai 1871, tror jeg kan henføres til denne overordentlig variable og meget udbredte Art. Tortrix Tr. (Cacoecia Hb.) 202. T. rosana Lin. % Ekspl. har jeg klækket af Larver fundne, 203. 204. 205. 206. 207. 208. 209. 210. 211. 205 saavidt jeg erindrer, paa Betula ved Aarstad tæt ved Bergen Juli 1871. (Pandemis Hb. T. corylana F. (textana Hb. 115). Af Sølsberg funden ved Bergen, Juli 1874 erholdt jeg et Par Stykker af Larver fundne paa Birk. (Heterognomon Ld.). T. Bergmanniana L. Enkelte Aar i stor Mængde paa Ro- senbuske ved Bergen. Et eneste Individ medbragte jeg fra Tangeraas 1874. T. viridana L. Enkelte Aar i stor Mængde paa Egetrær ved Tangeraas i Juli Maaned, 1869—70, 74. Optræder undertiden i store Masser (saaledes ved Arendal) og afblader Egetræerne:; den Skade, der anrettes, er imidlertid ikke af nogen Betyd- ning, da Træerne snart igjen skyder nye Blade. T, Rusticana Tr. (helvolana Hb. 301). Af og til ikke sjelden blandt Lyng paa Damsgaard ved Bergen i Juni. Sciaphila Tr. (a. Ablabia Stph.). Sc. osseana Scop. (pratana Hb. 227 -28). Denne næsten over- alt i vore Fjeldtrakter hyppig forekommende Art, synes at være sjelden i Bergens Stift. Nogle faa Ekspl. paa Klepfjeld og 1 Vatsdal i Jondal Juli 1874. (b. Sciaphila Tr.). Sec. penziana Hb. Sølsberg har fundet et enkelt Individ paa Vossevangen i Juni. Til Dovre, men sjelden og meget spredt. Penthina Tr. P. variegana Hb. Larven træffes næsten hvert Aari større An- tal paa COrategus og Pyrus malus; Vikleren kommer frem i Juni og Begyndelsen af Juli. | P. rufana Scop. Ikke sjelden mellem Lyng paa Damsgaard Juni 1871 (Sølsberg, Forf.). P. striana Schiff. (rusticana Hb. 66). 2 Eksemplarer har jeg 212. 243. 216. B17. 218. 219. 220. 206 klækket Juli 1871 af Larver fundne paa Aarstad ved Bergen; jeg kan ikke med Bestemthed erindre Næringsplanten, enten Betula eller Sorbus aucuparia. Af Siebke er den taget i den botaniske Have ved Kristiania, P. Schulziana Fabr. (pinetana Hb. 57, Bentleyana Don. Nat. Hist. X. T. 357, 1.). Paa Kristiansborg ved Bergen, sjelden, mellem Ener og Lyng. Enkelt Ekspl. ved Hodnabergsæter (Voss) 17de Juli 1874. Udbredt over hele Landet, de nord- ligste Egne ikke undtagne, paa Fjeldene til mindst 4000 0. H. P. arcuella Clerk. Tangeraas 9de Juli, Hodnabergsæter 17de Juli 1874, sjelden. Udbredt i den sydlige Del af Landet, dog intetsteds almindelig. . P. rivulana Scop. (conchama Hb. 106). Sjelden, ved Tangeraas og Moi Stensdalen Juli 1874. Udbredt temmelig almindelig over næsten hele Norge. . P. urticana Hb. (Tort. 65). Almindelig omkring Tangeraas i Strandebarm i den første Halvdel af Juli. Ligeledes en ud- bredt og hyppig Art. ? P. lacumana Dup. (micana Hw. p. 460). Nogle faa Ekspl. ved Tangeraas 7de Juli 1874. Forholdsvis meget smaa, maa- ske tilhører de en nærstaaende Art. P. cespitana Hb. Et enkelt Eksemplar af denne hos os meget sjeldne Art har jeg fanget ved Bergen 1870 uden nærmere at kunne betegne Stedet. Siebke har fundet den paa Ringerike. Grapholitha Tr. (a. Pædisca Ld.). G. subocellana Don. Et enkelt Individ paa en Rosenbusk paa Kalfaret ved Bergen 28de Juni 1874. I det sydostlige Norge ikke sjelden i Juni og Juli. G. Solandriana L. % Ekspl af var. sylvana Hb. (128) harjeg klækket Juli 1871 af Larver fundne ved Bergen, uden nærmere at kunne angive Næringsplanten (rimeligvis Birk). En overor- dentlig variabel og meget udbredt Vikler. G. lripunetana Fabr. (ocellana Nb. 18). Ved Bergen meget 221. PD) D wv 293. 04, 225. 207 sjelden, omkring Tangeraas temmelig almindelig paa Rosen- buske Juli 1874. ?G. Brunmichiana Fröl. Enkelt Ekspl. paa Kalfaret ved Ber- gen Juni 1874. Da Larvens Næringsplante Tussilago farfara ikke vokser omkring Bergen, kunde Forekomsten synes noget tvivlsom; da jeg ikke længer har Eksemplaret for mig (i Univ. Samling), har jeg foretrukket at opføre den med et Spørgs- maalstegn. Anm. Den 10de Juni 1870 fangede jeg paa Kalfaret ved Ber- gen en Vikler, der synes at tilhøre en af de 2 hinanden meget lige, omend til et forskjelligt Genus henførte, Arter Phthoro- blastis germmana Hb. (Tort. 47) og Graph. roseticolana Zett.; da jeg for Øieblikket ikke er competent til at afgjøre noget herom med Bestemthed og tillige kun har dette ene Eksplr., vil jeg indtil videre udelade den af Fortegnelsen. P.germmana er ikke sjelden i det sydlige Sverige (ifølge Zett.). G. rosetico- lana er hidtil kun bemærket i Tydskland og Vest-Rusland. Phoxopteryx Tr. . P. umgwicella Lin. Paa Damsgaard ved Bergen Juni- 1871, meget sjelden. Udbredt til Nordland (Zett.). P. myrtillana Tr. Sammen med foregaaende, men noget hyp- pigere. Paa Hodnabergsæter (Voss) fangede jeg et enkelt In- divid 17de Juli 1874. Af Dr. Wocke funden paa Dovre, men har sikkerlig en meget større Udbredelse. Juni—dJuli. Tineina. Choreutidæ. Choreutis Hb. Ch. Miillerana F. Et Par in copula paa Salix ved Hodnaberg- sæter (Voss) 17de Juli 1874. I den sydlige Del af Landet, sjelden og lidet udbredt. Simaethis Leach. S. oæxyacanthella Lin. (alternalis Tr.). Et enkelt Eksemplar paa 208 Urtica ved Tangeraas 9de Juli 1874. Sjelden, men udbredt næsten overalt. Tineidæ. Blabophanes. 226. ? Bl. rusticella Hb. Ved Tangeraas ikke sjelden i Juli og Aug. Tinea Zett. 297. T. tapetzella L. Ved Bergen træftes den ikke sjelden hele Aaret rundt inde i Husene. Adelidæ. Adela Latr. 228. Å. Croesella Sc. (Sulzella Hb. 121). Sjelden. Kristiansborg ved Bergen Juni 1871, Tangeraas Juli 1874, begge Gange et enkelt Individ. Anm. Paa Damsgaard ved Bergen har jeg af og til seet en Nemophora, Panzerella Hb. eller Metarella Hb., der begge forekommer ikke sjelden i det sydlige og midterste Norge (mindst til Dovre). | Prays Hb. 299. P. Cuticellus Den. (cænobitella Hb. 309). Enkelt Eksplr. paa Nordnæs ved Bergen 1871, hidtil kun bemærket i Kristianias Omegn (Siebke). Argyresthia Hb. 230. A. Goedartella L. Ved Bergen, Tangeraas, i Østensø; paa Birk, Hassel, Eg ikke sjelden. Pluteilidæ, Cerostoma Latr. 231. C. æylostella L. (harpella Hb. 110). Et Eksplr. klækket af en Larve funden paa Lonicera ved Bergen Juli 1871 (Sølsberg). 209 Gelechidæ. Depressaria Hw. 232. D. applana Fabr. (cicutella Hb. 79. 419). Overvintrede Ek- semplarer almindelige under Løvtrærs Bark overalt i Bergens Omegn (Sølsberg, Forf.). Ved Kristiania er den ligeledes tem- melig hyppig. Pleurota Hb. 233. PI. bicostella C1. Ved Kristiansborg enkelt Eksemplar 1871 (Sølsberg), et andet fandt jeg paa Tangeraas 9de Juli 1874. Synes saaledes at være meget sjelden vestenfjelds, forøvrigt meget udbredt, men ikke synderlig almindelig. Coleophoridæ. Coleophora Z. 234. UC. migricella Stph. (coracipennella Hb. 208). Tangeraas August 1874, klækket af Larver fundne paa Betula, ved Næs Værk traf jeg den i stor Mængde paa Prunus. Alucitina. Alucita Z. A. hexadactyla Lin. (polydactyla Hb. 30.31). Tangeraas 1870, enkett Individ. August 1874 ikke sjelden paa samme Lokali- tet. Ved Kristiania i stor Mængde April —Juni 1873, andet- steds her i Landet er den ikke observeret. Anm. Ved Solbjørgvand i Strandebarm saa jeg August 1874 en Pterophorus, som desværre undgik mine EFfterstræbelser; rimeligvis en Art af Slægten Platyptilia Hb. Af Familien Pterophorina er henimod 20 Arter paaviste hos os, flere af dem har en vidtstrakt Udbredelse og vil uden Tvivl ogsaa paatræffes i Bergens Stitt. 230. - Vidensk.-Selsk. Forh. 1835. 14 De ældste Forbindelser mellem den norske og den islandske historiske Litteratur. Af Dr. Gustav Storm. I. Jeg har tidligere gjort gjeldende, at med det kortfattede , Agrip af Noregs konungasögum* begynder den sammenhængende Bearbej- delse paa Island af den norske Kongehistorie, at den gav Stødet til Islendingernes seirrige Concurrence ligeoverfor Nordmændene i dis- ses egen Historie; og denne Mening har jeg søgt at hævde lige- overfor Prof. S. Bugge i en Diskussion om Kilder for den saakaldte , Historia Norvegiæ* eller ,Breve Chronicon Norwegiæ*. En tor- nyet Undersøgelse af beslægtede Steder hos Odd Munk, i Ågrip, I ,Breve Chronicon* og hos Thjodrek Munk har imidlertid ført mig til at opgive denne Tanke, og jeg er nu kommen til den bestemte Mening, at der ogsaa mellem disse Krøniker bestaar en direkte Forbindelse, som det er Kritikens Pligt at søge at bringe paa det rene. Vi vil først søge at bestemme deres Forfatteres Kil- der og Arbeidsmethode. Vi begynder da med den, hvis Datum (c. 1177—79) er det ældste, Thjodrek Munk fra Nidarholmen ; han skriver for at bøde paa det Savn, at Nordmændene ingen sam- menhængende Kongehistorie har, og vil udfylde dette; hvor et en- kelt Afsnit (om St. Olavs Begravelse og Mirakler) er tidligere bekjendt, gaar han dette uden Videre forbi. Han henholder sig for Tidsregningen og enkelte Begivenheder i den ældre Tid til Is- lendingers mundtlige Beretninger'. Hans Kronologi stammer vist- ' prout nos perquirere potuimus ab eis — quos nos Islendinga vocamus. | | 211 nok oprindelig fra Are frode — med hvem han støder sammen i Tiden for Islands Opdagelse? -- men han henviser kun til Islendingers Beregninger i deres ,Digte* (2: Kongerækker paa Vers)?, altsaa Sidestykker til det saakaldte ,Jon Loftssøns Lovkvæde*, der lagde Sæmunds Beregninger til Grund. Og selv disse Kongerækker kan han kun have benyttet for den hedenske Tid til og med Olav den hellige — i denne Tid udtrykker han sig derfor med al mulig Reservation*? —; fra ham af benyttede han en hjemlig ,Catalogus regum Norwagiensium*, der synes kun at have omfattet de kristne Konger * ligesom de ældste danske Kongerækker. Heller ikke for den følgende Tid ser man Spor af skriftlige Kilder eller Citater, han beretter alt ,aliena relatione*, ,audita*, som han selv siger. Det saakaldte grip er en islandsk Afskrift fra c. 1200 —1210 af en noget ældre Bog, hvis Forfatter har arbejdet efter skriftlige Kilder; han har oversat lange Stykker af Thjodrek og tildels udvi- det dem (f. Ex. om Harald Haardraades Lig, at det efter Thjodreks Tid c. 1185. blev ført med Mariakirken til Klostret Elgesæter), men han har ogsaa brugt andre latinske Kilder, og blandt disse har jeg søgt at hævde ,Breve Chronicon Norwegiæ*. De fleste Stykker i Ågrip synes at være oversatte fra Latin, men paa de bedst fortalte Steder kan ikke dette paavises, og her har man Valget mellem norrøn Original eller Optegnelse direkte fra Folke- " hos Thj. Haralds 9de eller 10de Regjerings-Aar (2: 867—68), hos Are, »da Harald var 16 Aar*, 9: 64 Aar før Haralds Død som 80-aarig i 931—32, alt- saa 867—68. ? — qui hæc in suis antiquis carminibus percelebrata recolunt. 3 Cap. 1: Sed quia valde difficile est, in hujusce ad liquidum veritetem compre- hendere, maxime ubi nulla opitulatur seriptorum auctoritas, istum numerum (858 —928) nullo modo volumus præjudicare certiori, si repense valet osv. Cap. 13: Sive Rothomagi sive in Anglia baptizatus fuerit, tune constat eum fuisse provectioris ætatis — — quam illi dicant, quibus maxime in hujus modi eredendum est. Cap. 19: Oceubuit anno ab incarnatione Domini millesimo vicesimo mono, ut nos certius indagare potuimus. Eidem vero Kanuto et filis ejus Sueinoni et Haconi nepoti ejus adseribuntur anni quinque in Catalogo regum Norwagiensium, Cap. 20, 14* 912 sagnet. Odd Munk skrev paa Latin en vidtløftigere Fortælling om Olav Trygvessøn, og den blev allerede i Begyndelsen af 13de Aar- hundrede oversat paa Islandsk, men som det synes af forskjellige, hvilket hjælper os til at bestemme, hvad Odd selv har fortalt; da han citerer Kong Sverres Ord, og da man véd, at Odds Abbed fra 1185 af opholdt sig længere Tid hos denne Konge, har man vist- nok med Rette antaget, at Odds latinske Bog er skrevet i et af Aarene omkring 1190. Odd har brugt adskillige skriftlige Kilder, rimeligvis baade norrøne (Are) og latinske (Sæmund?, Rufus Prest), men ved Siden deraf ogsaa øst af gamle Folks mundtlige Beret- ninger. 3 Af dette vil man paa Forhaand se, at om der mellem disse tre Forfattere skal finde nogen direkte Forbindelse Sted udenfor den allerede bekjendte, at Forf. af Agrip har gjort Uddrag af Thjo- drek, kan man kun tænke sig, enten: at Odd har benyttet Agrip, eller: at Odd har benyttet Thjodrek, eller: at Forf. af Agrip har benyttet Odd, altsaa Thjodrek Odd — Thjodrek Thjodrek — grip | | | Odd Ågrip —— Åerip Odd. Thi det 4de Alternativ — at Thjodrek skulde have benyttet Odd — forbyder sig selv, dels fordi Thjodrek har skrevet et halvt Snes Aar før, dels fordi han ikke benytter skriftlige Kilder, dels fordi han ikke paa langt nær véd saa meget om Olav Tryggvessøn som Odd. Det Sted, hvoraf Forholdet især lader sig bestemme, er om Olav Tryggvessøns Død. Her beretter den ældste norske Kilde, Thjodrek: ,Ibi tune quidam dicunt, regem scapha evasisse et ob salutem animæ suæ exteras regiones adisse; quidam vero lorica- tum in mare corruisse. Quid horum verius sit, nos affirmare non audemus: hoc tantum credere volumus, quod perpetua pace 'cum Christo fruatur*. Det kan ikke være tvivlsomt, at ,0b salutem animæ suæ exteras regiones adire* maa betyde at drage til de hellige Steder i Syden (Rom eller Jerusalem) i Pilgrimsfærd, og saaledes vil vi ogsaa se det opfattet. Forf. af Ågrip, der, som vi 213 véd, oversætter Thjodrek, synes paa dette Sted ogsaa at have be- nyttet sin 2den Hovedkilde, ,Breve Chronicon*", han har nemlig: ssumer menn geta hann a bati braut hafi comitzc oc segia at hann hafi verit senn sipan a munclifi nocqvoro a Jorsalalandi; en sumer geta at hann hafi furir borp fallit, en huacki er hifi hans hei- fer luct, på er pat hichilict at gupb hafi solina*. Det er her intet iveien for at antage, at Forf. ved ,hann hafi verit senn sipan a munclifi nocqvoro* har oversat ,in quodam cenobio se illum vi- disse*, og at han har faaet Tillægget, i Jorsalaland* ved at tænke paa Betydningen af Thjodreks Ord ,,ob salutem animæ* etc. Imid- lertid har andre ment, at Beretningen i Ågrip skriver sig fra Odd, og vi maa derfor undersøge Stedet hos ham. Det findes i to lidet afvigende Redaktioner (i Kbh. og Stk.-Haandskr.), og vi tror da ikke at tage meget fejl, om vi antager, at Odd selv har skrevet omtrent i følgende Udtryk: Quidam dicunt regem ipsum un- Pat vilia sumir menn segia, at Olafr komungr hafi laupit firtr bord oc kæmiz svå ibrot, oc hafi dis submersum evasisse et posted apud exteras nattones å quibus- senn verit i utlöndum, (Stk.: ok konungr sialfr hliop fy- rir bord, oc segia sumir hann braut hafa komiz) dam visum fuisse. Quidum vero credunt eum im hoc prælio cecidisse. Quicquid autem vitæ ejus finem fecerit, tamen veri- simile est, quod deus animam ejus ad se receperit qui tanta-imstantia ad hoc operaretur, ut christianita- tem corroboraret ete. en sumir vilia segia at hann hafi fallit i pessum bardaga (en sumir hyggia hann par fallit hafa) em huatki (hvar) sem lif hans hefir brugpit (lokit), pa er liclikt, at gud haft tekit salina til sin, slica stund sem hann lagdi å eristmi at styrkia. Det skal ikke nægtes, at den norrøne Text af Odd i et Par Ord støder sammen med'Ägrip (hvat sem lifi hans hefir lokit — 1 nonnulli ipsum loricatum undis submersum affirmant, quidam eciam longo inier- vallo in quodam cenobio se illum vidisse protestati sunt. 214 likilikt), men dette maa bero paa Tilfældigheder, thi Forf. af Ågrip kunde ikke benytte den først senere oversatte Text. Odds suppo- nerede latinske Text maa vi altsaa holde os til, og den er tyde- ligvis beslægtet med de citerede Steder hos Thjodrek og i Agrip. Det særegne i Agrip, Tillægget om Klostret i Jorsalaland, findes ikke hos Odd; dette er for mig nok til at vise, at Odd ikke har laant hos Ågrip. Heller ikke for det omvendte Tilfælde, at Ägrip laaner hos Odd, finder jeg nogen Støtte, thi Odds Beretning inde- holder intet særeget, han afviger kun i sin fyldigere Stil fra Thjod- rek, og om man antager, at han har havt Thjodrek til Kilde, bli- ver der kun at bemærke, at Thjodreks ,,0b salutem animæ suæ exteras regiones adisse* er blevet til det farveløse ,apud exteras nationes å quibusdam visum fuisse*". Odd har paa et senere Sted en anden Beretning om Olavs Frelse og senere Liv i Syden, — hentet fra en anden Kilde, Sote Skald, — og den ender han med en selvstændig Reflexion: ,Jeg tror, at Kong Olav har reddet sig (og det vil alle de tro, som ligner mig), skjønt jeg véd, at somme ældre Mænd betvivler det; jeg tror, at han har været i Grækenland eller Syrien* og bedet om Tilgivelse for sin Ungdoms Synder*. Denne Reflexion viser netop ved sin Usikkerhed, tiltrods for det be- stemte Sagn, at Odd egentlig selv ikke vilde gaa videre, end Thjod- rek berettede, og styrker Rimeligheden af, at han har laant fra denne. Erkjendes dette, at Odd har kjendt Thjodreks Arbejde, vil det være lettere at forklare en Række Overensstemmelser mel- lem begge Forfattere, som man tidligere havde Vanskelighed for at gaa ind paa. Det er nemlig let at tænke sig, at Odd, som kjendte den rigere islandske Tradition og skriver i et ordrigt Sprog og har sin Glæde af at dvæle ved Skildringens Enkeltheder, kan optage Thjodreks korte Meddelelser i sin Fortælling, medens det ikke godt gik an at hævde for Thjodrek en saa selvstændig stili- ' tui ek at hann hafe verit i Girklande ok Jorsalalande ol: Syrlande ok bett ann- marka med idran er hann gerde å ösku alldri (Munchs Udg. 9. 68). ok var hann f muneclifi i Girclandi eda Syrlandi, ok bøtt svå sina misgerninga med idran, er hann hafdi gert å øseu alldri. (Fnm. S. X. 371). 215 stisk Færdighed og saa kritisk Sands, som vilde fremgaa, om han havde studeret Odd, gjort korte og koncise Uddiag og udeladt alle Overdrivelser og Usandsynligheder. Som Særegenheder for Odd og Thjodrek kan nævnes, at de af Gunhildssønnerne kun nævner de to, Harald og Gudrød, at de lader Olav Tryggvessøn blive døbt af , Abbeden i Syllingerne* efter hans mirakuløse Frelse i Danmark, at de lader Haakon Jarl sende Jostein og Karlshovud til Olav og lader Thore Klakka blive dræbt ved Tjalvaheller (in locum qui di- citur Thialfahellir = par sem heitir Pialfahellir), at de lader Olav selv bortgifte sine to Søstre til Brødrene Thorgeir og Hyrning 0. 8. v. At Odd ofte maatte fare haardt med sine Kilder for at faa dem til at passe sammen, er jo naturligt paa Grund af den større Overflod paa selvstændige Berettelser. Vi ser ham derfor - forandre Sagnet om Thore klakka og Olavs Morbrødre derhen, at de vel søger ham i England, men, da han ikke er tilstede, reiser efter ham til Rusland; som Følge af dette russiske Ophold maatte Odd altsaa gjøre Vold paa den Tradition, at Olav kom fra Eng- land til Norge, og dernæst for det følgendes Skyld skabe en ny Reise til England, hvor han da henter Prester og paa Hjemveien omvender Orknøjarlen. Ingen vil vel for Alvor tænke sig, at Thjod- rek skulde have kjendt disse Beretninger og deraf have forstaaet at udrense det rene Sagn. Vi maa altsaa foretrække Stamtavlen: Thjodrek | Odd Munk grip. LE I sine ,Bemærkninger om den i Skotland fundne latinske Nor- ges Krønike** har Prof. Sophus Bugge paavist et nærmere Slægt- skab mellem Udtryk i Odds Bog og i ,Breve Chronicon Norwegiæ* og forklarede dette deraf, at den norske Krønikeforfatter har læst " Aarb. f. nord. Oldk. og Historie 1873. S. 1—49. 216 Odds Bog. Mod denne Opfatning har jeg søgt at opponere og blev derved forledet til at betvivle selve Slægtskabet; en fornyet Undersøgelse har imidlertid bragt mig til at maatte erkjende, at Prof Bugges Paavisning af Slægtskabet i alle Dele maa fastholdes, selv der, hvor han selv udtaler sig mere tvivlende; derimod søger jeg at forklare dette Forhold ad den omvendte Vej, nemlig at Olav Tryggvessøns islandske Biograf har laant adskillige Enkeltheder fra den latinske Norgeshistorie. Bugges Ord ere: ,Ligesom Krøniken begynder med en Over- sigt over Norges Grænser og forskjellige Dele, saaledes indleder Sagaen sin Fortælling om Olav Trygvessøn som Norges Eneher- sker med et Kapitel om Landets Udstrækning og Dele. Begge Skrifter nævne Gautelven som Norges sydligste og Vegestav som den nordligste Grænse; begge nævne som de to Hoveddele Kyst- landet og Oplandene, af hvilke Kystlandet inddeles i 4 Hovedland- skaber; begge fremhæve, at Øerne ved Norges Kyst er utallige. Stærkere Vægt lægger jeg paa det, at den geografiske Oversigt i begge Skrifter indledes ved den Bemærkning, at Landet har faaet sit Navn efter en Konge Nor. — — — —*, Jeg tvivler ikke om, at om vi havde havt Odds latinske Text, maatte enhver Indvending herimod have forstummet; selv nu — da vi kun har de norrøne Bearbejdelser — er Overensstemmelsen klar nok. Vi vil stille Stederne overfor hinanden og lade Læseren dømme: Breve Chron. p. 1. Odd Cap. 15. Norwegia igitur å quodam rege | Sa komungr red fyrst fyrer Noregi qui Nor nuncupatus est, nomen er Norr het (eller: Så var kon- obtinuit. ungr fordum er Nori het, er fyrstr bygdi Noregi). Efter en kort Omtale af Norges Natur leverer Krøniken en Grænsebeskrivelse , der hos Odd gjenfindes lige efter Ordene om Nor: ; curcumsepta quidem ex occasu et aquilone reflmentis oceami, a me- 217 ridie vero Daciam et balticum mare habet, sed de sole Swethiam, Gau- toniam Angariam, Jamtoniam — —=—— > —— I sudr fra Norgi er Danmörk, en Svipjöd austr fra, en vestr fra England(s haf), en nordr fra Noregi er Finnmörk. versus vero septentrionem gentes perplures pagamismo (proh dolor) seruentes — — — — in oriente ex magno flumine in- ,lengd landsens or sudr ok i nordr cipit — — — — (og om Hala- er fra Gautelfi sunnan ok nordr gia:) in aquilonem terminat Nor- til Vegistafs. - vegiam juxta loum Wegestaf. Krøniken deler endvidere Norge i de tre Hoveddele ,prima que maxime maritima est, secunda mediterranea que et montana, ter- tia silvestris, que Finmis imhabitatur*, og i det følgende Kapitel deles igjen ,zona maritima* i fire ,patriæ*: Gulacia, Trondemia og Halogia. OQgsaa dette gjenfindes, men kor- tere hos Odd: landit er greint ok kallat pessum heitum : Vik, Horda- land, Uplönd, Prondheimr, Hålogalund, Finnmörk; disse Afde- linger kaldes ogsaa udtrykkelig ,Riger* (= patriæ). Det derpaa følgende hos Odd ,1 pessum rikium eru mörg herud ok mörg fylki ok utallegar eyjar* giver kun i kort sammentrængt Referat Ind- holdet af Krønikens Kap. 2—4, hvis Slutningsord komplet svarer (yimsulas que adjacent Norwegie pre multitudine nemo numerare Sinus Orientalis, potest*). Det kan ikke nægtes, her er mærkelig Overensstemmelse. Men er nu (som Bugge vilde) Odd Originalen, som Krønikeforfatteren har udvidet til den geografiske Beskrivelse, eller er Krøniken Ori- ginalen, af hvilken Odd har gjort Uddrag for sin OQlavs-saga? I første Tilfælde maatte man tænke sig, at Krønikeforfatteren havde taget hver Sætning hos Odd og møjsommeligt udvidet dem til længere Perioder, hvori han fra andre Kanter indskød Ord, Be- mærkninger, ja længere Fortællinger; i det modsatte Fald har Odd, hvor han begyndte paa Olavs Regjering i Norge, gjort et kortfattet " Stk. har tabt to af Ledene: Vik, Hordaland, Halogaland ok Prandheimr. 218 Uddrag af den geografiske Del, som han da har indfældt i sin Olavs-saga, hvor han havde Brug for den. Betragter man Afsnittet hos Odd alene (Cap. 19 i Cod. Årn., Iste Halvdel af Cap. 15 i Munchs Udg.), vil man se, at det dels indeholder en kortfattet Skildring af Norge, dels en ligesaa kortfattet Oversigt over den norske Kongeslægt før Olav, hvilket kommer dumpende høist ube- leiligt her midt i Fortællingen, hvis de ikke tilsammen er Uddrag af et geografisk-historisk Værk om Norge. Og for vor Mening, at Odds Original her er ,Breve Chronicon*, taler, at ogsaa det histo- riske Uddrag om Kongeætten er beslægtet med Krøniken, hvad ogsaa Prof. Bugge indrømmer (Bemærkninger S. 20—21). Hos Odd fortælles kortelig om den første Enekonge Harald haarfagre, og at mange Fylkeskonger stammede fra ham, ,men vi omtaler blot de Konger, som styrede Kystlandet (meå sjönum) og var Overkonger, thi paa Oplandene var mange Konger af hans Æt, og af disse var de mest berømte Kong Tryggve (Olav Tryggvessøns Fader) og Harald grenske (Olav d. helliges Fader). OQgsaa dette gjenfindes omstæn- deligere i Krøniken, af hvilken fremhæves: Ast e magna numero- sitate filtorum Haraldi comati illi duo scilicet kricus et Hacon loco - patris Martinus imperasse memorantur, ceteri in montamis regebant. — — — — At Berns et OQlauus fratres illorum admodum utilem swis posteris religuerunt sobolem; quippe cum de illorum progemie sint pro- | gressi illi salutares equivoci duo Olaui. — — — — Berno etemim — — — — genwit Gudrodum, item Gudrodus genmit Haroldum Grensea, = — — — iåste duæit uxorem - — — — que sibi pe- perit Olauum perpetuum regem .Norwegiæ. — — — -— At Olauus filius Haraldi comati genmit Turgorem o.s.v. Netop det, at begge Uddrag — det geografiske og det historiske — følger efter hin- anden paa dette Sted, beviser det efter min Mening afgjort, at Odd under sit Arbejde med Olavs Historie har stødt paa denne Krønike og har fundet en saadan geografisk-historisk Indledning at være noget, som ogsaa kunde passe for ham, hvorfor han paa et ikke saa uheldigt Sted har indskudt den i sin Bog. Dette Resultat stemmer med, at der ogsaa i Odds senere Beret- ning om Olavs Regjering findes to Steder, som er beslægtede med Krø- 219 niken, hvorom Bugge siger: ,At Beretningen om, at Olav Trygves- søn har med sig til Norge Biskop Jon og Præsten Tangbrand, samt Beretningen om de Lande, som Olav kristnede, grunder sig paa Odds Bog, er muligt, men ikke bevisligt*. Jeg tror, det kan be- vises, at Odd har laant dem fra Krøniken. I Norge fortaltes det, at Kong Olavs Missionsbiskop hed Sigurd; dette siger ikke alene Thjodrek (,Sigwardum Episcopum, qui ad hoc ordinatus fuerat, ut gentibus prædicaret verbum Dei) og efter ham Ågrip (Sigur) bu- skop, er til pess var vigpr at bopa lupom gups nafn), men ogsaa Legenden om Sunniva (,per beatum et venerabilem virum Siguardum episcopum), den norske kirkelige Tradition kjender kun Sigurd som Iste Biskop i ,Throndhjem*, ligesom vidtløftigere islandske Bearbei- delser af Olavs Historie (Heimskringla og den ,store* Olavs-saga) og- saa kun nævner Biskop Sigurd. En Undtagelse herfra gjør Odd og , Breve Chronicon*, som kalder ham Johannes"; og hvorfra har disse faaet Navnet? Det kan let forklares, hvis man gaar ind paa min Ån- tagelse, at Odd har faaet det fra , Breve Chronicon*. Thi Forf. af , Breve Chronicon* har benyttet Mag. Adam af Bremen*, og denne kalder ham udtrykkeligt Johanmes*, men om Odd har ingen hidtil paavist direkte Forbindelse med Bremen. ! Johannes kaldes i den oversatte Text hos Odd ,Jon" (Munchs Udg. 8. 23, 25 og Fnm. S. X. 276, 307); paa to Steder tilføjes idet sidste Haandskrift efter den hjem- lige Tradition ser Sigurdr het adru nafni* (X. 280 og 373), men dette Tillæg synes at tilhøre Oversætteren eller Skriveren. Naar den ,store* Olafs-saga lader »Broder Qdd* berette, at Grimkel var Søstersøn af Biskop Sigurd (Fnm. S. III. 172), da gjenfindes dette ikke hos ,Broder Odd*, og Navnet ,Sigurd* gjør det rimeligt, at Citatet er urigtigt. Efterretningen skriver sig rimeligvis gjen- nem forskjellige Hænder fra Thjodrek, der nævner Grimkel som ,filius fratris Sig- wardi Episcopi*; Sigurd var nemlig da Grimkels ,avunculus* (efter Middelalde- rens Sprogbrug for patruus). se Bugges Bemærkninger o. s. v. Side 23—29 og mine , Yderligere Bemærk- ninger* Side 363 fr. : Adam II. 35: ,Alii dicunt olim et tunc ab Anglia quosdam episcopos vel 9 presbyteros evangelizandi gratia egressos å domo, ab eisque Olaph baptizatum et ceteros quorum præcipuus esset quidam Johannes episcopus* og IV. 33: In Nortmanniam primus ab Anglia venit quidam Johannes episcopus qui regem conversum cum populo baptizavit. 220 Det bliver da ogsaa rimeligt, at den anden Beretning om de Lande, Olav kristnede, hos Odd er laant fra ,Breve Chronicon*. Vi maa her skille mellem en norsk og en islandsk Tradition. Den norske findes i ,Breve Chronicon*, der efter at have fortalt om Norges Omvendelse siger: ,sicque factum est, ut infra quinquen- nium omnes tributarios id est Hiatlandenses, Orchadenses, Ferey- ingenses oc Tilenses — -- — redderet Christo*; Krøniken regner ikke Grønland med blandt de Lande, Olav kristnede, thi paa et tidligere Sted fortæller den, at Grønland er opdaget og kristnet fra Island (a Telensibus reperta et inhabitata). Det samme gjel- der da ogsaa Ågrip (,Noreg oc Island oc Hialtland, Orcnayiar oc it v. Færayiar). Derimod regnede den islandske Tradition ogsaa Grønland med, thi allerede Hallarstein nævner (foruden Norge) Island, Grønland, Øerne og Hjaltland, ligesom senere ,Konungatal* har: Norge, Orknøer, Færøer, Hjaltland, Island og Grønland (Fagrskinna Cap. 71); naar nu Odd har medtaget ikke alene de Lande, Krøni- ken nævner, men ogsaa Grønland," kan jeg ikke tvivle paa, at Odd har kombineret Krønikens norske Tradition med den islandske. Resultatet af disse Bemærkninger er nu, at Odd under sit Ar- beide er bleven bekjendt med den norske Krønike, har gjort et kort Uddrag af den for sin specielle Fortælling og paa enkelte Steder foretaget Rettelser og Tillæg” efter den, medens Sagnene oftest har tilflydt Odd i saa rigelig Mængde, at han i Regelen ikke kunde benytte Krønikens enten mere kortfattede eller afvigende Tradition. Den modsatte Antagelse — at Krønikeforfatteren har " Olafr konungr kristnade Noreg ok Orkneyiar, Grenland ok Island Hialtland ok Føreyiar (Munchs Udg. Cap. 89), i Cod. Arn. endog i samme Orden som i Breve Chronicon: Noregr, Hialtland, Orkneyiar, Færeyiar, Island, Grønland (Cap. 48). Et saadant Tillæg findes vistnok i Cap. 89 (Munchs Udg., Cap. 48 i Fnm. X), hvor det fortælles, at Oplandene først ordentlig kristnedes af Olav den hellige, "w som kom til Norge 15 Aar cfter Olav Tryggvessøns Død og (da) tog 9 (5) Konger i sin Magt og kristnede Oplandene. Thi dette Sagn gjenfindes i den legendariske Saga om Olav d. hellige, og vi skal siden se, at ogsaa dennes Forf. har kjendt og benyttet ,Breve Chronicon*, 221 benyttet Odds Værk — kan ikke forklare, hvorfra Navnet ,Johan- nes* er kommen, og heller ikke, hvorledes Krønikeforfatteren kan være uvidende om Ting, som Odd kjender f. Ex. Navnet paa Olavs russiske Frænde (a quodam suo cognato), paa Dronning Thyres vendiske Ægtemand (dux quidam de Sclavia) o. s. v. Vi har des- uden vel Ret til at henvise til den almindelige litterære Arbeids- maade i Middelalderen og deraf drage den Slutning, at om Krøni- keforfatteren havde kjendt Odds Værk, vilde han have benyttet det i en ganske anderledes udstrakt Maalestok: vi vilde da have gjen- fundet hele Capitler af Odds Text uforandret, ligesom lange Styk- ker fra ,Thjodrek* og ,Breve Chronicon* er optagne i Ågrip. III. Den norske ,Breve Chronicon" er altsaa ældre end c. 1185—90 og allerede ved denne Tid bragt til Island og til Thingøre. Det kan da ikke være tilfældigt, at der netop i Thingøre kort efter dette Tidspunkt som en Særegenhed opstaar en historisk Literatur paa Latin, hvis bedste Representant Gunnlaug Munk har været: denne latinske Literatur har ingen Rod i Øens ældre literære Tra- dition, og vi ser den derfor snart fortrænges af norrøne Skrifter; vi tør vel efter det foranstaaende søge dens Forbilleder i Norges latinske Literatur, Thjodrek og Breve Chronicon. Og disses Virk- ninger i den islandske Literatur har vistnok ikke stanset allerede nu; jeg har før søgt at paavise, at ogsaa Snorre Sturlassøn har kjendt og benyttet , Breve Chronicon*, og at endnu saa sent som c. 1387 Presten Magnus Thorhallssøn har kjendt enten denne selv eller en Aflægger af den." Jeg tror allerede nu at turde paastaa Sand- synligheden af, at adskillige Laan i Sagaliteraturen fra udenlandske Kilder, f. Ex. om de græske Keisere og om Kongeætten paa Sicilien, er naaet til os gjennem denne Krønike. Og som sikkert tør jeg antage dette, hvor vi finder indirekte Laan fra Mag. Adam af Bre- Yderligere Bemærkninger etc. i Aarb. f. nord. Oldk. 1873 Side 381. 999 men, der som før nævnt har været en af denne Krønikes Hoved- kilder. Jeg skal her kun nævne to Steder i den legendariske OI. s. h. helga og et Sted i et Haandskrift af Heimskringla. Det før- ste Sted er Beretningen om den svenske Kong Olavs Giftermaal: Adam II. 37. QL3. ib. bu Pap. 41, Olaph vex Sveonmum christtanis- Olafr enn svænske atte oc kono simus erat filiamque Sclavorum pa er Astrid het hon var vind- Estred nomine de Obodritis acce- værse. pætra sum var Anmdr, er pi uzxorem, ex qua genitus est | adru namme het Iucob. oc hæirra filius Iacobus et filia Ingrad, quam | dotter var Ingigiærdr er Olave rex samctus Gerzlef de Ruzzia | kononge var fæst og Iarizlæifr duzxit in conjugium. konongr fecc sidan i Gardum austr. Det andet Sted fortæller om Kong Olavs Drøm før Slaget paa Stiklestad: Scbol. 42 til Adam HU, 59. Ol. s. h. h. Cap. 89. Olaph — — — — in ipso pro- | Pater sact ifra Olave kononge at cinctu fertur m papilione dor- | bitlu adr en barezt være, at hamum micns sompnium vidisse. Cumque | pyngdi litt pat oc på hæyrdu peir supervemirent hostes, adhue illo | guyenn af lidt boundanna. Pa gece quwiescente, dux sui exercitus, Phim | Finnr Arnasun til konongsens ok nomine, accedens regem excitavit. | vakte hann oc mælte pa komongrem. Tunc ille suspirans: O! quid fe- * Ec sa stiga stamda til himna oc cisti? imquit; videbam me per | himnaupp lukazt, oc var ek komenn scalam, eujus verter sidera tan- | å æpsta stiget er pu vakter mer. geret, ascendisse. Heu ! iam per- veneram ad summum illius scalæ, coelumque mihi apertum est in- gredienti, ist tu me suscitando I rEVOCASSES. Og Sagaen henviser her udtrykkeligt til en skriftlig Kilde ved føl- gende Tillæg, som aabenbart synes oversat fra Latin: ,,Oc var pat audsynt, sagde så er ritade saguna af pesse vitran, at sia hinn hælgi guds dyrlingr hævir adr længi veret a pæiri hmiminrikis gatu, er pa var at enda komet oc hamm var på ambun ætlad firir sitt ærvede af almatkom qudi*, Et skriftligt Mellemled mellem Sagaen og Adam, 223 og som synes forfattet paa Latin — det kan vel ikke være andet end ,,Breve Chronicon", af hvis tabte Fortsættelse vi altsaa her finder Brudstykker. Det 3die Sted i Heimskringla efter Slaget med Venderne 1043; rigtignok findes dette Sted kun i et gammelt Haandskrift (Cod. Arn. 39 b fol.), men det er dog allerede optaget i Codex Frisianus. De tilsvarende Steder lyder saaledes: Adam II. 75. Cod. Fris. Side 183. Ratibor, dux Sclavorum, mterfec- & Sva segir i Brimabok, at Retti- tus est a Danis. Ratibor iste chris- | burr Vindakonungr var drepinn tianus erat, vir magnæ potestatis | af Dönum, hann atti atta sono. inter barbaros. Habuit enim filios | vildu hefna födur sins ok eyddu octo, principes Sclavorum; qui | mikinn lut af Danmork norår til Ripa ok fellu beir allir åa Hlyr- skogsheiål fyrir Magnusi konungi ommes occist sunt dum patrem uleisei quæsierunt. Ad cuius mor- tem uleciscendam iam tunc cum | goda ok xv. pusundir manna med exercitu Winuli venientes, usque | peim. ad Ripam vastandum progresst sumt.. Et forte Magnus rex tunc a Nordmannia rediens, Heidibam oppulit. Qui mox Danorum c0- piis undique collectis, egredientes a Dania paganos in campestribus Heidibæ excepit. Quindecim mi- lia feruntur ibi occisa et facta | est pax et leticia christianis omni tempore Magni. Allerede deraf, at det norrøne Stykke viser sig som et flygtigt Uddrag fra Adam, og at det desuden ikke har havt Indflydelse paa Fremstillingen af selve Slaget, vil man skjønne, at Snorre ikke selv har benyttet ,Bremerbogen*, hvad der ogsaa af andre Grunde er umuligt.* Jeg har før ment, at Stedet var Indskud i Haandskrifterne, men da det dog findes i et saa gammelt Haandskrift som Cod. Arn. " sml. min ,Snorre Sturlassøns Historieskrivning*, Side 79, 294 39, der er saa nær beslægtet med det ældste Haandskrift ,Kringla*, gjør man vist rettest i at tro, at Snorre selv har optaget Citatet, men da ikke direkte fra Mag. Adam: Et Mellemled mellem Adam og Snorre har vi jo i ,Breve Chronicon*, hvis sidste Halvdel vistnok er tabt, men som dog efter Fortalen har været fortsat lige til Kong Sverres Tid. Qversigt af Norges Araneider, af Robert Collett. LE. Saltigradæ, Citigradæ. (Meddelt i Mødet den 22de October). I nedenstaaende Fortegnelse, hvoraf her følger den første Afdeling, agtes meddelt en foreløbig Oversigt af de Araneider, der hidtil ere kjendte fra Norge, idet jeg har til Hensigt senere at give en udførligere Fremstilling af denne Dyre- gruppe, der. hidtil har savnet Bearbeidelse i vort Land, ligesom Kundskaben om denne Del af vor Fauna altid har været særdeles ringe. Hvad det bearbeidede Materiale angaar, er den overveiende Del af dette tilveie- bragt i Løbet af Aarene 1871—75 under de Reiser, som jeg hvert Aar har havt Leilighed til at foretage, og som have omfattet de fleste af Landets Egne. Ved Bistand af talrige Venner og Correspondenter i de forskjellige Landsdele har dette Materiale samtidig modtaget en yderligere Forøgelse, ligesom en mindre Samling, der forefandtes i Universitets-Musæet, og som næsten udelukkende var tilveiebragt gjennem Prof. Esmark og afdøde Dr. Axel Boeck, er bleven mig overladt til Bearbei- delse. De, hvem jeg fornemmelig skylder Tak for disse Bidrag til det ikke ubetydelige Materiale, som nu staar til min Raadighed, ere især afdøde Conservator Siebke, der stillede til min Disposition et ikke ringe Antal Arter fra Omegnen af Christiania, fra Elverum, samt fra Romsdalen og Dovre; fremdeles ere større eller mindre Samlinger modtagne af Cand. Schneider fra Omegnen af Næs Jernværk ved Tvedestrand, samt fra Hardanger og Omegnen af Bergen; af Conservator Jensen og Fiskeriinspecteur Land- mark fra forskjellige Localiteter i de sydlige Egne; af Forstmester Barth fra Gud- brandsdalen og Valders; af Districtslæge Printz og Provst Sommerfelt fra Valders ; af Cand. Stejneger fra Lyster og Bergens Omegn; af Advocat Kjerschow fra Voss; af Landhandler Nordvi og Lensmand Klerk fra Øst-Finmarken; af Amanuensis Brøgger Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 15 226 fra Thelemarken; af Cand. Hvoslef fra Ullensaker; desuden have flere andre afgivet sine paa forskjellige Steder indsamlede Individer. Selv har jeg i alle de seneste Aar været beskjeftiget i Sommermaanederne med at gjøre Indsamlinger, især i Om- egnen af Christiania og Drammen, ligesom jeg under de aarlige Reiser, der have berørt de fleste Districter af Landet, fra Christiansand op til Nordcap og Varanger- fjorden, samt Landets Vestkyst saavelsom de indre østlige Egne, har indsamlet overalt, hvor dette har ladet sig gjøre. Ved en Sammenligning mellem Westrings Værk Araneæ Suecicæ (1861) og nedenstaaende Fortegnelse, vil det sees, at den sidste indbefatter et Artsantal, der omtrent svarer til, hvad Westring det nævnte Aar opfører for Sverige. I dette Land have Undersøgelserne ved talrige og fremragende Naturforskere med Iver været drevne i over et Aarhundrede, og fremkaldt en ganske betydelig Litteratur, der begynder med Clercks ,Svenska Spindlar* (Aranei Svecici) 1757, og senere er fortsat af De Geer, Sundevall, Westring, Thorell o. a.; især have de 2 sidstnævnte ved Skrifter, der maa betragtes som Hovedværker i den arachnologiske Literatur, gjort Sveriges Fauna til en af de i denne Henseende bedst kjendte Landes i Verden. Ved denne betydelige Virksomhed, der fortsættes uafbrudt, og netop i de seneste Aar har fremkaldt Værker af den største Betydning, er et ikke ringe Antal nordiske Former efterhaanden blevne indførte i Videnskaben, der tidligere vare ukjendte. ldet herved mit Arbeide selvfølgelig i høi Grad er bleven lettet, har det paa samme. Tid bevirket, at min Fortegnelse kun frembyder et forholdsvis ringe Antal Arter, der maa ansees som nye, idet et stort Antal af de hos os forekommende Arter have kunnet identificeres med de i de seneste Aar fra Sverige udførligt beskrevne Former. Uagtet -Araneidernes temmelig indviklede Synonymi udtømmende er behandlet i Dr. Thorells: Remarks on Synonyms of European Spiders (1870—73), har jeg dog i min Fortegnelse troet at burde opføre de Hovedværker i Europas arachnologiske Literatur, som jeg væsentligst har benyttet, idet jeg her næsten overalt har fulgt Thorells Opfatning i denne Sag. Foruden de enkelte andre Skrifter, der i en eller anden Henseende bave Betydning for den enkelte Art, ere disse stadigt eiterede Værker følgende: Clerck, Svenska Spindlar, uti sina hufvudslågter indelte, (Aranei Svecici, etc.), Stekhim. 1757. Hahn, Die Arachniden, B. 1—2, Koch, Die Arachniden (fortsat) B. 2—16 Niirnberg 1831—48. Westring, Araneæ Suecicæ descriptæ, Gøtheb. 1861. Blackwall, A History of the Spiders of Great Britain and lreland, Part. 1—2. London 1861—64. Thorell, Remarks on Synonyms of European Spiders, Upsala 1870—73. Endelig er det mig en Trang at udtale, at uden den værdifulde Hjælp, som jeg under Bearbeidelsen af mit Materiale har modtaget af Dr. Thorell, og for hvilken jeg her aflægger min forbindligste Tak, vilde mangfoldige for mig tvivlsomme Spørgsmaale 297 været blevne ubesvarede, idet ingen bedre end han har kunnet identificere et stort Antal usikre, foruden alle af ham selv opstillede Arter. Den Adgang, som paa denne Maade med den største Beredvillighed er bleven mig aabnet til at faa disse og mange andre Spørgsmaale bragte paa det rene, har jeg ogsaa i udstrakt Maal benyttet. Subordo Salti :radæ Fam. Attidæ. Gen. 1. Epiblemum, Hentz. On North Amer. Spid. (1832). 1. LE. scemicum, (Clerck) 1757. Araneus scenicus, Clerck, Sv. Spindl. p. 117 (1757). Salticus scenicus, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 57 (1831). Calliethera scenica; Koch, Die Arachn. B. 13. p. 37 (1846). Calliethera histrionica, Koch, Die Arachn. B. 13. p. 42 (1846). Attus histrionicus, Westr., Ar. Suec. p. 545 (1861). Salticus scenicus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 47 (1861). Epiblemum scenicum, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 360 (1870—73). Paa solbeskinnede Husvægge, mindre hyppigt, end følgende Art, funden op til Trondhjemsforden. (639). Chra. St.: Christiania Omegn — Frederikstad — Kragerø. Chr.sand St.: Christiansand. Bergen St.: Bergen. T.hjem St.: Dovre og Trondhjem (Westr. Ar. Suec. p. 546.) 2. LE. cingulatum, (Panz.) 1797. Åranea cingulata, Panz., Faun. Ins. Germ. 40 (1797). Calliethera zebranea, Koch, Die Arachn. B. 13. p. 40 (1846). Åttus scenicus, var. a, Westr., Ar. Suec. p. 546 (1861). Epiblemum cingulatum, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 367 (1870—73). Paa solbeskinnede Husvægge, især gamle Træhuse, paa Gjær- der, mellem Bark og paa tørre Træstammer, hyppig paa de fleste Steder idetmindste op til Nordland. (659). 25 228 Chra. St.: Christiania Omegn — Drammen — Ullensaker — Røken — Holmestrand. Hamar St.: Hamar — Elverum — Land — Valders — Faaberg og Fron i Gud- brandsdalen. > Chr.sand St.: Christiansand. Bergen St.: Lyster. T.hjem St.: Surendal — Namdalen. Gen. 2. Heliophanus, Koch. Deutschl. Ins. v. Herr. Schåff. (1833). 3. H. cupreus, (Walck.) 1808. Åranea cuprea, Walck., Faune Par. tom. 2 p. 245 (1802). Heliophanus cupreus, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 56 (1848). Attus cupreus, Westr., Ar. Suec. p. 584 (1861). Salticus cupreus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 57 (1861). pt. Heliophanus cupreus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 399 (1870—73). Blandt Buske og lavere Træer paa solbeskinnede Steder, mindre hyppigt, omtr. op til Trondhjemsfjorden. (639). Chra. St.: Christiania Omegn — Drammen. Hamar St.: Bang i Valders — Faaberg i Gudbrandsdalen. T.hjem St.: Romsdalen. | 4. H. flavipes, (Hahn) 1831. Salticus flavipes, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 66 (1831). Heliophanus flavipes, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 64 (1848). Attus flavipes, Westr., Ar. Suec. p. 585 (1861). Salticus cupreus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 57 (1861). pt. Heliophanus flavipes, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 402 (1870—73). Forek. som foreg. blandt Buske; Individer alene undersøgte fra en enkelt Localitet. (609). Chra. St.: Christiania Omegn 1873, flere Ex. Gen. 3. Ballus, Koch. Uebers. d. Arachn. Syst. H. 5. (1850). 5. B. depressus, (Walck.) 1802. Aranea depressa, Walck., Faune Par. tom. 1. p. 242 (1802.) = . Salticus brevipes, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 75 (1831., = 9. | ER Marpissa brevipes, Koch, Die Arachn. B. 13. p. 58. (1846.) = [. Attus heterophthalmus, Koch, Die Arachn. B. 14, p. 50 (1848) = å. Attus brevipes, Westr., Ar. Suec. p. 552 (1861) = Q. Salticus obscurus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1, p. 53 (1861) = Å. Ballus depressus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 370 (1870—73). Forek. blandt Buske; blot et enkelt Ind. er hidtil fundet i Landet. (609). Chra. St. Christiania Omegn, en yngre Å. 6. BD. ænescens, (Sim.) 1869. $ Attus heterophthalmus, Westr. (ex Wider 1834), Ar. Suec. p. 590 (1861). Attus ænescens, Sim., Monogr. Att. p. 628 (1869). Ballus ænescens, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 405 (1870—73). Et enkelt Ind. af denne overalt sparsomt forekommende Art er fundet i Landet. (609). Chra. St. Christiania Omegn. Gen. 4. Marpessa”), Koch. Die Arachn. B. 13 (1846). 7. M. muscosa, (Clerck) 1757. Araneus muscosus, Clerck, Sv. Spindl. p. 116 (1757). | Salticus rumpfii, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 56 (1831). | Marpissa muscosa, Koeh, Die Arachn. B. 13. p. 63 (1846). | Attus muscosus, Westr., Ar. Suec. p. 549 (1861). Salticus tardigradus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 63 (1861). | Marpessa muscosa, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 367 (1870—73). | Hidtil er alene et enkelt Ind. fundet i Landets sydligste Dele. (599). Chra. St. Kragerø, Aug. 1873, paa et Gjærde. Gen. 5. Dendryphantes, Koch. Uebers. d. Arachn. Syst. H. 1 (1837). 8. D. hastatus, (Clerck) 1757. Araneus hastatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 115 (1757). 1) Marpissa, auct. Deriv. er, ifølge Thor. (On Eur. Sp. p. 213), Marpessa, et mythologisk Egennavn. 230 Salticus pini, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 59 (1831). Dendryphantes hastatus, Koch, Die Arachn. B. 13. p. 81 (1846). Attus hastatus, Westr., Ar. Suec. p. 556 (1861). Dendryphantes hastatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 375 (1870—73). Paa unge Naaletræer, især enkeltstaaende Pinus sylvestris, hidtil blot funden i de sydligste Dele. (609). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen. 9. D. rudis, (Sund.) 1833. Attus rudis, Sundev., Kgl. Vet. Akad. Handl. 1832. p. 205 (1833). Dendryphantes medius, Koch, Die Arachn. B. 13. p. 77 (1846). Attus medius, Westr., Ar. Suec. p. 558 (1861). Dendryphantes rudis, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 376 (1870—73). Paa unge Pinus sylvestris, noget hyppigere, end foreg., altid enkeltvis, og blot i Landets sydlige Dele. (609 30. Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Asker — Eidsvold. Gen. 6. Kuophrys, Koch. Deutschl. Ins. v. Herr. Schåff. (1834). 10. E. reticulatus, (Blackw.) 1853. Salticus reticulatus, Blackw., Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. 2. vol. 11. p. 14 (1853). Attus frontalis, Westr., Ar. Suec. p. 587 (1861). pt. Salticus reticulatus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 60 (1861). Euophrys reticulatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 404 (1870—73). Forek. under Stene; blot 2 Ind. ere hidtil fundne i Landet. (609). Chra. St. Christiania Omegn. Gen. 7. Attus, Walck. Tabl. d. Aran. (1805). 11. Å. pubescens, (Walck.) 1805. ? Attus pubescens, Walck. (ex Fabr. 1755), Tabl. d. Aran. p. 23 (1805). Attus pubescens, Walck., Faun. Frang. Arachn. p. 43 (1825). Salticus pubescens, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 68 (1831). 231 Euophrys pubescens, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 9 (1848). Attus pubescens, Westr., Ar. Suec. p. 561 (1861). Salticus sparsus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 49 (1861). Attus pubescens, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 381 (1870—73). Paa solbeskinnede Husvægge, sparsomt i Landets sydlige Dele. (609). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Drammen. Chr.sand St. Christiansand. 12. 4. terebratus, (Clerck) 1757. Araneus terebratus, Clerck, Sv. Spindl. p. 120 (1757). Euophrys terebrata, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 12 (1848). Attus terebratus, Westr.,. Ar. Suec. p. 564 (1861). Attus terebratus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 383 (1870—73). Paa solbeskinnede Husvægge, ofte i stort Antal, udbredt idet- mindste op til Throndhjemsfjorden. (639). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Eker — Ringerike — XEnebak i Smaalenene. Hamar St. Valders — Gudbrandsdalen paa flere Steder — Dovre. Chr.sand St. Næs Jernværk i Nedenæs. T.hjem St. Romsdalen — Rendalen — Ørkedalen. 13. Å. areuatus, (Clerck) 1757. Araneus arcuatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 125 (1757). Salticus grossipes, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 53 (1831). Euophrys arcuata, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 30 (1848). Attus arcuatus, Westr., Ar. Suec. p. 570 (1861). Attus arcuatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 390 (1870—73). Forek. blandt Græs og lave Buske; et enkelt Ind. fundet i de sydlige Dele. (599). Chra. St. Frederikshald 1871, en Å. 14. Å. floricola, (Koch) 1837. Euophrys floricola, Koch, Uebers. d. Arachn. Syst. H. 1. p. 34 (1837). Euophrys floricola, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 39 (1848). 232 Attus floricola, Westr., Ar. Suec. p. 573 (1861). Attus floricola, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 391 (1870—7). Blandt Græs og lave Buske, sparsomt i de sydlige Dele. (609). Chra. St. Christiania Omegn. Chr.sand St. Arendal. 15. Å. rupicola, (Koch) 1848. Euophrys rupicola, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 19 (1848). Attus rupicola, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 392 (1870—73). Af denne Art, der ifølge Koch (1. €.) bebor Mellemeuropas lavere Fjeldegne, hvor den har Tilbold paa solbeskinnede Klippe- vægge, er et enkelt Ind. fundet i Norge. Ifølge Dr. Thorell, der har bestemt dette Individ, er Arten ikke tidligere funden i Scandi- navien. (599 20. Chra. St. Jarlsberg 1872. 16. Å. falcatus, (Clerck) 1757. Araneus falcatus, Olerck, Sv. Spindl. p. 125 (1757) = 5. Araneus flammatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 124 (1757) = Q. Salticus abietis, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 61 (1831). Salticus blancardii, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 64 (1831). Euophrys falcata, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 24 (1848). Attus falcatus, Westr., Ar Suec. p. 578 (1861). Salticus coronatus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 64 (1861). Attus falcatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 394 (1870—73). Paa lave Buske og Planter, blandt høit Græs, temmelig hyppig i det sydlige Norge; hidtil ikke funden langs Vestkysten eller nor- denfor Dovre. (619). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Ullensaker — Fredrikshald — Hval- øerne — Eidsvold. Hamar St. Slidre i Valders — Eidskogen — Elverum. Chr.sand St. Næs Jernværk i Nedenæs. 17. 4. farinosus, (Koch) 1846. Euophrys farinosa, Koch, Die Arachn. B. 13. p. 223 (1846). Attus farinosus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 396, øverst (1870—73). 233 Af denne Art, hvoraf i Sverige (Thor. 1. c.) er blot fundet et enkelt Individ, har jeg 3 Ex. fra en enkelt Localitet i det syd- ligste Norge. (599. | Chra. St. Frederikshald 1871. 18. Å. erraticus, Walck. 1825. Attus erraticus, Walck., Faune Franc. Arachn. p. 46 (1825). Euophrys tigrina, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 6 (1848). Attus tigrinus, Westr., Ar. Suec. p. 580 (1861). Salticus distinctus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 54 (1861). Attus erraticus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 396 (1870—73). Forek. paa Stengjærder og under Stene, samt blandt lave Buske, sparsomt, og som det synes fornemmelig langs Vestkysten op til Trondhjemsfjorden. (639). Chra. St. Christiania Omegn. Chr.sand St. Jæderen. Bergen St. Lindaas — Lærdal. T.hjem St. Romsdalen. Gen. 8. Ælurops, Thor. On Eur. Spid. (1870). 19. Æ. fasciatus, (Hahn) 1831. Salticus fasciatus, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 54 (1831). Euophrys aprica, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 4 (1848). Attus fasciatus, Westr., Ar. Suec. p. 566 (1861). Ælurops fasciatus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 384 (1870—73). Af denne overalt sparsomt forekommende Art har jeg fundet et Ex. i Norge. (59% 409. Chra. St. Drammen 1871. Gen. 9. Yllenus, Sim. Monogr. d. Att. (1868). 20. Y. v-insigmitus, (Clerck) 1757. Araneus (litera) v-insignitus, Clerck, Sv. Spindl. p. 121 (1757) = å. 234 Araneus (litera) v-notatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 123 (1757) = Q. Salticus quinquepartitus, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 41 (1834). Euophrys quinquepartita, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 27 (1848). Attus v-insignitus, Westr., Ar. Suec. p. 559 (1861). Yllenus v-insignitus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 377 (1870—73). Har Tilhold paa Marken, mellem Stene etc. paa solbeskinnede Steder; sporadisk i de sydlige Dele op til Trondhjemsfjorden. (639). Chra. St. Christiania Omegn — Frederikshald — Hvaløerne. Hamar St. Slidre i Valders. Chr.sand St. Næs Jernværk i Nedenæs. T.hjem St. Romsdalen. Subordo Citigradæ. Fam. 1. Lycosidæ. Gen. 1. Lycosa, Latr. Nouv. Dict. Hist. Nat. 24 (1804). 1. L. septemtrionalis, Westr. 1861. Lycosa septemtrionalis, Westr., Ar. Suec. p. 469 (1861). Lycosa septemtrionalis, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 272 (1872). En Art, hidtil ikke funden udenfor Norge, beskreven af Westr. efter 3 Ind., hvoraf 2 fundne allerede i 1832. Senere ere 3 Ind. erholdte, alle fra Landets sydøstlige, høiereliggende Trakter, til- dels fra Birkeregionen. (?—619). Norvegia å og 9 1832 (Westr. 1. c. p. 472). Hamar St. Dovre 9 (Westr. 1. c. p. 472) — Valders 9 og å jun. (Thorell 1. c. p. 273) — Slidre i Valders 1871, Q. 2. L. lapponica, Thor. 1870—%3. Lycosa lapponica, Thor, Rem. Syn. Sp. p. 273 i Noten, og p. 575 (1870—73). 235 En nordisk Art, opstillet af Dr. Thorell efter et Par i russisk Lapmark fundne Individer. Fra Norge har jeg ialt 13 Ind. af begge Kjøn, dels fra de sydlige subalpinske og alpinske Egne, dels fra Finmarken. (70"—619). Hamar St. Slidre i Valders — Fron i Gudbrandsdalen. T.hjem St. Jerkin paa Dovre — Holtaalen. Tromsø St. Elvenæs i Sydvaranger. 3. L. atrata, Thor. 1870—73. f Lycosa lapponica, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 273 (1870—73), pt. 2 Lycosa atrata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 576 (1870—73). En tredie nordisk Form, tidligere blot funden i enkelte Ind. i det nordlige Sverige. Fra Norge har jeg blot 2 Ind., begge Hanner, fra Fjeldtrakterne i de sydøstlige Dele; det ene er fra en Høide over Havet af 3100". (609). Hamar St. Slidre i Valders Å — Bjøberg paa Hemsedalsfjeldet å. 4. L. paludicola, (Clerck) 1757. Araneus paludicola, Clerck, Sv. Spindl. p. 94 (1757). Lycosa (Leimonia) fumigata, Koch, Die Arachn. B. 15 p. 16 (1848). Lycosa paludicola, Westr., Ar. Suec. p. 499 (1861). Lycosa paludicola, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 304 (1870—73). Paa sumpige Steder mellem Græs, sporadisk, men ofte i stort Antal, hidtil blot funden i Landets sydligste, lavere Dele. (60). Chra. St. Chistiania Omegn — Asker — Aas ved Drøbak — Holmestrand. Bb. L. carmfex, n. sp. Femina. Cephalothorace majore, latitudine longitudinem tibiæ cum patella 1mi paris æquante, breviore quam tibia cum patella 4ti paris, nigro-piloso (detrito) ut videtur concolore; parte cephalica pos- tice ultra planum thoracis parum sed distincte elevata. Abdomine nigro-fusco, vix maculato; sterno rufescente-fusco. Pedibus for- tibus, dense migro-pubescentibus, in fundo nigris, non annulatis; COX1S subtus rufescenti-fuscis. Vulva aream vel laminam oblongam, m 236 medio sulcatam, amntice attenuatam, postice dilatatam et ibi fere regu lariter quinque-angulatam, formante. Longitudime totius corporis 8Yymm; longitudine cephalothoracis 41/,mm, latitudine 4mm, Long. tibiæ cum patella 4ti paris 5'/ymm, Mas :gnotus. 0 Cephalothorax særdeles bredt og hvælvet, kortere, end 4de Benpars Tibia + Patella, omtrent af samme Bredde, som Længden af Tibia + Patella paa 1ste Benpar. Profillinien er tydelig con- cav; især er Pandedelen ophøiet. De almindelige 2 Tverfurer ere her særdeles dybe og tydelige, og løbe ned fra Skjoldets Midte mod Randen, uden dog at berøre denne eller Profilranden; de ere temmelig tætstaaende oventil, men divergere en Smule nedad. Behaaringen er hos det eneste undersøgte Ind. næsten fuldkom- men afslidt; Farven er glindsende sort, og synes at have været uden Pletter. | Abdomen er oventil mørkt brunsort med tætsiddende Haar, Undersiden ubetydeligt lysere; Haarklædningen er jevnt ensfarvet, og synes ikke at have dannet tydelige Pletter eller Punkter. Fødderne ere lange og stærktbyggede, tæt beklædte (især Fe- mur) med mørkbrune, paa Undersiden lysere rødbrune Haar, der ere temmelig fine og ofte ret udstaaende. Paa Tibia findes 3 Par Børster. Femur har paa Oversiden svage Spor af gulagtige Længde- striber i Bundfarven; Coxa er paa Undersiden ensfarvet mørkt rød- gul. Sternum er tæt bekiædt med temmelig lange, mørkt rødbrune Haar; Bundfarven brunsort uden Pletter. Mandiblerne ere sorte, glindsende. Vulva danner et aflangt Felt, fortil smalt, næsten linieformigt, bagtil udvidet til en næsten regelmæssig Femkant med nogenlunde rette Sider, og endende i en kort Spidse. Langs Midten løber en svag Fure. 8 Legemets Totall. er omtr. 8!/ym" (Abdomen er corrugeret). Længden af Cephalothorax 41/j"m, Bredden 4"m, Længden af Ab- domen 4"/4"". Længden af Femur paa 4de Benpar 4"", af samme Benpars Tibia +- Patella 51/,vm, 237 Denne Art, der er udmærket ved sit store og hvælvede Ce- phalothorax, der hos det eneste undersøgte Ind. er betydeligt større, end Abdomen, er maaske nærmest beslægtet med L. nor- vegica, Thor. og eisenti, Thor. med hvilke Arter den viser tem- melig stor Overensstemmelse i Bygningen af Vulva; men fra begge afviger den ved Formen og Skulpturen af Cephalothorax; Vulva er oventil bredere, end hos de nævnte Arter, ligesom Figuren af dens bagre Del synes at vise en bestemt Forskjel. Arten hører til de større Lycosider, og er hidtil blot fundet i et enkelt Exem- plar, en Hun. (629). Hamar St. Sollien i Gudbrandsdalen 1871. 6. L. agrestis, Westr. 1861. Lycosa agrestis, Westr., Ar. Suec. p. 480 (1861). Lycosa agrestis, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 282 (1870—73). Lycosa agrestis, Westr., Götheb. Vet. Vitt. Samh. Handl. N. F. 14, H: p. 61 (1874). Angaaende denne Forms Artsberettigelse ligeoverfor følgende er der af Dr. Thorell reist berettigede Tvivl. Vulva er hos begge hinanden særdeles lige. I Norge er denne Form eller Art neppe sjelden i de sydøstlige Dele. (62%. Chra. St. OCbristiania Omegn — Ullensaker. Hamar St. Faaberg i Gudbrandsdalen — Dovre. 7. L. arenaria, Koch 1848. Lycosa (Pardosa) arenaria, Koch, Die Arachn. B. 15 p. 36 (1848) = 9. Lycosa agricola, Thor., Rec. crit. Ar. p. 61 (1856). Lycosa arenaria, Westr., Ar. Suec. p. 476 (1861). Lycosa fluviatilis, Blackw., Sp. Great Brit. P. i. p. 31 (1861). Lycosa agricola, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 278 (1870—73). Hører til de overalt hyppigste Arter, og er udbredt over en stor Del af Landet lige op til Finmarken, altid i stort Antal. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Jarlsberg — Hvaløerne — Ullensaker — Eidsvold. Hamar St. Bang i Valders — Faaberg — Fron i Gudbrandsdalen — Domaas paa Dovre. Chr.sand St. Jæderen. 238 Bergen St. Lyster i Sogn — Hardanger. T.bjem St. Surendal — Levanger — Foldenfjord i Namdalen. Tromsø St. Tjøttø i Nordland — Maalselvdalen ved Tromsø — Bosekop i Alten. 8, L. monticola, (Clerck) 1757. Araneus monticola, Clerck, Sv. Spindl. p. 91 (1757). Lycosa monticola, Thor., Ree. erit. Ar. p. 50 (1856). Lycosa monticola, Westr., Ar. Suec. p. 487 (1861). Lycosa monticola. Thor., Rem. Syn. Sp. p. 285 (1870—73). Udbredt i ringere Antal, end foreg.; gaar idetmindste op til Trondhjemsfjorden. (639). Chra. St. Christiania Omegn — Hvaløerne. Hamar St." Bang i Valders. Chr.sand St. Christiansand. T.hjem St. Trondhjem (Westr. 1. c. p. 490). 9. L. hyperborea, Thor. 1870—73. Lycosa hyperborea, Thor., Rem. Syn. Sp..p. 293 i Noten (1870—73). Hovedarten er i 1872 opstillet efter et Par Individer, fundne i Enare Lapmark. Jeg eier 7 norske Individer af begge Kjøn, alle fra Fjeldtrakterne i Landets sydøstlige Dele, eller fra Fin- marken; flere af disse ere bestemte af Dr. Thorell (61% 709). Hamar St. Vaage i Gudbrandsdalen — Slidre i Valders — Dovre. Tromsø St. Bosekop i Alten — Elvenæs i Syd-Varanger. L. hyperborea var. pusilla, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 293 (1870—73). En mindre, og livligere farvet Varietet, beskreven paa oven- nævnte Sted efter et Par Hun-Individer, hvoraf det ene fra Norge. Hamar St. Valders (Thor. 1. c. p. 293). 10. L. cireumcimcta, n. Sp. Femina. Cephalothorace breviore quam tibia cum patella 4ti paris, longitudinem tibiæ cum patella Imi paris æquante; dense piloso, vitta lata marginali, marginem cephalothoracis ubique cingente, mec non vitta media, ad seriem oculorum anteriorum producta, luteo-oliva- 239 cea, pubescentia albida intermizta; vittis duabus lateralibus fuse:is. Abdomimne dorso antice macula sub-lanceolata ochracea notato. Pedi- bus, palpis, et mandibulis luteo-olivaceis, non annulatis, femoribus supra limea infuscata (parum expressa) notatis. Sterno obscure-fusco, immaculato. Vulva ochracea, aream mediam longitudinalem, postice m alis duabus acuminato-rotundatis dilatatam, et utrinque partem lateralem minorem, quasi scemilunatam, formante. Longitudine tottus corporis 6mm, long. cephalothoracis 2%,mm, latit. cephaloth. 2mm, Long. pedum anteriorum 8mm, 4ti paris 10mm, Mas ignotus. G Cephalothorax er temmelig slankbygget, fortil afsmalnende, ubetydeligt kortere, end Tibia + Patella af 4de Benpar, omtrent af Længde, som Tibia + Patella af lste Benpar. Profillinien er næsten ret eller ganske umærkeligt concav; Panden er skraanende mellem bagre og mellemste Øienrække, og ret nedstigende eller næsten indad-bøiet mellem forreste og mellemste Øienrække, saa- ledes, at Panden ved den sidstnævnte Øienrække bliver tydeligt fremtrædende. Behaaringen er tæt; Bundfarven gul, strækker sig uden Afbrydelse rundt hele Omkredsen af Cephalothorax, (hvis yderste Rand er kun smalt, næsten umærkeligt graabrun) samt i Midtlinien, der begynder helt fra den forreste Øienrække, udvider sig ubetydeligt mellem denne og mellemste, er særdeles smal mel- lem de 2 bagre Øienrækker, og strækker sig bagover helt til Ab- domen, efterat have udvidet sig svagt paa Midten af Skjoldet. Haarklædningen er her gul, opblandet med hvidlige Haar. Paa- begge Sider af Midtlinien strækker sig de almindelige brede, sorte Længdestriber, der naa frem helt til forreste Øienrække. Abdomen er ligeledes beklædt med tætte Haar. Hovedfarven er graagul; paa Oversiden findes fortil en aflang, i begge Ender tilspidset Plet af gul Farve. Bagenfor denne findes svagere Pletter og Baand af samme Farve, der bedst kunne sees, om Ind. er ned- sænket i Fluidum; der vil da vise sig temmelig tydeligt 2 smaa runde Pletter, og bagenfor disse 3 korte Tverbaand, der bag- til aftage i Bredde. Undersiden af Abdomen er graabrun med 240 lysere Punkter paa Siderne, og et større lysere Felt nær Mamil- lerne. Å Sternum er ensfarvet brunsort, og svagt behaaret. Fødderne ere temmelig stærkt haarklædte; paa Femur findes 2 Par Børster, hvoraf det inderste Par længst; Tibia har diverse uregelmæssigt stillede Børster, ligesom Tarsus. Paa Tibia og Tarsus, sparsommere paa Femur, findes enkelte længere, ret udstaaende Haar. Farven er paa Undersiden næsten ensfarvet graagul; paa Oversiden ere Coxa og Trochanter kantede med graabrunt, Femur og Tibia samt Patella have her temmelig svage graabrune Længde- striber, medens Tarsus og Metatarsus ere ensfarvede. Børster og Haar ere sorte. Vulva er hos det eneste undersøgte Ind. characteristisk, og ulig enhver anden Arts, som jeg har havt Anledning til at under- søge. Som hos de fleste Arter bestaar den af et.aflangt Midtparti, der hæver sig en Smule frem over Sidedelene. Dette er i sin forreste Del jevnbredt eller fortil ganske ubetydeligt udvidet, og forholdsvis bredt; bagtil udvider det sig paa begge Sider uregel- mæssigt til 2 Fløie med stumpe Hjørner, og har jevnt afrundet eller næsten ret Grundflade. Sidedelene vise sig paa hver Side som et halvmaaneformigt Felt, der vender sin Hulning indad mod den øvre Rand af Midtpartiets bagre Fløie, og kunne næsten sammen- lignes med Hankerne paa en Krukke. Farven af Vulva er graagul, ensfarvet. Totall. af Legemet er 67"; Længden af Cephalothorax er 23/,"", Bredden 2"", Længden af Tibia + Patella af 4de Benpar er 3"", Totall. af det første Benpar er omtr. 87": omtr. samme Længde har 3die og 4die, medens 4de Benpar har en Længde af 10-", å er ubekjendt. Af denne Art, der synes at være nærmest beslægtet med L. migriceps, har jeg kun fundet et Ind., en Hun. (619 209. Hamar St. Faaberg i Gudbrandsdalen, 1872. 241 11. L. palustris (Lin.) 1758. Aranea palustris, Lin., Syst. Nat. ed. 10. tom. 1. p. 623 (1758). Lycosa paludosa, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 14 (1834). Lycosa tarsalis, Westr., Ar. Suec, p. 490 (1861). Lycasa erxigua, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 29 (1861). Lycosa palustris, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 288 (1870—73). Hører til de i Norge talrigst utbredte Lycosider, og mangler neppe fra nogen hidtil undersøgt Localitet. Paa Fjeldsiderne gaar den op i og over Birkeregionen, og forek. i Finmarken lige ud paa de yderste Øer i Ishavet. (715). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Drammen — Enebak — Eidsvold — Hvaløerne — Ullensaker — Hallingdal — Thelemarken. - Hamar St. Bang i Valders — Aasæt i Rendalen — Filefjeld — Faaberg i Gud- brandsdalen — Domaas. | Chr.sand St. Christiansand — Stavanger — Jæderen. Bergen St. Hardanger — Bergen — Søndfjord — Voss — Søndmør. T.hjem St. Surendal — Romsdalen — Namdalen — Levanger — Opdal paa Dovre — Rennebo. Tromsø St. Bodø — Tromsø — Bosekop i Alten — Kistrand i Porsanger — Elvenæs i Sydvaranger — Vadsø — Stappen ved Nordeap. å 12. L. fulvipes, n. sp. Mas. Uephalothorace antice attenuato, longitudinem tibiæ cum patella 4ti paris fere æquante; pubescentia obscure fusca, ad marginem cephalothoracis viz clariore. Abdomine (detrito) o0b- sceure fusco, antea macula oblonga lutea, parum expressa, notato. Stermo fusco, pilis longioribus obscure griseis conspersis. Pedi- bus luteo-brumneis, concoloribus, coxis et trochanteribus infuscatis; metatarsis parum incrassatis et plumato-pilosis, fere ut im L. palu- stris..Palpis et mandibulis obscure fuseis; bulbo genitali parum inflato, subtus spina longiore, recta, oblique foras et antertora ver- sus directa, instructo, spina altera brevissima å latere bulbi exeunte. Longitudine totius corporis 5mm; long. cephalothoracis 23/ mm, latitudine ejus 2mm, Long. pedis 4ti paris 10mm, Femina ignota. | Vidensk -Selsk Forh. 1875. 16 242 3 Cephalothorax er slankt, fortil stærkt afsmalnende med frem- skydende Hoveddel og stærkt indkneben Rand over Mandiblerne; det har samme Længde, som Tibia + Patella af 4de Benpar, og samme Bredde, som Tibia + Patella af Iste Benpar. Profillinien er næsten ret eller umærkeligt concav; Panden nedadskraanende mellem de 2 bagre Øienrækker, ligesom dens ret nedstigende Del begynder allerede ovenfor den mellemste Øienrække. Beklæd- ningen synes at være temmelig tynd, idet Haarene ere korte, og tiltrykte, om end jevnt udbredte; Bundfarven er overalt sort, Haa- rene mørkt graabrune, mod Randen af Skjoldet ubetydeligt lysere og længere; Baand eller Pletter synes at mangle. Abdomen er sort med korte brunlige Haar, der hos de 2 undersøgte Individer ere temmelig stærkt afslidte. Fortil sees Ar- tydning til en lysere aflang Plet, samt enkelte lysere Punkter nedad Oversiden. Sternum er brunsort, ensfarvet, med længere Haar; Mandiblerne mørkt graabrune. Fødderne ere ensfarvede, rødgule, uden Ringe eller Striber. Coxa og Trochanter ere især paa Oversiden mørkere rødbrune, end de øvrige Fodled. Femur og Patella ere beklædte med korte graa- hvide, lidet fremtrædende Haar, samt have enkelte Børster paa de 2 bagre Benpar; paa Tibia ere Haarene længere, ligesom her findes en uregelmæssig Række af tiltrykte, temmelig lysbrune Børster langs den indre Rand. Tarsus og Metatarsus har paa de forreste Benpar foruden 3 Par mørkfarvede Børster et stort Antal tætte udspærrede Haar, omtrent som hos L. palustris. Palperne ere mørke graabrune, tæt beklædte med lange sorte Haar. Bulbus genitalis er temmelig slankbygget, og ikke bredere, end Pars tibialis: paa Undersiden findes en enkelt tilspidset Pro- ces, der er fuldkommen ret, og rettet skraat udad og fremad; en anden særdeles kort Proces findes under den ydre Rand af Bul- bus. Hele Undersiden af Bulbus er sort med en kortere Haarbe- klædning, | Legemets Totall. er 5""; Længden af Cepbalothorax 2%/j=m, Bredden 2"", Længden af Tibia + Patella af 4de Benpar er omtr. 243 23//mm. af Tibia + Patella af lste Benpar 27". Totall. af de 3 første Benpar omtr. 77”, af 4de Benpar næsten 107", Q er ubekjendt. Af denne, maaske arctiske Art har jeg fundet 2 Ind., begge Hanner; de ret udstaaende Haar paa Tarsus og Metatarsus paa de forreste Benpar antyde, at den lever paa fugtige Steder, og fører en med L. palustris overensstemmende Levemaade. (69" 40"). Tromsø St. Tromsø, 1872. 13. L. herbigrada, Blackw. 1857. Lycosa herbigrada, Blackw., Ann. Mag. Nat. Hist. 2 Ser. vol. 20. p. 285 (1857). Lycosa albolimbata, Westr., Ar. Suec. p. 482 (1861). Lycosa herbigrada, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 22 (1861). Lycosa herbigrada, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 282 11870—73). Hører til de sparsomt forekommende Arter, hvoraf jeg blot har enkelte Ind. fra Landets sydligste Dele. Maaske forek. den lige op til Trondhjemsfjorden, fra hvilken Localitet et Ex., der af Westr. ansees som sandsynligvis tilhørende denne Art, er taget af Prof. Boheman. (639). Chra. St. Christiania Omegn. Chr.sand St. Stavanger. T.hjem St. Throndhjem, (Westr. 1. c. p. 483). 14. L. migriceps, Thor. 1856. Lycosa nigriceps, Thor., Ree. crit. Ar. p. 56 (1856) = 9. Lycosa saccigera, Westr., Ar. Suec. p. 483 (1861). Lycosa nigriceps, Westr., Ar. Suec. p. 486 (1872). Lycosa nigriceps, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 283 (1870—73). Hidtil alene fundet langs Kysten, hvor den gaar ud paa Øer og Holmer i den ydre Skjærgaard, og paa flere Steder synes at forek. talrigt. Den gaar mod Nord idetmindste til Nordland. (65. Chra. St. Hvalsnø. Chr.sand St. Cbristiansand — Lillesand — Stavanger. EL hjem St. Frøerne — Foldenfjord i Namdalen. Å 16 244 15. L. lugubris, (Walck.) 1802. Aranea lugubris; Walck., Faune Par. tom. 2. p. 239 (1802). Lycosa silvicultriz, Koch, Die Arachn. B. 3. p. 25 (1836). Lycosa (Pardosa) alacris, Koch, Die Arachn. B. 15. p. 39 (1848). Lycosa silvicola, Westr., År. Suec. p. 474 (1861). Lycosa lugubris, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 27 (1861). Lycosa lugubris, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 276 (1860—73). Alm. mellem tørt Løv over den største Del af Landet lige op i Finmarken. Paa Fjeldsiderne i Landets sydlige Dele stiger den op i Birkeregionen. (71%). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Drammen — Hvaløerne — Frederiks- hald — Jarlsberg — Thelemarken — Ullensaker. Hamar St. Faaberg i Gudbrandsdalen — Rendalen — Bang og Slidre i Valders. Chr.sand St. Nedenæs — Christiansand — Arendal — Lillesand. Bergen St. Lyster — Søndmør — Lærdal. T.hjem St. Surendal — Romsdalen — Opdal paa Dovre — Røraas — Folden- fjord i Namdalen. Tromsø St. Tjøttø i Nordland — Tromsø — Maalselvdalen — Bosekop i Alten — Vardø. 13 L. lignaria (Clerck) 1757. Araneus lignarius, Clerck, Sv. Spindl. p. 90 (17571. Lycosa lignaria, Westr., Ar. Suec. p. 493 (1861). Lycosa lignaria, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 294 (1870—73). En nordisk Art, hidtil ikke 'fundet udenfor Scandinavien. Den har i Norge en temmelig vid Udbredelse, og forek. vistnok i de fleste af Landets Naaleskove op til Trondhjemsfjorden; den træffes enkeltvis under Bark i gamle Træstubber, paa Gjærder etc. Langs Vestkysten er den sjelden, ligesom den i vertical Retning neppe overskrider Naaletrægrændsen. (639). Chra. St. Christiania Omegn — Frederikshald — Ringerike — Ullensaker — Thelemarken. ” Hamar St. Bang og Slidre i Valders — Høndslen — Faaberg og Vaage i Gud- brandsdalen. Bergen St. Lærdal. T.hjem St. Romsdalen. 245 17. L. norvegica, Thor. 1870—73. Lycosa norvegica, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 296 i Noten (1870—73). Denne med L. lignaria nærbeslægtede Art, som dog med Lethed kan adskilles fra denne ved Formen af Vulva, er opstillet i 1873 efter 3 i Valders fundne Hun-Individer, og hidtil neppe be- mærket udenfor Norge. Ligesom flere andre nordiske Lycosider forek. den i de subalpine Skovtrakter i Landets sydlige Dele samt i Finmarken, fra hvilke Steder jeg har ialt 10 Ind.; blandt disse findes flere Hanner, som af Dr. Thorell, (for hvem Hannen var ubekjendt ved Artens Opstilling), ere anseede som tilhørende denne Art. (709). ; Chra. St. Thelemarken. Hamar St. Valders (Thor. 1. ce. p. 297) — Slidre i Valders, 1871. Tromsø St. Elvenæs i Sydvaranger 1871. — Vadsø 1871. 18. L. eisenti, Thor. 1875. Lycosa eisenit, Thor., Tijdschr. v. Entom. D. 18. p. 106 (1875). Lycosa eisenit, Thor., Kgl. Vet. Akad. Handl. B. 13. No. 5, p. 145 (1875). En tredie nordisk Art, nærmest beslægtet med L. norvegica, opstilledes (24 Marts 1875) efter Ex. fra svensk Lapland. I Norge har jeg fundet et enkelt Ex.i Finmarken, hvilket af Dr. Thorell er bestemt som henhørende under denne Art. (7059). Hannen er endnu ukjendt. Tromsø St. Vadsø 1871. 19. L. amentata, (Clerck) 1757. AÅraneus amentatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 96 (1757). Lycosa saccata, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 108 (1831). Lycosa (Leimonia) paludicola, Koch, Die Arachn. B. 15. p. 10 (1848). Lycosa amentata, Westr., Ar. Suec. p. 496 (1861). Lycosa saccatå, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 26 (1861). Lycosa amentata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 298 (1870—73). 246 Paa fugtige Steder udbredt alm. over den største Del af Lan- det lige op i Finmarken. Paa Fjeldene i de sydlige Dele stiger den op i Birkebeltet, eller endnu høiere. (719). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Ullensaker — Hvaløerne — Ene- bak i Smaalenene — Thelemarken — Jarlsberg — Hemsedalsfjeld. Hamar St. Elverum — Land — Valders — Overalt i Gudbrandsdalen — Dovre — Filefjeld. Chr.sand St. Næs Jernværk i Nedenæs — Arendal — Christiansand — Jæ- deren — Stavanger. Bergen St. Hardanger — Bergen — Lyster — Søndfjord — Manger — Voss. 'T:hjem St. Surendal — Romsdalen — Søndmør— Namdalen — Beitstaden. Tromsø St. Lofoten — Tromsø — Maalselvdalen — Hammerfest — Kistrand i Porsanger — Elvenæs i Varanger — Vadsø. 20. L. thorelli, n. sp. Femina. Cephalothorace breviter ovato, migro-fusco, mar- gine summo in fundo levissime testaceo. Abdomimne nigro-piloso, sat umicolore; stermno obseure fusco, breviter piloso. Pedibus longioribus, testaceis, fusco-anmmulatis; coxis subtus lutescentibus; ti- biis 1mi paris aculeis quinque paribus armatis. Mandibulis fuscis, palpis nigro-ammulatis. Vulva antice foveam angustatam testaceam, margine anteriore truncatam, formante; posteriora versus in aream magnam testaceam, im medium elevationem obscure fuscam, fere quadratam includentem, dilatata. Longitudine corporis totius 8% mm; long. cephalothoracis 4mm; latitudine ejus 3'/ymm, | Mas (versimiliter hujus speciei). Cephalothorate, abdomine, sterno, et mandibulis, ut in femina; cephalothorace breviore, quam tibia cum patella 4ti (et 1mi) paris, longitudini femoris 1mi paris fere æquante. Pedibus longis, ut in femina armatis; palpis testa- ceis, annulatis; bulbo genitali migro, piloso, apice sat inflato, spinis duabus brevioribus armato; illis a latere visis ad basin approximatis, versus apicem divergentibus. | Longitudine corporis totius S'ymm; long. cephalothoracis 4mm; latitudine ejus 3mm; long. fcmoris Imi paris 4mm, 4ti paris 4Yymm; 247 long. tibiæ cum patella 1mi paris 5mm, 4ti paris 5mm; long. tarsi cum metatarsi 1mi paris 5%ymm, 4ti paris 7%/gmm. & Cephalothorax er bredt ægformigt og hvælvet, med noget fremskydende Pandedel. og svagt concav Profillinie. Panden er mellem de 2 bagre Øienrækker svagt nedadskraanende. Beklæd- ningen synes at have været temmelig korthaaret, men er noget afslidt paa det eneste undersøgte Individ; Bundfarven er brunsort, noget lysere langs Profillinien og paa hver Side af de fra denne ned mod Randen af Cephalothorax løbende Tverfurer. Hoveddelen er overalt sortagtig. Haarklædningen er ensfarvet brunsort, og der findes intet Spor af Baand eller Pletter; dog mangler Haar- klædningen næsten ganske langs Profillinien. Abdomen er mørk- brun uden tydelige Tegninger, med enkelte graabrune eller graa Haar. Sternum ensfarvet mørkbrun, særdeles korthaaret, saa at den glindsende Bundfarve er temmelig tydeligt gjennemskinnende. Fødderne ere stærkt haarklædte, Bundfarven graagul med mørk- brune, ikke skarpt begrændsede Ringe, (der ere stærkest fremtræ- dende, naar Individet ligger i Spiritus). Fodleddene ere lange, men da enkelte af dem mangle, kan intet nølagtigt opgives om hvert enkelts relative Længde; Coxa er paa Undersiden ensfarvet graa- gul. Tibia har paa Forsiden 5 Par lange Børster. Palperne ere farvede som Fødderne med lysere Ringe, Man- diblerne ere ensfarvet mørkbrune, glindsende. Vulva danner (tydeligst seet i Spiritus) i sin forreste Del en liden, fortil afrundet Grube, der næsten har Form af et Nøglehul, og er af en gulagtig Farve. Bagenfor denne Grube udvider Vulva sig betydeligt, og danner et bredt, pæreformigt Felt, ligeledes af . lys Farve, men den største Del af dette Felt udfyldes i Midten af et noget ophøiet, brunagtigt Skjold, der i Midten har Antydning til en sort Linie, og som støder umiddelbart op til Vulvas bagre Grundlinie, der danner en næsten ret Linie. Legemets Totall. er 8%/,""; Længden af Cephalothorax er 4"", Bredden 31/,"". Længden af Femur paa Iste Benpar 3"", af Patella 248 + Tibia 4./j"m, Paa 3die Benpar har Patella + Tibia en Længde DE & (sandsynligvis af denne Art). Cephalothorax og Abdomen ere af Form, Farve og Beklædning, som hos Hunnen. Cephalo- thorax er tydeligt kortere, end Tibia + Patella af 4de Benpar, eller omtrent af samme Længde, som Femur af 1ste Benpar. Fødderne farvede, som hos Hunnen, og forholdsvis lange og tynde. Femur har paa Oversiden 3 lange Børster (de 2 nederste længst), samt desuden fortil 2 Børster nær Spidsen. Tibia har, ligesom hos Hunnen, 5 Par Børster langs den indre Side, Tarsus 3- Par. Sternum og Mandiblerne ere som hos Hunnen. Bulbus genitalis er brunsort og i sin ydre Del stærkt excaveret; den bagre Del er stærkt udsvulmet, og bærer paa den indre Side 2 korte Processer af sort Farve; seede fra Siden vise disse Pro- cesser sig som en enkelt, med dobbelt, divergerende Spidse. Den skaalformige Ydervæg af Bulbus er tæt beklædt med sorte Haar. Pars tibialis og Pars femoralis ere omtrent lige lange. Legemets Totall. er 8'/,7", Længden af Cephalothorax 4"m, - Bredden 37”, Paa lste Benpar har Femur en Længde af 4"", Pa- tella + Tibia 5"", Tarsus + Metatarsus 5%,"". Paa 4de Benpar har Femur en Længde af 4%/,"", Patella + Tibia 5"”, Tarsus + Metatarsus mellem 73, og 8"". Af denne characteristiske Art har jeg en Han og en Hun, begge fra Dovre. Hunnen er især kjendelig ved Formen af sin Vulva, Hannen ved sine overordentlig lange Fødder. Det er sand- synligt, at begge de beskrevne Individer tilhører samme Art, skjønt Føddernes Længde synes at være ikke ubetydeligt større hos den beskrevne Han, end hos Hunnen; maaske er den beskrevne Han en distinct Art. Arten hører til den Gruppe af de nordiske Lyco- sider, der have et større Antal Børster langs den indre Side af det forreste Fodpars Tibier. (62" 20. Hamar St. ' Dovre å og £- 249 21. L. pullata, (Clerck) 1757. Araneus pullatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 104 (1757). Lycosa (Leimonia) pullata, Koch, Die Arachn. B. 15. p. 25 (1848). Lycosa pullata, Westr., Ar. Suec. p. 501 (1861). Lycosa obscura, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 28 (1861). Lycosa pullata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 305 (1870—73). Især paa fugtige Steder alm. paa de fleste hidtil undersøgte Localiteter op til Finmarken, og hører til Landets hyppigste Arter (719). | Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Asker — Ullensaker — Frederiks- hald — Enebak. Hamar St. Valders. Chr.sand St. Nedenæs — Christiansand — Jæderen — Stavanger. Bergen St. Hardanger — Bergen — Søndfjord — Manger. T.hjem St. Hevne — Namdalen. Tromsø St. Tjøttø i Nordland — Tromsø — Vadsø. 22. L. prativaga, Koch 1870. Lycosa prativaga, Koch, 41 Jahrb. K. K. Gelehrt. Gesellsch. Krakau p. 43 (1870). Lycosa prativaga, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 306 (1870—73). Denne oprindelig fra det sydlige Mellem-Europa bekjendte Art, der først 1 de senere Aar er paavist i Sverige, er vidt udbredt i Norge, hvor den hist og her optræder i stort Antal indtil oven- for Fjeldryggen. Vulva stemmer ganske betydeligt overens med den hos foreg. Art, er dog mindre, og viser en ubetydelig, skjønt constant Afvigelse fra denne. (63). Chra. St. Hvaløerne — Ullensaker — Drammen. Hamar St. Valders. T.hjem St. Røraas. 23. L. riparia, Koch 1848. Lycosa (Leimonia) riparia, Koch, Die Arachn. B. 15. p. 29 (1848). Lycosa riparia, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 307 (1870—73). 250 Af denne Art, der ifølge Dr. Thorell er ny for Skandinavien, eier jeg et enkelt Individ, en Han, fra det sydlige Norge. Hunnen er ikke kjendt med Sikkerhed. (609). Hamar St. Slidre i Valders, en 3, 1871. 24. L. permiz, Thor. 1870—73. Lycosa perniz, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 380 (1870—73). Denne Art er af Dr. Thorell paa ovenciterede Sted opstillet i 1872 efter nogle Ex. fra Herjedalen i Sverige; ifølge en fra samme Forf. modtaget senere Meddelelse anser han dog maaske Hunnen af denne Art som synonym med den hidtil ukjendte Art af foreg. (L. riparia). Alle de Ex., som jeg har fra Norge, ere Hunner; indtil videre opføres begge Arter som skilte. (629). Chra. Si. Christiania Omegn — Asker. | Hamar St. Valders (Slidre og Bang Prgd.) — Gudbrandsdalen (Faaberg og Fron). Gen. 2. Tarentula, Sund. Consp. Arachn. (1833). 25. IT. fabrilis, (Clerck) 1757. Araneus fabrilis; Clerck, Sv. Spindl. p. 86 (1757). Lycosa melanogaster, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 102 (1831). Lycosa fabrilis, Westr., Ar. Suec. p. 505 (1861). Tarentula fabrilis; Thor., Rem. Syn. Sp. p. 309 (1872). Denne i Europa vidt udbredte Art synes at være sparsomt forekommende i Norge. (609). Chra. St. Christiania Omegn. 26. T. inquilina, (Clerck) 1757. Araneus inquilinus; Clerck, Sv. Spindl. p. 88 (1757). Araneus nivalis, Clerck, Sv. Spindl. p. 100 (1757). Lycosa Schmidtii; Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 58 (1834). Lycosa (Tarentula) fabrilis, Koch, Die Araebn. B. 14. p. 168 (1848). 251 Lycosa inquilina, Westr., Ar. Suec. p. 507 (1861). Tarantula inquilina, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 312 (1870—73). Sporadisk i Naaleskove over hele det sydlige Norge, idet- mindste op til Dovre; sparsommere langs Kysten. (629). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Holmestrand — Hvaløerne — Ullensaker. Hamar St. Faaberg i Gudbrandsdalen — Fron i Do. Chr.sand St. Christiansand. 27. T. pinetorum, Thor. 1856. Tarentula pinetorum, Thor., Rec. cerit. Ar. p. 58 (1856). Lycosa pinetorum, Westr., Ar. Suec. p. 509 (1861). Tarentula pinetorum, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 316 (1870—73). Synes at være udbredt over en stor Del af Landet, men fore- kommer overalt forholdsvis sparsomt. Den har sit Tilhold i Naale- skove. (69* 20). Chra. St. Christiania Omegn. Hamar $t. Faaberg i Gudbrandsdalen. T.hjem St. Namdalen. Tromsø St. Maalselvdalen ved Tromsø. € 28. T. andrenwora, (Walck.) 1895. Lycosa andrenivora, Walck., Faune Frang. Ar. p. 23 (1825). Lycosa sabulosa, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 16 (1831). Lycosa (Tarentula) inquilina, Kocb, Die Arachn. B. 14. p. 163 (1848). Lycosa barbipes, Westr., Ar. Suec, p. 511 (1861). Lycosa andrenivora, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 20 (1861). Tarentula andrenivora, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 318 (1870—73). Hidtil alene fundet i et enkelt Ex. i de sydlige Dele. (589 405). Chr.sand St. Jæderen 1873, en Q. 29. T. nemoralis, (Westr.) 1861. f Tarentula nivalis, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 199 (1848). Lycosa nemoralis, Westr., År. Suec. p. 472 (1861). . Tarentula meridiana, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 274 (1870—73). Tarentula nemoralis, Westr., Götheb. Vet. Vitt. Samb. Handl. N. F. 14 H. p. 60 (1874). 252 Hører til de i Landets sydligere Dele hyppigst optrædende Arter, og forek. i Regelen i stort Antal mellem tørt Løv i Skove og Lunde. Mod Nord er den endnu ikke fundet ovenfor Trond- hjemsfjorden. (63). | Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Hvaløerne — Fredrikshald. Hamar St. Slidre i Valders — Faaberg i Gudbrandsdalen. Chr.sand St. Nedenæs. Bergen St. Lyster. T.hjem St. Surendal, 30. - T. trabalis, (Clerck) 1757. Araneus trabalis, Clerck, Sv. Spind. p. 97 (1757). Lycosa vorax, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 105 (1831). Lycosa (Tarentula) vorax, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 173 (1848). Lycosa trabalis, Westr., Ar. Suec. p. 513 (1861). Tarentula trabalis, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 321 (1870—73). Synes at forek. forholdsvis sparsomt i Norge. Jeg har den alene fra 3 Localiteter, og blot i enkelte Ex. (609). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Skien. 31. T. aculeata, (Clerck) 1757. Araneus aculeatus, Clerck, Sp. Spindl. p. 87 (1757). Lycosa cursor, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 17 (1831). Lycosa (Tarentula) tæniata, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 178 (1848). Lycosa tæniata, Westr., Ar. Suec. p. 515 (1861). Lycosa cursor, Westr., Ar. Suec. p. 517 (1861). Tarentula aculeata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 323 (1870—73). Talrig paa de fleste undersøgte Localiteter fra de sydligste Dele op i Finmarken; paa Fjeldsiderne stiger den op i Birke- regionen. (719). Chra. St. Christiania Omegn — Asker — Fredrikshald — Hvaløerne. Hamar St. Faaberg og Fron i Gudbrandsdalen — Dovre — Kvienfjeld i Ringebo — Rendalen paa Hedemarken — Slidre og Bang i Valders — Filefjeld. Chr.sand St. Lillesand — Christiansand — Stavanger. Bergen $8t. Bergen — Søndmør. 253 T.hbjem St. Hitteren — Romsdalen — Surendal — Opdal — Røraas — Nam- dalen. Tromsø St. Komagfjord og Bosekop i Alten — Vadsø — Elvenæs i Syd-Var- anger. 32. IT. pulverulenta, (Clerck) 1757. Araneus pulverulentus, Clerck, Sv. Spindl. p. 93 (1757). Lycosa (Tarentula) cuneata, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 183 (1848). Lycosa pulverulenta, Westr., Ar. Suec. p. 518 (1861). Lycosa rapazx, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 21 (1861). Tarentula pulverulenta, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 328 (1870—73). Hører tilligemed foreg. til de i Norge hyppigst forekommende Arter af denne Slægt. Mod Nord findes den op til det sydlige Finmarken, og gaar paa Fjeldene op i Birkebeltet. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Drammen — Drøbak — Ullensaker. Hamar St. Bang i Valders — Faaberg i Gudbrandsdalen — Filefjeld. Chr.sand St. Christiansand — Stavanger. Bergen St. Voss — Bergen — Søndfjord. T.hjem St. Romsdalen — Drivdalen paa Dovre — Surendalen — Namdalen. Tromsø St. Tromsø. 33. T. cuneata, (Clerck) 1757. Araneus cuneatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 99 (1757). Lycosa (Tarentula) clavipes, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 190 (1848). Lycosa cuneata, Westr., Ar. Suec. p. 521 (1861). Tarentula cuneata, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 830 (1870—73). Temmelig sparsomt udbredt i de lavere Dele af det sydlige Norge. (619). Chra. St. Christiania Omegn — Ullensaker. Hamar St. Slidre i Valders. 34. T. cinerea, (Fabr.) 1793. Aranea cinerea, Fabr., Ent. Syst. B. 2. p. 423 (1793). 254 Lycosa lynz, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 13 (1834). Arctosa cinerea, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 123 (1848). Lycosa cinerea, Westr., Ar. Suec. p. 523 (1861). Lycosa halodroma, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 23 (1861). Trochosa cinerea, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 332 (1870—73). Synes udelukkende at tilhøre Vestkysten, hvor den forek. paa enkelte Localiteter i sandige Egne, men her i temmelig stort Antal. (639). | T.hjem St. Surendal — Romsdalen. 35,; 1, piciå, (Hahn) 18831. Lycosa picta, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 106 (1831). Arctosa picta, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 130 (1848). Lycosa picta, Westr., Ar. Suec. p. 525 (1861). Lycosa picta, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 25 (1861). Trochosa picta, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 335 (1870—73). Hidtil blot fundet i Landet paa en enkelt Localitet, hvor den forekom sparsomt blandt Sand og carices. (589 30%. Chr.sand St. Jæderen ved Gaarden Orre, 1873. 36. - T. ruricola, (De Geer) 1778. Aranea ruricola, De Geer, Mém. vol. 7, p. 282 (1778). Lycosa alpina, Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 57 (1834). Trochosa ruricola, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 138 (1848). Lycosa ruricola, Westr., År. Suec. p. 526 (18611. Lycosa campestris, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 18 (1861). Trochosa ruricola Thor., Rem. Syn. Sp. p. 336 (1870—73). Alm. i Løvskove under Stene over den største Del af det syd- lige Norge, idetmindste op til Trondhjemsfjorden. Paa Fjeldsiderne stiger den neppe op over Naaletrægrændsen. - (64). Chra. St. Christiania Omegn — Ullensaker — Asker — Hvaløerne — Holmestrand — Drammen ke: Eidsvold — Thelemarken. Hamar $t. Bang i Valders — Elverum — Faaberg i Gudbrandsdalen — Fron i Do. 255 Chr.sand St. Christiansand — Drivdalen paa Dovre. Bergen St. Søndmør — Lindaas. T.hjem St. Romsdalen — Surendal. 37. TT. terricola, (Thor.) 1857. + Trochosa trabalis, Koch, Die Arachn. B, 14, p. 141 (1848). Trochosa terricola, Thor., Rec. erit. Ar. p. 62 (1856). Lycosa terricola, Westr., Ar. Suec. p. 529 (1861). Lycosa agretyca, Blackw., Sp. Great Brit. B. 1. p. 17 (1861). Trochosa terricola, Thor., Rem. Syn. Sp. p, 339 (1870—73). Forek. mindre hyppigt, end foreg. Art, men har i Norge omtr. den samme geographiske Udbredelse. (655). Chra. St. Christiania Omegn — Hvaløerne — Jarlsberg. Hamar St. Løsset i Elverum — Faaberg i Gudbrandsdalen. Chr.sand St. Arendal — Jæderen. Bergen St. Hardanger. T.hjem St. Romsdalen — Yttre Namdalen. 38. T, insignita, Thor. 1872. Trochosa insignita, Thor., Öfv. Kgl. Vet. Ak. Förh. 1872. p. 160 (1872). Af denne udmærkede Art, nylig beskreven af Dr. Thorell efter et enkeit Ex. fra Disco-Øen paa Grønland, har jeg sikre Individer (alle seede af Thorell) fra 4 vidt adskilte Punkter af Landet. Maaske tør den antages at være en arctisk Form, der i Norge har sin fornemste Udbredelse i Finmarken. Fra de ? foregaaende Arter, med hvem den er nærmest beslægtet, lader Hunnen sig let skille ved Formen af Vulva. (71”—619). Hamar St. Slidre i Valders 1871, en I. T.hjem St. Foldenfjord i Namdalen, Juli 1871, en ung %. Tromsø St. Komagfjord i Alten, 1873, en Q. — Kistrand i Porsanger, Juli 1872, en ung å. 256 Gen. 3. Pirata, Sund. Consp. Araehn. (1848). 39. P. leopardus, (Sund.) 1833. Lycosa leopardus, Sund., Vet. Ak. Handl. f. 1832, p. 189 (1833). Lycosa leopardus, Westr., Ar. Suec. p. 522 (1861). Lycosa cambrica, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 32 (1861). Pirata leopardus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 331 (1870—73). Sparsomt i de sydlige Dele, hvor alene enkelte Individer ere fundne. (60). Chra. St. Christiania Omegn — Ullensaker. 40. P, piraticus, (Clerck) 1757. Aroneus piraticus, Clerck, Sv. Spindl. p. 102 (1757). Lycosa piratica, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 107 (1831). Lycosa (Potamia) piratica, Koch, Die Arachn. B. 15. p. 1 (1848). Lycosa piratica, Westr., Ar. Suec. p. 532 (1861). Pirata piraticus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 341 (1870—73). Paa fugtige Steder, ved Vandbredder, alm. fra de sydligste Dele op til Finmarken, og hører idethele til de videst udbredte Arter. (709). Chra. St. Christiania Omegn — Hvaløerne — Ullensaker. Hamar St. Eidskogen — Valders — Fron i Gudbrandsdalen. Chr.sand St. Lillesand — Arendal. Bergen St. Bergen — Søndfjord. T. hjem St. Romsdalen — Drivdalen paa Dovre. Tromsø St. Tromsø. 41. P. hygrophilus, Thor. 1873. t Lycosa piscatoria, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 34 (1861). Pirata hygrophilus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 343, og p. 579 (1870—78). Af denne med foreg. temmelig nær beslægtede Form har jeg 8 Individer fra en enkelt Localitet i Landets sydligste Dele. (599). Chra. St. Hvaløerne, 1871. 257 42. P. piscatorius, (Clerck) 1757. Araneus piscatorius; Clerck, Sv. Spindl. p. 103 (1757). Trochosa umbraticola, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 137 (1848). Lycosa piscatoria, Westr., Ar. Suec. p. 530 (1861). Pirata piscatorius, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 339 (1870—73). Alene et enkelt Ind. er hidtil fundet i Landets sydligste Dele. (589 305). Chr.sand St. Arendal 1871, en Å. 43. P. uliginosus, Thor. 1856. Potamia uliginosa, Thor., Rec. erit. Ar. p. 111 (1856). Lycosa uliginosa, Westr., Ar. Suec. p. 533 (1861). pt. Pirata uliginosus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 346 (1870—73). Af denne Art har jeg ligeledes kun fundet et enkelt Ind. Landets' sydligste Dele. (599). Chra. St. Hvaløerne 1871, en 9. Gen. 4. Dolomedes, Latr. Nouv. Dict. Hist. Nat. tom. 24 (1804). 44. D. fimbriatus, (Clerck) 1757. Araneus fimbriatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 106 (1757). Araneus undatus, Clerck, Sv. Spindl. p. 100 (1757). Dolomedes fimbriatus, Hahn, Die Arachn. B. 1. p. 14 (1831). Dolomedes fimbriatus, Koch, Die Arachn. B. 14. p. 116 (1848). Dolomedes fimbriatus, Westr., År. Suec. p. 535 (1861). Dolomedes ornatus, Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 39 (1861). Dolomedes fimbriatus; Thor., Rem. Syn. Sp. p. 346 (1870—73). Paa fugtige Steder, hyppig blandt Mos og Carices idetmindste op til Nordland. (65. Chra. St. Christiania Omegn —. Fredrikshald — Thelemarken — Hvaløerne — Ullensaker. i - Hamar St. Grundset i Elverum — Slidre i Valders — Hallingdal. Chr.sand St. Nedenæs — Arendal. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. E 17 258 Bergen St. Hardanger. T.hjem St. Hevne — Foldenfjord i yttre Namdalen. = 45. D. plantarius, (Clerck) 1757. Araneus plantarius, Clerck, Sv. Spindl. p. 105 (1757). Dolomedes riparius; Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 59 (1834). Dolomedes fimbriatus, Westr., Ar. Suec. p. 535 (1861). pt. Dolomedes plantarius, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 346 (1870—73). Af denne (ikke skarpt begrændsede) Art har jeg kun fundet et enkelt Ind. i Landet. (609). Chra. St. Christiania Omegn, en G. Gen. 5. OQeyale, Sav. & Aud. Deser. de IEgypte, ed. 2. tom. 22 (1827). 46. 0. mirabilis, (Clerck) 1757. Araneus mirabilis; Clerck, Sv. Spindl. p. 108 (1757). Dolomedes mirabilis; Hahn, Die Arachn. B. 2. p. 35 (1834). Qcyale mirabilis; Koch, Die Arachn. B. 14. p. 107 (1848). Ocyale mirabilis; Westr., Ar. Suec. p. 537 (1861). Dolomedes mirabilis; Blackw., Sp. Great Brit. P. 1. p. 37 (1861). Ocyale mirabilis; Thor., Rem. Syn. Sp. p. 349 (1870—73). I ringe Antal udbredt fra de sydligste Dele op til Trondhjems- fjorden. Paa Fjeldsiderne gaar den op i Birkeregionen. (639). Chra. St. Christiania Omegn — Hvaløerne — Fredrikshald. Hamar St. Bjøberg paa Hemsedalsfjeldet. Chr.sand St. Nedenæs — Christiansand — Lillesand — Stavanger. T.hjem St. Dovre. 259 Fam. 2. OQxyopidæ. Gen. 1. Oxyopes, Latr. Nouv. Diet. Hist. Nat. 24 (1804). 47. 0. ramosus, (Panz.) 1804. Aranea ramosa, Panz., Syst. Nomenecl. p. 165 (1804). Ozyopes variegatus, Hahn, Die Arachn. B. 2. p, 36 (1834). Sphasus variegatus, Koch, Die Arachn. B. 5. p. 95 (1839). Sphasus lineatus, Westr., Ar. Suec. p. 539 (1861). | Oxyopes ramosus, Thor., Rem. Syn. Sp. p. 350 (1870—73). Sparsomt udbredt paa Buske og blandt høiere Planter i Lan- dets sydlige Dele. (609). | Chra. St. Christiania Omegn, talrige Ex. — Drammen 1871, 2 Ind. 1 Om Attractionen mellem to Cirkelflader. Af Ingenieur 0. Pihl. Det har været mig nødvendigt til en Undersøgelse, hvormed jeg i de sidste Aar har været beskjæftiget, at kjende Forholdet mellem den Attraction, som to cirkelformede Skiver udøve mod hverandre paa ulige Afstande, naar de befinde sig parallelt og lige- overfor hinanden, og naar Attractionen mellem deres Moleculer varierer omvendt med deres Afstandes Qvadrater. Det har ikke lykkets mig at finde nogen tidligere udført Be- stemmelse af dette Forhold, eller overhoved at erfare, at en saadan før har været gjort. Den lader sig ikke udføre ved simpel Inte- gration, og skjønt det rimeligvis vil kunne ske ved Hjælp af ellip- tiske Integraler, saa vil det dog, selv paa denne Maade — ligesaa- vel som paa en simplere Maade, hvortil jeg som Ikke-Mathemaiiker har været henviist, alene kunne ske ved møisommelige og tidsspil- dende Regninger. Efterat have maattet underkaste mig disse finder jeg det rigtigt for Andres Skyld, som senere maatte have Brug derfor, at publicere Resultatet, — og jeg har derfor anholdt om Plads derfor i Videnskabs-Selskabets Forhandlinger. I For- bindelse hermed skal jeg dog tillade mig her at gjøre Rede for den af mig befulgte Fremgangsmaade. Attractionen mellem en Cirkelflade og et i dens Axe % å gende Punct lader sig udtrykke ved Formelen ER o( 5 nt ) 2mkmeo 1 Vita 261 i hvilken m betegner Punctets Masse, p Cirkelfladens Tæthed, k Attractions-Coefficienten, d Afstanden mellem Punctet og Cirkelens Centrum, r Cirkelens Radius. Ligger Punctet udenfor Cirkelens Axe, lader Attractionen sig ikke bestemme ved noget simpelt Udtryk. Det vil imidlertid være muligt ved Hjælp af ovennævnte Formel at bestemme baade et udenfor Axen beliggende Puncts Attraction mod en Cirkelflade, og Attractionen mellem to parallele og ligeoverfor hinanden stillede Cirkelskiver, — med samme Nøiagtighed, hvormed man har kun- net bestemme f. Ex. Forholdstallet 7; men hertil vilde dog udfor- dres uoverkommeligt Arbeide. Ved at benytte Methoden, men med Regninger reducerede til den Udstrækning, hvori de af mig ere udførte, opnaaes imidlertid et Resultat, som sandsynligvis lader lidet tilbage at ønske med Hensyn til Nøiagtighed for alle de Øie- med, hvortil det, til videnskabeligt Brug, kan finde Anvendelse. Naar et Punct befinder sig ligeoverfor en Cirkelflade udenfor dennes Axe, men paa en Afstand fra samme, der er mindre end Radien, saa kan den Attraction, ved ovennævnte Formel, bestem- mes, som det udøver mod en i Cirkelfladen indskreven og denne tangerende mindre Cirkel, hvis Centrum ligger i Punctets vinkel- rette Projection mod Cirkelens Plan, Endvidere kan naturligvis ogsaa Punctets Attraction mod ethvert, udenfor den mindre, men indenfor den større Cirkel beliggende, Ringsegment bestemmes ved Hjælp af samme Formel, — og med absolut Nøiagtighed, hvis Antallet Ringe er uendeligt stort og deres Bredde følgelig uende- lig liden. Punctets Attraction mod hele Cirkelskiven vilde altsaa da kunne bestemmes med absolut Nøiagtighed. Faa derimod Seg- menterne nogen mærkbar Bredde, saa blive deres Ender begrænd- sede af Triangler med to krumme og en ret Side, og skjønt Krum- ningerne have liden Betydning og kunne sættes ud af Betragtning, naar Trianglerne ere smaa og Radierne til de modsvarende Seg- menter store, saa kunne de ikke sættes ud af Betragtning, naar Forholdet er omvendt, — og de maa derfor omgjøres til retlinede 262 Triangler, hvorved en Kilde til Feil kan opstaa, skjønt den vistnok i alle Tilfælde burde blive forsvindende liden. | Men Attractionens Bestemmelse mellem et Punct og en saa- dan paaskraa liggende Tiiangel medfører de samme Vanskelig- heder som Bestemmelsen af dets Attraction mod selve Cirkel- fladen og lader sig, naar Afstanden ikke er uendelig stor, eller saa stor, at den kan betragtes som saadan, — alene approxima- tivt bestemmes ved Deling af Triangelen i Trapezier og en Trian- gelspids, og ved at finde Attractionen mellem hvert af disses Tyng- depunkter og det attraherende Punct. Men udført efter denne Fremgangsmaade lader Attractionen mod Trianglerne sig bestemme med en hvilkensomhelst Grad af Nøiagtighed, og følgelig ogsaa Punctets Attraction mod hele Cirkelskiven. Jeg har nu paa den her beskrevne Maade bestemt Attractio- nen af 11 Puncter, hvis Afstande fra Axen ere: 200, 400, 500, 600, 700, 800, 850, 900, 950, 975 og 1000, naar Cirkelens Radius sættes = 1000, og Attractionen er beregnet særskilt for hvert enkelt af disse Puncter paa følgende Afstande fra Cirkelens Plan: 1,2, 4, 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 750, 1000, 1500, 2000, 3000, 5000, 7000, 10,000, 15,000 og 20,000. | Ved at multiplicere disse Attractioner med 2 n% X de respec- tive Puncters Afstande fra Axen er Attractionen mellem Cirkel- fladen og 11 med denne parallele Cirkelperipherier paa de anførte Afstande fra Cirkelens Plan bleven bestemt. Attractionen mod det Cirkelplan, hvori disse Peripherier ere beliggende, er nu udledet ad constructiv Vei: Paa en Linie, fore- stillende Skivens Radius, ere de 11 Cirkelperipheriers Radier af- satte med deres respective Længder fra Centret, og Ordinater herfra opreiste, hvis Længder modsvare Attractionen af hver enkelt af disse Peripherier paa den samme Afstand fra Skivens Plan, hvorefter en Kurve er trukken, som forener Endepuncterne af alle disse Ordinater. Ved at beregne efter den Simpsonske Regel Are- alet af den Figur, som indesluttes af Kurven og den horizontale Linie, forestillende Radier, faaes Attractionen mellem to ligestore Cirkelflader paa den givne Afstand. Denne Operation er foretagen 263 for hver enkelt af de nævnte Afstande, og ved en Interpolation, ved hvilken jevn Progression er iagttagen mellem lste, 2den og 3die Differentser, har jeg udarbeidet en Tabel, i hvilken Afstands- enheden er sat = "/;999 Radien og Attractionen ved Cirklernes Contact = 1. I denne Tabel er Attractionen angiven for hver Afstandsenhed mellem 0 og 30; for hver to Enheder mellem Afstandene 30 og 100; for hver fem mellem 100 og 400; for hver ti mellem 400 og 1000; for hver tyve mellem 1000 og 2000; for hver femti mel- lem 2000 og 5000; for hver hundrede mellem 5000 og 10,000 og for hver to hundrede mellem 10,000 og 20,000. Mellem 0 og 10,000 er Attractionen udtrykt med 5 og mellem 10,000 og 20,000 med 6 Decimaler. Attractionen mellem Skiverne i Contact og paa stor Afstand lader sig strængt mathematisk bestemme, — og Professor Guld- berg har havt den Godhed ved en Rækkeudvikling at udlede Vær- dierne for begge. I Contact er Attractionen AT kong og paa lange Afstande: A=x"kpp" r(E) (2 — 3 (E) + (5) SPEER ) hvor p og p' ere de to Cirkelfladers Tætheder, r Cirklernes felles Radius, d deres Afstand og k Attractionscoefficienten. Attractionen ved Contact kan ikke ved de af mig foretagne Beregninger bestemmes directe, derimod kan den udledes af Pro- gressionen af Attractionen paa de korte Distancer henimod Af- standen 0, ifølge hvilken den skulde være ved 0 = 0,99756, me- dens den ifølge ovenstaaende af Prof. Guldberg udledede Formel skal være = 1,00000. Forskjellen 0,00244 er uden Tvivl væsent- lig begrundet deri, at Attractionen mellem de ovenfor omhandlede 264 Triangler og det attraherende Punct er fundet for lidet, derved at Trianglerne ere blevne delte i kun fra 1 til 5 Trapezier og 1 Tri- angel, medens det selvfølgelig vilde have givet et lidt større Re- sultat, ifald de vare blevne delte i endnu flere Trapezier. Jeg har imidlertid indskrænket mig til det anførte Antal Delinger forat undgaa forøget Regning, idet jeg har havt et Corrections- middel i nævnte exacte Værdi for Attractionen ved Contact. Da Uoverensstemmelsen rimeligvis beror paa den anførte Omstæn- dighed, der kan ansees at gjøre sig gjældende for alle Afstande, saa tror jeg ved at have multipliceret samilige fundne Værdier med 1,00244 at have elimineret Virkningen af den begrændsede Deling af Trianglerne. | Betragter man Forholdet mellem Skivernes Attractioner paa de ulige Afstande, saa vil det sees, at en mærkelig Uoverensstem- melse finder Sted mellem dette og Forholdet mellem Moleculernes Attraction. Medens denne, der er omvendt proportional med Af- standenes Quadrater, aftager i Begyndelsen overordentlig hurtigt, eftersom Moleculerne fjernes, og langsommere, eftersom Distan- cerne blive større, er Forholdet netop omvendt, naar det gjælder Attractionen mellem to Skiver. Paa Afstanden 0 er Attractionen nemlig en endelig begrændset Størrelse, og eftersom Skiverne fjer- nes, aftager den yderst langsomt, men i en med Afstandsforholdet altid tiltagende Progression, saaat den paa Afstanden meget nær 890 aftager omvendt med Afstanden i lste Potens og paa længere Afstande nærmer sig assymtotisk til at blive omvendt proportional med Afstandenes Quadrater. I hosstaaende Tabel er Afstanden angivet i iIste Række — i Tusindedele af Radien; i 2den Række er Attractionen angivet, naar dens Værdi for Afstanden 0 sættes lig 1. Vil man have den ab- solute Værdi af Attractionen, multipliceres det i Tabellen angivne Tal med den ovenanførte Factor A,. | Tabel 265 over Attractionen mellem to ligestore parallele Cirkelflader. En : ES | Attraction | E pe & Å 0| 1.00000 349 1 99661 (333 2| 99328 497 3| 99001 399 4 98679 417 5| 98362 419 6| 98050 397 Vå | 97743 393 8| 97440 299 9| 97141 lags 10| 96846 799 11| 96554 gg 12 96266 |, 5 13| 195981 239 14 95699 278 15 95421 |375 16 95146 på 17 94875 då 18| 94607 TÅ 19 94342 l359 20 94080 TG 21 93821 Ty 29 93565 1,73 23 93312 |a59 24! 93062 Hi: 25| 92815 VAA 26 92571 41 27 92330 ER 28! 92092 TE 29! 91857 Te 30 91624 EG 32 91163 FG 34 90712 3 36 90270 ve 38| 89837 V 40| 89412 AO 42| 88995 Io 44 88584 je Cirkelradien = 1000. TS | = ke) z E Attraction | å 3 Attraction E EE A | Ä 46! -0,88179 |a99 | 1551 0,71204 |3g 48 87780 393 | 160 70578 16 52 87000 ao | 1701 69356 jor B4| 86618 37; | 175. 68759 gg B6| 86241147, | 180) 68171179 58 85869 1,3 | 185 67592 ;79 60 85501 364 | 190 67022 ;g] 62 - 85137 jeg | 1951 66461 4,3 64 84777 sg | 200) 65908 1, 66 84421 |,;, | 205) 65363 |-3, 68 84069 |,;, | 210 64896 -., 70 83721 gj; | 215 64297 9, 72| 83376 [345 | 220 63776 |;14 74 83084 ,,, | 225 63262; 76 82695 12, | 23062755: 78 52359 Få 235 62255 Ve 82 81696 | 245 6127 129 82 81696 33, | 245 6 o p 84 81369 23! | 2501 60796 17) enl 2 see 90. 80404 2"? | 9265 59390 99 80087 7 Å 270 58936 2 | g77s 24) 975 58486 250 - Er 122 I 989 Ke å % ie Pr ee re Är ae T 844 207 290 or 1eg 428 Ja kr 7581 995! 56736 42 Ne bare Pulp ga 6 Me Ea en 120 758933 | 3101 55471 23 125 75188 7 | 315 550612 130 74495 03 | 320 54656 |- 1351 73814 6 I 395) 54255 10 140| - 731450" |I- 330) 53858 27 145 - 72487 | 335 53465 >>> + 647 389 150 71840 17 | 340 53076 24. 266 Attraction : : E 2 % Attraction = E ss : å | : å EE 52691 [agn 740| 0,31310 la», | I ane 7401 0,31810 7 380! 0,15925 |. ban pr 750 30989 ag 1400 15632 51589 [370 770 - 30215 2-2 PE fee 51189 ag 780 29862 23 fr: ee 50828 lag 790 29515 1 KE 50460 59 800 29174 2å Fr EG 50101 5 sjotvassen En be 19746 ago | 820 28509 22 HP Er 19394 ha 830 28184 22 Er Ad 4906 Sol avsette dn Ser er 850! 27549 2 or sne 18022 gg 860! 27239 117 Fre Ser 47356 lag 870 26934 2 EG far 46708 la 880 26634 20 ep ond 46062 [29 890. 926338 2 Å Kol 45433 [7 900 26046 2 Te A- 1816 [og 910! 95758 22% å die 44210 9201 95474 2 er dpi 43615 ma] 930 251941, de re 3031 mil 94094918 775 Av TE 1807 [sg 950 24646 272 | vr Ar bg ker 1800 11055 11339 [pg 970| 24112 22 240 PE 40795 liga | 980 23851 2". | 1860. 10526 40261 [5 | 990 23594 27 | 1880. 10357 39736 [sg | 1000) 23340 254 I 19001 10192 39220 [or | 1020, 22548 7 | 1920. 10081 38713 |jgg | 1040 22360 5 | 1940. 99872 38215 ligg | 1060, 21890 S0| 1950. 9719 37720 [gr | 1080, 21433 57 | 1980. — 9568 37245 [ipg | 100) 20988 | 2000 9421 36772 [gg | 1120) 20555 | 2050 907 36307 [7 | 1140 20134 I 200 8737 36850 ( 1160! 19725 |: SK Se 35401 [i | 1180) 19327 3 | 2200 8121 34960 [135 | 1200 18940 de | 2950 v836 34582 [jag | 1220) 18564 57 | 2500. — 7565 34096 75 1940 18198 [369 Er dan 33677 [419 | 1260) 17842 3 | 2400. — 7061 33265 lg 1280| 17496 på AE ne 32860 1300! 171602 GEN 32402 1320| 16883 >> je 207 lagg 1340| 16525 2! are 1360) 16296 2 Jr 2650! 5989 Differents Afstand 2700 2750 2800 2850 2900 2950 3000 3050 3100 3150 3200 3250 3300 3350 3400 3450 3500 3550 3600 3650 3700 3750 3800 3850 3900 3950 4000 4050 4100 4150 4200 4250 4300 4350 4400 4450 4500 4550 4600 4650 4700 4750 4800 4850 ' Attraction 267 fl % alle E | på Attraction E å Attraction ke øde MEL lege Å 178 | 4900] 0,01964 | 3 | 920010,00578 | 1» 174 1 4950| 1926 | 35 1 9300) 566 | > 1641 5000 1890) -, | 9400 554 | 1; 158 | 2100 18201 4; | 9500| 543 |; 152 [5200] 1754| 23 | 9600) 532 |; 146 | 3300) 1692 5 | 9700 521 |19 140 | 52400) - 1634) ,. 1 9800 511 |, 184 | 5500 1579| 449900 501 | 9 129 | 3600 1527|,, [10000| 4922 ag 124 | 2700 1477 | ag [10200] 4735 | »- 199 | 3800-1499) ,, [10400 4552 | eg, 114] 5900 —.1383 | ,, [10600 4384 1,,, 109 | 6000 1339 ,, [10800| 4225 |, 105 | 6100 1297 |, [11000 407443 101 | 6200| 1256 | ,, [11200| 3981 | gg og | 6300) 1217|, [11400 3795 |,, og | 6400, 1179 3, [11600 3666 |, 38 | 6900 1143: [11800 35441, 85 | 6600 1108; [12000| 3428 |, | 39 | 6700j 1075 |, [12200 38181, 29 | 6800 1043 |; [12400 3214 25 6900| 1013. [12600] 3115| 13 | 7000 986 | ,, [12800| 3021| 29 I 7100 959 | 3, [13000| 2931 s8 I 7200 933 | ,, [13200 2845 | ed 7300 908 | ;, [13400 2763 | oa | 7400 885 | 7, [13600| 2684| 7500 863 13800 2608 62 I 7600 842 | 2?! 114000 2535 | 7? 60 I 7700 82212 114200 246570 ai: 7800 802 | 2" 14400! 92398 | 67 37 I 7900 783 | !? 114600| 92334| 64 56 Å 8000 764| 9 114800 929272 € 55 Å 8100 746| 19 115000| 922126 53 I 8200 7981 19 115200 92154) 5 52 I 8300 7111 17 H5400| 2099 | 36 30 I 8400 694 | 17 115600 2045 | > 49 Å 8500! 678| 16115800) 1993 | 3? 48 I 8600 662 | 16 116000; 1943 | 50 £6 I 8700 647 | 15 116200 15937 45 I 8800 632 | 15 116400 1849:1-*9 43 Å 8900 618 4 116600 1805 ++ 22 Å 9000 604 | 14 116800. 1762 | 2 40 I 9100 591 | 29 117000 17911 268 ge < = z = 2 , 5 = = g g z | Attraction | 3 = Attraction | 5 £ | Attraction | 5 ee ENG 1 = Eg Å Q < = Å < Q 17200 0,001680 | 3g [182000,001503 | 39 [192000,001352 | , 17400 1642 37 [18400 1471 gj [19400 1324 or 17600 1605 35 [18600 1440 39 [19600 1297 2, 17800 15701 34 [18800 1410 29 [19800 12711 9, 18000 1536 | 33 119000 1381 | 39 120000 1246 En Papyrus i Turin for første Gang udgivet år oversat J. Lieblein. (Meddelt i Mødet den 19de November). Museet i Turin besidder en stor og righoldig Samling af ægyp- tiske Oldsager, som 1 sin Tid bleve bragte derhen af Italieneren Drovetti. Denne Mand var i længere Tid fransk Generalkonsul i Ædgypten, og han benyttede sig af sin Stilling til at komme i Be- siddelse af den kostbareste Samling ægyptiske Mindesmærker, som nogensinde har været i Privatmands Eie. Den største Del af denne Samling kom til Turin, hvis Museum derved har faaet en overor- dentlig Betydning for Oldtidsvidenskaben. Af Samlingen er for- nemmelig Papyrusliteraturen vigtig. Blandt de vigtigste Papyrus- ruller, som her findes, kan nævnes: 1) Den ægyptiske saakaldte Dødsbog, hvoraf der vistnok findes en Mængde Afskrifter, men det største og fuldstændigste Exemplar er opbevaret i Turin. Det er dette Exemplar Lepsius allerede i 1842 udgav under Navn: Das Todtenbuch der Ågypter, hvilken Text danner Hovedkilden for Kjend- skabet til den gammelægyptiske Religion. %) Den ægyptiske Kongepapyrus, der uheldigvis ikke er helt bevaret, men oprin- delig indeholdt en fuldstændig efter Tidsfølgen ordnet Forteg- nelse af de gammelægyptiske Regenter, med Angivelse af hver enkelt Konges Regjeringstid i Aar, Maaneder og Dage.. Denne Text er flere Gange udgivet, saasom af Lepsius, Wilkinson og Andre. 3) En gammelægyptisk Retspapyrus, der indeholder Form- 270 lerne og Fremgangsmaaden under Behandlingen af en Høifor- ræderisag. Jeg udarbeidede mig et Fac-simile af den vigtige Text under mit Ophold i Turin 1864, og denne min Kopi blev i 1868 udgivet i Paris af den franske Ægyptolog Devéria un- der Titel: Le papyrus judiciaire de Twin. Mit Fac-simile, der i Størrelse og i Skrifttræk fuldstændig ligner Originalen, er opklæbet paa Lærred og opbevares paa Universitetsbibliotheket her i Kristiania; det er omk. 15 Fod langt og 11/, Fod høit. 4) En hel Mængde større og mindre Brudstykker af Papyrusruller af for- skjelligt Indhold og Beskaffenhed. To af disse har jeg i Forening med den franske Ægyptolog Chabas udgivet i Christiania Viden- skabs-Selskabs Forhandlinger for 1868 under Titelen: Deux papy- rus hiératiques du Musée de Turin. Resten er senere publiceret af Konservator ved Turiner-Museet Rossi og den hollandske Ægyp- tolog Pleyte i Forening under Titelen: Papyrus de Turim. Dette betydelige Værk, der bestaar af ikke mindre end 150 større og mindre Plancher, skulde ifølge Planen indeholde alle de Papyrus- Texter i Turin, hvilke forhen ikke vare udgivne. Men nu findes der mellem de her publicerede Texter én, der til min Overraskelse angives at mangle noget, som jeg under mit Ophold i Turin ko- pierede og endnu besidder. Det er den Text, som læses paa Planche 101 i DHrr. Rossi og Pleyte's Værk; Enderne af alle Linier ere her afbrudte og det er ved Punkter angivet, at det manglende er tabt. Men jeg besidder ikke alene hele denne Side fuldstændig, men, hvad der er endnu vigtigere, desuden en hel Side til, hvoraf der ikke findes Spor i det nævnte Værk, der dog skulde indeholde alle ikke forhen udgivne Papyrustexter. Om det manglende er fuldstændigt tabt eller blot forlagt i et eller andet Gjemme i Mu- seet, veed jeg ikke; men da min Kopi er et nøiagtigt Fac-simile, der tro gjengiver den originale Text, saa antager jeg det er en nyttig Gjerning at udgive de to manglende Sider, især dersom Ori- ginalen i Turin skulde være aldeles tabt, da i saa Fald min Kopi er det eneste, som er tilovers af den. ; Hvad nu Indholdet angaar, ere disse to Sider aldeles nødven- dige. Den Text, hvortil de høre, bestod nemlig af 3 Sider eller 271 Kolonner, hvoraf den første er fuldstændig publiceret paa Planche 100 i det nævnte Værk: Papyrus de Turin, * og de to andre publi- ceres nu her istedetfor den ufuldstændige Kolonne paa Planche 101. Pleyte har leveret Oversættelse af de to udgivne Plancher; men, som man paa Forhaand kan vide, giver en Række afbrudte Sæt- ninger, der tilmed delvis ere urigtig oversatte, liden eller ingen Mening; medens Texten nu, ved Hjælp af de her offentliggjorte Plancher, er fuldstændig og giver en god Mening, og faar, paa Grund af de kronologiske Data, som deraf kunne udledes, en ikke ringe Betydning, saaledes som jeg har forsøgt at godtgjøre i en paa Fransk skreven Afhandling, der vil blive trykt i den i Paris udkommende ægyptologiske Journal. Den nu restituerede Text udgjør et helt samménhængende Dokument. Det indeholder Angivelse af, at Skriveren Thotmes fra Theben, ledsaget af to Oppebørselsbetjente, drog omkring i for- skjellige Dele af Landet for at indkræve den aarlige Afgift eller Tiende af Korn, som han siden igjen afleverede til den høieste Embedsmand i det vestlige Theben. Jeg skal give en ordret Oversættelse af den hele Text. Planche I, som findes i det af DHrr. Rossi og Pleyte udgivne Værk, Pl. 100: - Linie 1. ,Modtagelse, Aar 12 (af vedkommende Konges Re- gjeringstid) den 10 Athyr (den tredie Maaned i det ægyptiske Aar) == a gt i Byen 3 å AA ræE Meruut (?) ved Skriveren Thotmes og to Betjente Lin. 2. ,fra Sebek-Præsten Pahunm, Skriveren Sahunofer og Auditøren Peuns Lin. 3. ,af Korn fra Pharao's Marker 541/, Sæk; Amum-Korn leveret af Krigsmanden Ankeridenth, * Der er vistnok et Par mindre Feil, som DHur. Udgivere have gjort sig skyl- dige i, men jeg tror dog derfor ikke, at det er nødvendigt at udgive Planchen paa nyt efter mit Fac-simile, da det er fuldstændigt tilstrækkeligt blot at gjøre opmærksom paa de Par Smaafeil. ? Hr. Pleyte har oversat Gruppen AnkeriVenth med le Mataiu An, ayant graines 272 Lin. 4. ,høstet Korn, 80 Sække, tilsammen 134", Sæk. Lin. 5. ,Modtagelse, Aar 12 den 10 +- x Athyr, i Kornmaga- sinets øverste Stokværk ved Høveédsmanden, den øverste Embeds- mand i det vestlige Theben, af Korn, Lin. 6. ,som var bragt af Skriveren Thotmes fra Byen Mer- uut og ført ind paa Kornboden'Api-uben i Lin. 7. ,Kornmagasinet, 1311/, Sæk,'! Korn at lægge til (som formodentlig var indsvundet under Transporten) 3 Sække, tilsammen 13(4) /, Sæk.? Lin. 8. ,Modtagelse, Aar 12 den 19 Athyr, i Byen Åpur ved Skriveren Thotmes fra Peyer (en Lokalitet i det vestlige Theben, Thebens Nekropolis, hvor Skriveren Thotmes boede) og ved to Oppebørselsbetjente Lin: 9. af Korn 331/ Sæk: Lin. 10. ,Afleveret til Skriveren Nesiamon og Præstinden (Amon-Spillersken) Huntoti, Aar 12 den 22 Athyr, Lin 11. ,Korn 33 Sække. (./, Sæk altsaa indsvundet) . ... Lin. 12. ,Modtagelse i Byen Meruut ved Skriveren Thotmes fra Peyer og to Betjente Lin. 13. ,fra Embedsmanden Peyal, Aar 12 den 928 Athyr, af Korn 10 Sække. | Lin. 14. ,Afleveret til Høvedsmanden, den høieste Embeds- mand i det vestlige Theben, Aar 12 den 29 Athyr, af L. 15. ,Korn 10 Sække.* Saaledes lyder første Side af denne Papyrus, hvilken som sagt er aftrykt paa Planche 100 i det af DHrr. Rossi og Pleyte udgivne Værk. Man seer, at Skriveren Thotmes paa forskjellige Steder har du palmier; men det er urigtigt; den hele Gruppe angiver blot et eneste Navn, saaledes som Determinativet tydeligt nok viser; se forøvrigt min Dictionnaire de noms No. 951, hvor to lignende Navne, sammensatte med An, findes. I Rossi og Pleyte's Publikation staar her 103 Sæk, men det er en Feil iste- detfor 131'/, Sæk, som læses tydeligt i mit Fac-simile og som stemmer med Regnskabets øvrige Tal. ? Her er atter en Talfeil i den nævnte Udgave, som har 101", Sæk, 273 modtaget Korn, som, efterat Indsvindingen er fratrukket, igjen af- leveres til høiere Vedkommende. Saaledes se vi, at de 134 Sække Korn, som Thotmes den 10 Athyr modtager, (Linie 1—4) igjen afleveres nogle Dage efter, den 10 + x Athyr (Linie 5—7); at de 33 Sække, som han modtager den 19 Athyr, (Lin. 8—9) afleveres den 22de (Linie 10—11), og endelig, at de 10 Sække, som han modtager den 28 Athyr (Linie 12- 13), afleveres den følgende Dag, den 29de (Linie 14—15). Der er altsaa ganske rigtig Orden og Sammeuhæng i den hele Text, og de anførte Tal ere i den ønske- ligste Overensstemmelse indbyrdes. ; Jeg gaar nu over til den følgende Side, den anden Kolonne i Papyrus'en og den første, jeg her udgiver. Den er, som sagt publiceret paa Planche 101 i Papyrus de Turin, men ufuldstændig, idet Linierne mangle omtrent '/, Del af sin Længde, hvorfor jeg her udgiver den hele Side fuldstændig. Texten lyder i Over- sættelse som følger: Kolonne II. Linie 1. ,Modtagelse i Byen, Aar 12 den 12 Choiak, af Korn, tilhørende Thebens Herre, Guden Months Tempel, ved Skriveren Thotmes fra Peyer og to Betjente L. 2. ,fra Regnskabsføreren Nesiamon, ansat ved alle Guders Konge, Amons Tempel, i Month-Præsten Amonemans Tjeneste, 6 Sække Korn af forskjelligt Slags; Lin.?. ,fra Embedsmanden Pinehasi 4 Sække, fra Bygmesteren Xaroro 2 Sække: tilsammen 6 Sække . ... Lin. 4. ,Modtagelse, Aar 12 den 13 Choiak, i Kong Rauserma Meriamons Qenau Peper (en Lokalitet) ved Skriveren Thotmes fra Peyer og to Betjente fra ; Lin. 5. ,Amon-Spillersken Nayenemnofer, Hustru til Besty- reren af GQenau-Stedet Hernofer,* Sække 30. 1 Goodwin omskriver dette Sted i Zeitschrift f. å. Sp. for 1873 Side 39 med: PUGAEIO KAISA KU Km Mr pr te, yet JPEE pt 4: men jeg kan ikke tilbageholde —=— NNN ZN Vidensk.-Selsk. Forb. 1875. 18 X 4 t 274 Lin. 6. ,Modtagelse, Aar 12 den 13 Choiak, fra Skriveren Thotmes og to Oppebørselsbetjente ved Amon-Spillersken Huntoti og ved Skriveren Nesiamon | Lin. 7. ,af Korn fra Kong Rauserma Meriamons Qenau, der staar under (=F7) Qenau-Bestyreren Her-nofer, Sække 30, for at bringe det ind paa Kornboden Api-uben. EØS. å Irmefe [5 se Kolonne 1, Linie 6, hvor det samme Ud- tryk forekommer; Api-uben er Navnet paa dette Maker, Korn- kammer, et Ord, som minder om det puniske Magalia, eller magaria, Hytte, Skuur.) L. 8. ,Modtagelse denne samme Dag af Korn i Thebens Herre, Months Tempel fra Embedsmanden Xeseftu (0 Å) 8 Sække; (modtaget) forhen Kar af Korn 6 Sække: tilsammen 14 Sække.* Disse otte Linier, der udgjøre den første Halvdel af Kolonnen, lære os, at Skriveren Thotmes den 12 Choiak modtog 6 Sække Korn (1—2 Linie), nemlig 4 af. én Person og 2 af en anden (3 Linie), at han den 13de modtog 30 Sække (4—5 Linie), samt at han af- leverer igjen ikke alene disse 30 Sække (6—7 Linie), men ogsaa de foran nævnte 6 foruden andre ny tilkommende 8 Sække. Med Linie 9 begynder en ny Række Modtagelser. L. 9. , Aar 12 den 18 Choiak, Reise fra det vestlige Theben af Skriveren Thotmes fra Peyer* med et Skib tilhørende Skippe- a mine Tvivl navnlig med Hensyn til Ordet NN t] I 0 som han over- sætter ,wife*, Det har nemlig saavel i DHrr. Rossi" og Pleyte's Udgave som i mit Fac- simile tydeligt Determinativet Å; saa man skulde tro her at have Ordet kJ NGI. Regnskab eller Regnskabsfører; i saa Fald maa man oversætte: fra Amon- Spillersken NaXenemnofer og fra Regnskabsføreren hos Bestyreren af Qenau- Stedet Her- eller Nub-nofer. a 1 Pleyte har misforstaaet dette Sted, idet han oversætter | Eg Ua med a 275 peren Thot - usebai og et Skib tilhørende Fiskeren (Qatet. (S- LK Sea es JR AMT Lin. 10. ,Modtagelse i Byen Hermonthis, Aar 12 den 20 Choiak, ved Skriveren Thotmes fra Peyer og ved to Oppebørsels- betjente af Korn 402 Sække. Korn fra L. 11. ,Chnum Herrens Tempel (afleveret) af Auditøren hos Skatkammer-Mesteren Pinehasi fra Kornmagasinet ved Chnum Her- rens Tempel i Byen Hermonthis 337 Sække Korn af ka SU Slags. L. 12. ,Modtagelse denne samme Dag fra Auditøren Pa ... og Jorddyrkeren Sahunofer af deres Indhøstningskorn 120 Sække. L. 13. ,Afleveret af Jorddyrkeren . .. og Jorddyrkeren . ... Amon 80 Sække, iligemaade 61, Sæk, iligemaade 131, Sæk; til- sammen 220 Sække, som bleve indladede i Skibet, L. 14. ,der tilhørte Skipperen Thot-usebai, L. 15. ,Modtagelse fra dem denne samme Dag ved Skriveren Thotmes og Indladning i Skibet, der tilhørte Fiskeren Qatet, 981, Sæk og 241, Sæk, tilsammen 123 Sække. L. 16. ,Tilsammen 343 Sække; afgivet til Indsvinding 6 Sække: (igjen til Indkomst) for Pharao 337 Sække. Afleveret af Skat- kammermesteren 65 Sække, tilsammen 402 Sække.* EE EEE EN Voyage vers loeeident de la ville; men dette er filologisk urigtigt; thi ON betyder Reise, Tog, Expedition fra det Sted, hvor man bor, og Skriveren Thotmes boede netop i det vestlige Theben; dernæst betyder Præpo- sitionen 4 blandt andet ogsaa udaf, fra. Feilen kan for en Del undskyldes, da Pleyte ikke havde Texten fuldstændig, hvorved han var sat ud af Stand til overhoved at faa nogensomhelst Mening ud af den. — Denne Gruppe er her noget utydelig, men den er gjentaget i anden Linie af følgende Kolonne og er der aldeles tydelig at læse. 18* 276 Disse sidste otte Linier berette om, at Skriveren Thotmes den 18 Choiak med to Skibe seiler fra sit Hjemsted, det vestlige The- ben, til Byen Hermonthis, som ikke laa langt fra, søndenfor The- ben, og der modtager 402 Sække Korn (9—10). De følgende Linier angive de enkelte Leveringer, hvorved denne Sum af 402 Sække fremkommer. Først opføres (Linie 11) en min- Ger SRID EO DIE JO AA RU DE LTE GØG SØK der fremkommer ved en Levering Linie 12) af 120 Sække ved tre Leveringer (Linie 13) af 80 +- 67 Spr tent GSE NOR Heras Doe PE 220 Sække, der indlades i det ene Skib (Linie 14), samt ved to Leveringer, der indlades i det andet Skib, (Linie 15) af 981/, + 241/, = 123 — hvorved EEE den (Linie 16) angivne STE. 2 od EP KN akahalher boat Fett hvorfra for Indsvinding fratrækkes . . += 6 337 Sække. Hertil kommer en ny Levering af . . .. 265 — hvorved den først angivne Sum af 402 Sække Sadr rigtig frem- kommer. Vi se, at Tallene stemme særdeles vel overens med hverandre, og at Regnskabet er rigtigt. Det saaledes af Thotmes indkrævede Korn afleverer han igjen til sin Overordnede, saaledes som det fremgaar af den følgende Kolonne. Denne, hvoraf intet forhen har været udgivet, slutter sig umiddelbart til den foregaaende og lyder i Oversættelse saalunde: Kolonne III. Linie 1. ,Modtagelse, Aar 12 den 20 + x Choiak, ved Hø- vedsmanden, den høieste Embedsmand i det vestlige Theben, af Korn, som er hidført ( Å) af Skriveren Thotmes fra Peyer og af to Oppebørselsbetjente | L. 2. pi Skipperen Thotusebai's Skib og i Fiskeren Qatets 277 Skib fra Byen Hermonthis, 337 Sække Korn af forskjelligt Slags. Høvedsmanden kom og modtog L. 3. ypaf Fiskeren Qatets Korn 110!/, Sæk, som er pet iv ind i Kornmagasinet . . . . I Sæk, tilsammen 111", Sæk; der mangler 2 Sække .... | L. 4. ,Nesiamon Sække tilsammen . ... L. 5. ,Høvedsmanden i det vestlige Theben kom og modtog Skipperen Thotusebai's Korn "AB fø ae > Mr Skipperen 30 Sække, udgjør Sække . ... | Tallene ere ikke overalt bevarede, men Meningen er dog klar. De fem første Linier af denne Kolonne lære os, at Overøv- righeden i det vestlige Theben har modtaget det Korn, som Skri- veren Thotmes havde indkrævet i Byen Hermonthis og ført frem til Theben i de to Skibe, med hvilke han, ifølge Linierne 9 og 10 i foregaaende Kolonne, var reist fra Theben til Hermonthis. De sex sidste Linier (6—11) af vor Papyrus sidste Kolonne angive forskjellige Kornmængder, som Skriveren Thotmes den 5 Choiak i det 12 Aar modtog af forskjellige Personer. Det er for- modentlig nogle Dagbogsantegnelser, som ere glemte at anføres paa sin rette Plads, nemlig mellem 29 Athyr (I Kol. sidste Linie) og 12 Choiak (II Xol. første Linie), og derfor bleve tilføiede her i Enden af Papyrus'en. Dette er Indholdet af den hele Text. Meningen er simpel og klar. Vor Papyrus er en Dagbog, hvori efter Tidsfølgen er indført de Mængder af Korn, som Skriveren har indkrævet paa forskjel- lige Steder og igjen afleveret. Texten er dateret det 12te Aar af en bestemt, men her ikke nævnt Konges Regjeringstid. Vi vide imidlertid med Bestemthed, hvilken Konge her er ment. Det er Ramses XIIT, den sidste Konge af det 20 Dynasti, som ifølge min Tidsregning ophørte at regjere i Aaret 887 f. Kr. Thi et Brudstykke af en anden Papyrus i Turin, aftrykt paa Planche 65 i DHrr. Rossi og Pleyte's Værk, er dateret det 12te Aar af Ramses XIII Regjering, og der nævnes de samme Personer, navnlig Thotmes og Pinehasi, som 1 vor; 278 Skriften og Indholdet er ligeledes ens, saa der ikke kan være no- gen Tvivl om, at de to Texter virkelig skrive sig fra samme Tid. Med Hensyn til det kronolggiske Udbytte, som kan uddrages af denne Text, skal jeg tillade mig at henvise til min franske Af- handling, der ifølge Redaktionens Meddelelse skal optages i dette Aars 2det Hefte af Mélanges d' Archéologie égyptienne et assyrienne, som -udkommer i Paris. Jeg har der leveret en fuldstændig Over- sættelse af den Text, som jeg her udgiver i Fac-simile. Naar jeg nu skriver denne Afhandling paa Norsk, saa vil det altsaa ikke hindre Udbredelsen i den ægyptologiske Verden, me- dens det maaske kan give en eller anden Udlænding Foranledning til at kige lidt i en norsk skreven Afhandling. Et græsk Senatsconsult om Thisbæerne i Boeotien fra Aaret 170 f. Chr. Fortolket af Professor Dr. Anmbert. Den lille By Thisbæ (Thisbe) i Boeotien forekommer overho- ved sjelden nævnt i den levnede græske og romerske Litteratur og ikke nu hos de græske eller romerske Historikere (undtagen 1 Gang i Xenophons Hellenika). Alt hos Homer er den dog omtalt (med Navnform: Ø(sg4 i vnöv »atoæhoyer I. 2, 503), som kalder den mohvtonpoev (,rig paa Duer*); hos Strabo, som kalder den Thisbæ (9, 2, 28: n OloBn O/sBar viv Ayovtat), ligesom den benævnes allerede i dette Senatsconsult (og endnu før Xen. Hell. 6, 4, 3), siges der, at Byen ligger et lidet Stykke ovenfor Søen, og at dens District grændser til Thespiernes og det koronæiske og ligger 1 S. for Helicon. Videre siger Strabo, at Thisbæ har et klippefuldt Skibsverft, fuldt af Duer, hvorfor Digteren (Homer1.1.) benævner det moyvtonowya OlsBmv. Stephan. Byz. siger, at baade Thisbeernes (Q:oBéwy af OroBevc) Havn, efter Epaphroditus's Be- retning, og deres Skibsverft er fuldt af Duer (msptgetoat). Pausanias (omtrent 200 Aar efter Strabo) nævner 9, 32, 2 Thisbæ (i Formen EcBn) som liggende i Boeotien ovenfor (>: naar man seiler langs Boeotien) Thespiernes Havnestad Creiisis (hos Strabo: Kp&éovoa). » Først er der et Bjerg ved Havet; naar man har oversteget dette en Slette og derefter et andet Bjerg. Paa dettes Afhang (Fod, Smopetlar) ligger Byen. Sletten mellem de to Bjerge vilde være udsat for Oversvømmelse, hvis man ei midtover havde gjort en stærk Dæmning; og saaledes afleder man nu Aar ud Aar ind Van- 280 det til den hinsides Side af Dæmningen og dyrker, hvad der ligger paa den anden Side af den*. Byen skal efter Pausanias have faaet Navn af en bjemlig Nymphe Thisbe. Et i 1868 (eller kort før) af M. Blondel (,ancien membre de Iecole francaise C'Athenes*) opdaget græsk Senatsconsult, indgravet paa en Marmortavle, som var fundet i en Vinhave nær Landsbyen Kakosi (Kakosia kalder Forbiger Handb. d. alt. Geogr. 3, 925 den: Landsby, nær hvilken Thisbe (Thisbæ) skal have ligget) omtrent 10 Aar i Forveien, ialfald vel kommen fra Thisbes Ruiner, inde- holder en (ialfald midlertidig) Ordnen af den i Krigen mod Per- seus af Romerne indtagne By Thisbæ"s Anliggender paa Opfordring af dennes romersksindede Indvaanere. Blondel, som havde paabe- gyndt Afskriften, overdrog, optaget af et andet Arbeide, derpaa P. Foucart (ogsaa ancien membre etc.) at fortsætte denne, og Marmor- indskriften blev af den sidstnævnte med en udførlig Commentær udgivet i 1872 i ,extrait des archives des missions scientifiques et littéraires* tom. 7, 2ser., og derhos særskilt aftrykt under Titel: ,Senatusconsulte inédit de Vannée 170 avant notre ére*. Indskrif- ten var dog alt før Udgivelsen meddelt Th Mommsen, som, efterat den af Foucart var publiceret, endnu samme Aar optog den i ,ephemeris epigraphica, corporis inscriptionum latinarum supple- mentum, edita jussu instituti archæologici Romani 1872*, hvor den paanyt efter Foucart at Mommsen var kritisk behandlet og ledsa- get af en sproglig og historisk Commentær (1. 1.p. 2783—298; Ind- skriften omtales alt 1. I. p. 223). I det følgende Aar er denne Indskrift af Prof. Madvig atter bleven kritisk behandlet og forkla- ret i ,philologisk Samfund*, og dette Madvigs Foredrag er senere efter Opfordring nedskrevet og meddelt i , Tidsskrift for Philol. og Pædag.* Ny Række, 1. Bind, 1. H. p. 1—22, uden at Madvig endnu dengang kjendte til Mommsens Behandling, hvilken han først i en Efterskrift har fundet Anledning til at omtale og berøre med nøgle korte Bemærkninger. Indskriften, som i det Hele er temmelig fuldstændig, saa at blot hist og her et begrændset Tal af Bogstaver mangler, hvor Stenen har været forvitret eller paa Kanten lidt brudt, har vistnok af Foucart gjentaget været nøie undersøgt og hans 281 Afskrift atter sammenlignet med et tilfredsstillende Papir-Aftryk, som det tilsidst lykkedes ham at tage; men da Marmorstenen i September 1873 var bragt til Museet i Athen, er den paanyt med Omhyggelighed bleven undersøgt af Dr. Otto Liiders efter Foran- ledning af Mommsen. Denne nye Collation af Indskriften har vist- nok, bemærker Mommsen, som i ephem. epigr. etc. Vol. II. fase. 1. p. 102—104 meddeler dens Resultater, i det Hele stadfæstet, hvad man ei heller før var berettiget til at tvivle om, at , Foucart med Nidkjærhed og Kyndighed har udført en ikke let Opgave, men dog ydet adskillige Berigtigelser, hvorved dette antike Mo- nument paa enkelte Steder renses for Veil og faaer nyt Lys. Nogle Steder ere af Liiders læste rigtigere og tydeligere end af Foucart, og derved ere enkelte nu unødige Conjecturer skudte til- side. Adskilligt levnes dog nok ogsaa nu baade i Text og Ind- hold uopklaret. Paanyt efter saa udmærkede Forgjængere at forsøge at behandle denne Indskrift kunde synes at være ,actum agere* og endog an- tages for dristigt eller anmassende, hvis ikke den Omstændighed tjente til Undskyldning eller ketfærdiggjørelse, at de to af disse Forgjængere, Mommsen og Madvig, havde arbeidet uafhængige af hinanden, og begges særskilte Arbeider altsaa af en ny Bearbeider samlede kunde benyttes i Forening med de nye Oplysninger, som den seneste Revision har bragt tilveie, til en mulig bedre For- staaelse af Indskriften i det Hele eller i Enkeltheder. Derhos tør vel og den Interesse, som dette nye udførlige og vigtige Monu- ment maa have for Enhver, der har noget Kjendskab til andre romerske Senatsconsulter, som findes (baade paa Latin og Græsk), paaberaabes som Grund for en gjentagen Behandling — der for- øvrigt naturligt maa tale for sig selv. Nærværende græske Senatsconsult, af saadanne fuldstændige det ældste og i Tid nærmest det ei meget tidligere latinske S. C. 282 de Bacanalibus -(fra 186 f. Chr., 568 a. u.),' udviser, at Byen Thisbæ i Boeotien stod i den 3die makedoniske Krig (mod Perseus) paa makedonisk Side og derfor>blev indtaget af Romerne under Prætoren (og Admiralen) C. Lucretius (cf. Lin. 23 i Indskriften) sandsynligt meget snart efter den samme Anførers Indtagelse af Haliartus (smlgn. Liv. 42, 63) og før Coroneas, hvis Bestormen og grusomme Behandling af Consulen P. Licinius Crassus hos Livius (cf. Liv. 42,67 extr. med 43, 4) nu blot løst findes antydet (men ikke lidet af Livius's Text er udfaldet foran i Begyndelsen af 4de Capitel i 43de Bog cf. Foucart 1. 1. p. 29 og Drakenb. til Liv. 43 mellem 3die og 4de Capitel); dette Monument giver saa- ledes med Hensyn til Byen Thisbæ"s Forhold (hvilken By i Livius's nærværende Text slet ikke findes nævnt) og til Byens Indtagelse og senere Skjæbne et nyt, om end ei meget betydeligt Bidrag til Hi- storien om Roms Krig med Perseus. At en saa ubetydelig Communes Deltagelse i Krigen og dens Skjæbne ikke findes omtalt hos de levnede historiske Forfattere (navnlig hos Livius), kan maaske ei synes saa besynderligt, da de mindre græske Byers Skjæbne af Livius ofte berøres blot sum- marisk, og Polybs Verk her blot fragmentarisk er os levnet. Da imidlertid foruden Thisbæ blot endnu 2 boeotiske Stæder, Haliar- tus og Coronea, stode paa Perseus”s Side, og disse 2 Byers Skjæbne udtrykkeligt omtales (at de stode paa Kongens Parti, nævner Po- lyb 27, 5, og Haliartus's Skjæbne beretter Livius udførligt 42, 63, Coroneas er ialfald i det levnede Liv. 42, 67. 43, 4 antydet), saa kan det dog nok synes underligt, at Thisbæ slet ikke hos Livius er nævnt. Dette nu fundne Monument har imidlertid givet Th. Mommsen Leilighed til med stor Skarpsindighed at bringe til Evidents en aabenbar Corruptel i Kilderne, baade Polyb og Livius. ,Hos Po- lyb var denne Corruptel alt før bemærket af Casaubonus, men ei hævet. Polyb beretter nemlig lib. 27 frg. 5, at Perseus, da han I Samtidigt med dette sidste (fra 186 f. Chr.) er et kort Fragment af et S. C. paa Græsk, henvendt til Delphierne i et Brev fra Prætoren Sp. Posthumius. 283 erfor, at endnu nogle Stæder i Boeotien holdt ved deres Hen- givenhed for ham, afsendte som Gesandt Antigonus, Alexanders Søn, der, ankommen til Boeotien, lod de andre Stæder fare, da han ingen Anledning fik til at knytte Forbindelse med dem, men derimod besøgte Coronea, Theben og desuden Haliartus (med hans egne Ord: efz d& Kopwvetav mal Qudac åt SA Maptov elserduv TADEMAAETE TOVE Avdpunovs avtsyssda. Ti mpOg Maxedovag svvolag. TØY Så To0PVuG amodeyopåvnvy tå heyopeva nat moeoBeLtng UNQLIApEvnv måpmewv elg Manxedoviav, oltog påv aménhevse). Men da det strax nedenfor i samme Fragment berettes, at disse saaledes fra de nævnte Stæder afsendte Gesandter forlangte Bistand for de Byer, som havde taget Makedonisk Parti, mod Thebanerne, som an- greb og fortrædigede dem, fordi disse ei vilde være enige med dem i at slutte sig til Romerne (hvilken Begjering Perseus afslog paa Grund af den — af Q. Marcius Philippus, cf. Liv. 42, 43 — indvilgede Vaabenstilstand, og opfordrede dem til alene at forsvare sig mod Thebanerne, men ei føre Krig med Romerne), saa er det jo klart, at Ondac ovenfor — hvor de 3 af Gesandten besøgte Byer nævnes — maa være urigtigt, dog ikke, som Casaubonus vil, sim- pelthen bør udslettes, men efter den nu vundne Oplysning er at rette til Olcac, den til Koronea stødende By. Thisbæ var vel ei forbigaaet af Polyb, og Forvexling imellem Bogstaverne IC og |-( (sic Mommsen) er let*. At denne Feil i Polybs Text maa have været gammel, viser det Sted hos Livius, hvor denne efter Polyb, (hvem han vel i det Hele nærmest følger som Kilde — smlg. Liv. 42, 43 fra Midten og c. 44 med Polyb frg. 27,1 —)i lib. 42 c. 46 saaledes beretter om Perseus's Gesandtskab til Boeotien: (ab Rhodo redeuntes') Boeotiæ quoque civitates Thebas et Coro- neam et Haliartum adierunt; quibus expressum invitis existima- batur, ut relicta regia societate, Romanis adiungerentur. Thebani I Livius afviger vistnok her i det Punkt fra Polyb, at han lader de samme Gesandter fra Perseus gaa baade til Rhodus og Boeotien, Polybius derimod nævner to andre Gesandter til Rhodus: Antenor og Philippus. Livius giver Gesandterne ingen Navne. 284 nil moti sunt, quamquam mnonnihil et damnatis principibus et restitutis exsulibus suscensebant Romanis. Coronei et Haliartii favore quodam insito in reges, tegatos in Macedoniam miserunt, præsidium petentes, quo se adversus impotentem superbiam Theba- norum tueri possent &c. (de faae det samme Svar, som hos Po- lyb). Begyndelsen heraf og Slutningen stemmer ganske med Polyb, og det er vel klart, at Liviusi Polybs Text har forefundet Thebas (Oi-( BAC); men da han selv skjønte, at dette om Kongens Fristelse af Theben og disses Villighed- (hos Polyb) var urigtigt,! saa har Livius vel her (cf. Mommsen 1. 1. p. 290) paa egen Haand forandret Fortællingen om Theben (som ovenfor), idet han mis- bruger det, han forhen har meldt om de tidligere Partistridigheder imellem Thebanerne. Livius maa dog senere atter ganske have ) Livius har nemlig blot 2 Capitler i Forveien (42, 44) netop fortalt, at det ro- merske Parti i Theben havde seiret, at selve Folket efter de Fornemstes Fore- stillinger havde besluttet at hæve Forbindelsen med Perseus og sendte Tilskyn- derne til denne Forbindelse til Chaleis for at forsvare sig hos de romerske Ge- sandter (Marcius og Atilius), og anbefalede den thebanske Stat til disses Beskyt- telse. De romerske Gesandter havde opfordret dem til at sende Gesandter til Rom forat fornye Venskabet, derhos befalet dem at tilbagekalde de Forviste, og selv domfældt Ophavsmændene til Forbund med Perseus (cf. Polyb frg. 27, 2,9), og efter saaledes at have opløst det boeotiske Forbund droge de romerske Gesandter fra Chaleis til Peloponnes; senere hos Liv. c. 47 extr. fortælles, at den ene af de to til Peloponnes sendte Gesandter, Brødrene P. og Ser. Cornelii Lentuli (ef. cc. 37 og 44), nemlig Publius (qui ex Achaja redierat, ef. Polyb 27, 2, 12) — (den anden, Servius Lentulus, var bleven hentet til Chalcis, før de selv reiste til Peloponnes, cf. Liv. cc. 42, 44, 16, Polyb 27, 2, 8) — fik anvist Resi- dents i Theben med en Besætning af 300 italiske Soldater for at passe paa Boeotien (ut Thebis daret operam, ut in potestate Boeotia esset). Denne samme Gesandt P. Lentulus sees senere Liv.ibid. c.56)med boeotisk, romersksin- det Ungdom (Besætningen i Theben blev vel ladt tilbage) at have paabegyndt Haliartus's Beleiring, hvorfra han dog afstod, da Marcus Lueretius (trib, ple- bis i forrige Aar, Liv. 42, 19), som af Admiralen og Prætoren C.Lueretius med Flaaden var sendt forud til Chalcis, befalede dette i denne Prætors Navn og selv overtog Beleiringen (Madvig 1. 1. p. 10 har forvexlet Gesandten P. Lentulus, som paabegyndte Haliartus's Beleiring, med den unge P. Lentulus, Krigstribun (?) hos Consulen P. Licinius, som nævnes Lin. 42, 49). 285. glemt, hvad han selv har berettet om Forholdene i Theben, da han, efterat have fortalt om Haliartus's Beleiring, paabegyndt af Gesandten P. Lentulus og fortsat af M. Lucretius (Liv. 42, 56), og Indtagelse efter den tapreste Modstand af Prætoren (Admiralen) C. Lucretius (Liv. 42, 63), her (c. 63) tilføier — uden at der har været nogen Tale om forandrede Forhold i Theben: inde (2: Haliarto capto et diruto) Thebas ductus exercitus: quibus sine certamine receptis, urbem tradidit exsulibus et qui Romanæ par- tis erant: adversæ factionis hominum fauterumque (que her ex pli- cativt) regis ac Macedonum familias sub corona vendidit. Men at altsaa ogsaa Thebas her er falsk, ligger af det forhen anførte klart for Dagen (alt Crevier til Liv. 1. 1. har formodet, at Livius her havde sat en anden Byes Navn, eller udeladt noget om The- ben, hvoraf man kunde skjønne, hvorfor en romersk Hær førtes mod Theben; — den første Formodning er den rette -), ligesom ogsaa, at det er Thisbæ's lette Indtagelse af Prætoren C.Lucre- tius efter Haliartus's, som her berettes (og som kort er berørt i Indskriftens Linie 22—24). Denne Indtagelse fandt Sted udentvivl om Høsten å. Chr. 171, efter Livius's Fremstilling 42, 63, 12 — naar med Mommsen her ,Thebæ* maa erkjendes at mene Thisbæ, — strax efter Haliartus's (Liv. 1.1. ,unde Thebas ductus exercitus; quibus sine certamine receptis*). Coroneas Fald maa ialfald være indtruffet senere, muligt dog i samme Aar. (Coroneas Indtagelse og Skjebne findes ei fortalt hos Livius, men er vel antydet ved, hvad han fortæller 42, 67 extr., at Thebanerne, da Coroneerne herjede dem (vexantibus eos Coroneis) opfordrede Consulen (P. Lici- nius Crassus) at komme til Boeotien, og at han paa denne Begjering førte Hæren i Vinterqvarteer til Boeotien (som dertil beqvemmere end Magnesia), og har vel været fortalt i den store Lacune foran lib. 43 c. 4, i hvilket Capitels Slutning (43, 4, 11) det hedder: de- creverunt eadem de Abderitis, quæ de Coroneis decreverant priore anno, hvorved dens Skjebne paralliseres med Abdera's, og der antydes, at Senatet alt havde søgt at give Coroneerne en lignende Reparation i forrige Aar, som nu Abdera." Mommsens historiske 1 Om dette Livius's Sted (quæ de Coroneis deereverant priore anno) vil Talen 286 Kritik af Polybs og Livius's anførte Steder og dens Resultat er bifaldt af Madvig 1. 1. i en Efterskrift p. 22: ,Th. Mommsen har fremsat en meget skarpsindig og sandsynlig Mening om, at hos Polyb XXVII, 5 og hos Livius 42, 46 0g 63 Theben er nævnt for Thisbæ ved en Afskriverfeil hos den første, der er gaaet over til Livius*. Den angjeldende Marmorindskrift, som er fra Aaret 170 f. Chr. (Aarets ene Consul, som førte Krigen i Makedonien, A. Hosti- lius Mancinus, omtales i Lin. 42-43) bestaar af 60, ei altid heelt udførte Linier, og er bevaret i sin Fuldstændighed uden betyde- ligere Lacuner; enkelte Bogstaver ere bortfaldne i Slutningen af de forresten ei altid ligé lange Linier, saaat derfor Antallet af de der bortfaldne Bogstaver oftere er usikkert, enkelte ere ogsaa bortfaldne inde i Linierne, hvor Antallet vistnok lettere kan be- stemmes, men hos P. Foucart neppe altid nøiagtigt er angivet. Bogstaverne ere snart større og mere aabne, snart mindre og tættere.! blive udførligere nedenfor. Naar Mommsen 1. 1. p. 291 vil, at Coroneas Indta- gelse skal have gaaet forud for Thisbæ"s (,exercitus Chaleide expositus pri- mum, ut par est, Haliartum ductus est, qua expugnata cum Coronæos interim consul P. Licinius, ex Thessalia veniens, aggressus esset (Liv. 42, 67, 12, c. 43, 4), nibil supererat, nisi expeditio adversus Thisbæos*), da staar dette i aaben- bar Strid med Begivenhedernes Gang i Livius's Fremstilling, som Mommsen her følger som eneste Kilde, og med selve Resultatet af Mommsens egen historiske Kritik: at ogsaa Liv. 42, 63, 12 har sat (Pseudo-)Thebas for Thisbæ. Denne besynderlige Incurie hos Mommsen (p. 298 Adn. 1 infra hedder det dog, at de ind- toges! ,fere eodem tempore*) er udentvivl, som nedenfor nærmere skal paavises, motiveret ved, at Livius 45, 4, 11 (priore anno) lader Coroneernes Sag i Senatet være afgjort henved 1 Aar før Thisbæ"s, skjønt denne By, netop efter Mommsen selv, maa være tidligere indtaget. | * Jeg har senere, efterat jeg med Benyttelse af Dr. Liiders's Revision af Texten alt havde afsluttet den kritiske Behandling og Fortolkningen af denne Marmor- indskrift, ved Cand. mag. L. B. Stenersens ufortrødne Tjenstvillighed og Vel- villie, gjennem en af hans philologiske Bekjendte i Athen været saa heldig at faae et nyt fuldstændigt Papiraftryk af selve Indskriften fra Stenen, hvorom jeg nedenfor i en Efterskrift skal give en nærmere sammenhængende Meddelelse. Den svigter desværre tildels paa enkelte kritisk omtvistede Steder, navnlig ogsaa (dog ei ganske) paa det vigtige Sted Lin. 50—51. 287 Indskriften er vistnok blot en græsk Gjengivelse af det op- rindeligt latinsk skrevne Senatsconsult, hvilket ikke haves. Selve Senatsconsulterne skreves utvivlsomt paa Latin paa denne Tid og senere; men til dem af disse, som angik Grækenland og de græsk civiliserede Lande, begyndte der alt tidligt at tilføies en i Rom selv udentvivl under offentlig Auctoritet og Control affattet græsk Oversættelse. At det saa tilgik, viser ikke blot det i a. u. 676 (78 a. Chr.) affattede, i Rom udstillede S. C. de Åsclepiade Cla- zomenio, hvoraf den hele græske Oversættelse er levnet, medens af den forudskikkede latinske Original blot et Fragment af Slut- ningen er tilbage (C.I. L. no. 213), men ogsaa den udtrykkelige Be- retning hos Joseph. Iud. Antiq. 14, 10, 3, at C. Cæsar Dictator lod udstille det Jøderne tilstaaede foedus, skrevet paa en Kobber- tavle paa Latin og paa Græsk, baade paa Capitol og i Sidon, Ty- rus og Ascalon. Videre beretter Livius (om Æmilius Paulus, som tilligemed 10 Gesandter som et consilium ordnede Makedonernes Anliggender i Amphipolis. — ,De 4 Macedoniæ*) 1. 45, 29, 3: silentio per præconem facto Paulus Latine quæ senatui, quæ sibi ex consilii sententia visa essent, pronuntiavit: ea Cn. Octavius præ- tor . .. . : interpretata sermone Græco referebat. Sprogformen i denne Indskrift er ikke den specielle Commu- nes, som Beslutningen angik (2: dorisk), men 4 xowv%. De der hjem- lige Navnes doriske Form ere dog beholdt (Mvåara, Aau.o»oltax); auto i Lin. 48 er vel corrumperet, og d"xav (hos Foucart Lin. 50) er ifølge O. Liders's Revision falsk Læsning. Formen xmnMocav i Lin. 40 for axirdov er neppe -- ialfald ei udelukkende — dorisk (Dorerne udelade snarere omvendt sa og forkorte Vocalen foran v, t. Ex. : at Mænius holder Senatsforsamling og leder For- handlingerne der, viser, at han maa have været prætor urbanus, da i Consulernes Fravær ikke hvilkensomhelst Prætor, men alene + prætor urbanus (urbis v. major) efter mos majorum havde, som i | 19* 292 gammel Tid præfectus urbis, Ret til at sammenkalde Senatet, saa at hans provincia her alene deraf kan sluttes (Mommsen henviser — hvad rigtignok ogsaa Foucart gjør l.1.p. 17 Anm. 2 — til Becker R. Ant. 2, 2, 187 (hvor Liv. 24, 9 og Cic. fam. X, 12 paaberaabes) og id. 2,2,403. Becker 1.1.2,2, 188 slutter dog, ligesom Madvig, af Liv. 43, 11, at M. Ræcius var prætor urbanus). Men videre bemærker Mommsen, at M. Ræcius efter Liv. 43, 9, 6 ifølge Senatsbeslutning havde ud- skrevet (2000) Soldater i den Deel af Italien, som laa ligeoverfor Ilyricum, og at han efter Liv. 43, 11, 4 ifølge en anden Senatsbe- slutning ved et Edict har kaldt alle Senatorer (undtagen de, qui reip. causa aberant) fra hele Italien tilbage til Rom (hans egen Tilbagekomst til Rom dengang er ei omtalt); netop af disse Steder, mener Mommsen, er det tilstrækkeligt klart, at M. Ræ- cius har styret Sagerne i Italien (udenfor Rom), hvad ikke engang var tilladt for prætor urbanus. Derhos antager Mommsen med nogen Sandsynlighed, at det i a. u. 584 (170 f. Chr.) og i a. u. 585 (169 f. Chr.) var Tilfældet, ligesom i a. u. 586 (168 f. Chr.), at prætor peregrinus tillige fik den ,provincia, ut iret, quo se- natus censuisset (som Cn. Octavius, prætor peregrinus a. u. 586, som blev Admiral over Flaaden), hvilken særegne ,Provinds* første Gang forekommer Lin. 42, 31 Slutn. ved Cajus Lucretius (dengang var L. Villius Annalis prætor peregrinus), som fik Flaaden at com- mandere (af de 6 prætores sendtes i det Aar (171 f. Chr.) blot een til Spanien, de to, som vanligt, til Sicilien og Sardinien og een fik den sors, ut iret quo senatus censuisset). Det om M. Ræcius tør vel være usikkert, men Q. Mænius var uden al Tvivl prætor urbanus, som jo ei kunde fjernes fra Rom. Nedskrivningsvidnerne ere ved det første foreløbige Senatscon- sult to (ligesom ved de to S. C. hos Joseph. Ant. Iud. 13, 9, 2. 14, 8,5), ved det andet tre (ligesom iS. C. de Bac., S. C. om Priene og S. C. om Asclepiades), medens deres Antal ved sildigere Senats- consulter (Senatus auctoritates) kunde stige endog indtil 12 (Cie. fam. 8, 8). | Senatets Forsamlingssted angives at være: &v Kopet'w 2: in curia Hostilia, som var Senatets egentlige Forsamlingssted indtil 293 Republikens Slutning. OCuria Hostilia laa paa eller ved Co- mitium (den sydøstlige Del af forum). En saadan Betegnelse af denne Curia er sædvanlig i de græske Senatsconsulter, saaledes i S. C. de Asclepiade og i S. C. fra a. u. 607 hos Jos. Ant. Iud. 13, 9, 2 ef. Becker R. A. 2, 2 Å. 1042 p. 408 -413 cf. Becker R.T.p. 330. 346 og ibid. p. 277 fl. Paa Curia Hostilia's Plads, som var øde- lagt under Sulla, byggedes siden og indviedes efter Cæsars Død af Octavian Curia Julia (Plin. H.N. 35, 4,10 curiam in comitio consecrabat. Dio. Cass. 47, 19 siger tapa to Kopitlw). Madvig I. l.p. mener, at Udtrykket dv» Kopet'w ,maaske er foranlediget der- ved, at Gesandtskaber og Deputationer ventede paa comitium, ind- til de stededes ind i Curien, og at den tagne Beslutning stundom bekjendtgjordes der (Liv. 45, 20). —— Indskriften, som paa Stenen er fortløbende uden Adskillelse af Ordene, skal nedenfor meddeles i sine enkelte Afsnit efter Fou- carts Læsning og Udfyldninger (i Klammer), dog med den oven angivne Forandring i Interpunction (ved &303zv). Det første, fore- løbige Senatsconsult (Linie 1—13) har i Slutningen af Linie 8 og i Begyndelsen af Linie 9 en dobbelt Lacune, som er bleven for- skjelligt udfyldt ved Conjectur, af Foucart og Mommsen paa samme Maade, men med forskjellig Fortolkning; senere anderledes af Madvig. | Foucarts Text Linie 1—13: Koivtog Matvuog Titov vide oTLRTNYOG TÅ TUYXNÄE— TwL suvegovksueato Ev Kopetimt, 720 huep— (S)» Ett Eildvöy O'xtouBoluv, vpapopévor tapisav Maviog A'xihog Maviou Vig Ove(uvi) a, Titog Nopistog Titov 3ide. Iept ov Orsd— 5 ete hoyovg Emornsavto mepl tåY at” avt— ovg TpAypdtuy, oltves dv ti pia TÅ Tpetépar Evépstvav, omme avTOL(SrL00) us) (E)ia va xad” nUTODE mpdYyparta Å(LT)NyNTnYTaL TED TOV— TOV: TOd TEMYpATOE OUTOG Edokey: Omng Kotvtog 10 Malviog atpatnyog TOY Ex TÅE sUYKANTOL (Avdonc) 294 blå (måvte amotoaEn., OL åv avta. &x TØY Snyposluy 7ox-- (y)patoy xat tig ldlag tlotsuor pulvnytar, Ed0ke. Som det sees af den ovenmeddelte Foucarts Text! ere Lacunerne I 1, 8—9 af Foucart (og efter ham af Mommsen) supplerede saa- ledes: ömwg avto. (8:02) Iwa(w) (eig va »x. tt. MN e(loønyjsovra. Efter den indledende officielle Formel ,lyder da det første Punkt efter Foucarts Supplementer saaledes*, siger Madvig 1. 1. pag. 12, 91 den næsten ordrette og derfor slæbende og tunge Oversættelse, hvori jeg vil søge at gjengive Originalens Udtryk: Med Hensyn til hvad Thisbæerne have bragt paa Tale (forsaavidt Th. have an- draget) om de dem vedkommende Anliggender, de,*” som bleve i Venskab med os, at de selv maa foreslaa (indlede) Rettelse (For- bedring) i deres Anliggender, blev om denne Sag besluttet saa: at Prætor Q. Mænius skal udnævne 5 Mænd af Raadets Medlemmer, hvilke synes ham efter den offentlige Interesse og hans egen Sam- vittighed*, blev besluttet (Interpunctionen af mig her afæn- dret efter det om &80åev ovenfor bemærkede). Med Rette bemærkes herimod af Madvig, ,at der slet ingen Sammenhæng er mellem Andragende og Beslutning* (ligesom og at Udtrykket etonyefsdardopduaw elt ta moaypara giver Anstød). I Lin. 4—35 in. er O'rte(rvi)a af Foucart med Sandsynlighed fortolket: de la tribu Voltinia, hvilken Tribusbetegnelse i Latin naturligt er Ablativ (Beskr.), hvortil af den græske Fortolker intet Hensyn er taget. ? I denne Madvigs ordrette Gjengivelse sees det, at olTrysc rigtigt af ham er hen- %z, hvad ogsaa er Tilfældet hos Mommsen 1. 1. ført til det foregaaende Orodeig, p- 279. Foucart har derimod med falsk Opfatning og Sætningsforbindelse og mod Sproget sat oftwer (med causal Mening til den følgende Sætning) i Correlation med det følgende oTO), dette taget som et almindeligt De- monstrativ, med saadan Fortolkning: ,Med Hensyn til at Th. have forklaret, at siden de vare forblevne troe mod vort Venskab, saa burde de kunne fore- slaae Midler til at forbedre deres indre Affærer*; eller med hans egne Ord: considerant que les Thisbéens ont exposé, qu'etant restés fiddles å notre amitié, ils doivent pouvoir proposer les moyens d'ameliorer leurs affaires intérieures*. Men saaledes, som simpelt demonstrativt Correlat til Relativet, bruges, som bekjendt, aldrig ny Tdc i Nominativ, men betyder der altid ,,selv*. 295 Anderledes end Foucart, men vel ogsaa ligefrem baade sprog- stridigt og i anden Henseende urimeligt, forklarer Mommsen 1. l. p. 292 den samme Text saaledes, ,at paa de Thisbæeres Begje- ring, som havde vedblevet at være i Venskab med Romerne* (der staaer: ,i vort Venskab*), ,at Romerne selv (2070!) vilde paatage sig at ordne deres Anliggender (ta xa8” oæStodg moæyunta), be- sluttedes der, at der skulde sendes 5 Gesandter derhen for at ordne Thisbæernes Affærer*. Hele det følgende Senatsconsult skulde da, efter Mommsen 1. 1. p. 293, blot være en Instrux til de 5 Mænd, som i Mellemtiden sandsynligt af Prætoren ere opnævnte, om hvad de havde at rette sig efter og have for Øie i Ordningen af This- bæernes Anliggender. Men for det Første er det vid sprogligt umuligt, at efter npetfpz det følgende xyt0. med Verbet i 3die Person kan betegne Romerne (,ipsi* scilicet senatus Romanus), istedetfor Thisbæerne'"; og det er vel dernæst uhørt og uden alt Exempel, at den sæd- vanlige Forholdsregel til Ordningen af en heel Provinds (redactio in provinciæ foörmulam): at der dertil afsendtes en Senatscommis- sion af 10 Medlemmer, som da i Forbindelse med Feltherren, som hans consilium, handle temmelig selvstændigt (eller ved en mindre Provinds'es Ordning t. Ex. Illyricums efter Seieren over Gentius, endog blot af 5 Medlemmer), skulde være bragt i Anvendelse her, hvor det blot gjaldt Ordningen af en liden Communes Anliggen- der — det var dog for stort et Apparat at sætte i Virksomhed for en saa ringe Ting.” Og hele det følgende er tydeligt nok en * Denne Vanskelighed hæves visselig ikke ved Mommsens spidsfindige Forklaring: ne requiras ElsnyYenPeda propter verba, quæ sequuntur 1 NÅ å n NWETÉPA (nei, som gaa foran), amicitia intelligitur populi Romani, correc- tores autem petuntur a senatu*. Men i denne Senatsbeslutning er det jo Se- natet, som taler, her jo altsaa, efter Mommsen, om sig selv i 3die Person, og ikke om noget Udvalg (correctores). N Madvig 1. 1. p. 13 A. 1 advarer — uden al Tvivl, før han har seet denne Momm- sens Forklaring — udtrykkeligt mod ,at tænke paa de Timænds Udvalg, der, udnævnte af Senatet selv, udsendtes til i Forening med Feltherren paa Stedet at ordne nye Provindser%. De 5 Mænd her opnævnes jo blot af Præ- 296 virkelig Senatsbeslutning om og Senatets egen Ordning af This- bæernes Anliggender, til hvilken Ordning vel Forslaget maa an- tages at være gjort for Senatet af denne 5 Mænds Comitée, som, opnævnte af Prætoren, i Mellemtiden mellem de to Beslutninger havde hørt om og undersøgt Thisbæernes Anliggender. Det hele og navnlig Slutningen (om Brevene) viser tilstrækkeligt (hvad og det gjentagne: ,1i Henhold til hvad Thisbæerne havde forklaret* 9: for de 5 Mænd, viser), at det ingen blot og bar Instrux var. Selve Ud- førelsen af denne detaillerede Beslutning behøvede vistnok ikke nogen Afsendelse af 5 Gesandter, da der vel var nok af høiere og lavere romerske Magistrater i Grækenland, som kunde paasee og controllere Udførelsen. | Vanskeligheden ved det angjeldende Sted (i Slutning af Linie 8 og Begyndelsen af Linie 9) er vistnok ganske hævet ved Madvigs afvigende, men vistnok alt i sig indlysende rigtige Emen- dation, hvorved alt det, der virkelig har kunnet læses, gjengives og blot de manglende Bogstaver anderledes udfyldes (i Lin. 8 vist- nok ei det samme Antal, som af Foucart ved Punkter er antydet som manglende, men, som det siden har vist sig baade her og andetsteds, er Antallet af manglende Bogstaver ikke overalt af Foucart rigtigt angivet). Madvigs Conjectur er saadan: ömoc xvtot[c So]dac[w], [o]ie 7. »x. av. mo elsyyrromvta, af Madvig forklaret: s Thisbæerne bede om, at der maa gives dem et Udvalg (af Sena- torer), hvem de kunne forelægge deres Anliggender, med hvis De- tail naturligvis hele Raadet ikke vilde eller kunde beskjeftige sig*. Madvigs Kritik har her vundet en glimrende Seir over Foucart og Mommsen, da hans Conjectur er bleven fuldt bestyrket ved den af Dr. 0. Luöders anstillede omhyggeligere Inspection. af den nu til Athenens Museum henbragte Sten, hvilken Inspections Re- toren efter hans Diseretion. Ligedan opnævner i foreg. Aar (171 f. Chr.) prætor urbanus C. Sulpicius efter Senatets Beslutning 3 Gesandter af Senatets Medlemmer for øieblikkeligt at bringe en Ordre til OC. Cassius, — som med Opgi- ven af sin egen Provinds (Gallien) var dragen afsted til Macedonien, — om ikke at krige med Andre end dem, Senatet havde befalet (Liv. 43, 1). 297 sultater ere meddelte af Mommsen i Ephem. epigr. Vol. IL. 1 H. p. 102—104. Mommsen angiver vistnok ei her udtrykkeligt, hvad Liiders istedetfor det af Foucart og Mommsen før supplerede har fundet paa selve Stenen (forsaavidt er hans Referat her mindre nøiagtigt), men siger blot, at der i Henhold til dette (foran hedder det: ea recognitio (af 0. Liders) — emendationes quasdam sup- peditavit —; mei officii duxi eas quam primum fieri potuit cum iis quorum interest publice communicare — selve Liiders's Læ s- ning paa Stenen overalt havde dog været meget ønskelig) bør rettes saaledes V. 6—10 (ita mutanda sunt): ömwc avtoig dodGaw, olg tå »ad” avtodg mpoypatn snute, altsaa i det hele ganske, som Madvig har emenderet Stedet, alene det vistnok mere passende &&nynsnytar (,forklare, fremstille*) for =lsyyrswyta, er afvigende. Er denne Udfyldning i eet og alt rigtig — at den i Mening er rigtig er vel hævet over al Tvivl, — saa har ialfald Foucart her paa to Steder beregnet Tallet af manglende Bogstaver urigtigt. Momm- sen siger i Å. 2 nedenunder, at Kirchhoff har udfundet det, han har anført, men uden nøiagtigt at angive, med hvad Veiledning af Liiders's ,recognitio* af Stenen. Mommsen foretrækker da denne Læsning langt for sin egen (Læsning og Forklaring), som han mener ,Sammenhængen fordrede, skjønt dens Udtryk er* vix tole- rabilis*.' Ved Linie 11 har Foucart i Slutningen i selve hans — skal være et — Facsimile af Indskriften sat Mærke til 3 manglende Bogstaver (saa at denne Linie skulde svare til den forrige Linies | Længde), men udfyldt denne af ham antagne Lacune med Ordet avdous (0: 6 Bogstaver). Ifølge Liders's nøiagtige Inspection har dog her intet staaet (og Linien er her i Slutningen kortere end den forrige, som oftere t. Ex. Linie 16 — hvad det mig meddelte t Det mig meddelte nye Papiraftryk af Marmorstenens Indskrift viser endnu ty- deligt (især paa Bagsiden) i Slutningen af Linie 8: AVTOIL.AOOQS5IA med vidt spærrede Bogstaver; af det manglende ene Bogstav XY er paa Papirets Bagside (nærmest Stenen) endnu temmelig tydeligt Spor. I Begyndelsen af 19a 298 Papiraftryk fuldt bestyrker —); og visselig behøves avdpug aldeles ikke, naar der staar: &x tfc GUYXÅYTtOL TÉVTE. | Linie 14—60 indeholder nu-det nye Senatsconsult, som — med en kortere præscriptio (v. 14—16) — udentvivl efter de 5 Mænds Forslag ordner Thisbæernes Anliggender. Det egentlige Senats- consult (fra Lin. 17) begynder ganske som en Fortsættelse af det forrige: mgaytng x. TX Foucarts Text med Udfyldningen af det første Afsnit (fra Lin. 14—20 init.) er saadan: Linie 14—20 in. (E'p.) mootépat Etduöv OxtouBsluv yoagopévor Tap? — sav Iomhog Movxtog Kotvtov vis, Mo'opxog Khao — 15 Stog Maopxou våg, Mavwog Sépyworc Maviou vtög. Q'oadtug mepi my ol auytol hoyoug Emorsavto mepl Ywpug [x]al mept— Pui]pué[v]ov xal mposoduny xal mepl Opdny[f]avtov, å(mei) [avj|ersav tadta, np[G]v pår Evexev Eyerv, Eferv å dd0 — Eev. 20 I Lin. 14 har Foucart foran mpotéox. suppleret su (Kirchhoff tn). Efter Liiders's Revision mangler der Intet i denne Linies Be- gyndelse, men der er blot en Afsats for det nye Senatsconsult.: I Linie 18's Begyndelse, hvor der paa Stenen efter Foucarts Læsning staar: .AIIIEPI .. ME. QN supplerte Foucart: (K)AI HEPI AIMENQN, hvad Madvig har vedtaget, Mommsen derimod supplerer Tepsvoy, hvilket Foucart ogsaa tænkte paa, men deri- mod indvendte, at der i det næste Afsnit er Tale om Templerne (teoøy). Pluralet Xpévov gav nemlig Mommsen Anstød, da Strabo blot nævner 1 Havn, skjønt han mener, dette Plural nok kunde undskyldes. Foucart forsvarer Pluralet Xpåvoyv med at Bugten Dombréna — Thisbæ"'s gamle Havn — er afskaaret i flere mindre Bugter, som hver nu have sit særegne Navn. Mommsen erkjen- der nu, at Liiders's Revision af Stenen (hvor der staar: AI/NE/QN Linie 9 viser Aftrykket et tydeligt X, men blot svagt Spor af [ ; efter A0QQ3IN kan alene [0113 9: olg udfyldes. ? Stadfæstes ganske af det mig tilsendte Papiraftryk. 299 har afgjort Spørgsmaalet til Fordel for Mpévov.! Med Hensyn til 720008wy, foran hvilket Ord me>. ikke gjentages, mener Foucart, vistnok skarpsindigt, at dette Ord ikke mener Byens Indtægter (vectigalia) overhoved, men at Havneindtægterne (porto- ria) ere betegnede, og gjør samme Opfatning af samme Construc- tion gjældende ved Linie 21: fepøv »xal 7pocodwv (2: disses Ind- tægter) cf. Madv. gr. S. $ 80 d, Anm. in.. Samme Linie 18 er Foucarts Læsning paa Stenen OPEQN 29: opsuwy bleven bestyrket ved Liders's Revision*. Dette 62éoy, som skulde betyde ,Bjerge* — af Foucart fortolket: ,Oliebjerge og Vin- haver*; Thisbæ"s District omfattede den sydøstlige Skraaning af Helicon fra Coroneas Grændse til Havet — men som sprogligt i »ow” burde være o26v (af 205, 79 ,et Bjerg*), er af Madvig og Mommsen samdrægtigt (men uafvidende af hinanden) rettet til: éo(Dey >: Diminutivet af 320c m. (jon. 05205) ,Grændse*. Mommsen erklærer det for en Feil af Stenhuggeren (E for I), og optwv svarer da til ,termini* i den Deditionsformel, som Mommsen citerer fra Liv. 1, 38 (Köng Tarquin spørger Collatias Udsendinge: Deditisne vos populumque Collatinum, urbem, agros, aquam, terminos, delubra, utensilia, divina humanaque omnia in meam populique Romani dicionem? Dedimus. At ego recipio). I Slutningen af Lin. 18 staar paa Stenen efter Liiders: EII. Paa mit Papiraftryk er dog II ei synligt, men der snarere Spor af et følgende E. Ved Linie 19 er mod den af Foucart meddelte Læsning og Textform (efter hans Afdeling af Ordene): mpöv påév &vexev &yerv, ger ox 8dofev med Ret af Madvig p. 13 gjort den Indvending, ,at Relativet (x) foran dette do&cv, hvoraf netop Infinitiverne skulde hænge, tilintetgjør Sammenhængen aldeles, og derhos at &yerw, Fey (i Præsens og Futurum) er forkert* (,naturligvis aldeles forskjelligt 1 Mit Papiraftryk viser tilstrækkeligt tydeligt: NIMENQN, blot at [ er svagt; den ene verticale Streg mangler i det første N. ? Paa mit Papiraftryk staar ogsaa aldeles tydeligt: OPEQN; derefter er eet Bogstav udfaldet eller rettere utydeligt, -men Sporet tyder nærmest hen paa Å, som da tør have været en Dittographie. 19 a* 300 fra fecit, fecerit* (3: som findes i romersk Lovsprog og Forbud t. Ex. tabula Heracleensis Lin. 111 (37), kort foran Lin. 108 (34) Hau- bold 1. 1.: quæ conciliabula civ. Rom. sunt, erunt) ,har gjort eller herefter maatte gjøre*, hvorfor Madvig retter &&ew til dfetvar (saa at + antages udfaldt efter det o, som Foucart har gjort til å), en Rettelse, som ogsaa, Madvig uafvidende, var foretaget af Mommsen, og som senere er bestyrket ved Liiders's Revision af Stenen, paa hvilken Foucart ei har lagt Mærke til et. halvt 1, som staar efter A'. Men naar Madvig ogsaa erklærer mpøy évexev, som vel tydeligt læses paa Stenen (da Foucarts Læsning her ei er modsagt af Liiders), undtagen at i 1pöv det næstsidste Bogstav fattes,” for meningsløst og erklærer følgende sin Læsning og Supplering -— (der i mange Bogstaver ikke lidet afviger fra hvad der tydeligt læses): åm(e!) (i Slutningen af Lin. 18, som Fou- cart og Mommsen cf. supra om Liiders's Revision) é[p]e:gav tadta mp[t]v, våpen nat Eyery sEelvar Edofev (hvor altsaa mu[t]v, véperv xal er substitueret for vp.[6]» påv évexev) — for aldeles sikker3, saa er uden al Tvivl hans Rettelse her gaaet for vidt. Allerede i Beg. af Lin. 19, hvor der efter Foucart paa Stenen staar: ..IEISAN, maa det af Foucart og Mommsen supplerede: ANEISAN antages at passe nærmere til de forfundne Skrifttræk end Madvigs &pe10av.* I Betydning ere vistnok begge saa temmelig synonyme; avévar er ,slippe løs, slippe ud af sin Magt, Besiddelse, opgive* (hyppigt uden Dativ, som ei altid nødvendigt for Meningen), med Dativ ,overlade til En*; dette sidste er ogsaa sy:évat.: ,hengive prisgive*. Dette er nu mindre væsentligt, og begge Ord kunne vel — Paa mit Papiraftryk er der kun lidet Spor, neppe Plads til et [ efter A, men det er i ethvert Fald nødvendigt at læse FREINAI. "3 Paa mit Papiraftryk er dog endnu temmelig tydeligt Spor af (3 og Tomten er for stor for et J (som Madvig supplerer). wv Denne Madvigs Text gjengives saaledes: ,saa, siden de have overgivet dette til 08, besluttedes, at det skal være dem tilladt at eie og besidde det*. Sporene paa mit Papiraftryk vise ogsaa hen paa AN. 301 gjengive det latinske: dedere." Udfyldningen mp[ø]» er jo nød- vendig, hvis évexev er rigtigt. Mod mp.øy &vexev (0: ,forsaavidt det kommer an paa os*, forbundet med é&eiva. = ,licere per nos*) som Madvig kalder meningsløst, bemærker han, ,at det lyder, som om Romerne overlod det til Thisbæerne at komme tilrette med andre om deres Besiddelser, idet Romerne ikke vilde træde iveien*, og videre, at ,det en ikke følgende og utænkelig Modsæt- ning antydende påv (efter 1uöv*) er særligt forkert. Menat den ved uv antydede Modsætning ikke følger, forekommer jo ogsaa ellers ,undertiden* (cf. Madv. gr. Synt. $ 188 A. 5, d, ,(idet)* »pév sigter til en Modsætning, der underforstaaes, uden at næv- nes). Almindeligt tilføies ved Genetiven af et Pronomen, som gaaer foran évexev* et vi, der jo dog ogsaa antyder en Modsætning, let forstaaelig af Sammenhængen, og at en saadan Modsætning her skulde være utænkelig, lader sig vel ei med nogen Ret paastaa. Senatet i Rom kunde dog ei bestemt vide og afgjøre, om der ikke ved en eller anden Del af deres Communes District kunde versere Tvist med Nabocommuner, eller om ikke et og andet af Thisbæerne kunde være usurperet, og det er forsaavidt vel blot et forsig- tigt Forbehold, her tages, som neppe med Grund kan vække no- get Anstød. Selve Andragendet er blot antydet med meg! x. T. M. og den sædvanlige Indledning til Beslutningen odtw; åd0fsv mang- ler saavel ved dette Afsnit (1. 17- -20), som i det næstfølgende I. 25—27 in. I Linie 20 (post. in.) — 24 er Foucarts Læsning og Suppleren saadan: mEpl mpyOy mol ment leabv al moosddny, OmoG auto 20 (x)varevnat, mepi TOVTOV Tod modyuator oVTtnge Edokev. oltweg elg tnV QuNNY Try rustEony TOO TOO 4 Paioc Avnpé tlog TO sTPUTOMESOV Ps TTV moALV OiaBar nooshya — er G r 7 vYev, OG ovVTOL ÉTn Séxa vo E(o)é[mjerta xvorsumar, Edoev. * Mommsen sammenligner Polybs (36, 2 (2 flg.) Udtryk om Formelen ved Over- givelse. til Romerne: $:80vat savtoug- elg tiv Poualuv éntfgomny» = dedere se in fidem Romanorum, ,,overgive sig paa Naade og Unaade*. 302 I dette Afsnit, foran hvilket Indledningsordene: WeavTor Teal WY of avtol Aoyous emorsavto ere udeladte, handles der om Bibehold af Øvrighedsposter, Helligdomme og (disses) Indtægter, og, der besluttedes saaledes: at de, som havde sluttet sig til Ro- mernes (,vort*) Venskab, forinden C. Lucretius (cf. Indledningen) havde ført Armeen mod Thisbæ, skulde være Herrer derover i 10 følgende Aar. mepol apyåv (som vel og omfatter Præsteskaber) x. 7. X. i An- dragendet gjentages ikke, — men maa dog forstaaes til — ved xvprevmar i Beslutningen. Bibehold af deres særegne selvvalgte Magistrater var naturligt en væsentlig Del af deres Uafhængighed. Foucart 1.1. p. 36 gjør opmærksom paa, at Styrelsen i alle de Byer, som henhørte til den boeotiske Conføderation, var ensartet, og de, som indtraadte i denne (t. Ex. Megara, som to nye, af Foucart publicerede, Ind- skrifter fra dette Sted vise) opgave deres gamle Øvrighedsposter og antoge de boeotiske Byers: en Archont (eponymus), tre (sand- synligt halvaarlige) Polemarcher og en Secretær for disse; ooyal» mener Foucart, omfatter ligesaa Senatet, hvis Medlemmer i Boe- otien hed ovyed»or. I Lin. 22 efter Ordene olav try nuetspav maa Stenhuggeren have udeladt et nødvendigt Verbum, som af Madvig formodes at være: mo20sikdov eller vrdev, af Mommsen (efter Hercher) xaTEETYTAv ,eller lignende". Madvig udtaler vistnok, men tilstyrker dog ikke Tanken om, at det af Foucart selv i Afskriften skulde være oversprunget. Det viser dog nok dennes her i denne Linies sidste Del meget aabnere Bogstaver ikke har været Tilfældet. — I samme Linie 720 tod 4 er den af Madv. (gr. S. $ 90 A. 2) om- talte Pleonasme tilstede (= 7otv med Aor. Ind. eller mp*y ø, TpoTepov 7 med Aor. Ind. eller sjeldnere Inf. cf. Madv. $ 167 An.), som o0g- saa findes i Latin ved Comparations-Ablativ af et Pronomen, hvor- efter dels følger quam med Inf. (cf. Madvigs Expl. lat. Gr. 8 304. A. 1 i den sluttende Parenthes), dels quam -quod istedetfor det simple quod, som Cic. de Or. 2,9, 38 tamen hoc certius nil esse potest, quam quod omnes artes aliæ — possunt; cf. id. 2,74 quo 303 — mihi videri turpius nil solet, quam quum — sermo ille se- quitur; cf. id. 1, 37, 169 og Cie. fin. 1, 6, 19 (begge Steder Inf. efter gquam, men begge Steder tales der in abstracto; d. s. er Til- fældet Cic. N. D. 1, 15, 38). | I Linie 24 bliver vo ésémetta, som Foucart efter Monumentets mangelagtige TOE.E.EITA udfylder, bestyrket af Liders's i Skrift- trækkene lidet afvigende Revision (TOE//TEITA). Thukyd. 2, 64 siger 4 elg 79 åmerta dcfa. Udtrykket her er analogt med: 7 xm5 Todds, Td 720 TOVTOU, OG TÅ Elg TapauTka al To Emertn (Thukyd.) cf. Madv. gr. S. 14. A. 2 og Madv. ibid. 81 (hvor & &merta amiføres: hos Æscehylos endog: å& omot stat). Madvig finder: noget be- synderligt i de 10 Aar ved Siden af ,for Fremtiden** (2: ,de 10 kommende Aar*) ,0g man ventede Embeder og Præsteskaber for bestandigt sikrede Romernes Venner. Maaske er Tanken, at de af Romerne fordrevne ikke maa kaldes tilbage, selv om de nu herskende ville det, for alles eller nogles Vedkommende, førend om 10 Aar*. Denne Forklaring synes dog ingen videre Tilknyt- ning at have til Texten, uden gjennem den fjerne Modsætning til de Fordrevne. Men denne Indskrænkning om Bibeholdet af og Raadigbed over de forrige Øvrigheder og Præsteskaber og Besiddelsen af Tempierne og deres Indtægter blot for 10 Aar kan maaskee sim- pelthen forstaaes som en forsigtig, blot midlertidig Ordning af Thisbæs Forfatningsforholde saaledes, at Romerne paa Grund af de endnu urolige Tider og navnlig Boeotiens Splittelse 1 Partier kun midlertidigt i et begrændset Tidsrum indrømmer Thisbæerne den forrige Uafhængighed, for at denne Indskrænkning skulde være som et Baand paa og en Sikring af deres tro Vedhængen ved Ro- merne, i Tilfælde af hvilken jo en saadan Uafhængighed senere varigt kunde tilsikres dem. Senerehen betegnes der nu forskjellige Afdelinger af This- bæerne (v. 28—30, 36—38, 41—42), som staa i indbyrdes forskjel- ligt Forhold til det nu i Thisbæ herskende romerske Parti og Romerne, med Hensyn til hvilke forskjellige Afdelinger for- skjellige Andragender stilles. 304 I Linie 25—27 in. er Foucarts Text med sin Ordafdeling og Udfyldning saadan: Hep! ywoag, oåv no TOY VTRPYOVTOV aVTOLE, oVKOTE (me—] 25 (ø)t artsy yårovev Omng[ta] savtdv avtoig Eperv SEG, g00&ev. Medens det Foregaaende handlede om offentlig Eiendom og Forfatning, saa tale disse Linier om privat Eiendom. Ud- trykket her har den samme Korthed som i det foregaaende Afsnit, idet Indledningsformeleu ogsaa her er udeladt. Det maa dog er- kjendes, at ved de forskjellige Afsnit i Linierne 17—27 in. er en nøiere indbyrdes Sammenhæng end imellem de øvrige Afsnit. Foucart har her været særligt uheldig baade i Afdelingen af de enkelte Ord og Suppleren af de manglende Bogstaver. Foucart har paa Stenen i Slutningen af Lin. 25 fundet: OYIHOTE.. og i Begyndelsen af Lin. 26: .IAYTONI'EFPONEN, og gjengiver p. 14 dette saaledes: ,Om Land, Bygninger og deres Eiendomme (over- hoved p. 39) har der intet nogensinde fundet Sted, som tillod dem at besidde disse Ting i fuld Eiendom (eller p. 39: ,som be- myndigede dem til at besidde deres Eiendomme i deres eget Navn*). Vedtaget*. I | Det maa vistnok fuldt indrømmes, at Madvig beføiet finder dette meningsløst. ,Thi*, siger M., ,selv om Forbindelsen: ovmots mepl avTHY yéyovev, omog kunde betyde (hvilket den ikke kan betyde): der er aldrig tagen nogen Beslutning, at*, er det dog urimeligt blot at fortælle, at der aldrig er taget nogen Beslutning, naar der ikke er antydet en falsk Forestilling, der skulde fjernes ved denne Bemærkning*. Heri maa man vistnok være enig (cf. Foucarts uheldige Forsøg paa at indforklare en saadan falsk Forestilling i ! Med den lidet rimelige Forklaring p. 36 ,at Gesandterne havde paaberaabt sig de alt tagne Beslutninger og her synes af dem at tilegne sig fuld Ret (s'en faire un titre). Senatet svarede dem, at de har forstaaet falsk *&c (som oven- for: og at der intet nogensinde har fundet Sted *&c) Men at den sammen- hængende Senatsbeslutning skulde have været afbrudt ved mellemkommende Paa- stande af Gesandterne, er der dog ikke det fjerneste Spor til. 305 Anm. nedenfor). Men, naar Madvig saa tilføier: ,0g den Beslut- ning, der sagdes ikke at være tagen, maatte da gaa ud paa, at Ingen skulde beholde sin Eiendom, saa at Benegtelsen af en saadan (høist underlig Beslutning) sikrede enhver sit*, saa er dette sidste ialfald for mig aldeles uforstaaeligt. Madvig selv vil, at ,der skal (med rigtigere Spiritus) suppleres og interpungeres saaledes: o5moze[åv tå]: xvtåv yåyovev, Smng Ta Éav- TØY avtoig Ås EEi., Cdoåev, forklaret: ,og om deres Eiendomme, hvorsomhelst de ligge i deres Land, besluttedes det, at de — maa have deres". (,Efter Bestemmelsen om Besjddelsen af Byen i det Hele, om Adgangen til Embeder og Præsteskaber, følger Sikkringen af Privateiendom, va Jmapyovta avtoig*). Mod denne Læsning og Suppleren og dens Mening turde der være to Indvendinger at gjøre: den ene sproglig, at de Partik- - ler, som give (i Reglen blot) de sammensatte (ubestemte) Re- lativer (Pronominer og Adverbier) absolut Betydning, (t. Ex. hvem det saa er, hvor det saa er), ere 5”, Svymots og ovv (ef. C. Berg sGræsk Formlære p. 60 og Madv. gr. Synt. $ 105 d, Anm. og der”) nedenunder); af de usammensatte forekomme nok alene 000 og ofog med dv (dnmote) og ovv i saadan absolut Betydning; moté alene forstærker blot den generaliserende Mening af det sam- mensatte Relativ, saavel i virkelig relativ Brug (Soph. O R. 224 Sats 70 Vpåy — todtoy) som i afhængig spørgende Sætning (id. ibid. 279 og 698: Si8afov — oTov mott); paa ov mote saaledes brugt anføres (hos Passov 5te Oplag) blot eet Exempel af Diod. Sicu- lus 14, 28: o5 mote tyyor efter nogle Mss., men almindeligt d7ov moté. Væsentligere tør dog nok fra Meningens Side indvendes, at et saadant Tillæg dog her synes temmeligt overflødigt; thi hvad gjorde vel den særlige Beliggenhed af deres Fiendomme i deres eget Di- strict til Sagen? Qgsaa mod Opfatningen af ysyovev (,ligge*) turde der muligt reises Indvending. Ligesaa berettiget maaske som denne Gisning turde vel den være, at ovmotse kunde være feilagtigt for %ote og at I i Begyndelsen af Linie 26, hvor to Bogstaver rimeligt mangle, kunde være Levning af AH i slig Mening: hvad Tid de (tx vzapxovta Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 20 306 brstoig) saa end ere komne i deres Eie (t. Ex. ogsaa om efter Con- fiscation af Forvistes Godser). Vel mere Opmærksomhed, ialfald ogsaa Omtale, fortjener Mommsens (1. 1. p. 281) Læsning og Ud- fyldning i Slutningen af Lin. 25 og Begyndelsen af L. 26: 0vmo té- [aelow] avtöv yåyovev, gjengivet: quæ sub vectigalibus eorum fue- runt (Mommsen ibid. Anm. 1. tilføier: ,malim å" ford). Liiders's Revision af Stenen (Eph. epigr. Vol. II. p. 103), hvor han fandt: AYTOISOYHIOTE//| /TIAYTQON], viser altsaa et T foran I, hvorfor Mommsen nu antager, der har staaet: o vovev, nu gjengivet: de agro et ædificiis et bonis suis (?), quæ sub vec- tigali adhuc eorum fuerunt, og tilføier, at han alt før har tænkt paa åt, men opgivet det ,ut pote hoc loco parum græce positum*, men siger, at Stenen fordrer det(?), og at det maa regnes sammen med lignende Forseelser af den, qui hæc ,,vortit barbare*. Hans Mening maa da være den, at &: her er den græske ucorrecte Oversættelse af det latinske adhuc ,hidindtil*, en Betydning, som ellers vistnok &t: aldrig har eller kan have. Men i den almindelige Betydning ,endnu* kunde det dog maaske staae med Mening, naar yéyovev opfattes i den ikke ganske sjeldne Betydning af Præsens ,er* (cf. Buttm. Ausf. gr. Sprachl. 2 p. 95, der tilføiet dog, ,saa at den nøiagtigere Betydning ligger i Tanke: sJeg er bleven*; saaledes er det vel at opfatte i Udtrykket: sv Boym veyovévar pos two sml. med åv oftig Ewa Moog Tia; hos Demosthenes (p. 145. 10) siges, »xa0” adtolg eyovévar ,være for sig selv, isolere sig*. Hådt. 9, 46 — al vdopévorat mpiv ol hoyer veydvagt, xal åtoiuol elmev moldetv tadta, paa begge Steder er Per- fectet præsentisk i Betydn.). 'Y7o tårer, hvad Mommsen nu udfylder, er vel i ethvert Fald rigtigere efter hans Opfatning (,underkastet Afgift*) end det tidligere vmd téheot; VO tåker elvar Synes vistnok ei ellers at forekomme (&&w tåhoug twvog elvar ,at være fri for en Ca N 3 vo té[Ahet E]t. avtøv vé- ! Paa mit Papiraftryk er der i det høieste i Slutningen af Linie 25 Plads til eet manglende Bogstav, i Begyndelsen af Linie 26 ogsaa blot Spor og Plads tileet manglende Bogstav, som dog ligesaa nært viser hen til E som til T. At an- tage 4 manglende Bogstaver synes utilstedeligt. 307 Afgift* forekommer efter Passov. 5te Opl. hos Demosthenes or. 20. 819). Men vmotskg (,, Afgift underkastet, tributarius*), der vistnok i Reglen blot bruges om Personer, maatte vel og kunne bruges om : Eiendomme, som ere afgiftspligtige, underkastede Afgift, saa at maaske mote[aéc] her ialfald rigtigere udfyldtes end vxo te[Aet]. Stedet forklarer Mommsen saa, at L. 25—26 stadfæster de pri- vate Eiendomme, dog saa, at den dem paalagte Afgift (stipen- dium) ligeledes skulde vedblive (vel altsaa grammatisk saaledes: som hidindtil har været deres (tilhørt dem), Afgift underkastet, eller hvis yérovev opfattes præsentisk: som endnu er deres, (dog) Afgift underkastet). Dette Sted giver Mommsen Anledning til en histo- risk Kritik navnlig af et Sted hos Liv. (33,29). Det er feilagtigt, mener Mommsen, naar man troer, at endnu i det 6te Aarh. — 9: inden Grækenland — (Achaia) — blev ganske betvungen — ingen - Stater i Grækenland har betalt Rom Tribut (stipendium). T. Quinc- tius Flamininus erklærede vistnok de fleste græske Folk for li- beri og immunes og autonomi, men det er høist tvivlsomt, om dette ogsaa strakte sig til Boeoterne. Thi da — efter Livius 33, 29 — disse hverken betalte den for 500 i Boeotien snigmor- derisk dræbte og plyndrede romerske Soldater dem paalagte Mulct af 500 Talenter, heller ikke udleverede de Skyldige, angreb Flami- nius dem med Krig, herjede deres Agre og beleirede Coronea (som med Acræphia var mest skyldig). Nu gave endelig Boeoterne Kjøb og fik ved Achæernes Mægling, efterat være befalede at udlevere de Skyldige og som Mulct at udrede 30 Talenter, indrømmet Fred og Ophæven af Coroneas Beleiring. Men, ræsonnerer Mommsen, naar der før Krigen fordredes 500 Talenter (1 for hver myrdet Soldat), saa er det dog neppe troligt, at efter Krigen blot 30 Talenter fordredes som Mulct. Nei! dette har været en aarlig Tribut, dengang paalagt Boeoterne, netop den, som Senatsconsultet her omtaler," og Livius synes og her slemt at have forvansket 1 Hvorledes Mommsen (p. 294 A. 1 nedenunder) kan finde en Støtte for sin Gis- ning om Aføiftspligtighed i Boeotien paa denne Tid i Stedet hos Cic. d. n. | 20* 308 Polyb*. ,Hvis*, siger M. videre, ,ligefra a. u. 558 af i hele Græken- land blot Boeoterne alene eller næsten alene vare Romerske stipen- diarii, saa er det klart nok, hvorfor de Fiender, som reiste sig mod Rom, kunde haabe i Boeotien at finde og for det meste fandt For- bundsfæller; saa skedte det i Krigen med Antiochus (Liv. 35, 47. 36, 6. 20. Polyb 20, 7, 3) ligesaa i den nu med Perseus. Det er saalangt fra, at det bør give Anstød, at Tribut var paalagt Folk, som ikke samtidig vare gjorte til Provindser, at netop dette lidt senere fandt Sted i Illyricum (Liv. 45, 26 Illyrien delesi 3 Dele, Illyrerne erklæ- res for frie, 6 Communer ogsaa for immunes, de øvrige skulde be- tale Halvdelen af den forrige Skat til Kongen) og i Macedonien (Liv. 45, 29). Uagtet denne Mommsens skarpsindige historiske Kritik og Gis- ning tør det dog nok erkjendes, at Texten paa dette Sted endnu ikke kan ansees for sikker, men maa fremdeles staa hen som uop- klaret, endog blot af den Grund, at det, som efter Mommsen skulde være Hovedtanken, at Thisbæerne skulde fremdeles besidde sine private Eiendomme underkastede Afgiftspligt, her skulde være ud- trykt i en — endog sproglig ikke ganske rigtig (0 for x%) — rela- tivisk Bisætning. I selve Beslutningen staar hos Foucart falsk ovtote for avrote styret af sé”vt (0tog va ExvTtov av TolE &yerv 2E7), rettet af Madvig og Mommsen. Linie 27 post. in. — Lin. 31 med. er Foucarts Text med hans Supplering saadan: 'Qeavtug mepi ov ol avrol Aoyove Enorrsavto m[os—] EL R e Sir , ” y 3 EN fo]: oavtoporor ot dot Exel puyndeg OvTtET TV ANPAV AUTOLE OMG 75 tetyisor då. mal Ene (nat)omsa odtor, xadot dvepavisav, ov — tog Édokev Omg dxet xatombary mal TOITO TeLylsumaw, go — 30 Éev: Tiny TOMMY Terylsat ov» Edokev. Foucart fandt i Slutningen af Lin. 27: Oll..og i Begyndelsen af Lin. 28: .I, hvilken Lacune han udfyldte 5m[colo]:, hvad han foretrak for om[wclöt, som han ogsaa tænkte paa — fordi oömwg da Deor. 3, 19, 49 nostri quidem publicani, cum essent agri in Boeotia deorum immortalium excepti lege censoria, negabant immortales esse ullos &c er ei let at skjønne, da den Dialog angives holdt i a. u. 677 (77 å. Chr.) 309 vilde staa 2 Gange i samme Sætningsled, den anden Gang over- flødigt. Intet af begge tiltalte Mommsen, som i Texten beholdt Lacunen, medens han i den latinske Version gjengiver det, uden Verbum staaende Relativ, 67001: [qui sunt]. Madvig udfyldte om[uc 5], hvad Mommsen nu senere (eph. epigr. Vol. 2. p. 103) erkjender ei kan betvivles, da Liders paa Stenen har fundet: OLQ/ OI, hvor altsaa blot 3 af özuc var udfaldet. O'zoc of 255- wohor ot tdror — otote Smuc sn. er udentvivl en med Pleonasme (Gjentagelse af noget alt forhen sagt) forbunden Anakoluthie eller Forandring i den begyndte Construction, foraarsaget ved en Modi- fication i det fra først af tænkte Udtryk, saadan som en saadan Anakoluthie ikke sjelden forekommer navnligt ved doxei, €d0&zv (cf. Madvig gr. Synt. $ 216 med Anm.! infra), hvad allerede af Madvig er gjort opmærksom paa (skjønt Madvig her, hvad man maaske kan undres paa, blot udtrykker sig formodende: ,Jeg troer snarere* (2: efterat Madvig mod 67050: har indvendt, at dette, i sig selv ved sin partitive Betydning lidet passende Relativ, mangler et Ver- bum),* at her er en Anakoluthie, idet der begyndes i Nominativ med Tanken rettet paa xxtoxod!, men derpaa (og derfor med gjen- taget Smuc). først indskydes det specielle Andragende med tig g&n:*; hvorefter Madv. tilføier, at ,et endnu haardere Anakoluth findes nedenfor Lin. 36 i: avdopwmouc — Omoc ovTOL vaTÉLOVTAL (vel istedetfor: xadextéouc svar, da simpel Inf. xatéyssda., som Momm- sen siger burde staaet, vel vilde være utydeligt). Naar Madvig siger (see ovenfor), ,at der begyndes i Nominativ med Tanken ret- tet paa xotomwav*, saa kan man være i Tvivl om, hvilket af de to ,xatomowaw*: det i Andragendet eller det i Beslutningen (at der paa første Sted rigtigt udfyldes (xoat)oxocaiw, som fuldt ud læ- ses i Beslutningen, er man jo enig om og er selvfølgeligt)! Mad- vig mener; men ialfald er det at bemærke, at det første xatorxogtv i Andragendet atter forsaavidt er et Udfald fra den nu forandrede Construction med så, som der egentlig, istedetfor dette »xato.- " Paa Bagsiden af mit Papiraftryk læses endnu temmelig tydeligt ogsaa paa første Sted: xotornmd. 310 xocw afhængigt af ozuc, burde i Afhængighed af det imellemkom- mende 387. have staaet: »otoxeiy. Forøvrigt er der i Texten neppe noget egentlig Anstød attage, og Meningen er i sin Helhed nok neppe saa dunkel, som man skulde tro. af Foucart's fuldstæn- dige Misfortolkning og af Mommsens ligefremme Erklæring om ei at forstaae Ordene", eller af de Vanskeligheder, Madvig har fundet i Udtrykket of otouoher of 73:ct, Som har motiveret ham til Ret- telse — skjønt de angjeldende Personers Forhold vistnok ikke i sin Detail forklares (der henvises jo til den nærmere Forklaring, som Deputationen fra de Romersksindede Thisbæer (?) eller Fem- mands-Comitéen i Forveien har givet; o5to: hører vel i ethvert Fald hen til xxd6t. &veoxv.sav og ikke som Subject til xætomxög, hvortil dette egentlige og stærke Demonstrativ ei kunde passe, og nogen ny, selvstændig Betegnelse af Subject for xatomøoa. er jo ganske overflødig efter det foregaaende avtots — $E7., idet jo allerede aytoig er en pleonastisk Gjentagelse af det forrige Subject paa Grund af Anakoluthien; Subjectet 0570. er skudt foran for Re- lativet, saaledes som öomwc saa ofte her i Andragenderne følger efter et eller flere Ord, der tilhøre den af ömwc afhængige Sætning; men o57o: her, ligesom tovtore paa samme Maade skudt foran xadot: i Lin. 33—34, betegner vel rettest Femmandsudvalget, som i Forveien maa antages at have meddelt Senatet Detaillen af det af de Thisbæiske Sendemænd forebragte; ellers maatte man jo (0570. maa vel forstaaes demtxöc) antage, at de Thisbæiske Udsendinge selv vare tilstede i Senatet, hvad vel neppe stemmer med de brugelige Former og desuden her ligefrem modsiges af Senatsconsultets Slutning (L. 56—60), hvor Thisbæerne (ligesaavel som Coroneerne) omtales som Fraværende). Madvig har uden Tvivl selv vanskeliggjort sig Stedet ved at gaa ud fra en ubjemlet ! Mommsen siger strax i Anm. 3 nedenunder Texten 1. 1. p. 281: verba non assequor, neque assecuti ea sunt, quos de hoe documento (?*) consului, amici Hercherus et Kirchoffius. Videtur autem hoc significari, iis qui a Thisbæis in exsilium pulsi in castra Romana transfugissent, solis (?) ius esse habitandi in arce, 311 Opfatning af ovtopohor — åxet ovydder Ovt:s og ved ganske at sætte i3:o. ud af Betragtning, eller finde dette uden Mening og derfor skride til at forandre det — vel netop paa Grund af den uklare Opfatning af Ordet xvtop.ohot. Foucart 1. 1. p. 40 havde vistnok ganske vilkaarligt og uden egentlig Mening (Foucarts Forklaring bliver af Madvig slet ikke omtalt) forklaret ,of xytouohor of ”8:ol* saaledes: ,Man maa, siger Foucart, ,i det romerske Parti i Theben distinguere to Kategorier: det ene Parti ere de, som ere forblevne i Byen, ventende paa Lei- lighed til at skaffe den romerske Alliance Overhaand; disse ere de, som sende Deputationen, og som Texten gjentagende (2 Gange) betegner ved: de, som forbleve i Venskab med os (oltweg & ft auka TÅ Mpetépa Evéuervav). Det andet Parti har compromitteret sig mere. De har forladt Byen Thisbe, hvor det macedoniske Parti herskede, og ere dragne til den romerske Leir for at tjene Ro- merne med Vaaben i Hænderne*. Det er i høi Grad besynder- ligt, at Foucart ikke selv har indseet Urimeligheden af dette. Hvor- ledes det romerske Parti, som nu er i Besiddelse af Byen og sen- der Gesandtskabet til Rom, oprindeligt er bleven dannet og op- staaet, kan vistnok ei tydeligt vides; at disse romersksindede have kunnet forblive uforstyrrede i Byen, mens den var i det mace- doniske Partis Vold, og der kunnet afvente deres Tid, synes lidet rimeligt. De har vel efter al Sandsynlighed været udjagede og enten vanket om og spredt sig til de mange romersk-venlige Byer, eller strax sluttet sig til den romerske Hær. Menat de, som uden videre have forladt Thisbæ og ere dragne til den romerske Leir for at tjene Romerne med Vaaben i Hænderne, skulde have ,,com- promitteret sig* i Romerske Øine mere end de første, hvis Sin- delag jo ialfald ikke kunde kjendes deraf, at de — efter Foucart — ere forblevne i Byen, altsaa sammen med de macedonisksindede, som dengang havde Overhaand, er jo aabenbart urimeligt, da hine jo tvertimod havde indlagt sig directe Fortjeneste af Romerne; for saadanne kunde ingen Forbønner vel behøves. I Foucart støtter sin besynderlige Forklaring ved et Forsøg paa en eiendommelig Opfatning af Ordet AY TOPONOL» som ei kan siges at være meget tydelig: le mot 312 Madvigs Forklaring gjør Sagen neppe meget tydeligere. Madvig siger ,Det* (9:dette Punkt) ,angaar Overløbere, der opholde sig i Thisbe, landsforviste fra deres eget Hjem*. Hvad vil ,, Overløbere* her sige ? Det er vel vanskeligt nok at skjønne. Men det er dog vistnok ialfald indlysende, at naar Madvig forstod dette om Ikke-This- bæere, saa maatte ot 1510. nødvendigt støde' ham. Han retter derfor dette til: ot 23101, der skal betegne dem, der ikke for en kort Tid have forladt deres Hjem, men ere forviste derfra for be- standigt ved æerovyia (0: evig Landflygtighed), og Ordet forklares af Madvig nedenfor ved: ,de varigt andetstedsfra Landflygtige*. Men for ei at dvæle ved, at en saadan Sprogbrug af atd:oc (,sted- sevarende*) ikke er oplyst ved Tilfældet af æe9vyla, saa er jo grammatisk bestemt at indvende, at rigtig Construction forbyder at forbinde 0. xtd.o: med det følgende ovyadeg (som jo ei heller staar absolut brugt som Substantiv,menerPrædicat til &xstovteg), menfor- drer Henførelse til det foregaaende, substantivt brugte, of æytsuoho, som rigtignokda ingen Mening giver (,, destedse varendeOverløbere*). Desuden, at de for bestandigtfra andre Stæder udviste, hvis den Opfatning var mulig, skulde have taget sin Tilflugt til en liden, ved Krigen herjet By, som Thisbæ—som Opholdssted — hvis Stilling endnu var svævende, er vistnok ogsaa lidet rimeligt. Men Sagen er jo den, at netop Ordet ot tdto:, som paa Stenen tydeligt læses og i QI TOPOXOL 2 d'ordinaire un sens défavorable; il sapplique aux transfuges et aux esclaves fugitifs. Mais cette acception fåcheuse ne dérive pas nécessaire- ment des elemens, qui composent le mot: av TO'E ae p.oketiv; Nun indiquant la spontanéité, Vautre un simple mouvement. Le mot ou TOP.OAOG peut done de- signer celui qui, de son plein gré (?!), est passée d'un camp dans Vautre, sans aucune idée de blåme ...- 61 "8:01 ples amis, les partisans*. J'explique done: ,,tous ceux de leurs partisans qui, de leur plein gré, ont passés dans le camp des Ro- mains*. Men hvorfra? OI TOMOAOT er dog i ethvert Fald En, der gaar over fra eet Parti til et andet. Det Sted (uden Citat), som Foucart anfører af Diod, Sic., hvor det hedder, at paa Grund af Roms(?) ,overvættes Mildhed baade Kon- ger og Byer og Folkeslag ,frivilligt gik over til, underkastede sig (o3tvOpOATAY) Romersk Herredømme* (o: fra tidligere at have været uafhængige), kan dog intet bevise her, hvor en aabenbar Krigstilstand finder Sted. 313 sig ingen Vanskelighed frembyder, udelukker Tanken om frem- mede Landflygtige, eller Landsforviste. ,Deres egne Om- løbere* (for ot tot, Adjectivet, kunde have staaet partitivt Genitiv her: 9: ,Overløberne af deres egne Landsmænd*), ,som ere der som Flygtninge* (saa lyder jo Texten), er vel naturligt at forstaae om de macedonisk-sindede Thisbæere, som i deres Partiiver endog havde grebet Vaaben for Macedonerne og tjent i den ma- cedoniske Hær, — ialfald vare optraadte som aabne Fiender af Romerne —, men senere havde angret dette og efter skiftet Me- ning havde vovet at begive sig tilbage til sin Hjemstavn, — der nu, indtaget af Romerne, var i deres romersk-sindede Landsmænds Vold — men som dog der naturligt endnu ingen Rettigheder havde, men alene befandt sig der som Flygtninge, der dog efter deres forandrede Sindelag fandt Sympathier hos deres Landsmænd, - det nu herskende Romerparti. At åxet paa første Sted generelt betegner Byen Thisbæ, maa vistnok indrømmes Madvig; men lige- saa bestemt maa det vel og paastaaes, at &xet paa det andet Sted specielt betyder ,Borgen*. ,Det altfor besynderlige**, som Madvig finder i ,at gjøre Byens Borg til varig Bolig for Fremmede* (i hvis Sted han forklarer, at ,man ønsker Tilladelse til at benytte de nærings- og arbeidsløse Fremmede til Gjenopførelse af Fæst- ningsmuren og til deres Bosættelse i Byen, hvilken aabenbart be- tegnes ved det første &xei* i Linie 28, cf. ovenfor) bortfalder alt- saa, naar man erkjender, at der her netop ikke handles om Frem- mede, men om angrende Thisbæere, som rimeligvis havde mistet sit forrige Hus og Hjem (ved Confiskation paa romersk Befaling) fordi de vare directe gaaede over i macedonisk Leir. Madvig er- klærer dog selv ai34o. for usikkert (og tilføier et Spørgsmaalstegn ved dette Ord nedenfor, hvor han giver den samlede Text efter sin Læsning og Suppleren); og han bemærker tillige, at xadoti éveqaviaav henviser til den speciellere Forklaring af Forholdet T yMeningen*, siger Madvig p. 15%, er dog neppe, at de skulle boe paa Borgen; thi det vilde dog være altfor besynderligt, at gjøre Byens Borg til varig Bolig for Fremmede*, 20a 314 og Planen, som de thisbæiske Sendinge sandsynligt havde givet Femmands-Udvalget (cf. min Bemærkning ovenfor om o5tor foran xadot). I Lin. 30 staar todto teryiswaw i Beslutningen, medens ovenfor i Andragendet staar tv axpav teryloat dn; det maa for- staaes som elliptisk for: tobto TO tatyog Telyisuaw. Mommsen har ei indladt sig paa nogen speciellere Forklaring. Men hans korte Ytring: v. 27—31 agitur de moenibus. Oppidi moenia senatus iubet demi (nei! at de ikke maa gjenopbygges); arcem tradit (>: senatus) Thisbæis iis, qui ad Romanos transfu- gissent (maa dog vel sige: fra Perseus's Hær), ut soli (derom staar intet udtrykkeligt) ibi habitarent eamque moenibus circumdarent (, den tidligere Mur*, bemærker Madvig, ,var altsaa ødelagt*) stem- mer ialfald med den oven givne Opfatning af of ovytou.ohor ot (Stor. Han tilføier alene: de summa re constat, quamquam verba impe- dita sunt propter hiatum v. 27 (skal være Slutningen af L. 27 og Begyndelsen af 28) non satis certa ratione explendum (han me- ner Lacunen, som han oprindeligt har ladet staa, men dog siden efter Liiders's Revision — cf. ovenfor — udfylder: mw; of, som alt før Madvig, med Forklaring af Anakoluthie, som denne. Foucart I. 1. p. 41 beretter, at der ovenfor Landsbyen Kakosi, (paa hvis Tomt - org fordum laa) mellem denne og Dombréna er en Høide, paa hvilken der endnu findes betydelige Levninger af helleniske Mure af huggen Steen, tilpassede uden Cement og med Taarne. Dette var, siger Foucart, 4 xx2m mc, hvor Senatet til- lod de Laudfiygtige, ,sine Tilhængere* (partisans) at bosætte sig og opføre Mure. Af denne Begjering her maa man slutte, fortsætter Foucart, enten at iforveien selve x»xp0mokis ikke var befæstet, hvad dog er lidet sandsynligt; eller snarere, at Romerne efter deres Sæd- vane (cf. Paus. II, 1, 2) havde begyndt paa at rasere Befæstnin- gerne. I ethvert Fald skrive Kakosi's ,helleniske* Mure, hvis Ruiner ere betydelige og i en temmelig god Stand, sig fra Aaret 170. Det er en nøiagtig Tidsbestemmelse og derved selv af Interesse for Studiet af den militære Architektur hos Grækerne. Mommsens Modbemærkninger mod denne Meddelelse af Foucart ere lidet hel- dige. ,Foucart*, siger Mommsen, ,slutter af dette Document, at 315 disse Mure ere byggede efter dette Senatsconsults Affattelse, maa- ske med Uret. Thi at Borgen paa den Tid har manglet Mure, sluttes neppe med Ret deraf, at Senatet nu tillader, at den befæ- stes, da dette ligesaavel (item?) kan betegne, at Senatet tillader, at den vedbliver at være befæstet*, en Forklaring saa besynder- lig, at enhver Kritik af den bliver overflødig. Lin. 31 med — 35 pr. fin. lyder efter Foucarts Læsning og Sup- pleren saaledes: | QM'oavrng mepi ov of avt(dr) |l. 32 hoyove Emornouvto ypvalov, O GUVNVEYXaM elg otåpavoy, [01.33 mu]e elr to Kanstulov stipavov nata- o*eVoigwMaL, ToutoLg, xad[o]| [t]: évepavisav, Sung mytoig amododøtL (mm) todtov TOV oTE- PAvov Elg 35 (t)d Kametulov xatnoxevdTnaL, OVTNE amododvar Edokev. I dette Afsnit volder hverken Text eller Indhold nogen virke- lig Vanskelighed. Talen er om en Sum Guld, sammenskudt for at anskaffe en Guldkrands til Nedlæggen paa Capitol, som var dem frataget, og som de anholde om maa blive givet dem tilbage til denne Anvendelse. Udtrykket har en charakteristisk minutiøs Fuld- stændighed og Udførlighed i selve Andragendet, medens Reso- lutionen er yderst kortfattet. Udfyldningen af de ubetydelige La- cuner er af de senere Bearbeidere erkjendt for rigtig og nødvendig. I Begyndelsen af Linie 33 læses dog foran 3 endnu paa Papiraf- trykket Q. Den Sum i Guld (ypvaoy er — forskjelligt fra ypysog — almin- deligt brugt om myntede Penge, som i saadant Tilfælde opsmel- tedes) har maaske været sammenskudt i det nævnte Øiemed alt før Byens Indtagelse (uden Sværdslag) af de romersk-sindede og var vel, Som alt andet Gods, inddraget ved Deditionen (saa Momm- sen 1. 1. p. 295). Madvig bemærker 1. 1. p. 16: ,Hvem havde ta- get dette Guld og skulde give det tilbage? Uden Tvivl er her allerede en Anke mod C. Lucretius, hvis Navn dog skaanes*. Un- der Forudsætning af Rigtigheden af Mommsens historiske Kritik ved de to Steder hos Livius og af at der altsaa i Liv. 42, 63, 12 20 a* 316 er Tale om Thisbæs, ikke Thebens, Indtagelse, saa var der den- gang et romersk-sindet Parti i selve Byen. Livius siger 1. 1.: ,Inde (0: fra Haliartus's Erobring) Thebas (9: Thisbas) ductus exercitus: quibus sine certamine receptis, urbem tradidit exsulibus (vel de Fleste) et qui Romanorum partis erant: adversæ factionis hominum fautorumque regis ac Macedonum (que er her exepegetisk eller ex- plicativt) familias sub corona vendidit (Madvig, som dog endnu forstaaer dette om Theben, bemærker (om familias) p. 10—11 ,, vist ikke blot deres Slavetyende*). Dette Romerparti i selve Byen, som vel ogsaa havde hindret enhver Modstand fra Byens Side (,sine certamine receptis) havde vel alt før Indtagelsen forberedt denne Gave. En saadan Gave af en Guldkrands til Jupiter Capitolinus fra forbundne Folk var, som Foucart bemærker 1. 1. p. 42, en af de ældste Skikke hos Romerne, og Livius har talrige Exempler derpaa. Saaledes nævnes alt i a. u. 259 (495 f. Chr.) hos Liv. 2, 22 en saadan Gave fra Latinerne; i Aar 449 f. Chr. en lignende fra Latiner og Herniker hos Liv. 3, 57; i 341 f. Chr. fra Cartha- genienserne hos Liv. 7, 38; og dette blev efterhaanden en For- pligtelse for dem, som ønskede Roms Venskab og Bevaagenhed. En Guldkrands (paa 80 %) kommer i dette samme Aar (170 f. Chr.) fra Lampsacus, og ligesaa en mindre (paa 50 %) fra Alabanda ifølge Liv. 43,6. Resolutionen gaaer ud paa, at Guldet skulde gi- ves dem tilbage paa den angivne Betingelse (til det nævnte Øiemed): ovtwg mmodcdvar Tdsåev. Vanskelighed med Hensyn til Sproget har egentlig blot tovtorg (som Liiders bekræfter læses paa Stenen) i L. 31 voldt, hvilket baade Madvig (og Kirchhoff hos Mommsen 1. 1. p. 281) mene bør rettes til tovto. Jeg har alt i An- ledning af ovtor i L. 29 bemærket, at dette tovtors rettest henføres til Relativsætningen »adot. évepavisav, saaledes at paa begge Ste- der dette stærke Demonstrativ er sat foran Relativadverbiet, (saa- ledes som gjentaget omwg er sat efter et eller flere Ord, der høre til den relative Bisætning), og at det maa forstaaes (derxt»xö6é) om det i Senatet tilstedeværende Femmands-Udvalg, hvem Gesandterne have meddelt sin detaillerede Forklaring. Der bør altsaa inter- pungeres i Lin, 33: xatasxevoowar, TOVTOLE XADOTL ÉVEQAVLTAV, X. T. N 317 Lin. 35 Slutn. — 40 med. og Lin 40 med. — 45 indeholde to sammenhængende Andragender, uden den sædvanlige mellem- kommende Indledning ved det andet Afsnit. Det hele Sted lyder efter Foucarts Læsning og Suppleren saaledes: "Qco 35 TG Tol MY Of myTOL hoYoug Emorsavto avdanmong oltmvas Umev [av] — [ti]a tots Snposlors mpxypast tois mpetsporg xal toig Éavtv eta, [dt ]ug odtor xaætsynvrar, mepi TOVTOV TOS mpad'Ypatog xadur av K[oiy —] [to]: Mario: sto0UTYYOr Ex TOY Snpoglnv ToaypoTnv nat Tils ldrng mi — GtsnC doxhn. oltnc mostv Edokav. Oltves elt aka TONELT y— 40 (æn)Mosav nat ovy! mode TO xnp(vypa tod) o[tpat]nyod mapeysvovto, Sung [u]n etg tak notanopedmyratr, mepl TOVTOV TOY MOA'YpaTOG POE ÅVAOV [O]etihov dnatdv yoapparn amoststhar Edoksv, Omug Tepl TOVTUY vo(S)» mpossyn. xadog %v ovTtoL &x TOY Snposlw moaYpaTtnr al . [t]ne dag mlotsns palvntar, Edoåev. 45, Det første Andragende (fra Lin. 35 Slutn. — 40 med.) gaaer ud paa, at de Thisbæere, som ere fiendtligtsindede mod Romerne og de romersk-sindede Thisbæere (rimeligt Partihøvdingerne for den macedonisk-sindede plebs) maa fastholdes. ,»xatsywvta*, I sig lidt utydeligt, er af Foucart 1. 1. p. 44 med Bifald af Madvig 1. 1. p. 17 forstaaet ,tilbageholdes i Rom*; ,hvorhen de*, tilføier Mad- vig, ,sandsynligvis vare sendte tvangsvis af Lucretius*. Denne For- klaring er støttet ved, at Polybius gjentagende (frg. af lib. XXXII cap. 1, 3 og 2, 1 og frg. lib. 31, 8,8 ed. Tauchn.) bruger Udtrykket: ot wateyopevo. om de til Italienoverførte og der fastholdte Achæere og derhos ogsaa ved (saa Foucart, bifaldt fremdeles af Madvig p. 17), at Sagen overdroges til Q. Mænius's Afgjørelse, (som, om end prætor urbanus (cf. ovenfor og Mommsen 1. 1. 287 og 295 og der Anm. 1 med Foucart 1. 1. p. 44) dog paa denne Tid har overtaget prætor peregrinus's vices, da denne selv ei var tilstede, som ellers (ef. Foucart) havde at vaage over de Fremmede, som romerske Magistrater eller Generaler sendte til Rom for at svare paa An- klager) og ikke til nogen romersk Magistrat eller Feltherre i Græ- kenland (Thessalien og Boeotien), hvad Tilfældet vel vilde have været, hvis disse Thisbæere ikke havde været i Rom nu, men 318 havde opholdt sig i Grækenland. (Foucart p. 44—45 anfører til Bevis for, at Prætor peregrinus havde at tage vare paa saadanne anklagede Fremmede, et Brev fra Proconsulen Q. Fabius Maximus til Magistraterne i Dymæ i corpus inscrr. græce. 1543 lin. 23—28). Sprogligt er at bemærke i dette Afsnit: xvYpwnoug (lige efter hoyovg émormsavto) med følgende: bmw odtor natsyovtar, hvad vel nærmest kan betragtes som den Art af Attraction, hvorved Sub- jectet i den afhængige Declarativsætning og Spørgesætningen, ogsaa ved Udtryk for Villie, drages hen som Object for Hovedver- bet (cf. Madv. gr. Synt. $ 191 med Anm. 2; hvor dog Villie sæt- ningen ei nævnes cf. Thuc. 3, 51 tove ve Ilehomovvna'oug (Sc. éBovheta 6 Nwxlag af det foregaaende) ömwe på mordvtar &xmhouc ovTddev u. t. XY ef. J. T. A. Kriger ,die Attraction in der lat. Spr. mit be- ståndiger Riicks. auf d. Gr. p. 162—167%); her er dog isaafald paa Grund af den lange mellemkommende Relativsætning (ottweg) i Sætn. öowc x. t. XM. Subjectet gjentaget med odtor (refereret til oltwec). Mommsen synes at betragte det som en Anakoluthie, naar han p. 282 i Ånm. 2 nedenunder den græske Text siger: xvdpwmoug . Ötoc odtoL xaTtsjovtn cum ,detur*, debuit dari: xvdpunovg . »atéyesdor, hvad dog i ethvert Fald ei er correct, da hoyoug Toreisda. med Inf. kun indleder et Factum (,bringe paa Tale, ytre sig om, at noget skeer, er skeet* cf. S. C. de Asclepiade), medens dette Udtryk her i dette Senatsdecret stadigt bruges om sat stille et Andragende* og i denne Betydning stadigt construeres med onwc. Det burde derfor af Mommsen have været udfyldt: avdowmous . . . . xodentéovg edvm, ikke: nattverd, da det sidste maatte forstaaes som et Factum. Paa Stenen staar dernæst efter Foucart i Slutningen af Lin. 36 og Begyndelsen af Lin. 37: YHEN..I|..ATOIZ ». tv. X — EISIN, af Foucart udfyldt: Jmevavtia. Liiders's Revision bestyrker forsaavidt Foucarts Læsning af Stenen, som hos ham ogsaa det an- gjeldende Ord ender paa Å (Liiders: EN/I//ATOIZ), medens han dog blot angiver en Lacune af 3 Bogstaver, istedetfor at Foucart antyder en Lacune af 4. Bfter Liiders's Revision kunde man tænke paa en, vistnok ellers ei forekommende, Adverbialform væévovto, som 319 dog har Støtte i simplex &ovta (i LXX og N. T. &yovt:), medens ellers blot Jmevovtiwe og Adjectivets Singular. og Plur. neut. bru- ges som Adverbier. Madvig siger: ,i Lin. 36 0g37 har aabenbart staaet dæevavtio.* (OI for A), hvad vel nu Liders's Revision (og mit Papiraftryk her tydeligt) gjendriver; Mommsen mener blot (p. | 282 Anm. 1 nedenfor), ,at det maaske er bedre at rette vmevævrtior (3: adversarii)*, efterat han i Forveien har forsøgt at støtte Ad- verbialudtrykket: Vmevavt'a eva — ,si verum est* — som udgaaet fra et latinsk Udtryk: adversum esse, som han mener er tilstræk- keligt forsvaret ved lignende Udtryk: adversum ire, adversus arma ferre (Nepos Ages. 4, der adversus absolut brugt); en lignende adverbial Brug af Jmevavtia (eller dmévavto) lader sig nok neppe paavise; mosiy er en hyppig vulgær Form paa Indskrifter. I det nu, i umiddelbar Sammenhæng hermed uden gjentagen -ny Indledning, følgende Afsnit (fra Lin. 40 med. — 45) er der Tale om Thisbæerne, som ere dragne bort til andre Byer (i Grækenland vel uden al Tvivl) og som ikke have indfundet sig i Henhold til Prætorens Kundgjørelse (Opfordring).! I Andragendet om disse staar der paa Stenen: omus (L. 41 Slut.) .HEISTASINKATAHOPEYQNTAI?, hvor Foucart i Begyndelsen af L. 42 supplerer: .H til um og forstaar det p. 46: ,at de ikke skulde kunne vende tilbage og gjenindtage sin Rang i Byen* (Bor- gerskabet); «lg txåw finder han vistnok med Ret utydeligt;? han mener, txåg her er en bogstavelig Oversættelse af det latinske ordo, saa at de græske Ord synes at svare til det latinske Udtryk: . XATATOPEVETV AL betyder: , vende tilbage” især fra Forvisning; det samme er watsoyeodar df. Lin. 49 vatihdnar. 3 I mit Papiraftryk kani Lin. 41 fra TPOG xTO indtil det g, som begynder oTPA- TNYOV, intet læses, og der synes ei at være Plads tilsaamange (ialt 10 udfyldte) Bogstaver; XNPVYP.A er vel udfyldt af Foucart som det mest passende Ord, uimodsagt af de følgende; men Muligheden er dog nok for, at der kunde have staaet et andet Ord, som betegner Prætorens Edict, t. Ex. Soyyp.o. w TOÉLV læses, efter mit Papiraftryk at dømme, heller ikke just meget tydeligt paa Stenen. 320 ne in ordinem regrediantur. Madvig har neppe (p. 17) gjengivet Foucarts Mening aldeles rigtigt, naar han siger: ,Efter Foucarts Supplement (ozos p% ». 7. L.) gaaer Andragendet ud paa, at de ikke skulde vende hjem* (ikke udhævet af M.); ,han finder selv dette uklart, især i Forbindelse med det tilføiede elz tx&, og op- stiller en aldeles uantagelig Forklaring*. Nei blot dette: ="s ta&iv finder Foucart uklart, medens han saaledes 1. 1. p. 46 motiverer Andragendets Mening i det hele: ,Ikke alle Chefer for det de- mokratiske* (23: macedonisk-sindede) ,Parti havde afventet Præto- ren Lucretius's Indtog i Thisbæ* (Foucart har før p. 45 forklaret de i det foregaaende Afsnit omtalte Thisbæere som en Deel af Cheferne for dette Parti, der vare blevne transporterede til Rom enten som Gidsler eller for at gjøre Regnskab for sin Opførsel; hvilket, forklarer Foucart, var den Maade, som Senatet anvendte saavel før (cf. Polyb frg. 28, 4, 6) som efter Perseus's Nederlag (cf. Liv. 45, 31) for at sikre sig sine Modstandere). , Flere af disse vare flygtede til andre Byer og havde ikke indstillet sig efter Præ- torens (9: Lucrets's, den eneste i dette Monument nævnte, den- gang endnu Prætor) Opfordring. Disse Modstandere af det nu herskende oligarchiske (3: romersk-sindede) Parti i Thisbæ vare vistnok ikke at frygte for Øieblikket, de vare jo Flygtninge. Men Krigen med Perseus var endnu langtfra endt; et Held for Macedoner-Kongen kunde fremkalde Forandring i Folkets Stem- ninger. For at forekomme denne Fare og sikre deres Parti ved ikke at lade Demokratiet faa nogen Anfører, andrage de paa: omg pi elg Tafiv naTanopesvnvtn (forklaret af Foucart — cf. ovenfor — våt de ei skulde kunne komme tilbage og gjenindtage sin Rang i Borgerskabet (,,Staden*)). Dette synes dog alt ganske rimeligt, og er vel ikke, som Madvig siger p. 17, ,en aldeles uantagelig For- klaring*. Madvigs philologiske Kritik er her rettet mod det af Foucart supplerede [p.] i Begyndelsen af Lin. 42, og Madvig vil, at ikke eet, men to Bogstaver her skulle være udfaldne, og giver selv: [md]q med Forklaring: ,at de nu (omsider) skulle vende hjem til Indordning (og Plads i det reviderede Borgerskab)*. Dette tør dog nok snarere være en uantagelig Forklaring og en 321 uantagelig Rettelse. Om mn virkeligt efter Sprogbrugen kan be- tyde ,omsider*, kan herved være ligegyldigt. Men selve et saa- dant positivt Andragende, om at angjeldende Personer nu om- sider skulde kunne vende tilbage, kunde jo vel egentlig da alene have nogen Mening, naar det havde været antydet, at Romerne (Prætoren) havde modsat sig deres Tilbagekomst, som disse Per- soner selv havde ønsket. Men netop det modsatte erjo Tilfældet: de ere jo af Prætoren opfordrede til at komme tilbage, men have ikke indfundet sig. Hvorledes og af hvem skulde vel nu misfor- nøiede Flygtninge, som have spredt sig til forskjellige (her unævnte, men ialfald græske) Byer, og som ikke ere vendte tilbage efter Citation, tvinges til at vende tilbage? Dertil var der dog ingen Mulighed. Og til hvad Nytte skulde deres Tilbagekomst være for de øvrige Thisbæere? Nei! det er vel netop, fordi de efter for- - agtet Tilbud om Tilbagekomst vise sig som ,,Uforsonlige* (,, Intransi- gentes*), at de nu ønskes fjernede fra Borgerskabet, udelukkede fra Borgerrullen (eller deres Rang i denne, hvis ta er rigtigt og kan betyde dette); xataropevwmyta udtrykker ialfald det væsent- lige af Meningen. Sagen henvises forøvrigt til Consulen i Macedo- nien, Å. Hostilius Mancinus's Afgjørelse. Mommsen har her i sin Forklaring været lidet heldig og lidet opmærksom paa den af Foucart givne Opfatning af Forholdene. Han sammenblander først de to forskjellige Afdelinger af This- bæere, som i "disse to Afsnit ere betegnede. Han forklarer saale- des, ganske vist falsk, at den Prætor, som ved sit Edict byder de i sidste Afsnit betegnede at indfinde sig (,de, som ere dragne bort til andre — naturligt græ ske — Byer* (udenfor Thisbæ)) og- saa skal være Quintus Mænius, pr. urb., og kan ikke forstaa, hvor- ledes Foucart har kunnet henføre dette til C. Lucretius. Men da Foucart jo forklarer de i dette Afsnit omtalte Thisbæere om dem, som have frivilligt draget bort til andre Byer og ikke have ind- fundet sig uagtet ,Prætorens* Opfordring, der vel nødvendigt maa være udgaaet strax efter Byens Indtagelse, saa kan jo det Edict, Kundgjørelse eller Opfordring, som er udstedt, alene være udgaaet fra den i Boeotien dengang commanderende Feltherre; og den i Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 21 322 Rom værende eneste Prætors Edict kunde jo ei gjeide udenfor Ita- lien. Han har saaledes ogsaa i det følgende aldeles falsk opfattet Foucarts Forklaring, som om der blot var Tale om een Afdeling af macedonisk-sindede Thisbæere, 92: dem, som vare overførte til Italien. Han fortsætter nemlig saaledes: recte autem Foucartus (?) ex verbis senatusconsulti collegit, plerosque (?? nei nogle) eorum, de quibus agatur, eo tempore Romæ aut certe in Italia egisse, scilicet adductos eo, postquam C. Lucretius oppido potitus est (blot de dog, som denne havde kunnet faa fati). Hos igitur præ- tor urbanus pro re aut domum dimittet aut in urbe Roma oppi- disve Italiæ detinebit, quoad ei successoribusve ejus e re pub- lica esse videbitur. Qui eorum ex Italia domum rediissent (? ?), vel omnino in Italiam non venissent, eorum nequidquam citatorum nomina senatus iubet eum prætorem (efter Mommsen: Mænium) edere consuli eo tempore Macedoniam obtinenti (der staar dog blot meat toYTov TOS TodYuATOG YO UNATA AINOTTEDOAL T2Ös — VæDTOV sat der skulde skrives til ham, Sagen henstilles til ham og hans Conduite*) ut in eos animadvertat (saa fortolker Mommsen Fou- carts Læsning og Udfyldning: mept tovtwy vo[y]» =200sx"t Verbis Latine magis quam Græce accipiendis; hvilket Sted dog efter Liders's Revision maa læses anderledes, sml. nedenfor) et maxime curet, ne locum quem antea in patria obtinuerunt recipiant (derom tales dog blot i de Thisbæiske Gesandters Andragende, og Senatet af- gjør intet selv i saa Henseende). Efter Liiders's Revision staaer her paa Stenen Lin. 43—44 temmelig afvigende i Skrifttræk fra hvad Foucart har meddelt (: IEPI TOYTQN. Lin. 43. Lin. 44. NO.NIIPOSEXHI) saaledes: HEPI TOYTOYTHI///1///QIAIIPO23- EXHI! med tilføiet Bemærkning, at det ei lader sig bestemme, hvor mange Bogstaver her, da Margen af Stenen er afbrudt, ere ! Hvad Liiders har læst paa Stenen, stadfæstes ganske af mit her tydelige Papir- aftryk; til det af Liiders supplerede x)TOS (vel blot ved Trykfeil staaer dvTo5) er der dog nok i intet Tilfælde Plads, men høist til to manglende Bogstaver; og Tf évvora er jo fuldt tilstrækkeligt for Meningen og ligesaa tydeligt som - c rv Ti) AUTOV Evvola. 323 gaaede tabte. Liiders supplerer det læste saaledes (Mommsen: Idem (Liders) locum recte sic interpretatus (?) est): ömwe mepl tovTov TÅ a[VT0S Evv]olu mpossyn, uden at dog Mommsen ved denne ikke ubetydelige Afvigelse i Texten, som ved Liiders's Revision og Suppleren fremkommer, finder sig foranlediget til nogen Afændring i sin givne Fortolkning: in eos animadvertat (9: straffe dem), skjønt - der nu staaer: tovtov (maa vel forstaaes som neutr. >: toytov Tod Tooyp.atos), og Skjønt Udtrykket nu ialfald ikke er parallelt med det latinske animadvertere. Om Liders's Suppleren her i det en- kelte er ganske rigtig, kan vistnok betvivles (cf. Änm.); men ial- fald har Constructionen af det absolut satte: mp0céyev mept neppe nogen paavislig Analogi i græsk (mpoc&erv 7ooyparttTtwi: være opmærksom paa, agte paa*) og intet directe tilsvarende i latinsk Sprogbrug. Denne Passus er dog forresten i det Hele mindre væ- - sentlig, da det maa have været en Phrase af generel Mening: Smoa (mepl tovTtou x. T. X.) er her det samme Udtryk, som forhen for en Beslutning, men her Udtryk for den i Brevet meddelte B e- faling og hænger af yoxupata omnosteihar (,tilskrive ham, at han skal)*, af Foucart mindre nøiagtigt gjengivet: afin qu'il (for at han skal. Her staaer &30$ev i Lin. 45 (Linien er her ei skrevet fuldt ud, men standser i Midten, uden at der er Spor til udfaldne Bog- staver, ligesom heller intet her viser sig at mangle i Mening) al- deles pleonastisk gjentaget af yoxpp.ata xmootethar €d0åev ovenfor, en Pleonasme, der vel er foranlediget ved den lange Mellemsætning, og ved at &80åev ellers staaer afsluttende. Lin. 46—49 ligesom det følgende dermed sammenhængende Afsnit (Lin. 50—52) angaaer Klage fra eller i Anledning af pri- vate Personer. Første Afsnits Text lyder efter Foucarts Læsning og Suppleren saadan: | 'Qoavtug meol my 0 avtar Aoyoug åmornsavto m[epi] [tö]» dmöy Hevomdidog [xal] Mvasidoc, ömug åx Xarnidoc apsdår xol Aoponplta Arovuaiov år EnBGv avtd, mepi TOVTOY TOY Tpayf[pa] TwYy agsivar ådoksv, xal Omug elg OlsBas un xadérduaw Fdokev. Klagen angaaer 3 forurettede Qvinder, som nævnes: Xenopithis og Mnasis, der holdes fængslede i Chalkis og å ge (Dionysius's 324 Hustru) ligesaa i Theben. Udtrykkene ere her holdte noget diplomatisk, og det specielle ved Anken er saaledes ubekjendt; men den gaaer vel tydeligt nok ud over C. Lucretius, hvis skam- melige Adfærd i Grækenland overhoved og navnlig mod Chalkis, som dog var en venskabelig By, er skildret af Livius summarisk, cf. Liv. 43, 4, 5 og specielt om Chalkis Lin. 43, 7, 8flg. og 43, 8, 5 fl. og hans Domfældelse til en Mulct af 1,000,000 H $8. 43, 8, 9, 10). , Hvad Polyb og Livius have forklaret om Lucretius*, siger Momm- sen p. 296, ,er tabt*. Hans Behandling af ,Thisbæ* er dog gene- relt omtalt hos Liv. 42, 63, 12, hvor ,Thebas* efter Mommsens egen Erkjendelse jo skal være ,Thisbas*; men paa en saadan De- tail, som denne her, er Livius naturligt ikke gaaet ind. Ved Foucarts Udfyldning i L. 46 Slutn. og 47 in. H[ept] [tö]- NAIKQN (uimodsagt af Liders) tager Madvig p. 17—18 vel forsaavidt med Grund Anstød, somjo her endnu ikke er Tale om Processer, men blot om disse Qvinders Løsladelse; men Madvigs Indven- dinger: , Enhver maa stødes ved Udtrykket* Xenopithis og Mna- sis's Processer*, ,som om disse skulle løslades, og som om her overhovedet var Tale om Privatprocesser (dtxa:)*, synes for den førstes Vedkommende noget spidsfindig og, man skulde troe, neppe alvorlig ment, da nogen virkelig Utydelighed her ei let kan tæn- kes; neppe heller begrundet er Madvigs Urgeren af ö/xa:. som, Pri- vatprocesser* (som her da skulde nødvendigt forstaaes). Thi for det første staaer dt -- efter Lexicas Udvisende, cf. og Boysen, ,Haandbog i Græske Antiquiteter* 1841. p. 109,) (,d1 forekommer som et almindeligt Navn paa alle Klager*) — som det generelle Begreb (ligesom ottix) oftere ogsaa for yp2Q%, og derhos var der ved Realinjurier i græsk Rettergang Adgang saavel til Privat- klage (dn a'xlac), som til criminel Klage (yox9m VBpsug) smlgn. Boysen 1. 1. om attisk Retsvæsen $ 13 (p. 108 i Iste Udg.). Mad- vig antager dog med ikke liden Sandsynlighed A feilagtigt for A og udfylder saaledes: m[ept][yv]|varxov x. 7. X. ) Madvigs Conjectur YYVALKOYV (for Foucarts tøy SOV) stadfæstes nu ved mit 498 TAP 325 - Anstød giver her ogsaa det i Lin. 48 efter &x OnBov staaende avtt bæade som en i Indskriften enestaaende appellativ dorisk Ordform og, forsaavidt Ordet er brugt i Nominativ som simpelt tredie Persons Pronomen mod al bekjendt Sprogbrug (cf. Buttm. Ausf. gr. Spr. 1 p. 289 $ 72 A. 2; medens som Nom. pl. ogeig ofte forekommer i Constr. Nom. c. Inf.). Madvig formoder, dog tviv- lende (fremsat med Spørgsmaal), at her har staaet et 25tar," , lidt haardt sammenfattende om alle 3*, hvilket x3tat dog her vilde staae temmelig overflødigt; Mommsen (p. 282 Å. 3) forkaster sin egen Formodning ovtxc (da henført til den følgende Beslut- ning), fordi det ikke vilde passe foran Formelen i Begyndelsen af Beslutningen: 7=pttovtwv, da Senatsconsultet bør begynde fra denne sædvansmæssige Formel. Mommsen tilføier, ,at Herchers Forslag xato. TavTA fortrinligt passer til Meningen*. Men dette vilde na- . turligt være for dristig Rettelse af Stenens Skrifttræk. Derimod - vilde det ialfald være en simplere Rettelse at antage avta feilag- tigt skrevet for xdtøs eller a«vtws, hvilket hos Homer og Digterne ofte forekommer i samme Brug og Betydning som den attiske Pro- SAS WENVTVT = ,ligeledes, ligesaa, paa samme Maade*. Senatet beslutter, at disse Qvinder skulle løslades, dog med Tilføiende, at de ei maa komme tilbage til Thisbæ.” Hvorfor dette sidste til- føies, lader sig neppe med nogen Sikkerhed gjette. Madvig mener (p. 17 i Parenthes), ,at dette sidste uden Tvivl er en skaanende Indrømmelse til Lucretius, idet Personerne betegnes som ikke sa- gesløse og som de, til hvis Fjernelse, om end ikke fortsatte Fast- holdelse, der har været Grund*. Maaske Foucarts sidste Alternativ (1. 1. p. 48 nederst og p. 49 øverst), tør være ligesaa rimeligt, at det skede, fordi Senatet vilde undgaa, at deres Klager over Præ- Papiraftryk, som temmelig tydeligt har: FYN IKON: det ene Bogstav Å er ganske udslettet, men de andre nok sikre. " AYTA læses paa mit Papiraftryk, men det følgende er der ganske utydeligt, og det kan deraf ei sees, om ikke maaske det følgende Bogstav har været et I. ? Sprogligt at bemærke i Lin. 49 er den forskjellige Construction først med Inf., saa med OT OC og Conjunctiv, ved det her dog to Gange satte gd0&ev. > 326 torens Forurettelser og Skildringer af deres Lidelser skulde stemme Indvaanerne ugunstigt mod det romerske Herredømme. I Fortsættelsen Lin. 50—52 om de samme Qvinders Anliggende er Texten ved vigtige Punkter mangelagtig og i høi Grad tvivlsom. Den er temmelig afvigende suppleret af Foucart og rettet af Mommsen, har undergaaet en betydeligere Rettelse af Madvig, og endelig giver Liiders's Revision et stærkt afvigende Resultat fra Foucarts oprindelige Læsning og Supplering. Texten lyder efter Foucarts første Læsning og Suppleren saadan: 'Qoatog meat og tvavtag tår yuvainag YBo(eus) Sixav efivar] 50 [x00]e tvov ovpaTtnyov Eveynuetv Eni målav, mepl ToUTtaL Tod mpayfpa] [to]e [mp]otepov åvavt Paiov Aoxpetiov Bovhsusmedar Edo[Eev]. Ved meol 05 finder Foucart (1. 1. p. 49 A. 1) Constructionen med Inf. (det af ham selv supplerede =vat) særegen og formoder, at denne Infinitiv er styret af de ellers sædvanlige Ord: hoyous é7omoavto, som her enten skulle være underforstaaede eller ude- ladte af Stenhuggerne. Men efter hoyoue $mornsavto staaer her ellers, hvor det betegner et Andragende, som oven bemærket, stadigt oreg med Conjunctiv. Mommsen supplerer (p. 282 Å 4), som udeladte efter 721 05, ialfald rigtigere ol avtol hoyovgs morn- savto Smows og supplerer siden 2[å7:] i Slutningen af Lin. 50, iste- detfor Foucarts «[fvat], men tillægger urigtigt Foucart dette fulde Supplement, ogsaa 67oc, som jo dog ei passede til dennes fa, men berigtiger dette paa en Vis strax nedenfor Å. 6. Med Hensyn til Foucarts Læsning og Suppleren i Slutningen af Lin. 50: YBP- [eve JAIKANE[fvar] — Foucart siger dog selv p. 49 at have læst: YBPI og at af Sov blot anden Stavelse er iæselig — indvender Mommsen, at dxav afviger fra den almindelige Form (som en Do- risme) og neppe er rigtig, medens han antager, at Hercher rigtigt har restitueret: odtiav — hvad dog vel stærkt afviger fra, hvad Foucart troer at have læst — og for svar (af Foucart fortolket &&eivar) giver Mommsen ?[&4], det øvrige give begge i dette Afsnit eens (m2dc Tv gTRUTAVOV Åveyneiv x. T. X, Om Slutningen fra megl tovtov er der ingen Tvivl med Hensyn til Texten), men de forklare 7p0g TOV aTPUTNyov forskjelligt, Foucart: ,mod Prætoren Lucretius*, 327 Mommsen derimod (p. 296 A. 1) med Forkastelse af Foucarts For- klaring: ,for Prætoren (ad, apud)*, som Mommsen p. 296 forstaaer: prætor peregrinus, med tilføiet Bemærkning, at efter de romerske - Domstoles Ordning kunde en: romersk Borger af en Peregrin alene tiltales for dennes Domstol. Endnu mere afvigende fra Foucarts givne Text er Madvigs alene paa Conjectur støttede og vel i det hele — naar Hensyn ta- ges til Overleveringsmaaden — altfor dristige Textconstitution. Madvig siger ogsaa (1. 1. p. 18), at her efter 72. 05 maa under- forstaaes: ot mytol oyoue Enomsavte (,paa dette ene Sted med Forandring af mepl øv til ze2l 05, hvormed maa antydes et ganske specielt Punct, hvis der ikke snarere paa Stenen har staaet TEL Tod (med følgende Acc. c. Inf.)*.! I det sidste Tilfælde maatte det da vel være Madvigs Mening, at intet er at underforstaae. . Madvig beholder dog siden i sin corrigerede Text: 72! 05 og un- derforstaaer altsaa ot avtol hoyove åmommsavto — en vistnok haard Ellipse (da et Infinitiv hos Madvig skal hænge deraf, eller rettere staae som Epexegese til 05) hos Madvig, ligesom hos Mommsen, der endnu forstaaer omwg til, idet han lader Conjunctiv (354) følge. sJeg*, siger Madvig, ,forbigaaer ganske det doriske Sixav og op- holder mig ikke ved den uhørte Talemaade: - psy dixny (382e0c) 7pog twa i Betydningen af at anlægge Proces mod En, især naar der ved 7p20g staaer et Øvrighedsnavn, der nødvendig maatte føre til Betydningen* at anbringe en Klage hos, for En ,(saaledes om 7pog beføiet ogsaa Mommsen; med Hensyn til det uhørte i Talemaaden oé2etv d'xyy er dog at erindre, at ved det synonyme xttlay, som Mommsen substituerer for Foucarts 8%av, hvor blot den anden Stavelse virkelig er læst, siges — ifølge Lexica: attiav émt- åpen, émaryerv tLi, Saa at, hvor Dativrelationen ei sættes, påpsrv otlav (Slunv) vel efter Analogi lader sig forsvare). ,Ligesaalidt* fortsætter Madvig, ,skal jeg dvæle ved den forsøgte Forklaring af szl ala i Lin. 51, som skal betyde, at Klagen gaaer ud paa en - Mulkt (hvilket ax ikke betyder) eller Værdien (hvoraf?) og Erstat- " TIEPIOY læses tydeligt ogsaa paa mit Papiraftryk. 328 ning, en uhørt Brug af sm! = i Retssproget* (?. Men a&a vg BraBug forekommer dog hos Plato legg. 8, p. 845 E (,Vurdering, Beløb af den anrettede Skade*), og «80% maa dog nok her kunne betegne ,Ilitis æstimatio*, eller den Pengesum, som bestemtes i Dommerens condemnatio — der jo ved en Privatklage gik ud paa en Erstatning i Penge, selv om Klagen ei gik ud paa Pengetab — enten pecunia certa, naar Summen alt nævntes i Søgsmaalet (in- tentio), eller incerta, som bestemtes ved æstimatio cf. Rein ,,Das Privatrecht und der Civilproces der Römer*, Lpz. 1858, p. 915 og 924. Her er vel desuden Tale om det, oprindeligt internationale, In- stitut, den recuperatoriske Proces, som i det hele vistnok mindre nøiagtigt er kjendt; smlgn. om recuperatores Rein 1. 1. p. 873 flg. og Rein ,das Kriminalrecht der Römer*, Lpz. 1844 p. 609 flg. og p. 370 (Gell. XX 1., 13 extr.: injuriis æstimandis recuperatores se da- turos prætores edixerunt, hvor der i Forveien er sagt, at XII tabb. for injuria blot havde bestemt en Straf af 25 asses). Med Hen- . syn til å7? 7. da betegner jo år: med Acc. Formaalet for Handlin- gen (concret): ,for at faa, erholde noget* (å. med Dativ alm., det mere abstracte Formaal: ,for at bevirke noget*). Madvig fortsætter: ,det afgjørende er dels, at der her ikke kan tænkes paa et Andragende om Tilladelse til at anlægge en Proces, da en romersk Øvrighed (og Feltherre) umuligt for Misbrug af Embeds- myndighed kunde anklages i Form af en privat Proces, og en offentlig Anklage i denne Tid (længe før Oprettelsen af quæstio de repetun- dis) maatte skee for Folket af en romersk Øvrighed, medens An- dragender om administrativ Hjælp mod Haardhed og om nogen Opreisning kunde rettes til og imødekommes af Senatet (som ved Abderiterne og Coronæerne i dette Aar, Liv. XLII, 4), dels, hvad der er uomtvisteligt, at Ordene ikke kunne betegne et Andragende om Noget, der skal tillades og skee — thi dette betegnes ufra- vigelig ved s7wc* (hvilket 67»t Mommsen, som ovenanført, an- tager udfaldet tilligemed de andre, ogsaa af Madvig underfor- staaede indledende Ord, idet han for Foucaits e(&at.) supplerer dEr; begge statuerede Ellipser ere dog vel omtrent lige dristige), — men alene en Angivelse af og Klage over Noget, der er eller skal 329 være skeet (hvorom Senatet forbeholder sig nærmere Undersøgelse og Overlæg)*. Madvig concluderer: ,den første Del af denne Angivelse og Klage er ganske sikker: 721 ov (eller snarere mept t05* 9: Madvig føler her Vanskeligheden ved at lade Infinitiven hænge af en Phrase, som slet ikke staaer der, eller let efter almen Sprogbrug kan un- derforstaaes) tavtas tas yvvaixas VBol(sda.). Den anden er usik- krere, men der er dog neppe Tvivl om, at der klages over Prætorens Handling eller Ikke-Handling, saa at töv otoatnysv er Subject til &veyxety, og at der er en Feillæsning i år! a&av. Jeg troer, at der har staaet ,,(2: istedetfor Foucarts Læsning paa Stenen og Sup- pleren: vBofeng] dixav s[tvar] [modfs Tov atrutnyav Eveyxeiv éml ata): ,Spol(sdar) val e(dysotc) tov aTrMTNYOV Åveyneiv ataElav x. T. N Der klages over, at de 3 Qvinder ere blevne skjændede og van- ærede, og at Prætoren har seet gjennem Fingre med (Soldaternes) - Tøilesløshed og Brud paa Disciplinen og taget den let. For 799- tepov (der maa betyde ,førend nogen Beslutning tages*) kunde man vente Yatspov*. Denne Conjectur er udentvivl meget ingeniøs. Men mod Ud- trykkets fulde Rigtighed tør dog nok indvendes, først at ved det af Madvig i den corrigerede Text dog beholdte m=pi 05, der skal hænge af det underforstaaede hoyove åmorngavto, Skal Infinitiverne være Apposition eller Epexegese til 05, sandsynligvis uden nogen Parallel i græsk Sprogbrug, og derhos, at xta&a» vel uden Tillæg af tov otoaTtroTo eller i det mindste af Artikelen (tnv) staaer altfor nøgent. Aorist Inf. — efter 5Bp!oda. — &veyneiv, heripræteritisk Betydning, kan — naar ov (eller 705) ikke forstaaes det Factum, men ,,den Forklaring, Paastand, Anke* — maaske stemme med den af Madvig 1 Græsk Syntax $ 172 a (,Aorist i Inf. har Betydning af Præteritum, ligesom i Indicativ, naar den styres af et Ytrings- og Meningsverbum eller en dermed eensbetydende Talemaade*) omtalte Sprogbrug, skjønt dog Forandring i Tempus fra 939/09: er paafal- dende, men hverken har det af Madvig beholdte 7p0ts20v her, hvor ingen Beslutning er antydet (blot et Factum angivet), nogen tydelig Mening, og JYats20y, som Madvig antager man kunde vente istedet - (vilde da sige ,senerehen*), vilde vel staa ganske overflø- 21 å 330 digt. évavt. er her xow*, hellenistisk (i LXX og N. T.) = coram for det ældre Sprogs &vavta. Med Hensyn til de reelle Indvendinger, som Madvig (1. 1. p. 18) reiser mod Foucarts Text dlxyv åveyxetv x. 7.X., ,at der her ikke kan tænkes paa Tilladelse til at anlægge en Proces, da en romersk Øvrighed (og Feltherre) umulig for Misbrug af Embeds- myndighed kunde anklages i Form af privat Proces o. s. v.%, skal jeg tillade mig at gjøre opmærksom paa Mommsens Forklaring (l. l. p. 296—297) af d/xn (eller efter Mommsens Text: oat"tl/a) Vppsug om den ældste private injuriarum actio (,,den offentlige ind- førtes først ved lege Cornelia*), som kunde reises ogsaa mod en Magistrat, i ethvert Fald efter nedlagt Magistratur (som jo her var Lucrets's Tilfælde) Mommsen citerer herfor Ulpian i Digg. 47, 10, 32: ,nec magistratibus licet aliquid injuriose facere: si quid igitur per injuriam fecerit magistratus (vel quasi privatus vel fiducia magistratus) injuriarum potest conveniri. Sed utrum posito magistratu an vero et quamdiu est in magistratu? Sed ve- rius est, si is magistratus est, qui sine fraude in jus vocari non potest, exspectandum esse, quoad magistratu abeat*. Den private injuriarum actio, bemærker Mommsen videre, var dobbelt, den ene legitima, som havde tilfølge Straf enten af talio eller af pecunia certa (da indeholdt alt i Søgsmaalet, intentio cf. supra), den anden, ind- ført ved Skik og Brug og optaget i Prætorens Edict (cf. Paull. sent. rec. 5, 4, 7) æstimatoria; cf. Gaj. 3, 224: ,sed nunc alio jure utimur (0: forskjellig fra den i $ 223 nævnte 12 Tavlers); permit- titur enim nobis a prætore ipsis injuriam æstimare et judex vel tanti condemnat, quanti nos æstimaverimus vel minoris, prout illi visum fuerit (og der tilføies, at ved en atrox injuria pleier Prætoren selv æstimare (og give Summen i Søgsmaalsformlen), og Domme- ren gaaer da sjelden under Prætors æstimatio (smlgn. ogsaa herom Paull. sent. rec. 5, 4 de injuriis).! ! Digg. XL VII. 10 in. defineres det generelle Ord injuria: ;specialiter autem injuria dieitur contumelia* og videre ibid. 2. siges ,,omnis injuria aut in corpus inferri, aut ad dignitatem aut ad infamiam (i. e. cum pudicitia adtemptatur) pertinere*; 331 Senatet udskyder ialfald Afgjørelsen af Sagen (?), indtil C. Lucretius selv kan høres og Sagen i hans Nærvær kan drøf- tes. Naar Madvig her (p. 18) ubestemt tilføier i Parenthes: shan var altsaa endnu ikke i Rom, eller kunde dog for Øie- blikket ikke indstille sig*, saa er herved at minde om det af Madvig upaaagtede Sted. hos Liv. 43, 4, 6: Lucretium tri- buni plebis absentem concionibus assiduis lacerabant, quum rei- publicæ caussa abesse excusaretur: sed tum adeo vicina etiam inexplorata erant, ut is eo tempore in agro suo Antiati esset, aquamque ex manubiis Antium ex flumine Loracinæ duceret &c. Han var nu (i October a. u. 584, 170 a. Chr.) forlængst vendt til- bage; hans imperium var alt udløbet i Marts a. u. 584 (cf. Momm- sen 1.1.p. 297), og hans Efterfølger, Hortensius, maatte da alt forlængst have overtaget Flaaden (smlgn. Klagen over denne fra - Abderiternes Side Liv. 43, 4, 8). Spørgsmaalet om denne Passus er imidlertid senere indtraadt i et ganske nyt Stadium. En væsentlig afændret Form nemlig af Texten i dette Afsnit giver Liders's Revision af Stenen her til Resultat (cf. Eph. epigr. Vol. II, 1. p. 103). Istedetfor at Foucart paa Stenen havde læst i Slutningen af Lin. 50 og Begyndelsen af Lin515 HYDPL:. 5 KAN E...3, af ham udfyldt: v3o[soc] d'xav (han siger selv p. 49 udtrykkelig, at blot de tre sidste Bogstaver af det sidste ere læselige) e[fvar] 7[p0c] x. t. L., har Liiders, med Bevid- nelse af at Læsningen er aldeles tydelig, der fundet: YAPIAS3Y- NAPE3!///, hvor Mommsen nu blot supplerer xs1, Saa at Texten lyder: doavtng mepl ov TavTag TÅG YUvaiuas doing aouvapåoxet Mods Tov aTDATNYOV Eveynetv Eml aåkiav. At Udfyldningen ouvapés[xet] her (i Slutningen af Linien) er nødvendig og rigtig, tør nok ansees for infra ibid. tit. 10.36 er der ved injuriarum actio Tale om satisdatio judicatum solvi og ibid. 37, 1 hedder det: etiam ex lege Cornelia injuriarum actio eivi- liter (2: privat hos Prætor) moveri potest, condemnatione æstimatione judi- eis facienda. —- Paa mit Papiraftryk er desværre Læsningen fra Linie 41 til 53 (Resten igjen er særdeles tydelig) temmelig utydelig, dog læses endnu YAPIAS SYNAPE ty- deligt nok. PÅ Eg 332 evident. Men ogsaa denne nye Text frembyder dog ikke ringe Vanskelighed. Hvad Udtrykket overhoved angaaer, da er vel og her at fastholde, at dette fremdeles er forsigtigt og diplomatisk affattet, fordi det gjaldt en høitstaaende Embedsmands Forseelse, som, saavidt muligt, skulde skaanes. Men i sin Forklaring af Ste- dets nye Text, som hos Mommsen med Hensyn til det saglige ikke væsentlig afviger fra hans Forklaring af Foucarts tidligere Text, har Mommsen neppe været heldig, navnlig ikke i at udrede Con- structionen. Mommsen (Eph. epigr. Voll. II, 1. 103—104) gjengiver Stedet paa Latin saaledes: ,item quibus de rebus has mulieres sitellam (— as) placet ad prætorem ferre in æstimationem, de ea re antea coram C. Lucretio deliberandum esse censuerunt*. Hvad det saglige her angaaer, forklarer han, at Udtrykket: sitellam vel urnam ferre ad prætorem vistnok, saavidt han veed, er uden andet Exempel, men at dets Betydning ikke destomindre er klar, nemlig: ,at forlange recuperatores af Prætoren*. ,Thi*, siger han, ,skjønt, hvor Talen blot er om een Dommer (judicem ferre alicui), Lodtrækning maaske ikke finder Sted, saasom enten Sag- søgeren tilbyder den Anklagede en saadan, eller Øvrighedspersonen selv giver de stridende Parter denne, saa anviser dog sors og urna Recuperatores* (han paaberaaber Plin. Paneg. c. 36, 4 ,sors et urna iudicem adsignat*, cf. Plin. Pan. ed. C. G. Schwartz, p. 143, som citerer S. Pomponius (de origine iuris) Digg. 1,2, 32, der siger, at Nerva (efter Schwartz: Nerva Trajanus) tilføilede en Prætor, qui inter fiscum (af Schwartz forklaret: procuratores et ministros fiscales) et privatos jus diceret, hvilket synes at være en Gjenta- gelse af hvad Nero (Sen. Neroc. 17) alt bestemte med Hensyn til Inddrivelser af det til ærarium skyldige (ærarium stod under præ- fecti dengang): ut rerum actu ab ærario caussæ ad forum ac re- cuperatores transferrentur, altsaa betragtes som Privatprocesser om Mit og Dit, som afgjordes ved recuperatores). Formen for den recuperatoriske Proces er vistnok, som ovenfor efter Rein bemær- ket, lidet bekjendt." I Betragtning tør maaske komme et Sted hos I Liv. 43, 2 omtaler ved en Repetundesag 5 recuperatores af Senatet; tidligere (26, 48, 18) omtales blot 3 ved et ganske særeget Stridsspørgsmaal. 333 Cic. de Cluent. c. 34 ,neminem voluerunt majores nostri non modo de existimatione cujuspiam sed ne pecuniaria quidem de re minima esse judicem, nisi qui inter adversarios convenisset). Mommsen mener, at Intet er til Hinder for, at de Qvinder, hvorom Talen er, har forlangt (taget: sumpserunt) recuperatores mod C. Lu- cretius (recuperatores sumere cum aliquo, recuperatores rejicere siges). At recuperatores valgtes ved Lodkastning, viser tydeligt nok Stedet af Plin. Paneg., skjønt Formerne derved ei kjendes. Ordet vd2x (urna, situla v. sitella), egentlig ,,et Vandkrus, en Urne*, forekommer i Betydningen ,Stemmeurne* nok alene hos Xen. Hell. 1, 7, 9 ved den bekjendte Sag mod de Feltherrer, som anklagedes for ei at have opfisket de Skibbrudne og Døde i Slaget ved Argi- nussæ; der er dog blot Tale om to Stemmeurner (ikke til Lod- trækning) i Ekklesien, een til Domfældelse, een til Frikjendelse. - Det latinske Ord for en ,Lodtrækningsurne* er hos Plautus! al- mindeligt sitella (som ogsaa forekommer hos Liv. 41, 18, 8 og 25, 3, 16 (det sidste et dunkelt og omtvistet Sted) og hos Cicero frg. Cornel. Momimsen antyder tilsidst, at haar recuperatores forlangtes af den ene Part, Lodtrækningsurnen til Valg af recuperatores kan være medbragt af Parten selv til Retten. (Begyndelsen af denne Ytring hos Mommsen har været mig ganske uforstaaelig: ,Lucretio (?) autem satis explicatur, si ab eo 1pso, qui recuperatores postu- labat, urna ad eos sortiendos in jus afferenda erat; id quod cur ita non fuerit non video*. Om maaske Mommsen her sandsynligt kan antages at have opfattet det saglige rigtigt, saa har han dog neppe været heldig i at forklare Constructionen og Udtrykket ret. Hvorledes svvapéoxet er at forstaae, og til hvem det er at henføre — han oversætter alene: placet — forklarer han ikke og mel ov gjengives, utvivlsomt falsk: de quibus rebus, henført til: sitellam ferre ad prætorem, alt- saa at forstaae om selve disse Qvindes lidte Forurettelser. cuv- apésue. — Ordet bruges baade personligt og upersonligt — staar ! ef. Pl. Cist. II, 4, 17 (sitellam cum ,aqua et sortes, Urnen fyldtes halvt med Vand ef. ibid. I1, 6, 33), ibid. 2, 5, 34 conjiciam sortes in sitellam et sortiar. ibid, 2,6, 8 situla. Der siges hos Liv. adferre sitellam, hos Cic. deferre sitellam. 334 her upersonligt (saa vistnok ogsaa Mommsens placet) og maa vel utvivlsomt i det overhoved forbeholdne og blot antydende Udtryk henføres til den forberedende Femmands-Comitée, i Hen- hold til hvis Indstilling Senatet afgiver sin Beslutning, og mep o5 er her at forklare i Analogi med den uregelmæssige Construc- tion (Attraction ved Relativet), som Madvigs græske Syntax $ 103 A. 2 paaviser, at Relativets Neutrum, som skulde staa i Nomina- tiv, kan ved Attraction (ved udeladt Demonstrativ) forandres til Genitiv og Dativ. Bekjendte ere Udtryk som hos Håt. 1, 68 ovdåv ed eldotet TåY ny meat Solrdig. Negl ov ouvapssner vil altsaa sige: Tepl TOYTOV, 0 uUWApåoxEL: ,i Anledning af det, som man (>: Fem- mændene) ere enige om, at disse Qvinder skulle hos Prætoren (pe- regrinus) forlange Opreisning* (vel ved recuperatores). 7p0tepov har nu saaledes ialfald sin fulde Betydning 0: førend der ved den Sag foretages videre. Begrebet af mol 05 gjentages da siden ge- nerelt ved 7ep! tovtov TOY mpdypator. Vanskelighed her levnes altsaa vel alene ved det ellers uhørte Vdplac évey»xetv og dettes egentlige Mening. Mommsen bemærker (eph. epigr. Vol. I. p. 297), pat Lovene vel ikke fordrede, at Senatet skulde tillade An- læg af en saadan Sag, men efter de romerske Forhold paa den Tid vilde en Peregrin, hvis ikke et saadant S.C. gik forud, snarere til egen Fordærv end til den Anklagedes have kaldet en Anklaget af Senatorstand for Retten*. At der ikke virkelig er bleven reist nogen privat Sag mod C. Lucretius, maa vel siuttes deraf, at Se- natet for al C. Lueretius's Vold og Undertrykkelse og Udsuelse i Grækenland lader Tribunerne rette en Anklage mod ham for comitia tributa, hvor han af alle 35 Tribus eenstemmig domfældes (til en Mulct af 1,000,000 Asses) cf. Liv. 43, 8, 9. 10. Det følgende Afsnit, Lin. 53—56 init., angaaer ogsaå en pri- vat Sag, og Textens Ordlyd med de faa for det meste evidente Supplementer frembyder ingen egentlige Vanskeligheder. Foucarts Text med Supplementer lyder saa: : c = 9 Pl , ; [ Qo]ovtog mepi mvol avtol OrsBetg svepavsav mepl ottov nat EPal] p mn Å N å r , Å 9 [ov] avrotg xowuyiav mpog Fvatov Iavdoarvov yeyovevar, mepfi Tou] 335 Tov TS mpayrpatog, Eav »ortag hugetv Bovhmvrar, TOVTOLE MOLTAS 3]0[3] 55 [v]or Edoåev. Foucarts Supplementer: e[ha/ov] efter attov og [Sjo[dv]a.' ere tiltraadte af Mommsen og Madvig; de to øvrige ere selvindlysende. Der handles om en Strid opstaaet mellem Thisbæerne og en Gnæus Pandosinus 2: Gnæus fra Pandosia, der baade af Mommsen og Mad- vig er forklaret om en Italiker fra Pandosia i Bruttium i Nedre- italien (ikke fra Pandosia i Epirus); Foucart vil have det forstaaet om en Frigiven af Communen Pandosia. Personen er af Madvig anseet for en italisk negotiator, saadan en, som efter Sallust vare saa hyppige i de africanske Byer; Mommsen antager ham derimod for en arator, smlgn. nedenfor. Madvig mener, Striden er opstaaet i Anledning af en indgaaet Contract om Korn og Olie, ,hvad en- ten han nu skulde skaffe Thisbæerne Korn og Olie til Leverance til Romerne, eller han havde afkjøbt dem Producter (hvorpaa xct- vov!a, ,Handelsfællesskab* kan tyde); Senatet tilbyder, for at skaffe en competent Domstol til Trættens Afgjørelse, at give Dommere, som naturligvis en italisk socius maatte underkaste sig*. Mere bestemt forstaaer Mommsen I. 1. p. 297 fl. xowov!a i Be- tydningen ,societas* (specielt om Handelsfællesskab >: Handel findes xowwovla neppe brugt) og antager særligt, at dette ,,societas*, Compagniskab, Participantskab, var omtrent af den Art, som Ulpian beskriver i Digg. 17, 2, 592, 2: si in coéunda societate artem ope- ramve pollicitus est alter, veluti cum pecus in commune pascen- dum aut agrum politori*? damus in commune quærendis fru- i [S]Jo[dv]or (ef. jJudicem dare, Rein ,,Privatr. u. Civilproces der Römer*, p. 867). ? Her i Digg. betegnes, hvad paa norsk kaldes ,,Loddebrug*, hvorved den Ene lægger sin Kyndighed og Arbeide til, den Anden yder Jord og Redskab, og begge dele Provenuet, ligt eller uligt. Politor betegner egentlig: en Jordforbedrer, Bearbeider ef. Cato r. r. 5, 4, hvor en mercenarius politor nævnes, men c. 136 betegner politionem dare indgaae en Contract om Loddebrug (af Ager, Vin- gaard, Oliehave etc.) eller give sin Eiendom i Forpagtning mod en bestemt An- del i Udbyttet, og den, som overtager en saadan Forpagtning, kaldes ibid. poli- 336 de gibus. Mommsen mener nu, at den Thisbæiske Commune kan have indgaaet en saadan Contract med en Italiker, at den overdrog ham Communens forskjellige Grundstykker at dyrke paa det Vilkaar, at en vis Del af Kornet og Olien skulde tilfalde Communen, og at Gnæus saaledes synes at have henhørt til de italiske aratores, som færdedes i Provindserne; skjønt disse vistnok ofte tilkjøbte sig Jorderne, er der intet til Hinder for, at de kunne have indgaaet paa en saadan Leie eller saadant Compagniskab og dyrket fre m- med Jord. Mommsen paastaaer dog ikke, at saa er tilgaaet, men mener blot, at det kan have gaaet saa til. Slutningen fra Lin. 56 — Lin. 60 har ingen egentlig Lacune (alene i Slutningen af Lin. 56 giver Foucart falsk 7epi to iste- detfor 7=2. %tody, hvor vi Liniens Ende skulde være bortfaldet", og Texten lyder forøvrigt hos ham saadan: 'Qoavtug mepl øv ol avtal hoyous Åmouysavto mepi to[5] ypouuara dodvar. OlaBevorwv elg Artuiav xol Puxilda, mepl TOUTOV T05 mpayparos Orsdsdaw xal Kopwvedaw elg Alturav xo Popxi] Sa xal Eov mov elg aAAaG TOAELT BovAmYta, YPAMNATA PLIKY — Vpwnta dovya. Edokev. 60 Senatet erklærer paa de thisbæiske Gesandters Andragende om Anbefalingsbreve for sig til Ætolien og Phokis, at der skal gives baade dem og Koroneerne saadanne ,Iliteræ benignæ* baade til Ætolien og Phokis og, om de muligt ønske det, ogsaa til andre Stater. At der i selve Andragendet bruges Ordet O:aB=Jcw, istedetfor tor, og i næste cap. gjentagende partiarius (sc. colonus)»: Loddebruger (svensk: » Hålftenbrukare*) ef. Gaj. Digg. 19, 2, 25,6. Den dobbelte Bortforpagtningsmaade for en bestemt Betaling eller for Andeel i-Provenuet betegnes hos Plin. Epp. 9,37, 13 locare numm o (Forpagteren: numis eolit) og locare partibus. Alt paa Solons Tid er der Tale om ,Loddebrug* (ef. ENLUOPTOG 11 Poll. Onom. 7, 151). Paa mit Papiraftryk staaer ganske tydeligt TOY; blot K[ i Slutningen af Lin. 58 mangler der. 337 at man kunde vente ovtot;, beroer maaske derpaa, at Beslutningen gaåer videre end Andragendet og tillige omfatter Koroneerne, og saaledes Beslutningen om disse ogsaa vel alt her tages Hensyn til i Tanken. Thisbæerne kunde jo ,mest hensigtsmæssigt vende tilbage til- søs, saaledes, at de anløb Naupactus (dengang ætolisk) og senere landede ved Anticyra i Phokis (saa Mommsen I 1. p. 298). Fou- cart paastaaer (p. 57), her vel ganske uhjemlet og umotiveret, at , deres Hensigt var at vende tilbage Veien" — lang, besværlig, maaske farlig — ,tillands, dragende tvers igjennem Ætolien og Phokis, i hvilke Egne det romerske Parti havde Overhaand, idet de ønskede at forsikre sig de derværende Oligarchers Venskab* (hvorfor?). ,Koroneerne*, som ellers ikke ere nævnte i Senats- consultet, maa være koroneiske Gesandter, enten de, som efter - Koroneas Indtagelse (indtraf rimeligt i Høsten eller Forvinteren 171 a. Chr.) havde talt Communens Sag i Senatet; eller, mener Mommsen, muligt et privat Gesandtskab fra Koronea, som — efterat deres egne Affærer for en Stund siden alt vare ordnede — havde fulgt med Thisbæerne for at tale disse deres Naboers Sag. I første Tilfælde maatte disse Koroneere have opholdt sig en god Stund i Rom — henved 1 Aar, hvis Texten er rigtig Liv. 43, 4, 11 —; det hedder nemlig der (under Aaret u. c. 584 —= 170 åa. Chr.): decreverunt eadem de Abderitis (som vare mishandlede af den da- værende Prætor og Flaadeadmiral Hortensius), quæ de Coronæis decreverunt priore anno (2: 171 f. Chr.), eademque pro concione edicere Q. Mænium prætorem jusserunt. Skjønt det vel er sandsynligt, at Consulen Licinius Crassus har indtaget Koronea ikke meget længe efter Thisbæ (Mommsen er her i Anm. nedenunder p. 298, som overhoved om den relative Tid for Thisbæ"s og Koroneas Ind- tagelse, vaklende: ,quamquam probabile est fere eodem tempore, seilicet autumno a. 583, consulem Licinium Coronæam expugnasse et prætorem Lucretium Thisbas recepisse*, medens han p. 291 lader Koronæa indtages endog før end Thisbæ, der i directe Modsigelse mod hans egen Kritik til Liv. 42, 63, 12 sammenholdt med Liv. 42, 67, 12), men ialfald først i Senhøsten eller For- Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 22 338 vinteren Aar 171 (cf. Liv. 42, 67, 12 'og det' oven bemærkede), saa kunde det maaske alligevel ei være saa paafaldende, at Koroneer- nes Sag — da disse havde været hjemsøgte med alle Slags Gru- somheder, ligesom Abderiterne i det følgende Aar, saa at Sagen havde vakt ikke blot Grækernes, men ogsaa Senatets høieste Uvil- lie — er bleven behandlet i Senatet længe førend Thisbæerne, der formodentlig paa Grund af ringere Modstand eller maaske umid- delbar Overgivelse havde fundet en mildere, ialfald mindre grusom Behandling af sin Seirherre. Men paa den anden Side maa det dog erkjendes at være en ikke ganske umotiveret Paastand af Fou- cart p. 58: ,at i Livius's Ytring 43, 4, 11, som oven er citeret, priore anno (2: endnu samme Aar, Byen var indtaget) enten er en aabenbar Feiltagelse af Forfatteren, eller en Feil af Copisten* (hvilken?). Thi maa det erkjendes, at Koroneas Indtagelse først indtraf senhøstes eller i Forvinteren Aar 171, saa synes Jo vistnok Klage igjennem Gesandtskab fra Koroneernes Side og Afgjørelse af Sagen i Senatet neppe at kunne have fundet Sted endnu i samme Aar. Foucarts videre Paastand, at begge Gesandtskaber, - fra Koronea og fra Thisbæ, ankom til Rom paa samme Tid, nem- lig i September Maaned 170 (Foucart p. 59), og at Deputatio- nen fra Koronea har været modtaget i Senatet ganske kort Tid førend Deputationen fra Thisbæ, maaske i Mellemrummet mellem de to Senatsforsamlinger, som beskjeftigede sig med Thisbæ"s Af- færer, ere dog nok uden anden Hjemmel, end at der endnu ved Afgjørelsen af Thisbæ's Sag var to Gesandtskaber, det ene fra Thisbæ, det andet fra Koronea, tilstede i Rom; om det sidste var det samme, som oprindelig var afsendt med Kiager over Koroneas Behandling og Andragende om Opreisning, eller, som Mommsen alternativt mener, et senere til Støtte for Nabobyen Thisbæ"s Andra- gende, lader sig vel ei bestemt nogensinde afgjøre. Foucart, som udelukkende forklarer Gesandtskabet fra Koronea som det fra først af afsendte i Anledning af Byens Skjebne, finder i Livius's Sted (43, 4, 11) og Udtryk ,priore anno" en aabenbar Vildfarelse af Livius, eller en Afskriverfeil. Det første er nu lidet sandsynligt, og den anden Foucarts Forklaring om én Afskriverfeil har den 339 Mangel, at han ikke angiver, hvori denne Afskriverfeil da skal be- staae. Men en saadan Afskriverfeil kan alene tænkes at være den, at Afskriveren har sat ,priore anno* istedetfor: primore (skrevet: priore?) anno 9: ,1i Begyndelsen af Aaret, i Aarets første Deel*. Selve Ordet forekommer vistnok ikke ellers hos Livius i denne Sprogbrug, identisk med primore (anteriore) parte (alicujus rei) cf. primores digitos duos og strax efter eum primorem Cato r. r. 40, 3; hos Gell. 10, 19: in primore pueritia; Lucr. 6, 1191 nasi primoris, Gell. 1,18 in primore libro Gell. 7,12 primo- res manus, Tac. H. 3, 21 extr. primori in acie, og hyppigt ord- sprogligt: primoribus labris); men netop den Omstændighed kan have givet Anledning til Afskriverens Feiltagelse ved det ham ubekjendte Udtryk." Forresten er det vel neppe tvivlsomt. at det netop er dette Sted hos Livius (43, 4, 11 priore anno), der - Saaledes læst sætter Afgjørelsen af Koroneas Sag alt i det fore- gaaende Aar, som, — skjønt han ei der nævner det — dog har in- flueret Mommsen ved hans vaklende Paastande om Koroneas Indtagelse, først, mod hans egen kritiske Udvikling og mod Livius*s Beretning, at denne By blev indtaget før Thisbæ (Mommsen I. 1. p. 291, cef.-.Liv. 42, 63, 12 med 42, 67, 12), senere dog blot: fere eodem tempore. Det er af Livius tilstrækkeligt sikkert, at Koronea er indtaget senere end Thisbæ. Men at Periochen af Livius's 43de Bog omtaler flere græske Byers Erobring og grusomme Plyn- dring af Licinius som Proconsul (9: i Aaret 170, og deriblandt da vel Koronea), mener Mommsen vel med Ret, beroer paa skjø- desløs Fremstilling, der staaer i Strid med og maa sættes tilside for, hvad der maa sluttes af selve Livius's Fremstilling i det lev- nede og hele Begivenhedernes Rækkefølge, nemlig, at Crassus ikke længe har commanderet Hæren som Proconsul o: før den nye Consul Aulus Hostilius Mancinus's Ankomst. | Hvad der, hvis disse, her alene omtalte, Koroneere hørte til I eademque er ogsaa besynderligt, kan maaske antyde, at Mænius ogsaa havde bekjendtgjort S. C. om Koroneerne, i hvilket Fald ogsaa priore maa være falsk. Det skulde dog da egentlig hedt: eaque — eundem Q. Mænium &c. | 29% 340 det oprindelige Gesandtskab fra Byen Koronea, kan have opholdt dem saalænge i Rom, lader sig nafurligt ikke sige. Selve Senatsbeslutningen om Ånbefalingsbreve for Gesandterne oplyser Foucart passende (p. 57) ved Sammenligning med en lig- nende Slutning af et Senatsconsult om Jøderne i Joseph. Antiq. Jud. 13, 9, 2. Disse begjære og faae indvilget: ,at man giver dem Breve til Kongerne og de frie Folk for at sikre dem Tilbage- reisen til deres Fædreneland (ömwg ti avtolg mode ta Basrheic not dypove Ehevdspove ypappara Sus eta aopahrernv TYs elg 07409 Emavodou). Det af mig i Indledningen omtalte Papiraftryk af denne Sten- indskrift, som Hr. Cand. mag. L. B. Stenersen gjennem sit Bekjendt- skab i Athen har havt den Godhed at skaffe mig, er taget af den tydske Philolog Dr. ph. Lolling, som nmied sædvanlig tydsk Velvillie, hvor der er Spørgsmaal om et videnskabeligt Formaal, ufortrødent og tjenstvilligt har paataget sig denne vistnok ikke ubetydelige Umage (Dr. 0. Liöders var ei længere i Athen). Jeg har ovenfor udhævet, hvad der paa dette Aftryk afviger fra Foucarts meddelte Stenindskrift (som dog intet Facsimile er, skjønt Bogstavernes forskjellige Størrelse og større eller mindre indbyrdes Afstand vistnok er antydet), og hvad der stadfæster Resultatet af Dr. Liiders's Revision. Den større Utydelighed, som paa dette Papiraftryk finder Sted overhoved fra Lin.42—53, skriver sig sand- synligt derfra, at Stenen her har været stærkere slidt, saa at Spo- rene af de indhuggede Bogstaver ere blevne svagere (mindre dybe), vel ogsaa fra at Tidens Tand har gnavet stærkere og maaske til- fældige Stød eller ublid Behandling .af Overfladen har efterladt Furer og Ridser, som af og til kunne forvilde ved at antage en tilfældig Lighed med Skrifttræk. I Betragtning herved tør vel ogsaa det komme, at det vistnok overhoved tynde, ulimede Papir, som befugtet er anvendt til Aftrykket, har en lidet jevn Overflade og af og til er knudret (nupret), maaskee og paa enkelte Steder har været mindre vel fugtet. Der er forøvrigt givet mig Udsigt til 341 endnu en Gang at faae revideret de tvivlsomme Steder ved Hr. Dr. Lollings Bistand. Hvis en saadan fornyet Revision opnaaes og giver noget Udbytte, der fortjener særlig Omtale, skal jeg, hvis den modtages, forinden Trykningen heraf er afsluttet, tillade mig i en Efterskrift at meddele Resultatet. E. Skr. Paa fornyet Henvendelse fra Cand. mag., Universitets- stipendiat L.B. Stenersen til hans atheniensiske Correspondent, Dr. ph. Lolling, har denne med uforandret ufortrøden Velvillie atter paa Stenen nøie efterseet Linie 41—42 og Linie 50—51. Denne gjen- tagne partielle Revision giver vistnok intet væsentlig nyt Resultat, men stadfæster dog for L.50—51, hvor den største Dissens i Læs- ningen er tilstede, i det hele Dr. Liiders's fra Foucarts væsentlig afvigende Læsning. Ved det enkelte er at bemærke: Linie 41 in. læser Dr. Lolling fuldstændig: IIHAOQO3A// (om hvis Rigtighed der forøvrigt ingen Tvivl er); mellem HUPOSTO og STPATHIO, som tydeligt læses, har han heller ikke fundet noget læseligt (uden et H omtrent i Midten?). | Lin. 42 in. har han blot fundet Spor af eet Bogstav (. I) foran H, og ligesaa læst det øvrige navnlig EISTAZIN ganske som Foucart. Lin. 51 læser han ganske som Liiders: F'YNAIKASYAPIAS. Derimod SYNAPES X, som Liders bevidner er aldeles tydeligt (cf. Eph. epigr. II, 1 p. 103 Anm. nedentil), er af Lolling ikke læst saa tydeligt (E3 svigter for ham). Lin. 51 har han læst Skrive formen: ENENKEIN og derefter ENIASIAN. Ogsaa Papiraftrykket viser her 3 for E, som jo dog nødvendigt maa læses eller rettes; begge Bogstaver kunne paa Grund af Ligheden (baade for Øie og Øre) let forvexles. Denne Linie 51 begynder med 3 uden Spor af Bogstav foran (hos Foucart: [729]9). Til Slutning bemærker Dr. Lolling endnu, at paa den venstre Side af Stenen omtrent fra Lin. 10 til Lin. 26 ere Bogstaverne temmelig slidte, medens den høire Halvdel af nisketen forholds- mæssig er bedst vedligeholdt. Enumerantur muscorum quorundam rariorum sedes in Norvegia, quas observavit N. Wulfsberg. In Flora Norvegica Gunnerus præter alias herbas 70 muscorum enumerat species et completo opere dicit se credere herbam quam non ipse viderit in Norvegia vix reperiri posse. Paullo post H. Strøm disqvisitiones de muscis in paroecia Eker tradidit, qvibus index Gunneri compluribus numeris auctus est. In prooemio acu- tissimus explorator declarat se non dubitare, qvin ,omnes musci* in regione illa perexigua crescerent. Postea multorum oculi ex somno ævorum tandem experrecti muscos Norvegiæ exploraverunt. E patriæ filiis Chr. Smith, Chr. Sommerfelt, M. N. Blytt amore impigro saltus & convalles perqvi- siverurt. Illustrissimi advenæ alpes Dovrefjeld singulis qvibusqve annis ad herbas colligendas visitant. Qva re factum est, ut C. Hartman in libro laudato ,Handbok i Skandinaviens Flora, 100nde uppl.* numerum muscorum in Nor- vegia crescentium pluries illum Gunneri superantem referat. Non- dum autem evacuatæ sunt latebræ nec multum abest, qvin quisque explorator novas detegat species. Hic qvoqve libellus numerum augebit. Maxima tamen fuit cura mea, ut sedes naturales arctius limitarem. Muscis nempe complu- ribus Norvegia patria tribuitur, qvi qvidem in paucis locis longius remotis vigent. Nominibus locorum e divisione terræ publica utor scilicet pro- vinciarum (Amt) et paroeciarum (Præstegjæld). 343 Plantarum nominae synopsi muscorum Europæorum qvam edidit Schimper sumo, vel si aliunde petita adhibebo, autorem indicabo. Lærdal in mense Octobri 1875. N. Wulfsberg. Sphagna. Sphagnum palustre Lindberg. Ad Lutvand prope Christianiam. Søndre Bergenhus Amt: in par. Fjælberg & Tysnes. Nordre Bergenhus Amt: Svaleim in par. Aardal. Søndre Throndhjems Amt: Røros. 8: papillosum Lindberg. Søndre Bergenhus Amt. Nordre Bergenhus Amt. Søndre «++ Throndhjems Amt. S. Austimi Sullivant. Søndre Bergenhus Amt: Einingevik in par. Tysnes. Specimina a me collecta sterilia sunt. . rigidum Schimper. | Akershus Amt: Nordmarken. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Kinservik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. var. cellulis foliorum caulinium hyalinis fibriferis. Søndre Ber- genhus Amt: in alpibus intra Graven & Ulvik. S. molle Sullivant. Søndre Bergenhus Amt: Ulvik in pluribus locis. forma robustior (S. rigido habitu similis). Haugesund. S. molluscum Bruch. Akershus Amt: Vardekollen in par. Asker. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Fjælberg, Ulvik, Strandebarm, Tysnes. Bergen. Søndre Throndhjems Amt: Feragen in par. Røros. S. subsecundum Nees von Esenbeck. Akershus Amt: Vardekollen in par. Asker. Søndre Bergenhus Amt: in par. Fjælberg, Ulvik, Tysnes, Fitje. Bergen 344 S. sqvarrosum Persoon. Ad lacum Lutvand prope Christianiam. Søndre Mp Amt: in par. Ulvik. Bergen. S. sqvarrosulum Lesquereux = S. sqvarrosum P. B sqvarrosulum Sch. Syn. Søndre Bergenhus Amt: in insula Halsnø paroeciæ Fjælberg. Folia caulina basi late marginata, tertiam partem illius lon- gitudinis metientia, qvam in S. sqvarroso habent. Cellulæ hya- linæ eorum mediæ ad apicem itidem minores sunt. Folia ra- mulorum media magis obtusata circiter vj-dentata. In speci- minibus å me collectis flores juniores videntur. Ceterum ut describit Schimper loco citato. Å formis juni- oribus S. sqvarrosi solenniter distinctum. S. Wulfianum Girgensohn. Hedemarkens Amt: Storfjeldsæteren in par. Storelvedalen. S. acutifolium Ehrhart. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Søndre Throndhjems Amt. S. rubellum Wilson. Grefsenaasen ad Christianiam. S. larictinum Spruce. Søndre Throndhjems Amt: Feragen in par. Røros. Non nisi sterile collectum. S. recurvum Palisot — Beauvois. Ad Sognsvand prope Christianiam. Haugesund. Søndre Ber- genhus Amt: in par. Fjælberg, Ulvik, Tysnes. S. cuspidatum Ehrhart. Akershus Amt: Vardekollen in par. Asker. S. fimbriatum Wilson. Ad Christianiam. S. Girgensohnii Russow. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. Nordre Ber- genhus Amt: Storutledalen in par. Aardal. 345 Andreæaceæ. Andreæa petrophila. Akershus Amt. Buskeruds Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Å. sparsifolia Zett. Buskeruds Amt: ad lacum Vesleflaatvand in par. Norderhov. Planta å me lecta abhorret a descriptione autoris foliis coma- libus non secundis. . alpestris. Søndre Bergenhus Amt: in alpibus Nesheimhorgi & Daase- fjeld par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret in par. Røros. . obovata. Søndre Throndhjems Amt: Vigelspiken in par. Røros. . alpina. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Ulvik, Tysnes. Bergen. Nordre Bergenhus Amt: Styve in par. Aurland. . rupestris. Christiania: Ekeberg. Akershus Amt: Kikut in par. Aker, Vardekollen in par. Asker. Søndre Bergenhus Amt: Odde in par. Kinservik, Opdal in par. Tysnes. . Blytt'i. Søndre Bergenhus Amt: Nesheimhorgi in par. Ulvik. . mvalis. Søndre Bergenhus Amt: Nesheimhorgi in par. Ulvik. Bryaceæ. Pleuidium alternifolium Rabenh. Akershus Amt: Vindern in par. Aker. Sandviken in par. Asker. Bergen: Kalvedalen (primus invenit H. Greve). P. subulatum Rabenh. Bergen: sub monte Sandviksfløien. 346 Gymnostomum rupestre. Søndre Bergenhus Amt: in par. Røldal, Ulvik, Tysnes. Søn- dre Throndhjems Amt: Skaarhammerdalen in par. Røros. G. curvirostrum. Søndre Bergenhus Amt: in par. Strandebarm & Tysnes. Søn- dre Throndhjems Amt: in par. Singsaas. Throndhjem. Anoectangium compactum. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Kinservik, Ul- vik, Strandebarm, Fuse, Tysnes. Bergen. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Weisia fugax. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. W. denticulata. Søndre Bergenhus Amt: Maavatsstøl in par. Ulvik. Dentium articuli inferiores transverse striati. W. schisti. Søndre Throndhjems Amt: Skaarhammerdalen in par. Røros. Å descriptione Hartmanii differt foliis acuminatis. Dentium peristomii articuli inferiores longitudinaliter striati, superiores minute papillosi. W. crispula. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Thrond- hjems Amt. Cynodontium virens. Akershus Amt: Kikut & Liggeren in Nordmarken. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal & ad Eide in par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. | PB compactum. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. C, Wahlenbergii. | Søndre Bergenhus Amt: Røldalsfjeld in par. Røldal, Daase- fjeld & Nesheimhorgi in par. Ulvik. In monte Ulrikken ad Bergen. Dichodontium pellucidum. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Tysnes. 347 Trematodon ambiguus. Circa Christianiam in pluribus locis. Buskeruds Amt. Haus Sachsen prope Kongsberg. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Tysnes. Dicranella sqvarrosa. Christiania. Hedemarkens Amt: Storfjeldsæter in par. Stor- elvedal. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Ulvik, Tysnes (cum fructubus ad Finingevik). Bergen. D. subulata. In monte Ulrikken ad Bergen. Dicranum fulvellum. Søndre Throndhjems Amt: Vigelspiken in par. Røros. D. hyperboreum. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret & Skaarhammerda- len in par. Røros. D. Stark. Akershus Amt: Kikutskaarene in par. Aker. Søndre Bergen- hus Amt: in par. Etne & Ulvik. Prope Bergen in valle Jordalen. D. Blyttui. Akershus Amt: Nordmarken. Søndre Bergenhus Amt: in par. Kinservik, Ulvik, Tysnes. Bergen. D. arcticum. Buskeruds Amt: Jonsknuten prope Kongsberg. Søndre Ber- genhus Amt: Stødlehætta in par. Etne, Daasefjeld & Nesheim- horgi in par. Ulvik. D. montanum. Freqvens. var. flaccidum. Surculi elongati, mollissimi, laxe cohærentes. Folia longiora, apice fragilia. Akershus Amt: Hakkloens Middagskolle in par. Aker. Søn- dre Bergenhus Amt: Tangeraas in par. Strandebarm. D. viride. Søndre Bergenhus Amt: Odde in par. Kinservik. D. albicans. Søndre Throndhjems Amt: in par. Røros ad Kværnskaret, 348 Storskarven & in alpibus intra Langen & Røkjærnan. Fructus in his locis non visus. D. elongatum. In regionibus alpinis & subalpinis satis freqvens. In parte Norvegiæ occidentali sæpius invenitur forma macra sterilis primo intuitu recognitu difficilior, humilis, læte virens, dense cæspitosa. In insula Varaldsø, par. Strandebarm, Søndre Ber- genhus Amt, hæc forma copiosior erescit ad rupes ipsas lito- reas, Spuma salsa freti Hardangerfjord conspersa. D. fuscescens Ubiqve freqvens. var. cirrhatum. Søndre Throndhjems Amt: Røros. var. flexicaule-Bryol. Europ. Damsgaard ad Bergen. D. Miihlenbeckii. i Buskeruds Amt: Jonsknuten prope Kongsberg. Søndre Ber- genhus Amt: Tysnes. D. majus. Søndre Bergenhus Amt: Godøsund & Einingevik in par. Tys- nes. Bergen. Dicranodontium longirostre. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: Bergen. Sterile. D. aristatum. Søndre Bergenhus Amt: in monte Hodlestadnuten in par. Etne (a me prius falso Grindheimskollen nominato), Tangeraas in par. Strandebarm, Tysnes. Bergen. — Sterile. Campylopus. Seta junior ad medium recurvata, parte superiore cum theca ut collum cygneum arcuata. Calyptræ basis fimbriata. Nervus Crassus, latissimus, in parte superiore totam fere paginam effi- ciens. Ad latera folii imi cellulæ aériferæ. In medio nervo > cellulæ parietibus longitudinalibus incrassatis in sectione trans- versa stellulam qvinqveradiatam prosenchymate leptoderma cir- — cumdatam visui præbent. å p Plantæ pulvinatæ vel dense cæspitosæ, ad rupes irroratas, i in paludibus vel solo turfaceo crescentes. 349 1) Folia ad basin in auriculas éxcavatas ex cellulis amplis aériferis qvadratis junioribus hyalinis ætate ferrugineo tinctis dilatata. Supra auriculas series cellularum aliqvot marginales hyalinæ prosenchymaticæ: a) Folia comalia in pilum longum serratum excurrentia. C. atrovirens Tela foliorum supraauricularis e cellulis elongatis sinuosis composita. Apices turionum decidui. — Fructus ig- notus. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: ubiqve freqvens. Ber- gen. Nordre Bergenhus Amt: Lærdalsøren. Styve in par. Aurland. forma virens. Color totius plantæ dilutior, turionum luteo vi- ridis, ala foliorum comalium angustiore, pilo parcius serrato. Inter gramina in monte Sandviksfløien prope Bergen. forma gracilis. Ad partes omnes dimidio minor, ceterum con- Cinnus. Søndre Bergenhus Amt: Tangeraas in par. Strandebarm. NB. Differentia, qvam C. Hartman inter specimina sua hu- jus speciei Britannica et Pyrenaico- Norvegica memorat, sine dubio ad diem collectionis referenda est. Æ state enim & auc- tumno planta maximo decore induitur, sin autem hyeme vel ineunte vere colligas, plantæ comis nudatæ & mutatis cellula- rum contentis tristiores inveniuntur. b) Folia comalia nulla appendice hyalina prædita. Gi fleæuosus. Rete supraauriculare ex cellularum marginalium aéri- ferarum seriebus ij vel iij, inde ad nervum rectangulariter areolatum, in parte superiore enormiter rhomboideum. Pars folii superior tertia å nervo solo formatus. Apex folii semica- naliculatus vel brevissime subuliformis, parce serratus. | Søndre Bergenhus Amt: in par. Fjælberg, Kvinhered, Stran- debarm, Fuse, Tysnes. Bergen. — Fructus sæpius occurrunt. G. micans, nova species. Cellularum marginalium series circiter iv. Dimidium folii superius å nervo formatum. Apex teres ubiqve serratus. Pulvinaria formans, majora pollices tres alta, vel cæspites late prorepentes, tela rhizoidea arcte cohærentes. Color tu- 350 rionum saturate viridis, senio fuscescens. Primo vere tota planta aurato-fusca nitore metalleo micans (unde nomen). Surculorum ramificatio, si ex planta adulta colligere liceat, ex monopodio sympodialis, hic illit pseudo-dichotoma. Folia secunda, comalia falcata. Dimidium folii inferius e basi obtusa auriculis adaucta lanceolatum, superius (revera nervus excur- rens) subuliforme. Fructus juniores tantum visi, ex eodem perichætio complures. Seta longior qvam in GC. flexuoso, pul- chrius & concinnius arcuata. Ad rupium latera. Søndre Bergenhus Amt: in insula Halsnø par. Fjælberg, Tangeraas & Bru in par. Strandebarm, Eininge- vik in par. Tysnes (ubi *%/, 74 fructus adhuc calyptrigeros legi). Bergen. C. Schwarz. Cellularum marginalium series vj— vilij. Cellulæ mesophylli ceteræ sine chlorophylla vel utriculo visibili pri- mordiali, fere omnes rectangulares. Duæ partes folii superio- res å nervo formatæ. Apex folii teres ubique serratus. Apices turionum decidui. Fructus ignotus. Ad colorem totius plantæ, directionem & curvaturam foliorum, soliditatem cæspitum maxime varians. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Strandebarm, Fuse, Tysnes, Fitje. Bergen. Nordre Bergenhus Amt: in par. Eivinvik (1867). 2) Folia sine auriculis basilaribus, mesophyllo ad latera nervi imi ex cellulis aöriferis rectangularibus vel elongato-sexan- gularibus composito. Nervus supra basin dilatatus. C. fragilis. Folia basi lanceolata apice fragilissimo. Surculi inferne rhizoideis purpureis inter se cohærentes, superne liberi. Hougesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Fjælberg (ubi in insula Halsnø etiam fructus progignit), Kvinhered, Stran- debarm, Fuse, Tysnes, Fitje. Bergen. var. densus = Campylopus densus Schimp. Syn.? Folia basi obtusata, apice longiore non fragili. Cæspites fusci parum se- 351 riceo -nitentes, ad apices usqve innovationum tomento rufo compacte intertexti. — Sterilis. Søndre Bergenhus Amt: Einingevik & Godøsund in par. Tys- nes, Selbø in par. Fitje. Bergen. Formas intermedias transitum in C. fragilem typicum adum- brantes sæpius vidi. NB. Campylopus alpinus Schimper, cujus specimina ab autore nominata ex monte Snowdon Walisiæ explorare lieuit, C. Schwar- zii valde affinis videtur sed totum mesophyllum supraauriculare ex cellulis elongatis subsinuosis compositum præbet et ita quo- dammodo C. atrovirentem imitatur pilo foliorum terminali neg- lecto. Species distincta certe habenda, in Norvegia nondum inventa. Orthopus, novum genus. Seta recta, dimidium pollicis longa. Calyptra fimbriata ce- teris notis generi proximo similis. Fructus maturus non visus. Plantæ humiles gregariæ vel laxe i loca aprica sa- bulosa præoptantes. O. brevifolins = Campylopus brevifolius Schpr. = Campylopus subulatus Lorentz in schedulis. Søndre Bergenhus Amt: Skjælnes in insula Varaldsøen par. Strandebarm (cum fructu juniore '*/, 74), Teigen ad fretum Loksund par. Fuse. Ad Bergen, ubi specimina, qvæ distribuit Lorentz, anno 1868 collecta sunt, postea frustra quæsitus est. | Fissidens bryoides. Prope Bergen et in Søndre Bergenhus Amt in paroeciis Tys- nes, Strandebarm, Etne. F. 1ncurvus. Akershus Amt, freqvens. F. osmundoides. Christiania, Haugesund, on Søndre Bergenhus Amt. Seligeria recurvata. Bergen. Søndre Bergenhus Amt in par. Tysnes. 352 S. pusilla. Søndre Bergenhus Amt: Store Godøen in par. Tysnes. S. Domiana. Søndre Bergenhus Amt: Teigen ad Loksund in par. Fuse. Pottia cavifolia. In Hovedøen prope Christianiam (F. Kiær). P. truncata. Circa Christianiam copiose; Bergen raro, item ad Eide in par. Ulvik, Søndre Bergenhus Amt. Anacalypta lanceolata. In Hovedøen prope Christianiam (F. Kiær). Didymodon cylindricus. Bergen. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Tysnes, Stran- debarm, Ulvik, Kinservik, Etne. — Ubiqve sterilis. Distichum inchnatum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik. Thrond- hjem. Leptotrichum homomallum. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. L. flexicaule. Christiania. PB longifolum Zett. Søndre Bergenhus Amt: Einingevik in par. Tysnes. Thrond- hjem. — Røros. — Non nisi sterile visum. L. glaucescens. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Røldal. — Røros. Trichostomum rigidulum. Søndre Bergenhus Amt: in par. Tysnes. Desmatodon latitfolius. Søndre Bergenhus Åmt: Røldal. — Røros. D. cernuus? Søndre Bergenhus Amt: Daasefjeld in par. Ulvik. -— Speci- mina macra parum certa. Tortula ungviculata. [In hoc genere eisdem utor nominibus ac Hart- man]. Christiania. Bergen. 353 T, fallazx. Haugesund. Bergen. T. tortuosa. : Ubiqve freqvens. In parte Norvegiæ occidentali fructus rarius proveniunt, neqve in Søndre Bergenhus Amt visi sunt nisi in pa- roeciis Tysnes & Ulvik. T. fragilis. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. Røros. T. muralis. Christiania. Bergen. T, subulata. Christiania. Bergen. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik. T, Norvegica. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. 'T, papillosa. Christianssand. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne. Bergen. T, princeps. Søndre Bergenhus Amt, in par. Strandebarm: Hesten paa Varaldsøen. ,Ad rupes dense cæspitosa*, sterilis. Grimmia maritima. Ubique in litoribus, quæ sequitur ad fundos sinuum ex. g. ad Odde, Hardangerfjord. Throndhjem. G. anodon. Søndre Bergenhus Amt: Vassætstøl in par. Ulvik; Kjønn- berget in Valdalen, par. Røldal. Søndre Throndhjems Amt: Skaarhammerdal prope Røros. G. pulvinata. Søndre Bergenhus Amt: in par. Tysnes. Bergen. G. apiculata Nordre Bergenhus Amt: Haabergnaasi in par. Urland. G. contorta. Søndre Bergenhus Amt: Daasefjeld in par. Ulvik (c. fl. 9). Buskeruds Amt: Jonsknuten prope Kongsberg (sterilis). Søn- dre Throndhjems Amt: Bukhammeren in par. Aalen; Storskar- ven & Vigelspiken in par. Røros. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 23 G. torqvata. Freqvens. G. funalis. = G. spiralis Hooker. Søndre Bergenhus Amt: Tysnessaata in par. Tysnes (st.). Bergen. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret. in par. Røros. G. Miihlenbeckii. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Tysnes & Ulvik. G. Hartmami. Søndre Bergenhus Amt: Sunde in par. Kvinhered. je G. elatior. Christiania. G. Donmiana. Søndre Bergenhus Amt: Stødlehætta in par. Etne; Kjønber- get i Valdalen, par. Røldal; Vassætstøl & Eide in par. Ulvik. Kronstad prope Bergen. G. ovata. Akershus Amt. Buskeruds Amt. Stavanger Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Throndhjems Amt. G. leucophæa. Throndhjem (sterilis). G. commutata. | Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Graven in par. Ulvik. G. elongata. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret in par. Røros (sterilis). G. unicolor. Søndre Bergenhus Amt: Vassætstøl in par. Ulvik. G. atrata. Søndre Bergenhus Amt: Kjønberget i Valdalen, par. Røldal. Pulcherrime fructificans. Racomitrium patens. In Norvegia occidentali e& vulgatissimis. R. ellipticum. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: Einingevik & Godødld in par. Tysnes. Prope Bergen in Damsgaardfjeld, Isdalen, Sandviken. R. protensum. 355 Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Tysnes, Fuse, Ulvik. Bergen. R. Sudeticum. Nordmarken prope Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Etne, Røldal, Kinservik, Ulvik, Strandebarm. Jor- dalen ad Bergen. BR. heterostichum. Akershus Amt. Stavanger Amt. Søndre Bergenhus Amt. var. gracilescens Sch. Syn. Søndre Bergenhus Amt: Selbø in par. Fitje. Sandviksfløien prope Bergen. Hæc varietas in R. Sudeticum nullo certo limite transit, nisi forte ex directione dentium peristomii. Fundamentum divisio- nis ex ramificatione surculi petitum ad figuram, quam soritem nominant logici, sæpius respondet. Notæ, qvas Zetterstedt in- monographia ex ratione mensurarum foliorum et cellularum designat, mihi nondum apparent. Habitatio R. Sudetici præ- cipue alpina in Norvegia occidentali ubi plantæ etiam supra- alpinæ ad litora maris sæpe proveniunt, nil valet. R. microcarpum. Prope Christianiam e vulgatissimis, in Norvegia occidentali rarum. Å me ad Bergen visum et in par. Tysnes, Søndre Bergenhus Amt. R. canescens. Ubiqve freqvens. B. ericoides. Ut species. Rarius fructus progignit, qui åa me solum ad Bergen lecti sunt. Hedwigia ciliata. Akershus Amt. Stavanger Amt. Søndre Bergenhus Amt. B viridis. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik. Bergen. Hedwigidium imberbe. Søndre Bergenhus Amt: Indre Aalvikene in par. Vikør, co- piose et fructificans. Ad Sandviken, Bergen, specimina parca sterilia legi. In utroqve loco ad rupes crescit. Coscinodon pulvinatus. 23* 356 Søndre Bergenhus Amt: par. Ulvik, prope Vassætstøl in re- gione subalpina nec non juxta viam stratam ad Gravensvandet. Ptychomitrium polyphyllum. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Kvinhered, Strandebarm, Fuse, Tysnes. Bergen. Amphoridium Lapponicum. Ubiqve freqvens. Å. Mougeot'i. Ut species præcedens, pro more tamen sterile. Fructus in Kværnskaret par. Røros, Søndre Throndhjems Amt, legi. Zygodon viridissimus. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Etne, Skonevik, Kinser- vik, Ulvik, Vikør, Strandebarm, Fuse, Tysnes, Fane. Bergen. Fructus habeo ex Natland prope Bergen, Fide in par. Ulvik, Odde in par. Kinservik, Rullestad in par. Skonévik. Brupestris. Søndre Bergenhus Amt: Stødle in par. Etne nec non ad Skjelnes in insula Varaldsøen par. Strandebarm. Ulota Drummond. Akershus Amt. Stavanger Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Throndhjems Amt. | U. Ludwigui. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Etne, Strandebarm, Ul- vik. Bergen. U. Hutchinsiæ. Smaalenenes Amt. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. U. curvifolia. Akershus Amt: prope Maridalsvandet, in monte Kikut, ad Vesleflaatvandet et in monte Vardekollen ditionis Christianen- sis. Hedemarkens Amt: Sommerbrækken in par. Rendalen. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Fjælberg, Tysnes, Stran- debarm, Ulvik. % U, Bruchui. Ubiqve freqvens. U. crispa. Ubiqve freqvens. å å DELE hr 357 U. erispula. - Akershus Amt. Buskeruds Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Søndre Throndhjems Amt. Observa! Species hujus generis Norvegicæ stomata i in membrana thecæ externa nuda præbent. Orthothrichum. In hoc genere nominibus & analysibus utor, qvæ a Dr. Venturi in dissertatione ,Ueber Orthothrichum* (Hed- wigia 1872—1873) tradita sunt. O. Sturmii. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Tysnes, Ulvik, Kinser- vik. Bergen. Habitatio rupestris & arborea. Specimina mea a descriptione Venturii discedunt capsulis profunde 8-sulcatis. Formæ qvæ descriptioni Orthothrichi Stur- mii Hornsch. in Hartman. Skand. Fl. accurate congruunt non sunt nisi speciei seqventis exiguæ varietates. O. rupestre, Ubiqve freqvens. 0. Æltnense De Not. sec. descript. Venturii. Akershus Amt: Ladegaardsøen prope Christianiam. Søndre Bergenhus Amt: Kjønberget in Valdalen par. Røldal, Odde in par. Kinservik. A præcedente ut opinor non satis distinctum. Marginem nempe revolutum in foliis vidi qvæ apices diplostromaticos om- nino ut in O. rupestri præbebant. Habitus autem totius plantæ peculiaris inprimis speciminum, qvæ ad Kjønberget legi. O. cupulatum. Christiania. Hamar. Bergen. O. anomalum. Christiania. Hamar. var. saxatile. Bergen. Nordre Bergenhus Amt: Blaaflaten in par. Lærdal. O. alpestre. Akershus Amt: ad rupes porphyraceas prope Burudvand in par. Asker. Søndre Throndhjems Amt: Røros. 358 O. stramineum. Christiania. Christianssand. Søndre Bergenhus Amt. Ber- gen. Throndhjem. å O. patens. Nordre Bergenhus Amt: Kroken in Lyster. 0. pumilum. Christianssand. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Ulvik & Kinservik. Bergen. Throndhjem. O. falla = O. Schimperi Hammar in monogr. Akershus Amt (freqvens). Hamar. O. pulchellum. Bergen. O. areticum. | Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret in par. Røros, alti- tudine s. m. c. 3000". Ad hanc speciem specimina qvæ ex itinere Lorentzii Norvegico anno 1868 foeneratoribus sub falso nomine Orthothrichi Blyttii distributa sunt pertinent qvod qvidem jam a. 1871 a C. Hartman in lucem proditum est. Dr. Venturi qvi lingvæ Svecicæ igna- rus judicium e collectione plantarum parum ut videtur locu- pleti exstruxit dubitat num 0. Blyttii propria sit species. Si specimina ab A. Blytt in Ranen a. 1870 lecta vidisset non du- bium est qvin aliud dixisset. Orthothrichum Sommerfeltii cu- jus specimina certa non vidi potius crediderim varietatem 0. arctici esse. Orthothrichum microblephare in herbario amici C. F. 0. Nordstedt (Lund) a V. F. Brothero prope pagum Ponoj - Lapponiæ orientalis Julii 1872 lectum vidi, qvam qvoqve varieta- tem O. arctici æstimare velim, forma thecæ tamen divergentem. O. affine a typicum. Bergen. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. PB pulvinatum = 0. fastigiatum autt. Smaalenenes Amt: in par. Vaaler. Christiania. Akershus Amt. Hamar. (Christianssand. Søndre Bergenhus Amt: in — par. Ulvik. Throndhjem. O. speciosum. Ubiqve freqvens. OE LE 359 0, leiocarpum. Ubiqve freqvens. 0. Lyellmi. Ullevold ad Christianiam (sterile). Søndre Bergenhus Amt. Bergen. 0. diaphanum. Bergen in pluribus locis. O. obtusifolium. Christiania. Hamar. 0. gymnostomum. Smaalenenes Amt: in par. Vaaler. Christiania. Tetrodontium Brownii. | Akershus Amt: Nordmarken (forma brachytheca, phyllodiis paucioribus). Søndre Bergenhus Amt: Teigen in par. Fuse; Einingevik in par. Tysnes. Bergen. T. repandum. Søndre Bergenhus Amt: Stødlehætta in par. Etne. Encalypta spathulata C. Miller. Lindberg in Not. ur Sellsk. DP. fl. &f. Fennica förhandlingar. Ny serie, 100nde håftet, Hel- singfors 1871—1874. Søndre Throndhjems Amt: Skaarhammerdalen in par. Røros. Obs. Å descriptione Lindbergii specimina mea divergunt foliorum pilis ad basin chlorophylliferis, sola cellula apicem formante hyalina, cellularum folii limitibus hyalinis, nec brun- neolis. Stomata colli & operculum thecæ non vidi. Flores masculi in eodem ramo ac feminei, antheridiis & paraphysibus paucis instructi. Orificium thecæ evacuatæ repandum. E. vulgaris. Christiania. E. rhabdocarpa. Søndre Bergenhus Amt: Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. : - E. ciliata. Christiania. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Søndre Thrond- hjems Amt. | | | | | | 360 E., streptocarpa. | Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Tysnes, Ulvik, Røldal. Bergen. Ubiqve sterilis. Å formis E. proceræ steri- libus discedit foliorum nervo prorsus excurrente, subtus gros- sius verrucoso. Schistostega osmundacea. Frogner in ditione Christianiensi. Søndre Bergenhus Amt: Odde in par. Kinservik, Eide in par. Ulvik. Oedipodium Grifithianum. Buskeruds Amt: Jonsknuten prope Kongsberg (sterile). Søn- dre Bergenhus Amt: Stødlehætta in par. Etne (sterile); Kjønn- berget in Valdalen in par. Røldal; Gravensfjeldet & Hofaas in par. Ulvik. Jordalen & Sandviksfløien prope Bergen. Dissodon splachnoides. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Tayloria serrata. | Søndre Bergenhus Amt: Daasefjeld in par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Tetraplodon angustatus. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Kinservik & Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: in par. Røros, Holtaalen, Singsaas. T. mmioides. Stavanger Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Thrond- hjems Amt. Splachnum sphæricum. Ubiqve satis freqvens. S. vasculosum. Akershus Amt. Hedemarkens Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Throndhjems Amt. S. ampullaceum. Akershus Åmt. Bergen. S. luteum. Akershus Amt: Kirkeberget ad Sandungen in saltubus Nord- marken. 361 S. rubrum. Kristians Amt: Mesnafløerne prope Lillehammer. Leg. Kinck. Physcomitrium pyritforme. Christiania. Funaria hygrometrica. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Godøsund in par. Tys- nes. Bergen. Røros. F. Ahnfeltu. Stavanger Amt: Haugesund. Søndre Bergenhus Åmt: in par. Tysnes & in insula Varaldsøen par. Strandebarm. Bergen. Leptobryum filiforme. Søndre Bergenhus Amt: Hesten in insula Varaldsøen, par. Strandebarm. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Webera acuminata. | Søndre Bergenhus Amt: Røldal. Specimina sterilia, macra. W. elongata. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Throndhjems Amt. W. mnutans. Åkershus Amt. Stavanger Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. É strangulata. Søndre Bergenhus Amt: Tysnes. W. cucullata. | Søndre Bergenhus Amt: Nesheimhorgi in par. Ulvik. W. Ludvigii. Søndre Bergenhus Amt: Daasefjeld in par. Ulvik. Ulrikken prope Bergen. B gracile. Søndre Throndhjems Amt: Røros. W. albicans. Akershus Amt. Buskeruds Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Throndhjems Amt. Hedemarkens Amt. Fructus paullo rarius occurrunt. Bryum turbinatum. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Thrond- hjems Amt. 362 . Duvalui. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. . pallens. Søndre Throndhjems Amt: Røros. . pseudotriqvetrum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt. Throndhjem. . capillare. Christiania. Søndre Bergenhus Åmt. . argenteum. Christiania. Bergen. vartetas nervo excurrente. Søndre Bergenhus Åmt: Eide in par. Ulvik. . cæspiticium. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. . Miihlenbecku. Akershus Amt: Vardekollen in par. Asker (forma compacta, elatior). Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik sat copiose & vulgatum. fo . alpinum. Christiania (sterile). Søndre Bergenhus Amt: in par. Stran- debarm & Vikør. . pallescens. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Einingevik in par. Tysnes. . bimum. Christiania. . inclhinatum. Søndre Bergenhus Amt: ad lacum Gravensvandet in par. Ulvik. Søndre Throndbjems Amt: Røros. . microstegium. Søndre Bergenhus Amt: Ulvik. + OECNEUM,. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret in par. Røros. Specimina å me lecta sterilia sunt. i NU 363 B. roseum. Christiania. Fructus e& Norvegia nusqvam vidi. Anomobryum julaceum. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in paroeciis Etne, Ul- vik, Strandebarm, Fuse, Tysnes. Bergen. Nordre Bergenhus Amt: Styve & Gudvangen in par. Aurland. Specimina fructi- fera habeo ex Bru in par. Strandebarm et convalle Jordalen haud procul å Bergen. Å. coneimnatum. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret in par. Røros. Zieria julacea. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Kinser- vik, Ulvik, Strandebarm, Fuse, Tysnes. Bergen. Søndre Thrond- hjems Amt: in paroeciis Støren & Røros. Z. demissa. | Søndre Throndhjems Amt: ad Muggruben ir par. Røros. Mnium cuspidatum. | Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Kinservik & Ulvik. Bergen. M. affine. In Akershus Amt sat copiosum. M. undulatum. In Søndre Bergenhus Amt vulgatum. Ex insula Store God- øen in par. Tysnes specimina retuli setis defraudatis instructa, ceterum sterilis planta invenitur. M. hornim. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Kinser- vik, Ulvik, Strandebarm, Fuse, Tysnes, Fitje. Bergen. Søndre Throndhjems Åmt: Støren. M. serratum. Akershus Amt: in monte Kikut, Nordmarken. Søndre Ber- genhus Amt: Stødlehætta in par. Etne; Røldal. Bergen. M. spinosum. Akershus Åmt: Bergsfjeld in par. Asker, ubi primus legit Fr. Kiær. SøndreThrondhjemsAmt: Kværnskaret in parRøros(sterile). 364 M. stellare. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. Sterile. M. cinclidioides. | Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. M. subglobosum. | Christiania. Haugesund. M. hymenophylloides. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. Søndre Throndhjems Amt: Skaarhammerdalen in par. Røros. COinclidium stygium. Akershus Åmt. Hedemarkens Amt: Storfjeldsæteren in par. Storelvedal. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Catoscopium nigritum. Christiania. Søndre Throndhjems Åmt: Røros. Meesia uliginosa. Søndre Bergenhus Amt: Røldal, Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Paludella sqvarrosa. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. Søndre Throndhjems Åmt: Røros. Aulacommum androgynum. « Smaalenenes Amt: Vaaler. Christiania. Buskeruds Amt: Ringerike (A. Blytt). Bartramia tthyphylla. Christiania. Søndre Bergenhus Amt. pe B. Normanni Hartman. Søndre Bergenhus Amt: in alpibus intra Ulvik & Eide. DB. crispa Swartz. Ubiqve freqvens. B. pomiformis Hedw. = B. crispa PB minor Hn.. Søndre Bergenhus Amt: Tysnes. B. Halleriana. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Søndre Throndhjems Amt. Breutelia arcuata. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Fjælberg, 365 Strandebarm (Varaldsø & Tangeraas), Fuse, Tysnes, Fitje. Ber. gen. Nordre Bergenhus Amt: Styve in par. Aurland. Speci- mina fructifera ex Einingevik in par. Tysnes habeo nec non ex Eidsvaag prope Bergen fructum unicum. Timmia Bavarica. Søndre Throndhjems Amt: Skaarhammerdalen in par. Røros. T, Norvegica. | Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. T. Austriaca. Akershus Amt: Vardekollen in par. Asker. Oligotrichum Hercynicum. Søndre Bergenhus Amt: in par. Røldal, Kinservik, Ulvik. Bergen. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Pogonatum nanvm. | Haugesund. Bergen. P. aloides. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. P. alpinum. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Søndre Thrond- hjems Amt. var. septentrionale. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. Polytrichum sexangulare. Søndre Bergenhus Amt: Daasefjeld & Nesheimhorgi in par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Storskarven in par. Røros. In regione salicum. P. gracile. Akershus Amt: Drengsrud in par. Asker. Søndre Thrond- hjems Amt: Røros. P. formosum. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Søndre Throndhjems Amt. - P. piliferum. Ubiqve. varietas alpestre: forma normali minor, apice foliorum bre- viter appendiculato. 366 Caulis simplex vel semel bisve furcatim ramosus, pollices c. ij. metiens. Folia ad apices innovationum versus sensim majora, appressa, integerrima, in pilum brevissimum eminentia. Seta unum pollicem longa, apophysis torqviformis, capsula mi- nuta ceterum normalis. Habitat supra limitem salicum in monte Storskarven paroe- ciæ Røros, Søndre Throndhjems Amt, ubi mense Åugusti 1869 legi. P. strictum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne & Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Diphyscium foltosum. Christiania. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Ulvik, Strandebarm, Fuse, Tysnes, Fitje. Bergen. Buzxbaumia indusiata. Akershus Amt: Mærradalen in par. Aker. In hoc loco pri- mus legit A. Blytt. | Fontinalis Dalecarlica. Søndre Throndhjems Amt: in par. Røros. Dichelyma falcatum. | Hedemarkens Amt: Storfjeldsæter & Helaksæter in par. Stor- elvedalen. Neckera pennata. Christiania. N. pumila. Søndre Bergenhus Amt: Norheim in par. Etne, Odde in par. Kinservik. Thveteraas ad Bergen. Ex postremo tantum loco fructus habeo. Specimina hujus speciei å me in Scania Sueciæ lecta apicu- lum foliorum præbent multo longius productum, trichoideum, sæpius spiraliter ut cauda suina tortum. Plantæ steriles, qvas ad ,Hildanes, Nordfjord* legit, mihiqve sub nomine N. pumila var. liberaliter communicavit Fr. Kiær, cum meis fructiferis bene congruunt. Steriles qvas legi prope Odde illis & Scania similes sunt. 367 N. complanata. Ubiqve freqvens. Fructus e& Norvegia non vidi. Homalia trichomanoides. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Stran- debarm. Bergen. Søndre Throndhjems Amt: Holtaalen. - Pterygophyllum lucens. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Fjælberg, Stran- debarm, Tysnes. Bergen. | Fructus non raro inveniuntur, juniores sero auctumno, ma- turi primo vere. Myurella julacea. Christiania. «Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Støren & Røros. M. apiculata. | Søndre Throndhjems Amt: Skaarhammerdalen in par. Røros. Sterilis. Leskea nervosa. Smaalenenes Amt: in par. Vaaler. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Kinservik, Ulvik. Bergen. Søndre Throndhjems Amt: Kværnskaret in par. Røros. Anomodon longifolius. 6 Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. Sterilis. Å. attenuatus. . Socio præcedente ad Eide. Pseudoleskea atrovirens. Søndre Bergenhus Amt: in par. Etne, Røldal, Kinservik, Ul- vik. Søndre Throndhjems Amt: Likj — Molingdalen in par. Røros. Sæpius variat foliis plus minus papillosis, foliorum margine ad basin integerrimo. Dignoscitur ramificatione surculorum, nervo foliorum ultra medium excurrente, margine reflexo, in- terdum incrassato. P. catenulata. Søndre Bergenhus Amt: Stødlehætta in par. Etne. Søndre Throndhjems Amt: Røros. 368 Heterocladium dimorphum. Søndre Bergenhus Amt: Røldalsfjeldet. H. heteropterum. S Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Sterile. Thryidium tamariscinum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Fjælberg, Stran- debarm (Varaldsøen), Tysnes. Bergen. Fructus non habeo nisi ex insula Halsnø in par. Fjælberg. T. delicatulum. Ubiqve freqvens. Fructus habeo ex Grimelund, par. Aker, Akershus Amt, ubi Å. Blytt primus legit, et ex Strandebarms- dalen, Søndre Bergenhus Amt. Habrodon Notaristi. Bergen. Intra Stadsporten & Fløifjeldet ad corticem Ulmi montani mense Septembri 1875 vidi ubi verisimile etiam å Lo- rentz (1868) lectus est. Præterea ad corticem Aceris pseudo- platani in vicino loco , Forskjønnelsen" (H. Greve 1875) et in Nævegaarden prope Sandviken (1874). In qvibus locis nondum fructus vel flores invenire potui. Pterigynandrum filiforme. Ubiqve freqvens. Fructus ad Eide in par. Ulvik, Søndre Bergenhus Amt, legi. Pterogomum gracile. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Nordre Ber- genhus Amt: Styve & Gudvangen in par. Aurland; Lærdalsøren. Specimina fructifera legi ad Sunde in par. Kvinhered, Berge & Axnes in par. Vikør. Lescuræa striata. In alpe supra Vassætstøl in par. Ulvik, Søndre Bergenhus Amt. In mense Septembri anno 1874 fructifera lecta, fructus tamen parci & sporis jam exonerati erant. | A Lescuræa saxicola Milde, cujus habeo specimina fusker in Dovre a Berggren lecta, differt inflorescentia monoica, foliis longe acuminatis, nervo in ipso apice evanido. Lescuræam striatam vidi ab eodem Berggren in Tyrol lectam, qvæ est planta mea gracilior, ceterum prorsus similis. 369 Orthothecum mtricatum. Søndre Bergenhus Amt: Vassætstøl in par. Ulvik, Skjælnes in insula Varaldsøen in par. Strandebarm, Teigen & Finingevik ad Loksund et in pluribus locis paroeciæ Tysnes. O. rufescens. Søndre Bergenhus Amt: Hodlestadnuten in par. Etne, Eide in par. Ulvik, Varaldsø in Strandebarm, Einingevik & Store Godøen in par. Tysnes. Camptothecium mitens. | Akershus Amt. Hedemarkens Amt. Søndre Throndhjems Amt: Brachythecium salebrosum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Tysnes. B. glareosum. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. Sterile in regione subalpina. B. albicans. Christiania (cum fructu). Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Tysnes. B. Stark. Christiania. B. glaciale. Søndre Bergenhus Amt: Røldalsfjeldet, Odde in par. Kinser- vik, Daasefjeld in par. Ulvik. In proximo loco uberrime fruc- tiferum. B. riwulare. Christiania. Buskeruds Amt: Stubdal in par. Norderhov. Søn- dre Bergenhus Amt: Einingevik in par. Tysnes. Eurhynchium strigosum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Varaldsøen in par. Strandebarm & EFiningevik in par. Tysnes. E. striatum. Søndre Bergenhus Amt: in par. Kinservik & Tysnes. Ber- gen. | E. piliferum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Tysnes. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 24 870 E. prelongum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: Tysnes. Søndre Thrond- hjems Amt: Røros. 2 E. Stokesti. Søndre Bergenhus Amt: in multis locis in par. Tysnes, ubi ex. £. ad Godøsund copiosos præbet fructus. Bergen. Rhynchostegium depressum. | Akershus Amt: sub monte Solbergaasen in par. Asker. Specimina mea majora sunt, præbent ramificationem pinna- tam, folia longius acuminata, distincte serrata. Forsan species in Europa nondum observata. Thammnum alopecurum. Prope Christianiam, in Søndre Bergenhus Amt et ad Bergen sat vulgatum. | Plantas fertiles legi in Strandebarmsdalen et in par. Tysnes ad Einingevik & Store Godøen. Serius ab H. Greve prope Bergen fructus inventi sunt. Plagiothecium mitidulum. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Thrond- hjem. Søndre Throndhjems Amt. P. Miihlenbeckti. Akershus Amt. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt. Ber- gen. Søndre Throndhjems Amt. P. Silesiacum. Ad Christianiam. Søndre Bergenhus Amt: Godøsund in par. Tysnes. P. undulatum. Ubiqve satis vulgatum. Fructus non rari. Amblystegium Sprucei. Søndre Bergenhus Amt: Tysnes. A. subtile. Akershus Amt: prope Sognsvand & Tømter in Nordmarken in par. Aker, Vøien in Berum in par. Asker. Å. confervoides. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik. 371 Å. serpens. Smaalenenes Amt: Vaaler. Akershus Amt. Christiania. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Å. fluviatile. Akershus Amt: in rivulo ad Leangen in par. Asker. A. filicinuim Lindberg. Ad Christianiam. Søndre Bergenhus Amt. Nordre Bergen- hus Amt. Søndre Throndhjems Amt. Hypnuim Halleri. Akershus Amt. Ad rupes calcareas formationis siluricæ. H. Sommerfeltii. Ad Christianiam: Slotspaårken. Akershus Amt: Ris in par. Aker, Devik in par. Asker. H. chrysophyllum. | Ad Christianiam. H. Sendtneri. Akershus Amt: Fornebo in par. Asker. H. intermedium. Christiania. Haugesund. Søndre Bergenhus Amt: in par. Røldal & Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Røros. H. exannulatum. Akershus Amt. Søndre Bergenhus Amt. Søndre Thrond- hjems Amt. H. flmitans. Søndre Bergenhus Amt: ad Gravensvandet in par. Ulvik. H. commutatum. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik, Varaldsøen in par. Strandebarm, Einingevik in par. Tysnes. H. sulcatum. | Søndre Bergenhus Amt: Varaldsøen in par. Strandebarm. Specimina conferre licuit, qvæ in Helvetiæ monte Spliigen legit Dr. F. W. Areschoug. Discedunt mea colore sordide- . virenti, quum illa fusca sint, et ramificatione pinnata plus re- gulari. Microscopio subjecta prorsus congruunt. 24* 372 . TUGOSUum. Søndre Bergenhus Amt: Eide in par. Ulvik, Hatlestranden in par. Kvinhered. Søndre Throndbjems Amt: Raadalen in par. Holtaalen. — Fructus nusqvam inveni. BH. incurvatum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik & Tysnes. H. pallescens. Christiania. H. hamulosum. Søndre Bergenhus Amt: in par. Kinservik & Tysnes ad com- plura loca. H. callichroum. Søndre Bergenhus Amt: Røldalsfjeldet; Teigen ad fretum Loksund-in par. Fuse, Godøsund in par. Tysnes. In valle Jor- dalen prope Bergen. Distingvitur ab H. cupressiformi notis oculo nudo visis nec non cellulis ad angulos baseos inflato-dilatatis pallidis, para- phylliis tenerrimis perpaucis nec ut in H. cupress. fasciculos formantibus. Margo autem sæpius serrulatus invenitur. H. imponens. Ad lacum Lutvand prope Christianiam. Søndre Bergenhus Amt: Nærnes in par. Strandebarm. H. Bambergeri. Søndre Throndhjems Amt: Muggruben in par. Røros. H. Heufleri: Søndre Throndhjems Amt: Muggruben in par. Røros. H. molluscum. Christiania. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. H. alpestre. Søndre Bergenhus Amt: Daasefjeld in par. Ulvik. H. molle, Akershus Amt: Liggeren in Nordmarken. Søndre Bergen- hus Amt: in par. Røldal & Kinservik. H. arcticum. Søndre Bergenhus Amt: Nesheimhorgi in par. Ulvik. 373 H. ochraceum. | Søndre Bergenhus Amt: in par. Røldal, Ulvik, Tysnes. H. giganteum. Akershus Amt: in par. Aker & Asker. H. sarmentosum. | In subalpinis ubiqve vulgatum. B fontinaloides Berggren. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. H, purum. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. Fructus :habeo ex par. Tysnes. H, stramineum. Ad loca apta sat vulgatum. Omnia specimina Norvegica å me visa sterilia sunt. Habent cellulas aliqvot ad apices foliorum dilatatas hyalinas, unde sæ- pius orta sunt rhizoidia fusca. Specimina autem fructifera, qvæ in herbario 0. Nordstedt prope Ljunga Smolandiæ lecta vidi eandem præbent notam, qvæ qvidem å C. Hartman ut H. pseudostraminei propria refertur. H. trifarium. Akershus Amt: Drengsrud in par. Asker. Fertile. H. badium. Søndre Bergenhus Amt: Valdalen in par. Røldal. Søndre Throndhjems Amt: Røros. Hylocomium Oakesii. Circa Christianiam sæpius cum fructu. Søndre Bergenhus Amt: in par. Ulvik. Søndre Throndhjems Amt: Raadalen in par. Holtaalen. H. breviostre. Søndre Bergenhus Amt. Bergen. H. subpinnatum. Grefsenaasen ad Christianiam. Nikkel som Myntmaterial i Oldtiden. Af C. A. Holmboe. Den engelske Generalmajor Cunningham, en Mand, som har gjort sig meget fortjent af den indiske Archæologie i Almindelig- hed og den indobaktriske og indoskythiske Numismatik i Særde- leshed, har i de sidste Aargange af Numismatic Chromicle givet en udførlig Skildring af de indobaktriske Mynter og til Slutning en Udsigt over de der gjældende Myntsystemer. Da han skulde be- gynde paa denne Udsigt, savnede han et Materiale, nemlig Kund- skab om Mynternes Gehalt. De fundne Mynter vare nemlig i mange forskjellige Myntsamleres Eie, og ingen af dem havde hidtil villet opoffre et af de sjeldne Stykker for at faae det chemisk under- søgt. Cunningham, som ikke paa anden Maade kunde naae sit Maal, maatte nu lade en af sine baktriske formeentlige Sølvmynter gaae i Smeltediglen; og en af hans Venner, Dr. Walter Flight (ved British Museum), paatog sig at analysere en Mynt af den baktriske Konge Euthydemos (reg. fra 220 til 190 f. Chr.). Resultatet var meget overraskende, da det lagde for Dagen, at Mynten ikke var af Sølv, som man forhen havde troet, men af Kobber, og at dens Hvidhed skyldtes en Tilsætning af Nikkel. Analysen angav omtrent 20 Procent Nikkel, 77 Procent Kobber og nogle Smaadele af Kobolt, Jern, Tin og Svovel. Forholdet mellem Metallerne viste sig saaledes at være noget nær det samme som i de saakaldte Nikkelmynter, der i de senere Aar ere prægede i Nordamerika og et Par Stater i Europa." Opdagelsen vakte stor 1 Af Dr. Fligbts Beretning i Numismat. Chronicle, New Series, No. VIII, hidsættes Følgende: Euthydemos's Mynt indeholdt: - 375 Interesse, da man forhen stod i den Formening, at Nikkel først var bleven paaviist som Metal af Cronstedt i 1751 (as nickel was first shown to be å metal by Cronstedt in 1751). Opdagelsen vakte ogsaa Mistanke om, at andre baktriske Kongers formentlige Sølv- mynter kunde være af samme Beskaffenhed. Cunningham lod der- for fremdeles analysere en hvid Mynt til af Euthydemos, to af A ga- thokles og en af Pantaleon, og Resultatet blev det samme: Intet Sølv fandtes i dem. Opdagelsen kaster ogsaa Lys over et Par Steder hos romerske og græske Skribenter. Det heder i Qvintus Curtius's vita Ålexan- dri IX, 8, at Kongen under sit Ophold i Indien fra Oxydrace og Malli modtog en Gave af 100 Talenter hvidt Jern (ferri candidi). Dette kunde ikke være Tin, da det er meget blødere end Jern og desuden var Grækerne vel bekjendt, hvorimod Nikkel baade er - haardt og magnetisk, hvorfor det lettelig kunde kaldes hvidt Jern. I Anthologia græca, II, 129 (Jacobs) læses følgende Vers af Krinagoras, Strabo's Samtidige (1ste Aarh. f. Chr.): Xahxeov mpyvpåm pe mavelxehov, Ivdxov &oyov, ”Okmnvy mdlotov Eelviov sig Etapov, ”Huap émel tode osto yevådhiov, Ji Siuovos, Héunet yydopévn suv ppevi Kowaropus. » Krinagoras sender med muntert Sind mig, en Kobberflaske, Sølvet ganske lig, et indisk Arbeide, til dig, hans bedste Ven, du Simons Søn, til din Fødselsdag.* MONDE +20 1000. kkel ««,, 990038. Mobakken ung ODER, 0 EE 0719 te vett ee LOGG SØT ay oa GN Le EGG SPOLE, Svoxek >. 20035 20090. 99,343. Tabet af % Procent, antager han, skriver sig fra, at nogen Urenhed fra Over- pladen kan være kommen med i Diglen, De belgiske saakaldte Nikkelmynter skulle efter Planen indeholde 75 Procent Kobber og 25 Procent Nikkel. 376 Naar her nævnes en Kobberflaske, ganske lig Sølv, er det høist sandsynligt, at her menes Kobber, som ved Tilsætning af Nikkel er blevet hvidt som Sølv. ? | Man har ikke fundet Nikkel i andre indiske eller baktriske Mynter end i dem af de tre græsk-baktriske Konger Euthydemos, Agathokles og Pantaleon. Afskaffelsen af dette Slags Mynt tør vel være begrundet i, at den vanskelig kunde skjelnes fra Sølvmynt; man brugte nemlig i de Dage ikke paa Myntstykkerne at angive deres Værdi. Cunningham mener rigtignok, at Afskaffelsen kunde være motiveret ved Vanskelighed i at skaffe det fornødne Qvantum Metal tilveie; men de 100 Talenter (henved 7000 Pund norsk Vægt), hvilke Alexander, som ovennævnt, erholdt i hine Egne, sy- nes dog at vidne om, at vedkommende Gruber ikke gave saa ringe Udbytte. I Cunninghams Undersøgelser førte ham ogsaa til at opdage For- holdet mellem Værdierne af Guld og Sølv i Indien (i Begyndelsen af det 3die Aarh. f. Chr. F.). I Grækenland var Forholdet paa den " Chinesiske Forfattere berette, at man ogsaa har støbt Mynter af hvidt Kob- ber, som findes i Yu-nan's Gruber. Dette anføres af den lærde Sinolog og Nu- mismatiker Chaudoir, med Tilføiende, at saadanne Mynter ikke ere komne ham for Øie. Recueil de monnaies de la Chine, du Japon &c. par le Baron L. de Chaudoir. St. Petersbourg 1842. fol. pag. 19. Det Metal, som her kaldes hvidt Kobber, er maaskee det samme, som hos Curtius kaldes hvidt Jern, i saa Fald Nikkel. Chinas Mynter ere alle af Kobber, medens Guld og Sølv betragtes som Vare, hvis Pris stiger eller falder ligesom «andre Handelsvarer. Mynterne ere dog sjelden af reent Kobber; oftest have de en Tilsætning af Tin, Bly, Jern m. m. Og ligesom Europas Fyrster i Middelalderen jævnligen forringede Sølvmynternes Gehalt og ved Indvexling af de ældre bedre Mynter skaffede sig en ikke ubety- delig Gevinst, saaledes har man ogsaa i China Tid efter anden forringet Kobber- myntens Værd ved at forøge ringere Metallers Vægt i Compositionen. (Chinesi- ske Forfattere berette saaledes, at i Aaret 752 (efter christelig Beregning) be- stode Mynterne af 82 pCt. Kobber, 15 pCt. Tin, 3 pCt. Bly, og i 985 af 64 K., 26 Bly, 10 Tin. Men da man i 1023 lod støbe Mynter af 30 K., 60 Jern og 10 Bly, vilde Folket ikke modtage dem. Nu tildags bestaae Mynterne omtrent af to Trediedele Kobber med Tilsætning af Zink, Bly og Tin. 377 Tid som 8 til 1, i Persien som 13 til 12, men i Indien som 8 til 1, hvil- ket C. udfandt paa følgende Maade. En indisk Guldmynt (Suvarna) gjaldt 25 Sølvmynter (Kårsha). Ved chemisk Analyse af Sølvmyn- terne fandtes Middelvægten af det rene Sølv i dem at være 44., engelske Gran, medens Middelvægten af Guldmynten var 140 e. Gr.; altsaa 25 X 44., = 4120 Gr. Sølv = 140 Gran Guld; og 1120: 140 = 8. Men den ved Grækerne foranledigede nærmere Forbindelse mellem Persien og Indien foranledigede snart Sølvets Synken til Forholdet 10: 1. ! Just det samme Forhold, som fandt Sted i Norge i det 10de Aarh. e. Chr. F. Om de Mumier, som opbevares i Universitetets Ethnografiske Samling. Af Ludvig Kr. Daa. Da jeg i 1862 overtog dette museum, fik jeg overleveret lev- ningerne af to Ægyptiske mumier. 1. Den ene bestod dengang kuns af en hel del løst og uord- net liggende brætter af ligkisten. Men da disse stumper viste ty- delige paamalede hieroglyfer, lod jeg dem lægge sammen, dels efter de afbrækkede stykkers brudflader, dels vejledet af billederne. Det viste sig da, at der paa ligkistens fuldstændighed fattedes saa lidet, at jeg kunde faa den sammensat, formedelst innentil paalimet træ- værk. Herved fremkom en nogenlunde hel ligkiste, der siden har været udstillet i museet. Netop dens huller eller mangler tillade beskueren at iagttage træværkets anordning og beskaffenhed. Der var ingen levning tilstede af det lig, som engang havde været ned- lagt i denne kasse. Men dens hieroglyf-paaskrift var saavidt be- varet, at Hr. Lieblein har kunnet læse den, ligesom den senere an- førte mumies. Hans tolkning af begge findes optaget i Videnskabs- Selskabets Skrifter for 1865. 2. Derhos fandtes i Samlingen en saagodtsom hel mumie-kasse. Jeg fik dog underretning om, at den engang af Professorerne Rathke og C. Holmboe havde været aabnet. Dertil fandtes ogsaa spor paa den ydre kasse, der viste sig at have været kløvet og siden sam- menføjet med to staaltraad-baand samt tilklistret med en papir- 379 strimmel langs aabningen imellem kistens to halvdele: underparten og laaget. Da det til Ethnografisk Museum overladte rum ikke frembød lejlighed til nogen fuldstændigere udstilling, blev denne mumie hen- staaende saaledes urørt intil i sommer 1875, da samlingen havde erholdt et tilsagn om udvidelse med tre værelser. Jeg trode nu ikke at burde udsætte længere med at undersøge, i hvilken tilstand det innesluttede lig befandt sig. Mumiekassen blev derfor aabnet i nærvær af og under vejledning af den anatomiske Professor Voss, Ægyptologen Lieblein samt flere studerende. Det vil formentlig være af interesse ved trykken at opbevare en beskrivelse af det ved denne ransagning befundne. Den kan da sammenholdes med de meget fuldstændige granskninger af lig- nende mumier, der allerede have været offentliggjorte, især af Franske -og Tyske lærde. En yderst fuldstændig saadan skildring findes t. ex. i Sitzungsberichte der Mathematisch- Naturwissenschaftlichen Classe der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften. Wien. 9. B. 1852, p. 427 fg. Forfatteren af denne afhandling, Dr. Czermak i Prag, meddeler tillige en rig literatur af tidligere undersøgelser af mumier og deres balsamering. Da vi aabnede vor mumies trækasse, viste det sig strax, at den bestod af en nedre kiste og et øvre laag, hvilke dog ikke vare forbundne ved nogen art hængsel af metal. Det deri liggende lig viste, som allerede bemærket, de tydeligste tegn paa dets tidligere undersøgelse. Den øverste del af kroppen var allerede blottet for det tøj, som havde inhyllet den, og som nu var uordentlig instuvet i kisten. Dog var en stor del af tøjet endnu paa sin plads om- kring lemmerne, hvor det viste sig oprindelig at have været lige- saa omhyggelig omviklet, som det fremgaar at være sket med den Czermakske mumie. Tyøjet var, ifølge Prof. Chr. Boecks senere undersøgelse med mikroskop, lærred af lin eller hamp, men ikke bomuld, saaledes som det ogsaa er befundet af de fleste tidligere naturkyndige. Det bestod væsentlig af lange strimler, som med stor omhu havde været viklede om hver arm og fod samt særskilt om kroppen. MHertil kom smaa tuller af tøj, som vare inputtede i 380 legemets hulheder eller i lemmernes mellemrum og fordybninger, for at der intetsteds skulde være et tomt rum, saa det hele hylle udvendig kunde udgøre en jævn uafbrudt flade. Da dette tøj afvikledes, viste sig tildels et blottet skelet, hvis ben kun lidet vare dækkede af levninger af hud og kød, hvilke i høj grad vare sammenskrumpede eller forvandlede til støv. Det var en opløsnings-tilstand af alle blødere dele, som meget afviger fra Czermaks skildring af musklernes og hudens genkænnelighed paa det af ham undersøgte lig. Hvorvidt denne støvdannelse er en følge af kistens tidligere aabning, og altsaa intruffet i de siste aar, da lufter siden har havt adgang til legemet, kan naturligvis ikke vides. En betydelig del af vor. mumie var dog endnu omgi- vet af en hidtil uforstyrret harpixmasse, der bedækkede visse le- gemsdele lig en sammenhængende blank maske, og maa altsaa uden tvivl i flydende tilstand være gydet eller støbt over vedkom- mende legemsdele. Navnlig var ansigtet ganske skjult af et temlig tykt lag harpix eller jordbeg (asfalt). Vilode denne glasagtig haarde maske med et skarpt jærn støde fra det halve ansigt. Derved fremkom ansigtets ben næsten rent blottede. Ti begmassen havde uadskillelig forbundet sig med hud og kød, der fulgte med den. Dette beg eller harpix havde endog helt igennem trængt in i de mindre ben. Navnlig udgjorde fingre og tæer en mørkfarvet, gan- ske skør substans. Professor Voss, der medtog et stykke af den ene fod, var ikke istand til at faa den rent skeletteret, da den hensmulrede under forsøget. Undersøgelsen af ligets krop viste, at dets øjne vare udtagne og deres huller fyldte med lærred, ligesaa munden. | I maven viste sig et stort hul, hvorigennem saavel brysthul- hedens som mavens involde samt mellemgulvet vare udtagne. Disse | større hulheder vare derpaa fyldte med en betydelig mængde tørt plantestof, hvilket ifølge Professor Chr. Boecks undersøgelse ikke inneholder saadanne spor af natron, at man kan antage, at det har været hensigten at opbevare liget ved hjælp af enten dette eller ? noget annet salt. De omhyggelige granskninger, han har havt den 381 godhed at anstille i denne sag, meddeles i nedenstaaende Note. ! Ligets negle vare vel vedligeholdte, men der viste sig hverken paa disse eller paa nogen annen legemsdel spor enten til den for- ! Det gulbrune Pulver bestaaende af grovere og finere Partikler bestaaer hovedsa- gelig af Plantedele. En Deel af disse vare af et Naaletræ, og da jeg tænkte mig Muligheden af, at samme kunde være af Cedertræe, sammenlignede jeg Celle- formerne i samme med dem i Cedrus Deodara, hvoraf jeg fik en Qvist af Pro- fessor Schiibeler. Overeensstemmelsen var betydelig, saa at den eneste Forskjel, jeg kunde finde, var, at i Marvstraalerne Cellerækkerne i Høiden var i Mumie- spaanerne indtil 24 i Antal, medens de i Træet af C. Deodara ikke naaede til mere end 20. Men denne fundne Forskjel kan være ganske tilfældig, da i Marv- straalerne i Mumiespaanerne Cellerækkerne fandtes ogsaa i et meget ringere Antal. Forøvrigt er at bemærke, at Cellebygningen i de forskjellige Naale- træer har saamegen Overeensstemmelse, at det vist er meget vanskeligt af de histiologiske Forhold sikkert at adskille Arterne. Foruden de forefundne Træspaaner fandtes forskjellige andre Plantepartikler. Deriblandt fandtes et Frø, som jeg antog at være et Hvedekorn, hvilket Pro- fessor Schibeler bekræftede at være Tilfælde. Det var lidt forskjelligt fra de almindelig hos os dyrkede Hvedevarieteter, da det var noget længere. Da der er sagt, at Frø, som er fundet nedlagt i Mumieligkister, have vist sig at kunne spire, satte jeg Hvedekornet med lidt Vand i en Flaske. Det svulmede op uden Tegn til Spireudvikling og opløstes ganske, idet den ydre Hinde brast. Den indeholdte Amylum viste sig saa uforandret, at den viste de sædvanlige Polarisationsphænomener — Dannelsen af et sort Kryds. Dobbelt- brydningen viste sig dog maaske noget svagere end i Amylum af fuldkomment friske Hvedekorn. I Pulveret fandtes forskjellige andre Plantedele — uregelmæssige Stykker, der viste indre Cellebygning af forskjellig Form. Men da jeg har for lidt Bekjendt- skab til Bygningen af Planternes Celler — især wudenlandske — kan jeg intet afgjøre, af hvilke Planter de undersøgte Brudstykker kunne være. Ifølge Deres Yttring om, at man skal have anvendt Natron ved Ligenes Op- bevaring, forsøgte jeg at finde, om deri Pulveret skulde findes noget mærkeligt af saadant Salt. Jeg forbrændte en Deel af Pulveret. Da Asken ved Glødningen meget vanskelig befriedes fra Kul, tilsattes Salpetersyre. Den kulfrie Aske tilsattes noget mere Salpetersyre og opvarmedes til Tørhed. Ved Tilsætning af Vand opløstes en Deel, men der blev tilbage en heel Deel Kiselsyre og lidt Sand. Det Opløste var for ubetydeligt, til at man skulde formene, at Pulveret var til- sat Natron, i Hensigt til at bevare Cadaveret. 382 øylding, der har været iagttaget paa flere Ægyptiske mumier, eller til den farvning med henna, som endnu bruges blandt Østerlæn- dingerne. $ Det saaledes forefundne lig var, ifølge Prof. Voss, utvivlsomt en kvinnes. De flere manglende og stærkt slidte tænder viste, at hun havde opnaaet en høj alder. Dermed stemmer ogsaa det spar- somme, korte og graa-hvide hoved-haar. Kønnet bestyrkes fuld- kommen ved Liebleins tidligere læsning af de paa kisten anbragte hieroglyfer saavelsom af det i træværket udskaarne ansigts prydelser. Dr. Czermak regnede de to af ham undersøgte Ægyptiske ligs hjærneskaller til de langagtige med oprette kæver (dolikho-kefale orthognather). Han fandt ikke i ørets stilling nogen afvigelse fra de nu levende menneskers; han antog fremdeles de to Ægyptere forskellige fra Negerne. Til ganske de samme slutninger kom Professor Voss med hen- syn til dette vort museum tilhørende Æøgyptiske lig. Det er bekænt, at der i det gamle Ægypten anvendtes flere forskellige balsamerings-sæt af større eller mindre bekostelighed og omhu. Vor mumies balsamering kan ikke have været af de rigeste. Heller ikke har resultatet, at bevare liget, været meget heldigt. Man kan neppe sige, at andre legemsdele ere bevarede end skelettet. Ved den mikroskopiske Undersøgelse af det i Vand blødede Pulver fandtes nogle smaa Partikler, der havde Udseende af indtørrede Muskelfibre. Saadan Tilblanding kan let være opstaaet ved Mumiens Aabning. De to smaa Strimler Tøi, som jeg modtog, havde Udseende af Lærred. Fi- brene vare noget brune, og ved Alkohol — 90 % — blev udtrukket et harpix- artet Stof i ringe Mængde. Fibrene vare saa morkne, at de lode sig rive til Pulver mellem Fingrene, men viste desuagtet stærk Dobbeltbrydning. Jeg an- tager med temmelig Grad af Sikkerhed, at Traadene ikke indeholdt Bomuldfibre, skjøndt jeg ikke kan afgjøre det aldeles bestemt, da Traadene ikke bleve bøie- lige ved Opblødning i Vand. Det sortebrune harpixartede Stof, hvoraf jeg fik et Stykke, er sandsynlig As- phalt ifølge dets Forhold til Alkohol, Æther og Terpenthinolie. Af de to Stykker Træ af Mumiekister var det ene tydelig af et Naaletræ med brede Aarringe. Det andet Træ var af en mig ei bekjendt Bygning. Christ. Boeck, 383 De bløde inre dele, som ved balsameringen bleve udtagne, bleve rig- tignok ikke bortkastede. OQgsaa disse forvaredes i graven, men i særskilte kar. Vort museum ejer et par saadanne saakaldte kano- piske vaser. Det er smukke urner af en hvid marmorart. For saavidt en stor del af liget har været overgydet med har- pix, har vel dette hindret, at den underliggende muskel-substans er bleven til støv, men den har ogsaa ganske tilintetgjort formen, navnligen ansigtets lineamenter. Vi kunde ikke noget sted paa eller hos liget opdage, at en pa- pyrusrulle havde været nedlagt med den døde. Efter denne undersøgelse af den Ægyptiske mumie er den ble- ven nedlagt i en glaskasse. Den kan saaledes ikke blot tages i øjesyn af besøgende, men der er ogsaa anledning til at foretage yderligere mikroskopiske eller kemiske undersøgelser, hvortil no- gen maatte føle opfordring. 3. Foruden disse Ægyptiske ligkister har den Ethnografiske Samling i 1870 fra Dr. Francisco da Silva Castro i Brasilien erholdt en formentlig sarkofag fra de der boende Indianere. Det kan ikke anses for uvedkommende at belyse den nærmere i denne forbindelse, da det ikke har manglet paa forfattere, som have søgt, vistnok fan- tastiske og overfladiske, ligheder imellem forn-Ægypterne og Ame- rikas urbeboere. Den heromhandlede gave bestod af en del menneskeben, som angaves at have været innesluttede i den medfølgende sønderbrudte lerurne, bvilket alt skulde være fundet ved gravning paa en ø ved Amazonflodens udløb i havet. Disse forskellige potteskaar ere nu sammenlimede efter sine brudflader. Derved er fremkommet et ganske mærkeligt om end yderst raat kvinligt billede i rødagtig uglasseret ler. Hovedet udgør et særskilt stykke, i hvilket vare anbragte huller, formedelst hvilke det kan bindes til den større nederdel. Denne bestaar af en cylinder, hvorpaa ere anbragte me- get tynne arme i en saa unaturlig stilling, at de ligesaa meget ligne hankerne af et kar. Fødderne have faat en endnu ufuldkomnere dannelse, saa at de næsten maa anses for rudimentære. Deres 384 fremstilling er kun symbolisk. Det hele billedes størrelse er ogsaa langt under voxne menneskers, nemlig: (Se Planche III). Den hele figur har en højde af . . 0.63m: rundt hovedet et omfang af. . . . 0.75m. og rundt albuerne et omfang af . . 1.17m. Figurens form stemmer derimod overens med de rejsendes be- retninger om flere syd-Amerikanske folkestammers begravelsesmaade. Denne var dog ganske forskellig fra Ægypternes, om endskønt den visselig hverken røbede mindre omhu for den dødes hæderlige be- varing, eller vidnede om en mindre dyb tanke paa menneskets gen- fødelse efter jordelivets endelighed. I Nildalen henlagdes eller op- stilledes ligene udstrakte efter længden saaledes som mennesket havde vandret i levende liv. Syd-Amerikanerne derimod bøjede sine døde sammen til den æg-form, som fosteret havde intaget i sin moders liv før fødselen. Om end en saaledes sammenpresset krop kunde faa plads i en temlig liden lerurne, er det dog ikke muligt, at de skelet-dele, som fra Brasilien medfulgte den nu beskrevne urne, kunne have havt plads i den. Professor Voss fandt ved at undersøge disse menne- ske-ben, at de udgjorde brudstykker af to skeletter, dog med kun ét kranium. Benene havde ganske den forvitrede overflade, som fremkommer ved henliggen i jorden uden nogen konstigere beva- rings-midler. Lerkrukken er for liden, til at disse skeletdele nogensinde kunne have fundet plads i den. Dens unaturlige form vilde desuden ikke tillade, at noget sammenhængende benrad blev tvunget in i den. | Vistnok fandtes der, da de smale lerrør (af 0.16m omfang), som udgøre figurens arme, sammenlimedes, inne i dem en hel del porøse klumper, der udvortes saa ud som brænte ben. Men en nøjere anatomisk undersøgelse af Professor Chr. Boeck har godtgjort, at de ikke ere ben, ligesom en nøjagtig kemisk prøvelse af Professor Hjortdal har bevist, at den forefundne fosforsyre er tilstede i langt mindre mængde end i ben. Alligevel vidner ligesaavel lerurnens originale form om dens — antikvariske ægthed som de vidnesbyrd, der ledsagede den. Der 385 er ingen «rund til at betvivle giverens beretning om, at ler-skaa- rene og benene fandtes paa samme sted. Men det beviser kun, at der har været en gravplads. Den kan være bleven benyttet til jordfæstelse af lig maaske i et længere tidsrum, maaske endog paa forskellige maader. Lerurnens tilstedeværelse blandt de begravede legemer betyder ikke, at noget af dem har været instukket i den. Muligens har Hensigten allene været at levere en billedlig frem- stilling af en begravelse. Paa samme maade formede Ægypterne ler-figuriner i mumiers skikkelse. Disse miniaturbilleder fra Ægyp- ten ere fundne i saa stor mængde, at ogsaa vort museum har ikke faa af dem. Vidensk.-Selsk. Forh. 1875. 25 Foreløbige Meddelelser om de Kræfter, der opstaa, naar kugleformige Legemer, idet de udføre Dilatations- og Kontraktions-Svingninger, bevæge sig i et inkompressibelt Fluidum. Af C. Å. Bjerknes. (Foredraget i Mødet den 24de September). 1. Benyttes de samme Betegninger og almindelige Forudsæt- ninger som i min Afhandling: Sur les mouvements simultanés etc., 1871, saa faar man, naar de 5te Potenser af Forholdene mellem Radierne og Centraldistancerne kunne sættes ud af Betragtning, som Ligninger for Bevægelsen af en Kugle S,: d dag da mdr 8 & dt dag å (or dbe a2, ste) Tr hvor M,;=M, +35 Mp, Se t (2nqd.. s op EE) -+ 47q 5 PL P er dt g BTK vg g 8 ryg M, betyder Massen af Kuglen S,, m, Massen af det Fluidum, som den trænger fra sit Sted. M, er altsaa Kuglens korrigerte Masse, idet man tænker sig dens virkelige forøget med Halvparten af den Masse af Fluidet, som den fortrænger. Betegner q,. og q hen- holdsvis Tætheden af Kuglen S, og af Fluidet, og er d; den førstes Radius, saa er altsaa 3 Å 3 M, =- tg; dg , Mg=3Tqd,. ri Na DE dn Var 6 N EN FE 387 Fremdeles, a,, b., C. Skal i et retvinklet Koordinatsystem re- presentere Centret 3, og t, som sædvanlig, Tiden; ri: er Afstanden mellem Centrerne k og g, tilhørende Kuglerne S, og S,. Index g ved Summationstegnet skal derhos angive, at k under Summationen bli- ver at tildele Værdierne 1,2, 3,.... m, med Undtagelse af g, g her opfattet som et helt Tal; m betegner samtidig Antallet af de givne Kugler. — Operationen 4, er videre at forstaa saaledes: (0) (1) Pk =P I GY), hvor p"=—d"d., Hj dn na Ft orde) de akcentuerte Bogstaver betegnende Deriverte med Hensyn paa - Tiden: gå er herefter kun en Faktor. I Lighed med ovenstaaende bliver den sammensatte Operation y, ye: at definere: En gg Sn +99 be 2. Udføres Regningerne, vil man paa den ene Side erholde en As GK k Tkg SÅ d, k* Tkg ? (1) 1 3 1 ! tg —=—-d!s 8,7 €08 (Sy, Tue )» g Tr, g paa den anden Side GE EE ll Nat Å SPØR G d: Mg ØK > > ør NE I HE Pie Var Sp 008 (5,1) (1) g 1. EE EE PL 4 p PR =—3 Å, d.. d S, 7008 (5, 3 Ike)» g () gÅ 3 33 1 "å gi =-d? d. 5; 7 (cos (8,,8,) +3008 (8, , re) COS (8,, rei). kg i 5 er da den absolute Hastighed af Centret g; (8, ra) betyder den Vinkel, som Hastighedsretningen i g danner med Centrallinien ra, rettet fra g mod k; (8,1) ligedan den Vinkel, som Hastigheds- 25* 388 retningen i k danner med ry, rettet fra k mod g. Man har saa- ledes ogsaa €08 (8, fy) =— €08 (8, Tug). 3. Man kan opfatte de partielle Deriverte af 0, [9] £) av AP dag” dbe” deg som de tre Komponenter efter Axerne X, Y, Z, virkende paa en foranderlig Masse M,. Der forudsættes altsaa herved, at de tre Komponenter af Masseakcelerationen blive at betegne med d (2 å å (20 dbg) å (2 deg) dt &dt/” at sd) då E dt)” saaledes som ogsaa tidligere gjort. Herfra kan man med Lethed gaa over til de Kræfter, der virke paa den uforanderlige Masse M, eller paa Masseenheden; men Formlernes Symmetri og Simpelhed vil herigjennem lide Afbræk. 4. Potentialet 2, bestaar af to Dele. Den første er en fuldstændigDeriveret med Hensyn paa Tiden, men bestemmer kun saadanne paa S. virkende Kræfter, der ikke agere efter Principet om Aktio og Reaktio. Forsaavidt disse Kræf- ter tænktes virkende alene, skulde altsaa den i Løbet af en Tids- del erhvervede Tillægshastighed være uafhængig af den Vei, Centret gi den mellemliggende Tid gjennemløber; den afhænger kun af Tilstandene ved Tidens Begyndelse og Ende. Anderledes er Forholdet med Potentialets anden Del. Dette Del- potential definerer Kræfter virkende paa S, efter Principet om Aktio og Reaktio. Derimod betinges nu Endehastigheden, om disse Kræfter vare de eneste forhaandenværende, ikke blot af Begyn- - delses- og Endetilstandene, men ogsaa af Tilstandene i den hele mellemliggende Tid. Vi skulle i nogle Tilfælde nærmere undersøge Beskaffenheden af de to Arter af Kræfter og det Resultat, der ved deres Samvirken fremgaar. | 5. Man har to Kugler S, og S,. Afstanden mellem deres Cen- tra kogg antages at være saa stor i Forhold til deres Hastigheder, eller de Veilængder, de beskrive i Tidsenheden, at disse, divideret 389 med Centralafstandens Kubus, kunne sættes ud af Betragtning. Man. finder da, siden | TAA dt dag kg” foruden flere andre Størrelser, under disse Omstændigheder bliver at bortkaste, at D åg -—åk 1 åg —åk Å (Mzaz)= : då (Me m,)- å De Er d 3 d LE ME? gå Vi ne. fy Genk = | RE —— Å je DK GÅ = EE Ik (Mzbe S7q dt (m, m,) E, åra m, mm å ; E å tm ve d (m. m ST oe ME Er i Cg —Ck dt gig 5 Tq dt k p årg > o Der virker altsaa paa fk foranderlige Masse M, en Kraft 3 Szq' å (m; mj). ta kg hidrørende fra Kuglen S,, og som er omvendt som Qvadratet af Afstanden; ligesaa en Kraft då n n 1 GENE den samme Hovedlov. Kræfterne ere frastødende eller tiltrækkende, eftersom disse Udtryk ere positive eller negative. 6. Det skal antages, at Kuglerne samtidig voxe og aftage, det er: pulsere ens; eller at den enes Volum voxer, medens den andens aftager eller omvendt: anderledes udtrykt, at de pulsere modsat. Disse Volumforandringer skulle foregaa i kortvarige Pe- rioder, eller overhovedet i korte Tidsrum af samme eller ulige Længde. For Simpelheds Skyld antages Udvidelserne og Sammentræknin- gerne i begge Kugler at foregaa efter samme Lov, kun modificeret ved deres Størrelse, saa at M, my; Den første af de to forhen nævnte Kræfter kunne vi da op- fatte som en oscillatorisk Kraft. Ifølge denne vil Kuglen Si, tænkt som den virkende, omkring de Tidspunkter, da dens Volum er mindst, udøve en Frastødningmod S,, 390 og det uden Hensyn til, om S, selv forandrer sit Volum eller ei. S$, vil derimod tiltrække S, omkring de Tidspunkter, da den førstes Volum er ved sit Maximum. Ogsaa dette finder Sted uden Hensyn til, om S, forandrer sit Volum eller ikke. Videre kunde det vises, at om denne oscillatoriske Kraft tænktes at være den eneste, saa vilde under Udvidelsen af S, Repulsionen i den første Tid og Attraktionen i den sidste saaledes modvirke hinanden, at S, vistnok i det Hele vilde fjernes, men kun fra en oprindelig til en ny Hvilestilling. Under Sammentrækningen af S, vilde atter S, først tiltrækkes, derpaa frastødes og med den Virk- ning, at den førtes tilbage til den forud for den tidligere Dilatation indehavte Udgangsstilling. Kun enOscillation kommer saa- ledes istand; den midlere Kraft er Nul. Anderledes er Forholdet med den anden Kraft, som vwi ville betegne som den stadigtfremadbevægende. DennesIndvirk- ning paa 5, er Nul, naar under Pulsationerne afS, Kug- len S, forbliver uforandret afVolum. ITilfælde af ens Pulsationer faar man nu en Tiltrækning, for modsatte Pulsationer en Frastødning. | 7. Ved Halvperiodernes Begyndelse og Ende har den oscil- latoriske Kraft Overhaand. Ere altsaa S, og S, ens pulserende Kugler, saa skal Forholdet være følgende. Under den samtidige Udvidelse begynde de at fjerne sig fra hinanden, men allerede in- den Maximum af Volum er naaet, vende de om og antage en ird- adgaaende Bevægelse. Ved Halvperiodens Ende skulde de her- — efter, om nu Pulsationen ophørte, og dermed ogsaa Kraften, med” jævn Hastighed bevæge sig mod hverandre og det lige til Kontakt; ved det nævnte Tidspunkt kunde de dog muligvis endnu befinde sig i større Afstand fra hverandre end ved Tidens Begyndelse. Under den samtidigeSammentrækning vil saavel den oscilla- toriske, som den stadig fremadbevægende Kraft bringe Kuglerne nærmere sammen. Kuglerne oscillere altsaa mod og fra hverandre, mens de indbyrdes tiltrækkes. Naar Pulsationerne ere modsatte, oscillere de med hinanden, begge til den samme Kant, saa til den modsatte. Det 391 er altid den Kugle, hvis Volum er et Minimum, der synes at jage den anden, der samtidig indehar sin største Størrelse; men under alt dette vil den stadig fremadbevægende Kraft drive dem begge fra hverandre. Under det enkelte Pulsationsslag vil S,, hvis Vo- lum ved Tidens Begyndelse skal antages at være et Minimum, baade paa Grund af den oscillatoriske og den frastødende stadige Kraft fjerne Kuglen S,. Denne derimod, hvis Volum oprindelig er ved sit Maximum, drager først S, efter sig; derpaa bringer den denne til at vende, og ved Halvperiodens Ophør vilde den saa- ledes, om Kraften ophørte, fra en mulig nærmere Stilling af med jævn Hastighed fjerne sig fra S,, ligesom ogsaa S, fjerner sig til sin Kant fra S,,. 8. Naar Pulsationerne følge samme Lov, kun modificeret ved Kuglernes Størrelse, saa ville vi herved som tidligere omtalt for- - staa, at Den stadig fremadbevægende Kraft er da proportio- nal med Produktet af de fortrængte Masser af Fluidet og omvendt proportional med dettes Tæthed, eller om man vil, den er proportional med Fluidets Tæthed og med Produktet af Kuglernes Volum. 9. OQgsaaKræfterne af 4de Grad er det af Interesse at stu- dere, navnlig paa Grund af de Ligheder, der komme tilsyne mel- lem disse og de Kræfter, hvormed to Magneter indvirke paa hin- anden i det Fjerne. Tænker man sig for Simpelheds Skyld Vo- lumforandringerne Nul, og at begge Kugler S,.og S, oscillere, hver efter sin Retningslinie, saa vil den midlere Virkning af en ogsaa her optrædende oscillatorisk Kraft blive lig Nul, og man faar tilb age en stadig fremadbevægende Kraft, svarende til Potentialet D (DD I ånqg gl Å, d Ikg Fr nu under de samtidige Svingninger — hvorunder Hastighe- den ved Periodens Begyndelse og Ende for begge Kuglers Ved- 392 kommende skal være Nul — Retningen af den enes Bevægelse gg", af den andens kk*, saa kan man forestille sig begge Kugler som Magneter, hvis Orientationsretning henholdsvis er gg' og kk', g' og k' exempelvis angivende deres Nordpoler. Kuglernes gjensidige Indvirkning er da at sammenligne med den af de tvende saaledes orienterte Magneter, kun at man her altid skal tænke sig Fænomenet omvendt: ensartede Poler tiltrække hinanden, uensartede frastøde hinanden. Qgsaa i Loven om Tiltrækning ved ensartede Pulsationer, Fra- stødning ved modsatte, kommer frem, sam man saa, dette samme Modsætningsforhold til Naturens Kræfter, hvor ensartet frastøder, uensartet derimod skal tiltrække. 10. Potentialet 9, kan sættes i følgende nye Form, der mere egner sig for Undersøgelse af Kraften i Tidsmomentet end af dens midlere Værdi, mens dens Angrebspunkt gjennemløber en vis Vei. Man sondrer nu ikke mellem de Kræfter, hvis Potential er en De- riveret med Hensyn paa Tiden, og de, der optræde i Overensstem- melse med Principet om Aktio og Reaktio. Man har saaledes d 2 4 1 Og = — 2x9d, (Ar Å d) - —z7q å dd+d- 2). 2 COS (8, Ike) 2 kg 2 1 på = — 7q ar JR Jk €08 (Ju Tug) - 1 2 —n7qd?di. aS (3c0s (Sy rue) — 1). ji betyder her Totalakcelerationen i Centret k. Der optræder saaledes 3 Kræfter af 3die Grad; de to første faa modsatte Værdier, saavel naar henholdsvis d, og d, blive mod- satte, som naar D er modsat rettet, den sidste derimod kun, naar Totalaccelerationen j, er rettet til modsat Kant. Fjerde Grads Kraften er af saadan Art, at en Sum af 3, alle af samme Intensitet, men svarende til tre lodret mod hinanden staaende Retninger bliver Nul. Den hele Kraftvirksomhed er uafhængig af den Ha- 393 stighed, den paavirkede S, Kugle har erhvervet, — hvad selvføl- gelig ikke er Tilfældet med den midlere Kraft gjennem en Tid, under hvilken Afstande forandres. Kræfterne af 3die Grad har følgende Egenskab, der nær- mere oplyser deres Virkemaade. Man dekomponere Hastigheden å og i det tredie Tilfælde Accelerationen j, i sine Komponenter efter Forbindelseslinien kg, rettet fra k mod g, og lodret mod samme. De tilsvarende Kraftkomponenter, virkende i g, ere her- med parallele og proportionale, dog saaledes at den: sidste tages halv og modsat. Eri den første Kraft de i den anden d negativ, bliver Resultatet imidlertid at vende om til det modsatte. . Kraften af 4de Grad kan man sammenligne med den, en Magnet S, udøver mod en anden S., der altid skal tænkes, uan- .seet dens Bevægelse, pårallel og modsat orienteret til den første. Retningen af der magnetiske Axe for S, skal da være den samme som dens Hastighedsretning. Ifølge denne Kraft, der afhænger af Hastighedens Qvadrat, vil S, frastøde S. foran og bag —, S. be- liggende saaledes, at Hastighedsretningen falder langs Centrallinien —, tiltrække 8, paa Siderne.? 11. Ogsaa følgende Maade at opstille Bevægelsesligningerne paa ville vi her bemærke. Lad | De 3 være Komponenterne af den Kraft, en Kugle S, vilde udøve paa Masseenheden i et Punkt g af Fluidet, idet den inverse 5te Po- tens sættes ud af Betragtning, og man betragter S, som den eneste forhaandenværende Kugle; med andre Ord lad en a-å 1 0 ae PE ae dd ge Å dx dt Ik Pet k dd 1 Og fa åt >. d ver hvor 7 her er en partiel Deriveret efter Tiden; lad videre Ug p) Vg p) We 394 betegne: hvad vi ville benævne Komponenterne af Hastigheden i Centret g relativt til det omgivende Medium, det er til > den Hastighed, som skulde forefindes i g, om Kuglen S, ikke exi- sterte. Man har da M, + å m;) a;= (mg +g1e) 3, %—m, (M,+ 3 m;) ag eV &/ då SMUG, 1 Jå 1 k 1 1 (My + 3 De) Deg = (me + 3 De) 3e Ye — 3 Mg Ve 1 * på) 1 AG Lar (M; +3Mm;) TER (m;+ 3 D;) Bede — gg Vg. 12. Sluttelig ville vi endnu gjøre opmærksom paa to andre Transformationer af de givne Bevægelsesligninger. Man har saaledes d p å ve Et ((M, me me) a.) ES 2 å (m, Ue) arr nn 9 då Å å å (M:—mob) == 3 å Med) + Gå d ' EN dt (MM. PT m.) c.) FT Då Å (m, Weg) He hvor da s* k 1 Mg = ÅT Bg Pu Pg Tr. Man har dernæst ogsaa, idet man tilbagefører til Masseen- heden or — d ( 3 Mg z i 60) I ) Me NM elt, Mp, — - ) + 479. å 5.9" G + 2 gi Pu Det næstsidste Led Feboldet anden ae Kee ET ved D 47q (0) (0) 1 Mg Pa Vi Tig naar m, er liden mod M,, derimod ved Sr ANG 0) 0) 1- mg g Tk ryg naar M, er liden mod m,.— Herefter synes at skulle fremkomme som Resultat en Omvending, en Frastødning til Exempel ved ens Pulsation, naar Legemets Tæthed er liden mod Fluidets; thi ved Siden af denne Centralkraft har man kun en oscillatorisk, hvis Middelværdi er Nul. Imidlertid optræder ogsaa en Tangentialkraft, afhængig af Hastigheden, og som kan opløses i en radial Kompo- nent og en derpaa lodret. Denne Kraft er altsaa ikke uafhængig af den oscillatoriske. Tilsammen ville de i Virkeligheden virke saaledes, at den nævnte Omvending ikke fremgaar. 13. Paavisningen ad experimental Vei af de med Pulsationerne forbundne stadige Attraktioner eller Repulsioner synes at være un- derkastet ikke ringe Vanskeligheder. En Illustration af de herhen hørende Satser kan imidlertid med Lethed erholdes gjennem Studiet af de Bevægelser, der foregaa, naar Kugler nedslippes i Vand, samtidig eller efter bestemte Tidsforløb. Har man end her ikke Volumforandringer af selve Legemerne, saa vil dog det fortrængte Vandvolum forandres, og det navnlig paa saadan Maade, at Hastig- heden, hvormed denne Forandring foregaar, ved to Tidspunkter er Nul, naar Kuglen berører Vandfladen, og naar den fuldstændig neddykkes. 14. Nedslippes forsigtigt en Kugle A i Nærheden af en paa Vandfladen roligt hvilende B Kugle, eller føres den med jævn Ha- 396 stighed langsomt under, saa finder for dennes Vedkommende kun en svag Oscillation Sted: B fjerner sig et ganske ringe Stykke og vender saa tilbage. Først senerehen drives den da med en Strøm- ning af Vandet noget videre bort. Var nu herved kun Kraften af an- den Grad virksom, saa skulde Å blot fjerne B til en ny Ligevægt- stilling. Og saaledes viser Fænomenet sig ogsaa, som det synes, naar Afstanden vælges større. I umiddelbar Nærhed blive deri- mod, om den forangaaende Theori her skal kunne anvendes, Kræfter af 3die og 4de Grad endnu virksomme for at tilbageføre B Kuglen noget nær til dens oprindelige Ligevægtstilling; den nærmere Ud- vikling maa vi dog, for Kortheds Skyld, paa dette Sted forbigaa. Man bemærke iøvrigt, at Akcelerationen i den synkende Bevægelse skifter Tegn, naar Flydestillingen passeres, og at just da Kraften af 4de Grad har sit Maximum. I Overensstemmelse med den samme Theori skal forresten ingen stadig Attraktion eller Repulsion optræde, da Volumforandriug inden de fortrængte Vandmasser kun for den enes Vedkommende nu vil finde Sted. 15. Nedslippes de to lige store og tunge Kugler A og B sam- tidig, til Exempel i en Afstand fra hverandre noget mindre end deres Diameter, og kun et kort Stykke over Vandspeilet, saa be- væge de sig imod hinanden lige til Kontakt. Man har her Analo- gien med de ens pulserende Kugler, der skulle tiltrække hinanden. Ifølge det Foregaaende skulde efter et enkelt Pulsations- slag, hvorunder baade Å og B — her de fortrængte Vandmasser — udvidedes, begge først et lille Stykke tjernes, og saa, noget før den samme Halvperiodes Ende, atter vende om, saa at de, om Kraften nu ophørte at virke, sluttelig med jævn Hastighed skulde bevæge sig indad mod hinanden. Hvad man væsentlig ser, er saaledes kun den efter Gjennemsænkningen indledede tilnærmende Bevægelse af de to Kugler, efterat allerede Kraften selv er ophørt at virke. Er B noget tungere end Å, og de atter nedslippes samtidig, mens de ere i Berøring eller dog i større Nærhed af hverandre, — B ellers noget høiere beliggende end Å —,saa bevæger B sig halvt, ofte helt rundt om Å og kommer op paa den anden Side. De tvende Kugler skifte altsaa Plads. Kræfterne af tredie og fjerde 397 Grad ere, ligesom i de foregaaende Tilfælde, herved ogsaa medvir- kende, navnlig efterat Gjennembruddet er fuldendt; thi den attrak- toriske anden Grads Kraft ophører jo allerede ganske, naar de tvende Kugler ere fuldstændig neddykkede. Er Å væsentlig let- tere, Å exempelvis en Guttaperchakugle, mens B er en af Træ, saa sees Å Kuglen med stor Hurtighed at bevæge sig hen over B. Disse Fænomener indtræde derimod som anført ikke, om den ene Kugle, selv den lette Guttaperchakugle, var i Ro paa Vandfladen, mens den anden og tungere blev nedsluppet, og det selv i nok saa stor Nærhed af den første. Er den ene af Kuglerne forholdsvis liden, saa er det fremdeles denne, der under deres samtidige Bevægelse mod hinanden bevæ- ger sig hurtigst. | 16. Istedetfor at nedslippe Kuglerne kan man ogsaa nedenfra lade dem stige op mod Vandfladen. Fastholdes saaledes mod Karrets Vægge med et ubetydeligt Pres og meget nær hinanden to hule og lette Guttaperchakugler, og de derpaa til samme Tid slippes, ville de, idet de gjennembryde Vandets Overflade, sees at bevæge sig mod hinanden til Kontakt. De fortrængte Vandvo- lum aftage da aabenbart samtidig, og man har atter, hvad der svarer til ens Pulsation. 17. Ogsaa Repulsioner kunne ad lignende Vei frembringes, idet man lader Kuglerne falde, den ene efter den anden, saaledes at den sidste træffer Vandfladen paa Nedadgaaende, mens den første under Opstigningen atter gjennembryder denne. Dette Forsøg let- tes, naar man forud nøie iagttager Rythmen i den nedslupne Kugles Oscillationer. Den ene Kugle kan ogsaa holdes helt nedsænket et lidet Stykke under Vandspeilet, mens den anden exempelvis sænkes en Fjerdedel af dens Volum; slippes saa begge samtidig, ville de fjerne sig fra hinanden. Disse vanskeligere Forsøg kræve særlig Forsigtighed. Det bemærkes, at i Nærheden af Karrets Vægge indtræder Reflexer, og Fænomenerne kunne vise sig her endog fuldstændig omvendt. kj å 18. De forhen nævnte Experimenter vare fortrinsvis skikkede til 398 at paavise de stadige Attraktioner eller Repulsioner. Følgende nye Forsøg, udførte med Hr. Pihls velvillige Bistand paa Gasverket hersteds, oplyste tydeligen deoscillatoriske Kræfters Virksomhed. Gjennem vertikalt opstigende Kautschukrør frembragtes ved Indblæsning eller Udsugning af Luft samtidig, dels ensartede, dels modsatte, Pulsationer af to smaa af Vand helt omgivne Bal- loner. OQgsaa hver enkelt af disse kunde bringes til at pul- sere. Ballonernes mindste Diameter var derunder 1”, den største 213". Afstanden mellem Rørcentrerne var 2"/,". Rørlængden ne- denfra op til dens Udmunding i den tilhørende Ballon 15", herfra til Vandspeilet videre 3”. To horizontalt løbende Glasstænger, paa hver Side af Kautschukrørene lige under deres Indmunding i Ballonerne, begge parallele med Centrallinien, tjente til at føre fire tvers over Stængerne anbragte smaa og lette Messinghager. Disse lagdes under Forsøgene an mod Kautschukrørenes Sider for at vise des tydeligere, idet de kastedes til Side, hvorledes per og følgelig ogsaa Ballonerne bevægedes. Udblæstes den ene Ballon Å, mens den anden B budet indehavde sin største Størrelse, saa iagttog man ved Å selv kun en svag Bevægelse i horizontal Retning og tildels lodret mod Cen- trallinien, mens derimod B bevægedes stærkt; den fjernedes fra Å og blev derpaa tiltrukket; den ydre Hage kastedes saaledes først tilside, saa den indre. Tømtes nu atter Å, saa forblev denne Kugle fremdeles noget nær rolig, B nærmede sig Å; derpaa fjernedes den til den anden Side; den indre Hage kastedes altsaa først tilside, saa den ydre. Forøvrigt fortsattes en Tid paa Grund af Rørenes Elasticitet de indledede Oscillationer. Tydeligere viste alt sig, naar begge de smaa Balloner enten samtidig eller vexelvis udblæstes eller tømtes, det er: naar man lod dem pulsere ens eller modsat. Under den fællesartede Pulsa- tion oscillerte Ballonerne, som det efter Theorien fordredes, fra og til hverandre, under den modsatte fulgtes de ad, først til den ene Side, saa til den anden, saaledes som det ogsaa i den foregaaende Fremstilling var bleven forudsat at skulle indtræde. | ———————————-———vJJ—Z<—.00Dc2202::44: xqGqvm706 cq" 399 Den lille Kugle skulde herefter, som det vil erindres, tænkes at udøve en repulsiv Virksomhed, den store en attraktiv; — hvori jøvrigt ikke ligger udtalt nogen Overvægt af Attraktionen, da og- saa Afstanden, der under dette forandres, kommer med i Bereg- ningen. Under det enkelte Pulsationsslagz, hvorved begge samtidig over- førtes fra mindst til størst Volum, kastedes Messinghagerne til hver Side '/,”, først paa den ydre, saa paa den indre Kant. Ballonerne slog dernæst under den indadgaaende Bevægelse bestemt an mod hverandre og dannede saa, efter at de i sin største Størrelse var kommen til endelig Ro, en blivende Kanal mellem sig af '/," Bredde. Heraf fulgte altsaa, at efterat Ballonerne vare stødte bort fra hinanden, førtes de siden tilbage og ud over den oprindelige Ligevægtstilling, som om en overveiende Attraktion ialt skulde have fundet Sted. Forsøget indeholdt dog ikke herfor, nøiere beseet, noget bin- dende Bevis. Paa Grund af Kautschukrørenes Elasticitet vilde en saadan Overgang over Ligevægtstillingen efter den forudgaaende Frastødning alligevel, om og mulig mindre fremtrædende, nødven- dig fremkomme; og dernæst iagttoges ikke heller i Virkeligheden nogen Forskjel mellem de Længder, Messinghagerne kastedes paa den indre eller ydre Side. Dette sidste kunde imidlertid måaa- ske heller ikke ventes, da Indvirkningen af Centrernes Overskuds- bevægelse indad vel i dette Tilfælde var for svag til at frembringe en mærkbar Forskjel i Bevægelsen ved selve Rørmundingen. Under det enkelte Pulsationsslag, hvorunder Ballonerne over- førtes begge til Minimum af Volum, iagttoges atter Messinghager- nes Kastning, nu først de indre, saa de ydre, ogsaa fuldt overens- stemmende med Theorien. Men heller ikke her kom i Størrelsen af Udslaget nogen Forskjel frem, som kunde betegne en overveiende Attraktion. Denne vilde overhovedet her endog vanskeligere kunne gjøres synlig, da det mellemliggende større Rum mellem de ulige og foranderlige Balloner mere end før var en Forhindring for en nøiagtig Sammenligning mellem deres indbyrdes Afstande til de forskjellige Tidspunkter. 400 Under det modsatte Pulsationsslag, hvorved Å udvidedes og B blev sammentrukket, kunde ligesaalidt nogen overveiende Repulsion er- kjendes, som i de foregaaende Tilfælde Attraktionen, derimod ka- stedes Hagerne ogsaa nu i den rette Orden tilside; A stødte B bort, mens B trak Å Kuglen efter sig, hvorpaa mod Halvperiodens Slutning atter det omvendte Forhold indtraadte. Oversigt over Videnskabs-Selskabets Møder 1 1875. z GT8E å såbalk å åte sdsifalsber Den 22de Januar. Philosophisk-historisk Classe: 1. S. Bugge fremsatte Forsøg til en etymologisk Forklaring af endeel franske Ord, hvis Oprindelse har været omtvistet. Dette Foredrag vakte en Discussion, hvori Aubert sen. Monrad og Schjøtt deeltoge. 2. Caspari meddeelte nogle Bemerkninger om Tertullians græske Skrifter. (Se ,Quellen zur Geschichte des Taufsym- bols &c.* III). Den 5te Februar. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. 1. G. 0. Sars fremlagde Bidrag til Vestlandets Molluskfauna af Herman Friele (S. 57) samt Bidrag til Kundskaben om de norske Nudibranchier af H. Friele og G. A. Hansen (S. 68), hvilke han anbefalede til Optagelse i Selskabets Forhandlinger. Derpaa fremviste han Prøver paa en ny Methode til at udføre Tegninger autographisk. De fremlagte Afhandlinger besluttedes trykte i Selskabets Forhandlinger. 2. R. Collett fremlagde en Afhandling over Norges Fiske, hvis Indhold han i Korthed meddeelte; specielt omtalte han nogle af de i Afhandlingen nævnte nye Arter. Derpaa fremviste han Exemplarer af Potetesbillen. Videre fremlagde han en Afhandling af Student S. Schneider over Co- leoptera og Lepidoptera i Søndre Bergenhus Amt. Denne Af- handling oversendtes til Bedømmelse af de Herrer Collett og Siebke. (S. 107). 26* 404 Den 19de Februar. Almindeligt Møde. I. GC. A. Holmboe gav en Meddelelse angaaende nogle baktriske Mynter fra c. 200 f. Ohr, der see ud som Sølv, men ved Analyse ere befundne at bestaae af Kobber og Nikkel. Cun- ningham, der fandt dette, sammenlignede et Sted hos Curtius, hvor der omtales ferrum album hos Inderne. I chinesiske Skrifter omtales Mynter af hvidt Kobber. I Amnthologia græca tales om en Flaske af yahrog moyvpomavekehog, Ivdxov doyov, der maaskee er at henføre hid. — En af hine baktriske Mynter, der findes i vort Myntcabinet, forevistes. (S. 374). 2. R. Coliett handlede å) om Dyrlevninger i Mergelleer og fremviste flere Boller indeholdende fossile Fiske (Sei, Torsk, Sild); b) om Bastardformer af hønseartede Fugle, f. Ex. Rappelhøns (Aarhane og Røi) og Rype-Aarre, hvilken sidste efter Colletts Mening er en Bastard af Rypehan og Aarhøne, medens sædvanligt det Omvendte har været antaget. 3. A. Blytt læste en Afhandling om arktiske og alpine Planters Udbredelse i Skandinavien. 4. S. Lie anmeldte to Arbeider over partielle Differential- Ligninger, 1ste Orden. (S. 1, 16). Den 5te Marts. Philosophisk-historisk Classe. 1. Kiær fremlagde nogle Resultater af de forskjellige Landes Skibsfarts Statistik. | 2. S. Bugge meddeelte Bemerkninger om det etruskiske Sprogs Stilling. Han sluttede sig 1 det væsentlige til Corssens Opfatning, idet han søgte at gjøre gjældende, at Etruskisk var et jafetisk Sprog, nærmest beslegtet med de andre gamle italiske Sprog, og iblandt disse navnlig med Umbrisk. Men paa den an- den Side dannede Etruskisk en Afdeling for sig og afveg i over- maade Meget fra alle de andre italiske Sprogarter. Den 19de Maris. Mathematisk-nalurvidenskabelig Classe. Il. G. 0. Sars meddeelte i Korthed sine Undersøgelser over den arktiske Invertebratfauna og specielt over Mollusk erne. 405 Mohn knyttede nogle Bemerkninger hertil i Anledning af Vandets Temperaturforhodde. 2. Faye foreviste nogle- Papirer, hvorpaa saaes afsat gro- vere og finere Partikler af salpetersurt Sølv. Et Bæger viste Pletter af Kobber, der var tilsat Salpetersyre tilligemed lidt Sølv. Et andet viste Resultatet af et Sølvmarkstykke i en lille Skaal med Syre. Et 3die viste Afsætningen, efterat det færdige Salt (salpeter- surt Sølv) var opløst.i fortyndet Syre. Og det 4de af en Opløs- ning af Saltet i simpelt kogt Vand. — Alle Præparater vandtes ved Kogning og sterk Fordampning af Vædsken. Papirerne laa i en kort Afstand. — Da denne Sag som bekjendt her har været Gjenstand for Disputer og holdes hemmelig, havde han fundet det rigtigt at søge Qvæstionen løst ved egne Experimenter. Forøvrigt maatte han henvise til en lille Afhandling i Norsk Magazin for Lægevidenskaben, Heftet for Februar d. A. Papirerne vare nærmest bestemte til Forevisning i det medicinske Selskab; men da Chemikerne ogsaa havde været interesserede i Sagens Forhandling i Aviserne, fandt han det i sin Orden ogsaa at lægge frem Papirerne i den naturhistoriske Afdeling af Viden- skabs-Selskabet. Spørgsmaalet har ogsaa været Gjenstand for Om- tale i Pariseracademiet. Hertil knyttedes en Discussion, hvori deeltog de Herrer Hiort- dahl, Lochmann, Faye og Sandberg. Den 2den April. Almindeligt Møde. 1. G. Storm gav en Meddelelse a) om et nyopdaget Haand- skrivt af Thjodrek Munks Historia Norvegica og udhævede navnlig det Lys, som fra dette Haandskrivt falder paa mange Steder i Texten (S. 49): b) om den af P.A. Munch i Skotland fundne Historia Norvegica. 2. Monrad foredrog et Brudstykke af et æsthetisk System, handlende om det umiddelbare Epos. 3. Professorerne Julius Nicolaysen og Hjalmar Hei- berg bleve indvalgte som Medlemmer. 406 Den 16de April. Philosophisk-historisk Classe. 1. S. Bugge meddeelte nogle Bidrag.til de gamle nordiske Sprogs, særlig Oldnorskens, Omtlydslære og dvælede fornemmelig ved den Indflydelse, som Bogstavet r har paa en foregaaende Vokal. Dette Foredrag gav Anledning til en Discussion, hvori J. Storm, Monrad og Holmboe deeltoge. 2. Caspari gav en Oversigt over den ældste latinske kir- kelige Literatur i Rom fra Begyndelsen af det 2det til Midten af det 3die Aarhundrede. (Senere trykt i ,Quellen zur Geschichte des Taufsymbols &c.* III). Den 3die Mai. Almindeligt Møde. 1. Den fungerende Præses (Rygh) meddeelte Aarsberetning. 2. Hr. Yngvar Nielsen optoges som Medlem. 3. C. Guldberg foredrog en Afhandling af O. Pihl om At- tractionen mellem to Cirkelflader. (S. 260). 4. Monrad gjorde opmerksom paa en fra S. Sacramento indsendt Anmeldelse af et Verk af Bancroft: Native races of the Pacific States. Den 14de Mai. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. G. 0. Sars meddeelte sine Undersøgelser over de Organismer, den saakaldte Gro, der findes i Overfladen af Søvandet om Vaaren. Chr. Boeck knyttede nogle Bemerkninger hertil. Den 28de Mai. Philosophisk-historisk Classe. 1. Holmboe meddeelte et Forsøg til en ny Forklaring af nogle i nordiske Grave i Forbindelse med andre Oldsager fundne — smaa Tænger eller Pincetter. (S. 65). Dette Foredrag fremkaldte nogle Bemerkninger af Rygh. — 2. Caspari gav en Fortolkning af et Sted i et Brev fra Irenæus til Victor i Rom, skrevet omtr. 192 e. Chr. i Anledning af Striden om Tiden for Paaskefesten og meddeelt i Eusebius's 407 Kirkehistorie, V. 24. (Senere trykt i ,Quellen zur Geschichte des Taufsymbols &c.* III.). Dette Foredrag fremkaldte en Discussion, hvori Monrad og Aubert sen. deeltoge. 3. S. Bugge meddeelte nogle Bemerkninger om de i Snorres Edda mellem Skåldskaparmål og Håttatal optagne versificerede Rækker af mystiske Navne og poetiske Ord. Han søgte at vise, at disse vare ældre end Snorre, men benyttede af ham, og at ial- fald Hovedmassen af dem var forfattet paa Orknøerne i Slutningen af det 12te Aarhundrede af en Geistlig, sandsynlig Skalden Biskop Bjarne Kolbeinssøn. Den 11te Juni. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. G. 0. Sars fremviste nogle autographiske Plancher. Den 24de September. Almindeligt Møde. 1. Lieblein meddeelte nogle Undersøgelser henhørende til den ægyptiske -Chronologie, idet han navnlig i de daterede Krigs- beretninger fra Thotmes III's Tid fandt et bestyrkende Moment for sin tidligere fremsatte ægyptiske Tidsregning. 2. Bjerknes omhandlede de Kræfter, der opstaae under de samtidige Bevægelser af kugleformige Legemer i et ubegrændset og incompressibelt Fluidum. Fortrinsviis betragtedes herunder det Tilfælde, at de indsænkede Legemer udføre periodiske Dilatations- og Contractions-Svingninger. Der forudsattes, at 5te Potents af Forholdene mellem Radierne og Centraldistantserne kunde sættes ud af Betragtning. 3. G. Storm fremlagde en Afhandling angaaende Oprin- delsen af Fagrskinna. Den Sde October. Philosophisk-historisk Classe. 1. Aubert jun. meddeelte af et Skrift, som han havde under Arbeide, handlende ,om vore Retskilder*, det væsentlige Indhold af Afsnittet ,om fremmed Ret som Kilde for Christian den Fem- tes Lovbøger.* 408 2. Caspari fremsatte nogle Bemerkninger om Exorcismus- Formlerne i den gamle Kirke med særligt Hensyn til Daabsbe- kjendelsen. Den 22de October. Mathematisk-naturvidenskabelig (lasse. 1. Å. Blytt fremstillede en Theorie om Indvandringen af Norges Flora under vexlende tørre og regnfulde Tider. (Trykt i Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 1876 samt udkommet særskilt paa Engelsk: Essay on the immigration of the Norwegian Flora during alternating rainy and dry periods. Christiania. Cammer- meyer. 2. R. Collett fremlagde en Afhandling om Norges Araneæ. (8. 225). 3. P. Waage omtalte en Methode til at fremvise og be- stemme Arsen ved legal-chemiske Undersøgelser. Den 5te November. Almindeligt Møde. 1. Provst Sommerfeldt og Districtslæge Printz indvalg- tes som Medlemmer. 2. Aubert senior fremlagde en Afhandling angaaende en Marmor-Indskrivt fra Böotien. (S. 279). | 3. Caspari gav en Beretning om sin Reise til Moskva og dens Resultater, især Meddelelser fra Bibliotheket i Moskva. 4. L. Daae meddeelte Resultater fra en videnskabelig Reise i Nordtydskland og handlede navnlig om en hidtil uopdaget lybsk Krønike (1350—1486), hvor man først faaer Besked om en Opstand i Norge af en Kronprætendent, Amund Sigurdssøn. 5. Blytt fremlagde en Afhandling: Enumerantur muscorum quorundam sedes in Norvegia, quas observavit N. Wulfsberg. (S. 343). Den 19de November. —Philosophisk-historisk Classe. 1. Lieblein meddeelte efter 3 forskjellige Papyrustexter fra Turin og London nogle daterede Beretninger og Regnskaber over Udbyttet af Kornhøsten, hvorved den af ham opstillede ægyp- tiske Chronologie bestyrkes i Modsætning til Lepsius's. Han frem- 409 $ lagde en ikke forhen publiceret Text, som han ønskede udgiven af Selskabet til Fuldstændiggjørelse af et Værk, der har leveret de tidligere ikke publicerede Papyrustexter i Turin. (S8. 269). 2. S. Bugge meddeelte Bemerkninger i Anledning af en ny Udgave af Vulfilas gotiske Bibeloversættelse ved E. Bernhardt. I Romerbrevet 12, 8 foreslog han istedenfor in allsverein, der oversætter &» amhotnt, at læse in allverein; jævnfør tydsk albern, der oprindelig betyder: æeenfoldig. Den 3die December. Mathematisk-naturvidenskabelig Classe. H. Mohn forelæste en Afhandling af H. Reusch, betitlet , Træk af Havets Virkninger paa Norges Vestkyst.* Den 17de December. Almindeligt Møde. Valg foretoges paa Selskabets Bestyrelse for 1876. Til Vice-Præses valgtes C. Boeck. Til Secretair valgtes M. J. Monrad. Til Vice - Formand i den philosophisk-historiske Classe - valgtes C. P. Caspari. Til Secretair i samme Classe valgtes J. P. Broch. Til Vice-Formand i den mathematisk-naturvidenskabelige Classe valgtes H. Mohn. Til Secretair i samme Classe valgtes C. M. Guldb erg. Gaver til Selskabets Bibliothek i 1875. Natuurkundige Verhandelingen der Hollandsche Maatschappy der Weetenschappen te Haarlem. 3de Verz., Deel II, No. 1. Monthly reports of the department of agriculture for the years 1873 and 1874. Washington. 410 Annales del observatorio de marina de San Fernando. Observa- ciones meteoroldgicas. Arno 1873. Archives du Musée Teyler. III, 4. Haarlem 1874. Archives Néerlandaises des sciences exactes et naturelles, pu- bliées par la société des sciences å Haarlem. IX, 1—3. Société des amis des sciences naturelles de Rouen. Dixiéme année. 1874, ler semestre. A. Kölliker, die Pennatulide Umbellula und zwei neue Typen der Aleyonarien. Wirzburg 1875. L. Beeker, der Bauerntabak (Nicotiana rustica). Breslau 1875. La Nature, revue des sciences et de leurs applications aux arts et å lindustrie. 1:e année, No. 2. Paris 1873. Circulaire scientifique. Instruments de science francais et étran- gers. lre année, No. 2, 1874. %e année, No. 1, 1875. The organization and progress of the Anderson school of natural history at Penikese Island. Report for 1873. Cambridge, Mass. 1874. Bulletin of the Museum of comparative zoölogy at Harvard College, Cambridge, Mass. III, 9. 10. Annual report of the trustees of the Mus. of comp. zoöl. at Harvard College, Cambridge, Mass. 1872. 1873. Boston. Proceedings of the American academy of arts and sciences. Vol. IX. X. Boston 1874—75. Fifty-fifth and fifty-sixth annual report of the board of public education of the first school district of Pennsylvania. Phila- delphia 1874—75. Department of the interior, U. S. geological and geographical. survey of the territories. Miscellaneous publications. No. 4. Washington 1874. | Temperature chart of the United States. Constructed under the direction of Prof. Joseph Henry, Secretary Smithsonian Insti- tution, by Ch. A. Schott, 1872. 4 Expll. | Mémoires de la société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. X, 9. 2e série, I, 1. sg Verhandlungen der Kaiserlich Leopoldinisch-Carolinischen Deut- schen Akademie der Naturforscher. 36. Bd. Dresden 1873. Nunquam otiosus. Leopoldina. Amtliches Organ der Kais. Leop.- Carol. Deutschen Akademie der Naturforscher. Hft. 7. 8. 9. Nova acta regiæ societatis scientiarum Upsaliensis. IX, 1, 3. Bulletin météorologique mensuel de l'observatoire de l'université d'Upsal. V, 7—13. VI Götheborgs kgl. vetenskaps och vitterhets sambhilles NENNE Ny tidsföljd, hft. 13—14. Sitzungsberichte der Gesellschaft naturforschender Freunde zu Berlin aus dem Jahre 1874. Société des sciences physiques et naturelles de Bordeaux. Extrait des proces-verbaux de séances. Pag. I—VIII. Ehrenberg, die Sicherung der Objectivitåt der selbstståndigen mi- kroskopischen Lebensformen und ihrer Organisation åurch eine zweckmåssige Aufbewahrung. Berlin 1875. L. Daae, en Samtidigs Antegnelser til Christian Falsters Amoeni- tates philologicae. Kjøbenhavn 1875. (Særaftryk). L'explorateur géographique et commercial 1re année. ler vol. No.1. Paris 1875. A. Blytt, Norges Flora eller Beskrivelser af de i Norge vildtvox- ende Karplanter. II, 1. 2. Christiania 1874. Memoire del reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Classe di lettere e& scienze matematiche e naturali; XII, 6. XII, 1. — Classe di lettere e scienze morali e politiche; XII, 4. XIIL 1. Milano 1873—74. Reale istituto Lombardo di scienze e lettere. Rendiconti. Serie II. Vol. V, 18—20 VI, 1—20. VII, 1—16. Atti della fondazione scientifica Cagnola. VI, 1. Milano 1872. Sitzungsberichte der königl. böhmischen Gesellschaft der Wissen- schaften in Prag. Jahrg. 1874. g Abhandlungen der königl. böhmischen Gesellschaft der Wissenschaf- ten vom Jahre 1874. Lunds Universitets årsskrift. 1873. Lunds Universitets-Bibliotheks Accessions-Katalog. 1874. 412 Th. Lymann, commemorative notice of Louis Agassiz. 1873. Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhand- linger. 1874, No. 2. 3. 1875, No. 1. Det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, femte Række. Historisk og philosophisk Afdeling, IV, 11. — Naturvidenska- belig og mathematisk Afdeling, X, 7—9. XI, 1. XII, 1. Sitzungsberichte der physikalisch - medicinischen Gesellschaft zu Wilrzburg fir das Geselischaftsjahr 1873—74. Sechsunddreissigster Bericht iiber den Stand und das Wirken des historischen Vereins fir Oberfranken zu Bamberg im Jahre 1873. E. Marchand, étude sur la force chimique contenue dans la lumiére du soleil. Paris. | V. Chatel, dégats causés aux végétaux par les Acarus. Caen 1875. 2 Expll. K. Pettersen, Arctis. Et bidrag til belysning af fordelingen mel- lem hav og land i den europæiske glacialtid. (Særaftryk). K. Pettersen, de gneis-grapitiske dannelser langs det nordlige Norges kyststrøg. (Særaftryk). A. Jordan, remarques sur le fait de l'existance en société, å I'état sauvage, des especes végétales affines &c. Lyon. | A. Kölliker, Festrede zur Feier des 25jåhrigen Bestehens der physi- kaliseh-medicinischen Gesellschaft am 8. Dec. 1874. Wirzburg. Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i 1875 ved Molde La- tingymnasium og Middelskole. | Statuts de la société Khédiviale de géographie. Alexandrie 1875. - Société Khédiviale de geographie. Discours prononcé au Caire å la séance d'inauguration le 2 Juni 1875 par le Dr. G. Schwein- furth. Alexandrie 1875. C. F. Hartt and R. Rathburn, on the Devonian trilobites and mol- lusks of Ereré, province of Parå, Brazil. New York 1875. Société académique des sciences, arts, belles-lettres, agriculture et industrie de Saint Quentin. Troisiéme série. T. XII. Urkundensammlung der Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauen- » 418 burgische Geschichte. Vierter Band. Registrum Christian des Ersten. Fasc. II. Kiel 1875. Quellensammlung der Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauen- burgisehe Geschichte. Vierter Band. Scriptores minores rerum Slesvico-Holsatiensium. 2 Hft. Kiel 1875. Zeitschrift der Gesellschaft fir Schleswig-Holstein-Lauenburgische Geschichte. Fiinfter Band. Schluss-Heft. Kiel 1875. 23. und 24. Jahresbericht der Naturhistorischen Gesellschaft zu Hannover. Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede. VIII, 1. 2. Throndhjem 1875. Sammes Aarsberetning for 1874. Throndhjem 1875. Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening i Kjøben- havn for 1874. United States exploring expedition during the years 1838 -42. Vol. XV. Annual report of the board of regents of the Smithsonian Insti- tution for the year 1874. Bulletin of the United States geological and aeographiedl survey of the territories. Second series, No. 2. 3. Washington 1875. F. V. Haydn, catalogue of thé publications of the United States geological survey of the territories. Washington 1874. Geographical and geographical surveys west of the Mississippi. (House of representatives. Report No. 612.) Proceedings of the academy of natural sciences of Philadelphia. 1874 4555. T. Sterry Hount, report on the chemistry of the earth. Washing- ton 1871. A sketch of the services of the late W. W. Seaton in connection with the Smithsonian Institution. Washington 1867. Charles Rau, memoir of C. F. P. von Martius. Washington 1871. 2 Expll. Prospectus of the eighth annual session of the medical department of Howard University, 1875 —76, Washington. 2 Expll. 414 E. Coues, abstract of results of a study of the genera Geomys and Thomomys &c. Washington 1875. Verhandlungen der k.-k. zoologisch-botanischen Gesellschaft in Wien. Bd. XXIV. AQ Memoire della regia accademia di scienze, lettere ed arti in Mo- dena. T. XII. XIHI, 1. 2. XIV. XV. | C. A. Glassi, della istituzione del giuri in Italia. Modena 1873. G. Galassimi, la libertå politica. Modena 1872. -— Videnskabs-Selskabets Medlemmer 1875. Selskabets Beskyller HANS MAJESTÆT KONGEN. Selskabets Embedsmænd i Aaret 1875: Præses: Professor O. J. Broch. "Vice-Præses: Professor O. Rygh. Secretair: Professor M. J. Monrad. Fmbedsmænd i den philosophisk- Embedsmænd i den mathematisk- historiske Classe: naturvidenskabelige Classe: Formand: Professor C. P. Caspari. | Formand: Professor Waage. Vice-Formand: Professor S. Bugge. - Vice-Formand: Professor Faye. Secretair: Professor J. P. Broch. Secretair: Professor Guldberg. Selskabets Medlemmer ved Udgangen af Aaret 1875: Arndtsen, Å., Directeur. Broch, J. P., Professor. Aschehoug, T., Professor. Broch, 0. J., Professor. Aubert, L., Professor. Bugge, F. W., Professor. Aubert, L., jun., Professor. Bugge, 8., Professor. Bachke, 0. Å. Assessor, Caspari, C. P., Professor. *Barth, J. B., Forstmester. Collett, R., Conservator. Birkeland, M,, Rigsarchivar. Daa, L. K., Professor, Bjerknes, C., Professor. Daae, L., Bibliothekar. Blytt, A,, Conservator. Dahl, L., Medicinal-Direct eur, Boeck, C., Professor. *Dahll, T., Geschworner. Boeck, W., Professor, + *Danielssen, D., Overlæge. Brandt, F., Professor. Esmark, L., Professor. Faye, F., Professor. Fearnley, C., Professor. *Forbes, D., Geognost. Friis,-J. A., Professor. *Fritzner, J., Provst. Guldberg, A. S., Dr. philos. Guldberg, C. M, Professor. Hallager, F., Høiesteretsassessor. Heiberg, H., Professor. Hiortdahl, Th., Professor. Holmboe, UC, A., Professor. Huitfeldt, H. J., Archiv-Fuldmægtig. Hvoslef, H., Dr., Apotheker. *Hørbye, J., Forstmester. Johnson, G., Professor. Kiær, A, Bureauchef. Kjerulf, Th., Professor. *Koren, J., Conservator. Lie, 8., Professor. Lieblein, J., Stipendiat. Lochmann, F., Professor. Lyng, G. V., Professor. Løkke, J , Overlærer. Mejdell, N., Bergmester. Mohn, H., Professor. Monrad, M. J., Professor. *Munch, A., Professor. *Munthe, G., Capitain. Miller, J. W., Professor. Miinster, E. B., Professor. De med * betegnede ere Udenbyesboende., De i Aarets Løb Afdøde ere be- tegnede med +. 416 | Nicolaysen, J., Professor. | .Nielsen, Y., Archiv-Assist ent. Nissen, R. T., Statsraad, «| *Norman, J., Forstmester. Odén, J., Adjunkt. ; Pihl, O., Directeur. Platou, C., const. Generalauditeur, *Printz, H. C., Districtslæge. Rasch, H., Professor. Rygh, 0., Professor. Sandberg, 0., Directeur. Sars, G. 0., Professor. Sars, J. E., Professor. *Schive, C., Toldinspecteur. Schjøtt, P. 0., Professor. Sehnitler, D., Capitain. Sehiibeler, F. C., Professor. Sexe, 8., Professor *Sommerfeldt, Chr., Provst. Stang, F., Statsminister. Storm, G., Dr. philos. Storm, J., Professor. *Sundt, E,, Sognepræst. * *Sylow, L., Overlærer. Unger, C, R., Professor. Vibe, F., Rector. Voss, J., Professor. Waage, P., Professor. Winge, E., Professor. å Berigtigelse. I Atlas for nordisk Oldkyndighed, Kjøbenhavn 1857, Tab. I, No. 17 gives Afbildning af en i Stockholms Museum opbevaret unique og yderst mærkelig Guldbracteat. Denne Afbildnings Ufuld- stændighed har vildledet ikke alene mig, men endog Antiquarer ex professo, med Hensyn til en Figur bag den paa Bracteaten anbragte Type, en Buste, bag hvis Nakke sees en mod Nakken bøiet Hals med Neb. En har anseet den for en Forziring paa OQverkanten af et Skjold,! en Anden mener, at det er en Flig af Bustens Kappe, som -er bleven forvandlet til et Fuglehoved med Neb,* og jeg har meent, at det var et Slangehoved.3 Jeg har nylig erholdt saavel Aftryk som Photographie af Brac- teaten, hvorefter her en ny Afbildning gives. Ved Synet af den kan Ingen længere betvivle, at der under Busten ligger en Fugl paa Ryggen og vender Nebbet mod Bustens Nakke. Et galvanopla- stisk Aftryk af Bracteaten findes ogsaa i Univ. Museum for nordiske Oldsager. ! Annaler for nordisk Oldkyndighed 1855, S. 286. 2 Videnskabs-Selskabets Forhandl. for 1872, S. 351—52, Aarsberetning for 1872 fra Foreningen til norske Fortidsmind. Bevaring, Side 76. 3 Vid.-Selsk. Forhandl. for 1858, S. 192 flg. Samme for 1874, S. 108 flg. 418 Det Vildledende i nysnævnte Atlas's Afbildning bestaaer i, at Fuglens Been ere aldeles udeladte. Ifølge den her meddeelte Oplysning skylder jeg at tilbagekalde de Bemærkninger, jeg har knyttet til en feilagtig Opfattelse af Fuglens Hals, — en Berigtigelse, som dog ikke i mindste Maade afficerer min Læsning og Oversættelse af den i Bracteatens Rand anbragte oldindiske Legende. Febr. 1876. C. A. Holmboe. Trykfeil. Følgende lidt betydeligere enten oversete eller, skjønt corrigerede, dog levnede Trykfeil, rettes herved: p.- 279 (3) Lin. 9 fra neden staaer: TEDIGETINL, skal staae : TEDLOTED AL. p. 288 (12) Lin. 15 og 14 fra neden staaer: , eller Lin. 38—40 — skal staae: Lin. 38—40, eller Lin. 44—45. p- 297 (21) Lin. 10 fra oven staaer: V. 6—10, skal staae: V. 8—10. p- 316 (40) Lin. 6 fra oven staaer i Parenthesen: exepegetisk — skal staae: epexegetisk. Enkelte feilagtigt satte Spiritustegn eller urigtige Accenter ved græske Ord (især i iste Halvark), et af og til manglende Parenthes- eller Anførsels-Tegn bedes und- skyldte, men ville ei lede til Misforstaaelse. Pag. 387 Linie 21: — læs +. sg ” FAE å EE ag ER Er vi = — 395 +— 1: m M. Aa) MT Å på: å ig al JE bt o 4 Kl sakt | tani å san Ede rd 2 EN xs 4 Flø bd bed op å å * ap Jodie Å. »- sa 8 heder å re L7$ 1 Å Å ry Tar, å I å s1EMTIVÅ N d 494 PO å 205 r I E FR * nr Haa (hr: Vit. Selsk. Forhandlinger 1875. Chr: Vid Selsk. Forhandlinger 1S25 Ar fr 80000000 IV) (/ Haadeøana VE fy y yD' yYNYN FA d 3 TE : N Å Å ke ko ge e | Vi = PG 3 ER Å IM 3 aå ETG: NÅ Je PS) Ker på | 7 va | på =e / se FØD | Å. NG "4 EG | ”>223 ==) == he" Friele & Hansen del. / Jf / / ee OD ar L. Fehrs hth. Inst. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1875. L. Fehrs lith. Inst. COL. It. Pi. på NA=t8 2 sårbare tn > JOETAUASKØIEUA=."—, na 2127 +as2 &HU>olPZ=3 olem N Er Mei Er ør la reteet ine få (ET ZAuha ane dad VAN HR 12 234 eat i TR UASV Å pr akk 4 Fadbt Å Å, Hibag ag ME aGUAJBZyLJENE > NTG)» == [3 Map L MA ER 8 ot SØ yu id, [ar hems M-+5t AM 2 Elk +13 no 3 mpssd=3 | ran) fa: Bam telt Ealef?: "ale in 31 tl DIE 1 —dke— Pts får DYLAN EN ti heTFZU Vi Ar! batn/erar UA I 9 me å bh 10 ATR hot u | G z poser KE) år ATA erd ) jo AG pg ride de av Ef = = 9 J re 12. 1 pra EE 303 ført å Suk or 18 AL Te G pe ” une ppt, v My PRE or tk 13 pode 4 lyånupinde, UNE Nag på TAN T FEE LG i 2 0 Fag På ir å 3 der PE Pr NE I HE 1 Ned 4 el PIL I L1==025raratdrend re FE å Yet 27 OL TANASH ul == pure Ev pÖn Voit Kp; ker lame, =eod £33 I ft SH Y= ”Z! ie s+ afztt 22,25 | Tore yr 2 me EP Vy HÅ MÅTE 19; LU pt de dal; Frps delse hanske lig re å Pre udy 24 sko fona end or Er 1 | : dk "V 7 1 an AMNH LIBRARY ni få EE RE 5 u EET EE ERE den) SÅ 6 . ———— i——enietemsinin innse HR ge på ha I Å Ay ED å På